KUNSTEN PAPER 2

More documents

Recommendations

Info

TEMA: UNGE PÅ MUSEUM. HVORFOR NU DET? Hvorfor skal unge nu pludselig til at gå på kunstmuseum? i museumsverdenen er der lige nu et stort fokus på at få unge på 14-29 år ind på museerne. det er nemlig en gruppe, som vi har rigtig svært ved at få fat i, medmindre skolerne eller forældrene tvinger dem herind. Men det er ikke noget nyt. Unge har aldrig været hyppige museumsgængere. Men det betyder vel ikke, at museerne ikke har noget relevant at fortælle – også til den gruppe? KUNSTEN har spurgt tre eksperter, hvorfor museerne skal forsøge at få unge ind, og hvordan de skal gøre det. OLE WiNTHER, kontorchef, Kulturarvsstyrelsen der er for tiden stort fokus på at få flere unge på museum, Men skal man overhovedet det - og hvorfor? det er vigtigt at få unge på museum, fordi det er en samfundsopgave, vi har fået. At stille museerne til rådighed, så vi får et dannet og kulturelt samfund. derfor er det vigtigt at få fat i de forskellige aldersgrupper. Set med statens øjne er unge jo ikke vigtigere end ældre eller børn, men grunden til, at vi fokuserer på dem, er, at det er i de unge år, man bliver formet til det voksne menneske, man senere bliver. derfor er det vigtigt, at museerne står klar med en række tilbud til den kulturelle dannelse. de unge skal vide, at museerne og kunstmuseerne er der som et tilbud, så de kan blive underholdt, klogere og mere dannede. Hvordan skal museerne tiltrække unge? Emne og form betyder rigtig meget for at tiltrække et ungt publikum. Jeg har oplevet udstillinger i ind- og udland, hvor det har handlet om videoinstallationer med fodbold eller degas’ balletfigurer, som er kombineret med sodvandsdiskotek, hvor publikum primært har bestået af unge mennesker. det kan godt være, at de ikke fik så meget med hjem om kunsten. Men jeg tror, de vidste, de var på et kunstmuseum, og måske er der nogle af dem, som kan huske, at de så nogle balletskulpturer engang. På den måde er det museernes opgave at lave relevante tilbud, som kan lokke dem til. det handler om at målrette alle sine aktiviteter og tænke i målgrupper. OLE WiNTHER, kontorchef, Kulturarvsstyrelsen. Kulturarvsstyrelsen er en styrelse under Kulturministeriet. den har ansvaret for den del af kulturarven, der omfatter fortidsminder, fredede bygninger og samlingerne på de statslige og statsanerkendte museer. Blandt styrelsens opgave kan nævnes koordinering og rådgivning af museerne. LENNART GOTTLiEB, mag.art i kunsthistorie. Har været inspektør på flere danske kunstmuseer og har deltaget i flere forskningsprojekter. Forsker pt. på ARoS Aarhus Kunstmuseum i forbindelse med udstilling om dansk modernisme. Forfatter til adskillige bøger om kunst, bl.a. Forsvar for kunstrummet, 2006. HENRiK dAHL er sociolog fra Københavns Universitet og har en ph.d. fra Handelshøjskolen i København. Forfatter til flere bøger om danskernes livsstil og vaner. Har været livsstilsekspert i bl.a. dRprogrammet ”Kender du typen?”. Er der en risiko for, at man laver tilbud, som ikke har med kerneproduktet at gøre, i KUNSTENs tilfælde billedkunst? Kan man gå for langt? Kerneproduktet er at sikre kulturarven gennem det at tilbyde kulturelle oplevelser. Man skal fokusere på mål og formidling, og der er stor forskel på disse to. Museerne skal i stigende grad fokusere på de metoder, de bruger for at nå de enkelte målgrupper. Jeg kan ikke komme på konkrete eksempler, hvor nogle er gået for langt. KUNSTENs udstilling MiT MUSEUM, hvor publikum var medskabende, ændrer ikke på formålet med museet. Man skal bare ikke sætte sin faglighed og professionalisme over styr. Er fagligheden til stede og formidlingen rigtig, så bliver fagligheden også respekteret. Alle kan huske en lærer, de har haft, som var helt fantastisk, uden