4-pædagogiske-principper-og-Den-Kreative-Platform

NOTAT
Teoretiske betragtninger
v/ Tyge Mortensen, www.kreativproces.dk
….omkring Den Kreative Platform og dens 4 principper.
som supplement til beskrivelse af Den Kreative Platform på
http://kreativproces.dk/http://kreativproces.dk/wp-content/uploads/2010/03/DKP-samlet-
Christian-Byrge.pdf
Index
1. Hvad er Den Kreative Platform?
a. Hvordan ser den kreative proces ud?
b. Hvad er 3D cases
c. Hvad har teatersport med Den Kreative Platform at gøre?
2. Hvordan styre de 4 principper Den Kreative Platform
Formålet
a. Ingen bedømmelse
b. Opgavefokus
c. Parallel tænkning
d. Horisontal tænkning
med notatet er at prøve at sætte den Kreative Platform og dens principper ind i nogle
perspektiveringer, som evt kan bruges til at uddybe forståelsen af princippernes natur. Og måske
til vurdering af princippernes muligheder i DGI regi.

1. Hvad er Den Kreative Platform?
En pædagogisk metode. En måde at arbejde og tænke kreativt. En procesmetodik. En mental
tilstand. Et skabende nærvær mellem mennesker. Selvværd på formel. Kært barn kan have mange
navne.
Den Kreative Platform arbejder med den kreative proces, hvor målet er nytænkning. Men det der
udvikler nytænkning er deltagernes evne til engageret at være sig selv og dermed kunne deltage
med al deres viden. Uden hindringer af faglig, social eller kulturel karakter. En procesbaseret
mental tilstand, som kan fører til nytænkning.
Modellen har udviklet sig fra at være en proces-dreven metode fuld af mere eller mindre
definerede 3D cases, til nu at finde sin fundering i 4 principper. Nogle principper, som mange finder
også gir selvværd og dermed glæd, hos den enkelte deltager. Derfor anvendes Den Kreative
Platform både til nytænkning og udvikling af arbejdsglæde gennem et højere selvværd. Selvværdet
er måske et stort og diffust begreb at arbejde med, uden klare definitioner. Men det kan forsvares
udfra den betragtning, at princippet om ’ingen bedømmelse’ fjerne fokus på personlig præstation.
Præstationsfokus har ikke med selvværd at gøre, men mere med begrebet selvtillid (troen på at
man kan klare givne opgaver). Ingen bedømmelse åbner op for noget der rummer den enkelte som
vedkommende er. Metoden ligger her altså mere op af den ’anerkende’ metode.
Hvordan ser den kreative proces ud?
Grundelementet i en skabende proces er idéen. En idé er en unik situationsspecifik form for viden
og processen består af idé på idé på idé indtil løsning i form af et produkt, en ydelse, et projekt, en
procedure, en aftale, et koncept, en faglig forståelse eller at et handlingsforløb er en realitet.
Den Kreative Platform spredes for øjeblikket hvor man arbejder med kreativitet. I virksomheder
hvor den anvendes til radikal nytænkning. I uddannelsessektoren hvor undervisning i
kreativitet/innovation er et behov og i organisationer hvor udvikling af en kreativ arbejdskultur er
målet.
Processen der skaber Den Kreative Platform, samt arbejdet der udføres på den, følger altid samme
forløb, uanset hvad formålet måtte være:

1. Forberedelsen hvor opgave, sammensætning af deltagere, fysiske rammer og konkret
program for processen planlægges minutiøst. Evt drejebog udvikles og briefes mellem
opdragsgiver og proceslederne.
2. Den Røde Løber er et ritual, hvor deltagerne tages med op på Den Kreative Platform og får
viljen, evnen og modet til at engagere sig i processen. Primær fokus er at opbygge tryghed
og procesaccept, samt minimere muligheden for forstyrrelser..
3. Opgaven præsenteres meget kort og uden faglige input af nogen art. Kan formuleres som et
brændende spørgsmål, en provokation, en udfordring eller/og en situationsbeskrivelse.
4. Idéudviklingen er den fælles leg hvor viden anvendes uhæmmet under skabelsen af den
løsning vi leder efter. Træning i bl.a. at anvende det ikke dømmende ’Ja, og’ og lade ideer
bygge videre på ideer. Ved uhæmmet anvendelse af viden forstås en tilstand uden faglige,
sociale og kulturelle hæmninger mellem deltagernes viden. Med fokus på opgaverne, uden
positioneringer.
5. Ideudvikling hvor ideerne udfordres via horisontal tænkning. På den kreative platform
anvendes bl.a. det at abstrahere ideerne op i et principniveau. På platformen veksles
mellem træningsøvelser og idearbejde.
6. Den Blå Løber er et ritual, hvor deltagerne tages ned fra Den Kreative Platform og
forberedes på den almindelige verden igen. Ideerne omsættes til handlingsorienteret viden.

