Se DagenS muligheDer – frem for umuligheDer - Boligkontoret ...

K 

beboermagasinet BoDanmark fra Boligkontoret Danmark 

o 

Se DagenS 

muligheDer 

– frem for 

umuligheDer 

læs interviewet med 

familievejleder lola Jensen 

på side 20 

D 

#67 • april/maj 2011 

hvem Skal vinDe 20.000 kr? 

Tiden nærmer sig for 

kåringen af årets Boprisvinder 

læs mere side 38

Udgiver 

Boligkontoret Danmark 

Redaktør 

mette kramshøj flinker 

Skribenter 

mette kramshøj flinker 

louise honoré Pryn 

anders Juel hansen 

Grafisk Design 

www.prik.dk 

Tryk 

Datagraf 

Oplag 

26.500 eksemplarer 

udgivet: 7. april 2011 

Ansvarshavende 

adm. dir. michael Demsitz 

Denne tryksag er CO2–neutral 

Tryksagens Co2-påvirkning 

udregnes efter green house 

gas Protocol (ghg Protocol) 

NORDISK MILJØMÆRKNING 

541 Tryksag 166 

Kære beboer 

et hjem er ikke bare en bolig. Det er rammerne om et helt liv – om fester og hverdage, om 

aftensmad, morgenbad og “hvem tager opvasken?” Det er her vi gennemlever glæder 

og sorger, drikker kaffe foran fjernsynet og smører madpakker til de timer, hvor vi ikke er 

hjemme. og det er her vi mødes igen for at koble af, hvile ud og bare være sammen. 

i dette nummer af BoDanmark har vi derfor valgt at sætte fokus på familielivet. Både det, 

der udspiller sig mellem voksne, og det der leves i en børnefamilie – hvad enten det er dine, 

mine eller vores børn. 

vi lever i en tid, hvor et “normalt familieliv” kan være rigtig mange ting. udfordringen i dag 

er måske derfor ikke så meget at stræbe efter en bestemt norm – men mere at finde vej i 

den skov af informationer og tilbud, input fra Tv, sociale medier, resultater fra den seneste 

undersøgelse i Sundhedsstyrelsen og alt det andet, som et moderne menneske befinder sig 

midt i. Som måske har gjort livet lettere, sjovere, sundere – men også mere komplekst. 

Jeg vil derfor sige, lige som familievejleder lola Jensen er inde på i dette nummers interview, 

at hvis bare vi lytter til vores egen sunde fornuft og mærker efter i maven, så skal vi 

nok finde vej. 

god læselyst! 

lisbet riis 

formand for Boligkontoret Danmark

Indhold 

14 

30 

18 

44 

Tema: familieliv: 

Det gode familieliv kommer ikke af sig selv side 10 

Se dagens muligheder – frem for umuligheder 

– interview med familievejleder Lola Jensen side 20 

Familien fylder meget i fremtiden side 40 

Parforhold på deltid side 48 

anDre arTikler: 

Kend din nabo 

– så er det nemmere at klare konflikterne side 6 

90 år og aktiv på nettet side 44 

En hverdag med koder side 45 

Hvilken farve er du? side 46 

De floTTeSTe moDerniSeringer 2010: 

De går hele vejen side 14 

Fedt med frie tøjler side 15 

Det ovale badeværelse side 17 

inSPiraTion Til hverDagen: 

Praktisk i hverdagen – anmeldelse af hjælperedskaber side 13 

Sæt farve på dine vægge side 18 

Gode råd om brand og sikkerhed side 43 

foToSerie: 

Ens men forskellige side 30 

konkurrenCer: 

Vind Lola Jensens bog “Den store Far, mor & børn” side 28 

Hvem skal have Boligkontorets Bopris 2011? side 38 

Hvem skal vinde Boligkontorets Initiativpris 2011? side 39 

Vind en Jacob Jensen røgalarm side 50 

faSTe: 

BoDanmarkRundt side 4, 9, 12 og 42 

Juridisk brevkasse side 49 

Rundt om BoDK side 50

DanmarkRundt 

o 

foto: lars Johannesen 

beboermagasinet BoDanmark 4 

forkæl Dig Selv 

– Bo Til leJe 

Der kom over 150 nye opskrivninger til vores medlemmers 

boliger i nordsjælland, da helsingør messen i 

weekenden den 26.-27. marts 2011 løb af stablen. Boligkontoret 

Danmark deltog sammen med de tre medlemmer 

Boligselskabet Teglværksgården, DvB helsingør og 

aB hørsholm kokkedal for at præsentere deres boliger i 

lokalområdet. 

alle ansatte på helsingør-kontoret bidrog til bemandingen 

af standen og fik i løbet af weekenden fortalt de 

mange besøgende om boligselskaberne, Boligkontoret 

Danmark og om det at bo til leje. Standen var med sine 

to store baggrundsbilleder på 2,5 x 3 meter meget iøjnefaldende 

og lokkede mange nysgerrige spørgere til. 

helsingør messen arrangeres af lions Club og er med 

omkring 10.000 besøgende en af landets større messer. 

milJøagenTer 

Til BoligkvarTererne 

Det første hold på 20 miljøagenter blev 

i februar 2011 uddannet på et weekendkursus 

og skal nu vejlede beboerne i 

deres boligkvarter om energibesparelser 

og forbrugsvaner. miljøagenterne 

er bevæbnet med klimakuffert og 

miljøagentmappe, når de er på besøg 

hos beboerne. 

Projektet med miljøagenter er støttet 

af nykredits fond. er du interesseret 

i projektet, eller vil du gerne være 

miljøagent, kan du henvende dig til 

forbrugs- og miljøchef Jesper Telcs, 

tlf. 35 44 80 14; jte@bdk.dk.

foto: ingrid riis 

BoligSelSkaBerne går Til filmen 

Sakskøbing Tambourkorps trækker op, syngepigerne 

underholder på havnen, og beboerne fortæller. Sakskøbing 

Boligselskab har lanceret et fremstød for boligselskabet 

og byen med to film, Sakskøbing – et godt sted at bo, som 

du finder på www.sakskøbingboligselskab.dk 

også nakskov almene Boligselskab er gået til filmen 

med en tre-minutters fotopræsentation af selskabets otte 

afdelinger. filmen bliver vist i afdelingskontorets vindue, 

lige ud til nakskovs hyggelige gågade – men kan også ses 

på selskabets hjemmeside www.nab.dk. 

beboermagasinet BoDanmark 

5

eboermagasinet BoDanmark 6 

Kend din nabo 

– så er det nemmere 

at klare konflikterne 

høj musik hver eftermiddag eller skraldeposer på bagtrappen. 

Det starter som en lille irritation, men med tiden 

kan det blive til en uløselig konflikt mellem naboer, hvis 

man ikke gør noget ved det i tide. 

TEKST: JEAnETTE HEDEGAARD • ILLUSTRATIOn: RASmUS JUUL 

Barnefødder i løb hen over gulvet tidligt om morgenen, gæster der snakker højt på trappen, eller 

værktøj og musik, hvor lyden går gennem væggene. Støj kan have mange former, og vores grænser 

er forskellige for, hvornår noget støjer for meget, og hvad der støjer. Derfor bliver naboernes 

lyde nemt kilde til små irritationer – og listen over støjgener er lang. 

Kend din nabo 

når man kender hinanden, er det nemmere, hvis man en gang i mellem har brug for, at der bliver 

skruet ned inde ved siden af. 

– hvis vi gerne vil undgå konflikter mellem naboer, så handler det ofte om noget så banalt som 

at forstå hinandens livssituation. Jo bedre vi kender hinanden, jo mere acceptabel kan støj fra 

en nabo være, forklarer Jesper Bastholm munk fra Center for konfliktløsning. – vi skal tale mere 

sammen. Det løser ingenting at banke på vandrørene. 

i en opgang er der altid nogen, som står tidligt op, og andre som går sent i seng. Så kommer 

man let til at forstyrre hinanden, fordi man er vågen og sover på forskellige tider. Støjen kan være 

nemmere at acceptere, hvis vi kender noget til hinanden. Det gør det også lettere at vise hensyn 

og forstå, at den anden ikke gør det af ond vilje. 

Bliver større med tiden 

konflikter har det med at vokse over tid. man skal tage generne alvorligt så tidligt, at man kan 

tale om dem med den, der generer. for det, der starter som et suk over, at naboen ofte spiller høj 

musik eller stiller sit skrald på bagtrappen, kan med tiden vokse sig så stort, at man slet ikke kan 

tale sammen om det.

eboermagasinet BoDanmark 

7


– hvis en konflikt udvikler sig til det punkt, hvor man kun kan snakke med andre om den, så skaber 

man fjendebilleder. man kan også begynde at opføre sig på måder, man normalt ikke vil gøre. mange 

gange er det kun én af parterne, som oplever, at der er en konflikt. Det kan være, at overboen vasker 

tøj sent om aftenen. men det er ikke sikkert, at hun tænker over, at det kan genere. Derfor er den 

tidlige samtale mellem parterne vigtig, så man undgår at skabe en konflikt, fordi man gætter på, hvad 

motivet kan være. Den slags gætterier viser sig ofte at være forkerte, pointerer Jesper Bastholm 

munk 

Folk kan selv løse konflikter 

– vi kan ikke helt undgå konflikter mellem naboer, men vi kan støtte og rådgive folk i, hvad de selv 

kan gøre i en konflikt. Som beboer har man også et medansvar for, hvad der sker, dér hvor man 

bor. folk godt kan selv, hvis de får hjælp og støtte, siger Jesper Bastholm munk. 

ifølge Jesper Bastholm munk, kan boligselskaberne med fordel skelne mellem de bløde klagesager 

og de juridiske. – Juraen kan være nødvendig, men den tager let konflikten væk fra folk med breve og 

paragraffer, og så føler ingen af parterne sig hørt. ofte bliver konflikten heller ikke løst, og naboerne 

kommer ikke til at tale sammen igen. her kan mægling i stedet være et godt tilbud om at mødes, 

og mange boligselskaber arbejder på den måde med, hvordan man bedst løser konflikter mellem 

beboere. 

Sådan løser du selv konflikten 

man kan godt selv tage konflikten op med en nabo. Det kræver, at man gør sig klart, hvad konflikten 

drejer sig om. er det støj, skrald, lugtgener eller noget helt fjerde. man skal holde sig til sagens 

kerne, men det er nemt at glemme, når der først er gang i konflikten. Derfor gælder det også om at 

tage sagen hurtigt op med naboen, for her kan man mærke efter og gøre noget ved konflikten. 

hvis du selv tager en gene op med din nabo, så 

• mærk efter, hvornår du er klar til at tage kontakt 

• Tænk over, hvordan du tager kontakt, og at du er rolig og fattet 

• Tænk over, hvad du vil sige 

• være tydelig omkring, hvad problemet er, og undlad at blande andre ting ind i snakken 

SåDan kan Du 

foreBygge konflikTer 

• Kend dine medbeboere. Sig ’hej’ på trappen. Det gør det lettere at sige fra, 

hvis du oplever, at noget generer dig på et senere tidspunkt. 

• Byd nye beboere velkommen. Lån en kop sukker af din nye nabo, så I kan 

få en kort og uformel sludder. Også selvom du har 10 kilo sukker i skabet i 

din lejlighed. Det handler om at skabe en anledning til at sige ’goddag’. 

• Vær opmærksom på, at det er de små gener, som kan vokse sig store. Hvis 

du mærker irritation, så tag det alvorligt på et tidligt tidspunkt, hvor du 

kan tale om dem. Ellers kan du risikere, at de vokser over tid, og en dag 

kan du slet ikke holde ud, at din underbo spiller rockmusik eller violin hver 

eftermiddag. 

B

DanmarkRundt 

o 

foto: Dong energy 

BeBoere SParer 

millioner På 

naTurgaSafTale 

Boligkontoret Danmark har indgået en rammeaftale 

med Dong energy om indkøb af naturgas. Boligafdelingerne 

kan vælge mellem en variabel erhvervspris 

eller en fastpris, og mange har valgt en variabel pris, 

hvor Dong tilbyder gratis overvågning af fastprismarkedet 

for naturgas. Beboerne forventes at spare, 

2,34 millioner kroner inden for de 24 måneder, som 

aftalerne løber. 

