Hvilke emner skal behandles og indeholdes i Danmarks nationale ...

ABSTRACTThis thesis considers national security strategy. Denmark does not have a national securitystrategy. Though, Denmark has published many different strategies on various topics,all concerning global security issues, no strategy is overarching the others. Security policyis to be found a little here and a little there. Denmark’s strategies do express very usefulpolitical guidance but no more than guidance. The strategies are not sufficiently explicit forthe strategist to do strategy.This thesis has analysed some of Denmark’s strategies and the national security strategiesof Great Britain and Norway. The strategies have been examined through the use ofHedley Bull’s The International Society and Colin S. Gray’s The General Theory of Strategy.The thesis concludes that Denmark does write very useful policies and TheaterStrategies, indeed. However, Denmark still has a long way to go in order to make nationalsecurity strategies that are of a comprehensive and thorough analytical depth.This thesis recommends emphasising threat identification and aiming for objectives of nationalinterest rather than national values. Also, it recommends that the political-strategiclevel takes upon them the responsibility of matching the instruments of power to thethreats facing the state and society.

BILAG 3. ANALYSE AF COLIN S. GRAYS 21 DICTA MED HENBLIK PÅ AT UDLEDEAFGØRENDE OG BÆRENDE ELEMENTER I HVERT ENKELT DICTUM. ....................65BILAG 4. SKEMATISK GENGIVELSE AF UNDERSØGELSESMETODEN SAMTOPSTILLING AF MÅLEPUNKTER. ..................................................................................81BILAG 5. BEGREBSAPPARAT, NYTTIGE OVERSÆTTELSER OG DEFINITIONER. ..84BILAG 6. PLACERING AF EMPIRI I FORHOLD TIL STRATEGIDEFINITIONERNE. .....88BILAG 7. HJÆLPESKEMAER TIL GENNEMFØRELSE AF ANALYSERNE AF THEINTERNATIONAL SOCIETY’S TILSTEDEVÆRELSE I STATERNES STRATEGIER.....89BILAG 8. HJÆLPESKEMAER TIL GENNEMFØRELSE AF ANALYSERNE AF THEGENERAL THEORY OF STRATEGY’S TILSTEDEVÆRELSE I STATERNESSTRATEGIER..................................................................................................................103BILAG 9. SKEMATISK OPSTILLING AF SAMMENFALD OG MANGLER AF THEGENERAL THEORY OF STRATEGY’S TILSTEDEVÆRELSE I STRATEGIERNE. .....123BILAG 10. ”DANMARKS AKTØR-INDEX” CONTRA SAMMENFALD OG ULIGHEDERMELLEM DANMARKS STRATEGIER OG GENERAL THEORY OF STRATEGY. .......125BILAG 11. ARTIKEL FRA DAGBLADET INFORMATION OM REGERINGENS OPLÆGTIL EN NY UDVIKLINGSPOLITIK. .................................................................................127

1. INTRODUKTION TIL UNDERSØGELSEN1.1. Undersøgelsens emne.Denne undersøgelse beskæftiger sig med national sikkerhedsstrategi.Undersøgelsen har sit udspring i en oprindelig opgaveformulering, der lød:”Bør Danmark have en national sikkerhedsstrategi og hvad bør den omfatte? Diskussionenudspringer af rapporten fra Dansk Institut for Militære Studier (DIMS) og de politiskediskussioner ifm. Forsvarsforliget, hvor man endte på en sikkerhedspolitisk redegørelse”.1.2. Motivation.Jeg var ganske heldig at få lov til at beskæftige mig med strategi i mit speciale. Jeg havdei det seneste år forud for specialeskrivningen beskæftiget mig med landmilitære operationerog doktriner på Hærens Operations- og Føringsuddannelse og med strategi på ForsvarsakademietsStabskursus. De to emner genererede en forundring, som har direktesammenhæng med min interesse i specialets emne:I november 2009 overværede jeg Forsvarschefen gennemføre et foredrag på Forsvarsakademiet,hvori han betonede vigtigheden i, at Forsvaret formulerede en værns-fællesdoktrin. Min umiddelbare reaktion var en privat tvivlen; kan man have en værns-fællesdoktrin uden at have et politisk fundament og pejlemærke at forfatte den på grundlag af?Forsvarsforliget var indgået et halvt år tidligere og udtrykte intet om en værns-fælles doktrin.Min anden reaktion var en forundring; for med det i juni samme år indgåede forsvarsforligfor perioden 2009 – 2014 stod det klart, at mit eget værn, Hæren, skal koncentreresin udvikling om ”bataljonskampgruppen”, som er en enhedsstørrelse, hvis uddannelsesniveauog organisation betyder, at den ikke hører hjemme på det operative niveau, hvorflere værn virker sammen mod et fælles mål. I min egen efterrationalisering på Forsvarschefensforedrag slog jeg mig til tåls med, at udarbejdelsen af en værns-fælles doktrin, omikke andet, ville kunne tjene som en intellektuel proces for uddannelse og udvikling afværnenes officerskorps - endda kunne tjene som en art udviklingsskitse for Forsvaretsfremtidige udseende. Et år senere gennemførte Forsvarschefen, samme sted, et lignendeforedrag, men udelod at nævne sin ambition om en værns-fælles doktrin. Adspurgt hvorfor,svarede Forsvarschefen mig, at det ikke for nærværende havde så høj prioritet. Detefterlod mig med en mistanke om, at en formulering af en værns-fælles doktrin måske eruladsiggørlig fordi det ikke står klart, hvilke trusler en sådan værns-fælles doktrin skal forholdesig til og at den for en doktrinudarbejdelse nødvendige vished for art og omfang afde to øvrige elementer i krigsførelsens kredsløb (teknologi og organisation) ikke er til stede?Det pegede for mig på, at det overordnede og langsigtede politiske grundlag ikke er tilstede, hvorfor forsvarsplanlægning har ringe kår.Jeg er nu sikker i min mistanke og vurderer, at det rigtige svar på ovenstående forundringer fraværet af en national sikkerhedsstrategi.1

1.3. Overvejelser vedrørende den oprindelige opgaveformulering.Med svaret på min ovenstående forundring har jeg allerede antydet, at jeg hører til blandtdem som mener, at Danmark skal have en national sikkerhedsstrategi. Jeg læner mig idenne henseende op ad Breitenbauch, som konkluderer, at ”Danmark bør få en nationalsikkerhedsstrategi” og tillige stiller forslag til den politiske forankring. 1 Jeg agter af dengrund ikke at behandle om Danmark bør have en national sikkerhedsstrategi og ej heller,hvordan den skal forankres, men slår som præmis for min opgave fast, at Danmark skalhave en national sikkerhedsstrategi. Jeg forholder mig altså ikke til den oprindelige opgaveformuleringsførste spørgsmål, som i øvrigt, hvis det var blevet negativt besvaret, villehave fjernet grundlaget for at undersøge opgaveformuleringens anden halvdel.Jeg anser det for nødvendigt at knytte nogle bemærkninger til omtalen af DIMS-rapporterog den, som en konsekvens af Forsvarsforliget, i Forligsteksten omtalte årlige sikkerhedspolitiskeredegørelse.DIMS har ikke blot publiceret rapporter om national sikkerhedsstrategi af Breitenbauch,men også af Tjalve/Henriksen, som anbefaler strukturelle og processuelle ændringer i Folketingetmhp. at styrke den (sikkerheds-)politisk-strategiske debat. 2Dermed har forskere tidligere behandlet og fastslået, at Danmark bør få en national sikkerhedsstrategi,hvem der bør bære ansvaret og hvorledes den sikkerhedspolitiske debatkan forbedres og styrkes i Folketinget.Forligstekstens enighed om en årlig sikkerhedspolitisk redegørelse hænger sammen medTjalve/Henriksen således, at den formelt imødekommer forskernes ønske om en styrketsikkerhedspolitisk debat. Jeg vurderer, at redegørelsen reelt ikke medfører en værditilvækst.Mit belæg for at vurdere sådan er, at den årlige sikkerhedspolitiske redegørelse 3ikke udtrykker afgørende nyt ift. de publikationer om sikkerhedspolitiske emner, som i forvejener tilgængelige for offentligheden. Den er endvidere redegørende i sin karakter ogindeholder ikke elementer, der berettiger en status som strategi. Endvidere anføres det påredegørelsens første side, at redegørelsen er udarbejdet ”for at sikre, at den danske sikkerhedspolitikforankres i befolkningen”. 4 Derfor finder jeg den ikke relevant for en opgave, der vedrørernational sikkerhedsstrategi. Den indgår dog i mit baggrundsmateriale.Af ovennævnte årsager finder jeg det ikke relevant, at diskussionen tager udgangspunkt ide, i den oprindelige opgaveformulering, anførte elementer.Jeg vil derfor lægge entydig tyngde i den anden halvdel af den oprindelige opgaveformulering;”hvad bør den omfatte”.1 Henrik Ø. Breitenbauch, ”Kompas og kontrakt”, p. 3.2 Vibeke Schou Tjalve og Anders Henriksen, ”Vi diskuterer jo ikke politik på den måde”, p. 3.3 Regeringens sikkerhedspolitiske redegørelse 2010 af 12/5 2010.4 Regeringens sikkerhedspolitiske redegørelse 2010, p. 1.2

1.4. Relevans.Sikkerhedspolitiske emner fremgår af Regeringens strategier, som findes på Udenrigsministerietshjemmeside. Et relateret emne, ”Indsatsen mod Terrorisme”, som dog ikke benævnesstrategi, findes på Statsministeriets hjemmeside. ”Den sikkerhedspolitiske redegørelse”findes på Folketingets hjemmeside og Forsvarskommissionens Beretning af 2008og Forligsteksten findes på Forsvarsministeriets hjemmeside. Alle beskæftiger de sig medsikkerhedspolitik, men de refererer ikke til et overliggende moderdokument og de referererikke til hverandre. Sikkerhedspolitikken kommer således til udtryk mange forskellige stederog i de nævnte tilfælde med forskellig status (strategi, indsats, beretning). Hermed er detikke entydigt, hvilket grundlag, der former Danmarks sikkerhedspolitik.Regeringen har i maj 2010 udgivet ”Indsatsen mod Terrorisme”, som specifikt nævner ”enbetydelig og erkendt terrortrussel mod danskere og danske interesser…..[…..]…..Særligtbekymrende er udviklingen i sikkerhedssituationen…..Mali, Niger og Mauretanien”. RegeringensUdviklingsstrategi, også fra maj 2010, nævner ikke disse tre lande, desuagtet, atUdviklingsstrategien beskæftiger sig med sikkerhedspolitik på det afrikanske kontinent.Jeg finder, at sådanne indsatser burde fremstå koordinerede på tværs af strategierne.Danmarks strategier afspejler alle det brede sikkerhedsbegreb og strategierne referereralle i et vist omfang til Danmarks sikkerhed. Ingen af strategierne fortæller dog, hvorledesstatens magtinstrumenter (MPEC) 5 anvendes og prioriteres i den enkelte strategi eller påtværs af strategierne. Det fortæller mig, at strategierne i og for sig opstiller mål, men ikkeangiver, hvordan staten agter at opnå målet. Mål og formål varierer desuden mellem strategierne.Danmarks strategier er altså ikke koordinerede, ikke samstemmende og ikke fra sammeafsender. Nogle sikkerhedspolitiske dokumenter benævnes ikke strategier (eks. den årligeredegørelse). Nogle strategier er politiske beslutninger (eks. Udviklingsstrategien). Andresikkerhedspolitiske dokumenter er politiske baggrunds- og beslutningsoplæg (ForsvarskommissionensBeretning af 2008).Ovenstående observationer indikerer, at Danmarks strategier ikke fuldt lever op til de krav,som strategi afkræver sine ejere og, at Danmark dermed ikke høster det fulde udbytte afformålet med en strategi. Danmark risikerer endvidere, at strategiernes mål ikke nås. Deter altså ikke gjort blot at konstatere, at Danmark bør have en national sikkerhedsstrategiog at den sikkerhedspolitiske debat skal styrkes, men også, at det er nødvendigt at slåfast, hvad national sikkerhedsstrategi er, hvilket formål den tjener og, helt afgørende, hvilkeemner der skal behandles og indeholdes i Danmarks nationale sikkerhedsstrategi.Det er disse sidste ord ”emner der skal behandles og indeholdes i Danmarks nationalesikkerhedsstrategi” som jeg vælger at anvende frem for den oprindelige opgaveformulerings”hvad bør den omfatte”.5 Se bilag 5 for definition.3

1.5. Problem.I fraværet af en national sikkerhedsstrategi står Danmarks nationale sikkerhedspolitik udenet fælles grundlag og fælles mål. Det er usikkert, hvem der anfører og fører Danmarks nationalesikkerhedspolitik.1.5.1. Problemstilling.Jeg undrer mig over, at Danmark, selv efter 20 års erklæret aktiv udenrigs- og sikkerhedspolitik,gennemført af skiftende regeringer, endnu ikke har formuleret en national sikkerhedsstrategi.Jeg undrer mig over, at Danmark har en lang række strategier for enkeltsager,hvoraf mange er en konsekvens af en accept af det brede sikkerhedsbegreb, menikke én samlende sikkerhedsstrategi. Jeg undrer mig over, hvordan regeringen prioriterermellem enkeltstrategierne og statens magtinstrumenter og hvordan regeringen sikrer sig,at sikkerhedspolitisk relaterede beslutninger tjener til at understøtte statens langsigtedestrategiske visioner og statens sikkerhed.Det er en kilde til usikkerhed for Danmarks sikkerhedspolitiske forståelse og udførelse, atdokumenter, der befatter sig med emnet udtrykker sig forskelligt, retter indsatsen mod forskelligemål og opstiller forskellige formål. Det er endvidere bemærkelsesværdigt, at dokumenter,der benævnes strategier ikke fuldt imødekommer kravene til en strategi.1.5.2. Problemformulering.Undersøgelsen skrives grundlæggende pba. den antagelse, at Danmark nok har mangeforskellige strategier, men at de ikke i alle tilfælde er strategier og at de ikke bliver plejet.På baggrund af ovenstående overvejelser fastlægger jeg følgende problemformulering:”Hvilke emner skal behandles og indeholdes i Danmarks nationale sikkerhedsstrategi?På baggrund af en analyse af et udvalg af Danmarks udenrigspolitiske strategier samtStorbritanniens og Norges nationale sikkerhedsstrategier besvares spørgsmålet på enbaggrund af The General Theory of Strategy”.1.5.2.1. Hensigt.Jeg vil afdække, at det ikke er tilstrækkeligt at formulere et krav om en national sikkerhedsstrategieller strukturer, der befordrer en sund sikkerhedspolitisk debat og sikkerhedsopmærksomkultur. Trods begge er afgørende, så er der væsentlige elementer i forståelsenaf, hvad en strategi er og hvilke krav den stiller sine ejere og hvilket formål dentjener, som ikke træder frem i Danmarks nuværende strategier.Jeg vil stille forslag til såvel indhold i den nationale sikkerhedsstrategi som til nogle forholdomkring strategien, der er forudsætningsskabende for strategiens formulering og udførelse.Her er ikke tale om sikkerhedspolitiske emner, men begrebslige strategiemner.Jeg vil ikke konkludere, at Danmarks nationale sikkerhedsstrategi blot skal efterleve GeneralTheory of Strategy punkt for punkt, men pba. en analyse af Danmarks strategier stilleforslag til de emner, hvor Danmark særligt bør sætte ind.4

1.5.2.2. Teori og metode.Under anvendelse af Hedley Bulls The International Society gennemføresførst en analyse af Danmarks Afrika-, Afghanistan- og Udviklingsstrategier og Storbritanniensog Norges sikkerhedsstrategier, mhp. at fastlægge, hvilken selvopfattelse, strategiskrolle, visioner og ordensskabelse disse giver udtryk for samt påvise, at de er sammenligneligeog dermed deler samme vilkår for deres strategiformulering.Dernæst, pba. Danmarks strategier, skabes et billede af Danmarks aktuelle formulering afegen plads og rolle i international politik, herunder de mål som strategierne opstiller ogfastlægge, hvilke højre- og venstrebegrænsninger, der træder frem af den kontekst, dersynliggøres i strategierne. Dette billede kalder jeg ”Danmarks aktør-index”.Endelig, under anvendelse af Colin S. Grays General Theory of Strategy gennemføres enanalyse af samme (sikkerheds-)strategier, mhp. at fastlægge i hvilket omfang disse afspejlerGeneral Theory of Strategy.Pba. ovenstående analyser gennemføres en diskussion af ”Danmarks aktør-index” ift. GeneralTheory of Strategy og en diskussion af Danmarks ”opfyldelse af” General Theory ofStrategy ift. Storbritanniens og Norges samme opfyldelsesgrad.Ovenstående videreføres i en samlet vurdering og anbefaling af, hvilke emner, der skalbehandles og indeholdes i Danmarks nationale sikkerhedsstrategi.1.5.3. Storbritannien og Norge.Storbritannien og Norge er valgt som sammenlignelige cases fordi Danmark har tætte historiskeog kulturelle bånd til begge stater. Begge er medlem af United Nations (UN), EuropæiskeUnion (EU) og North Atlantic Treaty Organisation (NATO) og begge er afhængigeaf andre aktører som garanti for egen sikkerhed. Begge er demokratier og ivrige bidragsyderetil militære operationer uden for landenes egne grænser. Begge er socialt ansvarligevelfærdsstater. Begge har en sikkerhedsstrategi.1.6. Publikum.Min undersøgelse henvender sig til det politisk-strategiske niveau, herunder politikere,embedsmænd og strateger. Det ville glæde mig om min undersøgelse kunne vække interesseog bidrage til debat blandt strategi- og/eller sikkerhedspolitiske interesserede.1.7. Kilder.Mine primære kilder er:• Colin S. Gray: ”The Strategy Bridge”.• ”Danmark i Afrika - et kontinent på vej. Regeringens prioriteter for samarbejdet medAfrika syd for Sahara” (herefter ”Afrikastrategi”).• ”Den danske indsats i Afghanistan” (herefter ”Afghanistanstrategi”).• ”Frihed fra fattigdom. Frihed til forandring. Strategi for Danmarks Udviklingsarbejde”(herefter ”Udviklingstrategi”).• Storbritannien: ”A Strong Britain in an Age of Uncertainty: The National Security Strategy”(herefter ”Storbritanniens sikkerhedsstrategi”).• Norge: ”Et forsvar til vern om Norges sikkerhet, interesser og verdier” (herefter ”Norgessikkerhedsstrategi”).5

1.8. Afgrænsninger.Jeg afgrænser mig fra at beskæftige mig med, og dermed bruge som årsagsforklaring,emner der kan relateres til historiske, kulturelle og praktiske (strukturelle) grunde.1.9. National sikkerhedsstrategi.Inden jeg begiver mig videre til kapitel 2 finder jeg det relevant at fastlægge, hvorledes jegforstår begrebet national sikkerhedsstrategi. Jeg ønsker at synliggøre, at det af Gray anvendteGrand Strategy er at betragte som national sikkerhedsstrategi.National sikkerhedsstrategi drejer sig om statens sikkerhed og er dermed et statsanliggende.Statens sikkerhed er ”et samlebegreb, der indeholder både nationalt forsvar ogudenrigspolitik, [der] vedrører de tiltag, der giver et land evnen til at modstå fjendtlig ellerødelæggende handling indefra eller udefra”. 6 Sikkerhed drejer sig dermed ikke blot omtraditionelle fjendtlige militære handlinger, men om alle typer af handlinger, der udfordrerstatens balance, udviklingsmuligheder og handlefrihed.Hermed opstår forbindelsen til det brede sikkerhedsbegreb, som i kraft af globaliseringenstår stærkt. Det brede sikkerhedsbegreb udtrykker den altomfavnende mængde af trusler,der kan påvirke en stat negativt. Mængden af trusler hidrører fra såvel andre stater somfra ikke-statslige aktører, herunder også økonomiske trusler og trusler fra naturkræftermm.Grand Strategy er niveauet, hvor staten undfanger sine visioner om statens fremtidige rolleog placering i det internationale system. Gray definerer, at der er tale om ”direction” og”policy” 7 og Yarger, at der er tale om ”an overarching strategy summarizing the nationalvisions” 8 , hvilket dermed betyder politiske hensigter og tanker og overordnede mål. Deoverordnede mål omfatter if. Yarger, ”preserve national security, bolster national economicprosperity, and promote national values” 9 . Der opstilles altså ikke egentlige mål eller lignendepå dette niveau – det er en opgave for de underliggende strategier på statsligt niveau,herunder den nationale sikkerhedsstrategi.Det er i denne forbindelse relevant at trække frem, at Gray ikke skelner mellem GrandStrategy og national sikkerhedsstrategi, men alene anvender Grand Strategy og MilitaryStrategy. Gray er dermed tro mod Sir Basil H. Liddel Hart, som introducerede begrebetGrand Strategy som det favnende begreb, hvormed en stat ikke blot definerer sin sikkerhedsom et militært anliggende, men også et socialt, økonomisk og miljømæssigt anliggende.10 Et security community udøver sin Grand Strategy mhp. at sikre sine nationaleinteresser – alle emner er så at sige ”sikkerhed”. Derfor er der ikke behov for et nationaltsikkerhedsstrateginiveau, for det tager Grand Strategy-niveauet højde for. Grand Strategyer dermed ultimativt et spørgsmål om statens sikkerhed og alle strategier vil afspejle statensstræben efter sikkerhed.6 Henrik Ø. Breitenbauch, ”Kompas og kontrakt”, p. 11.7 Colin S. Gray, ”The Strategy Bridge”, p. 28.8 Harry R. Yarger, ”Strategy and the National Security Professional”, p.21.9 Harry R. Yarger, ”Strategy and the National Security Professional”, p.21.10 Henrik Laugesen, ”Introduktion til Strategi”, p. 8.6

Yarger anfører, at den nationale sikkerhedsstrategi er den underliggende strategi, der forholdersig til trusler mod staten og den strategi, der ved en aktiv indsættelse af statensfulde mængde af midler holder potentielle trusler fra døren og dermed ”achieve objectivesthat contribute to national security” 11 .Der er altså ikke praktisk forskel på Grays anvendelse af Grand Strategy og Yargers anvendelseaf National Security Strategy.Såvel Gray som Yarger fastlægger dermed, at national sikkerhed omfatter indsættelse afalle statens magtinstrumenter til opretholdelse af statens sikkerhed og at alle emner relaterersig til statens sikkerhed.Den nationale sikkerhedsstrategi er altså statens samlede og koordinerede indsats af statensmagtinstrumenter i tid og rum mhp. at sikre statens sikkerhed.11 Harry R. Yarger, ”Strategy and the National Security Professional”, p.21.7

2. TEORI, METODE OG EMPIRI2.1. Teori.Undersøgelsen hviler på to teorier.Jeg vil analysere Danmarks, Storbritanniens og Norges strategier mhp. at fastslå, hvilkenselvopfattelse, strategisk rolle, visioner og ordensskabelse disse giver udtryk for underanvendelse af The International Society.De af undersøgelsens elementer, der vedrører begrebet strategi, vil jeg analysere underanvendelse af General Theory of Strategy.Jeg vil nedenfor redegøre nærmere for, hvorfor valget er faldet på disse to teorier og hvorledesjeg vil anvende teorierne.2.1.1. Hedley Bulls The International Society.Jeg vil forklare, hvorfor The International Society er relevant for min analyse og jeg vil belysestatens seks universelle mål og de fem institutioner, der regulerer staternes indbyrdesforhold og som en konsekvens heraf bevirker orden i det internationale samfund.Dernæst vil jeg redegøre for, hvorledes jeg anvender The International Society i min analyse.2.1.1.1. Bulls The International Society som anvendelig ramme for undersøgelsen.Mine overvejelser for at bruge The International Society tager sit udgangspunkt i statensvilje til overlevelse. Med begrænsede naturressourcer og en lille befolkning er det næppetroligt, at Danmark kan basere sin overlevelse på realismens definition af, at statens interesserdrives af ambitionen om mest mulig magt.Om end Danmark er et liberalt samfund i kraft af, at befolkningen nyder lighed for loven,ytringsfrihed og privat ejendomsret mm., så kan Danmark heller ikke betragtes som enstat, der alene forlader sig på liberalismen i international politik.Danmarks medlemskab af EU og NATO taler nemlig mod liberalismens definition af, atstatens interesser fastlægges af interaktionsprocesser af økonomiske og inter-dependensrelateredebehov og at staten ikke kan kontrollere udenrigspolitik.Derfor vurderer jeg, at Danmark er en stat, der, i kraft af sine bestræbelser på at opretholdeegen suverænitet via alliancedannelser og internationale institutioner, bedre forklaresvha. The International Society. (Jf. pkt. 1.5.3. omfattes Storbritannien og Norge af ovenståendeargumentation).The International Society er ”blot” en teori og kan ikke i sig selv besvare mine spørgsmål.Svarene opstår når jeg betragter mine cases med The International Society’s verdenssyn.Bulls seks universelle mål for staten og fem regulerende institutioner er teoriens målepunkter.Den akkumulerede vægt af disse målepunkters tilstedeværelse vil fortælle om casestatensopfattelse af egen plads og rolle i international politik, herunder statens mål. Jeg vil8

altså opnå en viden om, hvilke mål case-staten sætter sig og hvordan, og med hvilke midler,case-staten har til hensigt at opnå dem.2.1.1.2. Kritik af Bulls The International Society.Fravalget af realisme og liberalisme åbner for, at der er motiver bag staternes formuleringeri strategierne som jeg ikke kan detektere.Idet The International Society gør brug af institutioner og dependens på samme vis somliberalisme vurderer jeg, at de to teorier ikke ville resultere i signifikant forskellige udfald ianalysen af emnet for denne undersøgelse.Det er sandsynligt, at staterne i deres respektive strategier udtrykker en ageren inden forrammen af The International Society, som i højere grad er en skueværdi end det egentligebillede. Realismen vil grundlæggende argumentere for, at staten udnytter de internationaleinstitutioner til egen magtpositionering og at institutionerne er påvirkelige af stormagtsinteresser.Sådanne motiver afsløres ikke ved brugen af The International Society.Netop dette ”stridspunkt” kommer til udtryk et antal steder i analysen, eks. i pkt. 3.1.2.1.2.1.1.3. Statens seks universelle mål og de fem institutioner.The International Society tilsikrer orden i det internationale samfund og understøtter dermedstaternes interesser og handlinger. Det internationale samfund sigter mod at forfølgeseks ”elementary, primary or universal” mål. 12 Staten når til målene, og fastholder disse,vha. The International Society’s fem internationale institutioner, som i kraft af deres funktion,regulerer og balancerer staternes internationale relationer. Til hver institution hørernogle ”functions”, som er de handlinger der foregår i rammen af institutionen og som ersåvel konsekvenser af institutionens tilstedeværelse som formålet med institutionen. 132.1.1.4. Pluralisme og Solidarisme.Der opstår en interessant diskussion om suverænitet og værdier mellem ”international order”(Pluralisme), som retter sig mod stater og ”world order” (Solidarisme 14 ), som retter sigmod individet.For netop ”world order”, som Bull prioriterer højest 15 , vil have en fremtrædende plads iempirien, vurderer jeg.Pluralisme udtrykker, at stater ikke har legitime interesser i andre staters interne anliggender.Solidarisme udtrykker derimod, at ikke blot stater, men også individet er medlem afdet internationale samfund, hvorfor individet også har krav på orden. 16Jeg inddrager kun Pluralisme og Solidarisme i analysen af Danmarks strategier.12 Hedley Bull, “The Anarchical Society”, pp. 16 – 18.13 The International Society’s seks mål og fem institutioner fremgår af bilag 4.14 Andrew Linklater, “Theories of International Relations”, p. 95.15 Hedley Bull, “The Anarchical Society”, p. 21.16 Andrew Linklater, “Theories of International Relations”, p. 95.9

2.1.1.5. ”Operationalisering” af Pluralisme og Solidarisme.Mhp. at analysere tilstedeværelsen af Pluralisme og Solidarisme må de begge ”operationaliseres”.Med udgangspunkt i Linklaters 17 kommentering af Bull definerer jeg følgendeidentifikatorer.Pluralisme:• Stat frem for individ.• Det internationale samfund har ingen retmæssige interesser i staten.Solidarisme:• Individet, og individuelle rettigheder, står over staten.• International lov går frem for stat.2.1.1.6. Undersøgelsens anvendelse af Bulls The International Society.Selvom staten efterlever Bulls teori kan den ikke være sikker på orden. Orden er en tilstand,som følger af de fem institutioners konstante afbalancering af det internationalesamfund. 18 Stater vil fokusere forskelligt på institutionerne. Det er altså ikke sikkert, at alleBulls mål og institutioner vil fremgå af empirien.Jeg vælger derfor at anvende mange målepunkter.De seks mål fortæller ikke noget om statens måde at handle på, men de kan fortælle nogetom, hvilke af de seks mål, som staten anser som afgørende for sin orden i det internationalesamfund. En identifikation af disse mål i statens strategi kan bidrage med en forståelsefor, hvorfor staten handler som den gør. De seks mål er dermed anvendelige tilanalysens gennemførelse.Forklaringskraften i teorien ligger i de fem institutioner for det er dem, der fortæller nogetom statens handlinger. Institutionerne er værktøjet og vil fremstå synlige i empirien. Modsatvil ”functions” være svære at identificere i en strategi for de er såvel målet med somresultatet af institutionerne, og vil først blive synlige som en konsekvens af strategien. Deter altså institutionerne som en strategi skal fokusere på at understøtte. De bliver dervedmålepunkter. Bulls ”functions” bruger jeg som hjælperedskaber til skabe forståelse mellemempiri og institutionerne.Bulls fem institutioner drejer sig om staten, ikke individet, og om statens rettigheder i internationallov, ikke individets rettigheder. Om end institutionen ”War” kan anvendes til atgennemtvinge ændringer i international lov som anses for retfærdige, så er institutionerneikke tilstrækkelige til at udlede forhold om Pluralisme og Solidarisme i analysen. Min ”operationalisering”af begge bør medtages som målepunkter.2.1.1.7. Endelig fastlæggelse af målepunkter til analysens gennemførelse.Analysen gennemføres under anvendelse af Bulls ”de seks mål”, ”de fem institutioner” og”operationaliseringen” af Pluralisme og Solidarisme. 1917 Andrew Linklater, “Theories of International Relations”, p. 95.18 Hedley Bull, “The Anarchical Society”, p. xxxii.19 Se bilag 4 for en samlet opstilling.10

2.1.2. Colin S. Grays General Theory of Strategy.Gray er strategi-teoretiker og udgav i 2010 ”The Strategy Bridge”, 20 som er den foreløbigekulmination på teoretikerens arbejde med strategiteori. Jeg vil forklare, hvorfor Grays teorier anvendelig for min analyse, herunder begrunde mit teorivalg. Endeligt vil jeg forklare,hvorledes jeg anvender teorien.2.1.2.1. General Theory of Strategy som anvendelig ramme for undersøgelsen.General Theory of Strategy er relevant for denne undersøgelse idet teorien tilbyder enanalyseramme, som i kraft af teoriens generelle natur er anvendelig til udarbejdelse afstrategi - skue fremad og til analyse af strategier - skue tilbage. Dermed imødekommerteorien mit behov for både at kunne analysere mine cases og anbefale emner til Danmarksnationale sikkerhedsstrategi.General Theory of Strategy kommer til udtryk i 21 dicta, 21 som er de læresætninger, somden professionelle strateg må gennemføre overvejelser for i sin stræben efter at skabe enstrategi, der hviler på en fyldestgørende analyse. De 21 dicta er grupperet i fire kategorier;Nature and Character of Strategy, Making Strategy, Executing Strategy og Consequencesof Strategy.De 21 dicta siger ingenting om strategien, der skal udformes, men er alene trin i en analytiskproces, som strategen skal bevæge sig gennem for at sikre sig, at han knytter alle demed strategi forbundne emner sammen. Når strategien er formuleret tjener de 21 dictasom de emner som strategen konstant må pleje for at gennemføre sin strategi. Jeg vendertilbage til Grays 21 dicta senere i dette kapitel.2.1.2.2. Kritik af Grays General Theory of Strategy.Gray betoner ofte, at strategi ikke er naturvidenskab og derfor ikke kan sættes på formel. 22En formuleret strategi er ikke en forudsigelse om fremtiden hugget i sten og hverken hansegen General Theory of Strategy eller strategiteorier kan tilbyde den professionelle strategen tjekliste, hvis efterlevelse garanterer det ønskede facit.General Theory of Strategy er altså uafhængig af gældende tid, sted, vilkår mm. Teoriener en objektiv analyseramme – konteksten bidrager med subjektivitet. Ansvaret for at integrerekonteksten påhviler alene strategen. Hvor god og hvor dyb analysen er, afhængeraf strategens uddannelse, evner, historiske, kulturelle og politiske kontekst og ikke af GeneralTheory of Strategy. Af samme årsager er det på sin plads at anføre, at GeneralTheory of Strategy, hverken er ”realisme-tung” eller ”stormagtsteori”, men anvendelig forsåvel supermagter som småstater 23 . Hvis ikke det var tilfældet var Grays teori netop ikkeen General Theory.Da Grays teori er bundet op på 21 dicta, som er åbne for fortolkning og skal forholdes tilkontekst af sin strateg, er teorien dermed ikke i stand til at garantere, at strategen rent fak-20 Jeg skal bemærke, at jeg har følt et personligt behov for at gennemføre en bearbejdning af ”The StrategyBridge” mhp. at skabe et samlet billede af Grays tanker og teori. Bearbejdningen fremgår af bilag 2. Bearbejdningenkan læses forud for pkt. 2.1.2.3 såfremt læseren ikke føler sig fuldt fortrolig med Gray.21 Colin S. Gray, “The Strategy Bridge”, pp. 28 – 81.22 Colin S. Gray, “The Strategy Bridge”, p. 27.23 Brigadegeneral Michael H. Clemmesen, Militært Tidsskrift, pp. 57 – 59.11

tisk får behandlet de emner som Gray foreskriver. Det er en ulempe, som betyder, at derprincipielt ikke er nogen faste holdepunkter i teorien.2.1.2.3. Undersøgelsens anvendelse af Grays General Theory of Strategy.Med udgangspunkt i ovenstående kortfattede argumentation er det nu relevant at belyse21 dicta mhp. at skabe forudsætningen for at udlede de afgørende elementer til analysensgennemførelse. Disse elementer er udgangspunktet for min ”operationalisering” af dicta,dvs. formuleringen af de målepunkter, hvormed jeg vil gennemføre min analyse.Gray betoner, at de 21 dicta udgør et hele og hver især er forudsætninger for hverandre 24 .Min egen opfattelse af de 21 dicta er også, at de er delmængder af en ubrydelig fællesmængde.Eksempelvis er det min vurdering, at det er umuligt at adskille dictum 18, ”Time”,som befinder sig i kategorien Executing Strategy fra de øvrige kategorier. Begrebet tidtræder ikke først ind på strategi-scenen i gennemførelsesfasen.I konsekvens heraf, er det min vurdering, at én af de fire kategorier ikke kan indeholde tilstrækkeligforklaringskraft til en analyse af en strategi, endsige til udarbejdelse af en strategi.Som en konsekvens heraf må jeg gøre brug af dicta fra alle fire kategorier, hvilket jegvil forklare nærmere.Jeg vil stille forslag til, hvilke emner, der skal behandles og indeholdes i Danmarks nationalesikkerhedsstrategi, hvilket jeg vil gøre pba. analyser af danske og udenlandske strategier.Derfor vil jeg undersøge, hvordan Danmarks strategier tager sig ud ift. teoretisk ”perfektionisme”.Jeg må derfor danne mig et overordnet og sammenfattende indtryk af disse strategier forat kunne udlede på hvilke områder disse strategier imødekommer General Theory of Strategy.Jeg må derfor anlægge en bredt funderet analyse og dermed anvende et antal målepunkter,der repræsenterer, om ikke alle 21 dicta, så dog de fire kategorier.Det rækker for vidt at anvende alle 21 dicta i analysen og det er heller ikke hensigtsmæssigtkun at anvende nogle få dicta fra hver kategori.Hvor en anvendelse af alle 21 dicta ville resultere i en bred analyse med ringe dybde, såville en analyse vha. hjælp af få dicta ramme knap så bredt, men noget dybere. Ulempen idette tilfælde ville bestå i en fare for, at målepunkterne ikke ville være relevante ift. denvalgte empiri. Enten pga. mine personlige grunde til at udvælge dicta eller fordi forskelle icasene ikke ville blive detekteret.Mhp. at operationalisere de 21 dicta til anvendelige målepunkter vurderer jeg, at jeg opnården bedste løsning ved at udlede de essentielle elementer fra hvert dictum og på baggrundderaf opstille nogle målepunkter, som favner den enkelte kategori og som i analysenkan fremtvinge de nødvendige svar til undersøgelsens diskussion.Grays argumentation for hvert enkelt dictums berettigelse og funktion er omfangsrig. Mhp.at demonstrere, hvorledes jeg forstår det enkelte dictum, har jeg valgt at fremhæve deelementer som jeg vurderer afgørende for hvert enkelt dictum i bilag 3.24 Colin S. Gray, “The Strategy Bridge”, p. 54.12

Det er således bilag 3, der danner grundlag for min diskussion nedenfor. I forlængelseheraf fastlægger jeg endeligt de målepunkter, som jeg vil anvende til analysens gennemførelse.2.1.2.4. Overvejelser for tilvalg af målepunkter til analysens gennemførelse.Min bearbejdning af 21 dicta i bilag 3 har resulteret i en bruttomængde på 26 mulige målepunkter.Jeg vurderer, at bruttomængden skal beskæres mhp. at gennemføre analysen med færrespørgsmål. Kriterierne for at beskære bruttomængden skabes af to forhold.Det første forhold er, at målepunkterne skal kunne identificere de betragtninger fra pkt. 1.4som ansporer min forundring, eks. koordination, mål, statens samlede ressourcer mm.Det andet forhold er, at mine målepunkter skal favne hver af de fire kategorier i GeneralTheory of Strategy.2.1.2.5. Overvejelser for fravalg af målepunkter til analysens gennemførelse.I kapitel 1 afgrænsede jeg mig fra at behandle ”historiske, kulturelle og praktiske (strukturelle)grunde” bag fraværet af en national sikkerhedsstrategi. Det vil dog være uundgåeligtat komme i berøring med disse emner da Danmarks nuværende kontekst naturligvis er enkonsekvens af selvsamme, men jeg afholder mig fra at anvende elementer fra dicta, derkredser om uddannelse, strategens ansvar, friktion og lignende.Under min bearbejdning af dicta konstaterede jeg, at indholdet i nogle dicta er af en sådankarakter, at indholdets tilstedeværelse i empirien kan være svær at påvise. Et eksempelherpå kunne være dictum 13, ”Strategists”, hvis indhold retter sig mod den struktur, derudarbejder strategien og hvis eksistens jeg ikke kan forvente at kunne se i strategierne. Ide tilfælde, hvor spørgsmålet er relevant tager jeg det med mhp. at lade tvivlen kommeundersøgelsen til gode.Fravalg fremgår af bruttolisten i bilag 3 som gennemstregede sætninger.2.1.2.6. Endelig fastlæggelse af målepunkter til analysens gennemførelse.Pba. ovenstående overvejelser fastlægger jeg, at nedenstående målepunkter til gennemførelseaf min analyse.Modsat bilag 3 er målepunkterne nedenfor opstillet i emnevis rækkefølge inden for hverkategori.Nature and character of Strategy.• Optræder emnet ”statens sikkerhed” i strategien?• Optræder statens fire magtinstrumenter i strategien?• Optræder der i strategien et klart mål – i form af en ”fjende”, en trussel eller en forhindringsom, strategien skal nedkæmpe, inddæmme eller omgå?• Er der en synlig sammenhæng mellem det politiske mål og strategiens opgaveanvisningtil magtinstrumenterne?• Udtrykker strategien en afhængighed af sin kontekst?• Hvorledes udtrykker strategien sig om internationale love og institutioner?13

• Udtrykkes strategiens hensigter utilslørede eller skjult?• Udtrykker strategien nogen form for tidsbestemt evaluering og justering?Making Strategy.• Er der i strategien spor, der peger tilbage på en tværministeriel (”tvær- magtinstrument”)koordination?• Bruges værdier eller interesser som argument for strategiens mål?• Er kulturen i strategien udtryk for en aggressiv eller neutral strategi?Executing Strategy.• Er det muligt at spore, hvorledes strategien tager højde for uforudsete tilstande og/ellerviser forståelse for, at sådanne må forventes at opstå?• Forlader strategien sig på en eller flere strategityper og er der en sammenhæng til demagtinstrumenter, som har en rolle i strategien?• Er der sammenhæng mellem strategiens geografiske indsættelsesområde og magtinstrumenterneskapaciteter, herunder rådige teknologi og logistiske organisation?• Er strategien formuleret således, at den rækker længere frem i tid end de operative ogtaktiske niveauer kan og skal forholde sig til og kan den tjene som pejlemærke for denoperative og taktiske planlægning, herunder doktrinudvikling?Consequences for Strategy.• Udtrykker strategien, hvilke effekter det operative og/eller taktiske niveau skal opnå?2.2. Faglig metode og undersøgelsesmetode.Hensigten med dette punkt er at forklare, hvilken faglig metode jeg anvender og hvordanjeg løser opgaven; min bevægelse fra opgaveformulering til perspektivering, undersøgelsenssammenhæng samt hvilket formål det enkelte trin i opgaven tjener.2.2.1. Faglig metode.Min undersøgelse hviler på to forskellige analyser.Jeg gennemfører et casestudie, hvori jeg anvender tre cases fra tre forskellige stater, hhv.Danmarks strategier og Storbritanniens og Norges sikkerhedsstrategier. Jeg opnår derveddybdegående viden om et enkelt emne, hvilket medfører en bedre forståelse for helheden,dvs. sammenfald og mangler mellem de forskellige cases vedrørende staternes rolle i TheInternational Society og staternes anvendelse af elementer fra General Theory of Strategy.Jeg gennemfører i sagens natur en kvalitativ metode, da min undersøgelse baserer sig påanalyse af eksisterende materiale og pba. egne udledte målepunkter.Mhp. at kunne opstille et grundlag for at kunne sammenligne og vurdere Danmarks strategiersopfyldelsesgrad af General Theory of Strategy er det relevant, at ovennævnte casesstammer fra stater, der er sammenlignelige med Danmark.Mit case-design bliver derfor et ”most similar case design”. Dette design karakteriseressåledes: ”Ens på så mange uafhængige variable som muligt, undtagen en, i forklaringen afden afhængige variabel”.14

Målet for et sådan design er: ”At finde den afgørende uafhængige variabel, der forklarerforskellen på den afhængige samt teste robusthed af en mulig sammenhæng”.2.2.1.1. Den afhængige variabel, variabel A.Den ”afhængige variabel” er det element, den konstant, som de tre cases er fælles om atbesidde/udtrykke.Jeg undersøger tre ens cases, som i resultatet (graden af den nationale sikkerhedsstrategis”opfyldelse” af teorierne) – altså variabel A – kan se forskellige ud.Variabel A er mit svar.2.2.1.2. Den uafhængige variabel, variabel B.For at gennemføre analysen må jeg opstille et analyseværktøj, dvs. fastlægge nogle ”uafhængigevariabler”. Det er de elementer, hvis tilstedeværelse i hver af de tre cases, jegsøger at afdække. De ”uafhængige variable” fortæller noget om, hvordan den ”afhængigevariabel” anskues og gribes an i hver af casene. Variabel B er målepunkter.Forskellighederne i variabel A finder jeg ved at gennemføre målinger på mine cases vha.variabel B. Det er variabel B, som aftvinger forskelligheden i resultatet (variabel A), hvilketvil fortælle noget om, hvordan disse cases bruger The International Society og GeneralTheory of Strategy. Det er dermed muligt på denne baggrund at diskutere fordele ogulemper.2.2.1.3. Case design til analyse under anvendelse af The International Society.Under anvendelse af målepunkterne fra The International Society vil jeg gennemføre enanalyse af Danmarks strategier og Storbritanniens og Norges sikkerhedsstrategier. Analysenhar to mål.Det ene mål er at fastlægge, hvilken selvopfattelse, strategisk rolle, visioner og ordensskabelsestrategierne giver udtryk for samt påvise, at de er sammenlignelige og dermeddeler samme vilkår for deres strategiformulering.Dermed gennemfører jeg den argumentation, der retfærdiggør, at jeg anvender Storbritanniensog Norges sikkerhedsstrategier som ”most similar” cases og som diskussionsobjekter.Det andet mål er at skabe et billede af Danmarks aktuelle formulering af egen plads ogrolle i international politik, herunder de mål som strategierne opstiller, og fastlægge, hvilkehøjre- og venstrebegrænsninger, der træder frem af den kontekst, der synliggøres i strategierne.Hvordan skal magt, sikkerhed, værdier og interesser skabes og balanceres i detinternationale samfund? Hvordan ser Danmark det gjort? Hvad udtrykkes eksplicit og implicit?Hvorledes kan det tolkes? Hvor ambitiøse er formuleringerne? Hvilke institutionerbenyttes?Det billede kalder jeg ”Danmarks aktør-index” for det vil fortælle noget om Danmarks stillingtagentil og handlinger i international politik.Graden af tilstedeværelse af The International Society i casene og ”Danmarks aktør-index”er dermed min variabel A – det jeg vil fortælle noget om – og mine fra Bull udledte målepunkterer variabel B – det jeg vil undersøge med.15

