Hjemmearbejde - Region Hovedstadens Psykiatri

Psykoterapimanual II 

Individuel psykoterapi til 

flygtninge med 

PTSD og depression 

Manual baseret på kognitiv omstrukturering 

Udarbejdet af: 

Ida Andersen, Kenan Hansen, Dorte Boye Hjortkjær, 

Mette Jensen, Eneli Kramer Hero, Naderah Parwani, 

Karin Riber, Juno Calmer 

Psykiatrisk Traumeklinik for Flygtninge 

Region Hovedstadens Psykiatri 

april 2011 

1

Indhold 

Forord ............................................................................................................................................................. 1 

Introduktion ................................................................................................................................................ 8 

Hvordan bruges denne manual? ............................................................................................................. 9 

Kognitiv Adfærdsterapi ......................................................................................................................... 10 

Interventionsforslag ................................................................................................................................ 12 

Bilag ........................................................................................................................................................... 16 

Traume og traumereaktioner ............................................................................................................. 24 

Psykoedukation ........................................................................................................................................ 25 


Hjemmearbejde ........................................................................................................................................ 30 

Bilag ........................................................................................................................................................... 31 

Depression og angst ................................................................................................................................ 35 




Bilag ........................................................................................................................................................... 43 

Synet på selv, andre og verden ........................................................................................................... 46 




Bilag ........................................................................................................................................................... 58 

Tillid, kontrol og relationer ................................................................................................................. 61 




Bilag ........................................................................................................................................................... 69 

Angst og eksponering ............................................................................................................................. 71 

Vurderingen: eksponering eller ej?....................................................................................................... 72 




Sorg og tab .................................................................................................................................................. 99 

Psykoedukation ...................................................................................................................................... 100 

Interventionsforslag .............................................................................................................................. 102 

2

Hjemmearbejde ...................................................................................................................................... 104 

Bilag ......................................................................................................................................................... 107 

Skyld, skam og selvbebrejdelse ........................................................................................................ 108 



Advarselssignaler og tilbagefaldsforebyggelse .......................................................................... 122 

Psykoedukation ...................................................................................................................................... 123 



Metoder anvendt til patient: .............................................................................................................. 130 

Litteraturliste .......................................................................................................................................... 132 

3

Forord 

Psykiatrisk Traumeklinik for Flygtninge 

Psykiatrisk Traumeklinik for Flygtninge (PTF) blev oprettet i Region 

Hovedstadens Psykiatri i april 2008. Behandlerteamet er normeret til fem læger, 

fem psykologer og en socialrådgiver. Derudover har klinikken et forskningsteam. 

Alment praktiserende læger, speciallæger i psykiatri samt læger fra de psykiatriske 

centre kan henvise til PTF. 

Målgruppen er voksne flygtninge eller familiesammenførte personer med en 

traumatisk baggrund fx fængsling med tortur, organiseret vold, længerevarende 

politisk forfølgelse eller krigs- og borgerkrigsoplevelser. Henviste skal have 

symptomer forenelig med en eller flere traumerelaterede psykiatriske lidelser, 

typisk PTSD og/eller depression. Disse mennesker har ofte multiple, langvarige 

traumatiske oplevelser og tab bag sig. PTSD-lidelsen er karakteriseret ved 

grundsymptomer som tilbagevendende genoplevelser af traumet i flashbacks eller 

mareridt, bestræbelser på at undgå situationer, der minder om traumet, helt eller 

delvist amnesi for den traumatiske oplevelse, emotionel afsondrethed og forhøjet 

alarmberedskab. 

På behandlingstidspunktet lever patienterne i eksil i et land, hvor sprog og kultur 

ofte opleves som værende meget fremmedartet og de plages ofte af akutte 

bekymringer af social karakter, angående eksempelvis økonomi, job, boligsituation 

og den ofte kritiske situation i deres hjemlande. Den samlede mængde af 

ovennævnte symptomer og faktorer medfører, at det oftest er en vanskelig 

udfordring at behandle traumatiserede flygtninge. 

Psykologgruppen ved PTF har fra starten arbejdet klinisk med Traumefokuseret 

Kognitiv Adfærdsterapi som teoretisk referenceramme. Sammen med gruppens 

øvrige kompetencer indenfor traumeområdet, har disse erfaringer dannet 

baggrund for udarbejdelsen af de to foreliggende manualer. Psykologgruppen har 

bestræbt sig på at sammensætte de terapeutiske metoder i manualerne, så disse 

understøtter patientens nuværende situation og videre udvikling i Danmark 

samtidig med at der tages hensyn til patientgruppens begrænsede psykosociale 

4

essourcer. Målet med behandlingen er ikke at helbrede deres lidelser, som oftest 

er kroniske, men derimod at lindre smerte, reducere symptomer og at lære 

patienterne nogle teknikker, som kan øge funktionsniveauet og livskvaliteten i 

hverdagen. 

Forskning som en integreret del af behandlingen 

Hidtil foreligger der ingen sikker evidens for, hvilken psykoterapeutisk behandling 

der er mest effektfuld til symptomlindring for traumatiserede flygtninge. PTF 

lægger derfor stor vægt på at bidrage til klinisk effektforskning på området, blandt 

andet igennem standardisering og manualisering af al behandling. Det skal i denne 

sammenhæng fremhæves, at en manualbaseret metode rummer mere end de 

beskrevne principper. Psykoterapi kan således ikke løsrives fra behandlerens 

personlige kvaliteter, kulturbaggrund og almene terapeutiske færdigheder samt 

patientens ressourcer, motivation og behandlingsalliancen. Disse faktorer vil også 

indvirke på behandlingens effekt. 

Som beskrevet i Psykoterapimanual I har det psykoterapeutiske behandlingstilbud 

i PTF i perioden 2008-2011 været baseret på teknikker fra Traumefokuseret 

Kognitiv Adfærdsterapi (T-KAT) suppleret med elementer fra Mindfulness og 

Acceptance and Commitment Therapy (ACT). Dette havde bl.a. baggrund i en 

metaanalyse fra The Cochrane Collaboration (2007) som fandt, at T-KAT udviste 

de mest overbevisende resultater i forhold til behandling af PTSD. Disse fund 

baserer sig imidlertid på andre traumepopulationer end flygtninge. 

Resultaterne fra forløbsundersøgelsen forventes at blive publiceret i 2011 og 

resultaterne fra det første randomiserede kontrollerede forsøg (PTF 1) forventes 

publiceret i 2012-2013. 

I 2010 påbegyndte PTF udviklingen af næste randomiserede forskningsprojekt 

(PTF2), hvorunder nærværende manualiserede psykoterapeutiske behandling 

indgår. Projektet forventes afviklet indenfor tidsrammen 2011 til 2012. 

I forskningsprojektet PTF2 skal behandlingseffektiviteten af to forskellige former 

for manualiseret psykoterapi indenfor den kognitive referenceramme 

sammenlignes. Det drejer sig om henholdsvis kognitiv omstrukturering, som står 

5

eskrevet i Psykoterapimanual II samt teknikker fra Stress Management, som er 

beskrevet i Psykoterapimanual III. 

Psykoterapimanual II er en revidering og videreudvikling af Psykoterapimanual I, 

som blev udviklet i 2008 af den daværende psykologgruppe ved PTF. I 

Psykoterapimanual II er der fokus på psykoedukative temaer, på omstrukturering 

af de negative tanker, som opstår efter traumeoplevelser og på eksponering. 

Hensigten er at hjælpe patienten til indsigt i, hvordan negative automatiske tanker 

påvirker følelser og handlinger. Sigtet er at identificere uhensigtsmæssige og 

belastende tankemønstre med henblik på at erstatte dem med mere realistiske og 

mindre destruktive mønstre. Psykologen kan sammensætte interventionen ved at 

udvælge relevante temaer efter patientens behov. 

I Psykoterapimanual III indgår der teknikker fra Stress Management tilgangen. 

Hensigten med denne terapiform er primært at sætte fokus på patientens her-og- 

nu problemsituationer og ikke på fortidens traumer. I manualen præsenteres 

forskellige copingteknikker under temaerne afledning, afspænding og 

adfærdsaktivering. 

Der er udviklet flere forskellige evidensbaserede programmer som bygger på Stress 

Management. Psykoterapimanual III tager udgangspunkt i programmet Stress 

Inoculation Training (SIT) som er en velafprøvet behandlingsform både til 

forebyggelse og behandling af stress og PTSD. Ifølge dette program menes 

patologisk stress at skyldes en mangel i evnen til at kunne håndtere stress- og 

angstreaktioner, og det primære mål i terapien er derfor at sætte patienten i stand 

til at styre og håndtere disse reaktioner ved indlæring af en række copingteknikker. 

De fleste af teknikkerne beskrevet i Psykoterapimanual III har baggrund heri. 

For at sikre klare forskelle mellem teknikkerne i de to manualer, er det i 

Psykoterapimanual III primært bestræbelsen at benytte de teknikker fra Stress 

Management, som har med ændring af adfærd at gøre. Det vil sige, at der ikke 

arbejdes direkte med omstrukturering af patientens tankeindhold og frem for at 

have fokus på at få patienten til at tænke alternativt, vil fokus være på at få 

patienten til at handle alternativt. En anden fremtrædende forskel er, at der i 

6

Psykoterapimanual II er mere fokus på traumeoplevelserne og deres følger end i 

Psykoterapimanual III. 

Alle patienter som visiteres til et behandlingsforløb i PTF2 bliver tilbudt et 

kombineret behandlingsforløb med hhv. læge og psykolog, som samlet varer ca. et 

halvt år. Ved visiteringen randomiseres patienten til en af de to former for 

psykoterapi (hhv. Psykoterapimanual II og III). 

I behandlingens fase 1 får patienten 6 samtaler med den behandlingsansvarlige 

læge, som i denne periode vil opstarte vedkommende i medicinsk behandling. I 

behandlingens fase 2 starter patienten op i et af de to 16 sessioners 

psykoterapeutiske forløb hos en psykolog. I fase 2 vil patienten ligeledes blive set 

hos lægen 1 gang månedligt. De 16 sessioners psykoterapi tilstræbes at blive lagt 

ugentligt over ca. 4 måneder og forløbet kan i enkelte tilfælde forlænges med 4 

ekstra samtaler, hvis der har været ferie, sygdom eller lignende. 

Den samlede behandling afsluttes med en evaluerende samtale, hvor begge 

behandlere er til stede. Her summeres der op på forløbets indhold og patienten får 

mulighed for at komme med tilbagemelding om, hvordan han/hun har oplevet 

behandlingsforløbet i PTF. Ydermere drøftes patientens planer for fremtiden. 

Vores mål med disse manualer er at bidrage til systematisk vidensdeling, ligesom 

vi håber at kunne inspirere psykologer, psykiatere og andre behandlere, samt på 

sigt at bidrage til at psykoterapi til traumatiserede flygtninge udvikles på et 

evidensbaseret grundlag. I foråret 2012 vil der opstarte et nyt forskningsprojekt i 

Traumeklinikken (PTF3) hvor der igen vil ske en revidering af det foreliggende 

psykoterapeutiske behandlingsmateriale. 

7

Introduktion 

Hvordan bruges denne manual? 

Kognitiv Adfærdsterapi 

o Hvad er kognitiv adfærdsterapi? 

o Den kognitive diamant 

o Mindfulness 

Interventionsforslag 

o Problem- og målsætningsliste 

o Diagram over livshistorie 


o Kolonneskema: problemsituation og omstrukturering 

o Caseformulering 

o Vejrtrækningsøvelse 

o Opmærksomhedsskifte 

o Mindfulness 

Forslag til hjemmearbejde/Bilag 

8

Hvordan bruges denne manual? 