TakT og Tone 

i BeSTyrelSerne 

“Din boligorganisation er en virksomhed, der 

kræver lederskab.” Boligkontoret Danmark har 

udgivet en manual for god 

selskabsskik – følg eller 

forklar for moderne 

boligorganisationer, der 

nu bruges af Boligkontorets 

boligorganisationer. 

Brancheforeningen Bl 

udgiver senere en udgave 

tilpasset alle landets 

boligorganisationer. 

Skriv Dig oP På 

To venTeliSTer 

– BeTal for én 

fra 2010 skal alle – også medlemmer i boligforeninger 

– betale årligt for at bevare ancienniteten 

på ventelisten. måske betaler du hvert år 

for at stå på den interne venteliste i din boligorganisation. 

Så har du har en god placering på 

listen, hvis du vil have en større, en mindre eller 

en mere attraktiv bolig. men hvis du flytter fra 

boligorganisationen, bliver du slettet af listen, 

og pengene er spildt, hvis du vil vende tilbage til 

boligorganisationen. for at undgå den situation, 

skal du – mens du bor i boligorganisationen – 

samtidig betale til den eksterne venteliste, dvs. 

i alt 390 kr. om året. Det har været en følge af den 

nye lovgivning fra 2010. 

nu tilbyder Boligkontoret Danmark imidlertid, 

at alle vores boligorganisationer – også boligselskaber 

– kan gøre bruge af en ny mulighed. 

at alle beboere kan stå på både den interne og 

den eksterne venteliste uden ekstrabetaling. 

ved at betale 195 kr. beholder du din plads på 

begge lister. i det øjeblik, du vælger at flytte ud af 

boligorganisationen, beholder du din anciennitet 

på den eksterne venteliste. 

Det er bestyrelsen i din boligorganisation, der 

bestemmer, om ordningen skal gælde for dig og 

de andre beboere. 


9

Det gode familieliv 

kommer ikke af sig selv 

man skal sætte tid af til at sikre en god atmosfære i hjemmet, lyder rådet 

fra annette Due madsen, psykolog, familieterapeut og leder af Center 

for familieudvikling. 

TEKST: mALAn VInCEnT JOEnSEn • FOTO: CEnTER FOR FAmILIEUDVIKLInG • ILLUSTRATIOn: PRIK 

– Trivsel er vigtigt for alle. et godt 

parforhold og et trygt familieliv 

er ofte en vigtig forudsætning for 

trivsel, men jeg ser en tendens til, at 

vi tit bruger tid på alle mulige andre 

ting end lige netop det. vi indretter 

bolig og renser tagrender og sørger 

for, at alt det på ydersiden ser pænt 

ud, men vi glemmer at sætte tid af 

til at passe på det, der fylder atmosfæren 

i hjemmet, og som har stor 

betydning for, hvordan både voksne 

og børn har det – nemlig vores 

forhold til hinanden. af og til sker 


det, at man bliver hinandens modstandere 

i stedet for at tænke på, at 

man jo er en del af det samme hold. 

man skal derfor tænke ’her er en 

udfordring – du er anderledes og har 

andre forventninger end mig, hvordan 

kan vi blive klogere på hinanden og 

arbejde med de forskelligheder som 

et team?’ 

ofte tror vi, at et godt parforhold 

kommer helt af sig selv, men som 

regel sker der det modsatte – det går 

væk af sig selv. Derfor skal vi øve os 

i at give noget godt til den anden i 

stedet for at tænke på, hvad vi selv vil 

have. 

her på Center for familieudvikling 

kan vi ikke løse alt, men vi kan give 

inspiration og hjælpe folk med at afklare, 

hvor det er konflikterne opstår, 

og hvordan man kan blive bedre til at 

tage vare på hinanden. kærligheden 

og familielivet får kun gode betingelser, 

når man lærer at samarbejde 

og er lydhør over for sin partner – og 

samtidig også bruger kræfter på at 

glæde og opmuntre hinanden i hverdagen, 

siger annette Due madsen.

SåDan hJælPer Du DeT 

goDe familieliv På veJ 

• lær at høre på andre, og sæt dig ind i, hvordan partneren ser 

verden. Se på, hvad du selv investerer i forholdet, og hvad du 

kan bidrage med, for at det fungerer godt. 

• Sæt tid af til at få snakket om vigtige ting – tag ikke snakken, 

når i er på vej ud af døren om morgenen. Svære emner kan tage 

lang tid at tale om. 

• Sæt tid af til planlægning – aftal, hvordan i får hverdagens 

gøremål og forventninger afstemt, så i undgår at skændes om 

det senere. 

• Sæt tid af til at glæde hinanden – det kan for eksempel være 

tid med familien, hvor der er ro, og hvor i går en tur i skoven 

med børnene. og tid til at forældrene kan gå ud at spise. 

• lad være med at blande ’tiderne’ sammen – begynd ikke at 

snakke om problemer, når hele familien skal i skoven. 

Kilde: Annette Due Madsen. 

Man må gerne være uenige 

– bare man taler godt sammen 

Det kan være gavnligt at tænke på parforholdet som en kunstart. Det 

mener mattias Stølen Due, psykolog hos Center for familieudvikling. 

– forskellen på par, der trives med 

hinanden, og par der ikke gør, handler 

ikke nødvendigvis om mængden af 

problemer, men om hvordan de snakker 

om dem. 

Jeg kan ikke få to mennesker til at 

have nøjagtig samme mening, men 

jeg kan hjælpe til, at de kan være 

uenige på en konstruktiv måde – så 

uenigheden ikke ødelægger humø- 

hvaD kan 

man lære 

På CenTer 

for familieuDvikling? 

– vi har et undervisningsprogram,’Prep’, 

som man i norge tilbyder 

gratis fra statens side til par, 

der lige er blevet forældre. Det er 

baseret på forskning omkring, hvad 

der fremmer og hindrer os i at have 

det godt i vores parrelation. kurset 

kan tages på omkring 15 undervisningstimer, 

der består af oplæg og 

opgaver, hvor parrene bl.a. lærer at 

kommunikere ordentligt og få afstemt 

forventningerne til hinanden. 

få mere information om priser, tilskud 

mv. på www.familieudvikling.dk 

Kilde: Annette Due Madsen. 

ret. Det er bedst, hvis man ikke pr. 

automatik erklærer parforholdet for 

dårligt eller partneren for uegnet, 

når man oplever vanskeligheder. man 

bør have realistiske forventninger til, 


11


hvad parforholdet kan tilbyde. Det kan 

f.eks. være nyttigt at få det perspektiv 

på forholdet, at det at leve sammen 

med en anden person, hvor der måske 

også er børn, faktisk er en vanskelig 

kunstart – én, man må dygtiggøre 

sig i. Derfor kan det være en god idé 

en gang imellem at tænke ’hvor er 

det dejligt, at vi kan lykkes med at 

have det ganske udmærket’, når man 

tænker på, hvor meget vi egentlig skal 

dele og blive enige om i et parforhold; 

økonomi, bolig, børneopdragelse, sex, 

ferier, osv, siger mattias Stølen Due. 

fire Tegn På Dårlig 

kommunikaTion 

i ParforholDeT: 

Optrapning: man ’skyder’ på hinanden, og der er ikke 

meget sagligt i diskussionen. Den kan starte med at 

handle om, at han har glemt at tage opvasken, og tyve 

sekunder senere handler den i stedet om, at hun aldrig 

tager initiativ til sex – man snakker om sytten forskellige 

ting på en gang. 

nedvurdering: man bruger ord eller mimik til at nedgøre 

den anden – for eksempel ved at sige ’Du er også 

bare en idiot’ eller ved at himle med øjnene og være 

sarkastisk. Det kan være fatalt for parforholdet, fordi 

man ikke bare kan slå en streg over daglige nedgørelser 

f.eks. med en fin middag hist og her. 

negativ fortolkning: man opfatter det, den anden siger, 

som mere negativt end det er ment. han siger f.eks.: 

’Jeg kan desværre ikke tage med hjem til dine forældre i 

weekenden, for der er kommet noget arbejde i vejen’ og 

hun svarer ’hvorfor kan du ikke lide mine forældre?’. Det 

kan skyldes dårligt selvværd, men det kan f.eks. også 

skyldes negative erfaringer fra tidligere forhold. 

Tilbagetrækning: man opgiver at snakke om tingene, 

fordi man tænker, at der alligevel ikke kommer noget 

godt ud af det. enten ved helt at forlade rummet, eller 

ved ikke at deltage aktivt i samtalen. 

Kilde: Mattias Stølen Due, psykolog hos Center for Familieudvikling. 

Bo 

DanmarkRundt 

BeBoere SParer 

På kaoS 

meD DigiTal 

TinglySning 

i august 2009 lukkede tinglysningskontorerne 

landet over, og tinglysningen blev 

erstattet af digital tinglysning. Siden har 

der været kaotiske forhold omkring tinglysningen, 

der gik i stå med risiko for tab, hvis 

renten begyndte at stige, når lånene igen 

kunne tinglyses. 

heldigvis var renten i perioden faldende, 

og administrativ chef i Boligkontorets byggeafdeling 

erik andreasen har dag for dag 

fulgt renteudviklingen og sørget for, at lånene 

er hjemtaget på et gunstigt tidspunkt. 

i hejrevangen Boligselskab har beboerne 

i afdeling 1 på oscar Bruuns vej i humlebæk 

fået udskiftet vinduer, ført dem tilbage 

til de gamle sprossede vinduer og sparet 

105.000 kr. om året i renteudgifter. Beboerne 

har været heldige og i en gennemsnitslejlighed 

på 83 m 2 sparer de 1.000 kr. om året. 

Det svarer til 83 kr. mindre i husleje hver 

måned i 30 år.

Praktisk i hverdagen 

Ingen falder over din sammenklappelige stok 

AF AnDERS JUEL HAnSEn, ajh@bdk.dk • FOTO OLE FRIIS 

irene Jensen testede i BoDk nr. 66 køkkenredskaber for 

læserne, og vi bringer her den sidste test af hjælperedskaber, 

der er rare at have ved hånden. 

J-Popper – åbner til 

dåser med ring 

Købt på apoteket 

Pris 40 kr. 

Jeg er lidt imponeret. 

Jeg har været udsat for 

mange underlige hjælperedskaber, 

men denne her 

er super. Du kan sætte dåsen på bordet eller i vasken, og 

fordi vægtstangsvirkningen er så god, kan du åbne forsigtigt 

og undgå, at det sprøjter. Den er enkel og billig – den 

skal have topkarakter. 

Folielup 

Købt på Seniorland.dk 

Pris 149 kr. 

Den vejer ingenting og 

er nem at have med. men 

den kræver, at man kan 

bruge begge hænder for at holde den stille, og man skal 

ikke ryste for meget på hænderne. Det bedste er, at man 

hviler hænderne på bordet, når man bruger den. 

Jeg tror hellere, at jeg vil sidde med min egen. Det er en 

sylup, som jeg har købt i en broderiforretning. 

irene Jensen er formand for DvB næstved og bestyrelsesmedlem 

i Scleroseforeningen. hun har igennem årene brugt 

mange og prøvet endnu flere hjælperedskaber. 

Good grips 

skruelågsåbner 


Pris 80 kr. 

Jeg troede ikke, den var 

nem nok, men det går. og 

så ligner den ikke et hjælperedskab. Designet er flot. men 

den er ikke lige så god, som min gamle, der godt nok er grim 

og klodset og fylder. men den virker! 

Easy Life tablet-deler 


Pris 40 kr. 

Jeg kan slet ikke forstå, 

at jeg har kunnet leve 

uden. Du tager bare 

pillen, lægger den her. Du kan se, den kan også tage en 

hestepille, og når du lukker den i, kan pillen ikke forsvinde. 

Sammenklappelig stok 

Købt på Seniorland.dk 

Pris 249 kr. 

Den giver jeg topkarakter. 

Det er utrolig dejligt, så 

falder andre ikke over 

den, når den er klappet sammen. Det sker altid, når jeg er 

på restaurant med min almindelige stok. eller også vælter 

den og larmer. Den her er nem at gemme væk. 


