Den svenske indvandring til Bornholm - Bornholms Historiske ...

26
RICH. !UILI-!RSL!V

DEN SVENSKE INDVANDRING TIL BORNHOLM
Allinse-Sandv;g var mellem 18s0 og 1870 er sragnerende bysamfund med
et indbyggenalpå omkring de 1.000.I 18801,arder steget til1.400 for iløber
ef de følsende 20 år at srige tilmere end d€i dobbelte, nemlis dl3.000 i 1901.
Tiden herefter var præget af ncdgang, i l9l I var råller sunket til 2.860 og i
l92l yderligere dl knap 1.900. Denne opsigtsvækkende befolkningsudviklins
har som bassrDnd den nordbornholmske srenindusris ekspansion og
senere tilbagegang. Ekspansionen begyndte i l880erne og kulminerede i
l890erne med grundlæggelsen åf Bornholms Gr.nitv*rk i 1890, som ifølge
Trap Danmårk i 1899 alene talte 350 arbejdere. Efter århundredskiftet be
gyndte tilbagegangen, og i 1906 var irbejdertallet i følge indusrrirællingen
reduceret til 242. Granitindustriens udvikling medføne naturligvis en for
højehe af lønningerne dene v:r en forudsætning for å! rrække rilsrrækkelig
arbejdsLraft dl industrien. Bornholms Granitværk skal i 1890 have reduceret
atbejdstiden fra de hidtil gæld€nde l2-14 rimer til 10 rimer og have forhøiet
timelønnen frå 16 øre dL25 øre. Der er sandsynligt, at de øvrige nordbotnholmske
stenindustrier har månet følge rrop i denneudvikling.
I 1897 fik en fast dåslejer j landdistrikterne på Bornholm 93 øre om dag€n
semt kosten, og det er ikke til ar undre s;g over, ar en del, såvel dånskere som
svenskere og formodendis ikke mindst d€ sidsre, der hi€mmefra ve v.nr ril
at bakse med sten, forernk stenbrydningen på Nordbomholm. Men her
udover kom der navnlig frå Blekinge - er åfSveriges stenhuggercentre - adskillige
indvandrere med en særlig faSkundskab. Dervardels tale om scson
arbeidere, som i følge traditionen kom seilende til Allinge Såndv;gogovernanede
i deres både, hvorimod madlavningen foregik på sranden. Dels var
der tale om folk, dermere varigt slog sig ned bl.a. i Allinge-Sandvig. Ånrallet
a{ disse sidste samt andre svenskfødte arbejdere idenne eller disse byer
fremgår ef nedenstående oversigt for 1880 og 1901.
Soenshe ooksne øbejdere ; Allinge-Sa oiy 1 88a os Dal
Stenhuggere
Dasleje!e, arbejdsnænd os tyende
Håndværk
Landbtug
Faaighjælp, aldersrente
Diverse
1880
lll
11
l1
2
ll
1901
219
28
12
Iåh 168 284
4
t7
)3

DEN SVENSKE INDVANDRING TIL BORNHOLM
Det helt dominerende elemenr vu stenhuggere og andre stenæbejdue,
som i 1901 tegnede sig for rrefjerdele afdei arbejdende svenske befolkning
i byen. Andre gruppervar fåtallige, selv arbejdsmænd, daglejere og tyende,
som var så dominerende i landdisrikterne, lagde kun beslag på l0% af den
svenske arbejdskra{t. Også håndværkerne var påfaldende fåmllige. Kun få af
svenskerne modros fåtrish,ælp eller rlderwenre.
Svenskerne var til at begynde med i srort omfang henvisr dl at bo til leje
enlen hos privaie eller i de :rbejderboliger, som granitværket lod opføre
omkr;n8 1890. Der vartåle om to huskæder: ,Langelinien. og
"Sandlinien"
med plads dl henholdsvis20 og 12 familiersamt et {emfamiliehus:
'Humledalen"
ved veien, som fta Hammersøen fører op til fyret.
De endnu bevarede huse giver indtryk af de efternutidens forhold rer beskedne
bol;gforhold, son srenhuggerne levede under. Hvet lejlighed v:rpå
tre fag ogindeboldti stueetåg€n en stue, et kåmmer såmt et køkken foruden
en lille forstue, hvorfra en rrappe førte op ril et loftskammer. Til hverr hus
hørre en lille forhave såmt en gård med lokum.
Boligar*let - altså lejlighedens ydre mål - var rnellem 3s os 36m2. De;nd
vendige nål forstuen var 12 m2, ogforværelset 6,2 m': og for køkkener 7,2s
m'? - som sagt beskedne stønelser målt med nuddens målestok, men næppe
På lande!på Bornholm var der allerede omkrins 1870 almindeligt, åt landrbejddfamil;erne
selv ejede deres huse - mere almindeligt end i der øvrige
Danmark. Det samme var tilfældet i de mindre byer, i bvert fald i Neksø,
Lvor man i følge Andersen Nexø så ned på de fam;lier, der boede til leje.
Også de svenske stenhuggere i Allinge-Sandvig var ivrige efter at
"få
deres
eget., og med de relativt gode lønninger, der blev givet ved stenbruddene,
lykkedes det mange. I følge Anne Dyhrs undersøgelse var all€rede i 1880
la% sfde svenske stenhuggerfamilierhusejere, i 1890 varder over halvdelen
ogi 1911 næsten tre fjerdedele.
Frasamme forfatter srammer et{orsøg på atopgøre det svenske elements
størrelse i Allinge Sandvig. Hvis man ved det svenske element forstår dels
de i Sverige fødte, dels de blandede ægteskaberog samtlige børn af enten sv./
da. eller sv./sv. ægreskaber, så kommer man ril det resultal at det svenske
element kulninerede i 1901. AfAlling€s 1.456 indbyggere var de 512
"sveD-
,kere. i orennævnre fonrand. a{ Sandviss 8s0 dc ll l. Nrppe noget rnde'
steds på Bornholm vrr svenskerne så dominernede'om her.
25

