referat fra mødet - Vejdirektoratet

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON
August 2010
Hans-Carl Nielsen hcn@vd.dk 7244 3652
Referat af borgermøde om VVM-undersøgelse om udbygning af
Fynske Motorvej E 20 syd om Odense
Tid: Onsdag den 16. juni 2010 kl. 19.00-21.30
Sted: Auditorium U45, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M
Antal fremmødte borgere: 80 personer
Repræsentanter fra Vejdirektoratet
Planlægningschef Ole Kirk, projektleder Hans-Carl Nielsen og landsinspektør Inger Juhl Larsen.
Velkomst v. Birthe Papsø, kontorchef for Trafik og Anlæg, Odense Kommune
Birthe Papsø (BP) bød på vegne af Odense Kommune Vejdirektoratet velkommen til Odense.
BP startede med at henlede opmærksomheden på, at det nært forestående arbejde ikke
angår gennemførelse af selve projektet, men planlægningen heraf. BP bemærkede, at man
var glade for at få startet projektet op, da man fra Kommunens side allerede arbejder på at få
de ”store infrastruktur-projekter” rundt om Odense til at ”falde på plads”.
I den forbindelse nævnte BP kanalforbindelsen Odins Bro. BP nævnte, at man snart ville påbegynde
anlægget af vejforløbet og derefter broen. BP pointerede, at dette projekt var et
stort og længe ønsket projekt, som havde været diskuteret over mange år, og som ville gøre
det muligt på sigt at lukke Thomas B. Thriges gade, med den hensigt at gøre bymidten mere
fredelig og dermed fremme bylivet. Betingelsen for at kunne fremme bylivet var, bemærkede
BP, at trafikken føres ad det overordnede vejnet, således at man vil kunne komme rundt om
Odense.
BP nævnte videre Campusområdet, som et andet stort projekt, hvor regionen vil bygge et
stort, nyt universitetshospital sammen med en udvidelse af Forskerparken og Syddansk Universitet.
Dette projekt, forsikrede BP, er regionen i fuld gang med – herunder bl.a. udarbejdelse
af konkurrenceprojekt på udvidelsen af det nye Odense Universitetshospital.
BP tilføjede, at det forventes at man til den tid, hvor dette står klart – omkring 2017-18 – vil
have fået forlænget Munkebjergvej ud til motorvejen, samt have fået udvidet motorvejen,
hvilket ifølge BP var et ønskeligt scenarium for fremtiden. Slutteligt bemærkede BP, at
Odense Kommune også ønsker en samkørselsplads, da man forventer, at der kommer en
letbane, så man hurtigt vil kunne komme fra motorvejen ind til centrum. BP bemærkede til
sidst, at disse overordnede visioner for Odense Kommune, var en af grundene til, at det, som
der skulle snakkes om på borgermødet, var rigtig vigtigt.
Præsentation ved Vejdirektoratet
Ole Kirk og Hans-Carl Nielsen præsenterede herefter undersøgelserne. Se Power Point
præsentation på:
http://www.vejdirektoratet.dk/odense
Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk EAN 5798000893450
Postboks 9018 Telefon 7244 3333 vejdirektoratet.dk CVR 60729018

Debat
Bent Jensen
SIDE
2 af 15
Bent Jensen, Holkebjergvænget spurgte, hvornår man regner med at påbegynde arbejdet
omkring Odense. Han havde forstået, at man indtil videre har tænkt sig at placere en støjskærm
fra Odense Vest ud til Hjallese afkørslen, eller Svendborg afkørslen, og spurgte om
det var noget, man ville overveje efterhånden som projektet skred frem. Bent Jensen tilføjede,
at man, i området hvor han bor, har været meget berørt af støj.
Vejdirektoratet
VD svarede, at man ikke vidste, hvornår anlægsprojektet gå i gang, men at Vejdirektoratets
opgave var at aflevere resultatet af VVM-undersøgelsen med de høringssvar der måtte
komme umiddelbart efter sommerferien 2011 med henblik på, at man fra politisk side kan tage
stilling til projektet.
VD ved ikke på nuværende tidspunkt, hvor der vil være behov for opsætning af støjskærme
ved Hjallese afkørslen, eller om der på det enkelte sted vil være tale om en støjskærm eller
en jordvold. Det er sådanne spørgsmål, som VVM-undersøgelsen vil omfatte.
N.N.
En anden borger spurgte, om der, når man udvider motorvejen fra to til tre spor, også vil blive
lagt støjdæmpende belægning på de to eksisterende spor.
Vejdirektoratet
VD oplyste, at man vil lægge et nyt støjdæmpende slidlag på hele kørebanen, når man er
færdig med udvidelsen.
Tommy Nielsen
Tommy Nielsen, Torpegården spurgte hvilke konsekvenser en hastighedsbegrænsning sat til
130 km/t vil have for trafiksikkerheden. Tommy Nielsen spurgte, om man havde gjort sig
overvejelser omkring luftforureningen ved denne høje hastighed.
Vejdirektoratet
VD oplyste, at man normalt anbefaler en fartgrænse på 110 km/t, når tilslutningsanlæg ligger
meget tæt og når der er meget ind- og udfletning. Der er dog en politisk målsætning om, at
motorvejene skal dimensioneres til 130 km/t hvorfor det vil indgå i undersøgelserne om hastighedsgrænsen
skal hæves. Man vil selvfølgelig belyse de konsekvenser som en højere
hastighed vil have – både hvad angår støj, trafiksikkerhed og luftforurening.