Det der adskiller processen på den Kreative Platform fra andre procesmodeller, er måske ikke
så meget selve strukturen, men mere indhold i metoderne. Og specielt den stærke fokus på at
skabe en helt unik mental tilstand i fase 4 og 5. En mental tilstand som forskningsmæssigt har
vist sig at være kernen i kreativ tænkning. Så Den Kreative Platform er ikke et sæt af metoder,
kaldt 3D cases, men mere en tilstand, baseret på de 4 principper.
Den Kreative Platform udøves for det meste i en bestemt kontekst. En kontekst der har et klart
mål, en tidsramme på normalt 5-49 timer og som en engangs event. Det interessante er om
man kan overføre procesmodellen og principperne til andre sammenhænge, hvor den ikke har
været endnu. Et møde, en undervisningstime, en træningsaften, et weekend seminar eller
lignende.
Hvad er 3D cases?
Processen bygges op omkring en sammenhængende række 3D cases. Det er fysiske-mentale
øvelser som tilvejebringer en kreativ indstilling og gør det muligt for deltageren at anvende sin
viden uhæmmet i et skabende nærvær.

3D står for 3 vidensområder: det kognitive, det phykomotoriske og det affektive
vidensområde 1 . Den Kreative Platform bruger begreberne sprog, krop og indstilling om disse 3
områder. Indenfor pædagogikken er det ikke nyt, at arbejde med læringsmål indenfor disse 3
områder. Men der er nyt at kombinere dem i en samlende pædagogisk model, der målretter sit
arbejde mod nytænkning. Som ex kan nævnes, at i det danske forsvar defineres alle deres
læringsmål indenfor disse 3 områder. Her kaldes de for viden, færdighed og holdning 2 . Ex hvis
et læringsmål er, at holde sit gevær kampklart, er det ikke nok at kende til alle dets bestanddele
(viden), eller at kunne skille, rense og lade geværet (færdighed), men også at kunne gøre det
selvstændigt på eget initiativ og af egen vilje (holdning). Det samme mål kan opsættes, om
eksempelvis det, at holde kroppen kampklar.
At forbinde hjerne, krop og indstilling i en form for pædagogisk model er bl.a. forsøgt gjort i
Howard Gartners teori om de mange intelligenser 3 , men også i Dunn og Dunn’s
læringsstilsteori 4 , i metoden Lego Serious Play 5 , samt i Kagans pædagogiske ’cooperate
learning’ strukturer 6 . Her arbejdes der med at aktivere lærende hjernefunktioner via kropsligt
sansende aktiviteter.
Hvad har teatersport 7 med Den Kreative Platform at gøre?
Den Kreative Platform henter mange af sine øvelser og principper fra Keith Johnsons 8
teatersport, også kaldt improviserende teater. Impro teater bygger ikke sine forestillinger på
forudbestemte manuskripter eller aftaler. Men derimod på et sæt af principper hvoraf de
væsentligste her skal nævnes. De er hentet fra en artikel der kan linkes nederst på siden 9 :
1. Ja, og. Fuldt at acceptere den virkelighed der er, og bidrage med en NY stump
information – det er det der gør at forestillingen hele tiden tilpasses situationen,
bevæger sig fremad og forbliver dynamisk. Keith J. fandt på udtrykket ’ja, og’
under en workshop med forfattere sidst i 60’erne. De forstod lige pludselig hvad
han ville, via et nyt sprogbrug.
2. Få alle andre til at se godt ud. Det betyder at du ikke behøver at forsvare eller
retfærdiggøre dig selv eller din position. Det vil andre gøre for dig, og du vil gøre
1 http://da.wikipedia.org/wiki/Taksonomi_for_indl%C3%A6ringsm%C3%A5l
2 http://www.forsvaret.dk/fak/documents/fak/fmlp/ifp/uip.pdf
3 http://en.wikipedia.org/wiki/Multiple_intelligences
4 http://www.laeringsstil.dk/omlaeringsstile.asp
5 http://www.mikrov.dk/sw18217.asp
6 http://www.kaganonline.com/ og http://www.cooperativelearning.dk/#Forside
7 http://en.wikipedia.org/wiki/Theatresports
8 http://en.wikipedia.org/wiki/Keith_Johnstone
9 http://www.innovationtools.com/Articles/ArticleDetails.asp?a=521