at gå på kompromis med sin faglighed. Sådan burde det også være på museerne. Museerne skal derfor tage udgangspunkt i fagligheden, den ønskede målgruppe og så udfordre grænserne for at nå målgruppen. Hvem har ansvaret for at så få unge går på museum? Ansvar lyder så alvorligt, det hele er jo frit valg. det er museerne som kulturinstitution, der har ansvaret for at lave relevante tilbud, som er målrettet unge, blandt andet ved brug af sociale og virtuelle medier, der appellerer langt mere til dem end at læse lange plancher. Er der andre bidragsydere ud over museerne, som kan være med til at få unge ind på museerne? Uddannelsesinstitutionerne - blandt andet gymnasierne - er jo langt hen ad vejen også almen dannende. de har muligvis et større ansvar end museerne. der er mange gode eksempler på samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og museer, og det betyder, at brugen af museer til undervisning og uddannelse bliver helt anderledes end før. det er klart, at vi skal samarbejde med dem, som har med de unge mennesker at gøre, heriblandt skoler, og spørge, hvordan kan vi målrette, så det er naturligt for skolerne at tage på museum med deres elever.
LENNART GOTTLiEB, Kunsthistoriker Hvorfor skal man forsøge at få unge på museum? Museerne er vores fælles kulturelle hukommelse, derfor skal de henvende sig til så mange som muligt. Problemet med hensyn til unge er bare, at de har andet i hovedet end kulturarven og museumsbesøg. i gamle dage sagde vi, at vi skulle have børnene ind, så de kan lære at gå museum – men historien og virkeligheden viser, at det ingen effekt har. de unge gider ikke rigtig museer. Men derfor bør man alligevel lave noget, som henvender sig mere direkte til unge engang imellem. Ligesom når man i dag ifølge statistikken, uden at anstrenge sig, primært laver museum og udstillinger, der henvender sig specielt til 40-45-årige kvinder med mellemlang uddannelse. Hvordan skal museerne tiltrække de unge? der er jo mange muligheder for at gå i dialog med målrettet kommunikation og skarpt indhold, men det er nok et problem i dagens kunstmuseumsverden, at der kun er få ledere, som i dag ikke er mellem 50 år og skindøde, og eftersom kvinder er i overtal blandt kunsthistorikere, er det desuden naturligt en verden domineret af kvinder. det behøver ikke betyde noget, men det er nok ikke et optimalt udgangspunkt for at sætte sig ind i tankegangen hos mænd i 20’erne. Man skal ikke græde snot over, at unge ikke kommer på museerne. For de har aldrig været kernekunder og bliver det heller ikke. Men man kan jo få et bedre forhold til dem ved at lave noget, som rent faktisk interesserer dem, og dér tror jeg, det er ret klogt som f. eks. KUNSTEN nu har gjort, hvor man spørger til, hvad de eventuelt gerne vil have. Så har man i hvert fald noget at forholde sig til. Hvem er ansvarlig for, at der ikke kommer flere unge på museerne? Sådan mener jeg ikke, man kan spørge. Jeg plejer gerne at sige, at i kunsten og på kunstmuseer kan man opdage, at der er andre, der er til. det mener jeg er vigtigt, og det er muligvis, men ikke nødvendigvis, udtryk for uansvarlighed over for ens personlige dannelse, hvis man som ungt menneske ikke interesserer sig for billedkunst. Alt det med de støvede museer, at museerne er for kedelige osv., og at museerne har et ansvar over for uansvarlige personer, er noget bavl. Folk, der ikke gider gå på museum, har gjort et valg, og det behøver overhovedet ikke være et dårligt valg. Skal museerne tilpasse udstillingerne til unge? Man kan ikke ”tilpasse” udstillinger til ”de unge”, hvis man mener alle danskere mellem 15 og 30 eller for den sags skyld 20 og 30, det er folk alt for forskellige til. Men du kan målrette mere præcist og lade være med at stille urealistiske kvantitative