13

De flotteste MoDerniseringer 

BoDKs store moderniseringskonkurrence 2010 

De går hele vejen 

konkurrencevindere moderniserer hele huset og repræsenterer en ny 

trend blandt beboere, der i lejeboligen får plads til boligdrømme uden 

at give køb på rejser og alt det andet. 

TEKST AF AnDERS JUEL HAnSEn, ajh@bdk.dk • FOTO PAUL SKOVBAKKE HAnSEn, AnDERS JUEL HAnSEn 

kenneth og Jette Blomgren i Skanderborg, 

vinderne af 1. præmien i konkurrencen 

om de flotteste moderniseringer, 

gjorde det. moderniserede deres hus 

helt ned i mindste detalje – og har stadig 

råd til at rejse med børnene laura 

og rasmus. (omtalt i BoDk nr. 66). 

vinderne af 2. præmien med et 

ekstra flot køkken, henrik og karina 

larsen, gør det. Det hyggelige rækkehus 

i nærum i nordsjælland er næsten 

gennemmoderniseret og giver plads 

til familien med tre drenge i et kvarter, 

hvor ejerboliger er ubetalelige for folk 

med almindelige indkomster. 

karsen helberg i Silkeborg har gjort 

det fra ende til anden. moderniseret 

huset. han og ingelise hvam vandt 

3. præmien for deres elegante badeværelse 

og har sat alt i stand, så det 

gamle 60’er hus nu er tip top moderne. 

alle er de del af en trend, hvor man ryk- 


ker ind i en lejebolig, moderniserer den 

uden at binde sig op på store lån, og får 

frihed til at gøre så meget andet. 

Leje fra A til Z 

Den gængse visdom fortæller os, at 

når man ejer sin egen bolig, er lykken 

gjort. Det mantra er ved at blive overhalet 

indenom. lejeboliger er mere 

fleksible, og boligorganisationerne 

har også parcel- og rækkehuse. her 

er der rige muligheder for at modernisere 

præcis, som man vil, men uden at 

gældsætte sig. 

man er ikke låst af en besværlig 

salgssituation – boligejere, der er 

tvunget til at sælge for eksempel pga. 

skilsmisse, risikerer med faldende 

boligpriser at få en gæld med oven 

i flytningen. i boligorganisationerne 

er det nemt at få en anden bolig, når 

behovet ændrer sig. Det er hurtigt at 

flytte, og opskrivning på ventelisten er 

en billig og nem boligforsikring. og så 

slipper man for den økonomiske usikkerhed, 

hvis der sker noget med taget, 

fordi man er del af et fællesskab, der 

spænder sikkerhedsnettet ud. 

internationalt ser fremtidsforskere 

en trend, der peger på, at ejerskab 

mister betydning over for muligheder. 

hvorfor købe en dyr smoking, når jeg 

kan leje den, når jeg har brug for den? 

alt fra biler til harddiskplads med digitale 

fotos af det lille barnebarn, der 

placeres på servere i cyberspace, kan 

vi leje os til. Det bliver mere almindeligt 

at leje, og boligorganisationerne 

kan mærke, at det giver ekstra pote at 

give beboerne frie rammer. 

Flere moderniserer hele huset 

Der er opstået en ny trend blandt 

beboerne i de mange boligorganisa-

tioner med attraktive boliger, 

især når det gælder parcel- og 

rækkehuse. 

– Jeg ser flere og flere, der 

moderniserer huset fra ende til 

anden. De finansierer typisk et 

nyt køkken eller badeværelse 

over huslejen og investerer 

desuden både penge og en 

masse arbejde, så man dårligt 

kan genkende huset, fortæller 

lars larsen, driftschef i Boligkontoret 

Danmark og midtjysk 

Boligselskab. han opfordrer 

beboere, der flytter ind, til at 

gå i gang med at modernisere, 

og følger interesseret arbejdet. 

hjemmevant viser han rundt hos 

3.præmievinderne i Silkeborg i 

et hus, der er moderniseret fra 

kælder til kvist. 

karina og henrik larsen tager imod 

i deres rækkehus i nærum nord for 

københavn. Deres super flotte køkken 

har yderst fortjent gjort dem til de 

glade vindere af 2. præmien på 

10.000 kr. i Boligkontorets konkurrence 

om de flotteste moderniseringer. 

henrik har selv lavet hele arbejdet, 

brækket gulvet op, lagt nyt, revet væg 

ned, bygget en ny et andet sted og 

sat køkkenet op. Det er finansieret 

med en huslejeforhøjelse, og kun til 

vand og el har han haft autoriserede 

håndværkere. 

Da de flyttede ind i huset, havde 

den tidligere beboer allerede bygget 

en udestue, som reelt udvider det 

2. 

Præmien 

– Det var noget af en lettelse at flytte ind her. vi kom fra 60m 2 og havde tvillinger på to år, fortæller 

karina og henrik larsen. De vandt 2. præmien i Boligkontorets konkurrence om de flotteste 

moderniseringer. 

Fedt med frie tøjler 

køkkenet med den dybrøde farve var selvskrevet 

til en pris. 

Parrets tre drenge har fået hvert deres værelse på 

1. salen, mens karina og henrik har inddraget en lille 

bid af stuen, bygget en væg og har på ingen plads fået 

et velindrettet og hyggeligt soveværelse med en lille 

arbejdsplads med reol som adskillelse til sengen. 

beboermagasinet BoDanmark 15

vinDer af 2. Præmien: 

modernisering af køkken 

Søllerød almene Boligselskab 

nærum huse, afdeling 1, 

rækkehus på 106 m 2 med 400 m 2 have. 

husleje: 5.625 kr. + lejeforhøjelse for nyt køkken: 734 kr. 

husleje i alt: 6.359 kr. om måneden. 

Beboere: karina og henrik larsen og deres tre drenge 

Køkken 

opsætning af nyt køkken, udskiftning af afløbsrør, udskiftning af gulv, 

nedrivning af vægstykke. 

år: Sommeren 2010 – tre måneders arbejde 

udgift: 110.000 kr. - 65.000 kr. til køkkenelementer 

finansiering: 100.000 kr. som lån fra afdelingen, der også har betalt nye 

materialer til gulv og afløbsrør. 

leverandør: hTh (30 % rabat) 

Soveværelse 

inddragelse af en del af spisestuen for at etablere soveværelse med 

arbejdsplads 

år: oktober 2010 

udgift: 2.000 kr. – egen finansiering 

alt er lavet ved eget arbejde undtagen lovpligtige el- og vandinstallationer. 

Gang 

renovering af gang – lægning af fliser 

år: vinter 2011 

udgift: 1.000 kr. – egen finanisering 


106m 2 store rækkehus med 20m 2 . Til huset, hører en 

400m 2 stor have. en perfekt bolig for familien med tre 

drenge og ganske almindelige jobs. 

Byttede sig til huset 

– Det havde været helt umuligt for os at finde noget på 

ejerboligmarkedet, hvor vi havde råd til at bo. Så skulle 

vi være flyttet til Sydsjælland, fortæller karina og henrik, 

der er henholdsvis sygeplejerske og leder af den 

tekniske service på et plejehjem. 

– Det var en lettelse at komme herover. før boede 

vi på 60m 2 og havde fået tvillinger – og vaskeriet var i 

kælderen! Så byttede vi os til huset, fortæller karina, 

der før har boet i kvarteret. 

– Det er skønt. Der er alt her. Ti minutter på cykel, og vi 

er på stranden i Skodsborg. Jeg og drengene er spejdere 

og bruger Jægersborg hegn meget – det er lige ved siden 

af. om vi så vandt en million, ville vi ikke købe et hus. 

vi har alt, hvad vi har brug for lige her, siger henrik. 

…men nyt køkken var hårdt arbejde 

– Det har været fedt, at vi har så frie tøjler. vi må rive 

vægge ned, og vi har bygget en væg for at lave vores 

lille soveværelse, så drengene kan have hvert deres 

værelse på 1. salen. Der var ikke langt fra tanke til 

handling, og boligselskabet var hurtigt til at godkende 

tegningerne. herefter tog det tre måneder – hele 

sommeren. Jeg har knoklet med det efter arbejde og i 

hele ferien. vi stod begge i støv hver dag. når folk, vi 

kendte, kom forbi, var de inde at kigge. “i har jo fået et 

totalt nyt hus” sagde de. 

henrik vedkender sig, at han er en millimeterrytter. 

Det skal være perfekt – og det afspejler sig i det 

prisvindende køkken.

Det ovale badeværelse 

huset er gennemmoderniseret, huslejen stadig lav, og motorcyklen 

er ved at blive gjort klar til sommeren. 

3. 

Præmien 

Karsten Halberg og Ingelise 

Hvam vandt 3. præmien for 

den elegante løsning med 

rund bruseniche. 

– Det var lars larsen, der spurgte om vi ikke skulle deltage 

i konkurrencen, fortæller karsten halberg. han og 

ingelise hvam vandt 3. præmien i konkurrencen om de 

flotteste moderniseringer med deres elegante badeværelse, 

der er indrettet med en rund bruseniche. 

– vi var rundt at se på badeværelseudstillinger og så 

en oval bruseniche. Det var der, jeg fik ideen. 

væggen mellem det lille badeværelse og bryggers 

blev revet ned. Så købte karsten nogle brøndringe i 

leca-sten, skar dem igennem og stablede dem oven 

på hinanden for at få den runde facon. rundingen 

betyder, at en del af brusenichen kan være i bryggerset 

uden at dække for vinduet. 

moderniseringen tog 1½ måned, og undervejs måtte 

dele af kloakrørene udskiftes, så der blev gravet ud 

helt ned i to meters dybde. alt er eget arbejde på nær 

tilslutningen til kloakken foruden rør- og elarbejdet. 

Total forvandling 

karsten stod på ventelisten i otte år, og da han i 2001 

overtog “drømmehuset” var det nedslidt, både ude og 

inde og kunne på mange områder betegnes som et håndværkertilbud. 

men huslejen var til gengæld kun 2.800 kr., 

og siden har karsten investeret materialer og arbejdskraft, 

og huset har gennemgået en total forvandling. 

et værelse er nedlagt for at få en stor stue med 

brændeovn. gulvene er afhøvlet, og der er sat nyt køkken 

op med åbning til stuen. 

karstens seneste overvejelser går på at opsætte 

solceller til at levere en del af husets elforbrug. 

vinDer af 3. Præmien: 

modernisering af badeværelse 

midtjysk Boligselskab 

afdeling 17, Sensommervej i resenbro ved Silkeborg 

Parcelhus på 97 m 2 med 800 m 2 have. 

husleje: 3.241 kr. + lejeforhøjelse for nyt badeværelse 466 kr. 

husleje i alt: 3.707 kr. om måneden. 

Beboere: karsten halberg og ingelise hvam 

Ved indflytning i 2001 

nyt køkken 

kvik køkken – købt i løsdele, har selv samlet og opsat køkkenet. 

udgift 15.000 kr. 

finansieret med eget banklån og penge fra midtjysk Boligselskab afsat 

til renovering af gammelt køkken. 

Stor stue med brændeovn 

rev væg ned, udvidede stuen og satte nye lofter op. 

købte brugt brændeovn og skorsten via Den blå avis og installerede selv. 

fik det hele for 1.000 kr. efter forhandling med sælger. 

købte siden ny aBC brændeovn på tilbud for 8.000 kr. 

finansieret med egen betaling. midtjysk Boligselskab har betalt materialer 

til loft 

2003 

overdækkede terrassen og lagde anden belægning (brugte sten). 

udgift: 2.500 kr. – egen finansiering 

2007 

etablerede åbning mellem køkken og stue. 

2005 - 2009 

har renoveret carport og garage. har isoleret og lagt loft i carporten. 

har købt materialer billigt undervejs. 

udgift: 5.000 kr. – egen finansiering. 

2009-2010 

nyt badeværelse 

nedrev del af væg til bryggers og udvidede badeværelse med bruseniche. 

udgravede afløbsinstallationer ned til 2 meters dybde. udskiftede vindue. 

Byggeperioden varede to måneder. alt er eget arbejde undtaget lovpligtig 

el- og vandinstallation. 

udgift: 80.000 kr.– heraf 20.000 kr. i egen finansiering. 

60.000 kr. lånt af midtjysk Boligselskab – huslejestigning: 466 kr. 