det for dem. Uden denne byrde af selvforsvar og konkurrence, bliver enhver fri til
at skabe.
3. Forandre dig, ud fra hvad du høre og oplever. Et konstant flow af informationer,
vil hvert øjeblik invitere dig til at eksperimentere med nye aspekter af din rolle.
Forandringer inspirere til nye ideer, og det åbner automatisk for den næste scene.
Du forandre dig og reorganisere situationen, men altid med afsæt i det der var før.
4. Co-create 10 den fælles dagsorden. Princippet retfærdiggør, at selv den bedste
forberedte plan, kan ændres på et øjeblik. For at holde forestillingen i gang,
respondere man på den aktuelle situationen, og en ny dagsorden genskabes, som
er mere fantastisk end nogen plan kunne have skabt.
5. Fejl er invitationer. I impro teater velsignes fejltagelser. De er stimulerende
anormaliteter, som inviterer til nye niveauer af kreativitet. Ved at bruge impro
teknikker kan fejltagelser på scenen, skabe nye situationer som aldring ville have
haft en chance hvis de havde været planlagt. Bedømmelser skaber orden ud af
kaos. Fejl bryder mønstrene og tillader at nye dannes.
6. Hold energien kørende. Lige meget hvad det opstår, hvad der sker, accepter det
og hold energien kørende. Til forskel fra normen i samfundet, hvor mennesker
analysere, kritisere, argumentere – vil man i impro teater fortsætte. Er man
fortabt eller konfus – find på noget og tro på processen. Bare fortsæt. Systemet er
ikke statisk, det er levende og dynamisk.
Den Kreative Platfomr henter inspiration fra flere side. Men Keith Johnson har nok været den
stærkeste inpirator, specielt mht 3D cases. Principperne fra Keith Johnsons teatersport kan man
have i mente, når vi i det følgende prøver at indkredse hvordan de 4 principper her skaber den
Den Kreative Platform.
10 http://en.wikipedia.org/wiki/Co-creation

2. Hvordan skaber de 4 principper Den Kreative Platform
Det overordnede formål med platformen er, at blive i stand til at anvende viden uhæmmet.
Med uhæmmet forstås, at hindringer af faglig, social og kulturel karakter er ophævet. For at
kunne det, definere modellen, at man skal have tryghed til at turde, koncentration til at kunne
og motivation til at ville. Det kan betragtes som en mental tilstand. Den funderes i fire
principper, som alle skaber engagementet, åbenheden og uhæmmet anvendelse af viden.
I det følgende beskrives de 4 principper hver for sig, men med den overordnede forståelse, at
de hænger sammen, som hinandens forudsætninger. Princippet om horisontal tænkning,
bygges kun op ved brug af princippet om ingen bedømmelse. Og for at opnå ’ingen
bedømmelse’ har vi brug for princippet om opgavefokus og princippet om parallel tænkning. I
det følgende prøver jeg, at adskille diskussionen for hvert princip.