Katrine Andersen
SIDE
3 af 15
Katrine Andersen, Mensalgårdvænget bemærkede, at hun er født og opvokset på Mensalgårdvænget,
som ligger forholdsvis tæt på motorvejen, afkørsel 51 og spurgte, om man i
modellen til beregning af støj også vil tage højde for vindretningen. Hun tilføjede at hun kunne
mærke en tydelig forskel hvad angår støj, når hun færdedes i Søparken og Torpegården.
Katrine Andersen bemærkede, at de ”støjtal”, som er nævnt i folderen, er fra 2006 og spurgte,
om de tal som vil blive fremskrevet til 2017-18 vil blive beregnet ud fra en hastighed på
110 km/t eller 130 km/t.
Katrine Andersen tilføjede, at det i dag, til trods for at en stor del af motorvejen ligger i afgravning,
er som om at støjen stadigvæk ”vælter bag om ned”. Katrine Andersen stillede sig
tvivlende overfor om en støjskærm vil kunne afhjælpe problemet. Hun påpegede slutteligt, at
der i folderen står, at støjen ”kun” vil kunne sænkes med 7 dB hvorved støjniveauet, ifølge
hende, stadig vil ligge højt.
Katrine Andersen udtrykte ønske om, at man fik foretaget stikprøver/opmålinger på det faktiske
sted for at se, om det passer med beregningen, da der, ifølge hende, er en stor forskel.
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet svarede, at man for ganske få år siden har fået en ny støjberegningsmodel,
som i langt højere grad tager hensyn til de forhold, der påvirker støjniveauet – herunder vindretning.
Som eksempel på hvordan denne nye støjberegningsmodel skaber mere nuancerede
måleresultater vil man, hvis man f.eks. bor øst for en motorvej, få et højere støjniveau end
hvis man bor vest for, da vestenvinden er mest almindelig i Danmark.
Man tager desuden i den nye støjberegningsmodel særligt hensyn til den støj der er om aftenen
og om natten, således at der tillægges 5 dB til støjen om aftenen og 10 dB til støjen om
natten og at man derefter beregner et døgngennemsnit. Den nye model også tager hensyn til
topografi i højere grad end den gamle model, og medregner huse, som kan skærme for støjen,
og ligeledes bakket terræn. Falder terrænet, eller er der en vandoverflade, vil støjen brede
sig længere ud. Der er tale om en mere nøjagtig model, som også anvendes på europæisk
plan.
De støjmæssige konsekvenser vil blive belyst både med udgangspunkt i en tilladt hastighed
på 110 km/t og en tilladt hastighed på 130 km/t.
Bent Arndal
Bent Arndal indledte med at fortælle, at han bor i nærheden af de nye tilslutningsanlæg der
planlægges i forbindelse med det nye hospital, og spurgte, hvordan Vejdirektoratet forholder
sig til eventuelle ideer og forventninger i forbindelse med lokalplanændringer specielt hvad
angår støjreduktion. Han ønskede desuden at vide, hvorvidt det var eventuelle lokalplanændringer
eller motorvejanlægget, der kom i første række.
Vejdirektoratet

SIDE
4 af 15
Angående overvejelser omkring at flytte tilslutningsanlægget længere mod øst for at tilgodese
det nye regionssygehus i Odense, og hvad det eventuelt betyder i forhold til lokalplanlagte
arealer, foregår arbejdet i samarbejde med Odense Kommune. Man vil, efter ønske fra
Odense Kommune, se på muligheder for og eventuelle konsekvenser forbundet med at flytte
pågældende tilslutningsanlæg. Vejdirektoratet ved ikke, om det efterfølgende vil give anledning
til ændring af lokalplaner og tilføjede, at man generelt i forbindelse med udbygning af
motorvejen tilstræber, at man ikke overskrider 58 dB – hvilket er den grænseværdi, der gælder
i lokalplaner i forhold til ekstern støj. Da der er tale om en eksisterende motorvej, er det
imidlertid ikke sikkert, at man vil kunne komme ned på 58 dB, men det er det, man tilstræber.
Knud Andersen
Knud Andersen, Mensalgårdvænget (omkring afkørslen til Stenløsevej) stillede sig undrende
overfor, at man i de foreløbige beregninger kun har fremskrevet trafikken med 2,5 til 3 % om
året, da det, ifølge Knud Andersen, i materialet bliver beskrevet, at trafikken i perioden fra
1997, hvor man åbnede, og frem til 2007 er steget med 100 %. – dvs. fra 25-26.000 biler til
ca. 50.000. Knud Andersen indvendte, at alle indikationer siger, at jo bedre vejanlæg des
større trafikintensitet. Slutteligt bemærkede Knud Andersen, at der er stor forskel hvad angår
trafikbelastningen på henholdsvis delstrækning 1, 2, 3, og 4 og han spurgte om, hvordan
man tager højde for det i forhold til støjafskærmning.
Vejdirektoratet
Der er i perioden 1997-2007 blevet bygget en ny bro over Storebælt, hvilket har givet et ”trafikspring”,
der svarer til de 10.000 ud af de 25.000, som trafikken i perioden er steget. Den
reelle trafikstigning er derfor på 15.000, hvilket er det tal, som man laver en prognose ud fra.
Der henvistes til gennemgang ved Hans-Carl Nielsen tidligere, hvor det blev vist hvor stor en
trafikstigning der skal til, før man får en hørbar ændring, når man først er oppe på de trafikmængder
på den pågældende strækning. Det skyldes, at støj (måleenheden dB) er en logaritmisk
funktion. Der skal derfor en større trafikstigning til, før man får en hørbar ændring.
Hans Nikolaisen
Hans Nikolaisen bemærkede angående tilkørselsvej nr. 50, at det af Odense Kommunes
hjemmeside fremgår, at Region Syddanmark har anmodet om at den sydlige tilkørsel til det
ny Odense Universitetshospital skal stå færdigt til juni 2013, hvilket vil betyde, at man vil være
nødt til at gå i gang med at bygge den nye motorvejstilkørsel så snart VVM-undersøgelsen
er afsluttet (efterår 2011) og de politiske forhandlinger er afsluttet.
Hans Nikolaisen spurgte, hvorledes man ud fra et trafikmæssigt og sikkerhedsmæssigt perspektiv
forestillede sig, at man vil kunne opretholde den nuværende tilkørsel på Svendborgvej,
når tilkørslerne kommer til at ligge så tæt op ad hinanden, og hvordan det vil påvirke tilslutningsvejene.
I den forbindelse blev anført, at den ”inderste del” af Stenløsevej er voldsomt
trafikeret, og hvor der køres med høj fart og med voldsomt støjniveau til følge. Ifølge
Hans Nikolaisen skulle årsagen til den megen trafik findes i, at vejen bruges som gennemkørsel
for den vestlige trafik ind til hele Rosengårdcentret, IKEA-området og Bilka og han