DEN SVENSIiE TNDVANDRING TIL BORNHOLM
Hvorled€s var den bornholmske befolknings reaktion ovcr for denne
massive indvandrins afsvenske arbejdere? Øen adskillersig nok;så henseende
ikke megct fra det øvrige Danmark. Dc svenske arb€jdere blev mødt
med en vis misrro. Den kririske holdning kommer dl udtryk bl.a. i en anikel,
son lægen i Hasle, J. carlsen, offendiggjorde I "Ugeskrift forlæger;
1886. Han hævd€d€, ar bornholnerne m.h.t. deres privare liv indtog et no
sct høiere srandpunkr eod befolkningen
'nåns€
sreder iDanmark, ogatfartisdommen
intersreds påøen nåede så ekstreme højder som tilfeldet var an
detsreds på grund åf befolkningens nøjsommelighed og sparsommelighed
og den lene adgang til fisk. Men tilføjer han,
"det
ved indvandringen voksende,
ikke ubetydelige svenske element truer dog ned at påtrykke befoLkningen
et mere fremtrædende præg af fanigdom og urenlighed.. Antallet af
personer uoder fådsvesener va. i følge forfatteren megct beskedent, og
størstepanen af disse fartiglemmer var svcnske. Lægen i Hasle var næppe
nosen Deuffålbedømmer, i hven fald erder pågrundlas afdct marerirle, der
ber er fremlagt, ingen grund dl ar antage, at svenskerne i særlig grad skulle
tynge det bornholmske farrlgvæsen. Som nævnt gik de så vidt muligt uden
om detre, idet hcnvendelse dl{anigvæsenet ofte var pås kud til at sende svenskerne
rilbage t;ldcres hjemland.
I følse Anders€n Nexøs erindringer kom svenske og danske arbejdere
ikkeforgodrud afdei "Dervå., sis€rhan,
"ikke så lidt hovmod ibornhol,
merne. De betragr€de på forhånd svenskerne som en ringcrc slags nennesker.
Til s€ngæld foragtede svenskernc dem som spidsborgere. Arbejde
hånd i hånd kunne de dårligr men skulle helst holdes hver for sig. Tempo
og det hele var forskelligt". Med den sidstc sætning{orstod Andersen Nexø,
at svenskerne var hunigere og mere effekt;ve arbejdere end dc mere sindige
bornholmere. Er ander sred - det er i Pelle Erobreren - skrivcr han, rtder var
en almindelig opfauelse, at svenskerne havde let til kdven. "Her på tandet
så alle ned på det og sagde, ar det var svensk".
Misstemningen mellem danske og svenske arbejdere skyldres ;m;dlertid
næppe, ar svenskerne, som afAndersen Nexø påsrået, varhurtigcreog mere
effektive, men derimod at de beragtedes som løntrykkere. Og det turde på
forhånd være givet, at den stærkesvenske invasion rnåne medføre et nedad
sående rryk på lønudv;klinsen, hvonil ydcrligere kom, at dc fattige svenskere
nok ofte lod sig nøiemed en lavere løn end den gængsc. Detsatteond
blod. Der kan i den forbindelse henviscs til en xkrøne., som sikkenwndr
tiltro hos danskc jernbanearbejdere iJylland omkrins 1870-80. Den er gen
s;ver iH. H. A. Rambusch: En gammel jernbanemands erindringcr 18s4-
27