At arbejde med kognitiv adfærdsterapi bygger på et samarbejde mellem psykolog 

og patient. Idet tidsrammen udgør 16 sessioner og patienterne kommer med 

multiple klager og problemstillinger, er det vigtigt at holde sig konkrete og 

realistiske mål for øje. På den ene side kommer traumatiserede flygtninge med 

kulturelle erfaringer, der i udgangspunktet er uvante med vestlig psykoterapi og 

der kan være forventninger om, at behandleren optræder som ’eksperten der 

fjerner lidelsen’. På den anden side har denne patientgruppe på grund af deres tab 

af bl.a. psykisk og fysisk sundhed, livskvalitet, funktionsniveau, familieproblemer, 

sociale udsathed, nedsatte arbejdsevne, ofte haft kontakt med flere 

behandlingsformer indenfor social- og sundhedssektoren. På trods heraf er det, for 

mange patienter, en proces at finde ud af ’hvad det vil sige at gå i psykoterapi’, 

hvilket man må være opmærksom på som psykolog. 

Manualen er bygget op om en række temaer, hvorudfra psykolog og patient i 

fællesskab fleksibelt kan udvælge relevante fokuspunkter alt efter patientens 

problemer og behov. Der kan opstå mange forstyrrelser i psykoterapiforløbet med 

traumatiserede flygtninge, hvor akutte kriser og sociale problemstillinger kan 

skabe dilemmaer i et manualiseret behandlingsforløb. Det bliver derfor ekstra 

vigtigt at have den teoretiske referenceramme i baghovedet, så psykologen, hvor 

det er muligt, inddrager teknikkerne fra kognitiv adfærdsterapi. 

Det er psykologens ansvar at holde overblikket over tidsrammen i det psykologiske 

forløb og sørge for at der er god tid til også at gennemgå manualens sidste del – 

advarselssignaler og tilbageforebyggelse. Dette begrundes i at traumatiserede 

flygtninge ofte lider af kronisk PTSD og/eller depression som også må håndteres 

efter psykoterapiens afslutning. 

9

Kognitiv Adfærdsterapi 

Hvad er kognitiv adfærdsterapi? 

Kognitiv adfærdsterapi (KAT) er en korttids-terapiform, der beskæftiger sig med 

forholdet mellem tanker, følelser, krop og adfærd. KAT er en udbredt 

psykoterapiform, som har vist dokumenteret effekt ved behandling af en række 

lidelser, herunder PTSD, depression, angst og stress. KAT tager udgangspunkt i 

tankernes og adfærdens rolle i udviklingen af psykiske lidelser. Rationalet er, at 

menneskets emotionelle reaktioner og adfærd guides af vores mere eller mindre 

bevidste tænkning – det vil sige vores måde at tænke påvirker vores følelser og 

handlinger. Den enkelte persons tænkning om eller fortolkning af en begivenhed 

får således betydning for, hvilke følelser og handlinger, der opstår i situationen. 

Måden man handler vil ligeledes påvirke tanker og følelser positivt eller negativt. 

Gennem kognitiv adfærdsterapi kan man komme til erkendelse af, at tanker om sig 

selv, andre og verden er fortolkninger, der ikke nødvendigvis udgør en realistisk 

eller objektiv repræsentation af virkeligheden. 

Målet med KAT er dels at få indsigt i, hvordan eget tankeindhold og handlinger 

påvirker ens liv, og dels gradvist at få modificeret uhensigtsmæssig tænkning og 

adfærd for at lette følelsesmæssigt belastende tilstande. Man sigter således efter at 

identificere uhensigtsmæssige tanke- og adfærdsmønstre med henblik på at 

erstatte dem med mere realistiske og mindre destruktive mønstre. I korttidsterapi 

sættes der konkrete, afgrænsede terapeutiske mål, som løbende evalueres. 

Den kognitive diamant 

Den kognitive diamant (se bilag) kan bruges til at give patienten en fornemmelse 

for, hvad kognitiv adfærdsterapi indeholder og for at vise de varierende 

sammenhænge mellem tanker, følelser, krop og adfærd. Patienten må allerførst 

lære at identificere disse, inden han eller hun på sigt kan begynde at ændre 

uhensigtsmæssige tanker og adfærd. Det understreges, at mennesker kan have 

forskellige følelser som resultat af hændelser. Ved en traumatisk hændelse har 

man ofte ikke haft mulighed for lægge mærke til disse følelser og/eller man kan 

efterfølgende have stærke følelser, som er baseret på, hvad man tror eller tænker 

10

om det skete. Tænker man fx: ”Jeg skulle have reddet de andre” i en situation hvor 

dette var umuligt, vil man typisk føle vrede og skyld, kroppen vil blive anspændt og 

adfærden resulterer måske i aggression eller isolation. 

Sommetider vækkes følelser af erindringer eller rumination, som kan fortsætte, 

hvis man ikke aktivt stopper tankerne, men ubevidst ’fodrer’ dem. Et eksempel kan 

være situationen, hvor man ser en person på gaden og tænker ”Han er farlig”.. 

”han ser mærkeligt på mig”.. ”han vil mig sikkert noget ondt”.. ”alle er onde”.. 

”hvorfor er alt det sket mod mig?”. Til at begynde med er følelsen angst, den 

kropslige reaktion er hjertebanken og adfærden kan være at flygte ved at løbe. 

Fortsætter disse negative tanker ufortrødent, vil de medvirke til at skabe og 

vedligeholde ’onde cirkler’, som ofte skal brydes aktivt og bevidst for at komme ud 

af dem igen. 

Den kognitive diamant udgør således både et redskab til at normalisere 

følelsesmæssige reaktioner efter traumer og til at belyse de uhensigtsmæssige 

tanker, traumeoplevelser kan fremkalde. Endelig er formålet med at vise den 

kognitive diamant, at forberede patienten til at skulle identificere egne negative 

automatiske tanker gennem situationsanalyse ved hjælp af kolonneskemaer. 

Mindfulness 

Mindfulness er velegnet til traumepatienter, fordi deres tanker ofte befinder sig i 

fortiden, de bekymrer sig om fremtiden og har ofte svært ved at holde 

opmærksomheden i nuet. Mindfulness er en ikke-dømmende form for 

opmærksomhed, hvor man blot observerer indre begivenheder som tanker, følelser 

og kropsfornemmelser uden at vurdere om de er gode eller dårlige. Mindfulness 

kan defineres som en årvågenhed, der kan opstå, når man er opmærksom fra 

øjeblik til øjeblik på en ikke-vurderende måde. 

Formålet med at introducere patienten til mindfulness, er at hjælpe patienten til at 

regulere egne intensive følelser ved at få kontakt med sit åndedræt og sine 

kropsfornemmelser. Gennem mindfulness kan man lære at observere sine tanker 

og følelser med henblik på at acceptere disse som foranderlige tilstande, man kan 

adskille fra sig selv. Man er således ikke sine vanskelige, negative og ruminerende 

tanker. Mindfulness hjælper til at bevidstgøre den enkelte om sine tanker, følelser 

og reaktioner, reducerer angst og resulterer ofte i mental ro og kropslig afslapning. 

11


Problem- og målsætningsliste 

I korttids-terapi sættes afgrænsede mål for terapien som løbende evalueres. 

Problemlisten konkretiseres så patienten får et realistisk forhold til, hvad han/hun 

kan opnå efter behandlingen. 


Problem: 

Diagram over livshistorie 

Patientens livshistoriefortælling kan vælges som et led i allianceopbygningen. Ved 

at give patienten mulighed for at fortælle sin livshistorie i overordnede træk, får 

psykologen et billede af patientens traumehistorie og eventuelle depressive 

perioder, betydningen heraf for de nuværende problemstillinger, problematiske 

leveregler og mestringsstrategier. Diagrammet kan også danne baggrund for en 

dialog om foranderligheden i patientens tilstand. 

Sværhedsgrad af 

Problemer fra 0-10 

Mål: 

--------------------------------------------------------------------------------- 

--------------------------------------------------------------------------------- 

--------------------------------------------------------------------------------- 

--------------------------------------------------------------------------------- 

--------------------------------------------------------------------------------- 

--------------------------------------------------------------------------------- 

--------------------------------------------------------------------------------- 

--------------------------------------------------------------------------------- 

--------------------------------------------------------------------------------- 

--------------------------------------------------------------------------------- 

--------------------------------------------------------------------------------- 

Neutral 

eller ubekymret 

Livsforløb 

12


Den kognitive diamant tegnes og begreberne gennemgås. Lad patienten komme 

med et eksempel for at sikre at han eller hun har fundet forståelsen. Den kognitive 

diamant indgår som en forløber for arbejdet med kolonneskemaet. 

Kolonneskema: problemsituation og omstrukturering 

Formålet med kognitiv omstrukturering er, at patienten med udgangspunkt i 

konkrete problemsituationer, lærer at identificere egne negative automatiske 

tanker, tankeforvrængninger og rumination – så patienten ikke opsluges af disse 

tanker, belastes følelsesmæssigt og handler dysfunktionelt. Ved brug af 

kolonneskemaet trænes patienten i gradvist at identificere og modificere de 

forvrængede tanker. Kognitiv omstrukturering består i at overveje og finde 

alternative tanker, som er mere situationsadækvate, realistiske, 

selvunderstøttende, balancerede og fleksible. Alternative tanker er altså ikke 

udelukkende positive tanker. Modificering af negative automatiske tanker (NAT) 

medfører typisk følelsesmæssig lindring og mere hensigtsmæssig adfærd. 

Patienten udvælger en konkret problemsituation fra sin hverdag, der opleves 

følelsesmæssigt belastende. Situationen gennemgås i et kolonneskema på tavlen og 

beskrives så konkret som muligt. Hvis der er flere negative automatiske tanker, 

findes den centrale tanke, det vil sige den mest betydningsfulde for patienten. I 

13

tankekolonnen kan patienten give udtryk for hvilken tanke, der er værst og 

udtrykke, hvor overbevist han/hun er om denne tanke på en skala fra 0-100 %. I 

følelseskolonnen kan patienten give et mål for den følelsesmæssige intensitet fra 1- 

10. Efter skemaet er udfyldt og NAT er modificeret, skrives den efterfølgende 

følelsestilstand, patientens kropsfornemmelser og adfærd i resultatkolonnen. 

I terapiens indledende sessioner kan man vælge at fokusere på situation, tanke og 

følelseskolonnen i kolonneskemaet. At skulle lære at identificere egne NAT og 

belastende følelser, kan være en udfordrende proces i sig selv. 

Negative automatiske tanker kan udfordres med følgende spørgsmål: 

• Er vurderingsgrundlaget korrekt? 

- Hvad bygger du din antagelse på? 

- Hvad taler for og imod antagelsen? 

- Kunne der være andre måder at opfatte situationen på? 

- Hvad ville en anden person tænke i den samme situation? 

• Overvurderes sandsynligheden? 

- Hvor overbevidst er du om, at din antagelse er rigtig? 

- Hvor sandsynligt er det, at det frygtede vil ske? 

- Hvor ofte er det sket ved tidligere lejligheder? 

- Svarer den hyppighed til din vurdering af sandsynligheden? 

• Overvurderes de negative konsekvenser? 