Ingen bedømmelse
Tryghed til at turde deltage i den skabende proces, er måske den aller vigtigste forudsætning.
Dermed forstås en tilstand, hvor man tør være tilstede, som den man er. Og bidrage engageret
med sine ideer og input. Forskning viser, at vi konstant bruger energi på at opretholde,
positionere og agere i relationer med andre, og på den måde begrænser hinanden. I forsimplet
form bruger Den Kreative Platform sproget til at fremelske ’ingen bedømmelse’. Det gøres via
’Ja, og…’ øvelser. Både iform af kropslige og verbale 3D øvelser.
At bruge sproget som værktøj, til at fremme en ’ikke bedømmende’ adfærd, kendes også fra
metoden ’appreciative inquary’ 11 og ’non violent communication’ 12 , på dansk bedre kendt som
værdsættende samtale og girafsprog. De to metoder har til fælles, at de baserer
kommunikationen og udvikling på egne registreringer og egne følelser. Dvs det den enkelte
oplever, ikke hvad den enkelte bedømmer som værende rigtig eller forkert. På det felt kan de
to metoder godt leve op til det slogan som bruges på Kreative Platform ….
Oplevelse forener – bedømmelse adskiller.
Men her holder lighederne vist også op. Målet på Den Kreative Platform er at skabe idebevægelse,
så ideer bevæger sig videre til nye ideer. Til det bruger man deltagerne som medier,
ikke som objekter. Og uden at blande individuelle følelser og oplevelser ind i billedet. Om der
kan findes en ideel kobling mellem de to sæt af metoder skal her være usagt, men koblingen er
forsøgt. Det ved jeg af egen erfaring.
Tilbage til sproget på den Kreative Platform. Det eneste der er sikkert når man bruger et ’Nej!’
eller et ’Ja, men..!’, er at ideen stoppes. Resultatet af et ’Ja, og..…’ bliver derimod nye ideer,
altså at ideer bevæger sig videre til nye former. Denne ide-bevægelse er ekstrem vigtig for at
kunne arbejde kreativt. Ide-bevægelse kalder Edward de Bono for movement 13 . En betegnelse
der i de tidlige udgaver, også blev brugt på Den Kreative Platform af Søren Hansen og Christian
Byrge. Edward de Bono er relevant at drage ind i en diskussion af Den Kreative Platform. Mest
fordi han har sat sine tydelige mærker på modellen, men også fordi Den Kreative Platform både
bygger på hans teorier, men også forsøger dels at forny, men også bryde med hans rent
kognitive fokus.
11 Dalsgaard, m.fl. (2004): Forvandling, Psykologisk Forlag.
12 http://en.wikipedia.org/wiki/Nonviolent_Communication
13 Edward de Bono (1992): Serious Creativity, HarperBusiness

Edward de Bono siger, at det er næsten umuligt at være kreativ, hvis man ikke har en vis grad af
evne for ’movement’. Han mener en kognitiv ide-bevægelse, ikke noget med kropslig
bevægelse. Vi kan vælge at udvide begrebet, eller i første omgang fastholde hans definition.
Det følgende er primært med ham som kilde.
I stedet for at bruge betegnelsen ’ingen bedømmelse’, vil jeg omtale det han kalder målet med
’ingen bedømmelse’, nemlig ’movement’ ,og prøve at koncentrere mig om det. At sige ’ingen
bedømmelse’ fortæller os ikke hvad vi så skal. Ligesom udsagnet: ”du skal ikke spise slik”, ikke
fortæller os hvad vi så skal spise.
Vores hjerne agerer som et selvorganiserende informationssystem, der lagre oplevelser i
mønstre. Mønstre som kan fremkaldes senere når hjernen opfatter, at vi står i en genkendelig
situation. Det er ikke en defekt vi har i hjernen. Det er egentlig en styrke hjernen har, som et
informationssystem. Vores perception gør brug af disse mønstre. Vi opfatter og forstår verden
via vores genkendelse af mønstre lagret i hjernen. Og det er her bedømmelsen kommer ind
som en faktor. Bedømmelse er en vigtig del af vores perception.
Bedømmelse kan foregå bevidst eller ubevidst. Bevidst, ex til en eksamen, hvor eleven
bedømmes. Eller ubevidst i hjernen: ”hvad har vi der – en fare?”. Bedømmelsen har to
væsentlige roller i vores perception. Den registrere og identificere relevante ting som bliver reorganiseret
i passende mønstre eller biblioteker i hjernen. Det kan gøres mere eller mindre
bevidst. Den anden roller er at søge for at vi ikke falder ved siden af. At vi matcher
forventningerne. Og på den måde kan bedømme om de ideer (handlemuligheder) der
præsenteres for os, er farlige eller sikre, afhængig af vores erfaring.
At tænke vertikalt, er at tænke i mønstre og derfor høre bedømmelse naturligt med som en del
af vertikal tænkning. Udfordringen med horisontal tænkning er at kunne ophæve eller i det
mindste udsætte bedømmelse. Så at tænke vertikalt, er at bedømme hele tiden. At tænke
horisontalt, er at udsætte bedømmelsen 14 .
At sige folk ’ingen bedømmelse’ skal bruge, er ikke at fortælle dem hvad de skal gøre. Derfor
må vi se på hvad der ligger i movement. Når vi bedømmer, ser vi på en ide udfra vores hidtidige
erfaringer. Passer den ikke, tilbageviser vi den. Praktisere vi derimod movement-tankegang og
dermed ’ingen bedømmelse’, og møder en ide, er vi fuldstændig uinteresseret i om den passer
ind i systemerne eller ej. Vi er kun interesseret i hvor vi kan ’move’ til med ideen. Vi er
interesseret i bevægelsen, ikke i bedømmelsen.
14 Edward de Bono (1973): Lateral thinking, Perennial library, s 107.

