Strategiformulering for NATO's partnerskaber - Forsvarsakademiet

Kapitel 1: Introduktion til projektetProjektet er udarbejdet med baggrund i en interesse for den stadig større betydningpartnerskaber har fået i den tilgang, hvortil NATO alliancen generelt søger at gennemføresin sikkerhedspolitik.Partnerskaber er en integrereret del af NATO’s sikkerhedspolitik; et værktøj til at opnåNATO’s målsætninger. Oprindeligt var idéen at skabe sikkerhed gennem samarbejde ogdialog, men målsætningen i dag er langt mere ambitiøs (Masala & Saariluoma, 2006, p. 7).Projektet vil undersøge, hvordan NATO har formuleret og søger at implementere en nypartnerskabsstrategi samt hvilke relationer der er mellem partnerskaberne og alliancensmuligheder for at forblive en ledende sikkerhedspolitisk aktør på globalt niveau.1.1 Et nyt strategisk koncept med tre grundlæggende opgaverUnder topmødet i Lissabon, november 2010 vedtog NATO’s stats- og regeringschefer etnyt strategisk koncept 1 . NATO’s strategiske koncept kan anses som operationaliseringenaf det oprindelige traktatgrundlag, Atlantpagten 2 , i forhold til det aktuelle trusselsbillede(Damgaard, 2010, p. 2). Det Strategiske Koncept er et dokument, der skitserer NATO’sblivende formål og karaktér samt alliancens grundlæggende sikkerhedsmæssige opgaver(NATO, NSA, 2010, p. 2.2).NATO’s strategiske koncept af 2010 (NSC 2010) oplister tre grundlæggende opgaver foralliancen: Collective defence (kollektivt forsvar), crises management (krisestyring) samtcooperative security (kooperativ sikkerhed).Kollektivt forsvar er princippet bag alliancer, herunder den Nordatlantiske traktat, artikel 5(NATO, 1949) og består i, at medlemmerne gensidigt garanterer hinanden over for ydrefjender. Kollektivt forsvar knytter sig til det snævre sikkerhedsbegreb, der kun vedrørermilitære trusler og militære sikkerhedspolitiske midler .Krisestyring kan involvere militære og ikke-militære midler til at besvare en trussel.Krisestyringsoperationer kan være operationer, der såvel knytter sig til kollektivt forsvar(artikel 5 operationer) men også retter sig såvel imod løsning af øvrige internationaleoperationer (ikke-artikel 5 operationer), herunder fredsstøttende operationer og militæreinterventioner (Møller, 2002, pp. 23-25).Cooperative security lader sig vanskeligt oversætte. Jeg vil senere uddybe begrebet, menoverordnet set relaterer cooperative security sig til det brede sikkerhedsbegreb, deromfatter både ”hårde” sikkerhedstrusler i form af militære trusler og ”bløde” trusler i form afbl.a. økonomiske, miljø- eller identitetsmæssige trusler eller grænseoverskridende kriminalitet,flygtningestrømme, terrorisme osv. I det brede sikkerhedspolitiske begreb henhørersåvel hårde og bløde virkemidler i form af militære og økonomiske, politiske og samfundsmæssigemidler (Buzan, 1992, p. 69). Eksempelvise virkemidler kan være våbenkontrol,nedrustning og ikke-spredningsaftaler samt dialog og samarbejde. Partnerskaber falder1 NATO’s senest proklamerede strategiske koncept var fra 1999.2 Den Nordatlantiske Traktat af 1949.2