- Hvad nu, hvis det skete? 

- Hvad er det værste, der kunne ske? Hvor slemt er det? 

- Hvad er det realistisk, der vil ske? 

- Er …….. ensbetydende med …….? Kan der sættes lighedstegn mellem 

de to ting? 

• Undervurderes evnen til at håndtere eller mestre angsten? 

- Hvad kunne du selv gøre, hvis det skete? 

- Hvad skulle der til, for at du kunne klare situationen? 

- Hvilke muligheder er der for at få hjælp? 

- Hvordan ville du hjælpe en anden i en lignende situation? 

14

Information om vejrtrækning – lær at trække vejret rigtigt 

Angst, flashbacks, manglende søvn og smerter kan have en negativ påvirkning på 

vejrtrækningen, og angst har en stor betydning i denne sammenhæng. Hvis 

vejrtrækningen påvirkes negativt, kan en ”ond cirkel” sættes i gang. Når man 

reagerer med hyperventilation eller øget vejrtrækning, vil kroppen opfatte denne 

reaktion som stress. Dette vil få hastigheden på vejrtrækningen til at stige 

yderligere. 

Mindfulness øvelser 

Formålet med mindfulness, er at hjælpe patienten til at få kontakt med sit 

åndedræt og sine kropsfornemmelser, samtidig med tanker og følelser observeres 

og accepteres uden man bedømmer dem som gode eller dårlige. Mindfulness kan 

bevidstgøre den enkelte om ubevidste sindstilstande, kan hjælpe til at regulere 

intensive følelser og resulterer ofte i mental ro og kropslig afslapning. 

Øvelse i opmærksomhedsskifte 

Formålet med at lære opmærksomhedsteknikkerne, er at reducere flashback, 

rumination og belastende følelser som tristhed, angst eller vrede og øge evnen til 

på kort sigt at genvinde kontrollen. Teknikkerne skal bruges for at bringe patienten 

i kontakt med nuet og blive nærværende, ikke til at flygte fra belastende følelser – 

som er en undgåelsesstrategi. Ofte gør patienten allerede noget for at ændre fokus. 

Ved at spørge hertil opnås indsigt i patientens adfærd og anerkendelse af 

eventuelle nuværende initiativer bliver mulig. 

15

Bilag 


Problem: Mål: 

----------------------------------------------------------------------------------- 

----------------------------------------------------------------------------------- 

----------------------------------------------------------------------------------- 

----------------------------------------------------------------------------------- 

----------------------------------------------------------------------------------- 

----------------------------------------------------------------------------------- 

----------------------------------------------------------------------------------- 

----------------------------------------------------------------------------------- 

----------------------------------------------------------------------------------- 

----------------------------------------------------------------------------------- 

----------------------------------------------------------------------------------- 

----------------------------------------------------------------------------------- 

----------------------------------------------------------------------------------- 

----------------------------------------------------------------------------------- 

----------------------------------------------------------------------------------- 

----------------------------------------------------------------------------------- 

----------------------------------------------------------------------------------- 

----------------------------------------------------------------------------------- 

----------------------------------------------------------------------------------- 

----------------------------------------------------------------------------------- 

----------------------------------------------------------------------------------- 

16

Bilag: Livsforløb 

Sværhedsgrad af 

problemer 

fra 0-10 

Årstal 

Hændelser 

Neutral 

eller ubekymret 

17

Bilag 


Situation: _____________________________________________ 

Beskriv dine tanker, følelser, kropsfornemmelser og handlinger 

Tegning: Jakob Kramer 

18

Bilag 

Kolonneskema 

Formålet med at udfylde kolonneskemaet er at blive opmærksom på forbindelsen mellem uhensigtsmæssige tanker, følelser, krop 

og adfærd og at modificere de uhensigtsmæssige tanker med mere selvstøttende og realistiske tanker. 

Situation Tanker Følelser Krop Handling Alternative tanker 

19

Bilag: opmærksomhedsskifte 

Du kan øve dig i at skifte opmærksomhed ved hjælp af fysiske aktiviteter, kontakt 

med andre mennesker og ved at bruge dine sanser. Find gerne dine egne teknikker 

og gør noget du kan lide at beskæftige dig med. 

Forslag til opmærksomhedsskifte: 

• Lav en vejrtrækningsøvelse. Fokusér på åndedrættet 

• Åbn vinduet. Kig ud og læg mærke til vinden og omgivelserne 

• Fysisk aktivitet: Gå en tur ud og få frisk luft. Løb en tur 

• Vend fokus ud: Læg mærke til mennesker på gaden, forretninger, biler osv. 

• Distraher dig selv: tæl baglæns fra 100 

• Tal med et andet menneske, fx din ægtefælle. Eller ring til en ven 

• Tag bad eller vask ansigtet 

• Se TV, lyt til musik eller radio. Læs et blad, en avis eller en bog 

• Husk et behageligt minde. En god oplevelse. Et sted i naturen du holder af 

• Fokus på kroppen: spænd alle muskler i din krop så meget du kan og mærk det 

• Fokus på kroppen: Stryg dine arme hårdt med flad hånd fra skuldrene til 

albuerne. Stryg dine lår hårdt med flad hånd. Mærk varmen mod håndfladerne 

• Brug dine sanser her-og-nu: Læg mærke til hvordan det føles i kroppen. Læg 

mærke til lys, lyde, varme og kulde i omgivelserne 

• Sig højt til dig selv: ”Jeg er i sikkerhed, jeg er i min lejlighed i Danmark” 

• Lav en kop te/kaffe til dig selv. Vær opmærksom på duft, smag, farve. Hold om 

koppen og læg mærke til kulde/varme på din hånd 

• Duft til et stykke frisk frugt, tag en bid og nyd smagen 

• Gå på indkøb, lav noget mad du kan lide 

20

Bilag 

Vejrtrækningsøvelse – et par minutter 

Vejrtrækningen skal være rolig og dyb. Vejret skal trækkes ind og ud gennem 

næsen. Maven skal udvide sig ved indånding. På den måde får kroppen 

tilstrækkelig ilt til at de livsvigtige organer kan fungere optimalt. 

Sid afslappet og træk vejret som du plejer. Du starter med at lytte til din krop og 

din vejrtrækning. Du ændrer ikke vejrtrækningen, du observerer bare, hvordan 

den er. Er den dyb eller høj? Trækker du vejret gennem næsen eller munden? Er 

den hurtig eller langsom? Tvinger du vejrtrækningen eller får den lov at glide frit, 

naturligt og automatisk? Hvilken fornemmelse har du i kroppen? 

Nu starter du med at ændre din vejrtrækning. Du gør din vejtrækning dyb og rolig. 

Træk vejret gennem næsen. Hvis du mærker, at vejrtrækningen sidder højt i 

brystkassen, skal du flytte den ned i maven. Maven skal trække sig og udvide sig, 

imens du trækker vejret. Du fortsætter med at trække vejret på denne måde i et par 

minutter. 

21

Bilag: mindfulness åndedræt 

Sæt dig i en stol med ryggen så ret du kan, helst uden at læne dig tilbage – så du 

selv bærer kroppen. Placer dine fødder i hoftebreddes afstand på gulvet. Mærk at 

hovedet ikke hælder, men holdes lige. Sænk skuldrene og placer armene behageligt 

langs siden. Denne position hjælper til at være nærværende og fokuseret. Det er 

ikke svært at lave mindfulness – det kræver blot opmærksomhed. 

Begynd først med at bemærke, at din krop aktivt fornemmer miljøet. Observer, at 

du kan mærke dig selv siddende i stolen og at du kan mærke dine fødder mod 

gulvet. Du kan mærke bøjningen af dine knæ og dine albuer. Læg mærke til om du 

kan føle dit tøj eller måske dine smykker/dit ur mod huden. 

Luk nu blidt øjnene eller find et punkt foran dig, hvor du kan fiksere dit blik. 

Observer, at mens du lukker dine øjne, er dine ører åbne. Brug et øjeblik på at være 

opmærksom på de lyde, du hører i omgivelserne. (Brug et lille stykke tid dette). 

Tag dig tid til blot at følge lyden. Fjern nu forsigtigt opmærksomheden fra lyden. 

Placer din opmærksomhed på næsen og læg nu mærke til hvordan luften bevæger 

sig ind og ud af din næse… Du bemærker måske hvordan luften der kommer ind i 

din næse er en smule koldere end den luft, som bevæger sig ud af din næse… Du 

bemærker måske også hvordan din brystkasse hæver og sænker sig. Skift 

opmærksomheden til udvidelsen og sammentrækningen af din mave. Hvis du 

bliver distraheret af dine tanker, så bemærk kort hvilke tanker du blev grebet af og 

– uden bebrejdelse – slipper du tankerne og vender opmærksomheden tilbage til 

vejrtrækningen. Om du så bliver distraheret 100 gange, bringer du blot dig selv 

tilbage til din vejrtrækning 100 gange. (Tillad nogle minutters fokus på 

vejrtrækningen). 

Flyt nu opmærksomheden fra vejrtrækningen tilbage til hørelsen. Lyt et øjeblik til 

lydene i det rum, du sidder i. Flyt så opmærksomheden fra lydene og fokuser blidt 

på din krop. Bemærk hvordan det føles at sidde i stolen, bemærk placeringen af 

dine fødder … dine arme … og dit hoved. Forestil dig, hvordan rummet her ser ud. 

Når du er klar, kan du åbne øjnene igen. 

22

Bilag: mindfulness kropsscanning 

Start øvelse med at sætte dig rank i stolen, uden at det føles anspændt. Placer 

fødderne i hoftebreddes afstand. Mærk at dit hoved ikke hælder, men holdes lige og 

placer armene behageligt langs kroppen. (Demonstrer positionen for patienten.) 

Denne position hjælper med at være nærværende og fokuseret. Det er ikke svært at 

lave mindfulness, det kræver blot opmærksomhed. Begynd med at lukke dine øjne 

eller find et punkt foran dig, hvor du roligt kan fiksere dit blik. 

Flyt nu din opmærksomhed til dine tæer. (Hold opmærksomheden på hvert 

område af kroppen ca. 5-10 sekunder). Begynd nu langsomt at scanne fra dine 

tæer til resten af din fod... Fortsæt scanningen op til dine ankler… og videre til 

lægmusklerne. Drej så langsomt fokus til forsiden af dine underben og brug et 

øjeblik på at mærke dine skinneben… Forsæt scanningen opad, og ret din 

opmærksomhed mod dine knæ, fornem bøjningen der… og bevæg så roligt 

opmærksomheden til dine lår og mærk musklernes tyngde mod stolen. Scan så 

blidt videre mod dine hofter, mens du mærker kroppens bøjning… Mærk den 

nedre del ryggen og fornem området omkring lænden. 

Flyt så opmærksomheden til forsiden af kroppen, og brug et øjeblik på at 

fornemme dit underliv… Scan videre og mærk maven, varm og blød og fornem 

brystkassens rumlighed… Vend opmærksomheden til ryggen… Scan hen over 

skuldrene... og flyt langsomt fokus til dine overarme, fornem musklerne… fortsæt 

scanningen ned til dine albuer, bemærk bøjningen … Mærk så underarmene og 

videre ned til dine håndled… dine hænder … til det yderste af dine fingerspidser. 

Vend herfra opmærksomheden til nakken… prøv at fornemme bagsiden af dit 

hoved... Scan nu blidt dit ansigt, læg mærke til din hage, dine læber, din næse, dine 

kinder, dine øjne, din pande… Fortsæt til det øverste af din isse og den øverste del 

af dit hoved. 