krav til deltagelse. Kan museerne gå for langt? Jeg mener, at det er for dumt at prøve at være noget andet, end det man bør være som museum, bare for at overleve rent fysisk og økonomisk. Folk er jo ikke dummere end at de nok skal blive væk, hvis de en gang har glædet sig over et museumsbesøg, der var som en tivolitur, og så opdager, hvor ‘kedelig’ billedkunst kan være, hvis man tror, man får det hele forærende. i august er der koncert med Suicide på Statens Museum for Kunst, hvor Trentemøller også kører et dJ-sæt af, og det er jo glimrende, specielt fordi man kan forestille sig, at koncertpublikummet ikke vil føle sig helt fremmedgjort, hvis det skulle forvilde sig ind i museets særudstillinger. Men jeg kunne nævne flere danske museer, hvor Trentemøllers kernepublikum nok ville tænke: ”Resten af det her museum, er der sgu ikke meget Trentemøller over”. Udfordringen ligger i at gøre museet og udstillingerne lige så interessante og vigtige som Trentemøller. det kræver ikke kun pædagogik og viden, det kræver talent for resampling og originalitet i det hele taget. det burde være målet, og dér kan museerne nok ikke gå for langt. HENRiK dAHL, sociolog der er fokus på at få flere unge på museum. Men hvorfor pludselig dette fokus, og skal man overhovedet have flere unge ind? Jeg tror, det er udtryk for demografernes indtog. i kultur- og museumsverdenen er der folk, der sidder og læser statistikker over museumsbesøg. de får øje på, at der ikke er så mange unge, der går på museum. Og så tænker de: hvis ikke vi gør noget, vil museumsgængeren uddø som art. det kan godt være, at det er rigtigt. Men det kan også være, at man skal blive ældre for at gå på museum. Ligesom med at læse biografier: det er ikke noget, unge mennesker gør. Man skal have en vis alder for at finde det interessant. På den anden side synes jeg, man skal væk fra kultur-som-levertran-tænkningen.dette her med, at ganske vist smager det grimt - men spis det alligevel, min dreng og min pige. det kan udløse en aversion, der senere blokerer for en masse gode oplevelser. Hvem har ansvaret for, at så få unge går på museum? Museerne i den forstand, at hvis de udstiller ting, eller udstiller på en måde, der med garanti vil paralysere unge af kedsomhed - så skal de ikke forvente, at nogen dukker op. desuden har forældrene et ansvar i den forstand, at de bør fortælle deres unger, hvilke tilbud der findes. Skal museerne gøre en særlig indsats for at tiltrække unge til museerne? Jeg synes, museerne skal gøre en almen indsats for at være relevante i deres samtid. de er hele tiden nødt til at nyfortolke, hvad det vil sige at være et museum. det, der var spændende og anderledes for 50 år siden, er konservativt i dag. Sådan vil det altid være. Skal museerne tilpasse sine udstillingers indhold, scenografi eller aktiviteter for at indfange unge? Jeg synes ikke, at museer skal lefle. derfor skal de heller ikke lefle for unge. det er vigtigt, at det stof, museet gerne vil formidle, kommer til orde på sine egne præmisser. det kan ikke nytte, hvis man hælder stoffet ned i en form, der er helt fremmed eller udvendig i forhold til stoffet. AvPd, Fade to Black, 2010
Page 1 and 2: KUNSTEN PAPER 2 PROGRAM EFTERÅR /
Page 3 and 4: UdSTiLLiNGER: PORT 20:10. ØvRiGE A
Page 5 and 6: Utzon center: 7. august - 3. oktobe
Page 7 and 8: Allan Otte, I stykker, 2009 Allan O
Page 9 and 10: 16. oktober 2010 - 16. januar 2011
Page 11 and 12: MOviN’ SPAcE -JOAcHiM SAUTER Joac
Page 13 and 14: ØvRiGE PROJEKTER PÅ KUNSTEN UNdER
Page 15: PAUL vANOUSE (USA) værk: Ocular Re
Page 19 and 20: 2010 fLuxuS, cHILL I PARKEN og IMPR
Page 21 and 22: i efteråret støtter erhvervsklubb
Page 23 and 24: OM MUSEET KUNSTENS EGEN SAMLiNG KUN

KUNSTEN PAPER 2

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?