2.2.1.4. Case design til analyse under anvendelse af General Theory of Strategy.Jeg gennemfører en analyse under fortsat anvendelse af Danmarks strategier samt Storbritanniensog Norges sikkerhedsstrategier. Analysen har ét mål; at fastlægge i hvilkengrad, og med hvilket indhold, General Theory of Strategy kommer til udtryk i ovennævntestrategier.Variabel A er ”i hvilken grad, og med hvilket indhold, General Theory of Strategy kommertil udtryk i Danmarks strategier og Storbritanniens og Norges sikkerhedsstrategier”. VariabelB er de fra de 21 dicta formulerede målepunkter.2.2.2. Undersøgelsesmetode.2.2.2.1. Graden af tilstedeværelse af The International Society og ”Danmarks aktørindex”.Mit første trin er at analysere Danmarks strategier og Storbritanniens og Norges sikkerhedsstrategiermhp. at fastlægge hvilken selvopfattelse, strategisk rolle, visioner og ordensskabelsedisse giver udtryk for samt påvise, at de er sammenlignelige og dermed delersamme vilkår for deres strategiformulering.Mit næste trin består i at føre analysen af Danmarks strategier et skridt længere mhp. atskabe et billede af ”Danmarks aktør-index”.Formålet er at argumentere for casenes sammenlignelighed og skabe ”Danmarks aktørindex”.Med fastlæggelsen af ”Danmarks aktør-index” blotlægger jeg det første diskussionselementtil min diskussion.2.2.2.2. Danmarks, Storbritanniens og Norges strategiers opfyldelsesgrad af GeneralTheory of Strategy.Mit næste trin består i at analysere Danmarks strategier og Storbritanniens og Norges sikkerhedsstrategierunder anvendelse af mine fra dicta udledte målepunkter.Formålet hermed er at fastlægge i hvilken grad General Theory of Strategy kommer til udtryki disse strategier og dermed blotlægge:• Sammenfald og mangler mellem Danmarks strategier og General Theory of Strategy.• Sammenfald og mangler Storbritanniens sikkerhedsstrategi og General Theory of Strategy.• Sammenfald og mangler mellem Norges sikkerhedsstrategi og General Theory of Strategy.Mit udgangspunkt er, at General Theory of Strategy udtrykker den teoretisk ”perfekte” strategi.Min analyse vil fortælle på hvilke områder og i hvilket omfang strategierne hver isæropfylder Grays ”perfektionisme”. Disse sammenfald og mangler udtrykker samlet det teoretiskedeficit.16

Hermed blotlægger jeg de to sidste diskussionselementer til min diskussion; nemlig Danmarksstrategiers grad af opfyldelse af Grays ”perfektionisme” som det andet element ogStorbritanniens og Norges ditto som det tredje.2.2.2.3. Diskussionsrum.Det er min antagelse, at analysen af danske strategier ift. Gray tilvejebringer et teoretiskdeficit. Dette deficit bliver relevant ift. at stille forslag til, hvilke emner Danmark skal behandlefor at kunne formulere en national sikkerhedsstrategi, der afspejler General Theoryof Strategy’s analytiske dybde.Hvad er det så, der skal udfylde gabet mellem Danmarks strategier og en national sikkerhedsstrategi?Det må nødvendigvis være en afvejning af Danmarks aktuelle strategiskeståsted, ”Danmarks aktør-index”, ift. General Theory of Strategy.Hertil er det teoretiske deficit udtryk for, hvad vi mangler at formulere til en national sikkerhedsstrategi.Diskussionen opstår altså i rummet mellem vores strategiers politiske ambitionerog den teoretiske overligger i form af General Theory of Strategy.Storbritanniens og Norges sikkerhedsstrategier bidrager med empirisk balance og perspektiveringtil diskussionen. Både i kraft af det billede af de to stater, som The InternationalSociety maler og fordi deres respektive sikkerhedsstrategier formentlig heller ikke fuldstændigtvil opfylde General Theory of Strategy. Da begge stater er sammenlignelige medDanmark kan de altså bidrage med alternative strategiformuleringer som kan bekræfteeller udfordre såvel danske strategier som Gray.Hermed åbenbares det samlede diskussionsrum, hvor diskussionselementerne ser såledesud:• Danmarks strategier; ”Danmarks aktør-index” – ”hvad siger vi, at vi vil?”• Sammenfald og uligheder mellem Danmarks strategier og General Theory of Strategy– ”hvor højt ligger vores teoretiske overligger på Grays skala?”• Sammenfald og uligheder mellem Storbritanniens og Norges sikkerhedsstrategi ogGeneral Theory of Strategy – ”hvordan gør de andre?”2.2.2.4. Diskussion.Pba. de tre identificerede elementer vil jeg diskutere følgende:”Danmarks aktør-index”contraSammenfald og mangler mellem Danmarks strategier og General Theory of Strategy.Formålet er at diskutere forholdet mellem Danmarks aktuelle formulering af egen plads ogrolle i international politik ift. målingen af Danmarks strategiers opfyldelse af den teoretiskefuldkommenhed.Målet er at vurdere i hvilket omfang ”Danmarks aktør-index” understøtter eller modarbejderGeneral Theory of Strategy, herunder muligheden for at indløse det blotlagte teori-deficitog formulere en national sikkerhedsstrategi til teoretisk ”fuldkommenhed”?I forlængelse heraf er det muligt at opstille (teoretisk funderede) forslag til, hvilke emner,der skal indgå i Danmarks nationale sikkerhedsstrategi.17

Sammenfald og mangler mellem Danmarks strategier og General Theory of Strategy contraSammenfald og mangler mellem Storbritanniens og Norges sikkerhedsstrategi og GeneralTheory of Strategy.Formålet er at diskutere på hvorledes Danmark på den ene side og Storbritannien og Norgepå den anden side hver især opfylder Grays ”fuldkommenhed”.Målet er at perspektivere den ovenfor gennemførte diskussions vurderinger vedrørendeden teoretiske kløft, idet to sammenlignelige staters kvalitative gradsopfyldelse af GeneralTheory of Strategy bidrager til en diskussion af, hvilke områder og i hvilket omfang Danmarkskvalitative gradsopfyldelse af General Theory of Strategy kan justeres.I forlængelse heraf er det muligt at opstille empirisk funderede forslag til, hvilke emner,der skal indgå i Danmarks nationale sikkerhedsstrategi.Med udgangspunkt i disse diskussioner er det muligt at opstille forslag til, hvilke emner derskal behandles og indeholdes i Danmarks nationale sikkerhedsstrategi.2.2.3. Kritik af faglig metode og undersøgelsesmetode.Sammenligningsgrundlaget med Storbritannien og Norge kan angribes da de ikke er blevetanalyseret lige så dybt som Danmarks ”aktør-index”.2.3. Empiri.Min samlede empiri fremgår af Tillæg A. Jeg har i tillægget anført primær og sekundærempiri. Kun mine cases underkastes en analyse.Mine cases består af:• Danmark:• ”Afrikastrategi”.• ”Afghanistanstrategi”.• ”Udviklingsstrategi”.• Storbritanniens sikkerhedsstrategi.• Norges sikkerhedsstrategi.Blandt Danmarks strategier har jeg valgt ovenstående fordi de retter sig mod indsættelsesområder,hvortil Danmark har udsendt militære bidrag (Afghanistan) eller overvejer formilitære bidrag (Afrika), hvorfor jeg slutter en sammenhæng mellem disse bidrag og Danmarkssikkerhed. Udviklingsstrategien er valgt fordi den bla. forholder sig til skrøbelige staterpå det afrikanske kontinent, hvormed jeg vurderer, at den skaber en bro mellem ikkemilitæremidler og Danmarks sikkerhed. Endvidere er den tydeligt værdimættet, hvilket erinteressant ift. den plads som værdier indtager i såvel definitionen af Grand Strategy, 25som i General Theory of Strategy (dictum 11). Endelig er Udviklingsstrategien interessantfordi det afrikanske kontinent ligger tæt på Europa og huser mange udviklingslande ogskrøbelige stater, hvilket i en sikkerhedspolitisk betragtning er interessant.25 Se bilag 5.18

Storbritanniens og Norges strategier er valgt pba. kriteriet om sammenlignelighed, som jegbeskrev i kap. 1.Empiriindsamlingen er afsluttet d. 12. april 2011.2.3.1. Empiriens validitet og anvendelighed.Vedrørende Danmarks strategier skal det bemærkes, at de eneste dokumenter, der benævnesstrategier og er offentligt tilgængelige, findes på Udenrigsministeriets hjemmeside.Forsvarskommissionens Beretning og den dertil hørende ”Forligsteksten”, som begge indeholderstrategiske betragtninger, findes ikke på hverken Udenrigs- eller Forsvarsministerietshjemmesider under emnet ”strategier” og er dermed per definition ikke strategier.Udenrigsministeriets ”Kurs mod 2020 – Dansk udenrigspolitik i nyt farvand” udtrykker ligeledesstrategiske tanker, men findes, i kraft af sin status som debatoplæg, endnu blot underhjemmesidens ”Nyheder”.Statsministeriets hjemmeside indeholder ”Indsatsen mod Terrorisme”, men ingen strategier.Udenrigsministeriets samling af strategier er altså det tætteste man kommer på Danmarkspolitiske forestillinger og ønsker om Danmarks nuværende og fremtidige rolle og relationeri det internationale samfund.Norges ”Et forsvar til vern om Norges sikkerhet, interesser og verdier” anvender ikke begrebetnational sikkerhedsstrategi om sig selv, hvorfor det er relevant at argumentere for,at den er en national sikkerhedsstrategi. Uagtet, at dokumentet anfører ”Det Kungliga Forsvarsdepartementet”på sin forside, er dokumentets afsender ”Regjeringen”, hvilket understregesaf den konsekvente brug af ”regjeringen vil”. Dokumentets fokus er statens sikkerhed26 og den nationale sikkerhedsstrategi træder eksempelvis frem ved den tydelige skelnenmellem ”sikkerhetspolitik” og ”forsvarspolitik”. Et andet eksempel er den klare rollesom tildeles det norske forsvar som et politisk instrument, der tjener til at opnå politiskemål 27 .26 Det Kungliga Forsvarsdept., ”Et forsvar til vern om Norges sikkerhet, interesser og verdier”, p. 9.27 Det Kungliga Forsvarsdept., ”Et forsvar til vern om Norges sikkerhet, interesser og verdier”, p. 10.19

3. ANALYSEJeg gennemfører min analyse ad to omgange; først analyserer jeg mine cases under anvendelseaf mine målepunkter fra The International Society og dernæst analyserer jeg minecases under anvendelse af mine målepunkter fra General Theory of Strategy.Analyserne er ganske enkelt gennemført således, at jeg har opstillet målepunkterne i etdokument, hvorefter jeg, afsnit for afsnit, har ledt efter målepunkternes afspejling i empirien.Jeg har kopieret disse afspejlinger og sat dem ind i dokumentet under det relevantemålepunkt. Derved opstår et sanddrueligt billede af teoriens tilstedeværelse i empirien.Disse hjælpeskemaer er vedlagt undersøgelsen som bilag 7 (The International Society) og8 (General Theory of Strategy).3.1. Analyse ved hjælp af The International Society.Det ene mål er at fastlægge, hvilken selvopfattelse, strategisk rolle, visioner og ordensskabelsestrategierne giver udtryk for samt påvise, at de er sammenlignelige og dermeddeler samme vilkår for deres strategiformulering.Det andet mål er at skabe et billede af Danmarks aktuelle formulering af egen plads ogrolle i international politik, herunder de mål som strategierne opstiller og fastlægge, hvilkehøjre- og venstrebegrænsninger, der træder frem af den kontekst, der synliggøres i strategierne;”Danmarks aktør-index”.Målepunkter fremgår af bilag 4.I forlængelse af ovenstående er det min hensigt at afslutte min analyse af The InternationalSociety’s tilstedeværelse i Storbritanniens og Norges sikkerhedsstrategier med en kortsammenfatning af, hvorledes jeg opfatter det billede som de to stater maler af sig selv istrategierne. Billedet tjener til at skabe den baggrund, hvorpå jeg kan drage sammenligningerog hente inspiration når jeg i min diskussion skal forholde ”Danmarks aktør-index”contra Sammenfald og mangler mellem Danmarks strategier og General Theory of Strategy.Jeg skal minde om, at jeg kun anvender Pluralisme og Solidarisme i analysen af Danmarksstrategier. Mhp. at opstille tre rene analyser af de tre staters strategier vender jegførst tilbage til Pluralisme og Solidarisme i pkt. 3.1.5. ”Danmarks aktør-index”.3.1.1. Danmarks Afrika-, Afghanistan- og Udviklingsstrategier.Af de af målepunkterne, som vedrører det internationale samfunds seks universelle mål erdet særligt målene om ”The preservation of the system and the society of states itself” og”The goal of peace…..” som træder frem i strategierne. Desuden træder målet om ”Thestabilization of possession by rules of property” frem en enkelt gang i Udviklingsstrategien,hvor det anføres, at strategiens mål er at ”fremme og håndhæve privat ejendomsret ellerbrugsret”. 28I sammenhæng med pkt. 3.1.5., hvori jeg beskriver, at Danmarks strategier kun i ringegrad opstiller mål, der skal have en effekt i Danmark, peger de to nævnte universelle målogså udad i retning af andre stater. Danmarks strategier fokuserer ikke på egen stats su-28 Udenrigsministeriet, ”Udviklingsstrategi”, p. 19.20

verænitet, men på at indlemme andre stater i ”the society of states” og skabe fred. Detbetyder, at strategiernes fokus er andre staters velbefindende – ikke Danmarks velbefindende.Af de fem institutioner optræder ”War” og ”The Great Powers” slet ikke. ”The Balance ofPower” er en enkelt gang genkendelig i Afrikastrategien, hvoraf det fremgår, at ”…..Afrikasegne organisationer bliver bedre til at håndtere de mange kontinentale og regionale udfordringer”.29 Magtbalanceringen, der skal afværge konflikter og krig, opstår når ovenståendeinstitutioner afbalancerer de afrikanske staters indbyrdes styrke. Der er tætte bånd herfraog til institutionen ”Diplomacy”, men netop fraværet af stærke institutioner, hvorpå diplomatiets”functions” kan bindes op, betyder, at etableringen af internationale og regionaleinstitutioner kan bevirke til en formel magtbalancering i tidsrummet frem mod en lokal respektfor diplomatiet de enkelte stater imellem.De tilbageværende institutioner, ”International Law” og ”Diplomacy”, er stærkt repræsentereti Danmarks tre strategier.”International Law” kommer til udtryk i kraft af strategiernes insisteren på, at alle de målstrategierne opstiller skal gennemføres i rammen af, og resultere i en anerkendelse ogefterlevelse af, institutioner som eksempelvis ”FN-pagten og Verdenserklæringen omMenneskerettigheder” 30 og ”FNs Børnekonvention” 31 . Derudover er ”International Law”repræsenteret ved en vedholdende anvendelse af menneskerettigheder, herunder ”kvindersrettigheder”, som argument i, og mål for, strategierne. Derimod optræder ytringsfrihedblot en enkelt gang i en enkelt strategi.Institutionen ”Diplomacy” er lige så synlig som ”International Law”. International lov kannaturligvis kun virke pba. internationale organisationer. Dette afspejles i rig grad i strategierne,som ikke efterlader nogen tvivl om, at Danmark baserer sine strategier på internationaleorganisationer. De to oftest nævnte organisationer er UN og EU, som repræsenterer”rettigheder” og økonomi. Derudover repræsenteres UN også ved Sikkerhedsrådet, UNHigh Commissioner for Refugees (UNHCR) og UN Development Programme (UNDP).Endeligt fremgår også Den Afrikanske Union (AU), ”det nordiske samarbejde”, AfghanistanCompact, Verdensbanken, World Trade Organisation og NATO som fora, hvorigennemstrategierne skal udmønte sig.De tre strategier afspejler i høj grad The International Society’s ”blødere” institutioner, menafspejler slet ikke de ”hårdere” institutioner.En årsag hertil kunne være, at strategierne ikke knytter et bånd mellem strategiernes mål”derude” og Danmarks territoriale sikkerhed. De knapt synlige bånd, der trods alt knytteser ikke stærkere end det står anført i Udviklingsstrategien; ”En verden med voksendeustabilitet og ufrihed er en trussel mod de værdier, Danmark kæmper for, og det er entrussel mod vores egen sikkerhed og frihed”. 3229 Udenrigsministeriet, ”Udviklingsstrategi”, pp. 9 – 10.30 Udenrigsministeriet, ”Udviklingsstrategi”, p. 4.31 Udenrigsministeriet og Udviklingsministeriet, ”Afrikastrategi”, p. 37.32 Udenrigsministeriet, ”Udviklingsstrategi”, p.25.21

Trods strategiernes fravær af to af fem institutioner er det dog min vurdering, at Danmarker en stat, der agerer i rammen af The International Society, for Danmark bevæger sig ogsåi de to manglende institutioners sfære.Min argumentation herfor må jeg dog hente et andet sted end i strategierne.Forsvarskommissionens Beretning af 2008 berører forsvaret af Danmarks territorium ogdet anføres, at ”NATO er fortsat gennem Washington-traktatens artikel 5 garanten for atimødegå direkte militære trusler mod Danmark”. 33 Hermed optræder NATO som Danmarksstedfortræder i de to institutioner ”Balance of Power” og ”The Great Powers”. Trodsdet absolutte fravær af institutionen ”War” i strategierne er Danmarks deltagelse i luftmilitæreoperationer over Kosovo i 1999 og Libyen 2011, hvor fjenden var/er suveræne stater,udtryk for, at Danmark er villig til at anvende institutionen ”War” i de tilfælde, hvor krigen ”isa means of enforcing international law…..”, som den ene af ”War”’s tre ”functions” definerer.3.1.1.1. Sammenfatning.Jeg vurderer, at Danmarks strategier stærkt betoner, at stater og det internationale samfunder bedst tjent med at regulere opførsel og indbyrdes relationer gennem universelleregelsæt, herunder respekt for såvel stater som individer, og flest mulige legitime institutionerog organisationer. Danmark agerer pba. disse og bidrager aktivt til den internationaleordens opretholdelse gennem helhjertede bestræbelser på at sikre og fremme ”fællesskabetsregler”.Jeg vurderer pba. ovenstående, at Danmark er en stat, der understøtter og drager nytte afinstitutionerne i The International Society og dermed opnår orden i international politik.3.1.2. “A Strong Britain in an Age of Uncertainty”.Af ”de seks mål” fokuserer Storbritannien meget bestemt på det mål, som omhandler opretholdelsenaf den suveræne stat. Det anføres på side 3, at: ”The first duty of the Governmentremains: the security of our country”. Strategien efterlader ikke tvivl om, at Storbritannientil fulde støtter op om det internationale samfund som bærende ramme for internationalpolitik. Strategien omtaler i den forbindelse ”a rules-based international system”som forudsætningen for kollektiv sikkerhed. 34Institutionerne “Balance of Power” og “War” spores ikke i strategien, hvorimod “InternationalLaw” og “Diplomacy” ofte kommer til udtryk. International lov bliver ikke specificeretved den respektive lovs navn, eks. ”FNs Børnekonvention”, men bliver i højere grad omtaltbegrebsligt. Eksempelvis anføres det, at Storbritanniens interesser medfører, at landetskal tilsikre opretholdelsen af; ”the rule of law, democracy, free speech, tolerance and humanrights”. 35Modsat Danmarks strategier udtrykker Storbritannien sig markant om institutionen ”TheGreat Powers”. Storbritannien er utvivlsomt et loyalt medlem af UN, men der er ingen tvivlom, at Storbritannien først og fremmest baserer sin sikkerhed på USA. Storbritannien dra-33 Forsvarskommissionens Beretning, p. 77.34 HM Government, “A Strong Britain in an Age of Uncertainty”, p. 10.35 HM Government, “A Strong Britain in an Age of Uncertainty”, p. 4.22

ger dermed de fordele af USA's ageren som en ”Great Power” som udtrykkes i institutionens”functions”.”Diplomacy” står også tydeligt frem i strategien og Storbritannien priser sit aktive medlemskabaf internationale organisationer: ”We continue to play a major role in shaping internationalinstitutions, including in the emergence of the G20 and future reform of the UN SecurityCouncil”. 36På baggrund af ovenstående er det min opfattelse, at Storbritannien er en aktiv aktør i detinternationale samfund og dermed korrekt at vurdere, at Storbritanniens er en stat, derunderstøtter og drager nytte af institutionerne i The International Society og dermed opnårorden i international politik.3.1.2.1. Sammenfatning; et billede af Storbritannien.Storbritannien er en stormagt og gør brug af det internationale samfund på en ”løsere”måde end Danmark og Norge. Hvor Danmark og Norge i høj grad betoner UN som garantfor egen og andres sikkerhed, så fremtræder UN knap så synligt i Storbritanniens sikkerhedsstrategi.Der hersker ikke tvivl om, at Storbritannien bekender sig til UN, men der erheller ikke tvivl om, at Storbritannien er i stand til at øve en indflydelse på UN, som Danmarkog Norge ikke er i stand til. Jeg opfatter derfor Storbritannien som en stat, der påvirkerUN i en for egen skyld gunstig retning, hvorimod Danmark og Norge må sikre sig, atUN ikke bevæger sig derhen, hvor en lille stat kan blive i tvivl om til hvis fordel UN virker.Storbritanniens sikkerhed skabes af USA, ikke af NATO. Storbritanniens fysiske imperiumer faldet bort, men britiske værdier og interesser omspænder verden i et kognitivt imperiumog det er dér Storbritanniens sikkerhed skabes. Storbritannien kigger udad for at skabedomestisk sikkerhed. Dermed mener jeg ikke territorial sikkerhed i forståelsen statens fysiskeoverlevelse, men domestisk samfundssikkerhed som bevarelsen af britiske interesserog værdier som forudsætning for handel, økonomi, adgang til lande og ressourcer og ikraft heraf økonomi mm.Storbritanniens sikkerhedsstrategi afspejler både krystalklare nationale, og egoistiske, interesser,som kan og skal realiseres i rammen af det internationale samfund, men udtrykkersamtidig et ønske om at styrke de internationale institutioner. Der er ikke tale om tomodsætninger, men om manøvrering til statens eget bedste inden for rammerne af deneksisterende orden.3.1.3. ”Et forsvar til vern om Norges sikkerhet, interesser og verdier”.Det fremgår af Norges sikkerhedsstrategi, at Norge lægger betydelig vægt på de to mål foropretholdelse af international orden, som vedrører statens suverænitet og opretholdelsenaf det internationale samfund. 37Norge gør det klart, at det for Norge er af afgørende betydning, at Norge bidrager til enUN-ledet verdensorden, som i kraft af den internationale udvikling skal tillægges størstmulig betydning da den, underforstået, opfattes som en afgørende garant for internationalorden og dermed for Norges sikkerhed. Norge er meget interesseret i den stærkest mulige36 HM Government, “A Strong Britain in an Age of Uncertainty”, p. 21.37 Det Kungliga Forsvarsdept., ”Et forsvar til vern om Norges sikkerhet, interesser og verdier”, pp. 9 – 10.23

udgave af institutionen ”International Law” og anfører, at den globale forankring og drivkraftskal udgøres af UN – ”framfor alt FN”. 38 International lov tillægges så stor vægt i strategien,at der ikke er tvivl om, at Norge anser international lov som en af to garanter forNorges sikkerhed.Den anden garant som Norge betoner lige så kraftigt som afgørende for sin sikkerhed erNATO. NATO omtales oftest i forbindelse med ”Diplomacy” og ”Balance of Power”, hvorNorge skaber national sikkerhed gennem en balance mellem NATO på den ene side ogRusland på den anden side.Norge omtaler muligheden for, at nye ”Great Powers” kan ønske at skabe en anden regionalorden end den der hersker aktuelt. Norge er opmærksom på dette forhold da det i sagensnatur kan påvirke den regionale orden som Norge indgår i.Jeg vurderer på baggrund heraf, at Norge er en stat, der understøtter og drager nytte afinstitutionerne i The International Society og dermed opnår orden i regional og internationalpolitik.3.1.3.1. Sammenfatning; et billede af Norge.Der er for nærværende ikke en konventionel trussel mod Norge. Alligevel fremgår det medal tydelighed, at Rusland er Norges første og største sikkerhedsmæssige prioritet. Medtilstedeværelsen af en potentiel fjende er småstaten Norges strategi anderledes i sin anvendelseaf det internationale samfund. Hvor Storbritannien som stormagt i et vist omfang”kan selv” eller under alle omstændigheder kan forvente hjælp fra USA, så er Norge i enanderledes udsat situation. Som en lille stat med en nabo, som ifølge Norges sikkerhedsstrategihar regionale stormagtsambitioner, befinder Norge sig på en udsat plads. Denneudsatte plads søger Norge at gøre så sikker som mulig gennem det internationale samfund.Norge skriver tydeligt, at landet deltager aktivt i UN mhp. at sikre, at UN står som en uomgængeliglegal og legitim håndhæver af international orden. Formålet hermed er at sikre,at der er en part, som står som garant for international lovs suveræne status og opretholdelse.Mhp. at sikre sin fysiske overlevelse ”bruger” Norge NATO. Det er bemærkelsesværdigt,at Norge ikke lægger skjul på, at handlinger til støtte for UN og NATO alene har tilformål at sikre, at Norge også modtager hjælp såfremt det skulle vise sig nødvendigt.Norges fokus er territorial sikkerhed. Norges overlevelse baseres på interesser hjemme.3.1.4. Sammenfatning af The International Society’s tilstedeværelse i strategierne.Jeg vurderer, at alle tre stater både understøtter og drager nytte af institutionerne i TheInternational Society.Det er interessant, at notere sig, at Norge, som tydeligst udtrykker sit behov for det internationalesamfund også er den stat, der tydeligst konkretisere en militær trussel mod statensoverlevelse. Storbritannien definerer trusler mod egen sikkerhed, men ikke mod statensoverlevelse og er, i kraft af sit partnerskab med USA, ikke nødsaget til at betone vigtighedenaf det internationale samfund i samme grad som Norge.Danmark definerer behovet for et stærkt internationalt samfund, men ikke fordi vores sikkerheder truet, men fordi andres og andre staters sikkerhed er truet.38 Det Kungliga Forsvarsdept., ”Et forsvar til vern om Norges sikkerhet, interesser og verdier”, p. 16.24

fremmest ”world order” for individet mhp. at skabe vækst og demokratier, der kan føre til”international order”.Danmarks indsats i strategiernes ”modtagerlande” bliver til vha. politiske midler i form afdiplomati og internationale organisationer og økonomiske midler i form af bistand. Denkonkrete udførsel gennemføres til en vis grad af NGO’er. Indsatsen gennemføres i rammenaf institutionerne ”International Law” og ”Diplomacy”.Fraværet af ”War” og ”The Great Powers” er naturlige da det er institutioner som Danmarkikke billiger og institutioner, som Danmark som småstat har en interesse i at afbalancerevia de øvrige tre institutioner. Om end fraværet af ”War” og ”The Great Powers” i strategierneer ganske bogstaveligt, så er det i realiteten ikke det sande billede. Danmark betjenersig af begge institutioner, men ikke i sine strategier og dermed ikke i vores officielle hensigtserklæringer.Begge institutioner er som ovenfor anført til stede i såvel ForsvarskommissionensBeretning som i Danmarks reale udenrigs- og sikkerhedspolitik. Forskellen tilstrategi er, at Forsvarskommissionens Beretning ikke er en politisk hensigtserklæring, menet ”baggrundsdokument” og, at Danmarks ”daglige” udenrigs- og sikkerhedspolitik ikke ernedfældet og derfor ikke til genstand for bevidste fremmede analyser og modreaktioner.Det er dog væsentligt at holde fast i, at Danmarks strategier, herunder også ForsvarskommissionensBeretning, er ganske anderledes aktive når emnet vedrører sikkerhed”derude” end når emnet vedrører territorial sikkerhed. Det er påfaldende, at Danmark påden ene side kan fastslå, at der ikke foreligger konventionelle trusler mod Danmarks territoriumog på den anden side kan Danmark ikke konkretisere, hvorledes de trusler, der erskitseret globalt, kan påvirke Danmarks sikkerhed ude eller hjemme.Skulle der blandt vores interessekonkurrenter være venner eller allierede stiller sagen sigikke anderledes. Vi agerer inden for internationale institutioner og love, hvorfor alle voreshandlinger kan og skal kunne tåle dagens lys. Skulle elementer i Danmarks politik værebedst tjent med at forblive ukendt for offentligheden så skal det blot udelades af strategien.Vildledning er jo en integreret del af strategi.Fælles for strategierne står to klare mål; sikring af individets menneskerettigheder og etableringenaf velfungerende stater.Strategiernes mål udtrykker i særlig grad værdier og ikke interesser. På samme vis somDanmarks indsats er meget lokal, er Danmarks mål for strategierne også meget lokalt forankrede.I såvel Afrika- som Udviklingsstrategien er de opstillede mål møntet på lokalværditilvækst, oftest inden for de værdibaserede indsatsområder. Broen herfra og til Danmarksinteresser er knapt til stede og bortset fra nogle få tilfælde står de skjult mellem linjerne.I nogle tilfælde så knapt synlige, at jeg er bange for at overfortolke deres betydning.Et eksempel på en mulig skjult interesse henter jeg i Afrikastrategien, hvoraf det fremgår,at; ”samtidig med, at vi øger bistanden til Afrika, styrker vi også vores engagement i håndteringenaf udenrigspolitiske, sikkerhedspolitiske og handelspolitiske udfordringer, der vedrørerAfrika”. 39 Kan jeg deraf udlede, at Danmarks indsats i Afrika har til hensigt at bidragetil Danmarks sikkerhed og hvis det er tilfældet, hvilken trussel er det så vi dæmmer op for?Et eksempel på en synlig interesse fremgår af følgende afsnit, som er hentet fra Udviklingsstrategien:”Som en ekstra og ikke ubetydelig gevinst kan økonomisk udvikling ogstabilitet i verdens fattigste lande på sigt også skabe markeder for Danmark”. 4039 Udenrigsministeriet og Udviklingsministeriet, ”Afrikastrategi”, p. 3.40 Udenrigsministeriet, ”Udviklingsstrategiarbejde”, p. 5.26

De ovennævnte eksempler repræsenterer det tætteste som såvel Afrika- som Udviklingsstrategienkommer på at konkretisere strategimål, som skal medføre en værditilvækst iDanmark.Det er min opfattelse, at de valgte strategier ikke udtrykker, hvilke gevinster strategierneskal medføre for Danmark på hverken kort eller lang sigt.3.1.5.1. Sammenfatning af ”Danmarks aktør-index”.Jeg vurderer, at jeg med ovenstående fortolkning af ”Danmarks aktør-index” har blotlagt et”dansk ståsted”, som jeg kan bringe i spil som en del af diskussionsrummet.Mhp. at operationalisere fortolkningen oplister jeg nedenfor de elementer, der bærer”Danmarks aktør-index”.• Danmarks strategier fokuserer ikke på egen stats suverænitet, men på at indlemmeandre stater i ”the society of states”.• Danmarks strategier har to klare mål; sikring af individets menneskerettigheder ogetableringen af velfungerende stater.• Danmarks strategier knytter ikke bånd mellem strategiernes mål ”derude” og Danmarksterritoriale sikkerhed.• Danmarks strategier konkretiserer ikke, hvorledes skitserede trusler kan påvirke Danmarkssikkerhed interessemæssigt eller fysisk.• Danmarks strategier er meget talende når emnet vedrører sikkerhed ”derude”, mentavse når det vedrører territorial sikkerhed.• Danmarks strategier udmøntes i lokalområdet og opnår effekt i lokalområdet.• Danmarks strategier forankrer viden og løsninger i lokalområdet.• Danmark agerer kompromisløst i rammen af internationale organisationer og inden forinternational lov.• Danmark formulerer strategier og opstiller mål i rammen af internationale organisationerog institutioner.• Danmark ønsker at styrke internationale organisationer og international lov.• Danmarks strategier har et ”solidaristisk” fokus.• Danmarks strategier sætter individets rettigheder over statens rettigheder.• Danmarks strategier gennemføres i rammen af institutionerne ”International Law” og”Diplomacy”.• Danmarks strategier betjener sig ikke af institutionerne ”The Great Powers” og ”War”.• Danmarks strategier udtrykker udbredelse af Danmarks værdier frem for beskyttelse afDanmarks interesser.• Danmark anvender en indirekte tilgang til at opnå opfyldelse af egne interesser.• Danmarks strategier udtrykker ikke, hvilke gevinster strategierne skal medføre forDanmark - hverken på kort eller lang sigt.27

3.2. Analyse ved hjælp af General Theory of Strategy.Jeg gennemfører nu min analyse af Danmarks strategier samt Storbritanniens og Norgessikkerhedsstrategier under anvendelse af de fra dicta udledte målepunkter. 41 Formålethermed er pba. strategiernes indhold at fastlægge i hvilken grad General Theory of Strategykommer til udtryk i disse strategier og dermed blotlægge:• Sammenfald og mangler mellem danske strategier og General Theory of Strategy.• Sammenfald og mangler mellem Storbritanniens sikkerhedsstrategi og General Theoryof Strategy.• Sammenfald og mangler mellem Norges sikkerhedsstrategi og General Theory of Strategy.Disse sammenfald og mangler udtrykker samlet det teoretiske deficit; hvor højt scorer hverstrategi på den teoretiske fuldkommenhedsskala.Min analyse er opstillet kategori for kategori. Inden for hver kategori har jeg valgt at behandlemålepunkterne i rækkefølge punkt for punkt, hvormed hvert tekstafsnit altså behandleret målepunkt. I hvert af disse afsnit analyserer og fortolker og sammenfatter jegsammenfald og mangler mellem den pågældende strategi og mine målepunkter.Jeg minder om hjælpeskemaet i bilag 8.Bilag 9 indeholder et skema, som præsenterer målingen af de tre strategier side om side.3.2.1. Danmarks Afrika-, Afghanistan og Udviklingsstrategier.3.2.1.1. Nature and Character of Strategy.Det er kendetegnende for de tre strategier, at de ikke konkretiserer, hvorvidt de potentielletrusler, der nævnes, vil kunne få indflydelse på Danmarks sikkerhed og i så fald, hvorledesdisse trusler i givet fald vil udmønte sig. Et eksempel herpå er fra Afrikastrategien, somkonstaterer, at Danmarks relationer til Afrika ”i stigende grad også handler om […..] sikkerhedspolitiskeudfordringer […..] (som) har betydning for Afrikas fremtid”. 42 Hvorledesdenne sikkerhedspolitiske udfordring kan få betydning for Danmarks sikkerhed berøresikke. Et andet eksempel er ”migration”. Både Afrikastrategien og Udviklingsstrategien omtalerofte dette emne, men konkretiserer ikke, hvordan migrationen fra Afrika medfører entrussel mod Danmarks sikkerhed. Begge strategier beskuer problemets konsekvensermed en afrikansk synsvinkel, som vil medføre ”brain drain” fra Afrika og urbanisering i Afrika.43 Afghanistanstrategien kommer ikke en trussel mod Danmarks sikkerhed nærmereend til at inkludere Danmark i den globale sikkerhed, som vil blive resultatet af at forhindre,at Afghanistan igen bliver et ”fristed for terrorister”. 44Jeg konstaterer, at de trusler som strategierne identificerer, ikke udtrykkes som truslermod Danmarks territorium eller statens eksistens.De fire magtinstrumenter fremtræder tydeligt i Danmarks strategier. Ikke i kraft af opgavestillingertil magtinstrumenterne, men snarere i kraft af nogle tematiske indsatser. Detfremgår eksempelvis af Afrikastrategien, at ”Regeringen vil føre en sammenhængende41 Se bilag 4.42 Udenrigsministeriet og Udviklingsministeriet, ”Afrikastrategi”, p. 943 Udenrigsministeriet og Udviklingsministeriet, ”Afrikastrategi, pp. 16 – 17.44 Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet, ”Afghanistanstrategi”, p. 1.28

politik, hvor det udenrigs- og udviklingspolitiske, det økonomiske og det sikkerhedspolitiskeengagement indgår i et effektivt samspil”. 45 Sætningen afspejler faktisk blot RegeringensSamtænkningsinitiativ af 2004 uden dog at konkretisere, hvorledes magtinstrumenterneskal spille sammen. Jo senere den enkelte strategi er udgivet desto skarpere beskrivesmagtinstrumenternes rolle. Udviklingsstrategien omtaler således, hvorledes Regeringenagter at koordinere magtinstrumenternes indsats i en ”tværministeriel samtænkningsstruktur”46 og anviser også formål og opgave for denne organisation. Det er dog ikke muligtat udlede opgaver til det enkelte magtinstrument i nogen af strategierne. Tættest på enopgavestilling er Afghanistanstrategiens ”de overordnede mål med Danmarks indsats” 47på hvis baggrund det ville være muligt for det militære magtinstrument at udarbejde enmilitær strategi.Jeg konstaterer, at magtinstrumenterne er til stede, men de anvises ikke opgave og ansvar.Strategierne er rige på hensigter og mål, men fattige på operationalisering. Der udtrykkesingen opgavefordeling, ingen ansvarsfordeling, ingen prioritering og ingen organisationtil at varetage strategien. Der formuleres ikke en konkretisering af magtinstrumenternesrolle og samvirke. Som en konsekvens heraf er strategierne ikke anvendelige somplanlægnings- eller handlegrundlag.Strategierne indeholder forskellige mængder og typer af mål. Afrikastrategien bevæger sigover mange forskellige (inter-afrikanske) trusler og forskelige former for typer af mål. Someksempler herpå kan nævnes; ”fattigdomsbekæmpelse”, ”fokus på den demografiske udvikling”og ”få Afrika bedre integreret i den globale vækst og udvikling”. Danmarks bilateraleindsats samler sig om 15 navngivne lande syd for Sahara, hvortil kommer en rækkeunavngivne øvrige lande, som Danmark engagerer sig i via multilaterale organisationer. 48Afrikastrategien efterlader mig med et indtryk af en geografisk og typemæssig målspredningsom er stor og som ikke tydeligt fortæller, hvor og hvordan den vil løse sine mål.Udviklingsstrategien udtrykker sig mere præcist. Antallet af mål er reduceret og det geografiskeområde, hvortil Danmark yder sin udviklingsstøtte vil blive reduceret. 49 Om endUdviklingsstrategien fortsat indeholder mange mål, genereret fra FN’s 2015-mål, så opstillerstrategien fem politiske prioriteter.Udviklingsstrategien definerer en trussel mod den bestående orden i Afrika i form af denøgede interesse som vises udviklingslandene af ”Kina, Indien, Brasilien, Sydafrika og arabiskelande”. Med fortsat øje for, at det er Afrika som vil bære de negative konsekvenser afde identificerede trusler, og ikke Danmark, så anes der trods alt en flig af negative konsekvenserfor Danmarks interesser idet strategien anfører, at ”det udfordrer de traditionelledonorers rolle og de gældende principper og værdier i udviklingssamarbejdet”. 50Over den korte periode, hvor strategierne er blevet forfattet spores en modning i trusselsidentifikationeni kraft af de navngivne parter og en beskæring af antallet af mål samt enprioritering af ”de politiske prioriteter”. Jeg konstaterer dog, at målene ikke er nedbrudt ibestanddele og, at truslen fra Kina, Indien, Brasilien, Sydafrika og (nogle) arabiske landeikke er en integreret del af de opstillede mål. Derved afstår strategien fra at forholde sig tilde parter, der påvirker strategien negativt. Endvidere fremgår det ikke, hvornår målene er45 Udenrigsministeriet og Udviklingsministeriet, ”Afrikastrategi”, p. 12.46 Udenrigsministeriet, ”Udviklingsstrategi”, p. 26.47 Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet, ”Afghanistanstrategi”, p. 3.48 Udenrigsministeriet og Udviklingsministeriet, ”Afrikastrategi”, p. 12.49 Udenrigsministeriet, ”Udviklingsstrategi”, p. 11.50 Udenrigsministeriet, ”Udviklingsstrategi”, p. 9.29

indfriet og til hvilken grad strategien forestiller sig, at fjender og forhindringer ”uskadeliggøres”.Strategierne demonstrerer alle en tydelig forståelse for den lokale kontekst.Afrikastrategien forholder sig i hele sin ånd til det afrikanske behov, men forklarer ikke omde er motiverede i lokale afrikanske eller ministerielle danske genererede behov. Udviklingsstrategienudtrykker klart, at strategiens indsats udspringer af lokale behov, herunderaf dialog med lokale ledere. 51Hvor Danmark er beskrevet i kontekstuel sammenhæng er det snarere om Danmarks mulighederfor, som et lille land med en begrænset mængde ressourcer, at gøre mere ellermindre i modtagerlandet.På trods af den manglende beskrivelse af Danmarks kontekst, som formentlig ville kunneløfte sløret for, hvorfor Danmark agerer som landet gør, så kan det ikke fjerne det faktum,at Danmark forstår, lytter til og handler ift. den lokale kontekst.Som beskrevet ovenfor i analysen af The International Society’s tilstedeværelse i strategierne,så er internationale love og institutioner utvetydigt repræsenterede. Danmarks strategifor vores engagement i Afghanistan indeholder så tydelige tiltag ift. kvinders rettigheder,uddannelse mm., at den i tilgift til den Pluralisme-motiverede intervention er et klartudtryk for Solidarisme.Hvorvidt Danmarks strategier udtrykker sine hensigter utilslørede eller skjult er et fortolkningsspørgsmål.Netop i kraft af, at hensigterne er åbne for fortolkning, er det tydeligt, athensigterne i højere grad er skjulte end de er utilslørede. Om end Afghanistanstrategienudtrykker en hensigt om at debattere Danmarks tilstedeværelse i Afghanistan med dendanske befolkning ”til fordel for en engageret og nuanceret offentlig debat i Danmark” 52 ,hvilket er interessant ift. gennemsigtighed og offentlighed om Danmarks strategier, så erogså hensigternes tydelighed ift. modtagerland og publikum uden for Danmark interessant.Afghanistanstrategien er i denne forbindelse mindre interessant fordi den som TheaterStrategy 53 opererer med et kendt mål og på en kort tidshorisont, hvorfor jeg vender migmod Afrika- og Udviklingsstrategierne. Begge disse strategier åbner i høj grad op for enfortolkning af deres hensigter. Som jeg har beskrevet ovenfor fremgår det ikke af strategierne,hvorvidt og hvorledes de beskrevne trusler i Afrika og i udviklingslandende vil (kunne)berøre Danmark. I fraværet af denne beskrivelse er det også svært at læse, hvilke årsagerDanmark så har til at være engageret i Afrika og udviklingslandene – andet end afidealistiske årssager. Heri ligger åbningen for fortolkning; er Danmark til stede af rene ogskære idealistiske årsager eller er vi til stede for at sikre egne interesser? I det tilfælde, atvi er til stede for at beskytte egne interesser så angives det ikke, hvilke der er tale om ogheller ikke, hvorledes forholdet er mellem den pris beskyttelsen koster og den gevinstDanmark sidenhen kan opnå.Skal en strategi kunne gøres til genstand for en offentlig debat og tjene som planlægningsgrundlagi statens myndigheder, så må den også tone rent flag og angive præcis,hvad den vil opnå, på hvilke betingelser den iværksættes, til hvilken pris og med hvilkeomkostninger og risici den er forbundet. Skulle dette ikke være ønsket og er hensigtenmed skjulte hensigter at undgå at optræde provokerende så må staten være opmærksom51 Udenrigsministeriet, ”Udviklingsstrategi”, p. 5.52 Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet, ”Afghanistanstrategi”, p. 41.53 Jeg vurderer, at Afghanistanstrategien er en Theater Strategy og jeg bruger derfor det ord herefter.30

på, at strategien dermed ikke kan debatteres i og af offentligheden på fyldestgørende vilkårligesom strategiens udøvere, de fire magtinstrumenter, vil geråde i uvidenhed og, efteralt at dømme, ikke arbejde i samme retning mod et fælles mål. Af disse grunde er skjultehensigter ikke befordrende for strategi.Jeg konstaterer, at Danmarks strategier befatter sig med svært gennemskuelige hensigter,som er tvetydige.Afghanistanstrategien er ene om at binde sit mål op på tid, hvilket skyldes strategiens statussom Theater Strategy. Det fremgår af Afghanistanstrategien, at strategien sigter fem årfrem i tiden og, at ”der vil årligt blive rapporteret på fremdriften i strategien” 54 , hvilket erinteressant fordi det medfører to forhold. For det første medfører det, at der nødvendigvismå være organisation som løbende kan følge situationen i Afghanistan og for det andet vildenne organisation lige netop udføre strategi i sine bestræbelser på at følge fremdriften ift.strategiens mål.Hverken Afrika- eller Udviklingsstrategien gør sig samme overvejelser. Det taler for sigselv, at Afrikastrategien fire år efter sin publicering stadig optræder i uredigeret form medsamme datering som i sit udgivelsesår.Udviklingsstrategien angiver, at ”Danmark vil følge udviklingen i partnerlande og organisationertæt” 55 , men løftet er ikke defineret yderligere og strategien indeholder ikke yderligeretidsangivelser. Strategien er ikke desto mindre opmærksom på, at der skal opstilles konkreteog målbare mål, som skal følges mhp. justering. Jeg konstaterer, at Danmark kanformulere (én) strategi som integrerer tid i sit indhold, men også at ovennævnte fravær aftrusselsidentifikationer, mål og hensigter fratager Danmark muligheden for at integrere tid isine øvrige strategier.3.2.1.2. Making Strategy.Graden af koordination mellem ministerierne bag hver enkelt strategi lader sig ikke bestemme.I Afrika- og Udviklingsstrategierne træder dette frem derved, at der skrives om, atministeriers indsats skal koordineres frem for, at ministeriers indsats er blevet koordineret.Afghanistanstrategien er derimod en strategi som fremstår med tydelige aftryk fra Udenrigsministerietog Forsvarsministeriet. Derudover anvender strategien et begreb som kaldes"tværgående hensyn" som omfatter de tiltag som jeg ovenfor nævnte som aftryk fraSolidarismen, eksempelvis landbrugsudvikling. 56 Med Afghanistanstrategien som eksempelkan jeg konstatere, at der er forståelse for, og vilje til, at opstille tværministerielle koordinations-og strategifora, men jeg konstaterer også, at det ikke er en selvfølge at det sker.Som jeg kort har berørt ovenfor i forbindelse med min analyse af måltyper og graden afstrategiernes hensigters synlighed, står det klart, at Danmarks strategier befatter sig medværdier og ikke interesser. Til trods for, at Udviklingsstrategien omtaler Danmarks interesseri form af økonomiske markeder så konstaterer jeg, at det er Danmarks værdier, derbruges som argumenter for strategiernes handlinger og mål.Strategiernes mangel på konkretisering af trusler, mål og gevinst indikerer for mig, atDanmark ikke i alle tilfælde besidder den med udenrigs- og sikkerhedspolitik forbundne54 Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet, ”Afghanistanstrategi”, p.3.55 Udenrigsministeriet, ”Udviklingsstrategi”, p. 31.56 Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet, ”Afghanistanstrategi”, pp. 27 – 28.31

kynisme, som må følge af en stats varetagelse af egne interesser på bekostning af andre.Jeg vurderer, at Afghanistanstrategien ikke efterlader tvivl om, at der pågår en værdikampmellem Danmarks værdier på den ene side og stammekulturens og fundamentalisensværdier på den anden side, hvilket betyder, at Danmark er i stand til at ”tage fløjlshandskenaf”. 57 Jeg vurderer dog, at Danmarks strategiformulering savner egoistiske prioriteringer.3.2.1.3. Executing Strategy.Som nævnt ovenfor vedrørende tidsaspektets tilstedeværelse, var kun Afghanistanstrategienbundet op på tidsmæssige beslutninger om rapportering og justering. Dette forholdafspejler sig naturligvis i strategiernes handleberedskab ift. at kunne håndtere og imødegåændringer og trusler fra strategiens omgivende miljø.Afghanistanstrategien gør sig klart, at den ”skiftende sikkerhedssituation medfører, at derhurtigt kan opstå behov for at gennemføre situationsbestemte tilpasninger” 58 og konkretisereri forhold dertil et antal mulige trusler. Derved opstiller strategien netop de forholdsom strategen skal overveje for i sit daglige arbejde med strategien.Tilsvarende overvejelser er ikke at genfinde i Afrikastrategien. Udviklingsstrategien forholdersig til de situationsdannende faktorer på et overordnet plan. 59 Truslerne skal yderligerebearbejdes og omsættes til fjendtlige handlinger i tid og rum (sted) såfremt Danmark skalkunne forholde sig til dem før de materialiserer sig og dermed agere frem for at reagere.Jeg konstaterer, at det ikke er sikkert, at Danmarks strategier i alle tilfælde vil tilvejebringeet fundament, hvorpå strategen kan ”strategisere”.Et enkelt eksempel på en fleksibel anvendelse af forskellige strategityper fremgår af Udviklingsstrategien.De tre strategier indeholder generelt krav til modtagerlandene om, at debevæger sig i retning af Danmarks værdier. Skulle et land ikke bevæge sig i den ønskederetning kan Danmark afslutte sit engagement i landet eller ”søge at koordinere reaktionerpå en negativ udvikling i et partnerland med andre donorer – i særdeleshed inden for EUkredsen”.60 I og med, at EU er den aktør, som Danmark sætter sin lid til når det drejer sigom økonomisk udvikling, er det min opfattelse, at sætningen udtrykker muligheden for atpåtvinge et partnerland i negativ udvikling økonomiske sanktioner. Jeg kan dermed fastlægge,at Udviklingsstrategien demonstrerer en forståelse for at manøvrere fleksibelt mellemsamarbejde og tvang og dermed skifte mellem forskellige strategityper og magtinstrumenter.Afghanistanstrategien fortæller, at strategien arbejder i to geografiske områder af Afghanistan.De politiske og økonomiske magtinstrumenter virker i Kabul, hvor det militære magtinstrumentrepræsenteres ved andre bidragsyder til NATO’s International Security AssistanceForce (ISAF). Danmarks eget militære magtinstrument, som står i Helmand, støttesaf de øvrige magtinstrumenter, hvilket kommer til udtryk således: ”Så længe det danskestyrkebidrag er koncentreret i Helmand…..[…..]…..blive udsendt civile rådgivere”. 6157 Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet, ”Afghanistanstrategi”, p. 17.58 Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet, ”Afghanistanstrategi”, p. 15.59 Udenrigsministeriet, ”Udviklingsstrategi”, p. 6.60 Udenrigsministeriet, ”Udviklingsstrategi”, p. 12.61 Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet, ”Afghanistanstrategi”, p. 28.32