Herfra flyttes opmærksomhed roligt tilbage til oplevelsen af hele din krop. Fornem 

igen tyngden af sædet i stolen, bemærk din fødders kontakt med gulvet.. Flyt roligt 

din opmærksomhed fra kroppen og tænk lidt på det rum, du sidder i. Når du nu er 

klar, åbner du dine øjne. 

23

Traume og traumereaktioner 

Psykoedukation 

o Hvad er PTSD? 

o Fysiologiske og psykologiske processer ved traumet 

o Undgåelsesstrategier 


o Symptomhåndtering 

o Fight/flight/freeze 

o Frygtstruktur 

o Introduktion til kolonneskema 

Forslag til hjemmearbejde 

Bilag 

o Kolonneskema 

24

Traume og traumereaktioner 


Formålet er at almengøre og formidle viden om PTSD symptomer, at skabe 

forståelse for de fysiologiske og psykologiske processer ved PTSD og øge patientens 

viden om sammenhæng mellem krop og psyke. Sigtet er samtidig at forberede 

patienten til arbejdet med kognitiv omstrukturering ved hjælp af den kognitive 

diamant og kolonneskemaet. 

Hvad er PTSD? 

PTSD (posttraumatisk stressforstyrrelse) er en reaktion, som kan opstå efter en 

voldsom begivenhed. En person kan udvikle PTSD som en reaktion på tre typer af 

begivenheder: (a) hændelser, der opleves som, en trussel på ens eget liv eller 

kropslige sikkerhed, (b) at være vidne til voldelige handlinger mod andre personer, 

eller (c) at høre om vold imod eller voldelig død hos nære pårørende, fx 

krigshandlinger, overgreb, fængsling, tortur, naturkatastrofer, livstruende sygdom. 

PTSD er en velkendt diagnose, som består af 3 symptomgrupper. 

Genoplevelse: intrusive erindringer, flashbacks og mareridt. Flashback 

består af usædvanligt livagtige erindringer af oprindelige 

traumebegivenheder og igangsættes af ’triggers’ som lyde, lugte, synsindtryk 

og andre sansninger. 

Hypervågenhed (arousal): søvnbesvær, øget vagtsomhed, angst, 

koncentrations- og hukommelsesbesvær, irritabilitet, rastløshed, 

humørsvingninger, vrede, hjælpeløshed, isolation og kropslige stress- 

symptomer. Eksempelvis reagerer hjernen under flashbacks som var der 

virkelig fare på færde og sender stresshormoner ud i blodet. Dette øger 

spændingstilstanden og kan medføre stærk vrede og uforudsigelige 

handlinger som trang til flugt. 

Undgåelsesadfærd: undgåelse af såvel ydre steder, mennesker, 

begivenheder og situationer som indre tanker, følelser og 

kropsfornemmelser, der kan minde om den traumatiske begivenhed og 

dermed fremkalde genoplevelsessymptomer. 

25

Et af psykoterapiens mål kan være at genkende triggers, tanker og følelser 

forbundet med traumerne og udviklingen af mere realistiske, nuancerede og 

neutrale tanker om begivenheden, sig selv og andre mennesker. 

Fysiologiske og psykologiske processer ved traumet 

Under farefulde situationer indtræder den såkaldte fight-flight-freeze reaktion 

(kamp-flugt-lammelse) som er en naturlig del af menneskets psykobiologiske 

overlevelsesinstinkt (se bilag). Man får blod til musklerne og er parat til at kæmpe 

eller løbe væk. Kroppen kan også indskrænke fysisk/følelsesmæssig smerte 

gennem en lammelsestilstand, hvor man eksempelvis oplever det som om alt sker i 

slowmotion, som om man er ude-af-kroppen eller der kan være dele af det skete, 

man ikke kan huske. Dette er en hensigtsmæssig reaktion i en livstruende 

situation. 

Har man har oplevet gentagne, vedvarende traumatiske oplevelser kan 

ovenstående tilstande generaliseres, således at andre udfordringer i hverdagslige 

situationer kan aktivere en uhensigtsmæssig kamp, flugt eller lammelsesreaktion. 

Dette kan afstedkomme samme skræmmende kropslige symptomer, som under de 

tidligere traumer i form af hurtig puls, svedudbrud, hyperventilering, 

hjertebanken, usædvanlig vagtsomhed og tilbøjelighed til at fare sammen. Den 

skræmmende kropslige reaktion kan således udvikles til angst for både konkrete og 

mere generelle situationer eller ting, eksempelvis angst for uniformer, fordi de 

minder om tidligere fængsling eller angst for mareridt forhindrer en i at sove. 

En måde at kontrollere angst, frygt, anspændthed og hjertebanken, består i at lære 

at rolig vejrtrækning – det sender et signal til hjernen om, at der ikke er fare på 

færde. 

Undgåelsesstrategier 

Formålet med at psykoedukere om undgåelsesstrategier er at skabe forståelse for, 

at patientens anstrengelser for at undgå traumerelaterede tanker, følelser og 

erindringer kan være med til at vedligeholde patientens symptomer frem for at 

skabe forandring. Det er vigtigt, at patienten forstår at såvel ydre som indre 

26

undgåelsesadfærd udgør en af de væsentligste årsager til fastholdelse af PTSD 

symptomerne. 

PTSD patienter har ofte et ønske om at glemme eller komme af med de 

smertefulde oplevelser. Som en reaktion på at undgå traumatiske erindringer 

udvikler PTSD patienter ofte undgåelsesstrategier. Patienten vil kæmpe for at finde 

en bedre måde at tænke, følge og handle på end den nuværende. Patienten vil 

forsøge at kontrollere sig selv eller sine omgivelser for at opnå symptomlindring. 

Problemet med disse forsøg på at eliminere oplevelserne, er, at denne strategi 

enten forværrer eller forlænger oplevelsen. Jo mere patienten forsøger at 

fortrænge traumet, des mere fylder det. Patienten søger at undgå noget, som ikke 

kan undgås. 

Dette kan føre til yderligere selvbebrejdelser, hvor patienten vedvarende plager sig 

selv: ”Hvorfor kan jeg ikke bare komme over det?” ”Hvorfor får jeg det ikke 

bedre?” Har man gennem sine erfaringer og sin opvækst tilegnet sig de leveregler, 

at man skal kunne kontrollere sine tanker og følelser, vil disse leveregler nu 

påvirke traumatiserede flygtninges med dobbelteffekt: Ikke alene var patienten 

ude af stand til at forhindre traumet, vedkommende svigter også fordi han eller 

hun ikke kan kontrollere sine reaktioner på traumet. 

Kognitiv omstrukturering kan også bestå i identificere triggerstimuli med henblik 

på at skelne mellem de stimuli (farver, dufte eller andre sansecues), der var til 

stede under traumet og de neutrale stimuli som i dag udløser reaktioner lig dem, 

der var til stede under traumet. Der er ikke nødvendigvis en direkte forbindelse 

mellem cue og traume, så patienten må være opmærksom både på ydre og indre 

stimuli, når angsten mærkes. Når en triggerstimulus er identificeret, kan ligheder 

og forskelle mellem den neutrale, udløsende stimulus og den traumatiske 

hændelse belyses. Under denne proces skal patienten tankemæssigt erkende, at de 

neutrale stimuli ikke er forbundet med en trussel. 

Caseformulering til PTSD 

I kognitiv adfærdsterapi bruges caseformuleringen (se bilag) som et redskab til at 

belyse og forstå, hvordan sammenhænge i tanke- og adfærdsmønstre vedligeholder 

27

aktuelle problemer. Psykologen kan afhængig af patientens refleksionsniveau og 

den terapeutiske alliance vælge at udfylde caseformuleringen selv eller samarbejde 

med patienten. Caseformuleringen kan udfyldes ad hoc og revideres under 

forløbet. 

Bilag: Caseformulering 

Køn, alder, flygtningestatus, social status, arbejde: 

Historiske data 

Opvækst og tidligere erfaringer af betydning for nuværende problemer 

Traumers betydning for nuværende problemer 

Nuværende situation 

Problemstillinger 

Syn på sig selv/andre/verden 

Basale antagelser (Leveregler) 

Personlige værdier 

Mestringsstrategier 

Placering med hensyn til ressourcer/robusthed 1 2 3 (1 flest ressourcer og 3 færrest ressourcer - anfør 

kort begrundelsen) 

28



Formålet er at psykoedukere om PTSD og traumereaktioner samt at nuancere 

patientens negative tænkning. 

Introduktion til kolonneskema 

Kolonneskemaet udfyldes med en selvoplevet situation, hvor patienten oplevede 

belastende følelser eller humørskifte. Kolonneskemaet introduceres gradvist til 

patienten, som indledningsvist starter med at identificere NAT via et 3-kolonne 

skema, dernæst udvider til et 5-kolonne og sidst omstrukturerer med et 6-kolonne 

skema. 

I situationskolonnen beskrives den situation hvor problemet opstod. I 

tankekolonnen beskrives de tanker, som gik gennem patientens hoved og som 

ændrede humøret. Tanker består oftere af længere sætninger, som ofte starter med 

’jeg’. I følelseskolonnen angives patientens følelser i situationen, fx tristhed, vrede, 

ensomhed eller nervøsitet. Følelser er som regel kendetegnet ved kun at bestå af et 

enkelt ord. I kropskolonnen angives de kropsfornemmelser, patienten registrerede 

og i adfærdskolonnen beskrives hvad patienten efterfølgende foretog sig. I 

kolonnen alternative tanker, nedfældes andre mulige og mere realistiske, 

selvstøttende tanker, end dem, der var til stede i den ubehagelige situation. 

Situation Tanker Følelser Krop Adfærd/handling Alternative tanker 

29

Hjemmearbejde 

Kolonneskema 

Formålet med at udfylde kolonneskemaet er at blive opmærksom på forbindelsen mellem uhensigtsmæssige tanker, følelser, krop 

og adfærd og at modificere uhensigtsmæssige tanker med mere selvunderstøttende og realistiske tanker. 

Situation Tanker Følelser Krop Adfærd/handling Alternative tanker 

30

Bilag 

Caseformulering PTSD 

Person 

Køn, alder, flygtningestatus, social status, arbejde 

Historiske data 

Opvækst og tidligere erfaringer af betydning for nuværende problemer 

Traumers betydning for nuværende problemer 

Nuværende situation 

Problemstillinger 

Syn på sig selv/andre/verden 

Leveregler 

Værdier 

Mestringsstrategier 

Ressourcer/robusthed på en skala fra 1-3 (anfør kort begrundelse) 

31

Bilag: PTSD symptomer 

Genoplevelse 

Flashbacks 

Mareridt 

Søvnbesvær 

Ændret 

personlighed 

Undgåelse 

Depression 

Selvmordstanker 

Kropslige 

problemer 

Smerter 

PTSD 

Mistro 

Tillidsbesvær 

Stress, uro, 

anspændthed 

Isolation 

Ensomhed 

Irritabilitet 

Vrede 

Hukommelse 

Koncentration 

Konstant på 

vagt 

At høre 

stemmer 

32

Bilag: Kamp/flugt/lammelse 

Tegning: Jakob Kramer 2008 

33

Bilag: 

Frygtstrukturer 

alle 

fremmede 

mennesker 

trafiklarm 

gade 

fyrværkeri 

alene 

FARLIG 

bomber 

realistiske 

associationer 

krig 

urealistiske 

associationer 

mænd i 

uniformer 

politi 

34

Depression og angst 


o Hvad er depression? 

o Hvad er angst? 


o Aktivitetsregistrering med humørpile 


Bilag 

o Aktivitetsskema 

o Idéliste til positive aktiviteter 

35

Depression og angst 


Traumatiserede flygtninge med PTSD er stærkt præget af komorbiditet. Idet 80 % 

af patienterne mindst har én anden diagnose som depression og/eller angst, er 

formålet at almengøre og formidle viden om depression og angst. 