Ser man på forskellige kropslige idrætter, kan man genfinde movement som en del at spillets
karakter. Ex vil håndboldspillere ikke bedømme, om bolden kommer rigtig eller forkert, men
kun gå op i hvordan han kan gribe den og få den bragt videre i spil eller i mål. Dermed ikke sagt
at en håndbold ikke kan komme mere eller mindre fejlagtigt. Men fokus er ikke på at bedømme
det under spil. Fokus er på hvordan man kommer videre med bolden, fra en given nu-situation,
der konstant forrykker sig. Lidt ligesom i eksemplet fra teatersport. Det samme kan gøre sig
gældende med ideer, som med håndbolde eller scener i teatersport. Mødes boldene/ideerne af
bedømmelse, stopper spillet eller forestillingen. Mødes de derimod af viljen til at fortsætte
(move), kan spillet fortsætte indtil en afklaring/konceptualisering/målopfyldelse indtræffer. At
bruge movement, vil sige at forholde sig til situationen lige her og nu, og derfra se nye
muligheder. Ikke at bedømme værdien i ideen/kastet. Altså ikke at analysere, reflektere,
argumentere.
Ser vi på visse former for kampsport kan man genfinde lignende aspekter af movement i
akido 15 , capoira 16 , tai chi 17 , lishi og sikkert flere. Hvor bevægelser ikke mødes af modstand, men
medløb.
Bedømmelse
Movement
Skitse 1: Forskellen mellem bedømmelse og movement (ingen bedømmelse) ligger bl.a. i
sprogbrugen. Edward de Bono 18 var den første der beskrev ’no-judgement’ som den
15 http://da.wikipedia.org/wiki/Aikido
16 http://www.youtube.com/watch?v=DRXaLR8KTFc
17 http://da.wikipedia.org/wiki/Tai_Chi
Nej
Ja
Ja

essentielle adfærd for folk der arbejdede kreativt. Han navngav ligeledes movement,
som den eftertragtede færdighed.
Måske kan en forståelse af hjernens to halvdele give et hint. Forsimplet skelnes imellem højre
og ventre hjerne, som dels den kreative, tilstede værende, højre side og den strukturerende,
analyserende, planlæggende, venstre side, stærkest skitseret i Jill Bolte Taylors oplevelse 19 , der
kan ses på linket nederst på siden. Vi er samtidig klar over, at kroppen kan overtage styringen,
hvis vores sanser registrere noget uventet, ex at vi bliver angrebet. Kroppen vil i en sådan
situation reagere pr refleks, ved at aktivere et lager af erfaringer/viden, som handler uden om
hjernens refleksive frontallapper. Kroppens evner til tilstedeværelse i nuet, er derfor måske
kernen til forståelse af, hvordan vi fremme den kognitive proces, der hedder kreativiteten.
Nogle forskere kalder lige netop dette aspekt, for menneskers grundlæggende mening med
tilværelsen 20 . At omsætte dagligdags registreringer til fantasier, der skaber nye virkeligheder.
Dvs at skabe, er at leve.
18 Edward de Bono (1992): Serious Creativity, HarperBusiness (s 152)
19 http://www.ted.com/talks/lang/eng/jill_bolte_taylor_s_powerful_stroke_of_insight.html
20 http://kreativproces.dk/?p=927

