Strategiformulering for NATO's partnerskaber - Forsvarsakademiet

Kapitel 4: Analyse og vurdering af legitimitetDer anvendes samme fremgangsmåde som i det foregående kapitel. Resultatet er endelkonklusion om, hvilke forhold indenfor legitimitet som med fordel kan forbedres ellerændres med henblik på at styrke NATO’s handlerum, herunder om hvorvidt dettehandlerum mest ligger op til at NATO skal være en global organisation eller om NATO skalforblive en regional organisation med muligheden for at agere globalt.4.1 Den strategiske planlægningsproces af legitimitet på GSL og SSLI forhold til legitimitet og relationer til partnerskaber, vil jeg skelne mellem den ydrelegitimitet og indre legitimitet. I forbindelse med den ydre legitimitet vil jeg analysere NATOalliancens betydning og anseelse, herunder hvordan relationerne til øvrige aktører er,hvordan retsmæssigheden i NATO’s strategiske mål vurderes samt hvorledes publicdiplomacy og strategisk kommunikation gennemføres. Jeg vil vurdere NATO’s evne til atoverbevise sine partnere og potentielle partnere om, at NATO’s overordnede mål og vejedertil også tjener deres sag samt hvorvidt partnerne føler medindflydelse i processen.Under den indre legitimitet vil jeg vurdere i hvilket omfang allieredes forskellige opfattelserog interne uoverensstemmelser ses at kunne skade den strategiske planlægning.4.1.1 Ydre legitimitetPå GSL promoveres den nye partnerskabsstrategi som et bidrag til at partnere rundt omkloden kan få et større politisk engagement med alliancen, og en substantiel rolle i atforme de NATO-ledede operationer, som de deltager i (NATO, PO, 2010a, p. 1). På SSL, ialle tre dokumenter fra Berlinpakken henledes opmærksomheden på, atpartnerskabsreformen er udviklet i tæt koordination med partnere. Formelt set var partnerefra alle de institutionelle partnerskaber (PfP, MD og ICI) samt de kontaktlande, der pådaværende tidspunkt havde status som troppebidragende nationer til ISAF og KFORinviteret med til en række konsultationer i perioden december 2010 og frem tiludenrigsministermødet i Berlin, april 2011, hvor den samlede partnerskabsreform blevendelig godkendt (NATO, SG, 2010b). Heri understøttes princippet omkring, at NATO’spartnerskabsstrategi tilgodeser principperne om liberale særtræk, institutionel indbindingmed åbenlyse fordele samt at partnerskabsstrategien besidder institutionel liberal karakter(tese 2 indenfor liberal institutionalisme). Strategien vurderes på dette punkt at bidragepositivt til alle de fem relationsforhold, og i særlig grad med andre liberale demokratier ogspecial relationships.I GS for partnerskaber fremhæves det, at årsagen til at der i dag hersker fred i det euroatlantiskeområde i høj grad kan tilskrives den euro-atlantiske integration 40 og aktivepartnerskaber (NATO, PO, 2010a, p. 3). Dette understøtter relevansen af NATO ogNATO’s partnerskaber samt understøtter tesen om, at NATO dels besidder evnen til atbegrænse magtkampe, skabe stabil orden samt begrænse konflikter og fremmesamarbejde (liberal institutionalisme, tese 1, 3 og 4). Det anslås, at partnerskabsstrategien40 Den euro-atlantiske integration omfatter integration af europæiske lande ind i den euro-atlantiske struktur,herunder EAPC/PfP samarbejdet og ultimativt medlemskab af alliancen.34