Hvad er depression? 

Depression er en alment forekommende lidelse sammen med PTSD. Depression 

nedsætter den enkeltes livsglæde og livskvalitet og kendetegnes ofte ved et sænket 

stemningsleje. Udover en følelse af nedtrykthed præges lidelsen af manglende 

energi/øget træthed, nedsat lyst/interesse, selvbebrejdelser, skyldfølelse, nedsat 

selvtillid eller selvfølelse, tænke- og koncentrationsbesvær, selvmordstanker, 

agitation/hæmning, søvnforstyrrelser og ændring i appetit og vægt. 

Når man er deprimeret, tænker man typisk negativt om sig selv, sin omverden og 

sin fremtid. Tænkningen præges ofte af polariserede ekstremer som: god/dårlig, 

alting/ingenting, enten/eller. Man har ligeledes tendens til rumination eller 

grubleri, dvs. overdreven tænkning eller ’tyggen drøv’ på de samme emner, uden at 

dette fører nogen vegne. Forskningen har vist, at jo mere tid og energi man bruger 

på rumination, desto sværere grad og varighed af depressionen. Endelig kan 

depression forårsage kognitive vanskeligheder indenfor områderne perception, 

opmærksomhed, koncentration, indlæring, hukommelse og evne til at danne 

overblik. Dette opleves oftest som yderst belastende for depressive patienter. 

Depressionen kan være af let, moderat til svær grad afhængigt af hvor mange 

symptomer man har. Har patientens depression varet mere end to år, kan der være 

tale om en kronisk depressiv tilstand. I dette tilfælde lider patienten typisk af høj 

grad af kognitiv reaktivitet, grubleri og undgåelse. Evnen til empati vil være 

svækket og vedkommende vil være præget af en passiv problemløsningsstil. 

Foruden vil man oftest være upåvirket af andres logiske ræsonnementer og 

realitetsbaserede synspunkter, samtidig med at man vil være egocentrisk i sit syn 

på andre og sig selv. 

36

Kognitive forvrængninger ved depression 

Depression påvirker tænkningen, som et præg af negativitet og håbløshed, ofte har 

tendens til forskellige former for forvrængning af tankerne. De mest typiske former 

for tankeforvrængninger er overgeneralisering, katastrofetænkning, dikotomisk 

tænkning (sort/hvid tænkning), forudsigelighedstænkning, følelsestænkning, 

fejlattribuering og personalisering. Flere af forvrængningstyperne ligner hinanden 

og lapper delvist indover hinanden, så der kan godt være flere slags forvrængning 

på spil i en tanke. 

Overgeneralisering opstår når man generaliserer på baggrund af én enkelt 

begivenhed eller situation begynder at tænke i ekstremer som aldrig, altid, ingen, 

alle, intet, alt: 

• ”Det går altid galt, når jeg går udenfor en dør...” 

• ”Jeg kommer aldrig til at få det bedre..” 

• ”Alle danskere behandler mig dårligt..” 

Katastrofetænkning opstår, når man udtænker katastrofer og ser faresignaler 

selv i neutrale situationer. 

• ”Hospitalet har sikkert glemt at bestille tolk igen. Jeg er nok dødeligt syg” 

• ”Hvis jeg tager bussen, mister jeg kontrollen og går amok” 

• ”Min ægtefælle forlader mig, hvis jeg fortæller, det jeg oplevede i krigen” 

Dikotomisk tænkning er det samme som sort/hvid tænkning, som er udtryk 

for en unuanceret tænkning, der er præget af enten/eller tanker. Dikotomisk 

tænkning er følelsesmæssigt belastende, fordi patienten ofte stiller for høje krav 

enten til sig selv eller andre og ikke tillader sig ”gyldne middelveje”. 

• ”Hvis det ikke bliver perfekt, bliver det en fiasko” (perfekt >< fiasko) 

• ”Enten er sagsbehandleren fantastisk eller forfærdelig” (fantastisk>< 

forfærdelig) 

37

Forudsigelighedstænkning er til stede, når patienten udtrykker en opfattelse 

af at kunne forudsige, hvad der kommer til at ske, eller at have en forhåndsviden 

om hvordan andre vil føle eller tænke. 

• ”Det kommer jeg ikke til at gennemføre. Det bliver alligevel ikke til noget” 

• ”Det ved jeg de bliver skuffede over. Det vil de aldrig forstå” 

Følelsestænkning påstår når man ukritisk konkluderer at ens følelser er sande. 

At føle sig bange bevirker derfor, at man tænker at den situation man står i er 

farlig, selvom den objektivt set er helt neutral. 

• Angstfølelse = ”det er farligt” 

• Skamfølelse = ”jeg er værdiløs” 

• Skyldfølelse = ”jeg kunne have gjort mere/have reddet andre” 

Fejlattribuering opstår når patienten tolker en begivenhed ud fra en fejlagtig 

opfattelse af årsagen bag begivenheden. Man kommer derved til at opfatte særlige 

dele af virkeligheden og udelader andre. 

• ”De var sure da jeg kom ind i lokalet, det må være fordi jeg kom” 

• ”Jeg blev fyret – det var nok fordi jeg taler for dårligt dansk” 

• ”Hvis jeg bare havde taget mig sammen, var det ikke sket” 

Personalisering vil sige at man tolker hændelser i omverdenen, som om de er 

relateret til en selv. Patienten kan altså have tendens til at tilskrive sig selv et 

ansvar for begivenheder, som ikke har noget med vedkommende at gøre og som 

ikke er vedkommendes ansvarsområde. 

• ”Jeg burde ikke være flygtet fra familien, det er min skyld der stadig er krig” 

• ”Det er (kun) mit ansvar at sørge for der er god stemning i familien” 

• ”Min søn sidder stadig varetægtsfængslet.. det er fordi jeg ikke kan få fat i 

advokaten!” 

38

Hvad er angst? 

Angst er typisk forbundet med kropslige symptomer i form af uro, ubehag, 

hjertebanken, åndenød mm., og kan endvidere ledsages af søvn- og 

appetitforstyrrelser. ICD-10 skelner mellem følgende former for angst: 

Socialfobi: kendetegnes ved en frygt for andres kritiske opmærksomhed. Ubehag 

eller bekymring for at blive vurderet i sociale sammenhænge er centralt i lidelsen. 

Patienten er typisk bange for at dumme sig, blive til grin blandt andre mennesker 

eller blive mødt med kritiske øjne og forsøger derfor at undgå større sociale 

forsamlinger. 

Agorafobi: er kendetegnet ved en frygt for åbne pladser eller steder med mange 

mennesker, fx en flyvemaskine, et tog eller en elevator. Denne frygt bunder typisk i 

en frygt for et panikanfald i situationer, hvor der kan være svært at få hjælp. 

Enkelfobi: refererer til angsttilstande, hvor angsten er rettet mod konkrete ting fx 

edderkopper, slanger, mørke, lukkede rum mm. 

Panikangst: er kendetegnet ved en frygt for at få panikanfald. Et panikanfald 

refererer til pludseligt opståede intense angstanfald, hvor man oplever 

hjertebanken, tremor, svimmelhed og personen tænker typisk at han eller hun dør 

eller er ved at blive sindssyg. Nogle mennesker får panikanfald i specifikke 

situationer, mens andre oplever dette i forskellige situationer. 

Generaliseret angst: refererer til en tilstand, hvor man konstant er præget af 

diverse bekymringer. 

Blandet angst: her er der tale om en tilstand præget af både angst og depression. 

39


Aktivitetsregistrering med pile der viser humørskift op, ned 

eller uforandret 

Formålet er 1) patienten blive bevidst om de aktiviteter som påvirker humøret i 

positiv og negativ retning, 2) opdager at der variationer i humøret og 3) motiveres 

til at være mere aktiv. Aktivitetsregistrering skal hjælpe til at bryde den onde 

cirkel, som vedligeholder depressionen. Aktivitetsregistreringen muliggør også en 

undersøgelse af om tanker som ”jeg laver ingenting” og ”jeg orker ingenting” 

stemmer med virkeligheden. 

At iværksætte alternativ tænkning ved kognitiv forvrængning 

I forbindelse med de typiske tankeforvrængninger (overgeneralisering, 

katastrofetænkning, dikotomisk tænkning, forudsigelighedstænkning, 

følelsestænkning, fejlattribuering og personalisering) der ofte forværres og bliver 

følelsesmæssigt belastende under depression, kan man iværksætte en række 

metoder, der kan hjælpe patienten i retning af en mere nuanceret og modificeret 

alternativ tænkning: udforskning, identificering & alternativ tænkning, 

bevisføring, distancering, det værste og det bedste, fordele og ulemper. 

Udforskning af situation, tanker, følelser og handlinger ved hjælp af et 

kolonneskema: 

• Hvad sker der? (situation). Hvem, hvor, hvornår, hvor længe, hvordan? 

• Hvad tænker du? (tanke) 

• Hvilken af dine tanker er mest belastende? (den centrale tanke) 

• Hvad føler du? (følelse) 

• Hvad gør du? (handling/adfærd) 

Identificering af kognitive forvrængninger og arbejdet med alternativ tænkning 

• Hvilken slags forvrængning præger dine tanker? 

• Kunne du tænke anderledes om situationen? 

40

• Er din tanke om situationen konstruktiv? Hvis ikke, hvad er den så? 

• Hvad er det mest realistiske at tænke, der kunne ske? 

• Hvordan føles det at tænke anderledes, end din første tanke? 

• Hvad vil du nu vælge at tænke, om den situation du står i? 

Bevisføring for egne tanker. Hvilke beviser foreligger på at din tanke er sand? 

• Hvad bygger du din tanke på? 

• Er der beviser for at denne tanke er realistisk? 

• Hvad fortæller din erfaring dig? 

• Hvad er sandsynligheden for at tanken er sand og realistisk? 

• Find det i situationen, som peger i en anden retning? 

Distancering. Træd et skridt tilbage og skab afstand til dine tanker, for at opnå 

et mere neutralt syn på problemet. 

• Hvad ville du råde din bedste ven til, hvis han tænkte ligesådan? 

• Hvordan ville du opfatte problemet på et tidspunkt, du havde det bedre? 

Det værste og det bedste. Analyser konsekvenserne af hvad der kunne komme 

ud af en givet situation. 

• Hvad ville være det værste, der kunne ske, hvis din tanke er rigtig? 

• Ville det være slemt, hvis det værste der kunne ske, egentlig skete? 

• Og hvad ville så ske? 

• Hvis det ender sådan, hvad kunne der ske, som kunne gavne dig? 

• Hvad ville det bedste der kunne ske være? 

• Hvis det bedste skete - hvad ville da ske? 

Fordele og ulemper ved bestemte handlinger kan analyseres. 

• Hvad er fordelene ved at gøre det du påtænker? 

• Hvad er ulemperne ved at gøre det du påtænker? 