I samme bevidsthed om, at Danmark må fokusere sine midler på udvalgte steder for atopnå resultater, reducerer Udviklingsstrategien de fra Afrikastrategien mange mål til færremhp., at ”Danmark skal ikke sprede sit engagement på for mange lande”. 62 Afghanistansstrategienredegør for årsagerne bag, at Danmarks tidlige militære bidrag i Afghanistan,som inkluderede tilstedeværelse i geografisk fjernt fra hinanden beliggende provinser,samledes til ét styrkebidrag i Helmand af logistiske årsager. Med dette i baghovedet er detmed det militære magtinstrument in mente interessant at skele til såvel Afrikastrategienssom til Udviklingsstrategiens mange geografisk spredte mål. Jeg konstaterer, at sammenhængenmellem geografiske indsættelsesområder og magtinstrumenternes kapaciteter tilfulde demonstreres i Afghanistanstrategien. Forståelsen for sammenhængen spores i Udviklingsstrategien.Som planlægningsværktøj for de operative og taktiske niveauer i det militære og øvrigemagtinstrumenter, står strategierne svagt. Afghanistanstrategien står naturligvis stærkt idetden som Theater Strategy per definition er formuleret i overensstemmelse med magtinstrumenternesrådige kapacitet. For det militære magtinstrument falder Afghanistanstrategiensfemårige horisont sammen med forsvarsforligsperioderne, men selv en fem år langperiode er kun netop tilstrækkelig til materielindkøb mm. til det taktiske niveau. På det militæreoperative niveau, hvor de tre værn virker sammen, skal en planlægningsperiode angåendebeslutning, udbud, materielindkøb, materielindfasning, uddannelse og doktrinudviklingformentlig være af en længde på 15 – 20 år. Hverken Afrikastrategien, som kiggerfrem til 2015, eller Udenrigsministeriets ”Kurs mod 2020 – Dansk udenrigspolitik i nyt farvand”indeholder således en tilstrækkelig planlægningshorisont. ForsvarskommissionensBeretning kigger ganske vist frem til 2025, men i kraft af at indeværende forlig afsluttes i2014 og ikke imødekommer Beretningens trusler, så er perioden fra indeværende forligsafslutning og frem til 2025 kun 11 år og dermed heller ikke tilstrækkelig lang som planlægningsgrundlagfor det operative, endsige strategiske, niveau. Jeg konstaterer, at Danmarksstrategier ikke tilvejebringer det nødvendige grundlag for det strategiske, det operative ogdet taktiske niveaus planlægning og doktrinudvikling.3.2.1.4. Consequences for Strategy.Skal det taktiske og udførende niveau kunne indsætte sit respektive magtinstrument modet fra strategisk niveau udpeget mål, er det bydende nødvendigt, at det er nedbrudt i bestanddelesom det taktiske niveau har forudsætninger og muligheder for at opnå.Forudsætningen herfor er naturligvis, at det er præciseret, hvilke effekter der skal skabes imålet for at opfylde strategiernes politiske målsætninger. Dertil er strategierne endnu forumodne. Således anfører Afrikastrategien, at: ”Regeringen vil…..styrke dialogen om sikkerhedssektorreformerog søge at udvikle et samarbejde mellem danske og afrikanskeforsvarsstyrker og politi, såvel bilateralt som multilateralt med AU og de sub-regionale organisationer”.63 Det taktiske eller udførende niveau kan ikke udlede, hvilken effekt der skalopnås ”på jorden” af en sådan målformulering. Jeg konstaterer, at Danmarks strategierikke udtrykker med hvilke effekter magtinstrumenternes udførende niveauer skal skabebro til politiske mål.62 Udenrigsministeriet, ”Udviklingsstrategi”, p. 11.63 Udenrigsministeriet og Udviklingsministeriet, ”Afrikastrategi”, p. 27.33

3.2.1.5. Sammenfatning.Det er min samlede opfattelse af Danmarks strategier, at der er mange helt centrale mangler,men også, at der mange positive elementer at spore.Jeg vurderer, at Afrika- og Udviklingsstrategien ikke er strategier, men er formuleringer afpolitiske hensigter. Nogle helt konkrete fravær, såsom statens fremtidige rolle, statens visionfor sin fremtidige plads i verdenssamfundet, mål, konkretisering af trusler, tidsbetragtninger,opgave- og ansvarsfordeling samt, hvilket er helt afgørende, den manglende sammenhængmellem de skitserede hensigter og Danmarks sikkerhed, betyder, at de to dokumenterikke imødekommer hverken Grays eller Yargers definitioner af hhv. Grand Strategyog (begrebet) strategi.Hvad er de så? De er svære at placere; de indeholder politiske tanker og mål (for andre)og gør sig også tanker om, hvor og hvordan det skal komme til udtryk. Det er min opfattelse,at dokumenterne dermed bevæger sig op og ned mellem de strategiske niveauer ogjeg vurderer, at de bedst defineres som ”policys”. 64 Afghanistansstrategien er derimod en,jf. definitionen herpå (Yarger), ”korrekt” Theater Strategy. Om end jeg formulerede dennemistanke undervejs i analysen stod det først helt klart for mig, hvori forskellen mellem Afghanistanstrategienog Afrika- og Udviklingsstrategierne består da jeg satte bilag 9 op somafslutning på dette kapitel. Den består i, at Danmark ”på kort sigt” scorer højt på mine målepunkter,men ”på lang sigt” scorer lavere. Grunden hertil er naturligvis, at det er Afghanistansstrategien,der repræsenterer den korte horisont og de to øvrige, der repræsentererden lange horisont og Afghanistanstrategien er ganske enkelt en god strategi.Det er dog min opfattelse, at jeg fra Afrikastrategien til Udviklingsstrategien kan spore enpositiv udvikling, som eksempelvis udtrykkes ved tilstedeværelsen af færre mål, magtinstrumenternessamlede indsættelse, opmærksomhed på styring af fremdrift og en identifikationaf parter som vil noget andet end os.Netop identifikationen af parter, der vil noget andet end os blotlægger tre af strategiernesstørste problemer, måske de største.For det første; den manglende konkretisering af truslerne: Hvorfor er de trusler? Hvad vilde opnå? Hvordan vil de opnå det? Hvordan ser truslernes strategi ud?For det andet: Hvordan skal truslerne imødegås?For det tredje: Hvad har det med Danmark at gøre? Hvad er Danmarks gevinst ved atimødegå disse trusler?Ovenstående betyder, at jeg i diskussionen i kapitel 4 forventer, at Afrika- og Udviklingsstrategienog Afghanistanstrategien vil få forskellige roller. Med de to førstnævntes policykarakterforventer jeg, at de vil give anledning til diskussion på et overordnet plan, eks.”Nature and Character of Strategy”, hvorimod Afghanistanstrategien med sit korte sigte ogkonkrete indhold vil give anledning til, om ikke diskussion, så inspiration i diskussionen af”Making Strategy” og ”Executing Strategy”.64 Se bilag 6.34

Afrika- og Udviklingsstrategierne er trods deres ikke-strategi status stadig lige anvendeligesom udgangspunkt for diskussionen. De er stadig de eneste repræsentanter for Danmarksstrategiske tænkning og dermed de eneste at tage afsæt i.3.2.2. “A Strong Britain in an Age of Uncertainty”.3.2.2.1. Nature and Character of Strategy.Storbritanniens sikkerhedsstrategi beskæftiger sig naturligvis med statens sikkerhed. Ikkesom sikkerhed i form af eksistenskamp, for den er ikke truet 65 , men sikkerhed i form afbeskyttelse af det britiske moderland mod samfundstrusler og en beskyttelse af statensinteresser på globalt plan. Strategien trækker en direkte linje mellem opretholdelsen afbritiske interesser ”derude” og statens sikkerhed hjemme.Den britiske sikkerhedsstrategi udtrykker tydeligt, at det brede sikkerhedsbegreb tagesalvorligt. Således er enhver interesse i sikkerhedsstrategien bundet op på statens sikkerhedog inkluderer eksempelvis energiressourcer, naturkatastrofer, økonomisk krisetilstandmm.Sikkerhedsstrategien anfører, at den tjener til, at: ”Use all our national capabilities to buildBritain’s prosperity, extend our nation’s influence in the world and strengthen our security”.66 Denne sætning er fuldstændig identisk med Yargers definition af Grand Strategy,hvilket fortæller mig, at Storbritannien er et land for hvem Grand Strategy og sikkerhed eren og samme sag.Husker man på, at Gray ikke anvender et niveau til national sikkerhedsstrategi og at handocerer, at ”all strategy is Grand Strategy”, fordi al Grand Strategy handler om statens sikkerhed,og at ”the first duty of the Government remains: the security of our country”, såunderstreges det, at Storbritanniens Grand Strategy og nationale sikkerhedsstrategi ikkekan adskilles.Jeg konstaterer, at sikkerhedsstrategien “sikkerhedsliggør” det brede sikkerhedsbegreb ogaccepterer, at britiske interesser til syvende og sidst alene er en konsekvens af behovetfor at opretholde statens sikkerhed og, at alle britiske aktiviteter i det hele taget, såsomhandel og uddannelse, er forudsætningen for statens rigdom og dermed sikkerhed.Sikkerhedsstrategien anfører, at: “Any strategy for our national security must begin withthe role we want Britain to play in the modern world” 67 . Jeg konstaterer, at Storbritannienaltså undfanger sine visioner om fremtidige roller i rammen af statens sikkerhed og nårdem via sikkerhedsstrategien.Sikkerhedsstrategien omtaler gentagne gange behovet for en ”whole of Government”-indsats og udtrykker tillige et af de absolut væsentligste formål med en strategi når sikkerhedsstrategienanfører, at: ”We need to draw together, and use, all the instruments of nationalpower, so that the sum of the British effort is much bigger than its componentparts”. 68 Jeg konstaterer, at Storbritannien integrerer de fire magtinstrumenter i sine nationaleog internationale sikkerhedsbestræbelser.65 HM Government, “A Strong Britain in an Age of Uncertainty”, p. 15.66 HM Government, “A Strong Britain in an Age of Uncertainty”, p. 9.67 HM Government, “A Strong Britain in an Age of Uncertainty”, p. 4.68 HM Government, “A Strong Britain in an Age of Uncertainty”, p. 5.35

Sikkerhedsstrategiens klare trusselsbillede afspejler det brede sikkerhedsbegreb, menafspejler også traditionelle trusler fra statslige aktører og ikke-statslige aktører, bla. i formaf terrorist-netværk. 69 Jeg konstaterer, at truslerne er rettet mod såvel britiske interesser iudlandet som mod det britiske moderland. Det er dog særdeles bemærkelsesværdigt, atden største trussel mod Storbritannien er ”to return our nation’s finances to a sustainablefooting…..”, 70 hvilket jeg vurderer som den tydeligste understregning af, at sikkerhed er etaltomsiggribende emne og ikke blot udenrigs- og forsvarspolitik.Jeg konstaterer, at sikkerhedsstrategien udtrykker en nøje forståelse for sammenhængenmellem strategiens hensigter og de midler, som staten råder over. For at sikre dennesammenhæng er der parallelt med udarbejdelsen af sikkerhedsstrategien udformet et”Strategic Defence and Security Review”, idet ”a strategy is of little value without the toolsto implement it”. 71Sikkerhedsstrategien er meget kontekstbevidst og forholder sig til statens kontekst påmindst tre områder; ift. det internationale samfund, ift. det nationale samfund og ift. detrusler som sikkerhedsstrategien identificerer.Herunder gør sikkerhedsstrategien sig overvejelser om egne relative styrker og andre aktørershandlinger, såvel venligtsindedes som modstanderes. Det er bemærkelsesværdigt,at sikkerhedsstrategien er opmærksom på, at strategien uundgåeligt vil færdes i en verdenaf usikkerhed, herunder ”adversaries seeking to thwart our objectives”. 72 Jeg konstaterer,at sikkerhedsstrategien opstiller en nuanceret kontekst og ikke efterlader løse ender i sinreaktion på de i konteksten identificerede elementer.Sikkerhedsstrategien udtrykker til stadighed, at Storbritannien ønsker at indgå i et ”rulesbasedinternational system” 73 . Bag disse ambitioner udtrykkes en tydelig holdning til, at etinternationalt samfund, hvor handel og fred kan trives, er mest fordelagtig for Storbritannienssikkerhed.Jeg konstaterer, at sikkerhedsstrategien præsenterer sine hensigter fuldstændigt utilslørede.Det er forventeligt, at ikke alle hensigter er medtaget, hvilket er i overensstemmelsemed dictum 6 om vildledning, men de som er taget med i sikkerhedsstrategien efterladerikke tvivl om, at Storbritanniens aktiviteter ude som hjemme alene tjener britiske interesserog dermed Storbritanniens sikkerhed.Om end Storbritannien også hjælper med at forebygge fattigdom i udviklingslandene, såanføres det utilsløret, at det skyldes Storbritanniens langsigtede interesser; ”we will promotedevelopment and combat poverty to reduce the causes of potential hostility. In manycases, we aim to tackle problems at root overseas, to reduce the likelihood of risks turninginto actual attacks on us at home”. 7469 HM Government, “A Strong Britain in an Age of Uncertainty”, p. 3.70 HM Government, “A Strong Britain in an Age of Uncertainty”, p. 14.71 HM Government, “A Strong Britain in an Age of Uncertainty”, p. 3.72 HM Government, “A Strong Britain in an Age of Uncertainty”, p. 10.73 HM Government, “A Strong Britain in an Age of Uncertainty”, p. 15.74 HM Government, “A Strong Britain in an Age of Uncertainty”, p. 25.36

Jeg finder det endvidere interessant, at Storbritannien klart og åbent forholder sin sikkerhedsstrategitil to forskellige fysiske domæner. Det ene domæne er den nationale sikkerhedomkring den britiske ø, hvis formål er at afvise trusler mod territoriet og befolkningen.Det andet domæne er den internationale sikkerhed, ”beyond our borders”, 75 hvis formål erat forme og skabe en sikker verden i overensstemmelse med britiske interesser.Jeg konstaterer, at om de emner som har fundet plads i sikkerhedsstrategien er der ingentvivl om, at deres formål alene er Storbritanniens fysiske og interessemæssige sikkerhed.Sikkerhedsstrategien udarbejdes hvert femte år. I løbet af denne periode vil den engelskeregering årligt rapportere til parlamentet om status på målene i sikkerhedsstrategien. Dervil hvert andet år blive udarbejdet en ”National Security Risk Assessment” og der vil hvertfemte år blive udarbejdet en ”Strategic Defence and Security Review”. 76 Det fortæller mig,at der pågår en løbende pleje af sikkerhedsstrategien og kontrol med sikkerhedsstrategiensmål. Det betyder, at sikkerhedsstrategien kan justeres efter behov og, at Storbritannienkonstant kigger 20 år frem. Det betyder endvidere, at alle magtinstrumenterne arbejderpå samme grundlag og mod samme mål.3.2.2.2. Making Strategy.Sikkerhedsstrategien stiller strenge krav om tværministeriel koordination og samarbejdeog anfører tidligt, at indenrigs- og udenrigspolitik er en og samme sag. Sikkerhedsstrategiener underskrevet af premierministeren og er dermed at betragte som en skriftlig befaling.Det nyoprettede ”National Security Council” er foresat regeringens ministerier i sikkerhedsspørgsmålog det nyoprettede ”cross-departmental Implementation Board”, som skaltilse og sikre implementeringen af sikkerhedsstrategien, er forankret i Cabinet Office. 77Hele sikkerhedsstrategiens tone vidner således om, at sikkerhedsspørgsmålet vitterligt erregeringens første og fremmeste opgave. Jeg konstaterer, at sikkerhedsstrategien er forankretpå allerhøjeste politiske sted, hvormed den tværministerielle koordination er sikretog det politiske ansvar tydeligt placeret.Storbritanniens sikkerhedsstrategi fokuserer helhjertet på statens interesser. Værdier som“the rule of law, democracy, free speech, tolerance and human rights”, 78 nævnes blot fågange. Grunden hertil er, at Storbritannien ikke ønsker at udbrede værdier, men beskytteinteresser.Jeg konstaterer, at interesser står over værdier for så vidt angår argumentationen for Storbritannienssikkerhed.Jeg vurderer, at strategien er udtryk for en kultur, der tør manøvrere aggressivt for statenseget bedste.3.2.2.3. Executing Strategy.Jeg beskrev ovenfor, hvorledes det fastlagte opfølgningsregime moniterer sikkerhedsstrategien.I tilslutning dertil konstaterer jeg, at sikkerhedsstrategien er opmærksom på denusikkerhed, som til stadighed omgiver sikkerhedsspørgsmålet. I tilslutning til det tidsreguleredeopfølgningsregime stiller sikkerhedsstrategien krav om trusselsidentifikation ”nu og75 HM Government, “A Strong Britain in an Age of Uncertainty”, p. 10.76 HM Government, “A Strong Britain in an Age of Uncertainty”, p. 11.77 HM Government, “A Strong Britain in an Age of Uncertainty”, p. 34.78 HM Government, “A Strong Britain in an Age of Uncertainty”, p. 4.37

her” samt på femårige og tyveårige horisonter. 79 Formålet hermed er naturligvis at identificeretrusler tidligst muligt og opstille modreaktioner.Sikkerhedsstrategien fortæller ikke, hvilke strategityper der tænkes at blive bragt i anvendelse.Storbritanniens sikkerhedsstrategi angiver ikke specifikke indsættelsesområder, men anførertil gengæld, at Storbritannien har interesser i hele verden. Storbritannien skal i konsekvensheraf kunne beskytte sine interesser overalt på kloden. Storbritannien besidder somden sjettestørste økonomi i verden et stærkt økonomisk magtinstrument. Det militæremagtinstrument er ikke lige så stærkt. Storbritannien kan ikke basere sin beskyttelse afsine interesser på det militære magtinstrument andet end i et, i tid og rum, begrænset omfang,hvilket også det stærke bånd til USA vidner om. Af præcis disse årsager er det interessantat notere sig, at Storbritannien anvender sin globale handel og dermed sit økonomiskemagtapparat som tilfældet er: ”Similarly, we use diplomacy, influence, trade, anddeterrent power to ensure that the Tier Three risk of a conventional attack on a NATOmember does not become more likely” 80 . Jeg konstaterer, at Storbritannien anvender sinemagtapparater situationsbestemt og fleksibelt i overensstemmelse med truslens type ogomfang.Det er min opfattelse, at sikkerhedsstrategien opstiller nogle relevante rammer for denoperative og taktiske planlægning. Der skues 5 og 20 år frem i tiden og der træffes politiskevalg og prioriteringer på baggrund heraf. På denne baggrund konstaterer jeg, at dentaktiske og operative planlægning ydes favorable vilkår.3.2.2.4. Consequences for Strategy.Opgaveformuleringen til det taktiske niveau fremgår af ”Strategic Defence and SecurityReview” 81 , som vil ”outline how we will achieve our objectives, and the balance of resourcesand capabilities we need to deliver them”. Der er tale om en præsentation afMeans, idet sikkerhedsstrategien selv præsenterer Ends og Ways. Jeg finder, at sikkerhedsstrategieni mange henseender er opmærksom på, at forholdet mellem det strategiskeniveaus mål skal stemme overens med det taktiske niveaus kapaciteter og mulighederfor at levere en påvirkning af målet, der leder til den ønskede effekt. Jeg konstaterer, ateffekten ikke er præciseret, men at sikkerhedsstrategien tilsikrer en nøje sammenhængmellem det strategiske niveau og det taktiske niveau.3.2.2.5. Sammenfatning.Storbritanniens sikkerhedsstrategi fremstår som et modent og politisk ansvarligt produkt.Der tales åbent og direkte om trusler, om reaktioner, om britiske interesser og mål og omnødvendige prioriteringer. Den fokuserer på Storbritannien og er dermed tro mod sig selvog sine borgere. Den udtrykker klare politiske holdninger og åbner dermed for debat. Dener langsigtet og kan tjene som magtinstrumenternes planlægningsgrundlag. Sikkerhedsstrategiener solidt forankret i det politiske niveau og befordrer en politisk og offentlig debat.79 HM Government, “A Strong Britain in an Age of Uncertainty”, p. 37.80 HM Government, “A Strong Britain in an Age of Uncertainty”, p. 28.81 HM Government, “A Strong Britain in an Age of Uncertainty”, p. 35.38

3.2.3. ”Et forsvar til vern om Norges sikkerhet, interesser og verdier”.3.2.3.1. Nature and Character of Strategy.Norges sikkerhedsstrategi befatter sig med Norges sikkerhed i to forskellige domæner. Detene domæne er beskyttelsen af Norges territorium, dvs. Norges suverænitet og territorielleintegritet. Det andet domæne er det norske samfunds sikkerhed.Jeg konstaterer, at sikkerhedsstrategien fokuserer entydigt på at opretholde statens sikkerhed.De fire magtinstrumenter optræder som en gennemgående ramme for Norges anvendelseaf sine midler i sikkerhedsstrategien. De nævnes under forskellige samlende paraplybetegnelsersom eksempelvis ”helhetlig tilnærming til bruken av militære og sivile virkemidler”.82 Sikkerhedsstrategien binder behovet for en koordineret anvendelse af de fire magtinstrumenterop på såvel trusselsbilledet som på forvisningen om, at en koordination afmagtinstrumenternes indsats vil medføre en gensidig styrkelse af hverandre og dermed ensamlet styrkeforøgelse i den samlede indsats. Jeg konstaterer dermed, at Norge er sigbevidst om betydningen af de fire magtinstrumenters samvirke og gevinsten herved.I forlængelse af de to domæner som Norge forholder sin sikkerhed til, er der naturligvisogså to tilsvarende grupper af mål, eller trusler, som sikkerhedsstrategien kredser om.Mod det første domæne, Norges territoriale sikkerhed, identificerer Norge sine nordområder,som et geografisk område, hvor Norge kan forvente udfordringer. Det er interessant atbemærke, at Norge intetsteds skriver, at der ikke foreligger en trussel mod norsk territorium.Tværtimod; ”Behovet springer ut fra Norges geopolitiske plassering og strategiskeinteresser knyttet til ressursforvaltingen i våre nærområder”. 83Via en argumentationsrække om verdenssamfundets bevægelse mod en multipolær magtfordeling,om nordområdernes naturressourcemæssige og militære strategiske betydningog den usikkerhed, der er forbundet med udviklingen i Rusland, identificerer sikkerhedsstrategienRusland som et land der ”vil kunne spille en betydelig rolle”. 84 Det efterladerikke tvivl om, at Norge anser Rusland som en trussel mod Norges sikkerhed.Mod det andet domæne, Norges samfundssikkerhed, identificerer sikkerhedsstrategien etantal trusler som afspejler det brede sikkerhedsbegreb, herunder ”internasjonal terrorisme,spredning av masseødeleggelsesvåpen, miljøødeleggelser og kamp om strategiske råvarer”.85 Det fremgår med al tydelighed, at sikkerhedsstrategien lægger mere vægt på truslenmod Norges territorium end mod de af globaliseringen opståede trusler.Der fremtræder en synlig sammenhæng mellem sikkerhedsstrategiens sikkerhedspolitiskemål og de ”forsvarspolitiske” mål og opgaver, som det militære magtinstrument tildeles.Bearbejdningen og konkretiseringen af de ”forsvarspolitiske” mål gennemføres i den militærestrategi ”Forsvarskonseptet”. 86 Sammenhængen udtrykker at det politiske niveau påtagersig det nødvendige ansvar. 8782 Det Kungliga Forsvarsdept., ”Et forsvar til vern om Norges sikkerhet, interesser og verdier”, p. 13.83 Det Kungliga Forsvarsdept., ”Et forsvar til vern om Norges sikkerhet, interesser og verdier”, p. 12.84 Det Kungliga Forsvarsdept., ”Et forsvar til vern om Norges sikkerhet, interesser og verdier”, p. 25.85 Det Kungliga Forsvarsdept., ”Et forsvar til vern om Norges sikkerhet, interesser og verdier”, p. 40.86 Det Kungliga Forsvarsdept., ”Et forsvar til vern om Norges sikkerhet, interesser og verdier”, p. 17.87 Det Kungliga Forsvarsdept., ”Et forsvar til vern om Norges sikkerhet, interesser og verdier”, p. 18.39

Sikkerhedsstrategien skjuler ikke ubalancen mellem mål og midler mellem Norges selvopfattelsesom en småstat 88 og identifikationen af Rusland som potentiel modstander. Denneubalance opvejer Norge vha. sit medlemsskab af NATO, hvilket præcis er grunden bagNorges fokus på at fastholde, at ”NATOs grunnleggende funksjon er fortsatt knyttet til detkollektive forsvaret av medlemslandene” 89 . Samme grund ligger bag Norges aktive bidragtil FN’s militære operationer og ambitionen om et styrket FN. 90Norges sikkerhedsstrategi beskæftiger sig indgående med tre forskellige kontekster. Sikkerhedsstrategienbehandler naturligvis Norges nationale kontekst, eksempelvis det militæremagtapparats forankring i samfundet og Norges småstats-status 91 samt Norges internationalekontekst som en integreret del af det internationale samfund. Endeligt behandlersikkerhedsstrategien Norges trusselskontekst. Norge beskæftiger sig ikke medtrusler mod verdenssamfundet. Sikkerhedsstrategien indeholder ikke betragtninger om, atNorges sikkerhed skabes ”derude” ved indsats i eksempelvis skrøbelige stater eller vedfattigdomsbekæmpelse. Norges sikkerhed skabes hjemme og norsk deltagelse ”derude”har alene til formål at sikre, at Norge også kan være sikker på hjælp i fald det skulle blivenødvendigt.Norges sikkerhedsstrategi udtrykker en høj grad af loyalitet mod internationale institutionerog love. Norge må sikre sig, at landet ”ikke bliver glemt” eller ”overset” i verdenssamfundetsbestræbelser på at opretholde fred med naboen Rusland. Norge er dermed en tvungen”bruger” af de internationale institutioner og love. Jeg konstaterer, at internationaleinstitutioner og love er væsentlige for Norges territoriale integritet.Bortset fra at kalde Rusland for Norges fjende, så indeholder sikkerhedsstrategien kunutilslørede hensigter. Sikkerhed for Norge drejer sig om sikkerhed for samfund og stathjemme i Norge, ingen andre steder. Der skabes tydelige bånd mellem hensigter og interesser.Ruslands fjendepotentiale nævnes indirekte således; ”Nordområdenes strategiskebetydning, både økonomisk, miljømessig og militært, kombinert med usikkerhet knyttet tilutviklingen i Russland, tilsier at dette er et område som må ha høy prioritet, også innensikkerhets- og forsvarspolitikken”. 92 Jeg konstaterer, at Norge åbent og direkte vedkendersig sine egne interesser.Sikkerhedsstrategien indeholder ikke nogen former for betragtninger om tidsmæssige evalueringer.Det fremgår, af ”Et forsvar til vern om Norges sikkerhet, interesser og verdier”, atden er udgivet i 2008 og gælder frem til 2012. Der er reelt tale om en femårig periode dastrategien er påbegyndt i 2007. Jeg tager denne tråd op nedenfor under ”Executing Strategy”.3.2.3.2. Making Strategy.Den norske regering står som afsender i sikkerhedsstrategiens tekst, hvormed jeg per definitionkan vurdere, at strategien hviler på en tværministeriel koordination.88 Det Kungliga Forsvarsdept., ”Et forsvar til vern om Norges sikkerhet, interesser og verdier”, p. 23.89 Det Kungliga Forsvarsdept., ”Et forsvar til vern om Norges sikkerhet, interesser og verdier”, p. 28.90 Det Kungliga Forsvarsdept., ”Et forsvar til vern om Norges sikkerhet, interesser og verdier”, p. 16.91 Det Kungliga Forsvarsdept., ”Et forsvar til vern om Norges sikkerhet, interesser og verdier”, p. 24.92 Det Kungliga Forsvarsdept., ”Et forsvar til vern om Norges sikkerhet, interesser og verdier”, p. 16.40

Statens sikkerhed skabes i Norges nærområde og Norge begrunder sine sikkerhedspolitiskevalg i statens interesser. Da den primære trussel mod Norge er at finde i Norges nærområde,er det dermed dér Norges interesser befinder sig.Værdier har i denne forbindelse blot en sekundær placering. Sikkerhedsstrategien omtalerværdier i forstanden ”Norges værdier i Norge” og det er de værdier, der skal opretholdesvha. en beskyttelse af Norges interesser; ”tydelige bidrag til arbeidet for internasjonal fredog sikkerhet…..[…..]…..er en avgjørende forutsetning for å verne om viktige verdier, samtidigsom vi ivaretar norske interesser på en helhetlig og effektiv måte”. Jeg konstaterer, atNorges sikkerhedsstrategi baserer sig på interesser og ikke værdier.Norges sikkerhedsstrategi er præget af en overlevelseskultur i skyggen fra Rusland. Denforegiver ikke at gøre andet end det allermest basale; sikre Norges sikkerhed hjemme iNorge. Jeg vurderer, at den afspejler et realistisk selvforsvar.3.2.3.3. Executing Strategy.Sikkerhedsstrategien er opmærksom på, at verdenssamfundet kendetegnes ved uforudsigelighed.Sikkerhedsstrategien anfører som svar derpå, at det militære magtapparat skaludvikles ift. de på lang sigt mest sandsynlige udviklingstræk og at: ”Forsvaret må med andreord være mest mulig scenariorobust og trusseluavhengig”. 93 Sikkerhedsstrategien anførerikke, hvorledes, og af hvem, strategien skal plejes mhp. at opnå den ønskede forudseenhed.Jeg konstaterer, at bevidstheden om usikkerhed er til stede, men hvorledes denimødekommes står uklart.I forlængelse heraf er det interessant at bemærke, at selvom sikkerhedsstrategien ikkeindeholder en tidslinje for plejen af sikkerhedsstrategien, så beskriver den, hvilke gevinsterder vindes ved at anlægge et udviklingsperspektiv på så lang en horisont som mulig. Sikkerhedsstrategienudtrykker således afhængigheden mellem den militære planlægning(materielanskaffelser og doktrinudvikling) og identifikationen af trusler og de politiske valgog prioriteringer der skal binde de to førstnævnte sammen. 94Det lange planlægningsperspektiv fremgår dog ikke af sikkerhedsstrategien og jeg konstaterer,at konkretiseringen af, hvor langt Norge kigger ud i fremtiden og hvordan dette udkigskal synkroniseres med statens planlægning ikke står klart.Sikkerhedsstrategien anfører ikke, hvilke strategityper Norge vil gøre brug af.3.2.3.4. Consequences for Strategy.Norges sikkerhedsstrategi udmønter ikke de effekter, der skal tilvejebringes ved indsatsenpå det taktiske og udførende niveau. Der er dog i strategien mange klare eksempler på, atdet politiske niveau er fuldstændig klar over, at det taktiske niveau leverer de påvirkninger imålet som afføder de af det politiske niveau ønskede effekter. Dermed konstaterer jeg, atsammenhængen mellem det direktivgivende og udførende niveau er skabt.3.2.3.5. Sammenfatning.Norges sikkerhedsstrategi fremstår ærlig, direkte og troværdig. Den fokuserer helhjertet påNorges interesser og Norges sikkerhed. Den definerer sine trusler, men kunne vinde yderligerei styrke og anvendelighed til planlægning på strategisk, operativt og taktisk niveau,93 Det Kungliga Forsvarsdept., ”Et forsvar til vern om Norges sikkerhet, interesser og verdier”, p. 18.94 Det Kungliga Forsvarsdept., ”Et forsvar til vern om Norges sikkerhet, interesser og verdier”, p. 14.41

såfremt den anlagde en længere tidshorisont. Sikkerhedsstrategien udtrykker, at der ertaget politisk ansvar for Norges sikkerhed og de dermed forbundne prioriteringer, menstrategien er udgivet af Forsvarsdepartementet og dermed kan der sættes spørgsmålstegnved om strategiens anvisninger står over de forskellige ministerier eller kan komme til forhandling.42

4. DISKUSSIONJeg har i foregående kapitel fastlagt mine tre diskussionselementer:• Danmarks strategier; ”Danmarks aktør-index”.• Sammenfald og uligheder mellem Danmarks strategier og General Theory of Strategy.• Sammenfald og uligheder mellem Storbritanniens og Norges sikkerhedsstrategier ogGeneral Theory of Strategy.På baggrund heraf kan jeg nu påbegynde diskussionen af, hvorledes disse forholder sig tilhinanden og jeg kan vurdere årsagerne til de forskelligheder der optræder.4.1. Diskussion nr. 1.Følgende elementer diskuteres:”Danmarks aktør-index” contra Sammenfald og mangler mellem Danmarks strategier ogGeneral Theory of Strategy.Målet er at vurdere i hvilket omfang ”Danmarks aktør-index” understøtter eller modarbejderGeneral Theory of Strategy, herunder muligheden for at indløse det blotlagte teori-deficitog formulere en national sikkerhedsstrategi til teoretisk ”fuldkommenhed”?I forlængelse heraf er det muligt at opstille (teoretisk funderede) forslag til, hvilke elementer,der skal indgå i Danmarks nationale sikkerhedsstrategi.Til illustration af min diskussion har jeg opstillet diskussionens parter i bilag 10.4.1.1. ”Aktør-index” mod mine målepunkter fra Nature and Character of Strategy.”Aktør-indexet” viste mig, at Danmarks strategier ikke omtalte statens sikkerhed, ikke omtaltestatens suverænitet og ikke konkretiserede trusler. Derved mangler Danmarks strategierat forholde sig til mine målepunkter vedrørende ”statens sikkerhed” og ”et klart mål”.Som en konsekvens af deres fravær er det logisk, at det ikke er muligt at identificere minemålepunkter; ”optræder statens fire magtinstrumenter i strategien” og ”er der en synligsammenhæng mellem det politiske mål og strategiens opgaveanvisning til magtinstrumenterne”.I sammenhæng hermed viste ”aktør-indexet” mig, at Danmark ikke befatter sigmed, hvilke gevinster for Danmark strategierne skal medføre og ej heller over hvor lang tidstrategien skal virke eller hvordan den skal plejes undervejs. Dette er en mangel ift. mitmålepunkt om ”tidsbestemt evaluering og justering” og det medfører naturligvis, at det ikkeer muligt at styre strategien og ej heller muligt at afgøre, hvornår målet er nået.Jeg vurderer, at Danmarks strategier ikke imødekommer Gray på ovenstående målepunkterpga. af fraværet af følgende emner:• Danmarks territoriale sikkerhed.• Trusler mod Danmark.• Danmarks gevinster.• Strategiens levetid.I stedet fandt jeg i ”aktør-indexet” en stærk fokusering på verdenssamfundet og individet -et meget udadrettet fokus. Danmarks strategier ser ikke trusler mod Danmark, men modverdenssamfundet. Ser ikke trusler mod stater, men mod individet. Ser ikke trusler modinteresser, men mod værdier. Danmarks strategier styrker sikkerheden ”derude” for ”nogle43

andre” mhp. at styrke verdenssamfundet. Hvilke negative udviklingsretninger, der kunneopstå i mellemtiden, både ”derude” og mod Danmark, berøres ikke.”Aktør-indexet” omtaler trusler mod verdenssamfundet som er genereret af globaliseringen,men de omsættes ikke til trusler mod Danmarks territorium. Truslernes geografiskeudspring konkretiseres dermed ikke.Fraværet af trusler betyder også, at Danmark ikke behøver at forholde sig konkret til defire magtinstrumenter, for det er de internationale institutioner, der udfører magtinstrumenternesarbejde.Jeg vurderer, at Danmarks strategier ikke imødekommer Gray på ovenstående målepunkterpga. af fraværet af følgende emner:• Danmarks interesser.• Sammenhængen mellem trusler mod verdenssamfundet og trusler mod Danmark.Når trusler mod verdenssamfundet og Danmarks indsats ”derude” ikke bindes op på klaremål og tidslinjer og ikke anfører, hvorledes omkostninger står mål med den forventede gevinst,så står hensigten med strategien uklar og dermed åben for fortolkning. Skal en strategikunne fungere som sådan og dermed udstikke mål, vejen dertil og anvendelsen af denødvendige midler i tid og rum så må den ikke være uklar i sine hensigter. ”Aktør-indexet”viste, at det netop er tilfældet med Danmarks strategier og i kraft deraf er der en mangelpå mit målepunkt om utilslørede eller skjulte hensigter.Jeg vurderer, at Danmarks strategier ikke imødekommer Gray på ovenstående målepunktpga. af fraværet af følgende emne:• Klare mål og hensigter.Stod målene uklare så stod de politiske visioner til gengæld tydelige. Forskellen på et målog en vision er, at visioner udstikker rammer for strategi og strategier rammer mål. Visionerer strategiers fundament og derfor er det en styrke, at der udtrykkes klare politiske visioner.Jeg vurderer derfor, at:• Visioner er afgørende for strategiers eksistens.”Aktør-indexet” viste, at Danmarks strategier alene bevæger sig inden for institutionerne”International Law” og ”Diplomacy” og dermed er der sammenfald med mit målepunkt ominternationale love og institutioner. Det er min opfattelse, at Danmarks strategier udtrykkeren tillid til, at disse institutioner borger for en fredelig udvikling. I potentielt ufredelige områdersom eksempelvis Afrika er jeg overrasket over, at Danmarks eneste strategier forområdet ikke forholder sig mere kritisk, og pessimistisk, til de trusler og aktører, der vil enanderledes udvikling på kontinentet.Hvor Gray beskæftiger sig med internationale institutioner som et vilkår som strategen måforholde sig til, så er internationale institutioner i Danmarks strategier hævet op på et højereplan og optræder som deciderede mål (udbredelsen af). Anvendelsen af internationaleinstitutioner og love som målet for Danmarks optræden bevirker, at de overskygger deegentlige trusler og fremstår uhåndterbare og umodne som mål. Internationale institutionerog love kan tjene som overordnede mål, men vejen dertil går via delmål. Disse delmål indgårikke i Danmarks strategier. Ikke desto mindre gør det sig gældende, at ”aktør-indexet”vedrørende dette element har sammenfald med mit målepunkt. Jeg må dog anføre, at jegikke vurderer, at opstillingen af internationale institutioner som mål er hensigtsmæssig.44

