Strategiformulering for NATO's partnerskaber - Forsvarsakademiet

3.1.2 Kapacitetsudvikling indenfor partnerskaber, der bidrager til andrehovedopgaver end cooperative securityJeg kan konstatere, at partnerskaber ikke kun ses at bidrage til kapaciteter tilhovedopgaven cooperative security, men også til aspekter af crisis management og enddacollective defence. Således understreger GS nødvendigheden af engagement med andreinternationale aktører i forbindelse med udviklingen af samtænkning og effektivkombination af politiske, civile og militære krise- og konflikthåndteringskapaciteter,herunder videreudvikling kapaciteter for stabilisering og genopbygning (NATO, PR/CP,2010, pp. 3-4). Som udgangspunkt vurderes elementer af stabilisering og genopbygningbedst varetaget af aktører og organisationer, der har den relevante ekspertise, mandat ogkompetence. NATO ser sig nødsaget til at etablere en passende, men beskeden civilkapacitet til at interagere med andre aktører og gennemfører behørig planlægning forkrise- og konflikthåndtering 33 (NATO, PR/CP, 2010, p. 3). På SSL, i relation til kapaciteter,formuleres dette gennem ét af de strategiske mål for NATO’s partner relationer: Forøgetopmærksomhed på sikkerhedsudvikling, igennem tidlig varsel. Desuden vil man forøgestøtten til træning og regional kapacitetsudvikling, udvide netværket afkontaktambassader 34 samt opfordre alle partnere til at etablere repræsentationer vedNATO (NATO, PO, 2011, pp. 1.1, 1.4-1.5). Derudover er det meget begrænset, hvad derkonkret formuleres på SSL. Forholdene er måske mere relateret til samtænkning og derrefereres i partnerskabspolicyen også til Comprehensive Approach Action Plan (NATO,PO, 2011, p. 1.3). Yderligere kapaciteter til støtte for samtænkning fremgår da også afhenholdsvis Comprehensive Approach Action Plan (NATO, C-M, 2008) ogstatusrapporterne for implementeringen heraf (NATO, PO, 2011d). Et problem her kanvære manglen på en klar afgrænsning mellem hvad der er partnerrelaterede opgaver oghvad der er samtænkningsopgaver 35 . I stedet for at definere disse afgrænsninger, ser detud som om at NATO har valgt at oprette ESCD i NATO HQ og en KD kapacitet ved ACO,som skal fungere som overordnet koordinations- og samordningsforum af de forskelligeelementer, herunder de tre hovedaspekter, der ses at indgå i samtænkning: Udvikling afkrisehåndteringsinstrumenter; Udvikling af praktisk samarbejde på alle niveauer medrelevante partnere i relation til planlægning og gennemførelse af operationer; samtforbedring af NATO’s evne til at yde militær støtte til stabilisering og genopbygning i allefaser af en konflikt. Det kan ikke vurderes for nuværende, om oprettelsen af en ”beskedencivil kapacitet” er at foretrække fremfor integration af samtænkningsaspektet i krisestyrring,partnerskaber og udvikling af militære kapaciteter til stabilisering og genopbygning. Mendet anses for muligt, at strategiformuleringen på GSL og SSL i et begrænset omfangunderstøtter NATO i at gennemføre institutionel indbinding i forhold til partnernationer,33 Emerging Security Challenges Division (ESCD) blev oprettet i august 2010 som en del af IS i NATO HQ.ESCD skal kunne bidrage med strategisk analyse og håndtering af den voksende række nyesikkerhedstrusler. På tilsvarende vis søges Knowledge Development (KD) processen implementeret vedACO gennem etablering af en KD kapacitet (NATO, IMS, 2011).34 Netværket af NATO’s kontaktambassader udgøres af én udpeget NATO allieret ambassade i hvert enkeltpartnerland. Ambassaden fungerer som umiddelbart point-of-contact for NATO anliggender og yder særskiltstøtte til NATO aktiviteter. Udpegningen af de enkelte ambassader, sker på baggrund af forhandling mellemallierede hver andet år (NATO, IMS, 2010a, p. 14).35 Samme problemfelt vil kunne identificeres ift. overlap mellem operationer og samtænkning.26