Opgavefokus
Processen på Den Kreative Platform bygger på det at give ’en opgave og en deadline’ af gangen.
Det sætter fokus på noget udenfor den enkelte. Og giver den enkelte mulighed for at hengive
sig fuldstændig kompromisløst til opgaveløsning. Vi husker dårligt 21 , og vildledes af for mange
opgaver på en gang. En simple opgave huskes, og giver ro til fordybelse, uden for mange
opgave-informationer der skal huskes til senere brug.
Opgavefokus giver motivationen til at ville. At ville, vil sige at man vil bruge sin energi på et
bestemt formål. Vi arbejder her med en indre motivationsfaktor som kan betegnes som lysten
til at finde en løsning og gøre en forskel. Eller med andre ord, at nå et givent mål. Opgaven giver
aktiviteten mening. På spørgsmålet: ”hvorfor gør du det her?” kan man svare at , ”jeg har
’lysten’ til at finde en løsning på opgaven”. Hvis opgaven var at vinde et verdensmesterskab i
roning, bliver løsningen på en opgave med andre ord til et mål. Når vi anvender princippet om
opgavefokus, arbejder vi med målstyring. Brugt på den rigtige måde opleves den som en stærk
motivator og energisk drivkraft i processen. Og at gå fra opgave til opgave, holder processen i
gang, og energien høj.
Hvilke grundlæggende drivkræfter er vi mennesker egentlig underlagt? Et spørgsmål der har
optager psykologiske forskere i mange år. Grundlæggende kan man skelne mellem 3 skoler
indenfor dette område 22 . Og 3 teorier som har præget udvikling i det sidste århundrede.
Sigmund Freuds teori om sexualkraften og lyst til forplantning, som vores grundlæggende
drivkraft. Alfred Adlers teori om magtbegæret, som han mener er en medfødt adfærdsform og
motivation bl.a. udtrykt som aggressivitet. Og den tredje teori, tillagt Viktor Frankl 23 og hans
tese om, at vi drives af en ’søgen efter mening’. En søgen der giver os en indre energi og
viljekraft. Noget man skal nå. I princippet om opgavefokus er det denne form for drivkraft der
arbejdes med.
Viktor Frankl citeres for følgende qoute: ”Hvis man kender sit hvorfor, kan man udstå et hvilket
som helst hvordan”, med reference til hans oplevelser som kz-fange i Auschwitz. Hvis man altså
kender sit mål, vil man gå igennem ild og vand for at nå det. En stærk form for drivkkraft siger
han. Hans iagttagelser mundede ud i behandlingsformen: ”logo terapi” 24 , der til forveksling
21 http://www.gratisartikler.com/articledetail.php?artid=103&catid=149
22 Viktor Frankl (1946): Phykologi og eksistens (dansk oversættelse) af
http://en.wikipedia.org/wiki/Man's_Search_for_Meaning
23 http://da.wikipedia.org/wiki/Viktor_Frankl
24 http://da.wikipedia.org/wiki/Logoterapi

ligner systemiske 25 og coachende 26 teknikker i dag. Altså et fokus på, via visualisering, at skabe
positive og eftertragtede fremtidsbilleder. Fremtidsbilleder eller mål, der genererer enorme
mængder af vilje og energi. I modsætning til Freuds phykoanalyse, der søger forløsning ved at
frigøre fortidens ’skeletter i skabet’, men uden at angive retning, energi og vilje til forandring.
I moderne ledelsesfilosofi bruges Viktor Frankl’s model i vid udstrækning. Vi drives af en
søgning efter mening. Visioner og mål, vil vi sige når vi anvender sprog fra ledelsesteorierne. Og
uden mål, ser vi ingen mening. Vores energi ebber hurtigt ud. At skabe et opgave fokus, vil sige
at skabe fokus på et mål. Et mål der giver aktiviteten mening, men åbner op for at aktiviteten,
sagtens kan bestå i at finde ud af ’hvordan’ målet nås. Altså bringer kreativiteten i spil, i en
søgen efter en, eller flere løsnings muligheder.
Der kan tales om ydre og indre motivationsfaktorer. En økonomisk belønning, hvis man vinder
en håndboldkamp, er en ydre motivationsfaktor. Lysten til at vinde kampen (løse opgaven) for
kampens (legens) skyld, er en indre motivationsfaktor. På Den Kreative Platform har man 99%
fokus på den indre motivation, der opstår når mennesker mødes om en opgave i en skabende
proces. Forskning har vist at den indre motivation fremmer kreativiteten bedre end en ydre
motivation 27 . Dvs den fremmer fri og uhæmmet anvendelse af viden, noget en ydre
(bedømmende) motivationsfaktor hæmmer. Overført til sporten, vil kreativiteten bibeholdes så
længe en legende og ikke bedømmende motivationsfaktor, bibeholdes.
Grunden til at den eksterne motivationsfaktor er ødelæggende for kreativiteten, er at den
stjæler fokus og opmærksomhed fra opgaven. En opmærksomhed, som bunder i en evne til at
være til stede i nuet, lade sig opsluge, og give sig selv uhæmmet, med det man har. Sættes der
fokus på noget uden for opgaven, belønningen eksempelvis, ændres fokus fra opgaven til
belønningen. Når man leger, gør man det uden materiel belønning i sigte. Kun med den indre
motivationsfaktor. Det er legens natur.
Sport ,er i bund og grund leg. Måske er noget sport, gjort til en alvorlig beskæftigelse. Men så er
det udtryk for, at vi forstår begge ting lige dårligt. Leg/sport og alvor. Oprindeligt brugte vi
mennesker leg som en metode til læring 28 . Og gør det for så vidt stadig. Vi leger krig, vi leger
far-mor-børn, vi bygger sandslotte/huse, alt sammen for at lære om den verden, vi skal lærer at
blive den del af. Formålet med leg er altså alvorligt nok.
25 http://bit.ly/d13vmY
26 http://da.wikipedia.org/wiki/Coaching
27 http://kreativproces.dk/?p=569 og http://www.ted.com/talks/dan_pink_on_motivation.html
28 http://en.wikipedia.org/wiki/Homo_Ludens_(book)#cite_note-HuizingaPlay-6