RICH, TfILLERSLE!
1882. Han skriv€r, åt danskerne dengang foretrak de tyske frem for desvenske
iembrnearbejdae og6k følgcnde forklaring: ,Ser du, nårjegforlanger
f.eks.4 rigsdaler afentreprenøren for et arbejde, og han ikke vil givemigdet,
men spørgeren tysk kamm€ra! om hen vil Børe det billigere, så svarerdenne:
Nai, wenn min kamerad herharverlangta rigsdaler,så ko iri iklc gørc
det for mindre, men hører cn svensker herom, så går han ril entreprenøren
og siger: Om herran vil gifve mig3 rigsdaler, så får iag take arbeær. Rrmbusch
anfører forslgtigr, ar denne historie nåtte stå for mandens egen regoing,
men tilføjer: noget var der vist om det, da man o{te hører noger lignende.
Beretningen er intcressent, ikke fordi dens sandhedsværdi er stor, men
fordi den giver et ganske godt indtryk af de historier, der florerede blandt
danske arbejdere om svenskernes løntryl.keri.
For at vende tilbage til Bornholm, så varde danske arbejderes anirnosiet
mod svenskerne enrealitet. Niels Nielsen, som var socialdemo[rarisk borgmest(I
fta 1917-1942 givet i sio bog om Rsnne : En by vokser til. Rønne
1890-1914, følgende rcdegørelse for modsætningsforholdet,'En vanskclig-
l:is.7. Sak.Iini.", d.n lomttc rukhc sanncnbrescd. hN'. nidt ibiqcA.t.
28

DEN SVENSKE INDVANDRINC TIL BORNHOLM
hed for såvel denfaglige som polniske bevægelse var de bornholmske ebejderes
uvilie mod de svenske årbejdere. Der vår i 1890erne negen binerhed
nod svenskerne, også fordi de beskyldtes for arhjælpe arbejdssivefne til ar
holde lønnen nede. Alligevel ser man blandt de ivrigste organisations{olk i
denne periode en rækkesvenske atbejdere. Men heh hen i det nye århundrede
mærkedes dette{iendskab inden for arbeidernes rækker.. Til tiderkunne
dette fjendskab nå næsten hysteriske høider, som da en restaurånt i Rønne i
1889 søste en pige til åt gøre rent og vaske op, men i annoncen tilføjede:
Der er imidlertid ingen grund til at overbetone dette modsæmingsforhold,
selv om det givewis var en realiret. Forholdet var nemlig det, åt blåndede
ægteskaber var ganske almindelige og som en selvfølgelighed blev accepteret
af den bornholmske befolkning. Svenskernekom til Bornholm i en
ung alder ogsandsynliglis som regel ugi{te og indgik derefter ægreskab enten
på øen eller hjenme i Sverise. Hvor der drejer sig om Øster herreds
landdistrikter, varknap halvdelen af såmtlige svenskfødte mænd ogkvinder
gift i 1880, i 1901 vår der t.le om tre fjerdedele. Blandede ægteskaber v:r al
mindeligst forekommende for mændene, idet rundt regnet halvdelen afdem
i 1880 var gift ned bornholmske piser. Kvinderne synes at håve v€ret mere
tilbageholdende med at indlade sig i ægteskab med danskere. I 1880 havde
kun en fjerdedel af de gifte indsåer æsreskab med e! dansker, men i 1901vår
det dog tilfælder med halvdelen. Forklaringen på, ar de blandede ægteskaber
varmindre hyppigt forekommende for de svenske kvinder, er nok den enkle,
at udbuddet af svensi