SIDE
5 af 15
spurgte, om der vil blive gjort noget for evt. at mindske trafikken og nedsætte hastigheden,
og om VVM-undersøgelserne også vil omfatte den pågældende vej?
Vejdirektoratet
VD oplyste, at det er rigtigt, at der er overvejelser om at flytte tilslutningsanlæg 50 og tilføjede,
at hvis man vælger at opføre et nyt tilslutningsanlæg til regionssygehuset, så vil det eksisterende
tilslutningsanlæg ved Svendborgvej blive nedlagt, hvilket vil betyde, at man vil skulle
køre hen til et nyt tilslutningsanlæg som vil blive placeret nogle få hundrede meter længere
mod øst.
Generelt angående overvejelser omkring flytning af tilslutningsanlæg forsikrede man fra Vejdirektoratets
side, at man vil belyse trafikale konsekvenser på det vejnet som bliver påvirket
af en eventuel flytning, og at dette også vil gælde for Stenløsevej, hvis denne skulle blive påvirket
af en eventuel flytning. Hvorvidt der er behov for efterfølgende at trafikdæmpe Stenløsevej
måtte, ifølge Vejdirektoratet, være op til kommunen at vurdere.
Birthe Papsø, Odense Kommune forklarede, at det man vil have brug for i 2013 er en byggepladsvej,
så man kan gå i gang med at bygge det nye sygehus og fremhævede, at tidshorisonten
for, hvornår sygehuset skal stå klar til patienter er 2017-18.
Kirsten Jensen
Kirsten Jensen stillede sig skeptisk overfor graden af indflydelse borgerne vil kunne have på
projektet, da det, ifølge Kirsten Jensen, var et spørgsmål om at gennemføre udvidelsen eller
ikke at gennemføre udvidelsen. Hvis den gennemføres, vil den under alle omstændigheder
skulle anlægges langs den nuværende motorvej.
Vejdirektoratet
VD fremhævede, at motorvejsudvidelsen ikke på nuværende tidspunkt er vedtaget, og at der
stadig er mulighed for at påvirke projektet f.eks. ved at komme med forslag til mulige/alternative
løsninger, som Vejdirektoratet skal kigge på. Der er også mulighed for at henlede
opmærksomheden på forhold som man mener, at Vejdirektoratet skal være særlig opmærksom
på. Her nævntes som eksempel den fokus på støjgener, der havde været under
mødet hidtil, som et emne man derfor ville være særligt opmærksom på i det videre arbejde.
På det næste møde, der indkaldes til, vil der foreligge resultater og forskellige løsningsforslag.
Det er altså nu, at man har mulighed for at påvirke undersøgelserne.
Som eksempler på alternative løsningsforslag nævntes Hans-Carl Nielsens tidligere præsentation
vedrørende afgravning langs motorvejen (hvor man ”tager af” skrænter og naboarealer)
tillige med opførelse af ”støttemure” på dele af strækningen som en mulighed. Også
Odense Kommunes forslag om flytning af tilslutningsanlæg nævntes i denne forbindelse som
eksempel på en af de ting, man i første runde vil kunne påvirke. Man vil også i den afsluttende
fase af undersøgelserne have mulighed for at give sine meninger til kende og alt hvad der
bliver sagt og skrevet vil desuden tilgå Folketingets medlemmer, og altså indgå som en del af
beslutningsgrundlaget, når der skal træffes endelig beslutning.