Vi leger som børn, på tværs af kulturel og social status. Der ligger er et universelt sprog gemt i
en frigjort legende krop. Et sprog som skaber tryghed mellem de legende aktører. Et trygheds
skabende sprog præget af ’ingen bedømmelse’. Et fundamentalt behov vi har, før alt andet.
Tryghedscentret ligger gemt i vores ældste hjerne del, populært kaldt reptilhjernen, som vi
deler med dyrene.
Hjerneforskere arbejder med begrebet flow 29 , som en lykkelignende tilstand, hvor vi opslugt af
en opgave, glemmer tid og sted. For at opnå en tilstand af flow, skal vi være trygge. Dvs
krybdyret (reptilhjernen) skal ligge roligt i sin kurv. Under leg opnås som regel flow. Dvs her er
en kobling mellem kropslig aktivitet og en tilstræbt mental tilstand.
Leg defineres som ældre end den menneskeskabte kultur. Dyr legede, før der kom mennesker
til, med deres store frontallapper. Og mennesker legede, før vi skabte kulturer. Da dyr også
leger, uden nødvendigvis at skabe civiliserede kulturer, kan man ikke umiddelbart smelte de to
ting sammen som hinandens forudsætninger. I bogen Homo Ludens 30 sættes leg og kultur da
også op, som to paralleliteter. Med leg som den primære. Men spørgsmålet er om vi selv har
skabt dette skel. Altså skilt kroppen fra hjernen. Edward de Bono mener i hvert fald, at vores
tænkning i den civiliserede vestlige verden, er skabt, eller rettere spoleret af ”den græske 3
mands bande”, bestående af Sokrates, Plato og Aristoteles 31 (se mere i referencen). Ikke fordi
denne logiske tænkning er dårlig tænkning, men fordi den ikke er tilstrækkeligt i dag.
Edward de Bobo foreslår parallel tænkning som en praktisk ny måde at tænke på, der kan bryde
2400 års mønsterdannelse. Edward de Bono interesserer sig ikke for kroppen eller legen, som
en faktor i dette mønsterbrydende spil. Men det gør Den Kreative Platform.
Parallel tænkning
Parallel tænkning drejer sig om koncentration. Det at være til stede, være nærværende, uden
forstyrrelser. Forstyrrelser kan komme ude fra eller inde fra. Ydre forstyrrelser kan ex være
telefon eller det kan være diskussion med andre i en gruppe. Indre forstyrrelser kan være
tanker der på kryds og tværs farer hen over frontallapperne, som trafikken på en banegård. På
Den Kreative Platform forsøger vi at fjerne begge typer. Ure og telefoner samles ind, og
29 http://en.wikipedia.org/wiki/Flow_(psychology) & http://kreativproces.dk/?p=292
30 http://www.amazon.com/Homo-Ludens-Johan-Huizinga/dp/0807046817
31 http://www.youtube.com/watch?v=QdsRnQUUCcM