• Hvad vejer mest – fordele eller ulemper? 

• Træf en beslutning, stå ved den og læg ruminationen til side 

41


Registrer dine aktiviteter og dit humør: sæt pile op, ned eller ligeud 

Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag 

Mandag 

Formiddag 

Eftermiddag 

Aften 

42

Bilag 

Idéliste til positive aktiviteter 

Formålet er at få flere positive aktiviteter ind i din hverdag. Vælg mindst 2 aktiviteter, som 

du gennemfører i løbet af den næste uge. Mærk hvordan aktiviteten påvirker dig psykisk og 

fysisk. Skriv aktiviteten ind i aktivitetsskemaet og sæt ↑ ved den aktivitet, som bragte mest 

fornøjelse. På denne måde arbejder du aktivt med at gøre din hverdag mere indholdsrig og 

lystbetonet. 

1. Gå på restaurant eller tag på picnic. Alene eller med din ægtefælle og/eller børn 

2. Gå en tur 

3. Købe blomster til dig selv 

4. Læse skønlitteratur 

5. Tag pænt tøj på 

6. Dyrk motion 

7. Gå i biografen 

8. Ros dig selv for at tage vare på dig selv og andre 

9. Mindes gode begivenheder, du har deltaget i sammen med venner 

10. Lytte til musik 

11. Giv et knus/få et knus 

12. Nyd at sidde i solen på en bænk i parken 

13. Læg pæn make-up eller barber dig 

14. Huske tidligere rejser 

15. Lytte til andre mennesker 

16. Læse avis eller ugeblade 

17. Dyrke hobby (frimærker, modelfly osv.) 

18. Tilbringe tid sammen med venner 

19. Møde nye mennesker i en forening eller klub 

20. Se på butikker 

21. Spise noget lækkert/specielt 

22. Gå til yoga 

23. Spille kort, lægge kabale 

24. Strikke/sy 

25. Gå i svømmehallen 

26. Gå på biblioteket 

Frit efter © Mørch, M.M. & Rosenberg, N.K. (red.): Kognitiv terapi – modeller og metoder. Hans Reitzels Forlag 2005. 

43

Bilag 

Caseformulering ved depression 

Hvilke erfaringer har 

bidraget til udviklingen og 

Tidlig erfaring Prædisponerende faktorer 

vedligeholdelsen af disse 

kerneantagelser? 

Hvad siger disse 

leveregler grundlæggende 

om dig/andre/verden? 

Kerneantagelser 

Dysfunktionelle leveregler 

Udløsende faktorer 

Hvad er koblingen mellem at du tænker 

(NAT) og bliver (affektive)? 

Hvordan kan det være, at du bliver 

(affektive) når du tænker (NAT)? 

Hvilke strategier har du anvendt for 

at kompensere for de problematiske 

leveregler? 

Strategier 

Hvad synes at have været med til at sætte din 

nuværende tilstand i gang? Hvilke 

belastninger eller tab kan have bevirket at du 

Kritisk hændelse 

aktuelt har det sådan? 

Negative automatiske tanker Hvad tænker du typisk i 

Vedligeholdende faktorer 

problemsituationer? Hvad går igennem 

hovedet på dig når du kan mærke, at du 

har det svært? 

Hvad præger din adfærd/dine 

handlinger for tiden? Er der ting 

du er begyndt/holdt op med at 

gøre, siden du fik det sådan her? 

Fysiologiske adfærdsmæssige 

Depression 

Oplever du kropslige/fysiologiske 

faktorer? (træthed, 

energiforladthed, søvnbesvær, 

Påvirker din nuværende situation din lyst og 

interesse for ting? Kan du have svært ved at mærke, 

hvad du har lyst til? Kan du have svært ved at gide 

noget, fordi di ikke forventer at det kunne være 

rart? 

appetitændring) 

Affektive Motivationelle 

Kan du have svært ved at huske 

almindelige ting? 

Kan det være vanskeligt at overskue 

ting eller holde en rød tråd i de ting 

du laver? 

Kognitive 

Hvordan synes du dit humør er 

påvirket af din tilstand? Hvordan føler 

du dig tilpas? Er du mere 

rist/bange/vred end du egentligt finder 

rimeligt? 

44

Bilag: 

Stress-sårbarhedsmodellen 

Udløsende 

hændelse 

Sårbarhedsfaktorer 

Tanker 

Følelser 

Vedligeholdende 

faktorer 

Adfærd 

Krop 

45

Synet på selv, andre og verden 



o Den kognitive triade 

o Sokratisk udspørgen 

o Identificering af uhensigtsmæssige leveregler 

o Analyse og kognitiv omstrukturering af uhensigtsmæssige antagelser 

o Korrektion af tankeforvrængning 


Bilag 

o Problematiske tankemønstre 

o Identificering af uhensigtsmæssige leveregler 

o Identificering af grundlæggende antagelser 

o Modificering af uhensigtsmæssige antagelser/leveregler 

46

Tema: Syn på sig selv, andre og verden 


Formålet er at forklare patienten, hvordan traumet forstyrrer den enkeltes grundlæggende 

antagelser om sig selv og verden, og at rekonstruktion af de oprindelige antagelser bliver 

den centrale opgave i den langsigtede beherskelse af traumet. 

Tre typiske grundantagelser er: 

1) Jeg er forholdsvis usårlig 

2) De andre mennesker er hovedsageligt gode 

3) Verden er generelt et sikkert og retfærdigt 

sted 

De grundlæggende antagelser skal revurderes efter traumet – for verden har netop vist, at 

den er grusom og utilregnelig, og det er meget svært at acceptere, at der findes tilfældighed 

og uretfærdighed. Man forsøger derfor automatisk, gennem forskellige strategier og 

udvikling af leveregler, at reparere sine grundantagelser, som er blevet forstyrrede efter de 

traumatiske oplevelser. 

Strategier kan være: 

1) Kognitive strategier: søgning efter forklaring, at tilpasse sin verdensopfattelse til 

den traumatiske hændelse (f.eks. "jeg har fortjent det", "jeg var selv skyld i det, som 

skete", "jeg kunne have forhindret det"). 

2) Handlingsorienterede strategier: man prøver at ændre den adfærd, som man mener, 

har bidraget til udsatheden (f.eks. at ændre sin sædvanlige vej hjem, hvis man skal 

forbi en politistation; undgår bestemte steder og folk i uniformer). 

Det er dog en vanskelig opgave at reparere de grundlæggende antagelser, fordi de er 

betinget af patientens tidligere oplevelser eller erfaringer. 

Personen selv 

Andre mennesker/verden 

Fremtiden 

47

Tanker på forskellige niveauer 

Når mennesket traumatiseres i mødet med andre mennesker og verden, sker en kognitiv 

proces, hvor negative automatiske tanker, leveregler og kognitive skemaer aktiveres. De tre 

slags tænkning beskrives indenfor den kognitive teori som tænkning på tre forskellige 

bevidsthedsniveauer. 

De negative automatiske tanker kan beskrives som hurtige, spontane tanker eller 

billeder, som ofte er overfladiske og langtfra velformulerede sætninger. De negative 

automatiske tanker er situationsbundne og stemningsbelastende, og de dukker op 

ekstremt hurtigt efter problemsituationen. De synes sande i situationen, men bygger ikke 

på fakta og er mere forvrængede i forhold til virkeligheden end anden tænkning. 

Leveregler og holdninger udvikles gennem livet for at klare de ambivalente, forvirrende 

og svært acceptable emner om sikkerhed og sårbarhed. Disse leveregler kan være 

hensigtsmæssige i den farlige situation, men nu påvirker de patientens hverdagsliv, 

inklusive tanker, følelser og adfærd på en uhensigtsmæssig måde. Leveregler er vores 

livsvisdom – en samlet viden, vi har opbygget om, hvordan man skal opføre sig og forholde 

sig i forskellige livssituationer. Leveregler kan handle om etik, moral, religion, præstation 

eller det vi tænker som god opdragelse. De kan udledes i terapien gennem de negative 

automatiske tanker, og ofte er man mindre bevidst om sine leveregler end de negative 

automatiske tanker. 

Automatiske tanker 

Leveregler 

Kognitive skemaer 

Leveregler er i modsætning til automatiske tanker ikke situationsbundne, og det er 

leveregler, som får os til at kæmpe, selv om målet er urealistisk. Leveregler er vigtige at 

48

afdække, fordi de er med til at vedligeholde patientens lidelser og gøre den enkelte sårbar 

overfor tilbagefald. For at opnå nuancering og modificering er det derfor nødvendigt at de 

bliver ekspliciteret og formuleret. 

Nedenfor er vist nogle eksempler på leveregler: 

Leveregler Eksempler 

"Man skal/ bør..., fordi..." "Man skal altid være på vagt, fordi dårlige ting 

kan ske." 

"Jeg skal/ bør..., ellers..." 

"Jeg må blive hjemme, ellers bliver jeg til grin.” 

”Hvis jeg (ikke) gør et eller andet, så 

sker...." 

"Hvis jeg stoler på nogen, så kan jeg blive snydt." 

Kognitive skemaer, som er den inderste cirkel, er de mindst bevidste og vanskeligst 

tilgængelige tankeprocesser. Sammenlignet med leveregler er de mindre vilkårlige, og 

udgør nærmere en slags personlige fastlagte sandheder eller fordomme om vores egen 

person, om andre mennesker og om 

livet. De er en slags fastlagte 

sandheder og kan oftest udtrykkes i få 

ord. De udgør uafprøvede hypoteser, 

og fungerer som vores teori om os selv. 

Skemaer fungerer som det filter vores 

oplevelser af verden fortolkes 

igennem. 

Skemaer dannes hele livet igennem, men mest intenst i barndommen. Nogle skemaer er 

svære at påvirke, mens andre lettere lader sig forandre gennem erfaringer. (Kåver 2007). 

Tankeforvrængninger 

Tankeforvrængninger er den særlige form for fejlperception der forekommer i 

informationsbearbejdning under depression og angst. Tankeforvrængning er ubevidste, 

systematiske måder at bearbejde information på, som udelukker andre informationer end 

dem, der bekræfter vores måde at forstå os selv, andre og verden på. Jo mere forudfattet 

patienten er i sin informationsbearbejdning jo større er graden af tankeforvrængning. 

49

Tankeforvrængninger er svære at ændre selv om patienten oplever situationer, der 

modsvarer dem, fordi de et resultat af patientens dysfunktionelle skemaer eller den proces, 

der fører til aktivering af dysfunktionelle skemaer. 

Ved depression og angst har patienter en tendens til at forvrænge informationer, hvilket 

forøger og vedligeholder symptomerne. (Madsen et. Al 2008) 

Uhensigtsmæssige grundantagelser, kognitive skemaer og leveregler kan identificeres ved 

at observere følgende mulige tankeforvrængninger hos patienten: 

• Hurtige konklusioner, når bevisførelsen er vag eller modstridende. ("Jeg er altid i 

fare, når jeg går ud alene.") 

• Over- eller underdrivelse af en situations betydning. ("Det betyder, at jeg er 

svag, hvis jeg har det så dårligt efter traumet. En stærk person bliver ikke syg af det.") 

• At ignorere vigtige aspekter af en situation. ("Jeg skulle alligevel have kæmpet, 

selvom gerningsmanden var bevæbnet.") 

• Fejlatribuering – hændelser fortolkes ud fra fejlagtig og rigid opfattelse af årsager. 

("Det hele er min skyld.") 