Søren van Elzelingen
SIDE
6 af 15
Søren van Elzelingen, repræsentant for HF Lilletoften bemærkede, at Haveforeningen Lilletoften
ligger ”rigtig uheldigt” i forbindelse med motorvejsudvidelsen, da foreningen har jord på
begge sider af motorvejen og spurgte, i tilknytning hertil, om man havde gjort sig nogen tanker
i forhold til den øgede støj, som udvidelsen vil medføre. Han påpegede, at man i Haveforeningen
Lilletoften længe har været generet af støj, og at man længe forgæves har forsøgt
at få gjort noget ved det. Han spurgte hvad de konkrete udsigter for Haveforeningen er, og
om der bl.a. i forbindelse med støjgener bliver skelnet mellem haveforeninger og boligområder.
Han spurgte videre, hvordan man, ud fra et ”værdimæssigt” synspunkt, havde tænkt sig at
håndtere dels ekspropriation af jord fra haveforeningen, dels de øgede støjgener og forurening
som projektet ville medføre for Haveforeningen Lilletoften. Søren van Elzelingen sluttede
af med at påpege, at der var tale om et rekreativt og fredet område, som man planlagde,
at udvidelsen skulle gå igennem.
Vejdirektoratet
VD bekræftede, at Haveforeningen Lilletoften nok var et af de steder, som vil blive hårdest
ramt i forbindelse med en eventuel udvidelse af motorvejen, men tilføjede, at der nok ikke var
andre muligheder end at udvide til hver side, hvilket utvivlsomt vil berøre haveforeningen.
Vejdirektoratet bemærkede, at det var muligt at opsætte støjskærm og at denne løsning også
ved tidligere projekter har været anvendt i forbindelse med haveforeninger.
Henrik Møller
Henrik Møller Petersen, Søparken bemærkede at Odense Å er i besiddelse af et ”trestjernet
rekreativt område” igennem ådalen, som motorvejen passerer, hvor den ikke ligger i afgravning
men derimod på en bro, hvilket gør, at motorvejen virker som en ”larmende højttaler”.
Henrik Møller spurgte, om man ville overveje at opføre støjskærme på motorvejen selvom
der ikke findes paragraffer, der forbyder, at man støjer på rekreative områder.
Vejdirektoratet
VD svarede, at støjdæmpning over Odense Å vil blive overvejet i forbindelse med VVMundersøgelsen,
og at man vil se på, hvilke muligheder der er i forbindelse hermed.
Søren van Elzelingen
Søren Van Elzelingen, HF Lilletoften gentog spørgsmål fra tidligere omkring hvorvidt man betragter
Lilletoften som boligområde eller rekreativt område. SVE vil gerne invitere Vejdirektoratet
til hyggelig grillmiddag i Haveforeningen Lilletoften en almindelig hverdagsaften så Vejdirektoratet
kan ”opdage hvor generende støjen faktisk kan være”. Han understregede at trafikstøjen
på tidspunkter med spidsbelastning er voldsom.
Vejdirektoratet

SIDE
7 af 15
VD svarede, at haveforeningen støjmæssigt set vil blive behandlet på samme måde som et
boligområde.
Frode Christensen
Frode Christensen, Holkebjergvænget bemærkede, at man tidligere var blevet ”snydt for”
støjdæmpende asfalt på delstrækning 1. Der var, ifølge Frode Christensen, lagt støjdæmpende
asfalt på både delstrækning 2, 3 og 4. Delstrækning nr. 1, forklarede Frode Christensen,
ligger derimod ud til noget landbrugsjord hvor man tidligere havde ladet opføre noget
skov, som dog efter få år var blevet fjernet igen. Det havde efterfølgende resulteret i at man
har meget støj fra den vestlige del af området. Han spurgte, om beboerne her skal regne
med at skulle vente helt til 2017-18 på støjdæmpende asfalt eller om der eventuelt vil kunne
gøres noget før.
Vejdirektoratet
VD forklarede, at staten har en begrænset pulje – til fordeling på landsplan – som er til bekæmpelse
af støjgener langs eksisterende veje. Hvis et samlet boligområde skal have andel
i puljen, så kræver det, at ikke alle, men enkelte beboere i et boligområde skal være udsat
for støjgener der overstiger 68 dB.
Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for trafikstøj ligger på 58 dB – og at det er denne
grænseværdi der anvendes, når man f.eks. bygger boliger, og som Vejdirektoratet benytter
”den modsatte vej” – fra vejen til boliger. De 58 dB, forklarede man, er altså en vejledende
grænse, og den forsøger man at overholde i forbindelse med udbygning af motorvejen.
Det var ikke muligt for Vejdirektoratet på stående fod at svare på, om det evt. vil være nødvendigt
for beboerne på delstrækning 1 at vente på støjdæmpende asfalt helt til 2017, da
man ikke umiddelbart vidste, hvilken stand asfaltbelægningen/slidlaget på den pågældende
strækning var i. Det tilføjedes, at man vil gå ind og vurdere, om asfalten er ”nødlidende”, og
hvis ja, da lægge nyt slidlag inden 2017.
Margit Jensen
Margit Jensen, Repræsentant for en ejerforening (to blokke) i Heliosvænget berettede angående
støjgener i og omkring Heliosvænget, at man i ejerforeningen allerede i år 2000 havde
oprettet en ”støjgruppe” som havde arbejdet for at få reduceret støjen fra motorvejen det pågældende
sted. I den forbindelse havde det ikke været muligt at få Odense Kommune som
”samtalepartner”, men man havde til gengæld fået foretræde for Folketingets Trafikudvalg og
havde afholdt møde med henholdsvis Vejdirektoratet og den daværende trafikminister.
Efterfølgende blev der, ifølge Margit Jensen, foretaget støjmålinger langs motorvejen på området
ved rundkørslen og ud forbi afkørsel 52 ved Sanderum. Disse målinger var så høje, at
det efterfølgende var lykkedes at få lagt støjdæmpende belægning på de to vestgående spor
– forbi Sanderum op til motorvejen. Den støjdæmpende asfalt havde hjulpet en del. Dog var
der ikke på de to østgående spor, som vender ind imod ejerforeningen i Heliosvænget lagt
støjdæmpede asfalt hvorfor det stadigvæk var et ”støjhelvede” for de to blokke i Heliosvæn-