efleksioner, diskussioner, argumentationer afgrænses. Og mht den indre forstyrrelse så holdes
alle stramt i et parallelt forløb med fokus på de samme opgaver samtidig.
Det er vigtigt at fritage deltagerne fra tanker som har med processen at gøre. Dvs man giver
dem ikke ansvar, så de kan fritages fra vurderinger og refleksioner, der går på processen.
Muligheden for at koncentrere sig om opgaver opstår når deltagerne oplever at de ikke har
ansvar og bare skal deltage.
På Den Kreative Platform følges alle deltagere ad, så tankerne følger opgaverne i parallelt. Er
der nogle som eksempelvis spørger og ikke forstår opgaven, gentages den i plenum, ikke
individuelt.
Ved parallel tænkning, tænker hver deltager parallelle tanker samtidig med andre. Når vi
tænker i normale sammenhæng, prøver vi ofte at gøre/tænke for meget på en gang. Vi kikke
måske på informationer, generere ideer og bedømmer andres ideer og tanker, alt sammen på
samme tid.
Parallel tænkning er et alternativ til fri debat og argumentation. Argumentering er et nyttig som
værktøj også ifm tænkning. Men det er utilstrækkeligt som det eneste værktøj. I dag er
argumentation basis for vores tænkning. Den reneste form for denne type tænkning findes i
domstole, hvor forsvareren føre den ene sides argumentation, og anklageren den anden sides.
Hver, prøver de at bevise at den anden er forkert. Sandheden findes via argumentation.
Argumentering mangler den opbyggelige konstruktive og kreative energi. At udpege fejl i
andres argumentation kan måske føre til små forbedringer, men skaber ikke noget radikalt nyt.
Og at lave synteser af begge debattørers argumentation producere ikke en strøm af
alternativer.
Vi har i dag behov for at være konstruktive og kreative. At løse de nye udfordringer ved at åbne
op for så mange muligheder som muligt. Vi har behov for at hver kreative tænker, skyder sine
ideer og tænker frem, parallelt med andre. Ikke at man skyder på ideer og tanker fra andre.
Edward de Bono brugte følgende metafor for at forklare begrebet:
”Forestil dig at vi har en bygning, og at fire mennekser ser på hver side af bygningen.
Gennem en walk-talkie argumentere de hver især for at de ser bygningen på den
rigtige måde. Ideen med parallel tænkning er at alle skal bevæge sig rundt om
bygningen og se den fra de andres sysnpunkt på turen. Så i stedet for en

konfrontation mellem synspunkter, ser parterne i samme retning, men retningerne
skifter”. 32
Edward de Bono udviklede metoden med de 6 tænke hatte, som en praktisk måde tænke
parallelt. Når man tog en bestemt hat på tænkte alle på den måde hatten indikerede. På den
måde styrede han processen. På Den Kreative Platform anvendes nogle andre teknikker for at
få effekten af parallel tænkning ind i gruppens proces. Teknikkerne er simple og kan anvendes i
enhver situation hvor mennesker mødes. Det drejer sig om:
Fokuser aldrig på individer – kun på opgaven.
En opgave – en deadline.
Tag ansvaret væk fra deltagerne – proceslederen tager al ansvar fpr processen.
Alle pauser holdes alene
Fjern alt der forstyrrer ift at koncentrere sig om opgaven
En samtidig anvendelse af principperne om ingen bedømmelse, opgavefokusering og horisontal
tænkning, sammen med parallel tænkning vil gøre koncentrationen endnu større. Principperne
er på den måde komplementære. De to principper opgavefokus og parallel tænkning kan minde
om hinanden. Men hvor parallel tænkning håndtere problemstillingen, i forhold til hvordan
man får en gruppe af deltagere til at arbejde parallelt om opgaven. Så handler opgavefokus om
individets motivation for at udføre en given opgave.
Horisontal tænkning
Målet med processer på Den Kreative Platform er horisontal tænkning. En horisontal tænkning
der uhæmmet anvender viden på tværs af barriere. Vi tror det kan trænes. Og at de andre 3
principper hjælper med at opbygge evnen og skabe rammen. Vi tror også at evnen øges, jo
oftere man praktisere den form for principbaseret adfærd. Dvs det er ikke kun som en første
gangs oplevelse at Den Kreative Platform har sin berettigelse. Nogle af øvelserne bliver måske
overflødige, men kan erstattes af andre med tiden. Men Den Kreative Platform vil først rigtig
give mening, hvis den inkorporeres som en del af kulturen og den daglige palette af metoder,
der skal være med til at drive organisationen fremad. Kreativt, mod noget innovativt.
Hvorvidt principperne kan overføres til en dagligdags aktivitet som et aftenmøde eller en
træning, kan være den næste udfordring. Og med hvilket formål man kan se nytten heraf. Men
principperne virker. Så mon ikke de også virker i andre sammenhænge?
32 http://www.6hats.dk/index.php?view=article&id=53%3Ablog&format=pdf&option=com_content