• Dikotom tænkning – at betragte alt som enten sort/hvid, gode/dårlige eller rigtige/ 

forkerte. ("Alle folk fra et bestemt land er dårlige") 

• Overgeneralisering – generalisering på baggrund af enkelthændelser. ("Jeg kan ikke 

gøre noget rigtigt.") 

• Tankelæsning - man forventer, at andre har negative tanker om en, selv når der ikke 

er klare beviser på dette. ("Min nabo hilser ikke på mig, han hader mig.") 

• Følelsestænkning - man konkluderer udfra, hvordan man følelsesmæssigt har det. 

("Når jeg føler mig skyldig efter, at jeg blev misbrugt som barn, så er det, fordi jeg må 

have gjort noget forkert.") 

• Katastrofetænkning – man ser nogle faresignaler i en given situation, og 

konkluderer på dette. (”Jeg nåede ikke alle mine opgaver i dag, så jeg bliver fyret”) 

• Personalisering – at påtage sig skylden uden at der er grund til det. (”Det burde jeg 

have kunnet forhindre”) 

• Forudsigelse – er en forestilling om, at man kan forudse hvad der vil ske, eller hvad 

andre mennesker tænker og føler. (”Hvis jeg fortæller min mand hvordan jeg har det, så 

bliver han vred på mig”) 

50



Formålet er at repetere for patienten, at tanker har indflydelse 

på følelser og handlinger, og at livet kan være kompliceret. 

Patienten vil gennem sin adfærd hele tiden reagere på 

omgivelserne og generere tanker, følelser og kropslige 

reaktioner (se evt. bilag med den kognitive diamant). De 4 

elementer påvirker hinanden på hinanden på kryds og tværs, og 

det er dette sammenspil, som kan opleves kompliceret, og som 

noget vanskeligt at kontrollere for patienten. 

Den negative kognitive triade 

Formålet er at undersøge hvordan patienten oplever sig selv i forhold til omverdenen og 

fremtiden. En depressiv patient oplever sig ofte som værdiløs og følelser, der kan være 

forbundet hertil, er ofte skyld og skam. Omgivelserne opleves som krævende og truende og 

Personen selv 

Andre mennesker/Verdenen 

disse tanker skaber frustration og hjælpeløshed. 

Fremtiden synes håbløs og uden glæde, og 

patienten oplever ikke, at det er til at ændre. 

Samme triade kan beskrive tankemønsteret hos 

en patient med stærk angst, men med et delvist 

andet indhold. Selvopfattelsen vil være præget 

af hjælpeløshed, omgivelserne virker truende og fremtiden skræmmende. 

Bilag med triadens 3 dele kan anvendes dels i sessionen eller som hjemmearbejde. 

Sokratisk udspørgen 

Hvordan har de traumatiske hændelser påvirket den måde, du ser dig selv/ 

andre/omverdenen på? 

Fremtiden 

• Hvad er din forklaring på det skete? 

• Hvad synes du om andre mennesker omkring dig i forhold til det skete (din kæreste/ 

ægtefælle, familie, andre mennesker, f.eks. folk i oprindelseslandet, danskerne osv.)? 

Stoler du på dem? Har du tillid til dem? 

51

• Hvordan oplever du verden nu? 

Identificering af uhensigtsmæssige leveregler 

Leveregler afdækkes bl.a. ved at være opmærksom på negativt ladede følelsesmæssige 

reaktioner hos patienten såsom dårlig samvittighed, skyldfølelse, usikkerhed, tristhed mv. 

I afdækningsprocessen kan følgende teknikker være nyttige: 

• Udlede de personlige regler ud fra, hvad der udtrykkes i ”skulle” og ”burde” sætninger, 

eller ”hvis … så…” sætninger 

• Anvende den nedadgående pils teknik – ”hvis det nu var sandt, hvad ville der så ske?” 

og ”hvad ville det betyde for dig?” 

• Hvad er konsekvenserne af din leveregel for dine tanker, følelser og handlinger? (brug 

evt. kolonneskema) 

• Afdække forvrængninger i patientens udsagn 

• Identificere gennemgående temaer 

• Omstrukture leveregler fra at være dikotome til at blive mere nuancerede. Patienten 

hjælpes til at finde en middelvej i mellem de nedenstående poler: 

Jeg kan aldrig stole på 

andre_________________________________________Jeg stoler på alle 

mennesker 

• Under omstruktureringen kan der spørges: Hvordan kan din leveregel 

modificeres/ændres, så den bliver mere realistisk og hensigtsmæssig? 

Omstrukturering af uhensigtsmæssige antagelser 

• Hvad er beviserne for og imod denne antagelse? 

• Fokuserer du kun på ét aspekt af begivenheden? 

• Hvor stor er sandsynligheden for din antagelse? 

• Er dine bedømmelser baseret på følelser eller på fakta? 

• Fokuserer du på relevante faktorer? 

• Er din antagelse baseret på fakta? 

• Er dine fortolkninger af situationen for langt fra virkeligheden til at kunne være sande? 

• Tænker du i ”alt-eller-intet”-termer? 

52

• Bruger du dikotome vendinger som f.eks. enten/eller? (ord som altid, for evigt, aldrig, 

behøver, burde, skal, kan ikke og hver gang)? 

Korrektion af tankeforvrængninger 

Farveringen har til formål at vise patienten, hvordan livet består af 

mange nuancer, og ikke er kun sort-hvid. Illustrationen hjælper til at 

forstå meningen med at udfordre uhensigtsmæssige antagelser. 

53


Problematiske tankemønstre 

1. Prøv at være opmærksom på følgende emner indtil næste session, og mindst én gang 

dagligt: 

Hvordan har du med dig selv? 

Hvordan har du med andre mennesker? 

Hvad synes du om livet? 

2. Vælg en antagelse om enten dig selv, andre mennesker eller verden og livet, som du ofte 

tænker på eller spekulerer over. 

3. Udfyld skemaet til udfordring af uhensigtsmæssige antagelser 

4. Anvend for/imod-spørgsmål hver gang, du møder en af disse grundlæggende antagelser 

hos dig selv, som har noget at gøre med, hvordan du har det med dig selv, med andre, eller 

hvad du synes om livet generelt. 

54


Identificering af uhensigtsmæssige leveregler 

Præstation 

Jeg er nødt til at klare opgaven perfekt 

Hvis jeg laver fejl, er det en personlig fiasko 

Folk vil se ned på mig, hvis jeg laver fejl 

Hvis ikke jeg klarer det hele, er det ikke godt nok 

Selvom jeg anstrenger mig, føler jeg ofte, at jeg ikke gør det godt nok 

Nervøsitet er et tegn på inkompetence 

Det værste af alt er ikke at slå til 

Accept: 

Det er nødvendigt, at andre kan lide mig 

Det er vigtigt, at alle forstår mig 

Jeg kan ikke holde ud, at andre bliver vrede på mig 

Det værste, der kan tænkes, er at blive afvist 

Jeg kan ikke afvise eller sige nej til andre 

Jeg er nødt til at gøre andre tilpas 

Jeg kan ikke bære at såre andre 

Kritik betyder personlig afstandtagen 

Kontrol: 

Det er mig, der bestemmer 

Jeg er den eneste, der kan klare mine problemer 

Jeg kan ikke holde ud, at andre fortæller mig, hvad jeg skal gøre 

Jeg kan ikke bede om hjælp 

Andre prøver altid at kontrollere mig 

Jeg kan ikke holde ud ikke at have kontrol 

Det er svært at indordne sig under andres regler 

Hvis jeg lader andre komme for nær, mister jeg kontrollen i forholdet 

55


Identificering af grundlæggende antagelser 

Sig selv Andre mennesker/Verden Fremtiden 

56


Modificering af uhensigtsmæssige leveregler/antagelser 

Antagelse: __________________________________________ 

1. Hvad er beviserne for og imod denne idé? 

For: 

Imod: 

2. Fokuserer du kun på én ting i hændelsen? 

3. Er informationskilden troværdig? 

4. Hvor stor er sandsynligheden for din antagelse? 

5. Er dine bedømmelser baseret på følelser eller på fakta? 

6. Fokuserer du på relevante faktorer? 

7. Er din antagelse en forvrængning eller er den baseret på fakta? 

8. Tænker du i ”alt-eller-intet”-termer? 

9. Bruger du ord eller vendinger, som enten/eller? (f.eks. ord som altid, for evigt, 

aldrig, behøver, burde, skal, kan ikke og hver gang)? 

10. Er dine fortolkninger af situationen for langt fra virkeligheden til at kunne være 

sande? 

57

Bilag 

Nuancer i livet 

58

Bilag 

Det kognitive træ 

Bladene: Automatiske tanker 

1. De andre bryder sig ikke om mig. Der er ingen der forstår det. Jeg er en belastning. 

2. Jeg finder aldrig ud af det! Jeg gider ikke, hvis ikke det bliver perfekt! 

3. Bare jeg ikke får et tilfælde! Jeg besvimer/dør! Andre bestemmer over mig. Ingen 

lytter til mig. Jeg kan ikke gøre noget. 

Stammen: Leveregler 

1. Det værst tænkelige er afvisning. Hvis ikke jeg altid er elsket, er jeg ingenting 

(accept) 

2. Hvis jeg begår fejl/hvis jeg ikke klarer alt perfekt, er jeg en fiasko (præstation) 

3. Hvis ikke jeg har kontrol, bliver jeg overrumplet (kontrol) 

Rødderne: Grundlæggende antagelser, skemata 

1. Jeg er uelskelig/værdiløs, ingen kan elske mig (accept) 

2. Jeg er inkompetent, jeg duer ikke til noget (præstation) 

3. Jeg er hjælpeløs/svag, jeg må være på vagt overfor verden (kontrol) 

59

Bilag 

Kognitive skemaer og filtre 

60

Tillid, kontrol og relationer 

□ Psykoedukation 

□ Interventionsforslag 

o Sokratisk dialog 

o Situationsanalyse og omstrukturering 

o Social færdighedstræning 

o Rollespil 

□ Forslag til hjemmearbejde 

□ Bilag 

o Situationsanalyse ved hjælp af kolonneskema 

o Sociale færdigheder 

o Konfliktmønstre 

61

Tema: Tillid, kontrol og relationer 


Formålet er at tydeliggøre, hvordan de traumatiske oplevelser kan forstyrre patientens 

basale tillid til sig selv, andre og verden. Selvom manglende tillid ofte fremtræder hos 

PTSD patienter, er det særligt relevant for dem, som er blevet udsat for undertrykkelse. De 

føler ofte, at de skulle have handlet anderledes, og begynder at tvivle på deres egen 

dømmekraft i forhold til hvem de kan stole på. 

Manglende tillid kan generaliseres til andre og verden, og i stedet for at være bevidst 

omkring nuancerne af tillid, bliver tillid et enten/eller begreb, hvilket indebærer at 

mennesker ikke er til at stole på, medmindre der er beviser på det modsatte (sort/hvid 

tænkning). Resultatet bliver, at man trækker sig fra relationer. 

I forhold til tillid kan det være relevant at forklare, hvorfor familie og venner nogle gange 

reagerer negativt overfor patienten, – som forsvar overfor deres egne følelser af 

hjælpeløshed, sårbarhed, uvidenhed eller som et behov for at bevare deres tro på en 

retfærdig verden. 