SIDE
8 af 15
get. Margit Jensen, som er bestyrelsesformand for boligblokkene, oplyste, at afstanden fra
gavlen af husene og til kanten på motorvejsstrækningen er på blot 90 meter.
Margit Jensen forklarede, at hun selv bor knap en halv kilometer væk, i Floravænget, og at
der her ligeledes er voldsom støj – dog ikke at sammenligne med de 100 lejligheder, som
ligger tættest på motorvejen. Margit Jensen tilføjede, at man udover det faktum at motorvejen
ligger så tæt på, også samtidig havde et tilslutningsanlæg tæt ved – afkørslen op til Ny
Assensvej – som tilmed er en meget stejl afkørsel. Da afkørslen desuden ligger tæt på et industriområde,
havde man voldsom trafik med store lastbiler ved denne afkørsel i de tidlige
morgentimer fra ved halv firetiden.
Margit Jensen bad om, at man ikke kun ser på konsekvenserne af motorvejsudvidelsen for
plante- og dyreliv, men i høj grad også for de mennesker der bor i nærheden af motorvejen.
Margit Jensen nævnte den bekymring, der var i området for hvordan støjniveauet vil blive,
hvis man udvider motorvejen til seks spor og appellerede til, at Vejdirektoratet ville medtage
dette synspunkt.
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet oplyste, at man tager støjen alvorligt og at alle de indlæg der hidtil havde været
på mødet blev taget som et udtryk for at støjen blev opfattet som et stort problem, som
Vejdirektoratet derfor med stor omhu ville behandle derefter, når man skal se på, hvilke muligheder
der er til stede.
Man kunne ikke på mødet sige hvor præcis man ville sætte ekstra støjskærme op, forhøje
eksisterende volde mv., men pointerede, at det var disse undersøgelser af støjdæmpende
foranstaltninger, som man nu står overfor.
Vejdirektoratet tilføjede, at der, i forbindelse med steder hvor det ville være enten meget
vanskeligt eller meget kostbart at støjdæmpe, vil være mulighed for at opnå tilskud til facadeisolering,
da der eksisterer en tilskudsordning i forbindelse med projekter som det pågældende.
Stella
Stella, Heliosvænget bemærkede, at hun ligesom bestyrelsesformand Margit Jensen, havde
bekymringer angående støjen og tilføjede, at der til højre for Heliosvænget findes et stort,
grønt område med masser af dyreliv – bl.a. rådyr og ræve – og spurgte hvad man havde
tænkt sig at gøre for at forhindre, at dette område skulle tage skade.
Vejdirektoratet
VD oplyste, at man vil gøre hvad man kan for ikke at påvirke dyrelivet negativt. Der er allerede
på nuværende tidspunkt biologer, som er i gang ”ude i marken” med at kortlægge områdets
fauna. Man tilføjede, at udvidelsen nok ikke vil være et indgreb som vil kunne sammenlignes
med det indgreb det blev gjort i området i forbindelse med selve anlæggelsen af motorvejen,
da det højst sandsynligt kun vil dreje sig om nogle meter ekstra, men at man, som
sagt, er opmærksom på eventuelle forhold, og at disse også vil blive belyst i forbindelse med
VVM-undersøgelsen.

Line Lauridsen
SIDE
9 af 15
Line Lauridsen, Sanderumvej forklarede, at motorvejen ved Sanderumvej ligger højere end
terrænet og hun spurgte, om man havde nogen planer om at opstille støjskærme på denne
strækning. Tilføjede endvidere at hun havde hørt, at der var planer om et nyt tilslutningsanlæg
i Ravnebjerg, hvorved Sanderumvej vil blive afspærret ved banebroen og hun spurgte,
om der var tale om reelle planer, eller om de var blevet taget af bordet.
Vejdirektoratet
VD oplyste, at det er hele strækningen som vurderes rent støjmæssigt, men at det ikke af
den grund er sikkert, at det vil medføre en støjskærm pågældende sted. Det er forholdsvis
dyrt i forhold til effekten af en støjskærm at opføre støjskærme i ”åbent land”, hvor der kun er
spredt bebyggelse.
Birthe Papsø forklarede, at Odense Kommune i forbindelse med udvidelsen af motorvejen
har bedt om at få vurderet er, hvor det vil være rigtigt at placere et tilslutningsanlæg, hvis der
på et tidspunkt skal etableres en Ring 3 Vest, for på denne måde at få en tilslutning på motorvejsstrækningen
mellem Blommenslyst og afkørsel 52.
Hans Nikolaisen
Hans Nikolaisen henviste til tidligere udtalelse fra Birthe Papsø angående at juni 2013 blot
var den dato som var sat for byggeriets påbegyndelse (Odense Universitetshospital) – dvs.
åbning af byggepladsvej til byggetrafik – og bemærkede, at der ifølge Odense Kommunes
hjemmeside vil skulle køres en million kubikmeter overskudsjord væk og at der hertil vil
komme yderligere trafik i forbindelse med tilkørsel af kraner og byggematerialer osv. til hospitalet.
Hvis tilkørselsvejene ikke er færdige, når man påbegynder byggeriet af det nye sygehus,
mente Hans Nikolaisen, vil det medføre et trafikalt og sikkerhedsmæssigt helvede at
færdes i den sydlige bydel.
Vejdirektoratet
VD gav udtryk for, at man mente at denne diskussion hørte hjemme i et andet regi. Vejdirektoratet
havde indkaldt til mødet for at diskutere udbygning af motorvejen, og det var ikke Vejdirektoratets
opgave at foretage VVM-undersøgelse i forbindelse med hospitalsbyggeriet.
Man vil kigge på kommunens ønske om at få vurderet konsekvenser i forbindelse med flytning
af tilslutningsanlæg samt muligheden for at opretholde det eksisterende tilslutningsanlæg
50.
Birthe Papsø, Odense Kommune bemærkede, at der i forbindelse med forlængelsen af Munkebjergvej
(fra hvor den stopper i dag til det nye Odense Universitetshospital og Campusområdet
og videre ned til motorvejen) vil blive afholdt et tilsvarende offentligt møde i august som
en del af den indledende offentlighedsfase i forbindelse med dette specifikke projekt. Hun
forklarede, at man, da det drejer sig om to forskellige vejstrækninger og to forskellige bygherrer,
har valgt at adskille tingene og at det derfor foregår i to forskellige faser, men understre-

