Policyen fastsætter fremtidig udvikling inden<strong>for</strong> de eksisterende partnerskabsrammer 20 ,herunder betoner vigtigheden af samarbejde inden<strong>for</strong> operationer, strømlining ogharmonisering af partnerskabsværktøjerne samt varetagelse af individuelle partner behov.Derudover opstilles retningslinjer <strong>for</strong> engagement med øvrige nationer og andresamarbejdspartnere i verden, herunder internationale organisationer. Policyen udstikkerdesuden rammerne <strong>for</strong> anvendelse af <strong>for</strong>øget konsultationer i fleksible <strong>for</strong>mater ”28+n<strong>for</strong>mat” 21 . Endeligt anviser policyen, hvorledes NATO’s ressourcer overordnet vil bliveprioriteret i <strong>for</strong>hold til partnerskabsmål.PMF udgør den sektorspecifikke strategi inden<strong>for</strong> operativt samarbejde med partnere ogetablerer en strukturel rolle <strong>for</strong> NATO’s operative partnere, der <strong>for</strong>maliserer modaliteterne<strong>for</strong> partnernes deltagelse i at <strong>for</strong>me strategier og beslutninger fra planlægnings- tiludførelsesfasen af nuværende og fremtidige NATO-ledede operationer til hvilke debidrager. PMF er udviklet i konsultation med NATO’s nuværende operative partnere ogreflekterer markante udviklinger, lessons learned (LL) og fremskridt <strong>for</strong>etaget over deseneste års praksis.Toolbox-papiret udgør den sektorspecifikke strategi <strong>for</strong> strømlining afpartnerskabsværktøjer og behandler den fremtidige håndtering af to overordnede områder:PCM samt fælles procedurer <strong>for</strong> IPCP. PCM etableres som en enkeltstående menu <strong>for</strong>individuelle samarbejdsaktiviteter og træder i sted <strong>for</strong> alle de <strong>for</strong>skelligesamarbejdsmenuer, der hidtil eksisterede <strong>for</strong> de <strong>for</strong>skellige partnerskabs<strong>for</strong>mater 22 .Aktiviteterne i PCM er opført under 37 samarbejdsområder (AOCs), der udspringer fra de8 prioritetsområder, anført i partnerskabspolicyen (NATO, PO, 2011c). De mangeindividuelle samarbejdsprogrammer, der tidligere eksisterede, og som var tilknyttet deenkelte partnerskabsrammer 23 , afløses nu af ét overordnet samarbejdsprogram, IPCP.Denne primære empiri vil blive understøttet af specifikke samarbejdsprogrammer ogarbejdsplaner, øvrige mere eller mindre uafhængige rapporter, artikler, researchpapirermv. udarbejdet af såvel NATO entiteter, allierede og partnere som dels er fremskaffetgennem kontakter fra mit tidligere virke eller via Internettet.2.2.1 AfgrænsningerSom nævnt i afsnittet om metode og projektets struktur (punkt 1.4) er detpartnerskabsstrategien, som udgør casen og ikke de enkelte <strong>partnerskaber</strong>rammer.Generelt behandles kun NATO’s håndtering af <strong>partnerskaber</strong> i henhold til demålsætninger, prioriteringer, rammer, processer og mekanismer som er opstillet ved NSC2010 og partnerskabsre<strong>for</strong>men af 2011 (Berlinpakken). Eftersom, at der ses på20 EAPC/PfP, MD og ICI samt øvrige PaG, der har et samarbejdsprogram med NATO.21 Dvs. konsultationer på tværs af, eller uden <strong>for</strong> eksisterende <strong>for</strong>mater (EAPC, NATO+MD, NATO+ICI NRC,NUC og NGC).22 Euro-Atlantic Partnership Work Plan (EAPWP), Mediterranean Dialogue Work Programme (MDWP),Istanbul Cooperation Initiative Menu of Practical Activities (ICIMPA) samt Tailored Cooperative Package ofactivities (TCP) <strong>for</strong> partners across the globe23 EAPC/PfP: Individual Partnership Programmes (IPP), Planing and Review Proces (PARP) og IndividualPartnership Action Plan. MD og ICI: Individual Cooperation Programmes (ICP). PaG: Tailored CooperationProgrammes (TCP).20
nuværende og mulig fremtidig rolle <strong>for</strong> NATO’s <strong>partnerskaber</strong> vil projektet ikke indeholdeyderligere redegørelse af de enkelte <strong>partnerskaber</strong>s historik, <strong>for</strong>mål, processor ogmekanismer. I stedet vil jeg se på hvilke muligheder og begrænsningerpartnerskabsstrategien bibringer til de fem <strong>for</strong>skellige relations<strong>for</strong>hold inden<strong>for</strong> NATO’s<strong>partnerskaber</strong> – skaber de mulighed <strong>for</strong> at NATO bevarer sin førende rolle i deninternationale orden?Der tages udgangspunkt i de målsætninger NSC 2010 og GS opstiller <strong>for</strong> de enkelte<strong>partnerskaber</strong>, herunder analysere og vurdere muligheder og begrænsninger <strong>for</strong> at NATOkan bevare førende rolle i den internationale orden. Dette sammenholdes herefter med,hvorledes partnerskabsre<strong>for</strong>men