17

Et trofæ til jakken 

Dear deer fra ilva 

flere farver 

mål: 8*7 cm 

Pris: 89 kroner 

www.ilva.dk 

sæt farve på 

Den smarte opbevaring 

momabox med låg i acryl fra nomess 

Boxen findes i assorterede størrelser og farver 

mål: B:10,16 cm – l:10,16 cm – h:18,42cm 

Pris: 89,50 kroner 

www.nordhjem.dk 


En naturlig løsning 

gren-knage i hvidlakeret metal 

mål: B: 31 cm, D: 5 cm, h: 12 cm 


www.fenomen.dk 

Kulørte bøjler til de små 

Bøjle fra ilva 

flere farver 

mål: h: 19,5 cm l: 36 cm 


www.ilva.dk 

En anderledes magasin/avisholder 

magasinholder fra luggage rack 

farver: gul eller rød 

mål: ca. 22*4 cm – h:56 cm 


www.nordhjem.dk 

En håndsrækning til overtøjet 

Sort knage formet som en hånd 

mål: 16*15,5 cm 

Pris: 135 kroner for pakke med 2 styk 

www.ilva.dk

En knage med ekstra talenter 

The beak knage – ophæng til både jakker, 

støvler m.m fra vilhelmine Design 

farver: Sort/rød 


www.trendhome.dk 

dine vægge 

En knage med dryp 

Drops knagerække fra Pulpo 

knagerækken findes i assorterede 

størrelser og farver 

mål: 45*45 cm 


www.dubuy.dk 

Sæt kulør på 

Svingknage fra liva i flere farver 

mål: 8*9 cm 


www.donde-c.dk 

Send din jakke 

på luksusophæng 

Stumtjener fra latva 

farver: grøn, hvid og sort. 

mål: 178*35 cm 

Smuk og elegant 

stumtjener der dog 

koster 2.999 kroner. 

www.dubuy.dk 

Klassisk og enkelt 

keramik-knage af anne Black 

farver: fås i assorterede 

farver og størrelser 

mål: 4 cm 


www.anneblack.dk 

Knagerækken til de små 

giraf knage fra franck & fischer 

mål: 20*8 cm 

Pris 139 kroner 

www.lillebi.dk 


19

“Du kan blive 

verdens bedste 

forælder for dit barn 

– hvis du vil tage dig 

tid og mærke efter”. 

BoDk har mødt 

familievejleder 

lola Jensen, der 

i 26 år har hjulpet 

danskerne til et 

bedre familieliv. 

TEKST mETTE KRAmSHøJ FLInKER 

FOTO PELLE RInK 

Se dagens 

muligheder 

– frem for 

umuligheder 


21


nden vi starter vil jeg gerne 

lige høre, hvordan det gik til, 

at du blev familievejleder? 

Jeg var ikke så gammel, da jeg 

blev færdig pædagog. Jeg fik 

min datter, mens jeg studerede 

– som 22-årig – så jeg havde 

den kæmpe fordel, at jeg selv 

gik ind i forældrerollen, samtidig med 

at jeg var på pædagoguddannelsen. 

Det gjorde, at jeg havde meget nemmere 

ved at forholde mig til de ting, 

der blev sagt, og jeg kom på den måde 

rigtig godt fra start. Da jeg blev færdig, 

startede jeg med at tage to år i en 

børnehave. et dejligt sted, hvor mine 

søde kolleger gav mig – den unge, 

nystartede pædagog – lov til at prøve 

nogle ting af – og det var jo skønt. men 

efter to år skulle der ske noget mere. 

Jeg startede derfor i en døgninstitution 

for børn med sociale problemer. 

lola 

lola Jensen har arbejdet som 

familievejleder i børnefamilier 

i 26 år. fagligt er hun uddannet 

socialpædagog fra 1980 og 

har arbejdet i en børnehave 

og på et behandlingshjem for 

børn med sociale problemer. i 

dag arbejder hun som freelancer 

og er også en populær 

foredragsholder. hun har 

desuden udgivet en lang række 

bøger og dvd’er, har deltaget 

i Tv-programmet “hjælp vi 

har børn” fra 2005 og fungerer 

som fast tilknyttet rådgiver på 

Tv 2’s go’morgen Danmark. 

Selv har hun tre børn, der i dag 

er voksne. læs mere om lola 

Jensen og få gode råd til familielivet 

på www.lolajensen.dk 

her kom jeg hurtigt til den erkendelse, 

at de børn, der kommer ud sådan et 

sted – de skulle simpelthen have sendt 

deres forældre! Det var helt tydeligt for 

mig, at vi skulle have meget mere fat i 

forældrene – vi kunne ikke rette op på 

børnenes sociale 

kompetencer 

og reparere på 

diverse livsskrammer 

– og så 

bare sende dem 

hjem igen, uden 

at forældrene 

kom mere med 

ind over. 

Var det derfor, 

du begyndte at 

komme hjemme 

hos familierne 

i stedet? 

Ja. men faktisk 

var det døgninstitutionen, 

der 

sendte mig på 

det kursus, der 

startede det hele. 

om det var for 

at lukke munden 

på sådan en som 

mig! – eller om 

det var fordi, de 

så et potentiale 

i mig, det er jo 

så spørgsmålet!! 

men i hvert fald blev kurset startskuddet 

til, at jeg sagde mit faste job op 

og begyndte som selvstændig. min 

første familie havde to voksne og seks 

børn. alle seks børn var tvangsfjernet 

og anbragt fem forskellige steder, 

men skulle nu hjem igen. Så dér var 

noget af en opgave – og den tog jeg. 

Jeg oplevede det næsten som om, 

systemet “straffede” forældrene ved 

at lade alle seks børn komme hjem på 

én gang. Børnene var blevet fjernet, 

“Det mest 

almindelige 

problem 

i dag er 

simpelthen 

usikkerhed 

over for 

opdragelsen 

og den 

reaktion, der 

kommer fra 

barnet” 

fordi forældrene ikke var gode nok som 

forældre – men i de 5½ år, de havde 

været uden deres børn, var der ingen 

der havde lært dem, hvordan de kunne 

blive bedre. nu kom alle børnene så 

hjem på én gang – oven i købet lige 

op til sommerferien. 

alle seks børn blev 

sat af på øen, hvor de 

boede – uden hjælp! 

og jeg skulle først 

starte i august. Så da 

jeg seks uger senere 

kom kørende ned ad 

hovedgaden i den 

lille by, følte jeg at 

indbyggerne kiggede 

på mig ud gennem 

vinduerne med 

blikke, der råbte: “nu 

kommer hun!, nu 

kommer hun endelig!” 

Sådan startede 

mit liv som familievejleder. 

Jeg har 

været det lige siden, 

og jeg har verdens 

bedste arbejde! hos 

min første familie fik 

jeg mulighed for at 

prøve alle mine nye 

metoder af. havde de 

ikke de havde været 

tvunget til at finde 

sig i mig, havde de 

som nok smidt mig 

ud indtil flere gange! i dag er jeg stadig 

dybt taknemmelig for alt det, jeg lærte 

hos dem. 

Hvad var det så for “nye metoder” 

du prøvede af? 

Det, jeg havde lært, og som jeg stadig 

praktiserer, er en struktureret og strategisk 

familieterapi. Det betyder, at 

jeg går ind og finder alle strukturerne 

i familierne ved at observere. Jeg er 

god til at ligne én, der bare er i huset.

Jeg sidder aldrig med en blok og 

noterer, men kan klare mig helt uden 

at skrive. i Tv-programmet “hjælp, 

vi har børn” sad jeg lidt med nogle 

noter, men det var mest for at gøre det 

tydeligt for seerne, hvad jeg lavede. i 

virkeligheden samler jeg altid det hele 

i hovedet, indtil jeg gennemgår det 

hele med forældrene, hvor vi sammen 

skriver i en dagbogsmappe. 

Hvor længe skal du observere familien, 

før du ved hvor I skal tage fat? 

med den erfaring jeg har i dag – næsten 

ingen tid. Jeg er simpelthen god 

til det her, det ved jeg! Jeg kan gå lige 

ind og sige nogle ting så hurtigt, at folk 

ofte bliver overraskede og spørger om 

jeg er clairvoyant! Det kunne jeg slet 

ikke i begyndelsen. Dengang kunne jeg 

komme hos en familie i seks-otte uger 

før jeg fandt ud af, at der f.eks. var et 

alkoholproblem. Jeg kunne godt tage 

fejl af, hvad der egentlig var kerneproblematikken 

– og så måtte vi skifte kurs 

efter et par uger. Det sker aldrig i dag. 

metodens styrke er jo først og fremmest, 

at jeg kommer hjem til folk, dér 

hvor de bor. hvis jeg sad på et kontor 

ville jeg slet ikke have baggrunden med, 

og jeg ville kun kunne forholde mig til 

folks egen udlægning af problemerne. 

og ofte er problemerne ikke opstået, 

dér hvor symptomerne er, men et helt 

andet sted. når jeg kommer til en familie, 

laver vi som det første altid en liste 

over de ti vigtigste punkter, som familien 

gerne vil arbejde med. når jeg så 

går i gang med at observere, viser det 

sig så, at det slet ikke er de ti punkter, 

det handler om – men alt det, der ligger 

en goD BarnDom 

lola Jensens Top 10 over de vigtigste ingredienser 

børnene nogensinde overhovedet har 

lyst til at lægge sig til at sove…! Dem 

begynder vi så at arbejde med. 

Hvad kan de strukturer eksempelvis 

være? 

Det kan for eksempel være kommunikationsstrukturen 

– den måde, de 

taler til hinanden på i familien. hvis 

moren siger til sin 2½-årige: “gå 

“Det er vigtigt først at 

tage fat i alt det, som 

familierne faktisk har 

rigtig godt styr på – og 

så tage den derfra” 

nedenunder. Det kan typisk være et forældrepar, 

som siger, at deres problem 

er, at deres børn ikke sover om natten. 

Der kan jeg så gå ind og vise dem nogle 

strukturer, som gør det til et mirakel at 

hen og sig til far, at du er sulten” – 

når faren kun sidder to meter væk 

– så bliver det meget forvirrende for 

barnet. Det er en indirekte kommunikation 

mellem forældrene, som giver 

• ubetinget kærlighed 

• Tålmodige og forudsigelige forældre – forældre, man kan spejle sig i 

• nærvær, tryghed og forudsigelige rammer 

• glæde, humor og spontanitet (sidstnævnte kun i små doser til de mindste) 

• Tid og ro til fordybelse og refleksion 

• mod og plads til at begå fejl – og gode, udviklende anvisninger til en mere hensigtsmæssig adfærd 

• respekt og omsorg for barnets personlighed 

• mulighed for at udvikle de personlige muligheder/individuelle kompetencer 

• udfoldelsesmuligheder med plads til leg og barndom 

• følelsen af at være en nødvendighed for familien - “de har brug for mig” 

Fra bogen Den store Far, mor & børn 


23

nogen 

mennesker er 

gode til at huske 

telefonnumre, andre 

kan huske vittigheder. 

Jeg husker folks 

historier.


“Det, jeg 

ville sige 

med det 

indslag 

var, at 

du har den 

fulde ret til 

at vælge 

at få børn 

eller til 

ikke at få 

børn 

– men hvis 

du vælger, 

at få børn, 

vælger 

du også at 

give dem 

det, de har 

brug for”

en masse støj. Det kan også være 

morgenstrukturen – hvordan står man 

op om morgenen? hvordan får man 

krop og sjæl af sted samtidig? Det 

er der nemlig rigtig mange, der ikke 

gør i dag. Der er strukturer omkring 

fjernsynet, tandbørsten og om, 

hvordan man håndterer situationen, 

hvis børnene ikke hører efter. Der er 

strukturer omkring uforudsigelighed, 

omkring det at have for meget uro i 

livet og omkring voksne, der er svære 

at afkode. hvis børn ikke kan skabe 

kontakt med deres forældre med 

det positive, så vil de prøve med det 

negative. og så bliver de fanget i en 

ond cirkel. en ond cirkel, der f.eks. kan 

gøre det svært for barnet at finde ro 

til at sove. 