SIDE
10 af 15
gede, at det var vigtigt at få projekterne koordineret, hvorfor der foregik en tæt dialog mellem
Vejdirektoratet og Odense Kommune.
Helge Madsen
Helge Madsen, Lindved spurgte, om man, i forbindelse med at Odense Kommune gerne vil
have en tilslutning til motorvejen fra det nye hospital, har undersøgt muligheden for at lave
en tilslutning ved kløverbladstilslutningen mellem motorvejen over Fyn og motorvejen til
Svendborg, hvor der, ifølge Helge Madsen, vil være rig mulighed for tilslutning. Helge Madsen
tilføjede, at han syntes det lød som en dyr løsning at skulle lave en tilslutning til motorvejen
ved afkørsel 50, henover motorvejen og ud til Energivej.
Vejdirektoratet
VD bemærkede, at der ikke vil være tale om en forbindelse over til Energivej, men at man,
hvis man flytter tilslutningsanlæg 50, vil forbinde den med Svendborgvej.
Det vil ikke være muligt at flytte en evt. adgangsvej til hospitalet hen i ”kløverbladet” da dette
har en sådan udformning, at det rent teknisk ikke vil kunne lade sig gøre. VD tilføjede, at der
dog via tilslutningsanlæg 49 og rute 9 vil være en mulighed for at komme til hospitalet østfra.
Mulighederne i forbindelse med tilslutningsanlæg 50 er enten at flytte tilslutningsanlægget eller
at føre trafikken hen til det eksisterende tilslutningsanlæg.
Louis Jensen
Louis Jensen, Stenløkken forklarede, at han som daglig bruger af motorvejene omkring
Odense ville foreslå, at man i planlægningen tænker en forbedring af til- og frakørselsramperne
ind, da trafikanterne, ifølge Louis Jensen, som det er i dag holder i kø på motorvejen
for at komme op på de tilsluttende veje og ligeledes holder i kø for at komme på motorvejen.
Mente, at der er masser af muligheder for at etablere direkte tilkørsel til motorvejen ved at lave
ramper i to spor.
Vejdirektoratet
VD oplyste, at det største problem i forbindelse med udformningen af ramperne muligvis er
rampekrydsene og at man derfor også i VVM-undersøgelsen går ind og vurderer kapaciteten
i de enkelte rampekryds med henblik på at forbedre trafikafvikling og dermed forhindre kødannelse,
hvilket specielt på motorvejen er meget uønsket. Man vil i denne forbindelse også
vurdere hvorvidt der var behov for tosporede ramper.
Jan Skytte
Jan Skytte bemærkede i relation til det tidligere indlæg omkring dyrelivet i området, at han
også var af den overbevisning, at tre meter fra eller til ikke ville gøre den store forskel. Jan
Skytte tilføjede, at man burde takke de politikere i 50’erne og 60’erne, som havde sørget for
at boligerne ikke lå så tæt på motorvejen, der nu står for udbygning. Medgav at støj var et
problem, men tilføjede, at det derimod vil være godt at få noget af trafikken væk fra de små

SIDE
11 af 15
veje i byerne og ud på motorvejen og udtrykte i forbindelse hermed sit håb om, at projektet
vil blive godt.
Vejdirektoratet
VD bemærkede, at trafikberegninger vil synliggøre hvilke ændringer, der sker i Odense og at
det generelt var sådan, at trafik (ligesom vand) søger derhen hvor modstanden er mindst.
Derfor havde VD en forventning om, at der vil blive flyttet noget trafik ned på motorvejen fra
de lokale veje.
Nadia Fryd
Nadia Fryd, Elmelundsvej spurgte, om det var muligt at man ville udelade støjreducerende
asfalt på dele af strækningen og spurgte videre om man, når man udvidede motorvejen til tre
spor, ville etablere de nye spor symmetrisk (et på hver side) eller asymmetrisk (med placering
af de to ekstra spor i den ene side).
Vejdirektoratet
VD svarede, at der vil blive udlagt støjreducerende asfalt på hele motorvejsstrækningen
gennem byområderne i Odense.
Med hensyn til asymmetrisk udvidelse af motorvejen vil det indgå i overvejelserne. Men for at
kunne bibeholde de eksisterende broer vil det givetvis medføre, at en symmetrisk løsning bliver
det billigste. I tilfælde, hvor man vil være nødsaget til nedrive broer, vil man vurdere, om
det de pågældende steder vil give mening at udvide motorvejen asymmetrisk.
Hvis man har forslag til steder, hvor det vil være relevant at udføre en asymmetrisk løsning,
anbefales man at skrive til Vejdirektoratet med nærmere beskrivelse af hvor samt til hvilken
side, man mener det vil være hensigtsmæssigt at foretage udvidelsen.
Bent Arndal
Bent Arndal bemærkede, at han er beboer i Lindvedområdet, hvor der påtænkes en ny tilkørsel
i forbindelse med Odense Universitetshospital. Bent Arndal appellerede til, at man var
opmærksom på, at der, når man bygger et så stort hospital også vil opstå behov for yderligere
beboelse i området og at det derfor vil være fornuftigt, om man allerede nu tager højde for
støjniveauet omkring de områder der vil kunne komme på tale til bebyggelse. Bent Arndal
spurgte sluttelig, om man vidste hvor stor forskel der er prismæssigt ved at lægge henholdsvis
almindelig og støjdæmpende belægning på motorvejen.
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet svarede hertil, at man indgik i tæt samarbejde med Odense Kommune og at
nye boligområder også vil indgå i VVM-undersøgelserne og trafikberegninger, således at
man kan se, hvad der bliver genereret af trafik i de områder, som kommunen ønsker at ud-

