Strategiformulering for NATO's partnerskaber - Forsvarsakademiet

Kapitel 5: Analyse og vurdering af tidDer anvendes samme fremgangsmåde som i de foregående kapitler. Resultatet er endelkonklusion om, hvilke elementer i partnerskabsstrategien, for så vidt angår tid, derunderstøtter målsætningen om, at bevare en førerende rolle i den internationale orden,herunder hvilke forandringsstrategier det vil være hensigtsmæssigt for NATO at anvende.5.1 Den strategiske planlægningsproces af tid på GSL og SSL5.1.1 Langsigtet og mellemlangt tidsperspektivJævnfør SS, i partnerskabspolicyens indledning, har NATO samarbejdet omkringcooperative security med partnere gennem de sidste 20 år (NATO, PO, 2011, p. 1.1).Resultaterne af dette brede samarbejde anses for at have været værdifulde og vigtige. Detkan således konstateres, at der er tale om forandringer der finder sted over lang tid. Detteafspejler sig også i strategiformuleringen for de forskellige partnerskaber på såvel GSL ogSSL, hvor der indenfor alle relationer arbejdes med langsigtede mål omkring destrategiske mål og prioriterede områder for dialog, konsultation og samarbejde. NATOsynes overordnet at kunne anvende forandringsstrategier med en lang tidshorisontindenfor de prioriterede områder for dialog, konsultation og samarbejde, igennem et miksaf kontekstforandrende strategier som institutionelle læreprocesser ogpræferencedannelse (Jervis, 1999, pp. 98-101), ordensskabelse (Bull, 1995/1977, pp. 51-73) eller adfærdsforandrende strategier i form af institutionel indbinding (Jervis, 1999, pp.97-98). Prioritetsområderne politisk konsultation omkring sikkerhedsudvikling ogsamarbejde indenfor NATO-ledede operationer synes således at gå i godt spænd medinstitutionelle læreprocessor og ordensskabelse med henblik på at finde på nyemellemstatslige praksisser for f.eks. konfliktløsning og fastlæggelse af regler forsameksistens og magtanvendelse. Prioritetsområderne forsvarsreformer,kapacitetsudvikling, uddannelse og træning samt interoperabilitet synes at kunneharmonere med institutionel præferencedannelse og kunne have positive spill-overeffekter indenfor andre områder. Prioritetsområdet ikke-spredning af vil nok indeholdeelementer af kortsigtede sikkerhedsliggørelse (med henblik på at anskueliggøreproblemet) og langsigtede institutionel indbinding i form af våbenkontrol.5.1.2 Kort tidsperspektivDer er dog et antal aktiviteter, der omtales, hvor der ud fra de konkrete tilfælde arbejdesmed en kort tidshorisont, idet en løsning af disse opgaver ses at være en forudsætning forudvikling indenfor bredere områder af partnerskaber. Eksempler herpå er implementer afPMF, PCM og IPCP, udvikling af Joint Analysis of the future framework for missile defencecooperation med Rusland, Genindtræden af Rusland i CFE aftalen, samt udvikling affælles kapacitets relateret terminologi med EU. Det synes væsentligt, at disse fem opgaverer underlagt korte tidshorisonter. En for alle tilfredsstillende implementering af PMF, medalle dens underliggende militære delopgaver (NATO, IMS, 2011a, p. 2) synes således atvære væsentlig i forhold til fortsatte troppebidrag og anden støtte til de igangværende ogkommende NATO operationer. En hurtig implementering af PCM og IPCP er vigtigt af44