Strategiformulering for NATO's partnerskaber - Forsvarsakademiet

elationships, udover den generelle formulering i partnerskabspolicyen omkring individuellebehov, omstændigheder og aspiration for hver enkelt partner (NATO, PO, 2011, p. 1.2).I GS anderkendes det, at der er væsen forskelligheder mellem NATO og Rusland indenforvisse områder, men man er overbevist om, at sikkerheden for NATO og Rusland ersammenflettet. I visionen om, at opbygge et stærkt og konstruktivt partnerskab fremhævesønsket om udvidet politisk konsultation og praktisk samarbejde og fælles aktioner indenforområder af fælles interesse, herunder missilforsvar, terror-, narkotika- ogpirateribekæmpelse samt fremme bred international sikkerhed.I forhold til Ukraine betones i GS vigtigheden af et stabilt demokratisk og økonomiskvelstående Ukraine, som en vigtig faktor for euro-atlantisk sikkerhed. Ukraines ”ikke-blok”status respekteres, men det pointeres at NATO’s dør står åben, såfremt Ukraine, seneremåtte ønske medlemskab. NATO vil fortsætte sin støtte til implementeringen af devidtrækkende ukrainske indenrigspolitiske reformer.For så vidt angår Georgien understreges det på GSL, i Lissabontraktaten og NSC 2010, atGeorgien vil blive medlem af NATO. NATO vil opmuntre og aktivt støtte Georgiensfortsatte implementering af nødvendige reformer, i særlig grad demokratiserings-, valg- ogretssikkerhedsreformer samt sikkerheds- og forsvarsreformer.Fælles for strategi-formuleringen for special relationships er det særligt geografiske ogregionale fokus samt at partnerskaberne, udover PfP rammedokumentet er forankret påSSL i officielt nedfældede mål, principper og forpligtigelser 43 samt årligesamarbejdsprogrammer indenfor såvel den politiske og militære sektor. Selvom der somudgangspunkt er tale om sikkerhedsspørgsmål relateret til den euro-atlantiske region,vurderes en løsning af disse regionale sikkerhedsspørgsmål af stor betydning for NATO’smulighed for at kunne bevare en førende rolle i den internationale orden – også globaltset. Stabilitet og fred i den euro-atlantiske region, er således en forudsætning for, at derkan frigøres ressourcer til at kunne agere globalt. Særligt er gode relationer og villighed tilat samarbejde med Rusland af stor betydning for NATO’s mulighed for at kunne agereglobalt. Partnerskabsstrategien indenfor dette område synes i særlig grad at give mulighedfor at NATO kan udøve strategisk tilbageholdenhed, basere samarbejde på liberalesærtræk og gennemføre institutionel indbinding. Det synes i høj grad muligt at understøttealle teser, hvor det dog bør anføres, at opfyldelsen af tese 2 og 3 (bemærkelsesværdigliberal karakter og stabil orden) i forhold til Rusland vil være væsentlig mere udfordrendeend tilfældet med Ukraine og Georgien.Videre fremgår det på GSL i Lissabonerklæringen, at man vil fortsætte deorganisationsmæssige partnerskaber, herunder politisk dialog og praktisk samarbejde medFN, EU og OSCE. Som nævnt i kapitlet vedrørende kapaciteter er strategiformuleringenpå SSL kun i begrænset omfang medinddraget i Berlinpakkens tre dokumenter. Ipartnerskabspolicyen henvises således til NSC 2010, Lissabonerklæringen ogComprehensive Approach Action Plan (NATO, PO, 2011, p. 1.3). Tre målsætninger i43 NATO-Rusland gennem ”NATO-Russia Founding Act” og Rom deklarationen; NATO-Ukraine gennem”Charter on a Distinctive Partnership between the NATO and Ukraine” og endelig NATO-Georgien i form af”NATO-Georgia Commission Framework Document”.38