Hvad er de typiske udfordringer 

i dag? 

for 25 år siden var det socialt udsatte 

familier, jeg kom hos. Tre ud af fire var 

blevet overtalt af deres sagsbehandler, 

og den fjerde var ganske enkelt 

blevet pålagt at få hjælp for at undgå 

tvangsfjernelse. i dag er det kun én 

ud af syv familier, der er blevet overtalt 

eller pålagt at få hjælp udefra. De 

resterende seks er forældre, der selv 

beder kommunen om hjælp, “kun” 

fordi de har svært ved at navigere i den 

helt almindelige, grundlæggende 

forældrerolle – og “kun” skal 

du sætte i gåseøjne, for de 

er jo desperate. Det mest 

almindelige problem i dag 

er simpelthen usikkerhed 

over for opdragelsen og 

den reaktion, der kommer 

fra barnet. en reaktion, der 

fejlagtigt bliver tolket, som om det er 

barnet, den er gal med: “han kan ikke 

høre efter, han opfører sig ikke ordentligt, 

han plager, han er udspekuleret” – 

det kan børn jo slet ikke være. De kan til 

gengæld blive tillagt en masse motiver 

af de voksne – men det, der gør et barn 

plagende er simpelthen skabt af de 

voksne. for der er ikke noget, der hedder 

børn der plager, børn der lyver, er 

kræsne eller udspekulerede. ved alt det, 

der sker, helt op til 12-års alderen, skal 

man i stedet tænke, hov – der er lige ved 

at ryge en lille fejl-fil ind på harddisken. 

og så er det jo godt, at vi som forældre 

kan agere virus-program og 

guide i en anden retning. 

for vi har op til puberteten 

til at “lægge 

de rigtige filer ind”. 

Derfor forguder 

børnene mig nærmest, 

når jeg har 

været hos familien 

et stykke tid – fordi 

jeg har givet dem ro i 

livet ved at tage ansvaret 

fra dem og lægge det over på 

forældrene, hvor det hører til. 

Hvad er det, mange forældre ikke 

“gør rigtigt”? 

Det er blandt andet at veksle mellem 

mange metoder. Der er ikke særlig 

meget tålmodighed. hvis noget ikke 

virker i første hug, er det hurtigt 

videre til den næste metode. Det kan 

give forvirring og støj omkring selv 

de mest almindelige, daglige rutiner 

– måltider, aflevering, afhentning, 

putning. mange forældre giver 

ikke tingene lov til at tage tid. 

Tingene går i hårdknude, og 

man kommer til at fokusere 

på det negative og “umulige”. 

når man så står i afmagt over 

for barnet, kan det ende med, at 

man råber og begynder at afkræve 

handlinger og forklaringer, som er 

helt umulige for et barn at levere. Det 

er derfor de helt dagligdags strukturer, 

jeg arbejder allermest med. Jeg 

tager dem fra en ende af og går ind 

og viser mulighederne. Det er jo ikke 

find-fem-fejl, jeg kommer med. Det 

er vigtigt først at tage fat i alt det, 

som familierne faktisk har rigtig godt 

styr på – og så tage den derfra. Det 

handler om at få opladt nogle batterier, 

og det gør man blandt ved hjælp 

af humor og positive formuleringer. 

Det er en vigtig del af min metode at 

“reformulere” – den teknik, man på 

engelsk kalder reframing 

– så man ser dagens 

muligheder frem 

for umuligheder. 

Det hedder ikke 

problemer, men 

udfordringer. Børn 

bander ikke, men 

afprøver sprogets 

muligheder. Børn 

støjer og roder ikke – 

de er bare i stand til at 

indtage hver kvadratmeter i 

et rum! 

Du siger, der mangler noget tålmodighed. 

Er det en ny tendens? 

Ja – det er meget det, jeg ser. og 

så den her egoisme, der banker på. 

og jeg må sige, at i den tid, jeg har 

fungeret som familievejleder er det 

kun blevet værre. mange af dem, der 

voksede op i 70’erne og er forældre 

i dag, blev mest opdraget med 

spørgsmål som “hvad har du lyst 

til?” og “hvad synes du selv?” Det 

har i mine øjne givet en tendens til, 

at man dropper meget af det, der 

kræver noget af én – det er blevet til 

“Det kan jeg ikke bruge til noget, det 

gør ondt, det er for svært, jeg kan 

ikke have det i mit liv.” forældrene 

har ofte travlt med mange andre ting 

og vil helst ikke give afkald på noget 

af det. Derfor kører de af sted i fuld 

fart med følelserne i bagagerummet. 

Der skal ske noget hele tiden. 

Der er babygymnastik om mandagen 

og babysvømning om tirsdagen og 


27


babybio om onsdagen og babycafé 

om torsdagen. Det kan godt være 

at babyen hænger på – men hvis 

du ser en mødregruppe på en 

café latte-café, så går knævren 

her, mens der hænger et 

barn dér – i al uroen, ikk’? Det 

er meget: “Jeg vil ud og ses, 

jeg vil ud og høres, jeg vil ikke 

have strækmærker, jeg vil ikke 

se gammel ud, jeg vil stadig gå i 

det smarteste tøj. Det er det, man 

i dag kalder “smart mummies” – forkortet 

til “smummies”. Det er f.eks. 

skolelæreren, der hver dag kommer 

hjem fra arbejde klokken halv tre 

og hver dag tillader sig retten til at 

hente sit barn halv fem, så der er tid 

til at læse bøger eller tage på shoppetur. 

Det er forældrene, der ikke 

spiser med deres børn. faktisk ved 

børnene slet ikke at far og mor spiser 

mad. De ved det ikke, for de ser det 

aldrig. De bliver altid affodret og put- 

Ko 

tet, så mor og far kan spise middag i 

fred. og det er altså ikke i orden! 

Du bragte en del sind i kog, da du 

på TV2’s morgentv sagde at, du 

ikke mente, at en fraskilt mor kunne 

rejse på ferie væk fra sit barn 

i tre uger. Er det blevet forbudt at 

tale om begrænsninger i livet med 

børn? 

Der var mange reaktioner fra bedsteforældre 

og fraskilte fædre, som troede, 

at jeg mente, at de ikke var gode 

nok – men det var jo slet ikke det, det 

drejede sig om. Det, jeg ville sige med 

det indslag var, at du har den fulde ret 

til at vælge at få børn eller til ikke at få 

børn – men hvis du vælger, at få børn, 

vælger du også at give dem det, de 

har brug for. og det betyder bare i det 

store hele, at du må give afkald på en 

masse ting, så længe det varer. Børn 

må ikke bare være det “missing link”, 

der fuldender billedet at det perfekte 

nkurrence 

vinD lola JenSenS Bog 

liv. De har brug for din tid, og de har 

brug for dit nærvær. Selvfølgelig kan 

man få børnene passet og stikke af på 

en kærestetur et par dage, hvis man 

bare ikke kan vente længere – men 

man skal ikke tilrettelægge retten til 

det som noget, man har krav på. forældre 

i dag bruger mange kræfter på 

at forsvare det, de gør. og de er meget 

velformulerede omkring det. Det 

er som at sidde med en glat ål mellem 

hænderne – men kan jeg nå ind og 

ramme “reset-knappen”, så er viljen 

der som regel også til at prøve at 

komme ned i gear – bare komme hjem, 

bare være, bare dynerne ned i stuen 

og belægning på tænderne. når de 

først får sat farten fra 180 km i timen 

ned til 50, når de genvinder evnen til 

at “mærke efter”, hvad der egentlig er 

brug for, og når de oplever børnenes 

reaktion på det – så kan jeg godt sige 

dig, at det er et helt nyt liv, der starter. 

og det er de meget taknemmelige for. 

BoDk udlodder denne gang 10 eksemplarer af lola Jensens nyeste bog Den store far, mor & børn. vil du deltage 

i konkurrencen, kan du sende en mail med dit navn, adresse, telefonnummer samt navnet på din boligorganisation 

til: bodanmark@bdk.dk og skrive “lola” i emnefeltet. eller du kan udfylde nedenstående kupon og sende den 

til: Boligkontoret Danmark, lundsgade 9, 2100 november, att. mette kramshøj flinker. Besvarelserne skal være 

fremme senest den 23. maj. vinderne af konkurrencen offentliggøres i næste nummer af BoDanmark. 

Jeg tilmelder mig konkurrencen om lola Jensens bog Den store far, mor & børn. 

navn: 

Adresse: 

Boligorganisation: 

Telefonnummer:

Er det en tendens at det er blevet 

sværere at “mærke efter” og opdrage 

med hjertet? 

Ja – alle forældre vil jo deres børn det 

bedste. Det står ikke til diskussion. 

men det kræver, at der er plads til fællesskabet, 

nærværet og fordybelsen, 

så man kan skabe ro og rum omkring 

barnet. Desværre er det ofte netop 

der, der mangler, og derfor går alting 

gennem hjernen. Samtidig får vi så 

mange nye informationer hele tiden. 

Der er bøger, magasiner, hjemmesider, 

nye undersøgelser og teorier, som man 

skal have med i baghovedet. i dag står 

mange forældre over for barnet i en 

given situation og tænker: “hvordan 

er det nu lige – er det selvværdet eller 

selvtilliden, jeg skal gå ind og styrke 

nu? – og hvad er det nu lige forskellen 

er? og var der ikke noget med at man 

ikke må rose sit barn for meget? og 

så kommer man helt langt ud og bliver 

nærmest handlingslammet. og der 

kan jeg kun sige, at man må følge sine 

instinkter. De er der! Det er bedre at 

gøre det 80 % rigtigt end 100% forkert. 

og de fleste har faktisk en super god 

sund fornuft siddende i hjertet – hvis 

de bare lige mærker efter. 

“Bare komme 

hjem, bare være, 

bare dynerne 

ned i stuen og 

belægning på 

tænderne” 


29

Ens men forskellige • Sam 

mo pero diferente • Gleic 

• Pareils mais differents

e but different • Lo mishartig 

aber verschieden 

• O mesmo mas diferente

navn: SuSanne 

alDer: 61 år 

navn: nihaD, almira, TaiD og Din 

alDer: 47, 43, 8 år og 4 måneDer 

navn: Johanna 

alDer: 30 år 

navn: roSa og hanS-kurT 

alDer: 59 og 66 år

navn: BenTe 

alDer: 50 år 


FOTOSERIE AF AnDERS BIRCH 

33

navn: haliT 

alDer: 49 år

navn: elSe 

alDer: 88 år 

navn: Damir og Samra 

alDer: 21 og 19 år

navn: rigmor 

alDer: 57 år 

navn: SuSanne 

alDer: 58 år 

navn: gerT 

alDer: 57 år 


37


Hvem skal have 

Boligkontorets Bopris 2011? 

SIDSTE FRIST DEn 23. mAJ 2011 

igen i år sætter vi 20.000 kr. på højkant til din lokale ildsjæl 

har du en nabo, der lige gør det ekstra, der skal til, for at få madklubben til at 

fungere? eller har du en afdelingsbestyrelse, der slet ikke er til at stoppe, når 

det handler om at skabe sociale aktiviteter og sammenhold i jeres lokalområde? 

Så er det nu, du skal skrive til os. 

De vanDT 

i 2010 

Den hjælpsomme cykelsmed 

ramzi ghanu 

i riddersborgparken i 

nakskov og den arbejdende 

afdelingsbestyrelse i 

klostervænget i viborg fik 

hver en præmie på 10.000 

kr. for deres indsats i 

boligafdelingen. 

hvem kan vinDe? 

20.000 kr. 

Boprisen uddeles en gang om året til beboere eller bestyrelser, der 

gør en særlig indsats for livet og sammenholdet i boligafdelingen 

og er med til at skabe nye værdier i området. Det kan være i form af 

en enkeltstående begivenhed, der allerede har fundet sted, eller en 

tilbagevende begivenhed, en klub, en ny mulighed for beboerne – eller 

andet, der har skabt en ny “tradition” i afdelingen. 

Det kan f.eks. være 

• at styrke det sociale liv og engagement blandt beboerne, f.eks. ved 

at bringe dem sammen omkring arrangementer 

• at gøre en indsats for at forbedre eller forskønne de fysiske 

omgivelser i boligområdet 

• at gøre en indsats for miljørigtige løsninger 

• at udvikle beboerdemokratiet eller styrke boligafdelingens/ 

boligselskabets image. 