Jeg vurderer, at Danmarks strategier til dels imødekommer Gray på ovenstående målepunkt,men at Danmarks strategier bør behandle:• Internationale institutioner som et vilkår, ikke et mål.• Internationale institutioner som en vision, ikke et mål.”Aktør-indexet” viste, at Danmark er meget kontekstbevidst, hvorfor der her var tydeligtsammenfald med mit målepunkt desangående. Danmark forholder sig dog kun til den lokalekontekst dér, hvor strategien udføres praktisk. Jeg binder denne konstatering op på detfaktum, at truslernes effekt på Danmarks ikke berøres, hvorfor det ikke er nødvendigt forstrategierne at overveje for Danmarks kontekst. ”Aktør-indexets” fastlæggelse af Danmarksstædige arbejde med at gennemføre sine strategier ”lokalt” og i overensstemmelsemed lokale ønsker betyder, at Danmark forstår at strategi må forholde sig til lokal kontekst,hvilket er en styrke.Jeg vurderer, at Danmarks strategier til dels imødekommer Gray på ovenstående målepunkt,men at Danmarks strategier bør behandle:• Danmarks egen kontekst som en del af det internationale samfund.• Danmarks egen kontekst ift. identificerede trusler.4.1.2. ”Aktør-index” mod mine målepunkter fra Making Strategy.”Aktør-indexet” kan ikke fremvise nogen konstateringer af tværministerielle koordinationer,hvilket naturligvis skyldes, at The International Society ikke befatter sig med tværministerielkoordination. Ift. mit målepunkt konstaterer jeg en mangel. Jeg kan dog hente inspirationtil en nuancering i Afghanistanstrategien, som indeholder tværministeriel koordination i enhensigtsmæssig struktur og med et målrettet fokus. Danmark er således i stand til at opstilletværministerielle stukturer og gøre brug af dem.Jeg vurderer, at Danmarks strategier imødekommer Gray på ovenstående målepunkt ogbør fastholde følgende emne:• Tværministeriel koordination (fasthold).”Aktør-indexet” viste, at værdier er et afgørende element i Danmarks strategier og det faldersammen med mit målepunkt om, hvorvidt interesser eller værdier er argumenter forstrategiens mål. Det aftryk som The International Society sætter i Danmarks strategier er”solidaristiske” værdier; menneskerettigheder, kvinders rettigheder, frihed mm. Min ankeer, at værdier ikke er hensigtsmæssige som mål. Værdier som de fremgår af Danmarksstrategier er universelle og det potentielle indsatsområde globalt og netop derfor risikererværdier at fjerne fokus fra Danmarks interesser. Endvidere er værdier ofte politisk funderede,hvilket betyder, at værdier ikke sikrer en strategi et langt sigte og en universel hjemligpolitisk opbakning, hvorfor den til stadighed færdes i rørte vande. 95Jeg vurderer, at Danmarks strategier til dels imødekommer Gray på ovenstående målepunkt,men at Danmarks strategier bør behandle:• Værdier som sekundære ift. interesser.”Aktør-indexet” viede naturligvis ikke kultur nogen opmærksomhed. Kultur er principieltligegyldig i The International Society for det er institutionerne, der er kulturen. Min fortolkningaf Grays dictum om kultur drejer sig om den kultur, der hersker i den stat der ejer95 Se bilag 11 for et eksempel på værdibaseret politisk uenighed vedr. Udviklingsstrategiens ændrede prioriteter.45

strategien. Det er min vurdering, at den strategi-kultur, der træder frem i ”aktør-indexet” erumoden. Min vurdering hviler på, at strategierne ikke har vilje eller lyst til at skrive, at hvadDanmark yder i det pågældende geografiske område, det gør Danmark for sin egen skyld.Det er naturligvis nemt at undlade at forholde sig til egen gevinst når den indsats som ydesikke er bundet op på en trussel. Såfremt en stat forfølger egne interesser er det forbundetmed stor sikkerhed, at disse bestræbelser vil medføre, at andre aktører formenes adgangtil samme muligheder eller mål. Det betyder, at der er tabere og vindere. Da en stat bindersikkerhed op på beskyttelse af interesser fører det med sig, at en stat der vil (formulere)egen sikkerhed staten må erkende, at andre aktører blot er midler på statens vej mod egetmål.Jeg vurderer, at Danmarks strategier nok imødekommer mit målepunkt om tilstedeværelseaf kultur, men at den kultur der kendetegner strategierne ikke er den rette til at udtrykke eninteressedrevet sikkerhedsstrategi. Jeg vurderer, at Danmarks strategier bør:• Formuleres i erkendelse af, at forfølgelse af egne interesser medfører negative konsekvenserfor andre.4.1.3. ”Aktør-index” mod mine målepunkter fra Executing Strategy.”Aktør-indexet” viste, at Danmarks strategier for så vidt angår tidsbetragtninger og udførelseshensigterbevæger sig på et overordnet plan, hvilket naturligvis også er i overensstemmelsemed Afrika- og Udviklingsstrategiernes policy-karakter. Nøgternt betragtet erder således mangler i forhold i tre ud af fire målepunkter i kategorien. Det ene målepunkt,der har sammenfald med ”aktør-indexet” er målepunktet om strategityper, som spores iUdviklingsstrategiens bemærkning om, at stater, hvori der ikke spores fremgang kan blivemål for økonomiske sanktioner. De tre målepunkter, som mangler at finde fodslag med”aktør-indexet” handler om at ”tage højde for uforudsete tilstande”, om ”sammenhængmellem strategiens geografiske indsættelsesområde og magtinstrumenternes kapaciteter”og om, hvorvidt ”den indeholder en strategisk tidsramme, som ser længere frem end deoperative og taktiske niveauer”.Alle tre mangler er en konsekvens af de ovennævnte fravær af trusler, tidsmæssige betragtningerog mål. Når sådanne faktorer ikke er opstillet kan det i sagens natur ikke ladesig gøre at opstille en ”executing” fase. Min vurdering er, at The International Society hertræder (for) kraftigt frem. De fem institutioner er eviggyldige i teoriens øjne og globalt tilstede. Dermed kunne strategen risikerer at behandle institutionerne som både mål og midler.I så tilfælde bliver det irrelevant at opstille geografiske mål og forholde sig til tid.Resultatet er atter, at strategierne i for høj grad binder sig op på, at faktorer som statenikke selv er herre over, varetager statens interesser, i dette tilfælde strategiernes visioner.Jeg vurderer, at Danmarks strategier ikke imødekommer Gray på ovenstående målepunkterpga. af fraværet af følgende emner:• En langsigtet trusselsidentifikation mod såvel Danmark som verdenssamfundet.4.1.4. ”Aktør-index” mod mine målepunkter fra Consequences for Strategy.”Aktør-indexet” viser, at Danmarks strategier ikke udtrykker de effekter, der skal opnås pådet taktiske og udførende niveau. Fraværet af trusler, mål og tidsbetragtninger slår ogsånegativt igennem på dette målepunkt. Det er dog værd at bemærke sig, at Afghanistanstrategienindeholder præcis det efterspurgte målingsregime og det betyder, atDanmark forstår at opstille målbare effekter til det taktiske niveau og kontrollere deres statusog fremdrift.46

Jeg vurderer, at Danmarks strategier til dels imødekommer Gray på ovenstående målepunkt,men at Danmarks strategier bør sikre:• Det taktiske niveaus muligheder for at tilvejebringe de ønskede effekter via såvel korrekttype og antal af kapaciteter og taktiske mål som understøtter politiske mål.4.1.5. Sammenfatning.”Aktør-indexet” er blevet til vha. en analyse som er gennemført gennem en The InternationalSociety-linse. Det er dog alligevel påfaldende så tydeligt ”aktør-indexets” arv fra TheInternational Society træder frem i min analyse af tilstedeværelsen af General Theory ofStrategy i strategierne. Det er næsten som om strategierne er formuleret over en læst,bygget af The International Society. De målepunkter af Gray, hvor strategierne ikke har etsammenfald, er samtidig målepunkter, som ikke indgår som en del af The InternationalSociety. Det er dog ikke så underligt og jeg havde heller ikke forventet, at en teori om internationalpolitik ville kunne give udslag på alle målepunkter fra en strategiteori. Men deter påfaldende, at nogle væsentlige elementer i strategiteori ikke figurerer i Danmarks strategier- måske som en konsekvens af en stærk tillid til institutionerne i The InternationalSociety. Endog en tillid så stærk, at den fjerner fokus fra det andet af Bulls universelle mål;statens uafhængighed og suverænitet.Via mine målepunkter på den ene side og ”aktør-indexet” på den anden side, har jeg nudiskuteret og vurderet de grunde i Danmarks rodfæste i The International Society, der aftvingeren afstand mellem Danmarks strategier og General Theory of Strategy.Følgende emner er fraværende i Danmarks strategier:• Danmarks territoriale sikkerhed.• Trusler mod Danmark.• Danmarks gevinster.• Strategiens levetid.• Danmarks interesser.• Sammenhængen mellem trusler mod verdenssamfundet og trusler mod Danmark.• Klare mål og hensigter.• En langsigtet trusselsidentifikation mod såvel Danmark som verdenssamfundet.Følgende er emner som strategierne bør behandle/sikre:• Visioner er afgørende for strategiers eksistens.• Internationale institutioner som et vilkår, ikke et mål.• Internationale institutioner som en vision, ikke et mål.• Danmarks egen kontekst som en del af det internationale samfund.• Danmarks egen kontekst ift. identificerede trusler.• Tværministeriel koordination (fasthold).• Værdier som sekundære til interesser.• Formuleres i erkendelse af, at forfølgelse af egne interesser medfører negative konsekvenserfor andre.• Det taktiske niveaus muligheder for at tilvejebringe de ønskede effekter, via såvel korrekttype og antal af kapaciteter og taktiske mål, som understøtter politiske mål.Mhp. at validere min vurdering vil jeg nu diskutere manglerne ift. Storbritanniens og Norgessikkerhedsstrategier.47

4.2. Diskussion nr. 2.Følgende elementer diskuteres:Sammenfald og uligheder mellem Danmarks strategier og General Theory of StrategycontraSammenfald og uligheder mellem Storbritanniens og Norges sikkerhedsstrategi og GeneralTheory of Strategy.Målet er at perspektivere den ovenfor gennemførte diskussions vurderinger vedrørendeden teoretiske kløft og i forlængelse heraf opstille (empirisk funderede) forslag til, hvilkeelementer, der skal indgå i Danmarks nationale sikkerhedsstrategi.Mit udgangspunkt er bilag 9.Storbritanniens og Norges sikkerhedsstrategier udtrykker i kraft af sammenfald på alle minemålepunkter en stor opfyldelse af General Theory of Strategy. Begge stater udtrykkersig utilsløret om mål og hensigter og begge stater har statens interesser for øje. Jeg finder,at det er to meget anvendelige sikkerhedsstrategier.Som strategier, der kunne danne modvægt til General Theory of Strategy, dvs. opblødeGrays strenge krav, er der ingen hjælp at hente. Nok er begge stater sammenligneligemed Danmark i kraft af deres forankring i The International Society, men de er også beggestater, som utilsløret tør at definere og udtrykke egne interesser, tør at identificere ognavngive trusler. Derudover skaber begge en sikker sammenhæng mellem deres strategierog de magtinstrumenter, der skal understøtte strategierne. Sikkerhedsstrategierne kantjene som udgangspunkt for udvikling af såvel militære strategier som Theater Strategies.Jeg havde ventet, at Norge ville forholde sig afdæmpet ift. sit naboskab med Rusland, menjeg fandt tværtimod, at Norge, trods sin småstatsstatus, ganske åbent forholder sig til, atRusland er en potentiel konkurrent om ressourcerne i nordområderne og, at Rusland er enfare for Norges territoriale integritet. Andre småstater havde måske valgt at optræde afdæmpetog underdanigt, men Norge er åben om, hvorledes truslen opfattes og hvorledesden skal imødegås.Jeg vurderer, med Norge som eksempel, at en småstatsstatus ikke er et argument eller enhindring for, at Danmark kan formulere en ærlig national sikkerhedsstrategi.Man kan indvende, at Norge er tvunget til at være direkte i sin trusselsidentifikation pågrund af sit naboskab med Rusland. Dertil vil jeg sige, at Storbritannien er lige så direkte isine trusselsidentifikationer om end ingen territoriel trussel er tæt på Storbritannien. Detinteressante i denne forbindelse er, at de to lande skaber forudsætningerne for egen sikkerhedi to forskellige domæner, hhv. det nationale og det internationale, og af to grunde.Norges levegrundlag er landets naturressourcer, som findes i nærområdet. Norges interesserligger derfor i nærområdet, herunder Rusland. Storbritannien har ingen naturressourcer,men tilvejebringer sit levegrundlag via global handel. Storbritanniens interesserligger dermed ”derude” og derfor er trusler mod Storbritannien de trusler, som truer denfrie og globale handel. Danmark er i den forbindelse at betragte som Storbritannien – enstat uden naturressourcer, som må hente sit levegrundlag ”derude” via handel og viden.48

Danmarks strategier er meget opmærksomme på handel, markeder og økonomisk vækst.Naturligvis fordi Danmarks sikkerhed til dels skabes gennem økonomi og dermed handel.Af den årsag er der grund til at skabe en klar bro mellem Danmarks interesser derude ogDanmarks samfundssikkerhed hjemme – nøjagtig som Storbritannien.Danmarks interesser ligger som Norges også i nærområdet. Eksempler herpå er Danmarksterritorialkrav i det arktiske område, Danmarks geostrategiske placering ved indgangentil Østersøen og Ruslands nære placering.Fraværet af en aktuel trussel mod Danmarks territorium, herfra fraregnet trusler fra globaliseringen,kan ikke godtgøre, at Danmark ikke forholder sig til sin territoriale sikkerhed pålangt sigt – nøjagtig som Storbritannien og Norge begge gør det når de tager usikkerhedalvorligt i deres sikkerhedsstrategier. Hvis usikkerheden er den situation, der hersker om20 – 50 år, så er det nu, at overvejelserne for Danmarks sikkerhed skal gøres for at værepå plads om 20 år (materielindkøb, uddannelse, doktrinudvikling mm.).Den ofte fremførte sætning om, at Danmark har behov for en national sikkerhedsstrategipå grund af vores aktivistiske udenrigs- og sikkerhedspolitik siden 1990 er efter min vurderingforfejlet. En stat har til hver en tid behov for en sikkerhedsstrategi. Danmarks behovfor en national sikkerhedsstrategi har altid været til stede - også under Den Kolde Krig. Jegvurderer, at fraværet af en national sikkerhedsstrategi eksempelvis betød, at fodnotepolitikkenkunne finde sted. Danmarks nuværende aktivistiske udenrigs- og sikkerhedspolitiker efter min vurdering ikke grunden til, at Danmark bør have en national sikkerhedsstrategi– den har blot understreget behovet fordi det ikke står klart, hvorfor Danmark agerer somlandet gør og/eller ikke står klart, hvorhen og mod hvad og med hvem Danmark skal fokuseresine bestræbelser på at opretholde egen sikkerhed.I denne forbindelse, og i forlængelse af eksemplet om fodnotepolitikken, er det relevant atvende tilbage til statens interesser contra samfundets værdier. Om end Storbritannienssikkerhedsstrategi fremfører en skarp kritik af den forrige regerings sikkerheds- og forsvarspolitik,så er det sandsynligt, at det britiske politiske spektrum kan bakke op om deinteressebaserede trusler og mål, som sikkerhedsstrategien udtrykker. Det samme vurdererjeg gør sig gældende for Norge. Jeg vurderer, at en sikkerhedsstrategi, der bunder istatens interesser er svær at blive uenige om og at det derfor ikke må være værdier, derdriver sikkerhedspolitik.I denne forbindelse er det uhyre interessant, at i såvel Storbritannien som Norge udgivessikkerhedsstrategien af regeringen. Dermed opstiller, godkender og anviser regeringentrusler, mål, omkostninger og gevinster. Det er en uvurderlig styrke for en sikkerhedsstrategifor det betyder, at der er foretaget politiske prioriteringer og taget politisk ansvar. IDanmark beskrives trusselsbilledet aktuelt i Forsvarskommissionens Beretning fra 2008.Beretningen er nok et politisk dokument, men den indeholder ikke (og skal ikke) beslutningerom, hvorledes disse trusler skal håndteres. Beretningen indeholder blot løsningsforslag.Beslutningerne træffes i den efter Beretningens udgivelse politiske debat. Det betyder,at opstillingen af trusler og beslutningen om løsninger er to adskilte processer og, atde politiske beslutningstagere ikke er ansvarlige for at imødegå de trusler, der opstilles iBeretningen endsige efterleve anbefalingerne. I Storbritannien og Norge har regeringernebesluttet, hvilke trusler der er de væsentligste og hvordan de skal imødegås.Jeg vurderer, at en national sikkerhedsstrategi, herunder det forberedende arbejde, kan ogskal forankres i, og besluttes af, en regering eller en regering og et parlament. Jeg skal i49

denne forbindelse bemærke, at regeringens årlige sikkerhedspolitiske redegørelse netopblot er en redegørelse og dermed ikke et beslutningsoplæg.4.2.1. Sammenfatning.Jeg havde forventet, at min analyse og diskussion ville have ført til identifikationen af noglefaktorer, der kunne have peget på, at Danmark kunne undlade at behandle visse emner iGeneral Theory of Strategy. Deri blev jeg ikke bekræftet og jeg står nu ikke blot bestyrket imin tro på, at Danmark skal have en national sikkerhedsstrategi, men også overbevist om,at denne sikkerhedsstrategi bør lade sig inspirere af General Theory of Strategy. I så faldsikres det bedste analytiske udgangspunkt for en fælles indsats mod et fælles mål ogdermed den mest formålstjenlige og ressourcebevidste fremdrift mod målet. På baggrundaf sammenligningen med Storbritannien og Norge vurderer jeg, at Danmark ikke har grundtil at undlade at formulere en national sikkerhedsstrategi, der ser mindst 20 år frem i tidenog som forholder sig utilsløret til interesser, trusler, kontekst mm.På baggrund af ovenstående diskussion vurderer jeg, at:• En småstatsstatus ikke er et argument eller en hindring for, at Danmark kan formulereen ærlig national sikkerhedsstrategi.• Der skal skabes en klar bro mellem Danmarks interesser derude og Danmarks samfundssikkerhedhjemme.• Danmark skal forholde sig til sin territoriale sikkerhed på langt sigt, mindst 20 år.• En national sikkerhedsstrategi, herunder det forberedende arbejde, kan og skal forankresi og besluttes af en regering eller en regering og et parlament.• Danmarks nationale sikkerhedsstrategi bør lade sig inspirere af General Theory of Strategy.4.3. Sammenfatning af diskussionerne.Mine tre diskussionselementer er nu diskuteret og jeg har for hver af de to diskussionergjort nogle vurderinger. Min hensigt er nu at trække nogle samlende betragtninger frem ogdermed afrunde kapitlet og danne bro til konklusionen.Jeg vurderer, at Storbritannien og Norge vinder nogle ganske betydelige gevinster i kraft afderes sikkerhedsstrategier. De opnår den sikkerhedspolitiske debat i befolkningen og iparlamentet. De opnår en diskussion om mål og prioriteringer. De foretager prioriteringerog tager ansvar. De fastlægger målet og vejen dertil. De giver borgerne et åbent debatoplægog ministerier og magtinstrumenter et klart styringsgrundlag. De træffer valg og fravalg.De styrer deres politik.Disse gevinster kan Danmark også høste ved en formulering af en national sikkerhedsstrategi.Om end særligt Afrika- og Udviklingsstrategien har stået for skud i mange henseender, såer det min vurdering, at begge policys indeholder klare politiske visioner, hvorpå strategenkan fundere sin strategiformulering.Da de to policys ikke er strategier er det kun naturligt, at der er så mange mangler ift. minemålepunkter vedrørende General Theory of Strategy. Omvendt er det en stor glæde atkonstatere i hvor høj grad Afghanistanstrategien har sammenfald med mine målepunkter.50

Det er et tydeligt tegn på, at Danmark kan formulere og gennemføre strategi. Det står såledesklart, at Danmark kan formulere gode policys og gode Theater Strategies. Policy,som forudsætning for strategiformulering, placerer sig som den øverste ekstrem i det strategiskeniveaus strategihierarki. Theater Strategy placerer sig som den nederste ekstrem.Broen mellem de to ekstremer skabes af; national sikkerhedsstrategi.Ift. disse gode takter vil min hensigt, som jeg formulerede i opgaveformuleringen, om at”stille forslag til de emner, hvor Danmark særligt bør sætte ind” netop ramme rummet mellemde to ekstremer.Det kan synes, at min analyse og diskussion sætter lighedstegn mellem national sikkerhedsstrategiog en mental pindsvinestilling. Det har ingenlunde været hensigten. Der erdog heller ikke tvivl om, at national sikkerhedsstrategi, formuleret i ånden af General Theoryof Strategy, vil medføre, at strategen færdes i et trussels- og målfokuseret miljø. Jegskal hertil bemærke, at min profession som hærofficer betyder, at jeg er opdraget i et trussels-,planlægnings- og målfokuseret regime. Et andet sæt øjne ville kunne finde andrebetydende elementer i General Theory of Strategy.51

5. KONKLUSIONMin analyse, som blev gennemført vha. General Theory of Strategy, blotlagde nogle emneri Danmarks strategier som afveg fra teorien. Afvigelserne begrundede jeg i ”Danmarksaktør-index”. Mængden af afvigelser validerede jeg ift. Storbritanniens og Norges sikkerhedsstrategier.Valideringen bekræftede, at afvigelserne var uhensigtsmæssige og unødvendige.Afvigelserne repræsenterer de emner, som Danmark skal fokusere på i formuleringen afDanmarks nationale sikkerhedsstrategi.Nogle emner skal nytænkes, andre skal fastholdes, nogle tredje stiller krav til seriøsitet iformulering og udførelse af strategi.Emnerne er dermed ikke blot en automatisk gengivelse af teori-punkter fra General Theoryof Strategy, men emner som er udledt af den kontekst, der udtrykkes i Danmarks strategier.Emnerne udfylder rummet mellem strategihierarkiets ekstremer ”policy” og Theater Strategies,som Danmark mestrer.På denne baggrund kan jeg nu besvare opgavens spørgsmål:”Hvilke emner skal behandles og indeholdes i Danmarks nationale sikkerhedsstrategi?På baggrund af en analyse af et udvalg af Danmarks udenrigspolitiske strategier samtStorbritanniens og Norges nationale sikkerhedsstrategier besvares spørgsmålet på enbaggrund af The General Theory of Strategy”.Besvarelsen af spørgsmålet udgøres af min anbefaling nedenfor.5.1. Anbefaling.Danmark skal formulere en national sikkerhedsstrategi. Den nationale sikkerhedsstrategiskal baseres på politiske visioner og skrives og plejes af strateger. Øvrige strategier understaten refererer til den nationale sikkerhedsstrategi.Danmarks nationale sikkerhedsstrategi skal forankres og styres politisk.• Visioner er afgørende for strategiers eksistens.• En national sikkerhedsstrategi, herunder det forberedende arbejde, kan og skal forankresi og besluttes af en regering eller en regering og et parlament.Danmarks nationale sikkerhedsstrategi skal forholde sig til nedenstående emner.• Danmarks interesser.• Danmarks territoriale sikkerhed.• Trusler mod Danmark.Danmarks nationale sikkerhedsstrategi skal identificere, overveje for og opstilleløsninger til imødegåelse af nedenstående emner.• Sammenhængen mellem trusler mod verdenssamfundet og trusler mod Danmark.• En langsigtet trusselsidentifikation mod såvel Danmark som verdenssamfundet.52

Danmarks nationale sikkerhedsstrategi skal skabe sammenhæng mellem mål ogformål (motivation). Derfor skal den præcisere nedenstående emner.• Klare mål og hensigter.• Danmarks gevinster.• Det taktiske niveaus muligheder for at tilvejebringe de ønskede effekter, via såvel korrekttype og antal af kapaciteter og taktiske mål, som understøtter politiske mål.Danmarks nationale sikkerhedsstrategi skal tjene som fundament for formulering afmilitære strategier og Theater Strategies samt evaluering af fremdrift. Derfor skalden forholde sig til nedenstående emner.• Strategiens levetid.• Tværministeriel koordination.Danmarks nationale sikkerhedsstrategi bør behandle og/eller sikre nedenståendeemner.• Internationale institutioner som et vilkår, ikke et mål.• Internationale institutioner som en vision, ikke et mål.• Danmarks egen kontekst som en del af det internationale samfund.• Danmarks egen kontekst ift. identificerede trusler.Danmarks nationale sikkerhedsstrategi stiller krav til Danmark om ændring af strategikulturelpraksis.• Værdier som sekundære ift. interesser.• (Formuleres i erkendelse af, at) forfølgelse af egne interesser medfører negative konsekvenserfor andre.• En småstatsstatus ikke er et argument eller en hindring for, at Danmark kan formulereen ærlig national sikkerhedsstrategi.• Danmarks nationale sikkerhedsstrategi bør lade sig inspirere af General Theory ofStrategy.53

6. PERSPEKTIVERINGJeg vil perspektivere min anbefaling med udgangspunkt i de konsekvenser anbefalingenvil medføre og under inddragelse af et emne som jeg afgrænsede mig fra at behandle.Min anbefaling stiller nogle krav til det politisk-strategiske miljø som er uvante.For at føre min anbefaling ud i livet vil det for det første kræve en efterlevelse af Breitenbauchsanbefaling om, at Danmark bør have en national sikkerhedsstrategi og en konkretiseringaf Tjalve/Henriksens anbefalinger om en understøttende sikkerhedspolitisk struktur.For det andet vil det kræve en indsats at ændre og forankre den mentale strategikultur iDanmarks politisk-strategiske miljø, som min anbefaling stiller krav til. Her tænker jeg eksempelvispå at sætte interesser før værdier og at fokusere på egne gevinster frem forandres.Min anbefaling afføder et krav om, at Danmark tør rette smed for bager; tør drage konsekvensenaf identificerede trusler, tør opstille egoistisk betingede mål, tør kigge 20 år fremog om nødvendigt forberede sig sikkerhedsmæssigt derpå.Det vil kræve en omstilling at ændre Danmarks strategiers broderlige udtryk og det vilkræve en anden tilgang til hele den nationale sikkerhedspolitik.Forud for opgavens påbegyndelse var det mig magtpåliggende at undgå at skrive om,hvorfor Danmark ikke har en national sikkerhedsstrategi, hvilket også fremgår af opgavensafgrænsning. Spørgsmålet er dog uhyre interessant og jeg vurderer, at svaret på dettespørgsmål også er svaret på, hvilke elementer det er der skal til for at ændre den mentalestrategi-kultur i Danmark.Det fjerner ikke svarets interessemæssige værdi om materialiseringen af Danmarks nationalesikkerhedsstrategi skulle foregribe en sådan undersøgelse. Det kræver ikke nødvendigvismere end en viljesakt fra det politisk-strategiske niveau at igangsætte Danmarksnationale sikkerhedsstrategi og de omkringliggende processer. Storbritanniens nationalesikkerhedsstrategi og nyoprettede National Security Council er et eksempel på en viljesaktfra den siddende premierminister.Den kommende forsvarsforligsperiode 2014 – 2009 vil efter alt at dømme ikke blive baseretpå en Forsvarskommission, dertil er tiden for knap. Det forberedende forligsarbejde vilblive påbegyndt i Forsvarskommandoen senest primo 2013 i tæt samarbejde med Forsvarsministeriet.De mange strategier, debatoplæg og ”indsatser” der er udgået fra regeringensiden Forsvarskommissionens Beretning i 2008 skaber ikke overskuelige vilkår formilitærstrategerne. Det vil være en gunstig lejlighed for begge til at tilskynde til formuleringenaf Danmarks nationale sikkerhedsstrategi.54

TILLÆG A. BIBLIOGRAFI.PRIMÆR LITTERATUR1. BØGER”Strategy and the National Security Professional. Strategic Thinking and Strategy Formulationin the 21 st Century”.Forfatter: Harry R. Yarger.Forlag: Praeger Security International, 2008.ISBN-13: 978-0-313-34849-5.”The Strategy Bridge: Theory for Practice”.Forfatter: Colin S. Gray.Forlag: Oxford University Press, 2010.ISBN: 978-0-19-957966-2.”The Anarchical Society. A Study of Order in World Politics”.Forfatter: Hedley Bull.Forlag: Palgrave, 2002 (3. udgave).ISBN-13: 978-0-230-21923-6.”Theories of International Relations”.Forfattere: Andrew Linklater, Scott Burchill mfl.Forlag: Palgrave Macmillan, 2009 (4. udgave).ISBN-13: 978-0-230-21923-6.2. RAPPORTER”Vi diskuterer jo ikke politik på den made – Regeringen, Folketinget og sikkerhedspolitikken”.Forfattere: Vibeke Schou Tjalve og Anders Henriksen.Forlag: Dansk Institut for Militære Studier, februar 2008.ISBN: -”Kompas og kontrakt – For en dansk sikkerhedsstrategi”.Forfatter: Henrik Ø. Breitenbauch.Forlag: Dansk Institut for Militære Studier, maj 2008.ISBN: -3. POLITISKE STRATEGIER”Danmark i Afrika - et kontinent på vej. Regeringens prioriteter for samarbejdet med Afrikasyd for Sahara”.Forfatter: Regeringen (Udenrigsministeriet og Udviklingsministeriet).Udgiver: Udenrigsministeriet, Asiatisk Plads 2, 1448 København K, august 2007.ISBN: 978-87-7667-778-7 (elektronisk version).Tilgængelig på Udenrigsministeriets hjemmeside; www.um.dk.”Den danske indsats i Afghanistan”.55

Forfatter: Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet.Udgiver: Udenrigsministeriet, Asiatisk Plads 2, 1448 København K, juni 2008.ISBN: 978-87-7667-979-8 (elektronisk version).Tilgængelig på Forsvarsministeriets hjemmeside; www.fmn.dk.”Frihed fra fattigdom. Frihed til forandring. Strategi for Danmarks Udviklingsarbejde”.Forfatter: Udenrigsministeriet (DANIDA, Danmarks Udviklingssamarbejde).Udgiver: Udenrigsministeriet, Asiatisk Plads 2, 1448 København K, maj 2010.ISBN: 978-87-7087-379-6 (internet version).Tilgængelig på Udenrigsministeriets hjemmeside; www.um.dk.”A Strong Britain in an Age of Uncertainty: The National Security Strategy”.Forfatter: Her Majesty’s Government (Prime Minister David Cameron, Deputy Prime MinisterNick Clegg).Udgiver: Her Majesty’s Stationery Office, oktober 2010.ISBN: -Tilgængelig på http://www.official-documents.gov.uk/”Et forsvar til vern om Norges sikkerhet, interesser og verdier” (Langtidsplan 2009 – 2012).Forfatter: Regjeringen Stoltenberg II.Udgiver: Det Kungliga Forsvarsdepartementet, marts 2008.ISBN: -Tilgængelig på http://www.regjeringen.no/ForsvarsdepartementetSEKUNDÆR LITTERATUR4. POLITISKE DEBATOPLÆG”Kurs mod 2020 – Dansk udenrigspolitik i nyt farvand”.Forfatter: Udenrigsministeriet.Udgiver: Udenrigsministeriet, Asiatisk Plads 2, 1448 København K, november 2010.ISBN: -Tilgængelig på Udenrigsministeriets hjemmeside; www.um.dk.5. POLITISKE FORLIG, PLANER OG REDEGØRELSER”Dansk forsvar - Globalt engagement. Beretning fra Forsvarskommissionen af 2008”.Forfatter: Forsvarskommissionen.Udgiver: Forsvarsministeriet, Holmens Kanal 42, 1060 København K, marts 2009.ISBN: 978-87-90616-26-7.Tilgængelig på Forsvarsministeriets hjemmeside; www.fmn.dk.”Forsvarsforlig 2010 – 2014. Forligsteksten”.Forfatter: Forsvarsministeriet.Udgiver: Forsvarsministeriet, Holmens Kanal 42, 1060 København K, juni 2009.ISBN: -Tilgængelig på Forsvarsministeriets hjemmeside; www.fmn.dk.”Helmand-planen 2011 - 2012”.56

Forfatter: Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet.Udgiver: Udenrigsministeriet, Asiatisk Plads 2, 1448 København K, februar 2011.ISBN: 978-87-7087-492-2 (internet version).Tilgængelig på Udenrigsministeriets hjemmeside; www.um.dk.”Regeringens sikkerhedspolitiske redegørelse 2010 af 12/5 2010”.Forfatter: Regeringen.Udgiver: Folketingstidende (Redegørelse nr. R 14 (12/5 2010) Folketinget 2009-10), maj2010.ISBN: -Tilgængelig på Folketingets hjemmeside; www.ft.dk”Indsatsen mod terrorisme”.Forfatter: Regeringen.Udgiver: Udenrigsministeriet, Asiatisk Plads 2, 1448 København K, maj 2010.ISBN: 978-87-92480-59-0 (elektronisk version).Tilgængelig på Udenrigsministeriets hjemmeside; www.um.dk.”Danmark 2020, Viden – vækst – velstand – velfærd”.Forfatter: Regeringen.Udgiver: Statsministeriet, Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K, februar 2010.ISBN: 978-87-92480-48-4 (elektronisk version).Tilgængelig på Statsministeriets hjemmeside; www.stm.dk6. MILITÆRE STRATEGIER”Evne til innsats. Strategisk konsept for Forsvaret”.Forfatter: Forsvarsdepartementet.Udgiver: Forsvarsdepartementet, september 2009.ISBN: -Tilgængelig på http://www.regjeringen.no/upload/FD/Dokumenter/Evne-tilinnsats_strategisk-konsept-for-Forsvaret.pdf7. MILITÆRE DOKTRINERAllied Joint Publication (AJP)-01 (D) “Allied Joint Doctrine”.Forfatter: NATO Standardization Agency.Forlag: NATO Standardization Agency, oktober 2010.ISBN: -Allied Joint Publication (AJP)-3 (B) “Allied Joint Doctrine for the Conduct of Operations”(Ratification Draft).Forfatter: NATO Standardization Agency.Forlag: NATO Standardization Agency, 2010.ISBN: -Comprehensive Operations Planning Directive (COPD – trial version).Forfatter: Allied Command Operations (NATO).57

Udgiver: Supreme Headquarters Allied Powers Europe, februar 2010.ISBN: -United States Army, Field Manual 3-0, Operations.Forfatter: United States Army Training and Doctrine Command.Udgiver: Headquarters, Department of the Army, Washington DC, februar 2008.ISBN: -8. ØVRIGE PUBLIKATIONERMilitært Tidsskrift, nummer 1, marts 2011 (boganmeldelse).Forfatter: Brigadegeneral Michael H. Clemmesen, Center for Militærhistorie, Forsvarsakademiet.Forlag: Det Krigsvidenskabelige Selskab.ISBN: -Introduktion til Strategi. Præsentation af begreber og kontekst.Forfatter: Major Henrik Laugesen, Institut for Strategi, Fakultet for Strategi og MilitæreOperationer, Forsvarsakademiet.Forlag: Forsvarsakademiets forlag, København, september 2010.ISBN: -9. ARTIKLER FRA DAGBLADEArtikel fra dagbladet Information om regeringens oplæg til en ny udviklingspolitik.Forfatter/journalist: Lotte Folke Kaarsholm.Dagblad: Information.Data: Lagt på information.dk 17. februar 2010 kl. 21:50. Bragt i den trykte udgave 18. februar2010 på side 2 i 1. sektion. Senest opdateret 17. februar 2010 kl. 23:03.Tilgængelig på Informations hjemmeside; www.information.dk/224822.10. ORDBØGERGyldendals Fremmedordbog.Forfattere: Sven Brüel og Niels Åge Nielsen.Forlag: Nordisk Forlag, 1984 (9. Udgave, 2. Oplag).ISBN: 87-00-74371-2.Oxford Advanced Learner’s Dictionary.Forfatter: A.S. Hornby.Redigeret af: Sally Wehmeier.Forlag: Oxford University Press, 2005 (7. Udgave).ISBN-13: 978-0-19-431649.58

BILAG 1. THE DICTA OF STRATEGY. 96NATURE AND CHARACTER OF STRATEGY1. Grand Strategy is the direction and use made of any or all the assets of a securitycommunity, including its military instrument, for the purpose of policy as decided by politics.2. Military Strategy is the direction and use made of force and the threat of force for thepurposes of policy as decided by politics.3. Strategy is the only bridge built and held to connect policy purposefully with the militaryand other instruments of power and influence.4. Strategy serves politics instrumentally by generating net effect.5. Strategy is adversarial; it functions in both peace and war, and it always seeks a measureof control over enemies (and often over allies and neutrals also).6. Strategy usually requires deception, is paradoxical, and frequently is ironic.7. Strategy is human.8. The meaning and character of strategies are driven, though not dictated and wholly determined,by their contexts, all of which are constantly in play and can realistically be understoodto constitute just one compound super context.9. Strategy has a permanent nature, while strategies (usually plans, formal or informal,expressing contingent operational intentions) have a variable character driven, but notmandated, by their unique and changing contexts, the needs of which are expressed in thedecisions of unique individuals.MAKING STRATEGY10. Strategy typically is made by a process of dialogue and negotiation.11. Strategy is a value-charged zone of ideas and behaviour.12. Historically specific strategies often are driven, and always are shaped, by culture andpersonality, while strategy in general theory is not.13. The strategy bridge must be held by competent strategists.EXECUTING STRATEGY14. Strategy is more difficult to devise and execute than are policy, operations, and tactics:friction of all kinds comprise phenomena inseparable from the making and conduct ofstrategy.15. Strategy can be expressed in strategies that are direct or indirect, sequential or cumulative,attritional or manoeuverist-annihilating, persisting or raiding (more or less expeditionary),coercive or brute force, offensive or defensive, symmetrical or asymmetrical, or acomplex combination of these nominal but often false alternatives.16. All strategies are shaped by their particular geographical contexts, but strategy itself isnot.17. Strategy is an unchanging, indeed unchangeable, human activity in thought and behavior,set in a variably dynamic technological context.18. Unlike strategy, all strategies are temporal.19. Strategy is logistical.96 Colin S. Gray, The Strategy Bridge, p. 26.59

20. Strategic theory is the most fundamental source of military doctrine, while doctrine is anotable enabler of, and guide for, strategies.CONSEQUENCES FOR STRATEGY21. All military behavior is tactical in execution, but must have operational and strategiceffect, intended or otherwise.60

BILAG 2. BEARBEJDNING AF COLIN S. GRAYS ”THE STRATEGY BRIDGE”.1. FORMÅLDette bilag tjener et enkelt formål, nemlig at slå fast, hvorledes jeg forstår Grays tanker ogteori. Grays teori er blot et år gammel og skulle den, på samme måde som eksempelvisBulls The International Society, have været gjort til genstand for nuancering og kritik ellermåske endda operationalisering, så er denne kritik endnu ikke tilgængelig i form af revisionerfra Gray selv. Jeg har derfor følt mig forpligtet til at gennemføre en bearbejdning af”The Strategy Bridge”.2. GRAYS MOTIVATION FOR AT FORMULERE GENERAL THEORY OF STRATEGYGray anfører i indledningen til sin bog, “The Strategy Bridge”, at hans ambition er, at; ”Istrive to identify a universal theory of strategy”. 97 Baggrunden for denne ambition er, atGray finder, at ingen værker i den tilgængelige teori om strategi til fulde indkredser begrebetsom helhed eller uddyber begrebets bestanddele tilstrækkeligt, hvorfor det globalestrategi-forskningsmiljø endnu ikke har leveret en tilfredsstillende teori om strategi. 98 Derveder den professionelle strateg fortsat henvist til at udøve sin profession på baggrund afen med usikkerhed forbundet selektiv anvendelse af smalle og holdningsprægede bidragfra den rige litteratur, som findes om emnet. Bidrag, som, naturligvis, afspejler den for bidragetsudarbejdelse til enhver tid gældende historiske kontekst såsom statens indretningog styreform, staternes indbyrdes relationer, menneskesyn, teknologi mm.Som svar på ovenstående mangel formulerer Gray sin General Theory of Strategy omhvilken han afsluttende konkluderer; ”the general theory of strategy explains the nature ofstrategy everywhere, for all times, and for all conditions”. 99Grays hensigt har altså været at formulere en teori om strategi, på baggrund af egne ogandre forfatteres tidligere værker om strategi og historiske eksempler på praktisk udførelseaf strategi, hvis bagvedliggende analyse favner strategiens historie og kulturelle nuanceringeraf strategibegrebet og i sin formulering afspejler en universel tilgang til strategi, somer uafhængig af historisk kontekst og kultur. 100Gray betoner kraftigt, og ofte, at strategi ikke er naturvidenskab og derfor ikke kan sættespå formel. 101 En formuleret strategi er ikke en forudsigelse om fremtiden hugget i sten oghverken hans egen General Theory of Strategy eller andre teorier om strategi kan tilbydeden professionelle strateg en tjekliste, hvis efterlevelse garanterer et bestemt facit.Grays General Theory of Strategy er altså uafhængig af gældende tid, sted, miljø, vilkårmm. Teorien er en objektiv analyseramme – konteksten bidrager med subjektivitet. Ansvaretfor at integrere disse emner, konteksten, påhviler alene den professionelle strateg.Hvor god og hvor dyb analysen er, afhænger af den professionelle strategs uddannelse ogevner, hans historiske og politiske kontekst samt hans kulturelle baggrund og ikke af The97 Colin S. Gray, “The Strategy Bridge”, p. 4.98 Colin S. Gray, “The Strategy Bridge”, p. 5.99 Colin S. Gray, “The Strategy Bridge”, p. 244.100 Colin S. Gray, “The Strategy Bridge”, p. 19.101 Colin S. Gray, “The Strategy Bridge”, p. 27.61

General Theory of Strategy. Af samme årsager er det på sin plads at anføre, at Grays GeneralTheory of Strategy dermed ikke er en ”stormagtsteori”, men anvendelig for såvel supermagtersom småstater 102 . Hvis ikke det var tilfældet var Grays teori netop ikke en GeneralTheory.Grays General Theory of Strategy kommer til udtryk i 21 dicta, som er de emner, udtrykt ilæresætninger, som den professionelle strateg må gennemføre overvejelser for og forholdesig til, i sin stræben efter at skabe en strategi, der hviler på en fyldestgørende analytiskbaggrund.Jeg accepterer således Grays ovenstående konklusion om, at hans teori er anvendelig”alle steder, til enhver tid og til enhver situation”.3. ACCEPT AF GRAYS GENERAL THEORY OF STRATEGYMed henblik på at retfærdiggøre min accept af Grays General Theory of Strategy, er detmin hensigt at fremdrage nogle argumenter til støtte for min beslutning og dermed tydeliggøre,at teorien er relevant og indeholder den nødvendige forklaringskraft til min analyse.Jeg vil derfor kort redegøre for tilstedeværelsen af nogle begreber og faktorer i Graystekst, som jeg i særlig grad finder relevante.3.1. Staten.Jeg hæfter mig ved tilstedeværelsen af staten som institution og begrebet Grand Strategy iGrays definition af Grand Strategy. 103 Om end Gray i nogle tilfælde benytter sig af a polityeller a security community i stedet for ”staten”, så er begge benævnelser sammenligneligemed ”staten” (se bilag 5 for definitioner). Grays beskrivelser af et security community ersådanne, at entiteten udfylder præcis samme funktion som en stat, herunder suverænitetover entitetens magtinstrumenter.Grand Strategy er også hos Gray den samlede indsættelse af statens ressourcer mod etønsket mål. Jeg finder det interessant, at Gray så tydeligt kæder Grand Strategy sammenmed ”statecraft itself”. 104 Dermed udtrykker Gray tydeligt, at forudsætningen for at ”driveen stat” er en Grand Strategy. I forhold til min undersøgelse er det en interessant konstateringidet den understøtter og forstærker min egen forundring. Det skal dog bemærkes, atGray i sin bog ”The Strategy Bridge” erkender, at realpolitiske forhold ofte medfører, at detpåvirker Grand Strategy negativt når staten er tvunget til at prioritere sine sparsomme midleri sine bestræbelser på at gennemføre netop ”statecraft”.3.2. Samtidens repræsentation i General Theory of Strategy.Jeg hæfter mig endvidere ved, at Gray ikke skjuler, at han i høj grad er inspireret af Clausewitzog selvom Gray konsekvent forholder sig til krig som et uundgåeligt element i forbindelsemed strategi, men ikke nødvendigvis som et naturligt mål for strategi, så er hansteori ikke alene militært funderet og heller ikke alene et udtryk for militær strategi. Snareretværtimod.102 Brigadegeneral Michael H. Clemmesen, Militært Tidsskrift, pp. 57 – 59.103 Colin S. Gray, “The Strategy Bridge”, p. 18.104 Oxford Advanced Learner’s Dictionary, 2005: Statecraft: Skill in managing state and political affairs.62

Hvor Clausewitz og Sun Tzu, som også inspirerer Gray, i deres respektive historiske konteksternaturligvis forlader sig på militære løsninger af konflikter, så sikrer Gray sin teori enrelevant funktion i nutiden ved at huske på at integrere de faktorer, som nu er uomgængelige,men som ikke havde nogen stor, om overhovedet nogen, indflydelse hos de tidligestrategi-teoretikere.Af disse faktorer finder jeg særligt, at tilstedeværelsen af nedenstående faktorer er relevantefor sammenhængen til kapitel 1 og bekræfter teoriens anvendelighed i den aktuelleglobale kontekst:• Statens magtinstrumenter: Grays security communities gør ikke alene brug af militæreinstrumenter, men også ”economic, or diplomatic, and so forth”. 105 Det er rimeligt atsammenligne disse med NATOs aktuelle kategorisering af magtinstrumenterne(MPEC).• Comprehensive Approach 106 : NATOs moderne tilgang til operationer, dvs. anvendelseaf andre midler end militære alene i opgaveløsningen hilser Gray velkommen således:“As for the ‘comprehensive approach’, this excellent idea has long been known byanother name, Grand Strategy”. 107 Det skal her bemærkes, at jeg med ”NATO” i lige såhøj grad mener Det Nordatlantiske Råd, og dermed medlemsstaternes aktive politiskepåvirkning af NATOs opgaveløsning, som jeg mener organisationens militære del.• Internationale institutioner: Gray berører ofte, hvorledes nutidig teori om strategi og”praktisk strategi” må manøvrere i en samtid, hvor krigen som institution er underlagtvæsentligt andre, og flere, regler og normer end det tidligere har været tilfældet 108 .Bortset fra ”international law” 109 , hvis indhold Gray ikke specificerer nærmere, forholderGray sig ikke til andre egentlige institutioner, men han berører gentagne gange, hvorledesstatens overvejelser for, og anvendelse af, det militære instrument påvirkes af”unprecedented cultural, political, and legal constraints”. 110 Institutionerne er et vilkårstrategen må forholde sig til.• Prioriteter: Desuagtet, at Gray, som ovenfor anført, sætter lighedstegn mellem GrandStrategy og ”statecraft”, så åbner han i flere tilfælde åbner nogle kattelemme, hvormeddet er muligt at nedtone dette udsagn. Ikke fordi Gray ikke mener, hvad han siger, mensimpelthen fordi The General Theory of Strategy virker under vilkår som den i sagensnatur ikke er herre over. Gray anfører eksempelvis, at indenrigspolitik, i form af disponeringaf de rådige finansielle midler og andre statsressourcer, kan have negativ indflydelsepå statens strategiske tænkning. 111 Det er altså muligt, at stater bevidst fravælgeren fuldstændig sikkerhedsstrategi. Skulle den senere analyse konkludere, atDanmark ikke kan eller ikke er tjent (bedst) med at formulere en national sikkerhedsstrategi,der til fulde imødekommer Grays General Theory of Strategy, så vil netopdenne balance kunne vise sit værd.105 Colin S. Gray, “The Strategy Bridge”, p. 7.106 Se bilag 4 for en definition.107 Colin S. Gray, “The Strategy Bridge”, p. 3.108 Colin S. Gray, “The Strategy Bridge”, p. 32.109 Colin S. Gray, “The Strategy Bridge”, p. 32.110 Colin S. Gray, “The Strategy Bridge”, p. 29.111 Colin S. Gray, “The Strategy Bridge”, p. 114.63