RICH. \{ILLERSLEV
Det fremgår klan af oversigten, at når en svensk srenhugger sifted€ sis,
var det hyppigere med en bornholmsk pige end med en svensk. Den eneste
undtagelse i dette mønster gælder året 1901, hvor der måske var lidt flere
sv./sv. ægteskaber end sv./da.
Den svenske udvandring dl Danmark er :f en svensk forfatter bercgnet
som den glemte udvandring. De$e er risdSr, forsåvidr som historikere og
økonomcr først i de senesc år er begyndt at beskæftige sig med denne ud
vandring. Og en levende nunddig tradition om denne indvåndring ersiældenr
bevrret. Spørg en midaldrende københ:vner om den svenske indvandring
til København, hvor flenallet af svenskerne slog sig ned, og han vil
være bloner for viden herom, selv om han er indfødtbåde itredie ogfierde
led. Men i Sverige - og vist nok i særdeleshed i Blekinge møder nrn dog af
ogdlfolk, dcrkan bereneom svenskernes rejser til BornLolm, Lolland-Falstetog
andetsteds i Drnmark. Det samme er tilfældet på Bornholm og i sær
deleshed Nordbotnholm, hvor et overvældende stort rntal tæller svenske
Osså navnene vidner byppigt om deres svenske oprindelse, selv om adskilligc
svenskeremed tiden {ord:nskede deres navne, idet +on ble" ril +en.
Fordanskningen fandt ofte sted i forbindelse rned børnenes dåb, elier når
svenskernc søgreom dansk statsborgerskab. Dcn danske regering
"ar indtil
1890erne meger rilbagcholdende, når det drejede sig om at give frenmede
undersåaer dansk indfødsret, og før loven om indfødsret i 1898 vå. tildelingen
alindfødsret strengt personligt, således ar forstå, at det tildelte statsborgerskab
kuo gjaldt ansøgeren, ikke hans fmifie, koneogbørn.
Efrer at ovenfor omtalte lov af 1898 var givet, hvorefter statsborgerskab
gjaldr både konen og børnene, blev der tale om et ligefrem run påde born
holmske kommunekontorer. Disse skulle nemlig anbefale ansøgningen. Dc
gjorde det unden;den modvilligt.Ja, det gik så vidt, at en enkelt kommune
nægtede at anbefale nogen som helst ansøgning, men dennesabotering blev
dogstandset gennemindenrigsministerietsindskriden. I 1914havdenæsten
40% af de svenskfødte mænd i købstæderoe og godt 30% af d;se i landdistrikterne
erhvener dansk sratsborgerskab!3. Den allerede ridt f remskredne
assimilerinefik hermed et nvrskub fremad.
30

DEN SVENSKE INDVANDRING TIL BORNHOLM
NOTER
Adklen byggd i væFnrtis snd på din aftandlins: D€n svenske indvandins ril Bornhotm
1350-1914 i Scandia 1980.
1. Axcl Nielsen: Indu$ricns hisro.ie i
Dannark IIl,I s.154,
2. A. Vi!€n: Uppbrotr fiån 6n.gtd
3. Kr. Hvidt: lluFen ril Ameriki 1971,
,1. Emigritionsukdni.gen. Bctå.kande
1911,s,325,331.344.
5. Spæielle und$o8el$r vedturende
den svenske indvånddns ril Danork
e bl.a. os navnlig forehge rI Lrs
olofLai$on: urandrins fråd s6dc
snåland frim till1370i K.onobergs
boken 1t78, A. V;6n: Uppbror
trin itrtagtrd 1974, som omhandlei
rdvåndrinsen fri Blckinge melkm
1850-1870. Else Marie BoyhN on
den svenskc indva.dring ril Lolhndhl.ter
i Sukkcrroen 1973 og Rich.
\øilteslev om ndtoindvindringen r{
svenskere iScandir 1979 og on ind,
vanddngen til Bornholn ligel€ds i
Scandiå 1930 srmt Den glemtc indvind.ing,
Gyldchdil 1933. Herudo
vr 4 dd g.und til at nævne A.n€
Dyhr: Dc svenrke *enhussere på
Nordbornholn 19l2. Denne anikel
d ikke i.y[! men cn kopifinds på
Bornholms Mrfum iRønnc. Dc. d
i ud$rlk! grad byggd over inrr
vievs Ded svenstere, indvandm til
Bornholm os d;så henFende un;k.
6. Ciæret eher Edgiåtionsudednin
gen, bilagaI,s.109,
7. N. r/ohrin, Dcn jordbruksidkand€
befolkninsed i svdse 1909, s. t7tJ.
Svin$r6m:Torpare l97s,s. 75 I.
8. En sanmet inseniøs dindii.gd
1911.s.194.
9. O. Lundsj6: Idngdomen På den
svenske låndsb,8.ten under 13oo{11
10. smål.ndspo$en 24.11. 1333.
11. Bretning tn S. Ljunga, Sunndbo
hsæd(LUI1o/ea).
12. Anne Dyh^ mrnuskript. Selna Frode
Krisrn$n: vid brunnen, s.16.
(Sk;{te f.ån lolkliv$rkivd i Lund
ll. Ju$irsminiserkts 1. konlor. Dvrs
sagd. Srgr vcdr. lov af 15.5, 1875
(RA).
14. Ministdihidcnde A, 1875 s,86.
15. AnneDyh6 mlnuskri!!s. 72.
12. Meddeh if AhheMarie Ljunsbds,
18. Alhbet;k nåvneresiser ovd p*roner,
der iår€nc 1370-1t15 ved lovh,r
€.hYefls dansk indlødset. 1916.
ll