Pengene fra prisen skal gå til at styrke den pågældende indsats til 

glæde for alle beboere i afdelingen.

Hvem skal vinde 

Boligkontorets initiativpris 2011? 

20.000 kr. til årets bedste idé, der viser at “Sammen kan vi mere” 

Sidder du med en god idé til et fremtidigt projekt i din boligafdeling, så vil vi 

meget gerne høre om det. måske er det netop din idé, der skal have de 20.000 kr. 

som hjælp til at komme ud over rampen. 

hvem kan vinDe? 

Prisen gives som støtte til et fremtidigt projekt, der kan gøre en forskel 

for beboerne i den pågældende boligafdeling eller boligselskab. 

Projektet skal være i gang eller gennemført inden maj 2012. 

Projektet skal ligge inden for det tema, der er valgt for årets initiativpris. 

Temaet for 2011 er “Sammen kan vi mere” 

Det vil sige, at projektet skal sætte fokus på initiativer, som kan 

realiseres i fællesskab, og som gør forholdene bedre for beboerne 

– eksempelvis i form af markedsføring af boligorganisationerne, 

boligerne og Boligkontoret over for beboere og omverdenen. 

hvorDan gør Du? 

Send en mail med en beskrivelse af din kandidat til mkf@bdk.dk eller 

skriv til Boligkontoret Danmark, lundsgade 9, 2100 københavn ø. 

Brug formularen på side 51 

Sidste frist: 23. maj 2011 

Læs mere på www.boligkontoret.dk under beboer > konkurrencer 

SIDSTE FRIST DEn 23. mAJ 2011 

20.000 kr. 

De vanDT 

i 2010 

foto: nikolaj Jonas 

Temaet for sidste års 

initiativpris var “klima” 

og gik til Bogense Boligforening 

som støtte til 

deres projekt med opsætning 

af solcelleanlæg i 

afdelingen Bag Bognæs. 

afdelingen sparer i dag 

klimaet for udledning af 

5000 kg Co 2 om året. 


39

Familien fylder meget i 

fremtiden 

ifølge fremtidsforsker marianne levinsen, er der ikke meget, der ændrer 

sig omkring familien i fremtiden – men mændene kommer mere på banen 

TEKST: mALAn VInCEnT JOEnSEn • FOTO: FREmFORSK • ILLUSTRATIOn: PRIK 

Hvordan ser familien ud i fremtiden? 

– De næste ti til femten år vil familien stadig være det 

store hit. De fleste drømmer om den typiske glansbilledefamilie, 

med far og mor, eller to partnere af samme køn, 

med to til tre børn. Det skal være ’far, mor og børn’ i stedet 

for ’far, mor og barn’ – når man har mere end ét barn, er 

man tættere på billedet af en ’rigtig’ familie. 

over tid er idealet om kernefamilien ikke noget, der 

forandrer sig ret meget – det er stadig det familiebillede, 

vi drømmer om. Selv om der er omkring 25 procent af 

danskerne, der er skilt, enlige eller lever i sammenbragte 

familier i dag, vil billedet på, hvad vi ser som den ’rigtige’ 

familie, i fremtiden stadig være kernefamilien. 

når vi bliver skilt, prøver vi at danne en ny, og det er 

netop fordi, mange mennesker beundrer den typiske kernefamilie. 

Hvorfor ser det sådan ud? 

– familieidealet er ret konstant i vores liv, og det er fordi 

samfundet bliver mere og mere komplekst. Der stilles stadig 

større krav til os på arbejdsmarkedet, alting ændrer sig 

rundt om os på grund af globalisering – jo tættere verden 

rykker på én, jo mere har vi behov for at høre til en kerne, 

at kunne være et sted, hvor vi ikke skal tænke så meget på 

alle de bekymringer, der er lige uden for døren. Det sted 


er typisk i hjemmet og med familien. undersøgelser viser 

også, at det, der betyder mest for menneskers tilfredshed i 

livet, er at give og modtage kærlighed – og det kan man jo i 

høj grad i familien, for det er som regel der, man har mennesker 

omkring sig, der elsker en ubetinget. 

Hvilke udfordringer vil familien møde i fremtiden? 

– i de næste mange år vil en af udfordringerne være manglen 

på tid. vi har en høj erhvervsfrekvens, og når vi skal passe og 

pleje familien og gå til fritidsaktiviteter samtidigt, bliver vi 

pressede på tid. Det bliver en udfordring at styre og prioritere 

tiden og få sagt nej til en masse ting, så man kan få tid til at 

dyrke familien. vi har behov for tid sammen med familien, 

uden at det nødvendigvis er planlagt, hvad vi skal lave. Det er 

ofte også det, børn gerne vil have – nærvær, hvor forældrene 

er tilstede. når der opstår knas i familielivet i fremtiden, er 

vi meget tilbøjelige til at søge hjælp. Det er en udvikling, vi 

allerede kan se nu, hvor vi er blevet mere åbne over for, at der 

kan være problemer i familien. Tidligere har det været noget 

meget privat, men nu er det blevet mere acceptabelt at snakke 

om problemerne og søge hjælp til at løse dem. 

Hvad vil ændre sig? 

– en af ændringerne, vi kommer til at se meget i fremtiden, 

og som vi begynder at se lige nu, er den maskuline revoluti-

om fremTiDSforSkeren 

marianne levinsen fra Center for fremtidsforskning er 

cand.scient.pol. og har de sidste fem år arbejdet professionelt 

med fremtiden. hun er foredragsholder og har en 

baggrund som medarbejder, leder og konsulent i både private 

og offentlige virksomheder. i 2009 blev hun medlem 

af kraks Blå bog som den første kvindelige fremtidsforsker. 

marianne levinsen er desuden forfatter til bogen 

’2020 – forbrugere, detailhandel og byer i fremtiden’, 

bestyrelsesmedlem for aarhus Tech (tidligere aarhus 

Tekniske Skole) og skribent i Jyllandspostens magasin 

’erhverv og økonomi’. Se mere på www.fremforsk.dk. 

on af familielivet, hvor mænd bruger mere tid på deres små 

børn. De tager mere fri fra arbejde og går måske også på 

orlov. Tidligere var arbejdet med at læse for de små, bade 

og made dem og alle de andre daglige funktioner i højere 

grad overladt til kvinderne, og for mændene var der ikke 

nogen særskilt værdi i at bruge en masse tid sammen med 

deres små børn. i dag er unge mænd meget fokuserede på, 

at det er vigtigt at være sammen med deres børn allerede 

fra de er små, og det vil vi komme til at se endnu mere af i 

fremtiden. 

Det betyder, at mænd og kvinder bliver mere ligestillet 

på hjemmebanen, når de har små børn. omvendt kan det 

så måske give nogle konflikter, når begge parter pludselig 

gerne vil være så meget til stede i børnenes liv på samme 

tid. 

hvaD er fremTiDSforSkning? 

– vi ser på, hvordan mennesker, arbejdsmarked, forskning, 

og mange andre dele af samfundet ser ud i dag og 

på, hvordan det så ud tidligere. Den viden 

kan vi bruge til at give en slags kvalificeret 

bud på, hvordan tingene kan se ud i 

fremtiden – hvad vil blive ved med at 

se sådan ud, og hvad vil ændre sig? 

Der er nogle emner, der er nemmere 

at forudsige noget om end andre – 

for eksempel er det forholdsvis nemt 

at sige noget om familien i fremtiden, 

fordi det ikke ændrer sig 

så hurtigt. Det er omvendt 

med emner som teknologi 

og sociale netværk på 

internettet, hvor udviklingen 

går hurtigere. 

Det er for eksempel 

sværere at give et 

bud på, om vi bruger 

facebook lige så 

meget om fem år, 

når vi vil holde kontakten 

ved lige med 

venner og familie, eller om vi 

gør det på en anden måde. 

Kilde: Marianne Levinsen 


41

Bo 


DanmarkRundt 

80 år 

meD viBorg 

kan du huske…? er det virkelig 

så længe siden…? hvor tiden dog 

går…! 

Boligselskabet Sct. Jørgen 

viborg-kjellerup har gennem 

forlaget viborg udgivet en bog 

om domkirkebyens seneste 80 års 

historie. Bogen er en rejse gennem 

tiden og de 128 sider er spækket 

med historiske fotos. Pris for 

beboere og boligsøgende: 100 kr.; 

Boligselskabet Sct. Jørgen tlf. 87 

92 59 25. Pris i boghandlen: 198 kr. 

Jeppesen 

overskuddet fra bogen går 

ubeskåret til “verdens flygtninge 

Simon 

– viborg 2010”. foto: 

møBlereDe Boliger 

i nørre SneDe 

Siemens Wind Powers udenlandske ansatte flytter ind i møblerede 

lejeboliger i nørre Snede. marketingchef karina lauridsen har sammen 

med midtjysk Boligselskab taget et nyt initiativ for at udleje boligselskabets 

omkring 20 tomme lejeboliger i området. midtjysk Boligselskab 

har indgået et samarbejde med virksomheden om at tilpasse de ledige 

boliger til Siemens Wind Powers behov, nemlig møblering og hurtigt 

bredbånd. Til gengæld henviser Siemens Wind Power deres stigende 

antal udenlandske medarbejdere til midtjysk Boligselskab, som lejer 

boligerne ud til de pågældende. Siemens Wind Power har sit hovedkvarter 

i Brande, tæt på nr. Snede, og har hele tiden brug for hurtige 

boliger til nye medarbejdere og udenlandsk arbejdskraft, der skal 

arbejde eller uddannes på virksomheden. 

ordningen er en stor succes – ni boliger er allerede udlejet, og forretningsfører 

alfred larsen oplever endnu en positiv sidegevinst. 

– vi har haft større søgning på boligerne på engholmvej i nr. Snede 

resulterende i flere udlejninger de seneste måneder. Det er dels omtalen 

i de lokale medier om samarbejdet med Siemens Wind Power – dels 

annonceringen på de store landsdækkende internetportaler, der er slået 

igennem, mener han.

VInD En JACOB JEnSEn RøGALARm SE SIDE 50 

foto: mikal Schlosser 

Gode råd om 

1. gå aldrig fra tændte levende lys og vær opmærksom på, hvor du anbringer lysene. 

2. Pas på med tændte cigaretter. lad askebægeret stå natten over eller hæld vand på asken, 

inden du tømmer den ud i skraldespanden. 

3. Pas på varme gryder, pander og el-kedler, når du laver mad. forlad aldrig madlavning. 

4. Brændende fedtstof og olie må aldrig slukkes med vand. læg låg på! 

5. hvis du bliver forbrændt, skal du straks skylle med køligt vand og fortsætte til smerterne er væk. 

kontakt en læge hvis forbrændingen er dyb eller større end en hånd. 

6. halogenpærer bliver varmere end almindelige pærer og kan let antænde brandbart materiale. 

7. Planlæg og træn, hvordan du og din familie kommer i sikkerhed, hvis der går brand i jeres bolig. 

8. fjern ting, som flyder foran trapper og døre og kan blokere en vigtig udgang, hvis det brænder. 

9. Tænk på din brandsikkerhed, når du er i byen og fester. Du bør altid vide hvor den nærmeste 

brugbare udgang er. 

10. hvis det brænder så kom væk fra ilden og røgen. husk: røgen er farlig. 

11. råb “det brænder”, så de andre kan høre dig og komme ud i tide 

12. ring 112 og få hjælp. 

Kilde: www.flammernesportal.dk 


43

90 år 

og aktiv på nettet 

han havde netbank, før vi andre havde hørt om det. 

han Skyper med sin søn og sønnesøn, og handler ind på nettet. 

TEKST OG FOTO: AnDERS JUEL HAnSEn, ajh@bdk.dk 

– min første computer var en Commodore 64. Der var ikke 

nogen harddisk, men kun et floppydrev til disketter, fortæller 

ebbe frisch om computeren, han købte i 1985. i dag er 

han 90 år og bor i kastanieparken i ryslinge på fyn, hvor 

han stadig er aktiv i afdelingsbestyrelsen, om end han har 

trukket sig lidt tilbage. 