SIDE
12 af 15
vikle. Understregede, at det altså indgik i undersøgelserne for så vidt kommunen havde ønsker
om at etablere boligområder.
Der er inden for de seneste år sket en udvikling der har medført at prisen for en støjdæmpende
belægning ikke var væsentligt større end for en almindelig slidlagsbelægning. Problematikken
i forhold til den støjdæmpende asfalt er, at der er tale om en meget ”åben” belægning,
hvilket resulterer i, at holdbarheden ikke er så stor som ved en almindelig belægning
og derfor skal udskiftes oftere.
Der er en politik om, at der lægges støjdæmpende asfalt ud, når der lægges nye slidlag i byområder.
Erling Hansen
Erling Hansen, Søparken præsenterede sig som tidligere formand for ”Støjgruppen” og bemærkede
angående strækningen med manglende støjdæmpende belægning fra Odense Å
og vestpå, at man tidligere, da man havde haft sagen behandlet, havde fået løfte fra den daværende
trafikminister om, at belægningen ville blive skiftet ud med støjdæmpende belægning,
når den var slidt op. Erling Hansen anbefalede, at man, hvis der som tidligere nævnt ikke
var den store prismæssige forskel, skulle få skiftet belægningen med det samme, da man,
som han udtrykte det, tidligere var blevet snydt for det sidste stykke støjdæmpende belægning.
Vejdirektoratet
VD svarede, at så vidt man huskede var det løfte, der var blevet afgivet af den daværende
trafikminister, at man i forbindelse med udskiftning af slidlagene ville lægge støjdæmpende
asfalt. Man havde som bekendt endnu ikke skiftet pågældende delstrækning ud, hvilket betød
at beboerne ikke var blevet ”snydt”. Udskiftningen vil komme i den takt, slidlaget trænger
til udskiftning.
Knud Andersen
Knud Andersen, Hjallese henviste til tidligere svar fra Vejdirektoratet (på indlæg af Jan Skytte)
angående reduktion af bytrafikken i forbindelse med motorvejsudvidelsen, hvor Vejdirektoratet
ytrede, at det generelt var med trafik som med vand – at den søger dér hen, hvor der
er mindst modstand. Han bemærkede i tilknytning hertil, at han tidligere havde spurgt til trafikintensiteten
på motorvejen og af Vejdirektoratets udsagn (sammenligning mellem trafik og
vand) kunne udlede, at motorvejsudvidelsen ville betyde en endnu større belastning på delstrækning
2 og 3, som er den mest fremkommelige strækning, hvis man skal fra den ene ende
af byen til den anden.
Spurgte, hvor man som borger går hen, hvis man føler, at man har behov for eller krav på en
konkret støjmåling ud for sin egen ejendom.
Vejdirektoratet

SIDE
13 af 15
VD svarede, at det er vanskeligt i dag at foretage støjmålinger, som giver et retvisende billede
af hvordan støjniveauet reelt er. Der blev henvist til tidligere svar angående betydningen
af bl.a. vindforhold og temperatur i forbindelse med støjudbredelse, og forklarede, at man
derfor i princippet burde måle henover et helt år for at få et repræsentativt billede af, hvordan
støjen er. Det er efter VD’s vurdering ikke umiddelbart så interessant hvordan det maksimale
støjniveau, som man kunne læse ud af en støjmåling, ser ud, fordi man for at kunne sammenligne,
er nødt til at have et døgngennemsnit, der dækker variationerne over hele året.
Af denne grund går man ikke ud og foretager egentlige støjmålinger, men beregner støjen i
et støjberegningsprogram, hvor det er muligt at lægge de forskellige vindretninger ind – deres
procentvise fordeling osv. – hvorefter resultatet, som tidligere nævnt, tillægges 5 dB om
aftenen og 10 dB om natten som et udtryk for, at genen fra støjen er større i aften- og nattetimerne
end i dagtimerne. Der findes firmaer som har støjmålingsudstyr, men eventuelle målinger
vil ikke kunne anvendes som dokumentation hverken over for Miljøministeriet eller
Vejdirektoratet, da det bliver hvad man vil kalde for en ”tilfældig måling”
Man svarede herpå, at det vil blive belyst i trafikberegningerne hvorvidt udvidelsen vil øge
trafikken i den grad som Knud Andersen frygter.
Søren van Elzelingen
Søren Van Elzelingen, HF Lilletoften henviste til tidligere stillet spørgsmål angående ekspropriering
af arealer langs motorvejen, og bemærkede, at han ikke var i tvivl om, at der ville blive
taget arealer fra HF Lilletoften, men spurgte, hvor hurtigt man vil være i stand til at fastslå
hvor meget areal der vil forsvinde. Søren van Elzelingen pointerede, at der var folk i haveforeningen
som lagde mange penge i deres huse og at han ville være ked af hvis folk lagde flere
hundrede tusinde kroner i deres hus blot for at få at vide, at det inden for de næste tre-fire
år skulle jævnes med jorden.
Vejdirektoratet
VD svarede, at man i forbindelse med VVM-undersøgelsen også vil vurdere hvor meget man
forventer at skulle gøre indgreb på hver enkelt ejendom. Det vil også blive skitseret i undersøgelsen
og vil derfor fremgå i forbindelse med fremlæggelsen af VVM-undersøgelsen.
Søren Van Elzelingen
Søren van Elzelingen kommenterede herpå, at dette vil betyde, at han ville være nødt til at
give tilsagn til folk, som kommer med byggeansøgning til bestyrelsen i Haveforeningen vel
vidende, at Vejdirektoratet inden for de næste tre år vil komme og inddrage grunden. Gav
udtryk for, at han ikke fandt dette rimeligt og mente, at man var nødt til meget hurtigere at
komme med en indikation af hvor meget areal det forventes at man vil skulle inddrage.
Vejdirektoratet
VD understregede, at det som tidligere nævnt, ikke på nuværende tidspunkt var muligt at
svare på spørgsmålet med henvisning til tidligere spørgsmål angående asymmetrisk eller