og SS har <strong>for</strong>tolket disse målsætninger, herunder hvilkemetoder, instrumenter samt ressourcer der skal udvikles (videreudvikles), applikeres ogallokeres inden<strong>for</strong> <strong>partnerskaber</strong> generelt samt målrettet hen imod de fem slags relationer.De fem relations<strong>for</strong>hold er i besiddelse af en række særlige karakteristika og vil hver isærkunne bidrage med følgende i <strong>for</strong>hold til problem<strong>for</strong>muleringen:Relationer med nationer, der har medlemspotentiale: Nationer inden<strong>for</strong> denne kategorihar et omfangsrigt samarbejde med NATO med stor bredde og dybde inden<strong>for</strong> allestrategiske mål og prioritetsområder <strong>for</strong> NATO’s partner relationer. Relationerne inkluderersåledes både et operationsbaseret og politisk partnerskab til lige med højtinstitutionaliserede aktiviteter, hvortil NATO stiller rådgivnings- og udviklingskapacitet tilrådighed. Nogle af nationerne er afgjort ikke demokratiske eller har signifikantedemokratiske mangler. Ikke desto mindre er de inkluderet, idet de besidder et demokratiskpotentiale (Flockhart & Kristensen, 2008, pp. 14-17). Aktuelt ses kategorien at indeholdenationerne: Makedonien, Montenegro, Bosnien og Hercegovina, Georgien 24 . Fastholdelseaf disse relationer ses samlet at udgøre væsentlige elementer, der understøtter de fireteser inden<strong>for</strong> liberal institutionalisme. Et problem er det dog, at antallet af yderligerepotentielle medlemmer er så begrænset. Måske kan nogle af de centralasiatiske ogsydkaukasiske stater på lang sigt udgøre et potentiale <strong>for</strong> at indgå i denne kategori.Relationer med andre liberale demokratier: Nationer, der indgår i denne kategori erressourcestærke, højtudviklede liberale demokratier, herunder de vestlige alliancefriestater: Sverige, Finland, Østrig, Schweiz, Irland og Malta samt kontaktlandene Australien,New Zealand, Japan og Sydkorea med hvem NATO deler værdifællesskab. De vestligealliancefrie stater har en interesse i at bidrage til cooperative security, herunder denregionale integrationsstrategi med henblik på at reducere konflikt og fremme samarbejde idet Euro-Atlantiske område. I <strong>for</strong>bindelse med NATO’s operationer i Kosovo, Afghanistan,Irak og Libyen samt Civil Emergency Planning (CEP) har relationerne med tiden fået ettungt operativt fokus, hvor flere af nationerne bidrager med langt mere end eksempelvismange allierede. Deltagelse i NATO ledede operationer samt øvelses- ogtræningsvirksomhed opfattes således af disse nationer, som et vigtigt middel <strong>for</strong>trans<strong>for</strong>mation til at kunne deltage i internationale operationer. Dette har imidlertid medført24 Ukraine var indtil det seneste magtskifte også en del af denne gruppe. Regeringen under Viktor Janukovitjhar imidlertid valgt ikke at søge medlemskab af alliancen, men i stedet positionere Ukraine som alliancefri(NATO, PR/CP, 2010, p. 6).21
- Page 2: AbstractThis thesis scrutinizes the
- Page 5 and 6: IndholdsfortegnelseForkortelseslist
- Page 7 and 8: ForkortelseslisteACOACTASEANAUBi-SC
- Page 9 and 10: primært ind under denne tredje hov
- Page 11 and 12: Med henblik på undersøgelsen af,
- Page 13 and 14: operationer, forsvarsplanlægning,
- Page 15 and 16: NATO’s partnere kan således samm
- Page 17 and 18: hvilke strategier der er valgt. De
- Page 19 and 20: Kapitel 2: Teori og empiriI dette k
- Page 21 and 22: Af hensyn til at danne overblik i r
- Page 23 and 24: strategisk mådehold og liberale s
- Page 25: Ekspertgruppens rapport 18 (NATO, S
- Page 29 and 30: forblive en tungtvejende internatio
- Page 31 and 32: træning; samt interoperabilitet (N
- Page 33 and 34: andre IO, NGO. Således understøtt
- Page 35 and 36: tilbageholdenhed, liberale særtræ
- Page 37 and 38: kunne bidrage til alle partnerrelat
- Page 39 and 40: Princippet om liberale særtræk: P
- Page 41 and 42: her i særlig grad tilgodeser relat
- Page 43 and 44: udvikle sine militære relationer m
- Page 45 and 46: forhold til relationer med andre IO
- Page 47 and 48: aggrund, at bidrage til begrænsnin
- Page 49 and 50: Overordnet set er PMF modtaget posi
- Page 51 and 52: hensyn til uden pause at kunne genn
- Page 53 and 54: Meget markant og i følelsesladede
- Page 55 and 56: Princippet om strategisk tilbagehol
- Page 57 and 58: essourcemæssigt tunge. Der bør i
- Page 59 and 60: Tese 2, liberale særtræk: Fleksib
- Page 61 and 62: forbindelsesvirksomhed i partnernat
- Page 63 and 64: BibliografiArntoft, R. e. a., 2007.
- Page 65 and 66: NAC/NACC, 1994. NATO homepage. [Onl
- Page 67: NRC, PREP, 2010. Report on the Stat