– Det kniber med hørelsen og med at følge snakken i 

forsamlinger, så jeg har valgt at blive suppleant. 

ebbe har tidligere siddet i bestyrelsen for arbejdernes 

andelsboligforening i ringe og været aktiv i frimenigheden 

og ældrerådet. 

i slutningen af 2. verdenskrig var han på højskole og 

mejeriskole ved grænsen i Sønderjylland og oplevede de 

mange flygtninge i området. 

“Jeg mener, det kapitel i mit liv har haft stor betydning 

for mit virke og livssyn”, har ebbe mailet som opfølgning 

på interviewet. 

ny plæneklipper på nettet 

i afdelingsbestyrelsen er han kasserer, og på nettet overfører 

han indbetalinger til afdelingens konto. Selv har han, 

mens han var i 60’erne, været på aftenkurser i pc og tog 

matematik på hf. i en alder af 70 år gik han på et programmeringskursus 

på Tietgenskolen i odense. Pc’en har været 

en stor hjælp, når han skulle holde styr på medlemslisterne 

i ryslinge frimenighed, hvor han er medlem og hjælper til. 

– Det var med til at lære mig, hvordan jeg kunne bruge 

en computer. Jeg starter den gerne om morgenen, og så er 

den tændt hele dagen. 


Tv2’s nyheder og mailen er blandt de ting, som ebbe 

frisch dagligt er inde at læse. 

Er du også på netbank? 

– hvad skulle jeg ellers have en computer til? Der kan jeg 

ordne det hele. Jeg har også nem id, og et par gange om 

ugen ringer jeg over Skype til mit barnebarn og taler med 

mine to oldebørn i københavn. min søn er også på Skype. 

ebbe handler på nettet og har købt sit fjernsyn, senge og 

senest sin nye plæneklipper på nettet. 

Tror du folk på 75-80 år 

kan komme i gang og bruge internettet? 

– Det vil jeg da næsten håbe for dem. Jo længere tid der 

går, jo mere afhængige bliver vi af nettet. De, der ikke er 

på nettet, er tvunget til at gå på posthuset med girokort og 

betale i dyre domme. man skal bare sørge for at finde et 

grundlæggende kursus i brug af pc’ en. Jeg tog mit første 

kursus, da jeg var 65 år. 

Også for min egen skyld 

ebbe bor i Boligforeningen faaborg midtfyn og har været 

aktiv i kastanieparken med 31 rækkehuse af flere omgange. 

– afdelingsbestyrelsens opgave er at finde ud af, hvad de 

andre beboere synes. vi holder åbent hus en gang imellem og 

inviterer beboerne på kaffe og kage og en snak. når vi annoncerer 

det, så er det mig, der skriver og printer ud. Bagefter går 

vores formand Diana rundt og deler informationen ud. Det er 

også lidt for min egen skyld, fordi jeg synes det er sjovt.

http:// En hverdag med koder 

i melfarparken i middelfart sidder en ung fyr på 17 år med fingrene på 

tastaturet og blikket rettet mod en computerskærm. over skærmen ruller 

afdelingsreferater, billeder og film – alt sammen styret af nicklas Pedersen, der 

udvikler og redigerer afdelingens hjemmeside. 

TEKST: LOUISE HOnORé PRyn • FOTO: FLEmmInG KOCH 

hjemmesiden www.melfarparken.net 

så dagens lys for godt et år siden, og 

nicklas var med fra starten som frivillig 

hjælp. Dengang havde han netop 

afbrudt sit efterskoleophold og stod 

derfor foran et fremtidsvalg. Tilbuddet 

om at redigere hjemmesiden for melfarparken 

var for godt til at takke nej, og 

selvom nicklas aldrig havde arbejdet 

med hjemmesider tidligere, blev udfordringen 

taget op med entusiasme. 

– Jeg synes, at det er et rigtig stort 

ansvar at skulle redigere hjemmesiden 

for melfarparken, og jeg er meget 

glad for at have fået muligheden, for 

det har udviklet mig meget positivt. 

Jeg var blevet træt af skolen og havde 

svært ved at passe den, men det her 

giver mening for mig. nu er der noget, 

jeg gerne vil stå op til, og noget jeg 

kan lide passe, fortæller nicklas. 

Som en marionetfører lader han 

sidens elementer fortælle en historie 

om melfarparken og dens beboere 

– med særlig tanke på, hvem der 

besøger siden, og hvad deres forventninger 

er – også i fremtiden. 

– Jeg forestiller mig, at det er beboerne 

fra melfarparken men også nogle 

udefra, der besøger vores side. vi har 

forsøgt at lade den henvende sig til 

to grupper, de ældre og de yngre. De 

ældre er mest interesserede i facts, så 

der ligger referater og oplysninger om 

afdelingen, hvor de yngre er mere inte- 

resserede i billeder og film. Jeg kunne 

godt tænke mig at udvikle siden mere i 

retning af de unge, så der måske også 

kommer chat eller et forum, hvor man 

kan tale sammen, fremhæver nicklas. 

Beboerne i melfarparken er begejstrede 

for den unge mands indsats, der 

trods sin succes gerne vil i lære som 

mekaniker i fremtiden for på den måde 

både at bibeholde det tekniske aspekt 

i sit arbejde og samtidig helt konkret 

have løsningen mellem fingrene. 

niCklaS 

nicklas Pedersen er 17 år og 

bor i melfarparken i middelfart. 

han har for nylig fået en 

praktikplads i melfarparken, 

hvor han hjælper til i caféen 

og er ansvarlig for udvikling 

og redigering af afdelingens 

hjemmeside. 

hJemmeSiDen 

• Hjemmesiden kan findes på 

www.melfarparken.net. 

• Siden er udviklet af en ekstern 

programmør, der samtidig har 

udarbejdet et redigeringsmodul, 

som nicklas bruger til at redigere 

siden. 

• nicklas bruger 10 timer om ugen 

på redigering af hjemmesiden. 

• På siden kan man foruden oplysninger 

om afdelingen finde film og billeder, 

som både nicklas og afdelingens 

øvrige unge ihærdigt supplerer 

siden med. 


45

Hvilken 

farve 

er du? 

hvordan pakker du din kuffert, inden du skal ud at rejse…? har du i god 

tid lagt dit tøj frem på sengen og systematisk sorteret det efter praktisk 

brug? – eller sker pakningen med lynets hast lige i sidste øjeblik? 

måden vi gør tingene på, siger noget 

om, hvordan vi er, og hvordan vi foretrækker 

at gribe tingene an. Det har 

Whole Brain-modellen sat farver på 

– så hvis du føler, at den først nævnte 

pakke-metode passer bedst på dig, så 

er du formentlig grøn. hvis du derimod 

bedre kan genkende dig selv i 

den anden – er der en stor chance for, 

at du er gul. Det handler nemlig om, 

hvilken del af vores hjerne, vi bedst 

kan lide at bruge. er vi rationelle eller 

intuitive? er vi til detaljer eller store 

helheder? Disse forskelle betyder 

noget for, hvordan vi indgår i et samarbejde 

– og det har Boligkontoret for 

nylig skrevet en bog om. 

Bogen Sæt kulør på samarbejdet 

– en bog om det moderne beboerdemokrati 

handler først og fremmest 

om samarbejdet i en boligorganisation 

– og om de sammenstød, der her 

kan opstå, når forskellige mennesker 

skal arbejde i den samme retning. 

men “samarbejde” er jo noget, der 

foregår overalt. På arbejdet, i familien, 

i skolen – på alle steder, hvor vi 

skal forholde os til andre mennesker 

og finde fælles fodslag. Derfor kan 

vi alle have glæde af at tænke lidt 

over, hvilken farve vi selv og vores 


omgivelser er. her kommer et hurtigt 

overblik over Whole Brain-modellens 

fire farver. 

Blå er den der forholder sig kritisk, 

objektivt, og rationelt til tingene. Blå 

vil gerne basere sine beslutninger 

på faktuelle og veldokumenterede 

informationer og går efter et realistisk 

og kvantitativt resultat med konkrete 

og målbare fordele. Blå vil gerne “til 

sagen”, går efter essensen frem for 

detaljerne og er typisk ret formel i sin 

stil og sparsom med kropssproget. 

Grøn er struktureret, systematisk og 

pragmatisk i sin tilgang til tingene. grøn 

er god til at planlægge og føre beslutninger 

ud i livet – trin for trin. regler og 

tidsplaner overholdes, og alle detaljer 

tages med i overvejelserne. grøn er pålidelig, 

grundig og sirlig og foretrækker 

at bevare tingene som de er, så længe 

alting fungerer, som det skal. 

Rød forholder sig subjektivt til tingene 

og vil, i modsætning til blå, helst 

basere sine beslutninger på følelser 

BOG Om 

BEBOER- 

DEmOKRATI 

OG SAm- 

ARBEJDE 

og fornemmelser. rød er et socialt, 

imødekommende og empatisk menneske 

og har fokus på de personlige 

relationer i en gruppe. rød går ind for 

respekt, involvering og tilgængelighed 

– og er sårbar i situationer, hvor 

disse værdier ikke håndhæves. rød 

giver udtryk for sine følelser og kommunikerer 

meget via kropslige udtryk 

og fysisk berøring. 

Gul tænker i billeder, helheder og 

sammenhænge og føler sig bedst 

tilpas, når der ikke er for mange begrænsninger. 

gul er visionær, innovativ 

og forandringsparat og foretrækker 

at agere i en fleksibel form, hvor 

reglerne kan ændres undervejs og 

efter behov. gul er ofte ustruktureret 

og beskæftiger sig gerne med mange 

ting på én gang. 

mange misforståelser og konflikter 

opstår, fordi man i hver tankestil bringer 

særlige forventninger og antagelser 

med sig. med indsigt i andres præferencer 

øger man tolerancen over 

for hinanden. man får desuden hjælp 

til at forudse andres forventninger og 

ikke mindst imødekomme deres måde

Fire forventninger til 

et legepladsprojekt 

Pia 

Prioriteret rækkefølge: 

1 Klart formål 

2 Valid dokumentation 

3 Budget 

4 Et godt tilbud 

5 Valuta for pengene 

6 En legeplads der giver prestige 

Niels 

3 Detaljeret dagsorden 

3 Tidsplan 

3 Information om 

sikkerhedskrav 

3 Rollefordeling 

3 Styr på vedligeholdelse 

og drift 

3 Området skal deles op 

og indhegnes, så man 

kan se hvad der er hvad 

3 En god, gammeldags 

legeplads 

at kommunikere på – også selvom den 

ikke er naturlig for en selv. 

Whole Brain-modellen kan med 

andre ord bruges som en forståelsesramme 

for den måde, vi møder 

hinanden på, hvor de fire farver udgør 

et fælles sprog, der hurtigt og nemt 

kan bruges af alle. 

Æstetik 

Spændende projekt 

Utallige muligheder 

Energi-legeplads 

Kunst 

Naboskab 

Intelligent legeplads 

En banebrydende legeplads 

Et fælles projekt 

Grill-plads 

En legeplads 

til alle 

Værdi for beboerne 

Socialt mødested 

Hyggebænke 

Trine 

Karen 

Forskellighed er en styrke, hvis den bruges 

rigtigt. Sæt kulør på samarbejdet er en bog 

med redskaber til at styrke samarbejdet i det 

moderne beboerdemokrati. 

et samarbejde, som i dag stiller større krav til 

dialog, åbenhed og nye initiativer end nogensinde 

før. 

Bestyrelsesmedlemmer i boligorganisationer og 

boligafdelinger bruger tusindvis af timer på frivilligt 

arbejde. Boligkontoret har nu udgivet en bog med 

redskaber til at styrke samarbejdet i beboerdemokratiet 

– både inden for boligorganisations egne 

rammer og udadtil i samarbejdet med lokalområdet, 

andre boligorganisationer og kommunen. Bogen udkom 

i marts 2011, er på 240 sider og kan købes hos 

Boligkontoret Danmark på tlf. 35 44 80 20 eller mail 

boligkontoret@bdk.dk. Pris 250 kr. + forsendelse. 

Sæt kulør på Samarbejdet – en bog om det moderne beboerdemokrati mette kramshøj Flinker (red.) 

Sæt 

kulør 

på Samarbejdet 

– en bog om det moderne beboerdemokrati 


mette kramshøj Flinker (red.) 