SIDE
14 af 15
symmetrisk udvidelse af motorvejen, hvor sådanne forhold vil have betydning for, hvor meget
af haveforeningens areal der inddrages. Vejdirektoratet tilføjede, at man mente at det er bestyrelsen
for haveforeningens opgave overfor medlemmer af haveforeningen at gøre opmærksom
på den potentielle risiko, der vil være, hvis man på nuværende tidspunkt vælger at
bygge til.
Det værst tænkelige scenarie vil være i forbindelse med en asymmetrisk løsning, hvor man
vil tage alle syv meter fra haveforeningen, samt at man risikerer, at man i anlægsperioden vil
skulle afgive et areal til arbejdskørsel.
N.N.
Det blev af N.N. spurgt, om man i ovenstående svar tog hensyn til dobbeltbroen over Odense
Å.
Vejdirektoratet
Svarede herpå, at ”bygværkerne”, som tidligere nævnt, nok vil være afgørende for udformningen
af motorvejen. Man vil derfor nok ikke udvide motorvejen asymmetrisk på hele strækningen,
men kun på delstrækninger, hvor det er formålstjenligt. Den asymmetriske udvidelse
vil nok først vil komme i spil i det øjeblik, man alligevel skal rive broer ned.
N.N.
Der blev spurgt, om Vejdirektoratets nye støjmodel er tredimensionel således at den tager
hensyn til den effekt man har i Søparken, hvor støjen, ifølge NN, kommer fra den anden side
af motorvejen, hvor der ikke er nogen støjafskærmning.
Vejdirektoratet
VD opfordrede til en snak efter mødet, således at NN kunne forklare hvilket sted præcis han
mente. Det bekræftedes at støjberegningsmodellen er tredimensionel, og at f.eks. bygninger,
som også delvis fungerer som støjskærme, indgår i modellen.
Bent Arndal
Bent Arndal henviste til Vejdirektoratets opfordring til borgerne om at komme med ideer, og
gav udtryk for at han i den forbindelse gerne ville støtte ideen om at opføre ny overkørsel øst
for afkørsel 50. Han bemærkede i tilknytning hertil, at der på nuværende tidspunkt er en
masse lastbiltrafik pga. ”lastbilcentrene” i området, men at denne trafik stort set vil blive fjernet
fra hele det lokale område ved at man, som tidligere omtalt, laver en ny tilkørsel ud mod
Odense Universitetshospital og hen imod Svendborgvej.
Vejdirektoratet

Vejdirektoratet bemærkede, at synspunktet er noteret.
Nadia
SIDE
15 af 15
Nadia Fryd, Elmelundsvej spurgte, om der også uden for byzonen vil blive lagt støjdæmpende
belægning.
Vejdirektoratet
VD svarede, at man ikke kan love, at der vil blive lagt støjdæmpende belægning uden for byzonen.
Tilføjede, at differencen i prisen for henholdsvis støjdæmpende og almindelig asfalt,
som tidligere nævnt, ikke var så stor, men at den støjdæmpende asfalt skulle udskiftes oftere
og derfor på sigt var en dyrere løsning. Man prioriterer derfor at lægge den støjdæmpende
belægning i byområder.
N.N.
Der blev af N.N. spurgt, om nogen ønsker, at lastbildistributionen skulle foregå om aftenen
og om natten i stedet for i dagtimerne, og opfordrede til, at man tænker det ind i støjberegningerne
også, da dette ifølge NN på nogle strækninger vil medføre larm hele døgnet.
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet svarede, at det, i den udstrækning man har data herom, vil indgå i støjberegningerne,
og at støjen i et sådant tilfælde som genetillæg bliver pålagt yderligere 5 og 10 dB
– for henholdsvis aften- og nattrafikken – i Vejdirektoratets beregninger. Man tilføjede, at den
nye model vil tilgodese strækninger med megen aften- og nattrafik i forhold til de strækninger,
som primært har dagtrafik.
Afslutning
Vejdirektoratet takkede for gode bemærkninger og opfordrede til at man, hvis man havde
yderligere synspunkter, sendte dem til Vejdirektoratet inden d. 3. juli. 2010.