• Det brede sikkerhedsbegreb: Jeg har ikke noteret mig, at det brede sikkerhedsbegrebnævnes i en direkte oversættelse i ”The Strategy Bridge”. Det er dog min opfattelse, atdette forhold ikke har reducerende virkning på teoriens anvendelighed ift. undersøgelsen.Det er netop fraværet af eksempler på trusler mod statens sikkerhed i ”The StrategyBridge”, som fortæller mig, at Gray ikke har gjort sig den anstrengelse at sættenavn på disse fordi trusler mod staten i denne epoke ikke er begrænset til militære trusler,men kan udvikle sig fra, principielt, alle tænkelige områder – det brede sikkerhedsbegreb.4. DET MILITÆRE MAGTAPPARATS TILSTEDEVÆRELSEGray er meget fokuseret på det militære magtapparat, men det er ikke en diskvalificeringaf de øvrige magtinstrumenter. Afstår en stat fra, eller ligger det ikke inden for statens evner,at anvende det militære magtinstrument til at træffe afgørelser, så betyder det ikke, atstaten ikke har, eller ikke skal have, et militært magtinstrument. Det betyder blot, at staten ihøjere grad lægger vægt på de øvrige magtinstrumenter. Hertil spiller det en rolle, at Graybetoner, at en stats strategi er et spejl af statens evne og vilje (kultur) samt kontekst. 112Konsekvensen af en stats anerkendelse af det brede sikkerhedsbegreb, herunder truslermod statens sikkerhed som opstår uden for statens territorium, peger også på, at det militæremagtinstrument er uomgængeligt, men ikke nødvendigvis afgørende.Gray omtaler ofte ”the professional strategist” og han lader ingen tvivl tilbage om, at denprofessionelle strateg typisk er opfostret og formet af det militære magtinstrument 113 . Derier jeg ikke enig. I og med, at General Theory of Strategy er Grand Strategy, så må og skalden blive til af professionelle strateger fra alle fire magtinstrumenter. Hvis ikke risikerer denfor det første at miste uundværlige nuancer, for det andet vil det manglende ejerskab påtværs af statens magtinstrumenter betyde, at hele fundamentet for en Grand Strategy ervæk.112 Colin S. Gray, “The Strategy Bridge”, p. 28.113 Colin S. Gray, “The Strategy Bridge”, p. 68.64

BILAG 3. ANALYSE AF COLIN S. GRAYS 21 DICTA MED HENBLIK PÅ AT UDLEDEAFGØRENDE OG BÆRENDE ELEMENTER I HVERT ENKELT DICTUM.1. FORMÅLDette bilag tjener to formål. Dels skal det tjene til at udtrykke, hvorledes jeg forstår Graysargumentation for hvert dictum og dels skal det tjene til at skabe klarhed over, hvilke elementerjeg vurderer som afgørende og bærende i Grays argumentation. Netop disse elementerer udgangspunktet for min ”operationalisering” af dicta, dvs. formuleringen af demålepunkter, hvormed jeg vil gennemføre min undersøgelse.Det er således bilag 3, der danner grundlag for min diskussion i pkt. 2.1.2.4. og 2.1.2.5 iforlængelse af hvilke jeg endeligt fastlægger de målepunkter, som jeg vil anvende til undersøgelsensgennemførelse. Mine endelige målepunkter fremgår af pkt. 2.1.2.6.2. TILBLIVELSEBilaget er blevet til ad to omgange. Først opstillede jeg alle 21 dicta i rækkefølge og uddrogfor hvert enkelt dictum de sætninger og/eller nøgleord som jeg fandt mest sigende fordictum og dermed bedst egnede til at illustrere på hvilket grundlag min fortolkning hviler.Dernæst fortolkede jeg hvert dictum med henblik på at udtrykke min opfattelse af hvertdictums ånd og hensigt.Min fortolkning har jeg anført under hvert dictum og spørgsmålene til hver kategori ståranført under sidste dictum i respektive kategorier.Jeg har valgt at opstille de valgte sætninger og nøgleord på listeform under hvert dictum.Sætningerne er i de fleste tilfælde gengivet i deres helhed. I andre tilfælde har jeg blot anførtet brudstykke fra en sætning idet brudstykket eller nøgleordet er umisforståeligt. Allesætninger på engelsk og anført i citationstegn er gengivet fra Colin S. Grays ”The StrategyBridge”. 1143. FORTOLKNING OG BEARBEJDNINGI min fortolkning har jeg stræbt efter at formulere fortolkningen således, at den konkretisererdictum og dermed anvender begreber, hvis tilstedeværelse jeg kan spørge til. I fortolkningenaf dicta anvendte jeg ikke kun de sætninger som jeg uddrog indledningsvis, menhele dictums ordlyd.Bearbejdningen har bestået i at omsætte, ”operationalisere”, det enkelte dictums indholdog karakter til nogle målbare og/eller identificerbare elementer. Hensigten er, at jeg meddisse målepunkter kan trække dem, som en tættekam, hen over min empiri og derved blotlæggei hvilken grad og i hvilket omfang jeg kan genfinde Grays The General Theory ofStrategy i min empiri. Spørgsmålene, som jeg opstiller for hver af Grays fire kategorier, har114 Colin S. Gray, The Strategy Bridge, pp. 28 – 81.65

ikke til hensigt blot at vende hvert dictum om til et spørgsmål, men har til hensigt at favnekernen i hele kategorien og kunne anvendes til at analysere min empiri.THE DICTA OF STRATEGYNATURE AND CHARACTER OF STRATEGY1. GRAND STRATEGY“Grand Strategy is the direction and use made of any or all the assets of a security community,including its military instrument, for the purpose of policy as decided by politics”.• “All the assets of a security community”.• “All strategy is grand strategy”.• “The only difference between having and not having an explicit grand strategy, lies inthe degree of cohesion among official behaviours and…..in the likelihood of success”.• “No matter the conflict…..there must still be political-diplomatic, social-cultural, andeconomic, inter-alia, aspects to the war”.Fortolkning:Såfremt et udtrykt ønske, en policy, skal kunne berettige at blive anerkendt som GrandStrategy, så kræves det, at staten overvejer og planlægger for indsættelsen af alle sineressourcer for at nå det ønskede mål. Underforstået betyder det, at fraværet i en strategiaf et eller flere af statens magtinstrumenter diskvalificerer strategien som Grand Strategy.Grunden hertil ligger i, at det, eller de, magtinstrumenter der ikke anvendes ikke nødvendigvisunderstøtter statens Grand Strategy. Deraf følger ikke blot en reduceret indsættelseaf statens samlede midler, men også en potentiel forfølgelse blandt magtinstrumenterne afforskellige eller ukoordinerede mål og konkurrence om de rådige ressourcer. Grand Strategyer det direktiv, der udtrykker et politisk ønske og styrer statens ressourcer i den retning.Det er i denne forbindelse relevant at trække frem, at Gray ikke skelner mellemGrand Strategy og national sikkerhedsstrategi. Et security community udøver sin GrandStrategy med henblik på at sikre sine nationale interesser – alle emner er så at sige ”sikkerhed”.Derfor er der ikke behov for et nationalt sikkerhedsstrateginiveau for det tagerGrand Strategy-niveauet højde for.Associerede nøgleord:Ambitionsniveau.Sammenhæng.Direktiv.Styringsværktøj.Planlægningsgrundlag.Mål.2. MILITARY STRATEGY“Military Strategy is the direction and use made of force and the threat of force for the purposesof policy as decided by politics”.• “Strategic theory strives to be crystal clear in distinguishing between grand and militarystrategies”.66

• “Dysfunctional relations between grand and military strategy, not excluding cases ofdifferent elements – say, diplomacy, trade, and the military – pursuing incompatible objectives,oblige one to pay close attention to the traffic between the higher and thelower levels”.• “(Grand Strategy) manages military strategy as a team player with assigned roles”.Fortolkning:Militær strategi er den del af statens magtinstrumenter, som ultimativt bruges til at tvingestatens mål igennem. Tvangen kan være passiv i form af en trussel om anvendelse af militærmagt eller den kan være aktiv i form af egentlig anvendelse af militær magt. Anvendelseaf militær magt til opnåelse af Grand Strategy kan ikke stå alene. Militær strategi er enkonsekvens af Grand Strategy, ikke omvendt. Militær strategi er ligeværdig med de øvrigemagtinstrumenters strategi.Associerede nøgleord:Balance mellem magtinstrumenterne.Varsomhed ved tildeling af (uopnåelige) opgaver til den militære magtinstrument.Balance mellem Grand Strategy og det militære magtinstruments kapaciteter og evner.Det militære magtinstrument er nemt at få øje på og dermed opstår risiko for at anvendedette magtinstrument forkert.3. STRATEGY BRIDGE“Strategy is the only bridge built and held to connect policy purposefully with the militaryand other instruments of power and influence”.• “Strategy has just one function; to provide a secure connection between the worlds ofpurpose, which contestably is generally called policy, though politics may be more accurate,and its agents and instruments, including the military”.• “It is the duty of strategy to ensure that operational and tactical behavior serves politicalneeds”.• “The trouble is that for war to be conducted as an often shifting policy command,someone or some process needs to behave strategically”.• “The necessity for performance of the bridge function is easily illustrated when oneasks, in the absence of a strategy bridge peopled by strategists assisted by politicaland military-technical specialists, who or what guides the war effort”?Fortolkning:Strategi, i sin funktion af ”instrument”, er bindeleddet mellem statens mål og statens magtinstrumenter.Strategi udtrykker, hvorledes statens ressourcer skal anvendes og fordelesmed henblik på at nå målet. Strategi udstikker retningslinjer for magtinstrumenternes virke.Associerede nøgleord:Strategi er en funktion, ikke fysisk værktøj.Strategi er overvejelser, planlægning, møder, koordination, evalueringer, direktiver.Strategi skaber sammenhæng mellem politiske ønsker og magtinstrumenternes mulighedfor at udføre deres respektive bidrag til at opnå de politiske ønsker.Strategi skaber sammenhæng mellem de politiske ønsker og magtinstrumenternes udførselog opførsel.67

4. POLITICS, INSTRUMENTALITY AND EFFECT“Strategy serves politics instrumentally by generating net effect”.• “Having granted the validity of this breach in the definitional wall that isolates war andwarfare from other behaviours, one must not rush to proclaim the death ofClausewitzian theory and the rise of ‘new wars’ and the like”.• “Although the instrumentality of strategy is absolutely necessary if political guidance isto be translated into operational plans, the relationship between the worlds of politicsand of military force is, or should be, one of reciprocal influence”.• “Politics is preferred to policy in the theory of strategy, because the latter is likely toimpart a false impression of coherence, clear identity, and settled objectives”.• “Strategy serves politics instrumentally”.Fortolkning:Strategi er ikke et mål, men et middel til at nå et mål. Strategi er ikke politik, men omsætterpolitik til køreplaner og handleforskrifter. Strategi er en opskrift på, hvordan et politisk målskal nås. Strategi er et instrument for politik og i den forstand er statens magtinstrumenterunderordnede i forhold til politik, men strategien må ikke kræve mere af magtinstrumenterneend deres kapacitet berettiger. En policy eller en hensigt kan ikke erstatte en strategi.En policy kan nok udtrykke ønsker, men den forholder sig ikke til hvem, hvor og hvordandet opstillede mål skal nås.Associerede nøgleord:Strategi er et instrument.Strategi opnår opstillede mål.5. ADVERSARY AND CONTROL“Strategy is adversarial; it functions in both peace and war, and it always seeks a measureof control over enemies (and often over allies and neutrals also)”.• “The immediate purpose of strategy is to control the enemy’s choices. The ultimatepurpose, of course, is to exploit that control for our political purposes”.• “There should be no need to emphasize strategy’s adversarial nature, but the historicalrecord illustrates categorically how frequently politicians and soldiers neglect to takedue account of the possible choices and probable preferences of the enemy”.• “Policy, strategy, operations, and tactics, although hierarchical, are seriously interdependent,even horizontal in the several capacities of each to harm the others”.• “Strategists are clients for threat identification”.Fortolkning:En strategi må og skal forholde sig til en modstander eller en forhindring af en eller andenart. Hvis ikke er strategien formålsløs. En strategi er kun relevant såfremt den lever på denpræmis, at statens ønsker formentlig også efterstræbes af andre. Et politisk mål må værebehæftet med imødegåelse af en trussel eller opnåelse af fordele på bekostning af andre.Uanset om en trussel er fysisk, eksempelvis en landmilitær trussel eller et naturskabt fænomen,eller er af en anden karakter såsom trusler mod statens konkurrenceevne ellerøkonomiske sikkerhed eller leverancesikkerhed, så må strategi forholde sig til, at truslenikke er statisk, men fleksibel og foranderlig.68

Associerede nøgleord:Dominans.Egne interesser før andres.Manøvrere med henblik på bedst mulig positionering i forhold til andre.6. DECEPTION AND PARADOX“Strategy usually requires deception, is paradoxical, and frequently is ironic”.• “The adversary is motivated and variably able to take tailored measures for the purposeof defeating our strategy”.• “The phenomenon of irony in strategy is best understood as the operation of the socalledlaw of unintended consequences”.Fortolkning:En offentlig tilgængelig strategi kan også læses af en modstander eller konkurrent, hvorfordenne kan tage sine modforholdsregler. En udførelse af handlinger i rammen af en strategikan medføre utilsigtede konsekvenser. Vildledning kan imødegå dele af ovenævnte, mendet er ikke omkostningsfrit at offentliggøre eller gennemføre en strategi. En strategi kanskabe fjender. Skal en strategi undgå at medføre fjendskab eller modtræk fra modstandereseller konkurrenters side er vildledning en mulighed.Associerede nøgleord:Eksplicit sprogbrug.Skjulte budskaber.Udeladte budskaber.Handleberedskab mod nye fjender som en konsekvens af strategiens offentliggørelse ellereksplicitte og/eller implicitte budskaber.7. PEOPLE”Strategy is human”.• “The bridge of strategy is constructed, maintained, and trafficked by people”.• “The strategic analyst or theorist quite literally may forget that the subjects he explores,assesses, and for which he prescribes are pervasively human; they are all about humanbehavior. And this human behavior, be it most directly political, strategic, operational,or tactical, is not performed by interchangeable automatons”.• “What one culture regards as peculiar may be standard operating procedure elsewhere”.Fortolkning:Vi ser verden i vores eget billede. Vi konstruerer andres verden i vores eget billede. Menneskerer ikke ufejlbarlige og al kommunikation mellem mennesker er genstand for fortolkning.Det enkelte menneske er på samme måde forskelligt fra sin næste. Forskellige folker netop forskellige. En kompleks verden skal tolkes og omsættes til strategi. Fejl, misforståelser,stereotyper, uheld, uforudsete hændelser er alle menneskelige faktorer, hvis tilstedeværelsegøres til genstand for analyser og vurderinger og handlinger.Associerede nøgleord:69

Strategisk kultur.Uddannelse.Dannelse.Kulturforskelle.Afsenders budskaber og modtagers perception.Risiko for forvanskning af det politiske mål fra undfangelsen på det politiske niveau til udførelsenpå det taktiske niveau.Mikrokosmos.8. CONTEXTS“The meaning and character of strategies are driven, though not dictated and wholly determined,by their contexts, all of which are constantly in play and can realistically be understoodto constitute just one compound super context”.• “The General Theory of Strategy is not contextual, unlike all particular strategies.• “Strategy, as with war itself, has no inherent meaning or value”.• “Where does strategy come from? Answer: The contexts of strategy (Political, sociocultural,economic, technological, military, geographical, historical)”.• “Where do specific strategies come from? Answer: The answer lies in the particulardetails of particular cases unique to time and place”.• “Strategies can have meaning only in their contexts”.Fortolkning:En strategi kan kun give mening såfremt den er undfanget og plejet i forhold til statenskontekst. Staten indgår i et System of Systems, hvorfor staten må forholde sig til andresystemer end blot sit eget. Konteksten er såvel den indenlandske (”domestic”) som denudenlandske og begge præger hinanden.Konteksten indrammer strategien i tid og rum – den udstikker retningslinjerne for det muligeog acceptable. Konteksten former strategien – strategien formes til tiden.Associerede nøgleord:Strategi skal forholde sig til sin kontekst.Konteksten sætter muligheder og begrænsninger.Kontekst kan ændres over tid.Regler og institutioner.9. PERMANENT NATURE (STRATEGY), CHANGING CHARACTER (STRATEGIES)“Strategy has a permanent nature, while strategies (usually plans, formal or informal, expressingcontingent operational intentions) have a variable character driven, but not mandated,by their unique and changing contexts, the needs of which are expressed in thedecisions of unique individuals”.• “The General Theory of Strategy is timeless, but grand, operational, joint, and singlegeographystrategies most assuredly are not”.• “In historical practice, strategies constantly need to be drafted for, and adapted to, dynamiccircumstances”.70

• “A great deal of misleading analysis and advice could be prevented, were commentatorsto understand that war, in common with strategy, has a permanent nature, but anever variable character”.Fortolkning:Strategien anvender ”ways” og ”means” afhængigt af sin tid. Konteksten definerer rammen,højre- og venstrebegrænsningen, for en strategi. ”Changing character” definerer detrin som strategien kan tage inden for begrænsningerne. Den formes af tiden.Hvor en strategi tidligere kunne være en ren militær strategi og gennem landmilitære sejreopnå sit mål kan en nutidig strategi opnå samme mål ved hjælp af ikke militære midler ogover kortere tid. Det er et eksempel på, hvorledes strategi må forholde sig til sin samtid ogde elementer som strategien kan gøre brug af.Associerede nøgleord:Strategi er Strategi er Strategi. Strategien som teori og instrument ændrer sig ikke.En strategi tilpasses samtiden.En strategi skal vedligeholdes og plejes – evalueres, genovervejes, justeres, formidles.Sammenfattende spørgsmål, som favner kategorien og som kan anvendes som målepunkteri analysen.• Optræder statens fire magtinstrumenter i strategien?• Er det militære magtinstruments rolle ligeværdig med de øvrige magtinstrumenters?• Formuleres der i strategien et klart mål?• Er der en synlig sammenhæng mellem det politiske mål og strategiens opgaveanvisningtil magtinstrumenterne?• Optræder der i strategien en ”fjende”, en trussel eller en forhindring som strategien skalnedkæmpe, inddæmme eller omgå?• Udtrykker strategien en afhængighed af sin kontekst?• Udtrykkes strategiens hensigter utilslørede eller skjult?• Hvis interesse tjener strategien? Egen stats eller anden part?• Udtrykker strategien nogen form for tidsbestemt evaluering og justering?• Udtrykker strategien kulturel overlegenhed på bekostning af andre kulturer, det væresig domestiske eller fremmede kulturers?• Optræder emnet ”statens sikkerhed” i strategien?• Hvorledes udtrykker strategien sig om internationale love og institutioner?MAKING STRATEGY10. STRATEGY-MAKING PROCESS“Strategy typically is made by a process of dialogue and negotiation”.• “Strategies are developed in an on-going process of negotiation and dialogue amongpotent stakeholders, civilian and military”.• “Strategy-making…..a shared process”.• “With war frequently waged by rival alliances and coalitions of polities, strategy-makingoften entails negotiation not only among stakeholders at home, but also among allies”.• “Formal and informal processes”.71

• “In fact, the study of the relationship between soldiers and statesmen lies at the heartof what strategy is all about”.• ”The strategy dialogue spectrum”.Fortolkning:Formulering af strategi drejer sig om en dialog mellem ”strategi-tænkere” og specialister.Dialogen skal være afbalanceret – ingen overrepræsentation af hverken tænkere ellerspecialister. Strategien skal være et fælles mål og et fælles mål skal/bør samle og drivestrategiens ejere. Strategi levner ikke plads til individers særinteresser. Statens sigte ogstatens mål skal sikres – ikke underordnede myndigheder og/eller personers egne personligeinteresser og mål. Kræver koordination, vidensdeling, fuld gennemsigtighed og nøjekendskab til målet, herunder de involverede parter og hensyn. Politikere skal tage sig afGrand Strategy og (blot) interessere sig for militær strategi.Associerede nøgleord:Koordination.Informationsdeling.Forudseenhed med henblik på at kunne agere strategisk frem for at reagere på fremmedesstrategier.Statslig struktur, der er indrettet til strategisk tænkning og formulering.Åbenhed om, og gennemsigtighed i, statens strategier.11. VALUES“Strategy is a value-charged zone of ideas and behaviour".• “Moral beings cannot be separated completely from their strategic persona”.• “No evading a moral contribution to strategy-making and execution”.• “When strategists are neglectful of the moral aspect, they are riding for a painful fall”.• “Moral authority”.Fortolkning:Værdier i forståelsen ”rigtigt og forkert” er en naturlig del af strategi samt strategi-tænkereog specialister fordi strategi ikke kan adskilles fra statens, og dermed befolkningens, menneske-og verdenssyn. Strategi bliver eksponent for statens kontekstuelle opfattelse af godmoral og etik. En strategi, der bryder mod dette princip vil fejle hjemme fordi den vil mistesin folkelige opbakning. Statens muligheder for at fejle ude vil formentlig være større såfremtstrategien ikke er i balance med den fremmede opfattelse af moral og etik. Strategi,som efterlever gældende moral og etik fremstår legitim. Moral og etik er værdier.Værdier er ”det vi tror på”. I Danmark ”tror vi på” en retsstat, det er en værdi for os. Ligesåer kønnenes ligestilling og ytringsfrihed.Associerede nøgleord:Legalitet.Legitimitet.Værdikamp.Værdien af værdier; hvor meget betyder de? I forhold til andres værdier?Samvittighed.Troværdighed.72

Hvad tror vi på?12. CULTURE AND PERSONALITY“Historically specific strategies often are driven, and always are shaped, by culture andpersonality, while strategy in general theory is not”.• “The General Theory of Strategy is culture neutral”.• “The 2000s registered a long-needed, if eventually probably inevitable overdone, ‘culturalturn’ in strategy”.• “The theory of strategy that I seek to identify, expose, explain, and examine is bothtranscultural and transhistorical”.Fortolkning:På samme måde som strategier må forholde sig til sin samtid og kontekst må strategi ogsåforholde sig den rolle som kultur spiller. Kultur er både kulturel forankring i folkesjælen og(oftest som et spejl deraf) statens aktive handlinger; eksempelvis isolationisme eller interventionisme,neutralitet eller allianceforbund. Kultur kan være forskellig fra ”strategiafsender”til ”strategi-modtager”. Kultur er foranderlig. Tyskland var en ”krigerstat” underBismarck, Jernkansleren, og frem til 1945. Tyskland er nu en ”fredsstat”. Danmark var vel imange henseender en småstat i tanke og handling fra 1864 og frem til 1990. Det militæremagtinstrument blev ikke anvendt i nogen særlig grad. Siden 1990 har det militære magtinstrumentofte været anvendt. Kultur er politisk og kan bruges politisk. Personer kan drivepolitisk kultur. Under sidste præsidentvalg i USA satte mange lighedstegn mellem denamerikanske præsident Bush og ”krig” og præsidentkandidaten Obama og ”fred”.Med vores kultur ser vi på verden på en bestemt måde. Det vil afspejle sig i vores strategi.Kultur er også graden af villighed til at sætte landsmænds liv til i bestræbelsen på at nåstatens mål. Det er kultur der afgør om man tror på demokrati eller ”den stærke mand”.Associerede nøgleord:Makrokosmos.Forstå egen kultur; hvad tillader den dig? Hvordan begrænser den dig?Forstå fremmede kulturer; hvad kan du vente dig? Hvad forventer de af dig?Høg eller due.Aggressiv eller fredelig?13. STRATEGISTS 115“The strategy bridge must be held by competent strategists”.• “Moreover, the brilliant strategic thinker, the somewhat intuitively gifted strategist, canonly be as effective in his job as his logisticians, other planners, operational commanders,and troops permit”.• “Can soldiers and civilians be so educated as to be fit to hold the strategy bridge? Upto a point the answer must be ‘yes’. They can be taught the theory of strategy, so thatthey are, at least, familiar with what the strategic role requires. But can people be so115 Bemærk: I Colin S. Grays “The Strategy Bridge”, Appendix A, The Dicta of Strategy, optræder dictum 13fejlagtigt under kategorien Executing Strategy. Dictum 13 hører, som det også er gældende i resten af bogen,til under kategorien Making Strategy.73

well educated as to ensure that they will perform excellently as practical strategists?The answer has to be a clear ‘no’”.Fortolkning:Bindeleddet mellem politik og magtinstrumenterne er, og skal være, de professionelle strateger.Bindeleddet skal uddannes og rutineres. En professionel strateg tager tid at perfektionere.Den professionelle strateg er kun så stærk i sin formulering og drift af en strategisom de forudsætningsskabende organisationer omkring ham tillader. Én Clausewitz gøringen strategi. Strategi kræver en dertil indrettet og uddannet organisation, et strategimiljø.En strategisk kultur.Associerede nøgleord:Kontinuitet.Strategi er et fag, en disciplin, ikke blot et andet ord for planlægning eller bare et ord.Strategi skal tænkes på alle niveauer.Sammenfattende spørgsmål, som favner kategorien og kan anvendes som målepunkteri analysen.• Er der i strategien spor, der peger tilbage på en tværministeriel (”tvær- magtinstrument”)koordination?• Udtrykker strategien hævdvundne værdier eller populistiske værdier?• Bruges værdier som argument for strategiens mål?• Optræder kultur i strategien som en begrænsende eller tilskyndende faktor? Binderkulturen handlefrihed eller udfordrer strategien kulturen?• Bruges kultur som argument for strategiens mål?• Optræder der i strategien betragtninger om andres værdier og kultur?• Hvem har forfattet strategien? Politikere? Embedsmænd?EXECUTING STRATEGY14. DIFFICULTIES AND FRICTION“Strategy is more difficult to devise and execute than are policy, operations, and tactics:friction of all kinds comprise phenomena inseparable from the making and conduct ofstrategy”.• “Strategy cannot be reduced to mathematics”.• “By definition the strategy bridge has to cope with more traffic of all kinds than mustany other relevant behavior, the political, operational, and tactical”.• “Either way, the personality contrasts between the qualities most characteristic of successfulpoliticians and those of soldiers often yield rich evidence of uneasy and perhapsantagonistic relations”.• “Only the strategist, not the politician, nor the operational commander, nor the tactician,is obliged to orchestrate behaviour at each level so that the total effort is more than thesum of its disparate parts”.Fortolkning:Strategi er uberegnelig. Strategi kan ikke forudse alle situationsdannende faktorer ogkomplikationer. Strategi skal skabe og vedligeholde forbindelsen mellem politikkens frikti-74

onsfrie målopstilling og magtinstrumenternes virkelighed ”på jorden”. Strategen må forventedet uforventede og acceptere denne tilstand. En strategi er ikke en strategi blot fordiden forfattes, for at være en strategi skal den til stadighed plejes. Der ligger i udførelsen afen strategi den uundgåelige fare for, at strategiens hensigter ikke (kan) effektueres ”påjorden” pga. uforudsete situationsdannende faktorer. Der kan derved opstå en forståelseskløftmellem det politiske niveau og det udførende taktiske niveau (uanset hvilket magtinstrumentder er tale om).Associerede nøgleord:Situationsdannende faktorer.Strategi skal plejes.15. STRATEGY TYPES“Strategy can be expressed in strategies that are direct or indirect, sequential or cumulative,attritional or manoeuverist-annihilating, persisting or raiding (more or less expeditionary),coercive or brute force, offensive or defensive, symmetrical or asymmetrical, or acomplex combination of these nominal but often false alternatives”.• “There is no correct type of strategy, because every rivalry and war needs to be conductedwith strategies most appropriate to it”.• “They summarize usefully the ranges of choices for strategists. Also, they provide farreaching sets of strategy identities to offer their employers high-octane fuel for practicalexploitation”.Fortolkning:Strategi kommer til udtryk i forskellige strategityper i tid og rum. Strategi kan gøre brug afen eller flere strategityper på en og samme tid. Strategi kan veksle fleksibelt mellem strategityperne.Nogle strategityper er svært gennemførlige for nogle stater, andre nemmereat gennemføre.Associerede nøgleord:Fleksibilitet.Overraskelse.16. GEOGRAPHY“All strategies are shaped by their particular geographical contexts, but strategy itself isnot”.• “To understand the general nature of strategy…..is to be well equipped to draft strategiesfor the five geographies (land, sea, air, space, and cyberspace)”.• “The geophysical specifics of each geographical environment, together with the shiftingtechnological context, must yield both opportunities and constraints unique to everytime and geography”.• “The age of the all-environment combat or support vehicle, or of the geographicallyuniversal soldier, remains a long way off”.Fortolkning:75

Strategi kan ikke lade hånt om den geografi, hvori statens strategi skal udspille sig. Dermå og skal skabes en sammenhæng mellem strategiens mål og de af magtinstrumenterneskapaciteter, der skal opnå effekter på det operative og taktiske niveau. Geografi erikke blot national geografi eller geografi i det pågældende indsatsområde, uanset om deter i et fysisk rum eller i et virtuelt rum, det er også afstanden til den geografiske lokalitet,områdets klima, vejr- og lysforhold samt demografiske forhold mm. Hvert geografisk områdeer unikt og stiller specifikke krav til strategi.Associerede nøgleord:Doktrin – organisation – teknologi.Uddannelse, udrustning og organisering af magtinstrumenterne til respektive geografier?Design og fremtidssikring af magtinstrumenterne i overensstemmelse med strategiensmål.17. TECHNOLOGY“Strategy is an unchanging, indeed unchangeable, human activity in thought and behavior,set in a variably dynamic technological context”.• “The General Theory of Strategy must function above and beyond the detail of technologicalhistory”.• “The General Theory of Strategy is content simply to note the vital permanent reality ofa technological context to all forms of warfare. However, the theory does insist thatstrategy is primarily a human activity in a technological context, not vice versa”.Fortolkning:Teknologi driver ikke strategi. Teknologi understøtter strategi. Teknologi er en begrænsendefaktor såfremt strategiens mål ligger uden for magtinstrumenternes teknologiskerækkevidde. I rammen af det brede sikkerhedsperspektiv og MPEC kan teknologi ogsåomfatte teknologier som landbrugsteknologi, energiteknologi og IT-teknologi.Associerede nøgleord:Doktrin – organisation – teknologi.18. TIME“Unlike strategy, all strategies are temporal.• “Grand and military strategies are all and always time-bounded in their attempted realizationin operations and tactics”.• “The strategic time frame is longer than the operational, and the operational is longerthan the tactical. This is a significant reason why the strategist is in need of greatermental and moral fortitude than is the operational-level commander, let alone the tactician”.Fortolkning:Strategi må forholde sig til tid. I kraft af sin natur er strategi langsigtet. Statens mål må ogskal opstilles på lang sigt såfremt staten skal kunne agere i forhold til disse frem for at rea-76

gere på andre staters handlinger. Strategi må indeholde tidspunkter, hvor det afgøres omstrategien opnår sine mål og hvilke tiltag der skal gøres for at fortsætte succes eller kommeud af dødvande. Strategi virker i tid dér, hvor hverken det operative eller taktiske niveaukan skue hen.Associerede nøgleord:Statens planlægningshorisont for såvel politiske visioner som magtinstrumenternes udvikling.Magtinstrumentets mulighed for at vedblive at være indsat til løsning af strategiens mål.Strategisk varsel.19. LOGISTICS“Strategy is logistical”.• “If armed forces cannot be moved and supplied, they cannot fight, and fighting is themost core of their needed competencies”.• “The science of supply and movement, which is to say logistics, is literally essential tostrategy at all levels of inclusiveness and of every character”.• “Just as military doctrine does not feature prominently in the writings of civilian theorists,neither does the subject of logistics”.Fortolkning:Strategi kræver “folk på jorden”, uanset hvilket af de fire magtinstrumenter, der er på tale. Ialle fire magtdomæner skal strategi kunne understøttes af en ubrudt kæde af logistik til dettaktiske niveau. Skal strategi være andet end det papir den er formuleret på må og skalhvert af de fire magtinstrumenter kunne gennemføre strategien på hver sit operative ogtaktiske niveau. Eksempel: Det må følge som en naturlighed, at Justitsministeriet, som endel af C i MPEC, er i stand til at opstille og vedligeholde det nødvendige antal eksperter iform af politi og jurister såfremt en strategi har som mål at gennemføre udvikling af et retsvæsensom en del af statsopbygning i et fremmed land.Associerede nøgleord:Organisation.Praktisk konsekvens af politiske visioner.20. MILITARY DOCTRINE“Strategic theory is the most fundamental source of military doctrine, while doctrine is anotable enabler of, and guide for, strategies”.• “The General Theory of Strategy…..should shape and control military doctrines at alllevels and of all kinds”.• “Strategic thought can have no meaning or purpose if it divorced from activity that producesthe strategic effect generated by actual strategic behaviour".• “Strategy decides how policy’s goals are to be advanced and secured, and it selectsthe instrumental objectives to achieve those goals. Military doctrine, for its vital part,explains how armed forces of different kinds should fight. Doctrine should be the subordinatedparty to strategy in their necessary partnership, but such is by no means alwaysthe case”.77

Fortolkning:Strategi, en stats strategi, skal drive statens militærs udvikling og militærets doktrin. Detmå være sådan for ellers er militærets udvikling adskilt fra statens mål. I så tilfælde kanmilitæret ikke understøtte statens strategi - eller staten former sin strategi på baggrund afden militære doktrin. I så tilfælde, uanset om det er militæret eller de tre andre magtinstrumenter,vil der være tale om, at dette ene magtinstrument får for megen vægt i udformningenaf strategi. Derved bliver strategien ikke et udtryk for et mål, men alene et udtrykfor det opnåelige.Associerede nøgleord:Udvikling af militær doktrin kræver et mål for militærets anvendelse.Hvem driver udviklingen af militæret? Politiske visioner og prioriteringer eller militære ønsker?Sammenfattende spørgsmål, som favner kategorien og kan anvendes som målepunkteri analysen.• Er det muligt at spore, hvorledes strategien tager højde for uforudsete tilstande og/ellerviser forståelse for, at sådanne må forventes at opstå?• Forlader strategien sig på en eller flere strategityper og er der en sammenhæng til demagtinstrumenter, som har en rolle i strategien?• Hvorledes udtrykker strategien muligheden for at udnytte forskellige strategityper ogderigennem opnå fleksibilitet og overraskelse?• Er der sammenhæng mellem strategiens geografiske indsættelsesområde og magtinstrumenterneskapaciteter?• Er strategien formuleret således, at den rækker længere frem i tid end de operative ogtaktiske niveauer kan og skal forholde sig til og kan den tjene som pejlemærke for denoperative og taktiske planlægning?• Er der i strategien overensstemmelse mellem strategiens mål og magtinstrumenternesrådige teknologi og logistiske organisation?• Er strategien et spejl af militær doktrin eller kan militære strateger finde inspiration tildoktrinudvikling i strategien?CONSEQUENCES FOR STRATEGY21. TACTICAL, OPERATIONAL AND STRATEGIC EFFECT“All military behavior is tactical in execution, but must have operational and strategic effect,intended or otherwise”.• “The strategic level is the planning for, direction and consequent exploitation of, actionat the operational and tactical levels”.• “Strategy is not itself an action behaviour, it is the translation function, in theory andpractice, of operational and tactical action into (strategic) consequences ultimately forpolitical effect”.Fortolkning:Strategi opstiller mål. Udførende niveauer opnår delmål. Delmålene medfører en effektdér, hvor de er opnået. Strategi omsætter politiske visioner til opgaver og strategi vurderer78

effekten når disse mål er opnået og afgør om de politiske mål er opnået. Strategi kræverforståelse for det politiske niveau og for det taktiske niveau. Politiske visioner tilvejebringesvia taktiske effekter. Medfører krav om løbende evalueringer og justeringer.Associerede nøgleord:Strateger.Gensidig afhængighed mellem politiske og taktiske niveau.Sammenfattende spørgsmål, som favner kategorien og kan anvendes som målepunkteri analysen.• Hvorledes fremstår de ønskede effekter i strategien?• Hvilke bånd mellem det politiske og taktiske niveaus opgaveløsning kommer til udtryk istrategien?79

BRUTTOLISTENature and character of Strategy.• Optræder statens fire magtinstrumenter i strategien?• Er det militære magtinstruments rolle ligeværdig med de øvrige magtinstrumenters?• Formuleres der i strategien et klart mål?• Er der en synlig sammenhæng mellem det politiske mål og strategiens opgaveanvisningtil magtinstrumenterne?• Optræder der i strategien et klart mål – i form af en ”fjende”, en trussel eller en forhindringsom strategien skal nedkæmpe, inddæmme eller omgå?• Udtrykker strategien en afhængighed af sin kontekst?• Udtrykkes strategiens hensigter utilslørede eller skjult?• Hvis interesse tjener strategien? Egen stats eller anden part?• Udtrykker strategien nogen form for tidsbestemt evaluering og justering?• Udtrykker strategien kulturel overlegenhed på bekostning af andre kulturer, det væresig domestiske eller fremmede kulturers?• Optræder emnet ”statens sikkerhed” i strategien?• Hvorledes udtrykker strategien sig om internationale love og institutioner?Making Strategy.• Er der i strategien spor, der peger tilbage på en tværministeriel (”tvær- magtinstrument”)koordination?• Udtrykker strategien hævdvundne værdier eller populistiske værdier?• Bruges værdier som argument for strategiens mål?• Optræder der i strategien betragtninger om andres værdier og kultur?• Hvem har forfattet strategien? Politikere? Embedsmænd?• Er kulturen i strategien udtryk for en aggressiv eller neutral strategi?Executing Strategy.• Er det muligt at spore, hvorledes strategien tager højde for uforudsete tilstande og/ellerviser forståelse for, at sådanne må forventes at opstå?• Forlader strategien sig på en eller flere strategityper og er der en sammenhæng til demagtinstrumenter, som har en rolle i strategien?• Hvorledes udtrykker strategien muligheden for at udnytte forskellige strategityper ogderigennem opnå fleksibilitet og overraskelse?• Er der sammenhæng mellem strategiens geografiske indsættelsesområde og magtinstrumenterneskapaciteter, herunder rådige teknologi og logistiske organisation?• Er strategien formuleret således, at den rækker længere frem i tid end de operative ogtaktiske niveauer kan og skal forholde sig til og kan den tjene som pejlemærke for denoperative og taktiske planlægning, herunder doktrinudvikling?Consequences for Strategy.• Udtrykker strategien, hvilke effekter det operative og/eller taktiske niveau skal opnå?• Hvorledes fremstår de ønskede effekter i strategien?• Hvilke bånd mellem det politiske og taktiske niveaus opgaveløsning kommer til udtryk istrategien?80

BILAG 4. SKEMATISK GENGIVELSE AF UNDERSØGELSESMETODEN SAMT OP-STILLING AF MÅLEPUNKTER.StrukturIndledningsafsnit.Teori-, metode- og empiriafsnit.Undersøgelsesafsnit.Hedley Bulls The International Society.Danmarks Afrika-, Afghanistan- og Udviklingsstrategier.Storbritanniens nationale sikkerhedsstrategi.Norges nationale sikkerhedsstrategi.Colin S. Grays The General Theory of Strategy.Danmarks Afrika-, Afghanistan- og Udviklingsstrategier.Storbritanniens nationale sikkerhedsstrategi.Norges nationale sikkerhedsstrategi.Diskussionsafsnit.”Danmarks aktør-index”contraSammenfald og mangler mellem Danmarks strategier og GeneralTheory of Strategy.Sammenfald og uligheder mellem Danmarks strategier og GeneralTheory of StrategycontraSammenfald og uligheder mellem Storbritanniens og Norgessikkerhedsstrategi og General Theory of Strategy.Konklusionsafsnit.Perspektiveringsafsnit.81

THE INTERNATIONAL SOCIETYMÅLEPUNKTER TIL ANALYSENS GENNEMFØRELSEDer skal gennemføres en analyse af Danmarks eksisterende strategier og Storbritanniens og Norges nationalesikkerhedsstrategier.Analysen gennemføres under anvendelse af Bulls ”de seks mål” og ”de fem institutioner” samt ”operationaliseringen”af pluralisme og solidarisme”. Bulls ”functions” tjener som hjælperedskaber.De seks mål.1. The preservation of the system and the society of states itself”.2. “Maintaining the independence or external sovereignty of individual states”.3. “The goal of peace…..in the sense of the absence of war among member states of international society asthe normal condition of their relationship, to be breached only in special circumstances and according toprinciples that are generally accepted”.4. “Limitation of violence resulting in death or bodily harm”.5. “The keeping of promises”.6. “The stabilization of possession by rules of property”.De fem institutioner.Balance of Power.• To prevent the system from being transformed by conquest into a universal empire.• To protect the independence of states in particular areas from absorption or domination by a locally preponderantpower.• [To provide] the conditions in which other institutions on which international order depends (diplomacy,war, international law, great power management) [is] able to operate.International Law.• To identify, as the supreme normative principle of the political organisation of mankind, the idea of asociety of sovereign states.• To state the basic rules of coexistence among states and other actors in international society.• To help mobilise compliance with the rules of international society.Diplomacy.• Facilitates communication.• Negotiation of agreements.• Gathering of intelligence or information about other countries.• Minimisation of the effects of friction in international relations.• Symbolising the existence of the society of states.War.• An instrument of policy” (from the point of view of the individual state).• A basic determinant of the shape the system assumes at any one time” (from the point of view of theinternational system).• Is a means of enforcing international law, of preserving the balance of power, and, arguably, of promotingchanges in the law generally regarded as just” (from the point of view of the international society).The Great Powers …..…..manage their relations with one another in the interests of international order by:• Preserving the general balance of power.• Seeking to avoid or control crisis in their relations with one another.• Seeking to limit or contain wars among one another.…..Exploit their preponderance in relation to the rest of the international society by:• Unilaterally exploiting their local preponderance.• Agreeing to respect one another’s spheres of influence.• Joint action, as is implied by the idea of a great power concert or condominium.82

Pluralisme og solidarisme.Pluralisme.• Stat frem for individ.• Det internationale samfund har ingen retmæssige interesser i staten.Solidarisme.• Individet, og individuelle rettigheder, står over staten.• International lov går frem for stat.THE GENERAL THEORY OF STRATEGYMÅLEPUNKTER TIL ANALYSENS GENNEMFØRELSEDer skal gennemføres en analyse af Danmarks eksisterende strategier og Storbritanniens og Norgesnationale sikkerhedsstrategier.”I hvilket omfang, implicit eller explicit, genfindes i empirien nedenstående målepunkter”?Nature and Character of Strategy.• Optræder emnet ”statens sikkerhed” i strategien?• Optræder statens fire magtinstrumenter i strategien?• Optræder der i strategien et klart mål – i form af en ”fjende”, en trussel eller en forhindring, som strategienskal nedkæmpe, inddæmme eller omgå?• Er der en synlig sammenhæng mellem det politiske mål og strategiens opgaveanvisning til magtinstrumenterne?• Udtrykker strategien en afhængighed af sin kontekst?• Hvorledes udtrykker strategien sig om internationale love og institutioner?• Udtrykkes strategiens hensigter utilslørede eller skjult?• Udtrykker strategien nogen form for tidsbestemt evaluering og justering?Making Strategy.• Er der i strategien spor, der peger tilbage på en tværministeriel (”tvær- magtinstrument”) koordination?• Bruges værdier eller interesser som argument for strategiens mål?• Er kulturen i strategien udtryk for en aggressiv eller neutral strategi?Executing Strategy.• Er det muligt at spore, hvorledes strategien tager højde for uforudsete tilstande og/eller viser forståelsefor, at sådanne må forventes at opstå?• Forlader strategien sig på en eller flere strategityper og er der en sammenhæng til de magtinstrumenter,som har en rolle i strategien?• Er der sammenhæng mellem strategiens geografiske indsættelsesområde og magtinstrumenternes kapaciteter,herunder rådige teknologi og logistiske organisation?• Er strategien formuleret således, at den indeholder en strategisk tidsramme, som ser længere frem endde operative og taktiske niveauer, hvormed den kan tjene som pejlemærke for den operative og taktiskeplanlægning, herunder doktrinudvikling?Consequences for Strategy.• Udtrykker strategien, hvilke effekter det operative og/eller taktiske niveau skal opnå?83