47

Parforhold på 

deltid 

man kan godt være kærester og bo hver for sig. 

AF JEAnETTE HEDEGAARD • FOTO POLFOTO 

gennem de sidste ti til femten år er det blevet mere 

udbredt i Danmark, at voksne vælger at være kærester og 

samtidig vælger at bo i hver sin bolig. Det har både fordele 

og ulemper – men for mange par handler det om at få en 

hverdag til at fungere, når der både er “dine” og “mine” 

børn at tage hensyn til. 

Stabilitet er det vigtigste 

Der er 100 kilometer – eller en time i toget – mellem Christine 

og Jens. De har været kærester i over fire år, men de 

har valgt at bo hver for sig, for sådan fungerer deres familie 

bedst lige nu. De har begge børn fra tidligere forhold, og det 

handler i høj grad om børnenes hverdag, hvor deres trivsel 

og det fælles ansvar med den anden forælder er vigtigt. 

Christine og Jens taler dog sammen hver dag, ses flere gange 

om ugen og holder ferier sammen. Både med og uden børn. 

– lige nu bor min datter far tæt på sin far. Det betyder meget 

for hende. for mig er det vigtigt, at min datter trives i sin 

hverdag og har tæt kontakt med sin øvrige familie. Jeg har 

selv mit arbejde og netværk tæt på min bolig, og det vil jeg 

gerne bevare, fortæller Christine. – Det gælder for os begge, 

at det ikke bare er lige til at flytte 100 km væk. Som det er nu, 

går det godt, men det er ikke nødvendigvis den livsform, vi 

helst ville vælge. 

familie- og kønsforsker, karen Sjørup, fra roskilde 

universitet Center peger på, at der er flere årsager til, at et 

kærestepar vælger at bo hver for sig. 

– hvis der er børn, gør forældrene meget for, at børnene 

oplever et stabilt liv, hvor de ikke skal flytte, og hvor 

de nemt kan bevare kontakten til den anden forælder. Så 

selvom man får en ny kæreste, så er det langt fra sikkert, 

at man flytter sammen. Der kan godt gå mange år, hvis det 

betyder, at man skal flytte langt væk. 

En moderne livsform 

Christine er ikke ene om at have en hverdag, hvor hun bor 

et andet sted end sin kæreste. 


48 

– Det er en stadig større befolkningsgruppe, der vælger 

at leve sådan. Det er desuden et meget udbredt fænomen, 

før folk får børn, eller når børnene er flyttet hjemmefra. og 

det er især noget, man ser i storbyer, hvor der er mange 

mindre boliger, og det er nemt at komme hen til hinanden, 

forklarer karen Sjørup. hun peger på, at det er en livsform, 

vi kommer til at se endnu mere til blandt de yngre generationer 

i de kommende år. 

når man bor hver for sig, behøver man ikke være enige 

om alt – for eksempel, hvordan der skal se ud i hjemmet, 

eller hvordan man opdrager sine børn. 

– Som det er nu, så bestemmer jeg selv, hvordan jeg 

opdrager min datter, og hvordan der ser ud i mit hjem. Det 

er jo nemt, når det bare er en selv. hvis vi boede sammen, 

skulle vi være mere enige om den slags, siger Christine. 

hun lægger dog ikke skjul på, at selvom de er gode til at 

få det til at fungere og ses meget, så ville det være dejligt, 

hvis de kunne dele ansvaret og oplevelserne i hverdagen. 

– Jeg har en del tid for mig selv, og jeg kan godt nyde en

aften, hvor det bare er mig med en god bog, mens min datter 

sover. men jeg har også nok af dem. 

nye traditioner 

netop det med at mangle en hverdag sammen gør, at mange 

ofte indretter sig, så de får nogle traditioner i deres familieliv. 

– man køber måske en kolonihave og bruger det som et 

fælles sted, eller man arrangerer familieweekender. andre 

vælger at spise aftensmad sammen tit, så man bliver en del 

af hinandens hverdag, forklarer karen Sjørup. 

for Christine og Jens handler det om, hvordan de bedst 

kan være en del af hinandens hverdag, når de nu ikke bor 

sammen – og de har da også mødt nogen undren undervejs. 

– folk kan godt undre sig over, hvordan vi får det til at 

fungere. vores venner og familie ved, at vi er et par, men 

andre kan godt blive i tvivl, om de skal invitere os begge til 

en middag og hvad med børnene. vi er altså bare familie på 

den måde, som vi er lige nu, slutter Christine. 

foto: Peter elmholt 

Juridisk 

brevkasse 

? 

AF CHEFJURIST BJARnE nIGAARD bjn@bdk.dk 

Skal – skal ikke – skillevæg 

hej Bjarne 

vores søn er flyttet hjemmefra, og vi vil godt udvide 

vores lille stue med hans tidligere værelse. 

kan vi bare rive væggen ned mellem stuen og 

værelset – den er ikke bærende – eller skal vi 

ansøge vores boligselskab først? 

med venlig hilsen 

venlig hilsen klC og TlC 

Kære hr. og fru LC. 

Jeg kan godt forstå, at I gerne vil lave lidt om, når 

nu yngste generation flyver fra reden. 

Og den fri råderet giver jer faktisk også mulighed 

for at ændre på rumfordelingen – når altså det 

sker ved at ændre på en ikke-bærende væg, som 

den I har, og i det som loven kalder “sædvanligt 

omfang”. Som udgangspunkt er det en ret man har 

- at nedtage eller opsætte en væg. Selvfølgelig skal 

det ske håndværksmæssigt korrekt og forsvarligt, 

som ethvert andet arbejde i lejligheden, men der er 

tale om en ret. 

Nu skulle man så tro, I bare kan gå i gang, men 

her spiller den stedlige kommune nogle gange 

med i kampen. Nogle kommuner har nemlig den 

opfattelse, at det at ændre på ruminddelingen er 

en såkaldt “enkeltstående ombygning eller anden 

forandring”. Det betyder konkret, at kommunen 

opfatter ændringen som omfattet af bygningsreglementets 

bestemmelser, og at det dermed bliver 

en byggesag. Ikke en sag, der kræver byggetilladelse, 

men en sag, der kræver anmeldelse til 

bygningsmyndigheden. Så kan kommunen dermed 

opkræve et gebyr for “byggesagen”. 

Vurderingen varierer dog fra kommune til kommune. 

Derfor – kontakt jeres driftschef på afdelingskontoret, 

inden I går i gang. 

Held og lykke med projektet. 

Med venlig hilsen 

Bjarne Nigaard 


49

Rundt om BoDanmark 

I næste nummer af 

K 

i næste nummer af BoDk sætter vi fokus 

på sundhed. Både den indre og den ydre 

sundhed – og den i din bolig. 

Du kan også læse om strategier for 

et sundere miljø – det nytænkende 

koncept vugge til vugge – fremtidens 

design-strategi, der vil 

gøre affald til næringsstoffer, 

bygge huse som træer og 

skabe byer som skove. 

artiklen skulle være 

bragt i dette nummer, 

men er udsat til 

BoDk nr. 68. 

Bo 

50 beboermagasinet 

BoDanmark 

D 

foto: fDB 

Ko 

nkurrence 

vinD en JaCoB JenSen røgalarm 

konkurrenCevinDere 

fra BoDK 66 

Vindere af en retrolampe 

• mogens nørregaard, aB hørsholm kokkedal 

• kirsten Jepsen, ribe Boligforening 

• gerda fjeldsø, Boligselskabet Sct. Jørgen 

Vindere af niels Hausgaard-DVD 

• else Duncan, Sakskøbing Boligselskab 

• henning Sørensen, midtjysk Boligselskab 

• Birgit eilersen, Boligselskabet Teglværksgården 

• Birrit Stensgaard, Boligselskabet Sct. Jørgen 

• margit rasmussen, Boligselskabet Sct. Jørgen 

• anne Johansson, DSB herfølge 

• mette nørris Borved, Boligselskabet Sct. Jørgen 

• kurt knudsen, Bogense andelsboligforening 

• lau olsen, andelsboligforeningen holmegården 

• Benny lindsted, andelsboligforeningen Brande 

vil du deltage i lodtrækningen, kan du sende en mail med dit navn, adresse og telefonnummer til: 

bodanmark@bdk.dk og skrive “røgalarm” i emnefeltet. eller du kan udfylde nedenstående kupon og sende den til: 

Boligkontoret Danmark, lundsgade 9, 2100 københavn ø, att. mette kramshøj flinker. 

Besvarelserne skal være fremme senest mandag den 23. maj 2011. vinderne af konkurrencen 

offentliggøres i næste nummer af BoDanmark. 

navn: 

Adresse: 

Boligorganisation: 

Telefonnummer:

inDstilling til BoligKontorets BoPris 

Jeg/vi indstiller hermed: 

navn på kandidaten/kandidaterne: 

Boligselskab: afdeling: 

Kandidaten indstilles af: 

navn på indstilleren: 

e-mailadresse: Telefonnummer: 

Begrundelse: 

Beskrivelse af kandidatens indsats/aktiviteter: 

yderligere oplysninger kan indhentes hos: 

navn på kontaktperson: 


Dato og underskrift: 

den / , 2011 underskrift: 

inDstilling til BoligKontorets initiAtiVPris 

Jeg/vi indstiller hermed: 

Projektet/initiativet: 

repræsenteret af (navn): 

Boligselskab: afdeling: 

Initiativet indstilles af: 

navn på indstilleren: 


Begrundelse: 

Projektbeskrivelse: 

målsætning: 

Tidsplan: 

økonomisk overslag: 

yderligere oplysninger kan indhentes hos: 

navn på kontaktperson: 


Dato og underskrift: 

den / , 2011 underskrift: 

indsendes til Boligkontoret Danmark, lundsgade 9, 2100 københavn ø Sidste frist 23. maj 2011

Boligkontoret Danmark – din boligadministration 

Skriv dig op til en bolig hos os 

Opskrivning til boliger og betaling til ventelisten kan ske på vores hjemmesider: www.boligkontoret.dk og www.ledigeboliger.dk. 

For boliger i Viborg området www.boviborg.dk. Udlejning og service sker fra vores afdelings- og lokalkontorer 

Afdelingskontoret Skanderborg 

Poul la Coursvej 27 – 8660 Skanderborg 

Telefon 86 52 21 77 – fax 86 51 04 74 

skanderborg@bdk.dk 

Lokalkontoret Silkeborg 

markedsgade 8, st.tv. 

8600 Silkeborg 

Tlf. 86 81 60 25 

– fax 86 81 60 25 

(ingen udlejning) 

Afdelingskontoret Ribe 

Tangevej 30 – 6760 ribe 

Telefon 75 42 30 00 

– fax 75 42 20 27 

ribe@bdk.dk 

Lokalkontoret Kolding 

C.f. Tietgensvej 1C 

6000 kolding 

Tlf. 76 60 32 32 – fax 75 50 32 32 

kolding@bdk.dk 

Lokalkontoret Holsted 

nørregade 1 

6670 holsted 

Tlf. 75 39 35 66 

holstedboligforening@bdk.dk 

Afdelingskontoret Viborg 

Boligselskabet Sct. Jørgen, viborg – kjellerup 

Brovej 18 – 8800 viborg 


post@bsjviborg.dk eller viborg@bdk.dk 

Afdelingskontoret Fyn 

Sivlandvænget 27B – 5260 odense S. 


fyn@bdk.dk 

Afdelingskontoret Allerød 

kirkevænget 8a – 3450 allerød 


alleroed@bdk.dk 

Afdelingskontoret Holte 

røjelskær 15, 2. sal – 2840 holte 


holte@bdk.dk 

Afdelingskontoret Helsingør 

fabriksvej 8 C – 3000 helsingør 


helsingoer@bdk.dk 


lundsgade 9 - 2100 københavn ø 


Afdelingskontoret Sakskøbing 

guldborgvej 2 – 4990 Sakskøbing 


sakskoebing@bdk.dk 

Lokalkontoret nakskov 

axeltorv 18 

4900 nakskov 


nakskov@bdk.dk 

Lokalkontoret Fakse 

østervej 17 

4640 fakse 


fakse@bdk.dk

Se DagenS muligheDer – frem for umuligheDer - Boligkontoret ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?