BILAG 5. BEGREBSAPPARAT, NYTTIGE OVERSÆTTELSER OG DEFINITIONER.STRATEGIStrategy (begrebet strategi).”Strategy can be better understood as the art and science of developing and using the political,economic, socio-psychological, and military powers of the state in accordance withpolicy guidance to create effects and set conditions that protect or advance national interestsrelative to other states, actors, or circumstances”, (Yarger, p. 4).Grand Strategy.“Grand Strategy is the direction and use made of any or all the assets of a security community,including its military instrument, for the purpose of policy as decided by politics”,(Gray, dictum 1).“An overarching strategy summarizing the national vision for developing, applying and coordinatingall the instruments of national power in order to accomplish the grand strategicobjectives of: preserve national security; bolster national economic prosperity; and promotenational values. Grand Strategy may be stated or implied”, (Yarger, p. 21).“An overarching strategy summarizing the national visions for the desired future position ofthe state and the translation of these visions into normative strategic objectives to be obtained”,(Laugesen, p. 10).National Security Strategy.“The art and science of developing, applying and coordinating the instruments of nationalpower (diplomatic, economic, military and informational) to achieve objectives that contributeto national security”, (Yarger, p. 21).“At the level of security strategy the visions of states are translated into national and internationalpolicies such as for example balancing and appeasement. Security strategy involvesprioritizing allocation of the military, economic and political-diplomatic means betweendifferent issue areas”, (Laugesen, p. 11).National Military Strategy.“Military Strategy is the direction and use made of force and the threat of force for the purposesof policy as decided by politics”, (Gray, dictum 2).“The art and science of distributing and applying military power to attain national objectivesin peace and war”, (Yarger, p. 21).Theater Strategy.“The art and science of developing integrated strategic concepts and courses of actiondirected toward securing the objectives of national and alliance or coalition security policyand strategy by the use of force, threatened use of force, or operations not involving theuse of force within a theater”, (Yarger, p. 21).84

“The art and science of developing integrated strategic concepts and courses of actiondirected toward securing the objectives of national and alliance or coalition security policyand strategy by the coordinated and synchronized use of applicable instruments of power”,(Laugesen, p. 12).Doktrin.“Doctrine is defined as ‘fundamental principles by which military forces guide their actionsin support of objectives. It is authoritative, but requires judgement in application”, (AJP-01(D))HEDLEY BULL, THE INTERNATIONAL SOCIETYA System of States.”A system of states (or international system) is formed when two or more states have sufficientcontact between them, and have sufficient impact on one another’s decisions, tocause them to behave – at least in some measure – as parts of a whole”, (Bull, p. 9).A Society of States.“A society of states (or international society) exists when a group of states, conscious ofcertain common interests and common values, form a society in the sense that they conceivethemselves to be bound by a common set of rules in their relations with one another,and share in the working of common institutions”, (Bull, p. 13).World Order.”By world order I mean those patterns or dispositions of human activity that sustain theelementary or primary goals of social life among mankind as a whole”, (Bull, p. 19).International Order.“International order is order among states”, (Bull, p. 19).COLIN S. GRAY, THE STRATEGY BRIDGEDictum (pl. dicta).“A statement that expresses something that people believe is always true or should befollowed”, (Advanced Learner’s Dictionary, 2005).Policy.“A plan of action agreed or chosen by a political party, a business, etc.”, (AdvancedLearner’s Dictionary, 2005).Politics.”The activities involved in getting and using powerin public life, and being able to influencedecisions that affect a country or a society”, (Advanced Learner’s Dictionary, 2005).Polity.”A society as a political unit”, (Advanced Learner’s Dictionary, 2005).85

DE MILITÆRE OPERATIONSNIVEAUERMilitærstrategisk niveau.“At the military strategic level, armed forces are deployed and employed within an overarchingpolitical framework as part of a collective strategy in order to achieve the strategicobjectives of the Alliance”, (AJP-01 (D)).Operativt niveau.“The operational level is ‘the level of war at which campaigns and major operations areplanned, conducted and sustained to accomplish strategic objectives within theatres orareas of operations’. Operational art – the skilful employment of military forces, in concertwith other agencies, to attain strategic goals through the design, organization, integrationand conduct of campaigns or major operations – links military strategy to tactics”, (AJP-01(D)).Taktisk niveau.“At the tactical level, forces are employed to conduct military tasks andgain military objectives. Successful accomplishment of these objectives is designed tocontribute to success at the operational and strategic levels”, (AJP-01 (D)).MILITÆRE DEFINITIONERComprehensive Approach.“Comprehensive approach: Nowadays, the complexity of operations is increased since asignificant presence of non-military participants is more common than in the past. Allianceunity of effort is achieved through a comprehensive approach that requires effective coordinationand integration among national governmental departments and agencies, non-Governmental Organisations (NGOs), International Organisations (IOs), and the privatesector in any alliance or coalition throughout an entire operation. In all circumstances, thecommander and his/her task force find themselves to be part of an inter-related networkthat extends upward to the strategic level, downward to the tactical level and laterally to arange of military and civilian groupings and organizations”, (AJP-3 (B), pkt. 0103.MAGTINSTRUMENTERMPEC“The four instruments of power are:a. Military.The military is NATO’s main instrument. It refers to the application of military power, includingthe threat or use of lethal and non-lethal force, to coerce, deter, contain or defeatan adversary, including the disruption and destruction of its critical military and non-militarycapabilities. It can also refer to the constructive use of military forces for stabilization andreconstruction or as a tool in helping solve complex humanitarian disasters and emergencies.b. Political.The political instrument refers to the use of political power, in particular in the diplomaticarena cooperating with various actors, to influence an adversary or to create advanta-86

geous conditions.116 In addition, NATO member nations could combine their tremendouspolitical power and influence on the international scene, speaking and acting as one andwith the same purpose, to achieve significant effects.c. Economic.The economic instrument generally refers to initiatives, incentives and sanctions designedto affect the flow of goods and services, as well as financial support to state and non-stateactors involved in a crisis. The aggregation of the economic instruments of NATO nationscould act as a significant lever, provided that nations would use their economic instrumentsin a way that supports the achievement of the NATO and assumed internationalcommunity end states.d. Civil.The civil instrument refers to the use of powers contained within areas such as thejudiciary, constabulary, education, public information and civilian administration and supportinfrastructure, which can lead to access to medical care, food, power and water.It also includes the administrative capacities of international, governmental and nongovernmentalorganizations. The civil instrument is controlled and exercised by sovereignnations, IOs and NGOs. Nonetheless, through interaction and enhanced mutual understanding,NATO can work with those that have access to the civil instrument of power inorder to coordinate with them, and possibly adjust our own activities to create synergieswith theirs”, (NATO Comprehensive Operations Planning Directive, p. 1 – 4).DIME.“Ours is a doctrinally-based Army. FM 3-0 provides the intellectual underpinnings that lie atthe core of how our Army will organize, train, equip, and conduct operations in this newenvironment. It recognizes that we will achieve victory in this changed environment ofpersistent conflict only by conducting military operations in concert with diplomatic,informational, and economic efforts. Battlefield success is no longer enough;final victory requires concurrent stability operations to lay the foundation for lasting peace”,(United States Army, Field Manual 3-0, Operations, Foreword). (Forfatteren: De med fedfremhævede ord er gengivet således i overensstemmelse med kilden).116 The NATO Crisis Response System Manual (NCRSM), dated APR 09, refers to “diplomatic” options fordealing with a crisis.87

BILAG 6. PLACERING AF EMPIRI I FORHOLD TIL STRATEGIDEFINITIONERNE.Niveau Definition Afrikastrategien.Afghanistanstrategien.Udviklingsstrategien.”A Strong Britainin an Age ofUncertainty”.”Et forsvar til vern omNorges sikkerhet,interesser og verdier”.Policy“The politicalobjectives thatprovide the purposesof particularhistorical strategies”.XMange visioner.Mange “Danmarkvil”.XMangevisioner.’Mange“Danmarkvil”.Grand Strategy.“Grand Strategy isthe direction anduse made of anyor all the assets ofa security community,including itsmilitary instrument,for the purpose ofpolicy as decidedby politics” (Gray).NationalSecurityStrategy.“The art and scienceof developing,applying andcoordinating theinstruments ofnational power(diplomatic, economic,military andinformational) toachieve objectivesthat contributes tonational security”(Yarger).XXTheatre Strategy.“The art and scienceof developingintegrated strategicconcepts andcourses of actiondirected towardsecuring the objectivesof nationaland alliance orcoalition securitypolicy and strategyby the use offorce, threateneduse of force, oroperations notinvolving the useof force within atheater” (Yarger).X88

BILAG 7. HJÆLPESKEMAER TIL GENNEMFØRELSE AF ANALYSERNE AF THE IN-TERNATIONAL SOCIETY’S TILSTEDEVÆRELSE I STATERNES STRATEGIER.HJÆLPESKEMA TIL GENNEMFØRELSE AF ANALYSEN AF BULLS THE INTERNA-TIONAL SOCIETY’S TILSTEDEVÆRELSE I DANMARKSAFRIKASTRATEGIAnalysen gennemføres under anvendelse af Bulls ”de seks mål” og ”de fem institutioner” samt ”operationaliseringen”af pluralisme og solidarisme”. Bulls ”functions” tjener som hjælperedskaber.”I hvilket omfang, implicit eller explicit, genfindes i empirien nedenstående målepunkter”?De seks mål.1. ”The preservation of the system and the society of states itself”.2. “Maintaining the independence or external sovereignty of individual states”.3. “The goal of peace…..in the sense of the absence of war among member states of international society asthe normal condition of their relationship, to be breached only in special circumstances and according toprinciples that are generally accepted”.• Ligesom Europa og Asien satser Afrika nu på at skabe stabilitet og vækst gennem regional integration(s. 9).• Sikkerhed og stabilitet står i centrum efter mange år med borgerkrige og konflikter, men integrationenomfatter også demokrati, menneskerettigheder og økonomisk samarbejde – og i forbindelse med sidstnævntemuligheder for at skabe vækst gennem samhandel (s. 10).4. “Limitation of violence resulting in death or bodily harm”.5. “The keeping of promises”.6. “The stabilization of possession by rules of property”.De fem institutioner.Balance of Power.Den Afrikanske Union (AU) og flere af de sub-regionale organisationer har de sidste fem år udviklet sig til atvære afgørende spillere på det afrikanske kontinent. Opbygning af en effektiv AU Kommission, fælles udenrigs-og sikkerhedspolitik, et pan-afrikansk parlament m.m. er i fuld gang (s. 9). Regeringens mål er at understøttedenne proces, så Afrikas egne organisationer bliver bedre til at håndtere de mange kontinentale ogregionale udfordringer. Regeringen vil derfor arbejde for øget regional integration i Afrika og et stærkeresamarbejde mellem EU og Afrika med fokus på konfliktløsning og efterfølgende genopbygning samt højerevækst gennem samhandel og investeringer (s. 10).International Law.Vores partnerskab med Afrika vil først og fremmest hvile på landenes egen vilje til udvikling og på et tætsamarbejde med afrikanske ledere, der demonstrerer god regeringsførelse i form af social ansvarlighed,reformvilje samt respekt for menneskerettigheder og demokratiske spilleregler (s. 7).At gruppen af afrikanske lande, som led i en samlet sikkerhedsrådsreform, bliver stærkere repræsenteret iFN’s Sikkerhedsråd, og at der skabes et bedre og tættere samarbejde mellem FN, AU og EU, især på detsikkerhedspolitiske område (s. 14).Afrika ønsker ligesom Europa at skabe stabilitet og vækst gennem en integrationsproces, der forbinder sikkerhedspolitisksamarbejde med økonomisk samarbejde og fremme af demokrati og menneskerettigheder.Som i Europa er endemålet for mange afrikanske ledere en politisk, økonomisk og monetær union med afsæti Den Afrikanske Union (s. 19).God regeringsførelse og respekt for menneskerettighederne er afgørende for udvikling og grundlaget fordansk bistand til Afrika (s. 31).89

Adgang til uddannelse er en menneskeret og en del af FN’s børnekonvention (s. 37).Diplomacy.Den Afrikanske Union (AU) og flere af de sub-regionale organisationer har de sidste fem år udviklet sig til atvære afgørende spillere på det afrikanske kontinent. Opbygning af en effektiv AU Kommission, fælles udenrigs-og sikkerhedspolitik, et pan-afrikansk parlament m.m. er i fuld gang (s. 9). Regeringens mål er at understøttedenne proces, så Afrikas egne organisationer bliver bedre til at håndtere de mange kontinentale ogregionale udfordringer. Regeringen vil derfor arbejde for øget regional integration i Afrika og et stærkeresamarbejde mellem EU og Afrika med fokus på konfliktløsning og efterfølgende genopbygning samt højerevækst gennem samhandel og investeringer (s. 10).I skrøbelige stater kan problemerne udvikle sig til en mere fundamental mangel på vilje eller evne til at tageansvaret for samfundsudviklingen. Naturkatastrofer og kamp om naturressourcer kan skabe eller forværrekonflikter og kriser. Her vil Danmark bidrage med udviklingsbistand og gennem aktiv deltagelse i EU og i detmultilaterale samarbejde, herunder FN (s. 12).Danmark vil også udbygge samarbejdet med Den Afrikanske Union (AU), der netop spiller en stigende rolle iat skabe samarbejde mellem de afrikanske lande om stabilisering og konfliktløsning (s. 12).Det regionale samarbejde i Afrika udgør mere og mere en fasttømret ramme for dialogen mellem de afrikanskelande. Der er samtidig voksende interesse for en udenrigs- og sikkerhedspolitisk dialog mellem Afrika ogomverdenen. Dette er en positiv udvikling, som Danmark ønsker at styrke (s. 14).At gruppen af afrikanske lande, som led i en samlet sikkerhedsrådsreform, bliver stærkere repræsenteret iFN’s Sikkerhedsråd, og at der skabes et bedre og tættere samarbejde mellem FN, AU og EU, især på detsikkerhedspolitiske område (s. 14).Arbejde for en forbedret dialog mellem oprindelses-, transit og destinationslandene, der skal skabe grundlagfor et effektivt internationalt samarbejde om migration – bl.a. gennem EU (s. 17).Afrika ønsker ligesom Europa at skabe stabilitet og vækst gennem en integrationsproces, der forbinder sikkerhedspolitisksamarbejde med økonomisk samarbejde og fremme af demokrati og menneskerettigheder.Som i Europa er endemålet for mange afrikanske ledere en politisk, økonomisk og monetær union med afsæti Den Afrikanske Union (s. 19).Det kræver dog også, at Afrika tilbydes internationale handelsvilkår, der reelt åbner op for afrikanske producentersdeltagelse i globaliseringen, og at Afrika tilbydes handelsrelateret bistand, så disse muligheder kanudnyttes (s. 20).Danmarks høje niveau af udviklingsbistand og politiske engagement i Afrika giver en god platform for styrketdansk indflydelse på EU’s relationer med Afrika (s. 21).Tættere kommercielle relationer skal bygge på internationale standarder for virksomheders sociale ansvar ogfor bekæmpelse af korruption, f.eks. gennem implementering af FN’s Global Compact (s. 23).Bidrage til fredsbevaring og opbygning af effektive og demokratiske stater i tæt samarbejde med afrikanskeog multilaterale organisationer som eksempelvis AU, EU og UNDP og gennem involvering af det lokale civilsamfundog danske NGO’er (s. 27).War.-The Great Powers …..-Pluralisme og solidarisme.Pluralisme.90

Men vi vil også, bilateralt såvel som multilateralt, bidrage til stabilitet og genopbygning i skrøbelige stater, derer på vej ud af krig eller konflikt samt medvirke til at forhindre, at stater bliver til skrøbelige stater (s. 7).Solidarisme.Danmark har en medmenneskelig forpligtelse til at hjælpe Afrikas mange fattige og særligt udsatte gruppersamt aktivt bidrage til, at de afrikanske lande får større del i verdens velstand (s. 6).Vores partnerskab med Afrika vil først og fremmest hvile på landenes egen vilje til udvikling og på et tætsamarbejde med afrikanske ledere, der demonstrerer god regeringsførelse i form af social ansvarlighed,reformvilje samt respekt for menneskerettigheder og demokratiske spilleregler (s. 7).Der skal mere dansk udviklingsbistand til Afrika, og regeringen vil sikre, at bistanden bliver udnyttet mereeffektivt. Der skal fokus på beskæftigelse for det stigende antal unge uden udsigt til en anstændig fremtid ogpå at øge ligestillingen mellem mænd og kvinder, så kvinder i højere grad får andel i udviklingen (s. 10).Danmarks aktuelle formulering af egen plads og rolle i international politik, herunder de mål somstrategierne opstiller. Altså; Danmark som aktør i det internationale samfund.Visse lande i Afrika repræsenterer dog på sigt et potentielt vigtigt vækstmarked for det danske erhvervsliv -samtidig med at øget handel med og investeringer i Afrika ville understøtte kontinentets muligheder for øgetinddragelse i globaliseringen og den økonomiske udvikling (s. 22).Den danske indsats i konfliktlande og skrøbelige stater i Afrika skal bygge på danske og internationale erfaringerfra indsatser i både Afrika og i andre dele af verden. Det gælder bl.a. deltagelse i donorsamarbejde ogsikring af sammenhængen mellem politiske, militære, sikkerhedsmæssige, humanitære og udviklingsmæssigeindsatser (s. 26).Retsopgør og forsoningsprocesser kan bidrage til at skabe politisk stabilitet og lægge grunden for opbygningaf retssamfund. Militære organisationer og oprørsgrupper er ofte domineret af mænd. Efter fredsslutning erdet vigtigt at sikre, at kvinder får mulighed for at bidrage aktivt til freden på lige fod med mænd (s. 27).Samtidig er det vigtigt, at de afrikanske lande sikrer sig, at nye bistandspartnere understøtter en udviklingsproces,der fremmer demokrati og menneskerettigheder og en bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne.Det er Afrikas langsigtede udvikling, det drejer sig om (s. 29).Ligeledes vil danske værdier om demokrati og menneskerettigheder være centrale for danske relationer medde afrikanske lande (s. 31).Ligestilling er en mærkesag i dansk udviklingssamarbejde, ikke kun ud fra en grundlæggende respekt formenneskerettigheder og demokratiske frihedsidealer, men fordi Afrika har afgørende brug for de økonomiskeressourcer, som ellers holdes tilbage pga. ulighed kønnene imellem (s. 35).91

HJÆLPESKEMA TIL GENNEMFØRELSE AF ANALYSEN AF BULLS THE INTERNA-TIONAL SOCIETY’S TILSTEDEVÆRELSE I DANMARKS AFGHANISTANSTRATEGIAnalysen gennemføres under anvendelse af Bulls ”de seks mål” og ”de fem institutioner” samt ”operationaliseringen”af pluralisme og solidarisme”. Bulls ”functions” tjener som hjælperedskaber.”I hvilket omfang, implicit eller explicit, genfindes i empirien nedenstående målepunkter”?De seks mål.1. ”The preservation of the system and the society of states itself”.• Helt centralt står etableringen af en effektiv stat med respekt for demokratiske principper og menneskerettigheder,som den afghanske befolkning kan identificere sig med og aktivt støtte op om (s. 25).• At partnerskabet mellem det internationale samfund og Afghanistan skal forbedre levevilkårene for denafghanske befolkning og bidrage til national, regional og global fred og sikkerhed (s. 3).2. “Maintaining the independence or external sovereignty of individual states”.3. “The goal of peace…..in the sense of the absence of war among member states of international society asthe normal condition of their relationship, to be breached only in special circumstances and according toprinciples that are generally accepted”.• At partnerskabet mellem det internationale samfund og Afghanistan skal forbedre levevilkårene for denafghanske befolkning og bidrage til national, regional og global fred og sikkerhed (s. 3).4. “Limitation of violence resulting in death or bodily harm”.5. “The keeping of promises”.6. “The stabilization of possession by rules of property”.De fem institutioner.Balance of Power.-International Law.Indsatsen er i overensstemmelse med en aktiv dansk udenrigspolitik ved at bidrage til den internationaleindsats, der udspringer af FNs sikkerhedsrådsresolutioner (s.1).At partnerskabet mellem det internationale samfund og Afghanistan skal forbedre levevilkårene for denafghanske befolkning og bidrage til national, regional og global fred og sikkerhed (s. 3).At Afghanistan og det internationale samfund i fællesskab forpligter sig til at arbejde for et stabilt ogudviklet Afghanistan baseret på god regeringsførelse, respekt for menneskerettigheder og retssikkerhed (s.3).Grundlaget for det internationale engagement i Afghanistan er FNs resolutioner, der understreger, at situationeni Afghanistan er en trussel mod international fred og sikkerhed (s. 4).Afghanistans forfatning fastslår, at Afghanistan er en demokratisk islamisk stat, hvor ingen lov må være istrid med islam. Menneskerettighederne er indskrevet i den afghanske forfatning, og den afghanske regeringhar underskrevet de fleste menneskerettighedskonventioner (s. 17).Den danske indsats gennemføres i tæt samspil og koordination med den afghanske regering og andre aktøreri det internationale samfund (s. 24).For at fremme den internationale koordination vil Danmark i FN, NATO, EU og gennem det nordiske samarbejde:Fastholde at Afghanistan gives høj prioritet ved at medvirke aktivt til videreudviklingen af det internationalesamfunds indsats i landet, herunder arbejde for sammenhæng mellem erklærede politiske prioriteterog afsættelse af de nødvendige ressourcer. Styrke samspillet mellem sikkerhed, stabilitet og genopbygningpå nationalt niveau og provinsniveau gennem fremme af en integreret indsats mellem FN, NATO/ISAF ogøvrige internationale organisationer samt mellem troppebidragydere til ISAF. Arbejde for at FNs mandat92

espekteres og understøttes af alle aktører i Afghanistan - og at FN samtidig afsætter de fornødne ressourcertil at kunne udfylde sin rolle (s. 30).Sikre at fremskridt på menneskerettighedsområdet og fremme af retsstatsprincipper altid drøftes på alle størreinternationale møder om Afghanistan. Sikre at EU, de nordiske lande og Danmark konsekvent tager dissespørgsmål op i den politiske dialog med den afghanske regering. Arbejde for at menneskerettighedsaspektetindgår som et væsentligt element i alle nationale strategier (s. 31).Diplomacy.Det er også afsættet for det internationale samfunds indsats, som finder sted i Afghanistan i overensstemmelsemed FNs resolutioner, Afghanistan Compact, NATOs strategier og den afghanske regerings udviklingsstrategier(s. 2).Danmark har gennem danske NGOer bidraget til at højne sundhedsstilstanden ved undervisning i hygiejneog ernæring, og 5 mio. mennesker har fået adgang til vand og sanitet. Dette har bidraget væsentligt til, atandelen af befolkningen med adgang til rent vand steg fra 13 pct. til 36 pct. fra 2002 til 2006 (s. 21).5 mio. fl ygtninge er vendt hjem til Afghanistan. Danmark har støttet deres reintegration gennem bl.a.UNHCR(s. 21).Danmark har medvirket til, at FN har fået tildelt den ledende koordinerende rolle og bidraget til udviklingen afNATOs integrerede tilgang til stabiliseringen af Afghanistan (s. 23).For at fremme den internationale koordination vil Danmark i FN, NATO, EU og gennem det nordiske samarbejde:Fastholde at Afghanistan gives høj prioritet ved at medvirke aktivt til videreudviklingen af det internationalesamfunds indsats i landet, herunder arbejde for sammenhæng mellem erklærede politiske prioriteterog afsættelse af de nødvendige ressourcer (s. 30).War.-The Great Powers …..-Pluralisme og solidarisme.Pluralisme.-Solidarisme.Stats- og provinsadministrationen lider generelt under stærkt begrænset kapacitet, uafklarede kompetenceforhold,svag ledelse, dårlig aflønning, korruption og magtmisbrug. Den afghanske offentlige sektor er medca. 350.000 ansatte forholdsvis lille i forhold til indbyggertallet. De fleste ministerier har gennemført omstruktureringerog arbejder nu på at styrke deres kapacitet på provins- og distriktsniveau. Den offentlige sektorstår overfor en større lønreform, der skal sikre en mereprofessionel, motiveret og effektiv offentlig sektor, også på provinsniveau.Der er netop igangsat en proces, som skal styrke statens evne til at levere serviceydelser til hele befolkningen(s. 17).Især ytringsfriheden har været under pres gennem længere tid, og det må forventes, at denne tendens vilfortsætte i de kommende år. Hertil kommer en ophævelse af moratoriet på dødsstraf, overgreb påkvinder og børn og manglende retsforfølgelse af krigsherrer og andre magtfulde individer, som beskyldes forkrigsforbrydelser og andre menneskerettighedskrænkelser (s. 18).Danmarks aktuelle formulering af egen plads og rolle i international politik, herunder de mål somstrategierne opstiller. Altså; Danmark som aktør i det internationale samfund.Det overordnede formål med den danske indsats i Afghanistan er at bidrage til national, regional og globalsikkerhed ved at forhindre, at landet igen bliver et fristed for terrorister (s.1).93

Danmark vil fortsat presse på for fremskridt inden for demokrati, fremskridt på menneskerettighedsområdetsamt gennemførelse af konkrete tiltag, som kan dæmme op for korruptionen i overensstemmelse med deforpligtigelser, den afghanske regering har påtaget sig i Afghanistan Compact (s. 2).Forudsætningen for succes i Afghanistan er en sammenhængende politisk, militær og civil indsats (s.2).Danmark vil i strategiperioden gennem en integreret politisk, militær og udviklingsmæssig indsats bidrage tilat bekæmpe oprør for at forbedre sikkerhedssituationen som en forudsætning for stabilitet, økonomisk udvikling,fattigdomsbekæmpelse og sikring af respekten for det enkelte individ. Indsatsenskal medvirke til at opbygge et samfund baseret på demokratiske principper og menneskerettigheder, derbevæger sig væk fra diskrimination og krænkelser dikteret af fundamentalistiske traditionelle og religiøseregelsæt (s. 2).Kvinders vilkår og rettigheder, bekæmpelse af narkotikaøkonomien og god regeringsførelse vil indgå somtværgående hensyn (s. 2).Tilsvarende er der fortsat en række eksempler på, at religiøse ledere støtter en radikal, fundamentalistiskfortolkning af islam med blandt andet angreb på pigers og kvinders ret til uddannelse (s. 12).Afghanistans kvinder er fortsat udsat for omfattende diskriminering og marginalisering i alle aspekter af samfundslivet.Vold er en del af mange kvinders hverdag, og mindst 70 pct. af alle kvinder bliver tvangsgift. Tusinderaf kvinder dør hvert år, fordi de ikke må forlade hjemmet for at opsøge en fødeklinik. Kvinder har endnuingen reel indfl ydelse i afghansk politik, selv om 27 pct. af pladserne i parlamentets underhus og 16,5pct. af pladserne i parlamentets overhus er reserveret til kvinder (s. 18).Indsatsen for kvinders rettigheder og vilkår vil først og fremmest ske inden for uddannelsesprogrammet, hvorder vil blive lagt vægt på at skabe rammerne for, at stadig flere afghanske piger kan komme i skole. Ogsåinden for støtte til statsopbygning vil der være fokus på kvinders rettigheder, herunder kvinders mulighederfor beskæftigelse i den offentlige sektor og deltagelse i valg. Tilsvarende vil der blive givet støtte til civilsamfundsindsatser,som søger at forbedre kvinders rettigheder og vilkår. Endelig vil der inden for forbedring aflevevilkår fortsat blive lagt vægt på, at især kvinder får mulighed for egen indtægt, f.eks. gennem adgang tilmikrokreditter (s. 27).Sikre at fremskridt på menneskerettighedsområdet og fremme af retsstatsprincipper altid drøftes på alle størreinternationale møder om Afghanistan. Sikre at EU, de nordiske lande og Danmark konsekvent tager dissespørgsmål op i den politiske dialog med den afghanske regering. Arbejde for at menneskerettighedsaspektetindgår som et væsentligt element i alle nationale strategier (s. 31).Afghanistan-strategien er 5-årig og fastlægger de overordnede mål for den samlede danske indsats i landet(s. 42).94

HJÆLPESKEMA TIL GENNEMFØRELSE AF ANALYSEN AF BULLS THE INTERNA-TIONAL SOCIETY’S TILSTEDEVÆRELSE I DANMARKS UDVIKLINGSSTRATEGIAnalysen gennemføres under anvendelse af Bulls ”de seks mål” og ”de fem institutioner” samt ”operationaliseringen”af pluralisme og solidarisme”. Bulls ”functions” tjener som hjælperedskaber.”I hvilket omfang, implicit eller explicit, genfindes i empirien nedenstående målepunkter”?De seks mål.1. ”The preservation of the system and the society of states itself”.• Bæredygtig udvikling og varig fattigdomsbekæmpelse forudsætter demokrati, frie og velfungerende markeder,samt en stat med velfungerende institutioner, et stærkt civilsamfund og god regeringsførelse (s.4).2. “Maintaining the independence or external sovereignty of individual states”.3. “The goal of peace…..in the sense of the absence of war among member states of international society asthe normal condition of their relationship, to be breached only in special circumstances and according toprinciples that are generally accepted”.• Udviklingspolitik er også realpolitik. Danmark har en klar egeninteresse i at fremme udvikling og fundamentaleværdier gennem aktiv og målrettet deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde. Tyve årefter Murens fald ved vi, at demokrati og markedsøkonomi ikke kan tages for givet. Der er stadig behovfor at kæmpe for, at mennesker i andre lande kan leve frit og uden fattigdom (s.4).4. “Limitation of violence resulting in death or bodily harm”.5. “The keeping of promises”.6. “The stabilization of possession by rules of property”.• At fremme og håndhæve privat ejendomsret eller brugsret er afgørende for den enkeltes incitament til atinvestere i jord og anden ejendom (s. 19).De fem institutioner.Balance of Power.Kina, Indien, Brasilien, Sydafrika og arabiske lande spiller en stadig større international rolle – både i detmultilaterale samarbejde og i udviklingslandene. Disse lande har et stærkt stigende bistandsmæssigt, politiskog økonomisk engagement i såvel Afrika som i deres egne regioner og bringer nye perspektiver og ressourcertil udviklingssamarbejdet. Det er positivt. Jo større globalt engagement i fattigdomsbekæmpelse, jo størresandsynlighed for, at vi når de globale mål. Disse lande er også med til at ændre dynamikken i det multilateralesamarbejde og i udviklingslandene. De har ikke altid samme interesser og værdier som de traditionelledonorer og arbejder ikke altid efter samme principper. De viser alternative udviklingsmodeller og stiller andrekrav til deres samarbejdspartnere. Det udfordrer de traditionelle donorers rolle og de gældende principper ogværdier i udviklingssamarbejdet (s. 9).Men vi vil gå i kritisk dialog, hvis deres indsatser strider mod internationale principper og værdier (s. 10).International Law.Danmarks udviklingspolitik tager derfor udgangspunkt i universelle menneskerettigheder og fundamentalefrihedsrettigheder, som de er nedfældet i FN-pagten og Verdenserklæringen om Menneskerettigheder. Deter rettigheder og værdier, der er grundlæggende for alle menneskers liv, integritet og værdighed (s. 4).Bæredygtig udvikling og varig fattigdomsbekæmpelse forudsætter demokrati, frie og velfungerende markeder,samt en stat med velfungerende institutioner, et stærkt civilsamfund og god regeringsførelse (s. 4).Bæredygtig udvikling fordrer også fredelige demokratiske samfund, respekt for menneskerettighederne, ligestillingog hensyntagen til miljø og klima (s. 6).Danmark vil i FN og andre normsættende fora fremme menneskerettigheder og demokrati og arbejde forfælles høje standarder for god regeringsførelse og korruptionsbekæmpelse. Det skal bl.a. ske i tættere samarbejdemed lande, der deler vores demokratiske værdisæt (s. 15).95

Diplomacy.Globale og grænseoverskridende udfordringer løses bedst i et stærkt internationalt samarbejde. De globalemagtstrukturer er under forandring, og Danmark må tænke nyt i forhold til de brydninger, det skaber i detinternationale samarbejde. Det multilaterale system er normsættende og har global legitimitet og tilstedeværelse.Samtidig udgør det multilaterale samarbejde en platform for dialog – også med partnere, som vi eruenige med. Et forpligtende multilateralt system er i dansk interesse, selvom der til tider er modgang, ogarbejdet er møjsommeligt (s. 8).Danmark vil fortsat være en aktiv og mål-rettet partner i det multilaterale samarbejde. Vi vil øge vores ogEU’s indflydelse i både traditionelle samarbejdsfora som FN, Verdensbanken, IMF og WTO og i andre globalefora som G20 (s. 9).Danmark vil aktivt præge de multilaterale institutioners politikudvikling og indsatser. De danske midler skalbruges på de organisationer, hvor indsatserne er i overensstemmelse med de danske udviklingspolitiskeprioriteter, hvor der sikres resultater og hvor Danmark også får indflydelse på den politiske linje (s.9).EU er grundlæggende et friheds- og fredsprojekt, der voksede ud af totalitarisme og ufred. EU er som sådanen rollemodel for demokrati og fredelig sameksistens. Danmark ønsker derfor, at EU skal stå i spidsen for atfremme frihed, fred og udvikling. Det kræver, at EU aktivt bruger sin politiske og økonomiske vægt og allerelevante instrumenter (s.10).De ændrede globale magtstrukturer betyder, at vi i stigende grad skal bruge vores medlemskab af EU til atpåvirke globale dagsordner. Et aktivt engagement i EU giver Danmark mere indflydelse end vores størrelsetilsiger (s. 10).EU er verdens største udviklingspolitiske aktør og har global tilstedeværelse. Men EU har ikke en tilsvarendeindflydelse. Det skal der gøres noget ved (s. 10).Danmark vil i sit engagement anvende alle relevante instrumenter i udviklingspolitikken for at skabe resultater.Det gælder politisk dialog, multilaterale og bilaterale udviklingsindsatser såsom sektorprogrambistand ogbudgetstøtte, handels-og kommercielt samarbejde, humanitær bistand og civilsamfundsstøtte (s. 14).Danmark vil i FN og andre normsættende fora fremme menneskerettigheder og demokrati og arbejde forfælles høje standarder for god regeringsførelse og korruptionsbekæmpelse. Det skal bl.a. ske i tættere samarbejdemed lande, der deler vores demokratiske værdisæt (s. 15).Danmark vil gennem EU arbejde for regelbaserede, gennemskuelige og liberale handelsregimer, som imødekommerde fattigste landes behov og særlige udfordringer (s. 18).De internationale, regionale og nationale sikkerhedsstrukturer og institutioner skal styrkes (s. 25).FN-systemet står centralt i kraft af de samlede politiske, humanitære, udviklings-, og sikkerhedsmæssigeindsatser. FN har global legitimitet, en central rolle i fredsopbygning og er til stede i verdens brændpunkter(s. 25).Regionale fora såsom den Afrikanske Union er også vigtige for at skabe lokalt forankrede løsninger. Danmarkvil støtte den Afrikanske Union, så den bliver bedre i stand til at varetage en overordnet rolle i regionalefredsbevarende operationer (s. 26).War.-The Great Powers …..-Pluralisme og solidarisme.Pluralisme.-96

Solidarisme.Spænder modtagerlandets politiske vilje ben for udviklingsindsatsen, kan det få betydning for den danskebistand (s. 5).Anerkendelse af individets rettigheder er samtidig grundlaget for frihed, retfærdighed og fred i verden (s. 15).Danmarks aktuelle formulering af egen plads og rolle i international politik, herunder de mål somstrategierne opstiller. Altså; Danmark som aktør i det internationale samfund.Fattigdom og sult trives ikke i åbne, retfærdige samfund, hvor magthavere skal stå til ansvar for borgerne, oghvor mennesker har mulighed for at tage ansvar og udfolde initiativ og virkelyst. Ustabilitet og konflikt hardårlige vækstbetingelser i pluralistiske samfund med fri dialog, fungerende retssystemer og respekt for detenkelte individ og fællesskabet (s. 4).Som borgere i et af verdens mest velstillede samfund påtager vi danskere os gerne vores del af et globaltansvar. Vi vil gennem udviklingspolitikken fremme den frihed, vi selv nyder. Vi tror på menneskers grundlæggenderet til et liv i frihed og værdighed og er rede til at give vores bidrag hertil (s. 4).Et bidrag til stabilitet og fremskridt i samfund, der geografisk ligger langt fra Danmark, kan have en direktebetydning for os. Som en ekstra og ikke ubetydelig gevinst kan økonomisk udvikling og stabilitet i verdensfattigste lande på sigt også skabe markeder for Danmark. Vi lever i et globalt skæbnefællesskab, hvor Danmarki samarbejde med andre har en interesse i at bidrage til en bæredygtig, fri og fredelig verden til gavnfor nuværende og kommende generationer (s. 5).Global ansvarlighed og fremme af universelle frihedsværdier går således hånd i hånd med varetagelse afvore egne interesser. Det er grundlaget for vores engagement (s. 5).Udviklingspolitikken er en central del af den aktive danske udenrigs- og sikkerhedspolitik. Den er et ligeværdigtog selvstændigt element i vores samlede globale engagement (s. 5).En målrettet og vedholdende udviklingsindsats kræver derfor risikovillighed. Vi skal være rede til at accepterefejl og tilbageslag på vejen mod langsigtede fremskridt. Risici vil forekomme i nye såvel som etableredepartnerskaber og i skrøbelige såvel som stabile og demokratiske lande. Vi er villige til at acceptere disserisici, fordi det er nødvendigt for at nå vores målsætninger (s. 6).Danmark vil derfor sætte særlig fokus på at fremme markedsbaseret økonomisk vækst og beskæftigelse,bl.a. gennem en markant styrkelse af indsatsen for udvikling af den private sektor i udviklingslandene (s. 18).Ligestilling mellem kønnene er en fundamental rettighed, der ikke kan gradbøjes. Danmark vil være opmærksompå kulturelle og religiøse forskelle, men vi vil ikke gå på kompromis med de universelle menneskerettigheder.(s. 22).Sikkerhed er en forudsætning for udvikling. Og udvikling er en forudsætning for varig fred og stabilitet. Entredjedel af verdens allerfattigste bor i lande, hvor staten har begrænset eller ingen legitimitet. Lande, hvorhverdagen er vanskeliggjort af manglende frihed fra fattigdom, sult og vold, samt af fravær af de strukturer,der skal varetage sikkerheden, sikre menneskerettighederne og muliggøre udvikling. En verden med voksendeustabilitet og ufrihed er en trussel mod de værdier, Danmark kæmper for, og det er en trussel modvores egen sikkerhed og frihed (s. 25).97

HJÆLPESKEMA TIL GENNEMFØRELSE AF ANALYSEN AF BULLS THE INTERNA-TIONAL SOCIETY’S TILSTEDEVÆRELSE I STORBRITANNIENS“A STRONG BRITAIN IN AN AGE OF UNCERTAINTY”Analysen gennemføres under anvendelse af Bulls ”de seks mål” og ”de fem institutioner” samt ”operationaliseringen”af pluralisme og solidarisme”. Bulls ”functions” tjener som hjælperedskaber.”I hvilket omfang, implicit eller explicit, genfindes i empirien nedenstående målepunkter”?De seks mål.1. ”The preservation of the system and the society of states itself”.• We should aim to reinforce existing international institutions such as the UN and the emerging ones suchas the G20 so as to preserve the best of the rules-based international system (s. 15)2. “Maintaining the independence or external sovereignty of individual states”.• The first duty of the Government remains: the security of our country (s. 3).• In an age of uncertainty, we need to be able to act quickly and effectively to address new and evolvingthreats to our security. That means having access to the best possible advice, and crucially, the rightpeople around the table when decisions are made. It means considering national security issues in theround, recognising that when it comes to national security, foreign and domestic policy are not separateissues, but two halves of one picture (s. 5).3. “The goal of peace…..in the sense of the absence of war among member states of international society asthe normal condition of their relationship, to be breached only in special circumstances and according toprinciples that are generally accepted”.4. “Limitation of violence resulting in death or bodily harm”.5. “The keeping of promises”.6. “The stabilization of possession by rules of property”.De fem institutioner.Balance of Power.-International Law.Our national interest requires us to stand up for the values our country believes in – the rule of law, democracy,free speech, tolerance and human rights. Those are the attributes for which Britain is admired in theworld and we must continue to advance them, because Britain will be safer if our values are upheld and respectedin the world (s. 4).This Strategy outlines the international context in which we can best pursue our interests: through a commitmentto collective security via a rules-based international system and our key alliances, notably with theUnited States of America (US); through an open global economy that drives wealth creation across theworld; and through effective and reformed international institutions including the North Atlantic Treaty Organisation(NATO), as the anchor of transatlantic security, and our vital partnership in the European Union(EU) (s. 10)Lawless regions provide a haven for terrorist groups and organised criminal networks alike (s. 13)We should aim to reinforce existing international institutions such as the UN and the emerging ones such asthe G20 so as to preserve the best of the rules-based international system (s. 15)Diplomacy.To do so requires us to project power and to use our unique network of alliances and relationships – principallywith the United States of America, but also as a member of the European Union and NATO, and apermanent member of the UN Security Council (s. 4).This Strategy outlines the international context in which we can best pursue our interests: through a commitmentto collective security via a rules-based international system and our key alliances, notably with theUnited States of America (US); through an open global economy that drives wealth creation across the98

world; and through effective and reformed international institutions including the North Atlantic Treaty Organisation(NATO), as the anchor of transatlantic security, and our vital partnership in the European Union(EU) (s. 10)The main building blocks of our national security are enduring. The UK benefits from a tried and successfulapproach to collective security using a wide set of alliances and partnerships. Our relationship with the USwill continue to be essential to delivering the security and prosperity we need and the US will remain themost powerful country in the world, economically and in military terms. Through NATO, the EU and otheralliances we share our security needs and gain collective security benefits (s. 15)We should aim to reinforce existing international institutions such as the UN and the emerging ones such asthe G20 so as to preserve the best of the rules-based international system (s. 15)Some emerging powers are insufficiently tied into multilateral approaches. They may not be fully representedin international institutions despite their economic weight and regional influence. Yet they are indispensableto global solutions on issues such as climate change and nuclear proliferation. So we must also strengthenour network of bilateral ties with new partners as well as traditional allies, recognising that many emergingpowers put a premium on direct relationships (s. 15)We have a web of relationships across the globe, with a unique position as a key member of multilateral foraas diverse as the UN Security Council, NATO, the EU, the G8, the G20 and the Commonwealth. We continueto play a major role in shaping international institutions, including in the emergence of the G20 andfuture reform of the UN Security Council (s. 21)War.-The Great Powers …..To do so requires us to project power and to use our unique network of alliances and relationships – principallywith the United States of America, but also as a member of the European Union and NATO, and apermanent member of the UN Security Council (s. 4).This Strategy outlines the international context in which we can best pursue our interests: through a commitmentto collective security via a rules-based international system and our key alliances, notably with theUnited States of America (US); through an open global economy that drives wealth creation across theworld; and through effective and reformed international institutions including the North Atlantic Treaty Organisation(NATO), as the anchor of transatlantic security, and our vital partnership in the European Union(EU) (s. 10)The main building blocks of our national security are enduring. The UK benefits from a tried and successfulapproach to collective security using a wide set of alliances and partnerships. Our relationship with the USwill continue to be essential to delivering the security and prosperity we need and the US will remain themost powerful country in the world, economically and in military terms. Through NATO, the EU and otheralliances we share our security needs and gain collective security benefits (s. 15)99

HJÆLPESKEMA TIL GENNEMFØRELSE AF ANALYSEN AF BULLS THE INTERNA-TIONAL SOCIETY’S TILSTEDEVÆRELSE I NORGES”ET FORSVAR TIL VERN OM NORGES SIKKERHET, INTERESSER OG VERDIER”Analysen gennemføres under anvendelse af Bulls ”de seks mål” og ”de fem institutioner” samt ”operationaliseringen”af pluralisme og solidarisme”. Bulls ”functions” tjener som hjælperedskaber.”I hvilket omfang, implicit eller explicit, genfindes i empirien nedenstående målepunkter”?De seks mål.1. ”The preservation of the system and the society of states itself”.• Verdien av å kunne leve i fred og frihet er utgangspunktet for vårt ønske om å bidra aktivt til å opprettholdeog utvikle en internasjonal rettsorden, forsvare menneskerettigheter og styrke det mellomstatligesamarbeidet (s. 10)2. “Maintaining the independence or external sovereignty of individual states”.• Forsvaret er statens maktapparat for å kunne ivareta Norges sikkerhet mot eksterne trusler. Militærmakter ett av flere virkemidler en suveren stat har til å verne om sine interesser, sikre nasjonal selvstendighetog politisk handlefrihet (s. s. 9).• Norge trenger et forsvar for å bidra til å ivareta det grunnleggende og tidløse ansvar for å skape sikkerhetfor staten, befolkningen og samfunnet. Norsk sikkerhets- og forsvarspolitikk må videre ta utgangspunkti de verdier og interesser vi ønsker å sikre (s. 9)• I en stadig mer omskiftelig verden må hovedbegrunnelsen for Forsvaret være å bidra til det grunnleggendeog tidløse ansvar for å skape sikkerhet for staten, befolkningen og samfunnet, samt å beskytte ogfremme våre interesser og verdier (s. 15)• Utviklingen i land som Kina, India og Russland gjør at vi beveger oss fra en unipolar til en mer multipolærverdensorden. Som følge av dette ser vi en økende tendens til stormaktsrivalisering. Territorialstatenog statssikkerheten synes også å få økt betydning, med konsekvenser også i våre nærområder, både pådet politiske, ressursmessige og militære området. Samtidig fortsetter og delvis forsterkes globaliseringsutfordringeneknyttet til globale fattigdoms- og miljøutfordringer, økt konkurranse om strategiske råvarer,internasjonal terrorisme og spredning av masseødeleggelsesvåpen. Dette kan på ulike måter ogsåmedføre sikkerhetspolitiske utfordringer, lokalt, regionalt og internasjonalt. For Norge er dette først ogfremst snakk om en trussel mot samfunnssikkerheten, men potensielt også mot vår statssikkerhet (s. 16)3. “The goal of peace…..in the sense of the absence of war among member states of international society asthe normal condition of their relationship, to be breached only in special circumstances and according toprinciples that are generally accepted”.4. “Limitation of violence resulting in death or bodily harm”.5. “The keeping of promises”.6. “The stabilization of possession by rules of property”.De fem institutioner.Balance of Power.Verdien av å kunne leve i fred og frihet er utgangspunktet for vårt ønske om å bidra aktivt til å opprettholdeog utvikle en internasjonal rettsorden, forsvare menneskerettigheter og styrke det mellomstatlige samarbeidet(s. 10)Norge har et tydelig og konkret behov for en troverdig forsvars- og krisehåndteringsevne, som også er tilpassetog underbygger NATOs evne til å ivareta vår grunnleggende sikkerhet. Behovet springer ut fra Norgesgeopolitiske plassering (s.12)Regjeringen legger stor vekt på Forsvarets konfliktforebyggende rolle. Forsvaret skal være et virkemiddel forå bidra til en stabil og fredelig utvikling både nasjonalt og internasjonalt. Forsvaret vil i mange tilfeller være etvirkemiddel for å bidra til å opprettholde stabilitet og medvirke til at Norges sikkerhetspolitiske rammebetingelserutvikles i en ønskelig retning. Dette vil ofte være den primære hensikten med anvendelse av militærestyrker, enten det gjelder myndighetsutøvelse, suverenitetshevdelse eller episode- og krisehåndteringhjemme og ute. Relevant militær tilstedeværelse for å ivareta politisk handlefrihet, som ikke bidrar til utilsiktet100

eskalering og som samtidig skaper en tilstrekkelig konfliktforebyggende effekt, er sentralt i denne forbindelse(s. 12)Et vesentlig element i ivaretakelsen av Norges nasjonale sikkerhetsbehov er derfor å bidra til å dekke NA-TOs grunnleggende fellesbehov, og å bidra med relevante og etterspurte kapasiteter til FN (s. 12)Den internasjonale utvikling understreker at Norge fortsatt er tjent med at utfordringene løses med basis ifolkeretten og multilaterale sikkerhetsordninger, framfor alt FN. Videre er et effektivt og troverdig NATO, basertpå den kollektive sikkerhetsgaranti og tilpasset gjeldende utfordringer, fortsatt en grunnstein i norsk sikkerhetspolitikk.Norge har derfor en vital interesse av å bidra til at NATO forblir relevant, og styrker sin rollesom den primære rammen for transatlantisk sikkerhetssamarbeid (s. 16) (Grænsestaternes frygt for at NATOglemmer sin traditionelle opgave).International Law.Videre skal Forsvaret bidra til kollektivt forsvar og flernasjonal krisehåndtering, og til arbeidet for internasjonalfred og sikkerhet innenfor rammen av folkeretten og FN-pakten (s. 9)Norge har dessuten mange interesser som vi deler med andre, inkludert å bidra aktivt til å fremme en FNledetverdensorden, forsvare respekten for menneskerettighetene og styrke det mellomstatlige samarbeidet(s. 15)Regjeringen la i Soria Moria-erklæringen til grunn en del prioriteringer som er i tråd med de mest grunnleggendeog til dels tidløse norske interesser. Det gjelder nordområdene som Norges viktigste strategiske satsningsområde,betydningen av en FN-ledet verdensorden, bidrag til utviklingen av NATO, samt en aktiv europapolitikk(s. 15)Den internasjonale utvikling understreker at Norge fortsatt er tjent med at utfordringene løses med basis ifolkeretten og multilaterale sikkerhetsordninger, framfor alt FN (s. 16)En annen grunnleggende sikkerhetsinteresse er å bidra til en multilateral verdensorden under ledelse av FN,med vekt på folkeretten og universelle menneskerettigheter, som et uttrykk for internasjonal solidaritet ogstyrking av FN (s. 17)En annen grunnleggende sikkerhetsinteresse er å bidra til en multilateral verdensorden under FN med vektpå folkeretten og menneskerettigheter. Dette er et uttrykk for internasjonal solidaritet, men også uttrykk for atdet er i småstaters interesse å etablere internasjonale kjøreregler, blant annet for bruk av militær makt (s. 23)FN-pakten og folkeretten er viktigere enn noen gang for å kunne koordinere og løse de fleste av de sikkerhetsutfordringerverdenssamfunnet står overfor, inkludert konfliktløsing og legitim bruk av militære virkemidler(s. 27)Diplomacy.Nasjonale behov, og NATOs grunnleggende fellesbehov knyttet til forsvaret av medlemslandene, må væreutgangspunktet for utviklingen av Forsvarets militære kapasiteter (s. 12)Et vesentlig element i ivaretakelsen av Norges nasjonale sikkerhetsbehov er derfor å bidra til å dekke NA-TOs grunnleggende fellesbehov, og å bidra med relevante og etterspurte kapasiteter til FN (s. 12)Regjeringen la i Soria Moria-erklæringen til grunn en del prioriteringer som er i tråd med de mest grunnleggendeog til dels tidløse norske interesser. Det gjelder nordområdene som Norges viktigste strategiske satsningsområde,betydningen av en FN-ledet verdensorden, bidrag til utviklingen av NATO, samt en aktiv europapolitikk(s. 15)Endelig har Norge, som følge av vår beliggenhet, en grunnleggende sikkerhetsinteresse i å bidra til at Russlandsamarbeider godt med det vestlige fellesskap (s. 24)War.-101

The Great Powers …..Utviklingen i land som Kina, India og Russland gjør at vi beveger oss fra en unipolar til en mer multipolærverdensorden. Som følge av dette ser vi en økende tendens til stormaktsrivalisering. Territorialstaten ogstatssikkerheten synes også å få økt betydning, med konsekvenser også i våre nærområder, både på detpolitiske, ressursmessige og militære området. Samtidig fortsetter og delvis forsterkes globaliseringsutfordringeneknyttet til globale fattigdoms- og miljøutfordringer, økt konkurranse om strategiske råvarer, internasjonalterrorisme og spredning av masseødeleggelsesvåpen. Dette kan på ulike måter også medføre sikkerhetspolitiskeutfordringer, lokalt, regionalt og internasjonalt. For Norge er dette først og fremst snakk omen trussel mot samfunnssikkerheten, men potensielt også mot vår statssikkerhet (s. 16).102

BILAG 8. HJÆLPESKEMAER TIL GENNEMFØRELSE AF ANALYSERNE AF THEGENERAL THEORY OF STRATEGY’S TILSTEDEVÆRELSE I STATERNES STRATE-GIER.HJÆLPESKEMA TIL GENNEMFØRELSE AF ANALYSEN AF GRADEN HVORMEDGRAYS THE GENERAL THEORY OF STRATEGY KOMMER TIL UDTRYK I DAN-MARKS AFRIKASTRATEGIAnalysen gennemføres under anvendelse af nedenstående målepunkter.Nature and character of Strategy.Optræder emnet ”statens sikkerhed” i strategien?Danmarks relationer til Afrika er mangfoldige og handler i stigende grad om andre områder end udviklingssamarbejde– herunder samhandel, sikkerhedspolitiske udfordringer, påvirkninger fra medierne, kunst ogkultur samt venskaber og familiebånd. Alle disse udfordringer og relationer har betydning for Afrikas fremtid(s. 9).Optræder statens fire magtinstrumenter i strategien?Samtidig med, at vi øger bistanden til Afrika, styrker vi også vores engagement i håndteringen af udenrigspolitiske,sikkerhedspolitiske og handelspolitiske udfordringer, der vedrører Afrika. Det gør vi i bredt samarbejdemed afrikanske og danske partnere – regeringer, civilsamfund, forskere og erhvervslivet. Vi ser frem tilsamarbejdet om udfordringerne i Afrika – et kontinent på vej.Dertil kommer et øget politisk engagement i Afrika, hvor både udenrigs-, handels-, miljø og sikkerhedspolitikkenkommer til at stå centralt (s. 6).Regeringen vil føre en sammenhængende politik, hvor det udenrigs- og udviklingspolitiske, det økonomiskeog det sikkerhedspolitiske engagement indgår i et effektivt samspil. Vægtningen af de forskellige indsatsområdervil være forskellig i de enkelte lande, ligesom redskaberne vil være tilpasset behovene og situationen ihvert enkelt land (s. 12).Tættere samarbejde og udveksling mellem Danmark og Afrika vedrørende forskning – f.eks. om landbrug,sundhed, sikkerhed, ligestilling, kultur og medier (s. 14).Styrke dialogen om sikkerhedssektorreformer og søge at udvikle et samarbejde mellem danske og afrikanskeforsvarsstyrker og politi, såvel bilateralt som multilateralt med AU og de sub-regionale organisationer (s.27).Optræder der i strategien et klart mål – i form af en ”fjende”, en trussel eller en forhindring, som strategienskal nedkæmpe, inddæmme eller omgå?Fremskrivninger viser, at kontinentet som det eneste sandsynligvis ikke vil nå FN’s 2015 Mål. Det kræverderfor en ekstraordinær indsats, hvis Afrika skal med i den globale udvikling. Danmark har i samarbejde medde afrikanske lande og det internationale samfund en historisk chance og et humanitært ansvar for at bidragetil Afrikas udvikling (s. 2).Dette er baggrunden for regeringens nye Afrikastrategi. Hovedprioriteterne er, at Danmark vil arbejde for, atAfrika kommer med i globaliseringen og bliver en ligeværdig global partner. Vi vil arbejde for øget regionalintegration som en drivkraft for øget sikkerhed og mere samhandel. Og endelig vil vi yde mere og bedre bistandtil Afrika med fokus på beskæftigelse, unge og ligestilling (s. 2).Bistanden er et af mange instrumenter, som vi spiller på, for at nå målet om at få Afrika bedre integreret iden globale vækst og udvikling (s. 3).103

Bekæmpelse af fattigdom vil være fundamentet for Danmarks engagement i Afrika (s. 9).Regeringens tre strategiske målsætninger for Danmarks forbindelser med Afrika i 2007-2011 er:a. Afrika skal med i globaliseringen.b. Øget regional integration og forstærket samarbejde mellem Afrika og EU.c. Mere og bedre bistand til Afrika med fokus på unge, ligestilling og især beskæftigelse(s. 9).Dertil kommer, at en række aktører, herunder ikke mindst Kina, Indien og Latinamerika, viser øget interessefor Afrika gennem styrkelse af de politiske bånd, samhandel, investeringer og bistand (s. 9).Den demografiske udvikling udgør derfor en særlig udfordring for Afrika i de kommende år. Danmark vil sættefokus herpå og sikre, at vores øgede samarbejde med de afrikanske lande prioriterer områder, der er relevantefor, at Afrika kan drage nytte af den demografiske udvikling. Det drejer sig særligt om øget beskæftigelsesamt – i overensstemmelse med den danske befolkningsstrategi - uddannelse og fremme af seksuelog reproduktiv sundhed og rettigheder særligt for at styrke kvinders rolle i udviklingsprocessen, herunderderes bidrag til den økonomiske udvikling (s. 11).Bilateralt vil Danmark særligt fokusere på Sudan og Zimbabwe, mens andre skrøbelige stater primært vilblive støttet via de multilaterale organisationer (s. 12).Enkelte afrikanske lande med stor økonomisk og/eller politisk vægt har mulighed for at påvirke udviklingen ihele regionen i en positiv retning. Det gælder især Sydafrika og i nogen grad også Nigeria og Etiopien. Fokusfor Danmarks engagement i disse lande vil være en bredere politisk og økonomisk dialog og øget erhvervs-og forskningssamarbejde (s. 12).Klimaforandringerne vil forstærke tendensen til ørkenspredning, forøge risikoen for ødelæggende naturkatastrofersamt bidrage til at skabe migration og konflikter (s. 15).Er der en synlig sammenhæng mellem det politiske mål og strategiens opgaveanvisning til magtinstrumenterne?-Udtrykker strategien en afhængighed af sin kontekst?Afrikanerne selv er meget enige om, at de store ungdomsårgange uden beskæftigelse er en af de absolutstørste udfordringer de kommende år. Ligeledes er fremme af ligestilling og forbedring af de afrikanske kvindersvilkår en af de bedste investeringer i Afrikas fremtid, vi kan foretage lige nu (s. 2).Mange afrikanske lande syd for Sahara har i de senere år oplevet højere økonomisk vækst, mere samhandel,flere investeringer og frem for alt færre krige og mere demokrati end tidligere. Selvom der endnu ikke ertale om konsoliderede vækstrater, og en stor del af den økonomiske vækst drives af et boom i råvarepriserog investeringer koncentreret omkring udvindingsindustrien, så er der en ny og stærk optimisme i Afrika ogen tro på fremskridt (s. 6).Det indebærer en bred vifte af indsatser afhængig af modtagerlandenes behov og situation (s. 7).Dialogen og samarbejdet skal give mulighed for gensidig forståelse og påvirkning og må bygge på en klarerkendelse af, at interesser og synspunkter ikke altid er sammenfaldende (s. 14).Hvorledes udtrykker strategien sig om internationale love og institutioner?Den Afrikanske Union (AU) og flere af de sub-regionale organisationer har de sidste fem år udviklet sig til atvære afgørende spillere på det afrikanske kontinent. Opbygning af en effektiv AU Kommission, fælles udenrigs-og sikkerhedspolitik, et pan-afrikansk parlament m.m. er i fuld gang (s. 9).Regeringen vil derfor arbejde for øget regional integration i Afrika og et stærkere samarbejde mellem EU ogAfrika med fokus på konfliktløsning og efterfølgende genopbygning samt højere vækst gennem samhandelog investeringer (s. 10).104

I takt med, at afrikanerne selv udvikler deres samarbejde, skal vi udvide vores politiske og finansielle støtte tilAU og de sub-regionale organisationer både bilateralt og gennem EU (s. 10).Her vil Danmark bidrage med udviklingsbistand og gennem aktiv deltagelse i EU og i det multilaterale samarbejde,herunder FN (s. 12).Tættere kommercielle relationer skal bygge på internationale standarder for virksomheders sociale ansvar ogfor bekæmpelse af korruption, f.eks. gennem implementering af FN’s Global Compact (s. 23).Udtrykkes strategiens hensigter utilslørede eller skjult?Globale spørgsmål som klima, smitsomme sygdomme, bæredygtig udnyttelse af naturressourcer, migrationog radikalisering gør Afrika til en stadig vigtigere international aktør. Afrika skal med som ligeværdig partner,hvis vi skal finde bæredygtige løsninger på disse globale udfordringer.Dertil kommer, at en række aktører, herunder ikke mindst Kina, Indien og Latinamerika, viser øget interessefor Afrika gennem styrkelse af de politiske bånd, samhandel, investeringer og bistand (s. 9).Kontinentet har således fået stigende handelsmæssig og økonomisk betydning for en række G8-lande, EUlandeog Kina. Den rolle skal Afrika kunne drage bedre nytte af (s. 13).Afrika har store oliereserver og andre naturressourcer, som er med til at give kontinentet en stærkere strategiskbetydning som energipolitisk spiller. Der er også voksende international opmærksomhed om den trussel,som øget radikalisering i Afrika kan komme til at udgøre i fremtiden. De fleste afrikanske lande forholdersig til disse udfordringer og er i stigende grad udenrigs- og sikkerhedspolitiske aktører. Det regionale samarbejdei Afrika udgør mere og mere en fasttømret ramme for dialogen mellem de afrikanske lande. Der ersamtidig voksende interesse for en udenrigs- og sikkerhedspolitisk dialog mellem Afrika og omverdenen.Dette er en positiv udvikling, som Danmark ønsker at styrke (s. 14).Visse lande i Afrika repræsenterer dog på sigt et potentielt vigtigt vækstmarked for det danske erhvervsliv -samtidig med at øget handel med og investeringer i Afrika ville understøtte kontinentets muligheder for øgetinddragelse i globaliseringen og den økonomiske udvikling (s. 22).Manglen på indkomst- og beskæftigelsesmuligheder er et af de forhold, der bekymrer afrikanerne mest. I etAfrika, hvor flere lande i stigende grad er kendetegnet ved fred, demokrati og ansvarlige ledere, vil dennebekymring blive en vigtig politisk udfordring. Manglende svar på denne udfordring har ikke kun betydning forde afrikanske samfund, men også for Afrikas naboer og dermed også Danmark (s. 33).Udtrykker strategien nogen form for tidsbestemt evaluering og justering?-Making Strategy.Er der i strategien spor, der peger tilbage på en tværministeriel (”tvær- magtinstrument”) koordination?Bruges værdier eller interesser som argument for strategiens mål?Danmark har en medmenneskelig forpligtelse til at hjælpe Afrikas mange fattige og særligt udsatte gruppersamt aktivt bidrage til, at de afrikanske lande får større del i verdens velstand (s. 6).Vores partnerskab med Afrika vil først og fremmest hvile på landenes egen vilje til udvikling og på et tætsamarbejde med afrikanske ledere, der demonstrerer god regeringsførelse i form af social ansvarlighed,reformvilje samt respekt for menneskerettigheder og demokratiske spilleregler (s. 7).Ligeledes vil danske værdier om demokrati og menneskerettigheder være centrale for danske relationer medde afrikanske lande. Her har civilsamfundet også en vigtig rolle at spille bl.a. via deres fortalervirksomhed (s.31).Fortsat prioritere arbejdet med fremme af menneskerettigheder og ligeret mellem kønnene i Afrika, bl.a.gennem retsreformer og institutionsopbygning og med fokus på gennemførelsen af traktatforpligtelser, ar-105

ejdet imod vold, tortur og dødsstraf samt fremme af oprindelige folks rettigheder baseret på Danmarks videnog komparative styrke på dette område (s. 32).Ligestilling er en mærkesag i dansk udviklingssamarbejde, ikke kun ud fra en grundlæggende respekt formenneskerettigheder og demokratiske frihedsidealer, men fordi Afrika har afgørende brug for de økonomiskeressourcer, som ellers holdes tilbage pga. ulighed kønnene imellem. Kvinderne skal simpelthen med,hvis Afrika skal gøre et solidt indhug i fattigdommen og skabe den nødvendige vækst (s. 35).Er kulturen i strategien udtryk for en aggressiv eller neutral strategi?Neutral strategi.Executing Strategy.Er det muligt at spore, hvorledes strategien tager højde for uforudsete tilstande og/eller viser forståelse for,at sådanne må forventes at opstå?-Forlader strategien sig på en eller flere strategityper og er der en sammenhæng til de magtinstrumenter, somhar en rolle i strategien?-Er der sammenhæng mellem strategiens geografiske indsættelsesområde og magtinstrumenternes kapaciteter,herunder rådige teknologi og logistiske organisation?-Er strategien formuleret således, at den indeholder en strategisk tidsramme, som ser længere frem end deoperative og taktiske niveauer, hvormed den kan tjene som pejlemærke for den operative og taktiske planlægning,herunder doktrinudvikling?-Consequences for Strategy.Udtrykker strategien, hvilke effekter det operative og/eller taktiske niveau skal opnå?Regeringens Afrikastrategi vil være fundamentet for Danmarks indsats i Afrika i de kommende år. Der er lagtop til en forstærkning af den i forvejen omfattende danske indsats, men samtidig også et bredere samarbejde.Under udarbejdelsen af Afrikastrategien er der fra regeringens side blevet lagt vægt på en åben dialogmed danske og internationale aktører, dels for at sikre det bedst mulige produkt, dels for at give en bredereforankring af de danske prioriteter. Næste skridt bliver den konkrete gennemførelse af regeringens målsætninger(s.41).106

HJÆLPESKEMA TIL GENNEMFØRELSE AF ANALYSEN AF GRADEN HVORMEDGRAYS THE GENERAL THEORY OF STRATEGY KOMMER TIL UDTRYK I DAN-MARKS AFGHANISTANSTRATEGIAnalysen gennemføres under anvendelse af nedenstående målepunkter.Nature and character of Strategy.Optræder emnet ”statens sikkerhed” i strategien?Det overordnede formål med den danske indsats i Afghanistan er at bidrage til national, regional og globalsikkerhed ved at forhindre, at landet igen bliver et fristed for terrorister (s. 1).Optræder statens fire magtinstrumenter i strategien?På udviklingsområdet indebærer den styrkede indsats en fordobling af bistanden til Afghanistan i perioden.Således øges bistanden i 2008 til 300 mio. kr. og i perioden 2009 til 2012 til 400 mio. kr. årligt. Hertil kommerstøtte gennem danske NGOer og ekstraordinære humanitære bidrag, såfremt situationen tilsiger dette. Ogsåpå bistandsområdet vil kapacitetsopbygning indgå på alle niveauer af den offentlige administration og i civilsamfundetfor at sikre et afghansk ejerskab for udvikling (s. 1).Danmark vil i strategiperioden gennem en integreret politisk, militær og udviklingsmæssig indsats…..(s. 2).Samtænkning skal forstås som den fulde integrerede tilgang til politiske, militære og udviklingsindsatser påalle niveauer (s. 23).Optræder der i strategien et klart mål – i form af en ”fjende”, en trussel eller en forhindring, som strategienskal nedkæmpe, inddæmme eller omgå?Situationen i Afghanistan ventes i årene fremover fortsat at være ustabil, og dermed udgør situationen i Afghanistanfortsat en potentiel trussel mod international fred og sikkerhed (s. 1).Danmark har valgt at fokusere sin indsats på sikkerhed, kapacitetsopbygning af afghanske sikkerhedsstyrker,statsopbygning, uddannelse og forbedring af levevilkår. Kvinders vilkår og rettigheder, bekæmpelse afnarkotikaøkonomien og god regeringsførelse vil indgå som tværgående hensyn (s. 2).Er der en synlig sammenhæng mellem det politiske mål og strategiens opgaveanvisning til magtinstrumenterne?Afghanistan Compact fra 2006 er det internationale samfunds aftale med den afghanske regering og udgørsammen med den i 2008 fremlagte afghanske udviklingsplan – Afghanistan National Development Strategy -den overordnede ramme for den afghanske sikkerheds-, stabiliserings- og genopbygningsindsats. AfghanistanCompact fastslår, at partnerskabet mellem det internationale samfund og Afghanistan skal forbedrelevevilkårene for den afghanske befolkning og bidrage til national, regional og global fred og sikkerhed (s. 4).Udtrykker strategien en afhængighed af sin kontekst?-Hvorledes udtrykker strategien sig om internationale love og institutioner?Grundlaget for det internationale engagement i Afghanistan er FNs resolutioner, der understreger, at situationeni Afghanistan er en trussel mod international fred og sikkerhed. Resolutionerne anmoder det internationalesamfund om at hjælpe den afghanske regering med at skabe og bevare sikkerhed og udstrække sinmyndighed til hele landet, fremme fred og stabilitet i regionen og globalt, samt bidrage til at forbedre levevilkårenefor den afghanske befolkning. FNs resolutioner fastslår også, at den internationale indsats bedstgennemføres i et tæt samspil mellem de politiske, civile og militære indsatser. Mandatet for den internationalesikkerheds- og stabiliseringsstyrke (ISAF) blev etableret i FN sikkerhedsrådsresolution 1386 fra 2001 somfølge af terrorangrebet den 11. september samme år. ISAF skal bistå de afghanske myndigheder med atvaretage og udbrede sikkerheden i landet, og skal medvirke til at etablere og træne de afghanske sikkerhedsstyrker(s. 4)..107

Danmark arbejder i overensstemmelse med gældende internationale konventioner og principper om goddonorpraksis inden for udviklings- og humanitært bistandssamarbejde,ligesom Danmark arbejder bredt for atdisse respekteres af øvrige aktører (s. 5).Udtrykkes strategiens hensigter utilslørede eller skjult?Danmark vil sikre at den danske befolkning har adgang til et kvalificeret billede af den internationale og danskeindsats i Afghanistan, herunder kommunikere og dokumentere fremskridt og resultater til fordel for enengageret og nuanceret offentlig debat i Danmark (s. 41).Udtrykker strategien nogen form for tidsbestemt evaluering og justering?Der vil årligt blive rapporteret på fremdriften i strategien. Såfremt der opstår væsentlige ændringer i situationen,vil en tilpasning af strategien være nødvendig. (s. 3).Making Strategy.Er der i strategien spor, der peger tilbage på en tværministeriel (”tvær- magtinstrument”) koordination?Indsatsen er tillige i overensstemmelse med Danmarks udviklingspolitiske målsætninger herunder fattigdomsbekæmpelse(s. 1).Kvinders vilkår og rettigheder, bekæmpelse af narkotikaøkonomien og god regeringsførelse vil indgå somtværgående hensyn (s. 2).Bruges værdier eller interesser som argument for strategiens mål?Det overordnede formål med den danske indsats i Afghanistan er at bidrage til national, regional og globalsikkerhed ved at forhindre, at landet igen bliver et fristed for terrorister. Samtidig skal den danske indsatsbidrage til fremvæksten af et stabilt og mere udviklet Afghanistan, som kan tage vare på egen sikkerhed,fortsætte en demokratisk udvikling og fremme respekten for menneskerettigheder (s.1).Danmark vil fortsat presse på for fremskridt inden for demokrati, fremskridt på menneskerettighedsområdetsamt gennemførelse af konkrete tiltag, som kan dæmme op for korruptionen…..(s. 2).Er kulturen i strategien udtryk for en aggressiv eller neutral strategi?Den politiske proces i Afghanistan er karakteriseret af en fortsat værdikamp i brydningen mellem en traditionelstammekultur, fundamentalisme og en spirende modernisering med vægt på demokrati, frihed og retfærdighed.Landets fundamentalistiske mindretal udfordrer løbende både den afghanske regering og det internationalesamfund for at standse en fortsat progressiv udvikling. Afghanistans forfatning fastslår, at Afghanistaner en demokratisk islamisk stat, hvor ingen lov må være i strid med islam. Menneskerettighederne erindskrevet i den afghanske forfatning, og den afghanske regering har underskrevet de fleste menneskerettighedskonventioner(s. 17).Executing Strategy.Er det muligt at spore, hvorledes strategien tager højde for uforudsete tilstande og/eller viser forståelse for,at sådanne må forventes at opstå?Der vil årligt blive rapporteret på fremdriften i strategien. Såfremt der opstår væsentlige ændringer i situationen,vil en tilpasning af strategien være nødvendig (s. 3).Det er erfaringen, at den skiftende sikkerhedssituation medfører, at der hurtigt kan opstå behov for at gennemføresituationsbestemte tilpasninger eller forstærkninger af de danske indsatser. Eksempler herpå erbeslutningen om udsendelse af kampvogne til Helmand i 2007 (s. 15).Blandt de vigtigste risikofaktorer er: En forværret sikkerhedssituation…..Et komplekst trusselsbillede ogkomplicerede etniske, klan- og regionale strukturer….Faldende international støtte…..Den manglende menneskeligeog institutionelle kapacitet på alle niveauer sætter en absolut grænse for…..Korruption, manglendepolitisk lederskab eller tilbageslag for den demokratiske proces…..Narkotikaøkonomiens…..En forværretsituation i Pakistan (s. 29).Forlader strategien sig på en eller flere strategityper og er der en sammenhæng til de magtinstrumenter, somhar en rolle i strategien?-108

Er der sammenhæng mellem strategiens geografiske indsættelsesområde og magtinstrumenternes kapaciteter,herunder rådige teknologi og logistiske organisation?Geografisk vil Danmark fokusere en del af indsatsen på den sydlige Helmandprovins, hvor Taliban og andreoprørere fortsat opererer, og hvor sikkerhedssituation på trods af fremskridt fortsat giver grobund for radikaliseringog hindrer et opgør med narkotikaøkonomien (s. 2).De landmilitære elementer i det danske styrkebidrag ventes i løbet af perioden yderligere koncentreret i detsydlige Afghanistan. Dermed har Danmark valgt at sætte kræfterne ind der, hvor Danmark gør den størsteforskel. Så længe det danske styrkebidrag er koncentreret i Helmand, vil der blive afsat midler til dels hurtigtvirkendeprojekter, dels til en langsigtet indsats, herunder i uddannelsessektorer, hvor Danmark er leaddonor.Der vil endvidere blive udsendt civile rådgivere. Dette bidrag er fleksibelt og vil løbende blive justeret ilyset af udviklingen i de aktuelle behov og muligheder i Helmand (s. 28).Er strategien formuleret således, at den indeholder en strategisk tidsramme, som ser længere frem end deoperative og taktiske niveauer, hvormed den kan tjene som pejlemærke for den operative og taktiske planlægning,herunder doktrinudvikling?Consequences for Strategy.Udtrykker strategien, hvilke effekter det operative og/eller taktiske niveau skal opnå?Samspillet mellem politiske, militære og civile indsatser er et centralt element i Afghanistan Compact bådepå det strategiske og operationelle plan, hvilket afspejles i Afghanistan Compacts 3 søjler: (1) Sikkerhed; (2)God regeringsførelse, menneskerettigheder og retssikkerhed; (3) Økonomisk og social udvikling. Der opstillesinden for hver af de 3 søjler en række benchmarks, som det internationale samfund og de afghanskemyndigheder arbejder på at opfylde (s. 4).Den danske indsats er detaljeret beskrevet i de årlige Helmandplaner,hvori der også er opsat målsætninger,som giver mulighed for løbende at vurdere fremdriften i indsatsen (s. 28).109

HJÆLPESKEMA TIL GENNEMFØRELSE AF ANALYSEN AF GRADEN HVORMEDGRAYS THE GENERAL THEORY OF STRATEGY KOMMER TIL UDTRYK I DAN-MARKS UDVIKLINGSSTRATEGIAnalysen gennemføres under anvendelse af nedenstående målepunkter.Nature and character of Strategy.Optræder emnet ”statens sikkerhed” i strategien?-Optræder statens fire magtinstrumenter i strategien?Danmark vil arbejde for styrket samtænkning af de danske diplomatiske, bistandsmæssige og sikkerhedsmæssigeindsatser og samtidig sikre sammenhæng og koordination mellem disse og de humanitære indsatserinden for rammerne af de grundlæggende humanitære principper om medmenneskelighed, neutralitet,upartiskhed og uafhængighed.Som led i udmøntningen af forsvarsforliget etableredes i marts 2010 en ny tværministeriel samtænkningsstrukturmed deltagelse af Statsministeriet, Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet og Justitsministeriet meddet formål at styrke Danmarks evne til at foretage stabiliserings- og genopbygningsopgaver. Ministerierneskal i en styregruppe udarbejde fælles indstillinger til udenrigs-, udviklings- og forsvarsministeren. Én af hovedopgavernevil være forvaltning af den nye globalramme på 150 mio. kroner årligt (både udviklingsbistandog ikke-udviklingsbistand) (s. 26).Denne strategi præsenterer de centrale politiske prioriteter, værdier og principper for dansk udviklingspolitik.Strategien udgør således den overordnede ramme for Danmarks udviklingssamarbejde. Finansloven fastsætterårligt de økonomiske rammer for udviklingssamarbejdet. Det niveau for udviklingsbistanden, der fastlæggespå finansloven, samt de involverede ministeriers eksisterende økonomiske rammer vil finansiereudmøntningen af den nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, idet den enstrengede administrationaf udviklingsbistanden fastholdes i Udenrigsministeriet. Strategien vil blive udmøntet af Udenrigsministeriet isamarbejde med relevante ministerier og andre partnere. Udmøntningen vil tage udgangspunkt i gældendetematiske strategier som f.eks. Civilsamfundsstrategien og eksisterende retningslinjer. Udmøntningen vilblive understøttet af handlingsplaner for de enkelte prioritetsområder. Endvidere vil der være konkret udmøntningaf strategien i de enkelte partnerlande, i forhold til organisationer og andre samarbejdspartnere ogi forhold til valg af de konkrete udviklingspolitiske instrumenter (s. 31).Optræder der i strategien et klart mål – i form af en ”fjende”, en trussel eller en forhindring, som strategienskal nedkæmpe,inddæmme eller omgå?FN’s 2015 Mål er verdenssamfundets håndslag på i samarbejde at nå konkrete mål for fattigdomsbekæmpelseog bæredygtig udvikling i 2015. Målene er rettesnor for dansk udviklingspolitik. Frihed, demokrati ogmenneskerettigheder er sammen med bæredygtig økonomisk vækst forudsætninger for at nå FN’s 2015 Mål.Danmark vil i sit udviklingspolitiske engagement særligt fokusere på fem politiske prioriteter: Frihed, demokratiog menneskerettigheder. Vækst og beskæftigelse. Ligestilling. Stabilitet og skrøbelighed. Miljø og klima.(s.7).Kina, Indien, Brasilien, Sydafrika og arabiske lande spiller en stadig større international rolle – både i detmultilaterale samarbejde og i udviklingslandene. Disse lande er også med til at ændre dynamikken i det multilateralesamarbejde og i udviklingslandene. De har ikke altid samme interesser og værdier som de traditionelledonorer og arbejder ikke altid efter samme principper. De viser alternative udviklingsmodeller og stillerandre krav til deres samarbejdspartnere. Det udfordrer de traditionelle donorers rolle og de gældende principperog værdier i udviklingssamarbejdet (s. 9).Globale miljø-, energi- og klimapolitikker skal bidrage til at modgå stadig flere naturkatastrofer, øget ressourceknaphed,sult, migration og globale konflikter i verdens fattigste områder (s. 28).110

Er der en synlig sammenhæng mellem det politiske mål og strategiens opgaveanvisning til magtinstrumenterne?-Udtrykker strategien en afhængighed af sin kontekst?Vi bliver stadig klogere på, hvad der virker og ikke virker i udviklingsbistanden, og vi skal lytte til vores udviklingspartneresønsker og prioriteter for udvikling. Vi skylder f.eks. at lytte til afrikanske lederes anbefalingerom privatsektordrevet økonomisk vækst og beskæftigelse som en vej ud af fattigdom (s. 5).Det samlede danske engagement skal målrettes, så det bedst muligt understøtter udviklingen i det enkelteland. Derfor skal det være tilpasset nationale og regionale forhold (s. 11).Hvorledes udtrykker strategien sig om internationale love og institutioner?Danmarks udviklingspolitik tager derfor udgangspunkt i universelle menneskerettigheder og fundamentalefrihedsrettigheder, som de er nedfældet i FN-pagten og Verdenserklæringen om Menneskerettigheder (s. 4).Det multilaterale system er normsættende og har global legitimitet og tilstedeværelse. Samtidig udgør detmultilaterale samarbejde en platform for dialog – også med partnere, som vi er uenige med (s. 8).Udtrykkes strategiens hensigter utilslørede eller skjult?Udviklingspolitik er også realpolitik. Danmark har en klar egeninteresse i at fremme udvikling og fundamentaleværdier gennem aktiv og målrettet deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde. Tyve år efter Murensfald ved vi, at demokrati og markedsøkonomi ikke kan tages for givet. Der er stadig behov for at kæmpefor, at mennesker i andre lande kan leve frit og uden fattigdom (s. 4)Langsigtede partnerskaber er udgangspunktet for Danmarks engagement. Det skaber størst troværdighedog giver de bedste muligheder for at skabe resultater. Det danske engagement i partnerskaber vil være robust,fleksibelt og handlekraftigt. Robust nok til at tåle pres og tilbageslag; fleksibelt nok til at tilpasse siglokale forhold og ændringer; og handlekraftigt nok til at agere under vanskelige vilkår og gribe muligheder.Det kræver risikovillighed og vedholdenhed. Og det kræver grundlæggende politisk og folkelig opbakning tildansk udviklingspolitik (s. 8).Udtrykker strategien nogen form for tidsbestemt evaluering og justering?Danmark vil følge udviklingen i partnerlande og organisationer tæt. Resultaterne af vores fælles indsatserskal måles. Der må ikke være tvivl om, hvad vi vil opnå og hvornår. I et gensidigt forpligtende samarbejdemed partnerlande, organisationer og andre udviklingspartnere vil vi opstille konkrete mål og følge fremgang,så vi kan se, hvilke resultater, vi skaber, og tilpasse vores indsatser herefter (s. 31)..Making Strategy.Er der i strategien spor, der peger tilbage på en tværministeriel (”tvær- magtinstrument”) koordination?-Bruges værdier eller interesser som argument for strategiens mål?Danmarks udviklingspolitik hviler på en grundlæggende opfattelse af, at alle mennesker er født frie og ligemed umistelige rettigheder (s. 4).Danmarks udviklingspolitik tager derfor udgangspunkt i universelle menneskerettigheder og fundamentalefrihedsrettigheder, som de er ned-fældet i FN-pagten og Verdenserklæringen om Menneskerettigheder (s.4).Frihed til at leve et liv i værdighed, i retfærdige og åbne samfund, hvor hver enkelt har ret til at tænke og ytresig frit (s. 4).Som borgere i et af verdens mest velstillede samfund påtager vi danskere os gerne vores del af et globaltansvar. Vi vil gennem udviklingspolitikken fremme den frihed, vi selv nyder. Vi tror på menneskers grundlæggenderet til et liv i frihed og værdighed og er rede til at give vores bidrag hertil (s. 4).111

Som en ekstra og ikke ubetydelig gevinst kan økonomisk udvikling og stabilitet i verdens fattigste lande påsigt også skabe markeder for Danmark. Vi lever i et globalt skæbnefællesskab, hvor Danmark i samarbejdemed andre har en interesse i at bidrage til en bæredygtig, fri og fredelig verden til gavn for nuværende ogkommende generationer. En verden med frihed og muligheder for alle er til fælles fordel.Er kulturen i strategien udtryk for en aggressiv eller neutral strategi?For at udnytte frihed skal man kunne gribe politiske, økonomiske og sociale muligheder. Det kan man ikke,hvis man dør af malaria, inden man fylder fem år. Hvis skolegang og lærdom af økonomiske eller kulturelleårsager er en umulighed. Hvis konflikt, despotiske diktatorer eller klimaforandringer driver en på flugt, ellerhvis det nærmeste marked eller rene vand befinder sig en dagsrejse væk (s. 4).Erfaringerne viser, at det er vigtigt også at få utraditionelle grupper i tale og eksempelvis skabe bedre forståelsemellem trosbaserede eller etniske grupper (s. 27).Executing Strategy.Er det muligt at spore, hvorledes strategien tager højde for uforudsete tilstande og/eller viser forståelse for,at sådanne må forventes at opstå?At skabe forandring kræver et engagement, der er vedholdende, fleksibelt og risikovilligt. Udvikling og forandringskabes ikke fra den ene dag til den anden. Forandringer er ofte svære og tidskrævende processer. Derkan være modstridende interesser, værdier og vilje til både at fremme og modvirke forandring. Men forandringtil det bedre er afgørende for at skabe varige forbedringer i levevilkårene for de fattigste mennesker iverden (s. 6).Forlader strategien sig på en eller flere strategityper og er der en sammenhæng til de magtinstrumenter, somhar en rolle i strategien?Vi vil søge at koordinere reaktioner på en negativ udvikling i et partnerland med andre donorer – i særdeleshedinden for EU-kredsen (s. 12)..Er der sammenhæng mellem strategiens geografiske indsættelsesområde og magtinstrumenternes kapaciteter,herunder rådige teknologi og logistiske organisation?Danmark skal ikke sprede sit engagement på for mange lande. Resultater og gennemslagskraft kræver fokuseringi form af et større engagement i et mindre antal lande. Vi vil derfor fokusere på et begrænset antalpartnerlande og reducere antallet af lande, der modtager dansk bilateral bistand, i forhold til i dag (s. 11).Er strategien formuleret således, at den indeholder en strategisk tidsramme, som ser længere frem end deoperative og taktiske niveauer, hvormed den kan tjene som pejlemærke for den operative og taktiske planlægning,herunder doktrinudvikling?En målrettet og vedholdende udviklingsindsats kræver derfor risikovillighed (s. 6).Consequences for Strategy.Udtrykker strategien, hvilke effekter det operative og/eller taktiske niveau skal opnå?Udviklingsresultater skal dokumenteres, evalueres og kommunikeres. Viden om, hvad der virker og ikkevirker, giver mulighed for løbende at forbedre vores engagement. Danmark vil videreudvikle måling af resultater.Udviklingssamarbejdet handler ikke bare om bygning af brønde og retssale, men også om mindrehåndfaste og målelige forandringer, såsom opbygning af myndighedernes kapacitet til at levere serviceydelser,større anerkendelse af kvinders rettigheder og fremme af forsoning i konfliktområder (s. 13).112

HJÆLPESKEMA TIL GENNEMFØRELSE AF ANALYSEN AF GRADEN HVORMEDGRAYS THE GENERAL THEORY OF STRATEGY KOMMER TIL UDTRYK ISTORBRITANNIENS”A STRONG BRITAIN IN AN AGE OF UNCERTAINTY”Analysen gennemføres under anvendelse af nedenstående målepunkter.Nature and character of Strategy.Optræder emnet ”statens sikkerhed” i strategien?In a world of startling change, the first duty of the Government remains: the security of our country (s. 3).Today, Britain faces a different and more complex range of threats from a myriad of sources. Terrorism, cyberattack, unconventional attacks using chemical, nuclear or biological weapons, as well as large scaleaccidents or natural hazards – anyone could do grave damage to our country (s. 3).In order to protect our interests at home, we must project our influence abroad. As the global balance ofpower shifts, it will become harder for us to do so. But we should be under no illusion that our national interestrequires our continued full and active engagement in world affairs. It requires our economy to competewith the strongest and the best and our entire government effort overseas must be geared to promote ourtrade, the lifeblood of our economy. But our international role extends beyond the commercial balance sheet,vital though it is (s. 4).Unlike the last Government, our strategy sets clear priorities – counter-terrorism, cyber, international militarycrises and disasters such as floods. The highest priority does not always mean the most resources, but itgives a clear focus to the Government’s effort (s. 5). Brede sikbegreb.The Coalition Government has given national security the highest priority (s. 9).The National Security Strategy of the United Kingdom is: to use all our national capabilities to build Britain’sprosperity, extend our nation’s influence in the world and strengthen our security. The networks we use tobuild our prosperity we will also use to build our security (s. 9).The National Security Council has reached a clear conclusion that Britain’s national interest requires us toreject any notion of the shrinkage of our influence (s. 10).As a result we face no major state threat at present and no existential threat to our security, freedom orprosperity…..But we cannot be complacent. The world will change. Our National Security Strategy needsto position us for the future as well as the present (s. 15)..The NSRA was put to the National Security Council. On that basis, the National Security Council identified15 generic priority risk types, and allocated them into three tiers as outlined in the following table (s. 26).Optræder statens fire magtinstrumenter i strategien?Third, we are going to place much more emphasis on spotting emerging risks and dealing with them beforethey become crises. To do that, we need to draw together, and use, all the instruments of national power, sothat the sum of the British effort is much bigger than its component parts. Our diplomats must thoroughlyunderstand the local situation on the ground so they can influence it; our development professionals must befully involved in deploying our world-class development programme to help improve security in countries likePakistan; our intelligence agencies have their crucial part to play in detecting threats and preventing themfrom turning into carnage on our streets (s. 5).This National Security Strategy and the Strategic Defence and Security Review mobilise the whole of Governmentbehind the protection of this country’s security interests (s. 6).Optræder der i strategien et klart mål – i form af en ”fjende”, en trussel eller en forhindring, som strategienskal nedkæmpe, inddæmme eller omgå?These new threats can emanate from states, but also from non state actors: terrorists, home-grown or overseas;insurgents; or criminals. The security of our energy supplies increasingly depends on fossil fuels lo-113

cated in some of the most unstable parts of the planet. Nuclear proliferation is a growing danger. Our securityis vulnerable to the effects of climate change and its impact on food and water supply. So the concept ofnational security in 2010 is very different to what it was ten or twenty, let alone fifty or a hundred years ago(s. 3).Geographically Britain is an island, but economically and politically it is a vital link in the global network. Thatopenness brings great opportunities, but also vulnerabilities. We know that terrorist groups like Al Qaeda aredetermined to exploit our openness to attack us, and plot to kill as many of our citizens as possible or to inflicta crushing blow to our economy. It is the most pressing threat we face today (s. 3).Any strategy for our national security must begin with the role we want Britain to play in the modern world (s.4).Al Qaeda remains the most potent terrorist threat to the UK….. We are at a crucial stage in internationalefforts to prevent nuclear proliferation in the Middle East….. Organised crime affects our interests and thelives of our people at home and abroad….. Traditional espionage continues to pose a threat to British interests,with the commercial sector under threat alongside our diplomatic and defence interests….. enabled theuse of cyberspace as a means of espionage….. At home there remains a serious and persistent threat fromresidual terrorist groups linked to Northern Ireland…..be ready at any time to deal with the possibility of majornatural hazards or accidents and be resilient in handling and recovering from their effects…..9 However, thelargest single challenge facing the Government affects both national security and all other areas of publicpolicy. Our most urgent task is to return our nation’s finances to a sustainable footing and bring sense to theprofligacy and lack of planning that we inherited (s. 14).Er der en synlig sammenhæng mellem det politiske mål og strategiens opgaveanvisning til magtinstrumenterne?But a strategy is of little value without the tools to implement it, so alongside this National Security Strategywe will tomorrow publish a Strategic Defence and Security Review. This will describe how we will equip ourArmed Forces, our police and intelligence agencies to tackle current and future threats as effectively as theydealt with those of the past (s. 3).That is why the National Security Council has considered together our National Security Strategy and theStrategic Defence and Security Review. The general approach and overall priorities are set out in the NationalSecurity Strategy, and the detailed conclusions and decisions on resources follow in the Strategic Defenceand Security Review. Both the Strategy and the Review take account of a wide range of contributionsand ideas from parliamentarians, from many experts outside government and from consultation with the privatesector and with allies (s. 10).Udtrykker strategien en afhængighed af sin kontekst?This Strategy outlines the international context in which we can best pursue our interests: through a commitmentto collective security via a rules-based international system and our key alliances, notably with theUnited States of America (US); through an open global economy that drives wealth creation across theworld; and through effective and reformed international institutions including the North Atlantic Treaty Organisation(NATO), as the anchor of transatlantic security, and our vital partnership in the European Union(EU) (s. 10).A strategy must reflect the context in which it is developed, the particular strengths and skills that we canbring to bear (our areas of comparative advantage); be clear, but also flexible, to take account of uncertaintyand change. It must also take account of the activities of others: the positive contributions of allies and partnersand of the private sector; and the negative effect of adversaries seeking to thwart our objectives. Thereforea strategy must also be based on creative insight into how best to achieve our own objectives and preventadversaries from achieving theirs. It must balance the ends, ways and means. The ways and means bywhich we seek to achieve our objectives must be appropriate and sufficient and the objectives must also berealistic in light of the means available (s.10).Hvorledes udtrykker strategien sig om internationale love og institutioner?114

To respond we need to enhance our reach and influence. We should aim to reinforce existing internationalinstitutions such as the UN and the emerging ones such as the G20 so as to preserve the best of the rulesbasedinternational system (s. 15).Udtrykkes strategiens hensigter utilslørede eller skjult?To do so requires us to project power and to use our unique network of alliances and relationships – principallywith the United States of America, but also as a member of the European Union and NATO, and apermanent member of the UN Security Council. We must also maintain the capability to act well beyond ourshores and work with our allies to have a strategic presence wherever we need it (s. 4).Ensuring a secure and resilient UK – protecting our people, economy, infrastructure, territory and way of lifefrom all major risks that can affect us directly; andshaping a stable world – actions beyond our borders to reduce the likelihood of specific risks affecting theUK or our direct interests overseas (s. 10 – 11).Above all, we act to maintain our way of life: to protect our people and the freedoms we have built for ourselves,and the values of our society and institutions (s. 22).Udtrykker strategien nogen form for tidsbestemt evaluering og justering?The National Security Council will be responsible for overseeing the implementation of this National SecurityStrategy and of the Strategic Defence and Security Review decisions. Lead ministers will have responsibilityfor coordinating priority areas of work across government, supported by officials, to implement the strategyand the review. We will publish an annual report of progress on implementation for scrutiny by the Joint ParliamentaryCommittee on the National Security Strategy, and we commit to producing a new National SecurityStrategy and Strategic Defence and Security Review every five years (s. 11).We will review the full NSRA (National Security Risk Assessment) every two years (s. 25).Making Strategy.Er der i strategien spor, der peger tilbage på en tværministeriel (”tvær- magtinstrument”) koordination?In an age of uncertainty, we need to be able to act quickly and effectively to address new and evolvingthreats to our security. That means having access to the best possible advice, and crucially, the right peoplearound the table when decisions are made. It means considering national security issues in the round, recognisingthat when it comes to national security, foreign and domestic policy are not separate issues, but twohalves of one picture (s. 5).All Government departments and agencies will need to work flexibly to ensure they give the agreed priority tonational security risks and opportunities within their policies and programmes. Departments will be supportedto deliver against these priorities by leaner, better coordinated structures and processes under the NationalSecurity Council. The National Security Council will continue to meet and take decisions every week, informedby up to date intelligence and assessment of risks and threats (s. 34).Implementation of the National Security Strategy, and the Strategic Defence and Security Review, as awhole, will be driven from the centre by a cross-departmental Implementation Board chaired by the CabinetOffice and attended by lead officials. It will monitor progress, risks and issues and to identify areas of concern.This Board will provide regular updates to the Prime Minister and National Security Council (s. 34).Bruges værdier eller interesser som argument for strategiens mål?Our national interest requires us to stand up for the values our country believes in – the rule of law, democracy,free speech, tolerance and human rights. Those are the attributes for which Britain is admired in theworld and we must continue to advance them, because Britain will be safer if our values are upheld and respectedin the world (s. 4).The National Security Council has reached a clear conclusion that Britain’s national interest requires us toreject any notion of the shrinkage of our influence…..Our national interest comprises our security, prosperityand freedom….. Our outlook will be characterised by flexibility and resilience and underpinned by a firmcommitment to human rights, justice and the rule of law (s. 10).115

Greater demand for scarce natural resources is attracting interest in countries which control those resources.Action by them to restrict exports and stockpiling by other countries in response could undermine certainstrategic industrial sectors in the UK (for example restrictions on exports of rare earth metals, a key componentof various low carbon and military technologies). Competition for resources may also increase the prospectof global conflicts over access to them (s. 18).Er kulturen i strategien udtryk for en aggressiv eller neutral strategi?Aggressiv strategi. Os. Ikke dem.Executing Strategy.Er det muligt at spore, hvorledes strategien tager højde for uforudsete tilstande og/eller viser forståelse for,at sådanne må forventes at opstå?In an age of uncertainty, we are continually facing new and unforeseen threats to our security. More thantwenty years ago, as Soviet forces left Afghanistan, it would hardly have seemed credible to suggest that itwould be British forces fighting there in 2010. But after 9/11 and 7/7 our national security demanded that wecommit our forces in ways that we could not previously have anticipated. Iraq and Afghanistan have placedhuge and unexpected demands on Britain’s national security arrangements (s. 4)Third, we are going to place much more emphasis on spotting emerging risks and dealing with them beforethey become crises. To do that, we need to draw together, and use, all the instruments of national power, sothat the sum of the British effort is much bigger than its component parts. Our diplomats must thoroughlyunderstand the local situation on the ground so they can influence it; our development professionals must befully involved in deploying our world-class development programme to help improve security in countries likePakistan; our intelligence agencies have their crucial part to play in detecting threats and preventing themfrom turning into carnage on our streets (s. 5).We must scan the horizon, identify possible future developments and prepare for them. We must be preparedfor alternative futures based on key trends, building in the adaptability to respond to different possibilities(s. 15).Since the events of 11 September 2001 we have become used to focusing on non-state actors as the mainnational security threat we face. That remains true for now. International terrorism is still our principal currentnational security threat. But over the next 20 years, we may face security threats from a range of sources:rather than having one clear type of threat around which to organise our planning (s. 18).The NSRA (National Security Risk Assesment) informs strategic judgement. It is not a forecast. We cannotpredict with total accuracy the nature or source of the next major national security incident we will face. But ithelps us make choices. In particular, it helps us prioritise the risks which represent the most pressing securityconcerns in order to identify the actions and resources needed to deliver our responses to those risks (s.26).Forlader strategien sig på en eller flere strategityper og er der en sammenhæng til de magtinstrumenter, somhar en rolle i strategien?-Er der sammenhæng mellem strategiens geografiske indsættelsesområde og magtinstrumenternes kapaciteter,herunder rådige teknologi og logistiske organisation?That is why the National Security Council has considered together our National Security Strategy and theStrategic Defence and Security Review. The general approach and overall priorities are set out in the NationalSecurity Strategy, and the detailed conclusions and decisions on resources follow in the Strategic Defenceand Security Review. Both the Strategy and the Review take account of a wide range of contributionsand ideas from parliamentarians, from many experts outside government and from consultation with the privatesector and with allies (s. 10).Er strategien formuleret således, at den indeholder en strategisk tidsramme, som ser længere frem end deoperative og taktiske niveauer, hvormed den kan tjene som pejlemærke for den operative og taktiske planlægning,herunder doktrinudvikling?116

We have conducted the first ever National Security Risk Assessment (NSRA) to assess and prioritise allmajor areas of national security risk – domestic and overseas…..Subject-matter experts, analysts and intelligencespecialists were asked to identify the full range of existing and potential risks to our national securitywhich might materialise over a five and 20 year horizon (s. 25).Consequences for Strategy.Udtrykker strategien, hvilke effekter det operative og/eller taktiske niveau skal opnå?A national security strategy, like any strategy, must be a combination of ends (what we are seeking toachieve), ways (the ways by which we seek to achieve those ends) and means (the resources we can devoteto achieving the ends) (s. 10).117

HJÆLPESKEMA TIL GENNEMFØRELSE AF ANALYSEN AF GRADEN HVORMEDGRAYS THE GENERAL THEORY OF STRATEGY KOMMER TIL UDTRYK I NORGES”ET FORSVAR TIL VERN OM NORGES SIKKERHET, INTERESSER OG VERDIER”Analysen gennemføres under anvendelse af nedenstående målepunkter.Nature and character of Strategy.Optræder emnet ”statens sikkerhed” i strategien?Forsvaret er statens maktapparat for å kunne ivareta Norges sikkerhet mot eksterne trusler. Militærmakt erett av flere virkemidler en suveren stat har til å verne om sine interesser, sikre nasjonal selvstendighet ogpolitisk handlefrihet. Forsvarets grunnleggende funksjon er å beskytte og ivareta Norges sikkerhet, interesserog verdier (s. 9).Forsvaret skal, sammen med våre allierte, bidra til å forsvare Norges suverenitet og territorielle integritet, ogbidra til å forsvare og håndheve Norges suverene rettigheter (s.9).Forsvaret skal også bidra til å ivareta samfunnssikkerheten, noe som har blitt stadig viktigere med et endrettrusselbilde (s. 9).Norge trenger et forsvar for å bidra til å ivareta det grunnleggende og tidløse ansvar for å skape sikkerhet forstaten, befolkningen og samfunnet (s. 9).Optræder statens fire magtinstrumenter i strategien?For å ivareta norske sikkerhetsinteresser og internasjonal fred og stabilitet, må Forsvaret derfor både ses oganvendes i en nær sammenheng med andre sikkerhetspolitiske virkemidler. En god utnyttelse av samfunnetsressurser tilsier et nært samarbeid mellom militær og sivil side. I mange tilfeller vil Forsvaret ikke innehaden dominerende rolle, men allikevel være en viktig medspiller (s. 10).I arbeidet med å forebygge og møte de sikkerhetsutfordringer Norge vil kunne bli stilt overfor, må det tilstrebesen helhetlig tilnærming til bruken av militære og sivile virkemidler. En klar rolleforståelse der de ulikevirkemidler ses i sammenheng er viktig i denne forbindelse. Videre må det tilstrebes en tilnærming der bidragfra ulike myndigheter er gjensidig forsterkende elementer i en samlet innsats (s. 13).Optræder der i strategien et klart mål – i form af en ”fjende”, en trussel eller en forhindring som strategienskal nedkæmpe, inddæmme eller omgå?En videreføring av et velfungerende demokratisk samfunn, samt evne til en bærekraftig og miljøbevisst verdiskapning,forutsetter en stabil og fredelig utvikling. Et troverdig forsvar er statens mest grunnleggende virkemiddelfor å sikre fred og stabilitet (s. 9).Verdien av å kunne leve i fred og frihet er utgangspunktet for vårt ønske om å bidra aktivt til å opprettholdeog utvikle en internasjonal rettsorden, forsvare menneskerettigheter og styrke det mellomstatlige samarbeidet(s. 10).Behovet springer ut fra Norges geopolitiske plassering og strategiske interesser knyttet til ressursforvaltingeni våre nærområder. Denne dimensjonen ved vår sikkerhetspolitiske situasjon skiller oss fra mange av våreallierte og partnere, som i stor grad kan rendyrke sine forsvar mot internasjonal innsats (s. 12).Forsvaret vil i mange tilfeller være et virkemiddel for å bidra til å opprettholde stabilitet og medvirke til at Norgessikkerhetspolitiske rammebetingelser utvikles i en ønskelig retning. Dette vil ofte være den primære hensiktenmed anvendelse av militære styrker, enten det gjelder myndighetsutøvelse, suverenitetshevdelse ellerepisode- og krisehåndtering hjemme og ute (s. 12).Norge har verken en evne til, eller et mål om, alene å kunne forsvare seg mot mer omfattende trusler motegen sikkerhet. Norges forsvars- og krisehåndteringsevne avhenger av støtte fra allierte dersom situasjonenskulle eskalere til et nivå vi selv ikke kan håndtere. I et endret sikkerhetsbilde ivaretas også nasjonale sikkerhetsinteressergjennom flernasjonal krisehåndtering og militær innsats langt fra norske nærområder. Et118

vesentlig element i ivaretakelsen av Norges nasjonale sikkerhetsbehov er derfor å bidra til å dekke NATOsgrunnleggende fellesbehov, og å bidra med relevante og etterspurte kapasiteter til FN (s. 12).Norges posisjon i dagens globale sikkerhetsbilde henger fremfor alt sammen med to dimensjoner, begge avstor internasjonal, regional og nasjonal betydning:- Globaliseringsutfordringer og nye geopolitiske utviklingstrekk som understreker Norges sentrale posisjoni forhold til de strategisk viktige nordområdene, som i senere år har fått økt internasjonal oppmerksomhet,politisk, økonomisk og miljømessig.- Regional ressursforvaltning hvor Norge har en sentral posisjon med hensyn til både energi og fiskeriressurser,og som på ressursområdet gjør at vi har en langt større strategisk tyngde enn landetsstørrelse og folketall ellers skulle tilsi (s. 15).Forsvarets mest sentrale rolle er å bidra til å sikre norsk suverenitet og forebygge og håndtere sikkerhetsutfordringeri våre nærområder, for derigjennom å bidra til ivaretakelse av vår sikkerhet, interesser, verdier ogtil regional stabilitet. Dette tilsier også vekt på nasjonale oppgaver som suverenitetshevdelse og krisehåndtering,gjennom militær tilstedeværelse. Globaliseringsutfordringene er samtidig det klareste uttrykk for atnorsk sikkerhet vil kunne påvirkes sterkt av utviklingen internasjonalt (s. 15).Utviklingen i land som Kina, India og Russland gjør at vi beveger oss fra en unipolar til en mer multipolærverdensorden. Som følge av dette ser vi en økende tendens til stormaktsrivalisering. Territorialstaten ogstatssikkerheten synes også å få økt betydning, med konsekvenser også i våre nærområder, både på detpolitiske, ressursmessige og militære området (s. 16).For Norge er dette først og fremst snakk om en trussel mot samfunnssikkerheten, men potensielt også motvår statssikkerhet. Interne og grenseoverskridende konflikter, har også alvorlige konsekvenser, både lokaltog regionalt, ikke minst for menneskerettigheter, regional stabilitet og lokal samfunnsutvikling (s. 16).Nordområdenes strategiske betydning, både økonomisk, miljømessig og militært, kombinert med usikkerhetknyttet til utviklingen i Russland, tilsier at dette er et område som må ha høy prioritet, også innen sikkerhetsogforsvarspolitikken (s. 16).Sammenlignet med USA og Kina vil Russland i første rekke være en regional stormakt. Russland vil imidlertidi kraft av sitt territorium, råvarer og til dels militære evne kunne spille en betydelig rolle, både i forhold tilKaukasus, Sentral-Asia og Europa, inkludert de nordiske land (s. 25).Norsk sikkerhet er også preget av stadig sterkere påvirkning fra globale utfordringer, inkludert internasjonalterrorisme, spredning av masseødeleggelsesvåpen, miljøødeleggelser og kamp om strategiske råvarer. Disseutfordringene er imidlertid annerledes enn utfordringer mot tradisjonell statssikkerhet; trusselen retter segvel så mye mot sårbarheten i åpne moderne samfunn som mot våre militære styrker. Samtidig fortsetterregionale og etniske konflikter, med alvorlige konsekvenser, både i de aktuelle områder, og mer allment i forholdtil respekten for menneskerettigheter og regional stabilitet (s. 40).Er der en synlig sammenhæng mellem det politiske mål og strategiens opgaveanvisning til magtinstrumenterne?Et moderne og fleksibelt innsatsforsvar som bidrar til å møte felles utfordringer internasjonalt, underbyggerogså Norges troverdighet og gjennomslagskraft på andre områder og i et bredere perspektiv, og som enrelevant aktør internasjonalt. Troverdige og relevante styrkebidrag, gir ikke minst for mindre land som Norge,også en påvirkningskraft i internasjonal politikk (s. 10).Regjeringen legger vekt på at militærmaktens rolle først og fremst er å bidra til å skape et grunnlag for åetablere og gjennomføre politiske løsninger (s. 10).Forsvarets evne til å løse sine oppgaver er det som er avgjørende for om Norge har et effektivt og godt forsvar.Forsvarets hovedleveranse er operativ evne (s. 14).Ivaretakelsen av våre samlede interesser og verdier skjer derfor i dag gjennom Forsvarets aktive deltakelsebåde hjemme og ute, og det ligger ingen motsetning i dette (s. 15).119

Forsvarspolitiske målsettinger:- Alene og sammen med allierte sikre norsk suverenitet, norske rettigheter, interesser og verdier, samtbevare norsk handlefrihet mot militært og annet press.- Gjennom deltakelse i flernasjonale fredsoperasjoner forankret i et klart og utvetydig folkerettsliggrunnlag og internasjonalt forsvarssamarbeid, bidra til fred, stabilitet, håndhevelse av internasjonalrett og respekt for menneskerettighetene, samt forebygge bruk av makt fra stater og ikke-statlige aktørermot norsk og internasjonal sikkerhet.- Sammen med allierte bidra til kollektivt forsvar av Norge og andre allierte i henhold til våre allianseforpliktelser,og til å møte ulike typer an-slag og angrep for å sikre norsk og kollektiv sikkerhet.- Bidra til å ivareta norsk samfunnssikkerhet, redde liv og begrense konsekvenser av ulykker, katastrofer,anslag og angrep fra statlige og ikke-statlige aktører.- Operasjonaliseringen av de forsvarspolitiske målene skjer gjennom forsvarskonseptet, som angir degrunnleggende prinsippene for Forsvarets struktur, organisasjon og virksomhet (s. 17).Udtrykker strategien en afhængighed af sin kontekst?Norge er, som en integrert del av det internasjonale samfunn, nødt til å ivareta sine interesser i et samvirkemed andre, i en større helhet (s. 10).Forsvarsevne og forsvarsvilje henger i denne forbindelse nært sammen. Forsvaret må oppfattes som relevantog troverdig, både av Norges omgivelser og av det norske samfunnet. Det er bred støtte i befolkningentil at Norge skal ha et militært forsvar. Denne støtten må kontinuerlig bekreftes og vedlikeholdes gjennom åsikre en bred forankring av Forsvaret som en integrert del av samfunnet og ved å skape tillit til at ressursenebrukes til fellesskapets beste. Dette stiller høye krav til den videre utvikling og modernisering av Forsvaret,og til kommunikasjon, dialog og åpenhet rundt Forsvarets virksomhet (s. 13).Løsninger på de aller fleste sikkerhetsutfordringer kan bare skapes gjennom et nært samarbeid med andre(s.10).Utformingen av norsk sikkerhetspolitikk må ta utgangspunkt i at selve sikkerhetsbegrepet har fått et bredereog mer sammensatt innhold. Det omfatter ikke lenger bare statssikkerheten, men også samfunnssikkerhetenog menneskelig sikkerhet. Den viktigste oppfatningen av sikkerhetspolitikkens formål har vært og er fortsattstatssikkerheten, som det grunnleggende sikkerhetsbehov knyttet til statens eksistens, suverenitet og integritet.Mens statssikkerheten i vår del av verden før 1990 var knyttet til trusselen om invasjon, har situasjonen etter1990 først og fremst vært preget av faren for ulike former for politisk og militært press, og begrensede episoder,kriser og anslag. Samtidig kan spredning og bruk av masseødeleggelsesvåpen i ytterste konsekvensføre til så omfattende skade at statens vitale interesser eller eksistens blir truet.Fremveksten av nye sikkerhetsutfordringer har dessuten resultert i at selve samfunnsstrukturen har blitt målfor anslag fra ikke-statlige aktører. En følge av dette er behovet for økt vekt på samfunnssikkerhet. Dettedreier seg om å ivareta sivilbefolkningens trygghet og sikre sentrale samfunnsfunksjoner og viktig infrastrukturmot angrep og annen skade, men uten at statens eksistens er truet (s. 24).Hvorledes udtrykker strategien sig om internationale love og institutioner?Videre skal Forsvaret bidra til kollektivt forsvar og flernasjonal krisehåndtering, og til arbeidet for internasjonalfred og sikkerhet innenfor rammen av folkeretten og FN-pakten (s. 9).Norge er, som en integrert del av det internasjonale samfunn, nødt til å ivareta sine interesser i et samvirkemed andre, i en større helhet (s. 10).Den internasjonale utvikling understreker at Norge fortsatt er tjent med at utfordringene løses med basis ifolkeretten og multilaterale sikkerhetsordninger, framfor alt FN. Videre er et effektivt og troverdig NATO, basertpå den kollektive sikkerhetsgaranti og tilpasset gjeldende utfordringer, fortsatt en grunnstein i norsk sikkerhetspolitikk.Norge har derfor en vital interesse av å bidra til at NATO forblir relevant, og styrker sin rollesom den primære rammen for transatlantisk sikkerhetssamarbeid (s. 16).En annen grunnleggende sikkerhetsinteresse er å bidra til en multilateral verdensorden under ledelse av FN,med vekt på folkeretten og universelle menneskerettigheter, som et uttrykk for internasjonal solidaritet og120

styrking av FN. Norge har videre en vital interesse av å opprettholde og forsterke det transatlantiske sikkerhetsfellesskapgjennom NATO (s. 17).Udtrykkes strategiens hensigter utilslørede eller skjult?Nordområdenes strategiske betydning, både økonomisk, miljømessig og militært, kombinert med usikkerhetknyttet til utviklingen i Russland, tilsier at dette er et område som må ha høy prioritet, også innen sikkerhetsogforsvarspolitikken (S. 16).Sikkerhetspolitiske målsettinger:- Å forebygge krig og fremveksten av ulike trusler mot norsk og kollektiv sikkerhet.- Å bidra til fred, stabilitet og videre utvikling av en FN-ledet internasjonal rettsorden.- Å ivareta norsk suverenitet, norske rettigheter, interesser og verdier og beskytte norsk handlefrihetoverfor politisk, militært og annet press.- Sammen med våre allierte forsvare Norge og NATO mot anslag og angrep.- Å sikre samfunnet mot anslag og angrep fra statlige og ikke-statlige aktører (s. 17).Udtrykker strategien nogen form for tidsbestemt evaluering og justering?-Making Strategy.Er der i strategien spor, der peger tilbage på en tværministeriel (”tvær- magtinstrument”) koordination?I arbeidet med proposisjonen har det blitt trukket på anbefalingene fra Forsvarspolitisk utvalg, jf. NOU2007:15, med representanter fra alle de politiske partiene på Stortinget, og forsvarssjefens Forsvarsstudie07. Det er i arbeidet med proposisjonen lagt stor vekt på bred inkludering og åpen debatt, med utstrakt dialogfor å fremme en mest mulig demokratisk prosess knyttet til den videre utviklingen av Forsvaret. Forsvarsdepartementethar mottatt innspill og synspunkter fra mange hold i det forberedende arbeidet, blantannet gjennom å innhente et bredt spekter av synspunkter på anbefalingene fra Forsvarspolitisk utvalg ogForsvarsstudien 07. Videre ble ordførere fra berørte kommuner invitert til en dialogkonferanse, og hele befolkningeninvitert til å fremme sine synspunkter gjennom et elektronisk rådslag – forsvarsdialog.no – påinternett (s. 14).Dagens komplekse sikkerhetspolitiske utfordringer stiller samtidig høyere krav enn tidligere til en helhetligpolitikk fra norsk side, hvor sikkerhets- og forsvarspolitikken i mange tilfelle må ses i nær sammenheng medutenrikspolitiske, økonomiske, nærings-, utviklings- og miljømessige aspekter (s. 17).Bruges værdier eller interesser som argument for strategiens mål?Norsk sikkerhets- og forsvarspolitikk må videre ta utgangspunkt i de verdier og interesser vi ønsker å sikre.Disse verdier innebærer at staten og dens innbyggere kan videreutvikle rettsstaten, folkestyret og sikre lovog orden, menneskerettigheter og trygghet. Samfunnet må kunne verne om og beskytte seg i forhold til alvorligetrusler mot disse verdiene.Forsvarets mest sentrale rolle er å bidra til å forebygge og håndtere sikkerhetsutfordringer mot Norge og inorske nærområder, og derigjennom bidra til å sikre stabilitet og en utvikling i tråd med norske interesser. Ien globalisert verden må Forsvaret utføre dette arbeidet både hjemme og ute (s. 9).Det er en avgjørende forutsetning for å verne om viktige verdier, samtidig som vi ivaretar norske interesserpå en helhetlig og effektiv måte (s. 10).Norges grunnleggende sikkerhetspolitiske interesser og målsettinger gjenspeiler Norges posisjon somsmåstat med strategisk beliggenhet, en euroatlantisk forankring og en klar vektlegging av multilaterale sikkerhetsordringerog internasjonal solidaritet (s. 23).Er kulturen i strategien udtryk for en aggressiv eller neutral strategi?Aggressiv strategi. Norge først.Executing Strategy.Er det muligt at spore, hvorledes strategien tager højde for uforudsete tilstande og/eller viser forståelse for,at sådanne må forventes at opstå?121

Dagens sikkerhetsutfordringer er komplekse, og Forsvaret vil i mange tilfeller være kun ett av flere virkemidler(s. 16).Et langsiktig perspektiv krever at det skapes forutsigbarhet omkring de mest grunnleggende prioriteringer ogrammer for Forsvarets virksomhet. Samtidig må det tas høyde for at fremtiden preges av usikkerhet og uforutsigbarhet,og at Forsvaret i størst mulig grad må kunne tilpasse seg de ulike og mest sannsynligeutviklingstrekk som vil kunne prege omgivelsene på lengre sikt. Forsvaret må med andre ord være mestmulig scenariorobust og trusseluavhengig (s. 18).Forlader strategien sig på en eller flere strategityper og er der en sammenhæng til de magtinstrumenter, somhar en rolle i strategien?-Er der sammenhæng mellem strategiens geografiske indsættelsesområde og magtinstrumenternes kapaciteter,herunder rådige teknologi og logistiske organisation?Regjeringen legger vekt på å styrke Forsvarets evne til å utføre de grunnleggende nasjonale oppgavene,med fokus på tilstedeværelse og suverenitetshevdelse i nord. Regjeringen ser nordområdene som Norgesviktigste strategiske satsningsområde i årene som kommer. Dette skal også reflekteres i den videre utviklingenav Forsvaret (s. 12).Er strategien formuleret således, at den indeholder en strategisk tidsramme, som ser længere frem end deoperative og taktiske niveauer, hvormed den kan tjene som pejlemærke for den operative og taktiske planlægning,herunder doktrinudvikling?Omstillingen av forsvarssektoren fra 2001 og frem til i dag har skapt et godt grunnlag for å utvikle Forsvaretvidere, både i perioden 2009-2012 og på lengre sikt.Med denne langtidsplanen bringes omstillingen over i en ny fase med vekt på kontinuerligutvikling og tilpasning til endringer i behov og rammebetingelser (s. 11 – 12).Det må anlegges et helhetlig og langsiktig perspektiv på utviklingen av Forsvaret. Gitt de lange ledetider somknytter seg til Forsvarets materiellinvesteringer og til produksjon av militær kompetanse, er det verken mulig,hensiktsmessig eller ønskelig at det gjennomføres gjennomgripende endringer i Forsvaret med utgangspunkti kortsiktige prioriteringer. Et moderne militært forsvar krever høyt spesialisert kompetanse ogavansert materiell på mange områder og nivåer. Et moderne forsvar kan bare videreføres gjennom kontinuerligeinvesteringer i kompetanse og materiell (s. 14).Forutsigbarhet rundt de overordnede politiske målsettinger og rammer for forsvarssektorens virksomhet erderfor avgjørende. Regjeringen legger vekt på at det skal skapes og opprettholdes et best mulig samsvarmellom de oppgaver Forsvaret blir pålagt å løse og de rammebetingelser som gis. Dette er både god forsvarspolitikkog god samfunnsøkonomi (s. 14). .St.prp. nr. 48 (2007-2008) inneholder regjeringens prioriteringer og anbefalinger for den videre utviklingen avforsvarssektoren i perioden 2009-2012 og videre fremover (s. 14).Consequences for Strategy.Udtrykker strategien, hvilke effekter det operative og/eller taktiske niveau skal opnå?Den forsvarspolitiske ambisjonen er dimensjonerende for hva slags militært forsvar Norge skal ha, på sammemåte som ambisjonen fastsettes ut fra hva nasjonen mener den bør besitte av militærmakt, av forsvarsevne(s. 18).122

BILAG 9. SKEMATISK OPSTILLING AF SAMMENFALD OG MANGLER AF THE GE-NERAL THEORY OF STRATEGY’S TILSTEDEVÆRELSE I STRATEGIERNE.PRÆSENTATION AF SAMMENFALD OG MANGLER AF GRAYS THE GENERALTHEORY OF STRATEGY’S TILSTEDEVÆRELSE I DANMARKSAFRIKA-, AFGHANISTAN OG UDVIKLINGSSTRATEGIER SAMT STORBRITANNIENSOG NORGES SIKKERHEDSSTRATEGIERDanmarks Afrika-, Afghanistanog Udviklingsstrategier(pkt. 3.2.1.).Storbritanniens ”A Strong Britainin an Age of Uncertainty”(pkt. 3.2.2).Norges ”Et forsvar tilvern om Norges sikkerhet,interesser og verdier”(pkt. 3.2.3).Nature and Character ofStrategy.Optræder emnet ”statenssikkerhed” i strategien? Nej. Ja. Ja.Optræder statens fire magtinstrumenteri strategien?Optræder der i strategien etklart mål – i form af en ”fjende”,en trussel eller en forhindring,som strategien skal nedkæmpe,inddæmme eller omgå?Er der en synlig sammenhængmellem det politiske mål ogstrategiens opgaveanvisning tilmagtinstrumenterne?Ja, som temaer (”politisk,økonomisk”), men anvises ikkeopgave og ansvar.Nej.Mange upræcise mål.Ingen trusler mod Danmark.Mål og trusler ej synkroniserede.JaJa.Nej. Ja. Ja.Ja.Ja.Udtrykker strategien en afhængighedaf sin kontekst?Hvorledes udtrykker strategiensig om internationale love oginstitutioner?Lokal kontekst, ja.Danmarks kontekst, nej.Absolut loyal.Solidarisme.Ja.Absolut loyal.Norges kontekst, ja.Verdenssamfundets kontekst,nej.Absolut loyal. Pluralisme.Udtrykkes strategiens hensigterutilslørede eller skjult? Skjult. Tvetydige. Utilslørede. Utilslørede.Udtrykker strategien nogenform for tidsbestemt evalueringog justering?Ja, på kort sigt.Nej, på lang sigt.Ja.Nej.123

Danmarks Afrika-, Afghanistanog Udviklingsstrategier(pkt. 3.2.1).Storbritanniens ”A Strong Britainin an Age of Uncertainty”(pkt. 3.2.2).Norges ”Et forsvar tilvern om Norges sikkerhet,interesser og verdier”(pkt. 3.2.3).Making Strategy.Er der i strategien spor, derpeger tilbage på en tværministeriel(”tvær- magtinstrument”)koordination?Ja, på kort sigt.Nej, på lang sigt.Ja.Nej.Bruges værdier eller interessersom argument for strategiensmål?Er kulturen i strategien udtrykfor en aggressiv eller neutralstrategi?Værdier. Interesser. Interesser.Neutral. Aggressiv. Aggressiv.Executing Strategy.Er det muligt at spore, hvorledesstrategien tager højde foruforudsete tilstande og/ellerviser forståelse for, at sådannemå forventes at opstå?Ja, på kort sigt.Nej, på lang sigt.Ja.Ja.Forlader strategien sig på eneller flere strategityper og erder en sammenhæng til demagtinstrumenter, som har enrolle i strategien?Ja, forlader sig på flere strategityperog der er sammenhængtil magtinstrumenterne.Nej, udtrykker ikke forskelligestrategityper.Nej, udtrykker ikke forskelligestrategityper.Er der sammenhæng mellemstrategiens geografiske indsættelsesområdeog magtinstrumenterneskapaciteter,herunder rådige teknologi oglogistiske organisation?Ja, på kort sigt.Nej, på lang sigt.Ja.Ja.Er strategien formuleret således,at den indeholder enstrategisk tidsramme, som serlængere frem end de operativeog taktiske niveauer, hvormedden kan tjene som pejlemærkefor den operative og taktiskeplanlægning, herunder doktrinudvikling?Nej. Ja. Ja.Consequences for Strategy.Udtrykker strategien, hvilkeeffekter det operative og/ellertaktiske niveau skal opnå?Ja, på kort sigt.Nej, på lang sigt.Nej.Nej.124

BILAG 10. ”DANMARKS AKTØR-INDEX” CONTRA SAMMENFALD OG ULIGHEDERMELLEM DANMARKS STRATEGIER OG GENERAL THEORY OF STRATEGY.Bilaget er det skematiske udtryk for ”Diskussion nr. 1”, pkt. 4.1.Farvelægningen udtrykker de elementer fra analysen, som jeg vurderer ”hører sammen”og på hvis baggrund jeg udleder sammenfald eller mangel. Sort tekst betyder, at jeg ikkehar fundet en direkte partner de to analyser imellem.I hvilken grad kommer Grays General Theory of Strategytil udtryk i Danmarks Afrika-, Afghanistan ogUdviklingsstrategier – sammenfald og uligheder(pkt. 3.2.1.).En bearbejdning af Danmarks Afrika-, Afghanistan og Udviklingsstrategiermed udgangspunkt i Bulls The International Society -”Danmarks aktør-index” (pkt. 3.1.5.1).Nature and Character ofStrategy.Optræder emnet ”statenssikkerhed” i strategien?Optræder statens firemagtinstrumenter i strategien?Optræder der i strategienet klart mål – i form af en”fjende”, en trussel elleren forhindring, som strategienskal nedkæmpe,inddæmme eller omgå?Er der en synlig sammenhængmellem det politiskemål og strategiens opgaveanvisningtil magtinstrumenterne?Udtrykker strategien enafhængighed af sin kontekst?Hvorledes udtrykkerstrategien sig om internationalelove og institutioner?Udtrykkes strategienshensigter utilslørede ellerskjult?Udtrykker strategiennogen form for tidsbestemtevaluering og justering?Nej.Ja, som temaer (”politisk,økonomisk”), men anvisesikke opgave og ansvar.Nej.Mange upræcise mål.Ingen trusler mod Danmark.Mål og trusler ejsynkroniserede.Nej.Lokal kontekst, ja.Danmarks kontekst, nej.Absolut loyal.Solidarisme.Skjult. Tvetydige.Ja, på kort sigt.Nej, på lang sigt.• Danmarks strategier fokuserer ikke på egen stats suverænitet, menpå at indlemme andre stater i ”the society of states”.• Danmarks strategier har to klare mål; sikring af individets menneskerettighederog etableringen af velfungerende stater.• Danmarks strategier knytter ikke bånd mellem strategiernes mål”derude” og Danmarks territoriale sikkerhed.• Danmarks strategier konkretiserer ikke, hvorledes skitserede truslerkan påvirke Danmarks sikkerhed interessemæssigt eller fysisk.• Danmarks strategier er meget talende når emnet vedrører sikkerhed”derude”, men tavse når det vedrører territorial sikkerhed.• Danmarks strategier udmøntes i lokalområdet og opnår effekt ilokalområdet.• Danmarks strategier forankrer viden og løsninger i lokalområdet.• Danmark agerer kompromisløst i rammen af internationale organisationerog inden for international lov.• Danmark formulerer strategier og opstiller mål i rammen af internationaleorganisationer og institutioner.• Danmark ønsker at styrke internationale organisationer og internationallov.• Danmarks strategier har et ”solidaristisk” fokus.• Danmarks strategier sætter individets rettigheder over statensrettigheder.• Danmarks strategier gennemføres i rammen af institutionerne”International Law” og ”Diplomacy”.• Danmarks strategier betjener sig ikke af institutionerne ”The GreatPowers” og ”War”.• Danmarks strategier udtrykker udbredelse af Danmarks værdierfrem for beskyttelse af Danmarks interesser.• Danmark anvender en indirekte tilgang til at opnå opfyldelse afegne interesser.• Danmarks strategier udtrykker ikke, hvilke gevinster strategierneskal medføre for Danmark - hverken på kort eller lang sigt.125

I hvilken grad kommer Grays General Theory of Strategytil udtryk i Danmarks Afrika-, Afghanistan ogUdviklingsstrategier(pkt. 3.2.1.).En bearbejdning af Danmarks Afrika-, Afghanistan og Udviklingsstrategiermed udgangspunkt i Bulls The International Society -”Danmarks aktør-index” (pkt. 3.1.5.1).Making Strategy.Er der i strategien spor,der peger tilbage på entværministeriel (”tværmagtinstrument”)koordination?Bruges værdier ellerinteresser som argumentfor strategiens mål?Er kulturen i strategienudtryk for en aggressiveller neutral strategi?Executing Strategy.Er det muligt at spore,hvorledes strategien tagerhøjde for uforudsetetilstande og/eller viserforståelse for, at sådannemå forventes at opstå?Forlader strategien sig påen eller flere strategityperog er der en sammenhængtil de magtinstrumenter,som har en rolle istrategien?Er der sammenhængmellem strategiens geografiskeindsættelsesområdeog magtinstrumenterneskapaciteter, herunderrådige teknologi oglogistiske organisation?Er strategien formuleretsåledes, at den indeholderen strategisk tidsramme,som ser længere frem endde operative og taktiskeniveauer, hvormed denkan tjene som pejlemærkefor den operative ogtaktiske planlægning,herunder doktrinudvikling?Consequences for Strategy.Udtrykker strategien,hvilke effekter det operativeog/eller taktiske niveauskal opnå?Ja, på kort sigt.Nej, på lang sigt.Værdier.Neutral.Ja, på kort sigt.Nej, på lang sigt.Ja, forlader sig på flerestrategityper og der er sammenhængtil magtinstrumenterne.Ja, på kort sigt.Nej, på lang sigt.Nej.Ja, på kort sigt.Nej, på lang sigt.• Danmarks strategier fokuserer ikke på egen stats suverænitet, menpå at indlemme andre stater i ”the society of states”.• Danmarks strategier har to klare mål; sikring af individets menneskerettighederog etableringen af velfungerende stater.• Danmarks strategier knytter ikke bånd mellem strategiernes mål”derude” og Danmarks territoriale sikkerhed.• Danmarks strategier konkretiserer ikke, hvorledes skitserede truslerkan påvirke Danmarks sikkerhed interessemæssigt eller fysisk.• Danmarks strategier er meget talende når emnet vedrører sikkerhed”derude”, men tavse når det vedrører territorial sikkerhed.• Danmarks strategier udmøntes i lokalområdet og opnår effekt ilokalområdet.• Danmarks strategier forankrer viden og løsninger i lokalområdet.• Danmark agerer kompromisløst i rammen af internationale organisationerog inden for international lov.• Danmark formulerer strategier og opstiller mål i rammen af internationaleorganisationer og institutioner.• Danmark ønsker at styrke internationale organisationer og internationallov.• Danmarks strategier har et ”solidaristisk” fokus.• Danmarks strategier sætter individets rettigheder over statensrettigheder.• Danmarks strategier gennemføres i rammen af institutionerne ”InternationalLaw” og ”Diplomacy”.• Danmarks strategier betjener sig ikke af institutionerne ”The GreatPowers” og ”War”.• Danmarks strategier udtrykker udbredelse af Danmarks værdierfrem for beskyttelse af Danmarks interesser.• Danmark anvender en indirekte tilgang til at opnå opfyldelse af egneinteresser.• Danmarks strategier udtrykker ikke, hvilke gevinster strategierneskal medføre for Danmark - hverken på kort eller lang sigt.126

BILAG 11. ARTIKEL FRA DAGBLADET INFORMATION OM REGERINGENS OPLÆGTIL EN NY UDVIKLINGSPOLITIK.Bemærk: Artiklen er bragt i Information i februar 2010 og Udviklingsstrategien er udgivet imaj 2010. Artiklen baserer sig på et oplæg til Udviklingsstrategien.De fremhævede ord er mine fremhævninger.Af: Lotte Folke Kaarsholm17. februar 2010 | Om denne artikelLagt på information.dk 17. februar 2010 kl. 21:50. Bragt i den trykte udgave 18. februar 2010 påside 2 i 1. sektion. Senest opdateret 17. februar 2010 kl. 23:03”Den gode nyhed er, at det ikke behøver være særlig svært at gøre noget for den fattige verden. Detkræver bare, at man undersøger, hvad der virker, sætter sig nogle mål, afsætter nogle midler og holderfast. Den dårlige nyhed er, at den danske regering synes at blive stadig ringere til at fastholdesine egne mål.Således måtte udviklingseksperter og -organisationer gnide øjnene en ekstra gang, da Informationviste dem regeringens oplæg til en ny udviklingspolitik - et oplæg, som regeringen af ukendte årsagerhar forsøgt at holde hemmeligt for flertallet af dem, der ved noget om udviklingspolitik i Danmark.Kun en lukket kreds af interessenter havde således fået indblik i regeringens egne forestillingerom den gennemgribende gentænkning af fremtidens udviklingspolitik, som udviklingsministerUlla Tørnæs noget overraskende annoncerede i august sidste år.Eksperternes overraskelse skyldtes ikke så meget oplæggets markant øgede fokus på bistand rettetmod den private sektor. Det har været tydeligt, at dét har været regeringens projekt, lige siden den i2008 nedsatte sin egen Afrikakommission med det udtrykkelige mandat at rådgive om, hvordansådan et øget fokus kunne gennemføres. Prioriteringen er diskutabel, ikke mindst fordi det aldrigrigtig er påvist, at privatsektorbistand har nogen effekt på fattigdomsbekæmpelse, som er danskudviklingsbistands overordnede formål. Men den har i det mindste længe været regeringens erklæredepolitik.Noget mere overraskende var det, at både sundhed og uddannelse var forsvundet ud af regeringensliste over udviklingspolitikkens prioriteter. Af to grunde: For det første er sundhed og uddannelse - imodsætning til erhvervsstøtte - to områder, hvor det er målbart effektivt at hjælpe. De er også toforudsætninger for, at et samfund, som skal udvikle sig, overhovedet har en basis at gøre det på. Fordet andet er sundhed og uddannelse to centrale overskrifter for FN’s 2015-mål - en fælles globalkampagne for udvikling, som Danmark indtil nu har ført an.2015-målene er nemlig (ligesom gældslettelseskampagnerne) eksempler på, at verden sagtens kangøre det bedre for de fattige, hvis man vil - og hvis man satser på de områder, hvor man kan gøre enforskel. Således er det foreløbig lykkedes at få syv millioner flere børn i skole siden 1999, hvor2015-kampagnen startede, og i det sydlige Afrika er raten af børn, der indskrives i grundskole, stegetmed 16 procentpoint siden år 2000. Over ti procent af børnene i grundskolealderen kommerstadig ikke i skole, men der er sket kæmpe fremskridt. Det samme gælder indsatsen mod aids ogmalaria - men der er stadig tre nye tilfælde af hiv for hver person, der kommer i behandlingi udviklingslandene.127

Sundhed og uddannelse er temaet for fire af de otte 2015-mål, og der er masser af fremskridt - ogmasser at gøre. Det har den danske regering indtil nu talt varmt for, at man skal, hvilket er den afgørendegrund til, at Danmark i forrige uge, sammen med Senegal, fik tildelt værtskabet for den FNkonferencetil sommer, hvor landene skal gøre status for 2015-måls-indsatsen og blive enige om,hvordan den sidste spurt skal lykkes.Der er med andre ord store forventninger til Danmarks rolle som foregangsland inden for udviklingspolitikken- lidt ligesom der var det til Danmark på klimaområdet op til den sidste FNkonference,vi var vært for. Men sporene skræmmer. Den danske regering formåede som bekendt,efter først at have skaffet klimakonferencen til landet, at vakle så meget i sin tro på sagen, at tidligerefinansminister Thor Pedersen (V) indledte konferencen med en kæmpe fanfare mod dens formål -og de øvrige landes deltagere under det meste af konferencen i Bella Center spejdede forgæves efterrepræsentanter fra regeringspartierne, der stort set holdt sig væk.2015-måls-kampagnen var, da den blev lanceret i år 2000, i høj grad udtryk for verdens erkendelseaf, at det ikke var gået så heldigt, da man tvang udviklingslandene til omfattende liberaliseringer ognedbrydninger af deres sociale sektor i forventningen om, at frit slag for erhvervslivet ville løse allederes problemer. 2015-målene udtrykker forståelsen af, at frie markeder alene ikke skaber udvikling- men at man sagtens kan gøre en forskel, hvis man sætter ind de rette steder.Det er muligt, at den danske regering ikke igen har skiftet mening om dette erklærede mål. At denblot har glemt, at fremtidens udviklingspolitik også skal handle om to så basale områder. Og at densklumpedumpede hemmelighedskræmmeri omkring udkastet blot er udtryk for en overdreven angstfor fri debat”.128