Med henblik på patientens tillid til sig selv, andre og verden er det vigtigt, at gøre 

opmærksom på, at andre mennesker ikke kunne forudsige at hændelserne ville finde sted, 

og at ingen kan forudsige med sikkerhed udfaldet af egne handlinger under nødsituationer, 

eller hvad udfaldet ville være, hvis patienten havde handlet anderledes. Ingen har en 

fremadrettet viden om, hvordan andre mennesker vil handle eller reagere. 

Kontrol 

Formålet er, at undersøge patientens adfærdsmønster i forhold til behov for kontrol. Da de 

traumatiske oplevelser har været uden for patientens kontrol, tilegner patienten sig ofte 

konstant kontrol over situationer, tanker, følelser og handlinger som mestringsstrategi, og 

patienten kan udvikle leveregler om, at han skal kunne kontrollere alt, for at være sikker. 

Kontrol indebærer en antagelse om, at man helst skal, men ikke kan kontrollere fremtidige 

udfald i interpersonelle relationer. Mennesker der har været ofre for vold, vil i nogle 

tilfælde forsøge at have fuldstændig kontrol i nye relationer og i forhold til deres børn. 

Patientens relationer kan blive påvirket af kontrolbehovet, og resultatet kan blive, at 

62

patienten enten undgår eller kan have svært ved at etablere nye relationer. Den 

forvrængede antagelse er, at man føler sig hjælpeløs og uden kontrol over sin egen 

situation, eller ønsker at have konstant kontrol for at overleve. 

Måder at give og få kontrol 

Der er forskellige adfærdsstrategier, hvortil mennesker kan afgive eller få kontrol, og nogle 

er mere hensigtsmæssige end andre. Nedenstående skema viser eksempler på, hvordan 

traumet kan påvirke vores behov for kontrol. 

Give kontrol Få kontrol 

Positive At hjælpe andre uden at kræve noget tilbage 

Eksempel: du er på vej til en forretning, idet 

en ven spørger om du kan køre ham til 

lægen og du accepterer og ændrer dine 

planer. 

Negative Altid at prioritere andres behov før dine 

egne. 

At tillade andre at påvirke dig emotionelt 

Eksempel: Du lader dig let påvirke, hvis 

andre reagerer stærkt på dig. 

Aggression og konfliktmønstre i relationer 

Midlertidigt at fokusere på sig selv 

Eksempel: at fortælle en person, at du ikke 

kan hjælpe hende nu, men at du kan finde en 

tid senere, hvis det passer hende. 

At være kompromisløs 

Aggressiv adfærd 

Eksempler: At fortælle dine børn, at du ikke 

vil tage på udflugt før de har ryddet op. 

Vrede, aggression og irritabilitet ses ofte ved PTSD, og kan relateres til PTSD’ens 

hyperarousal symptomer. Følelserne kan skabe problemer i patientens hverdag, ofte i 

relationerne i familien. Ligesom frygt er forbundet med kamp-flugt respons, så er 

aggression og vrede det også. Miljømæssige cues kan udløse vrede, der er forbundet med 

kamp-respons, som ikke stopper, selvom faren stopper, hvilket kan bringe patienten i 

uhensigtsmæssige situationer, hvor relationen kommer i fare. Derfor skal patienten lære at 

identificere triggere og konsekvenser (fordele/ulemper) af sin adfærd, således at relationen 

bevares og ikke lider overlast. I det nedenstående skema er der gennemgang af forskellige 

adfærdsstrategier i en konfliktsituation: 

63

Jeg undviger: 

Bliver ked af det 

Bider ubehaget i mig 

Undlader at sige fra 

Forsøger at skjule min 

skuffelse 

Græder, når jeg kommer 

hjem 

Lader det gå ud over 

min familie ved at 

skælde ud og være sur 

Jeg bevarer roen: 

Jeg 

undviger 

Jeg går 

Undersøger 

Erkender uenigheden 

Er nysgerrig (stiller spørgsmål) 

Lytter (bevarer roen) 

Jeg står 

Jeg bevarer 

roen 

Effektivitet i relationer og konflikter 

For at kunne agere hensigtsmæssigt i relationer og konflikter, er relationsfærdigheder en 

forudsætning. Disse opbygges gennem hele livet, men mange patienter har efter 

traumeoplevelser udviklet færdigheder, der er uhensigtsmæssige i deres nuværende 

samfund. For at kunne opøve en mere hensigtsmæssig adfærd, er det nødvendigt for 

patienten at have indsigt i egne reaktionsmønstrer, for mange konfliktsituationer opstår, 

når man ikke i tilstrækkelig grad er bevidst om, hvilke signaler man sender til andre, og 

hvordan man selv reagerer på andres signaler. 

Med oversigten (se bilag) kan behandleren skærpe patientens opmærksomhed på, hvilke 

kropslige og verbale færdigheder, der kan styrkes eller dæmpes, og samtidig kan 

nedenstående overvejelser være relevante for arbejdet: 

Jeg 

angriber 

Jeg slår 

Jeg angriber 

Bliver vred og giver 

tilbage af samme skuffe 

Reagerer aggressivt 

Kommer med 

beskyldninger eller bliver 

truende 

64

• Hvad er formålet med mødet? 

• Hvordan vil jeg gerne have det med mig selv efter mødet? 

• Hvad vil jeg gerne have, at den anden person skal synes om mig efter vores 

møde? 

• Hvad skal jeg gøre for at opnå det? Hvad virker? 

65



Denne del har til formål, at patienten bliver bevidst om sit kontrolbehov og sine 

adfærdsmønstre i forskellige sociale sammenhænge og bliver bedre til at håndtere 

konfliktsituationer. 

Sokratisk dialog, analyse og omstrukturering 

Gennem analyse af en problemsituation findes frem til triggere og uhensigtsmæssig 

adfærd, som gennem sokratisk dialog udforskes og omstruktureres. 

Social færdighedstræning og evt. rollespil 

Det er vigtigt for patienten at have indsigt i egne adfærdsmønstre. Mange 

konfliktsituationer opstår, når man ikke i tilstrækkelig grad er bevidst om, hvilke signaler 

man sender til andre, og hvordan man selv reagerer på andres signaler. Gennem social 

færdighedstræning kan behandleren skærpe patientens opmærksomhed på hvilke 

færdigheder, der skal styrkes/svækkes: 

Kropssprog 

Øjenkontakt 

Ansigtsudtryk 

kropsholdning 

Verbale færdigheder 

Hvordan vi præsenterer os selv 

At lytte 

Hvordan vi udtrykker følelser 

Hvordan vi argumenterer 

Hvordan vi kan give og modtage kritik 

Hvordan vi kan sætte grænser og sige fra 

Hvordan vi kan bede andre om hjælp 

Sociale 

færdigheder 

Selvbeskyttelse 

Stemmens 

betydning 

Tonefald 

Klarhed 

Tonation 

Hvordan vi kan modstå nedgørelse fra andre 

Hvordan vi kan håndtere vrede og personlige 

angreb 

Hvordan vi kan løse konflikter 

Hvordan vi kan stå fast på personlige rettigheder 

66

Rollespil: relationel handling hvor der er vrede og aggression 

Behandlerens opgave er først og fremmest at identificere triggere, evt. kombineret med 

situationsanalyse. Patienten oplever tit, at vreden bare kommer vilkårligt, og at man ikke 

har nogen handlemuligheder over for den. Ved at analysere konkrete situationer og 

derefter rollespille situationen, kan man finde frem til det, der er gået forud, som har 

udløst vreden og fremadrettet til mere hensigtsmæssig håndteringsstrategier. 

67


Find en problemsituation med problematiske relationelle færdigheder og analyser den. Formålet er at blive bevidst om negative 

automatiske tanker og adfærdsmønstre i forskellige sociale sammenhænge og blive bedre til at håndtere konfliktsituationer. 


68

Bilag 

Sociale færdigheder 

Kropssprog 

Øjenkontakt 

Ansigtsudtryk 

kropsholdning 

Verbale færdigheder 

Hvordan vi 

præsenterer os selv 

At lytte 

Hvordan vi udtrykker 

følelser 

Hvordan vi 

argumenterer 

Hvordan vi kan give 

og modtage kritik 

Hvordan vi kan sætte 

grænser og sige fra 

Hvordan vi kan bede 

andre om hjælp 

Sociale 

færdigheder 

Stemmens betydning 

Tonefald 

klarhed 

Selvbeskyttelse 

Hvordan vi kan 

modstå nedgørelse fra 

andre 

Hvordan vi kan 

håndtere vrede og 

personlige angreb 

Hvordan vi kan løse 

konflikter 

Hvordan vi kan stå 

fast på personlige 

rettigheder 

69

Bilag: Konfliktmønstre 

Jeg undviger: 

Bliver ked af det 

Bider ubehaget i mig 

Undlader at sige fra 

Forsøger at skjule min 

skuffelse 

Græder, når jeg kommer 

hjem 

Lader det gå ud over 

min familie ved at 

skælde ud og være sur 

Jeg 

undviger 

Jeg går 

Jeg bevarer roen: 

Undersøger 

Erkender uenigheden 

Er nysgerrig (stiller spørgsmål) 

Lytter (bevarer roen) 

Jeg står 

Jeg bevarer 

roen 

Jeg 

angriber 

Jeg slår 

Jeg angriber 

Bliver vred og giver 

tilbage af samme skuffe 

Reagerer aggressivt 

Kommer med 

beskyldninger eller bliver 

truende 

70

Angst og eksponering 


□ Forslag til intervention 

o Åndedrætsteknik 

o Identifikation af undgåelses- og sikkerhedsadfærd 

o Visualiseret eksponering 

o Omstrukturering efter visualiseret eksponering 

o In vivo eksponering 


o Åndedrætsteknik 

o Huskekort med alternative tanker 

o Identifikation af undgåelsesadfærd 

o Identifikation af sikkerhedsadfærd 

o Identifikation og modificering af ’triggers’ 

o At lytte til en traumatisk hændelse 

o Omstrukturering med kolonneskema 

o Angsthierarki 

o Angstskalering 

o At opsøge det undgåede 

o Gradvis eksponering 

o Aktivitetsskema 

o Antagelsesregistrering ved adfærdseksperiment 

71

Vurderingen: eksponering eller ej? 

Kriterier for at anvende eksponering 

• Der skal være en god alliance mellem patient og terapeut 

• Patienten skal være i stand til at udholde en vis kognitiv og emotionel 

belastning som følge af eksponeringen. 

• Hjemmearbejde er kun egnet til patienter, der fremtræder robuste og 

nærværende under sessionen. 

Kontraindikationer for eksponering 

• Hvis patienten er psykisk skrøbelig (fx psykotiske symptomer, svær 

dissociation). 

• Ved dårlig impulskontrol, suicidale tanker og impulser, selvskadende adfærd, 

stofmisbrug, borderline personlighedsforstyrrelse, akut krisetilstand, særlig 

presset social situation, overvældende skyld- og/eller skamfølelser, skal disse 

problemstillinger behandles først. 

• I tilfælde af usikkerhed om hvorvidt eksponeringsbehandling kan anvendes, 

skal man rådføre sig med patientens ansvarlige læge. 

Kontraindikationer under eksponeringsperioden 

• Opstår der nye belastende stressfaktorer i patientens liv under behandlingen, 

suspenderes eksponeringen og der fokuseres på stresshåndtering, 

følelsesregulering og problemløsning. 

72

Angst og eksponering 


Når man oplever angst i en situation, oplever man samtidig en kraftig tilskyndelse 

til at flygte. Dette er en naturlig del af kroppens psykobiologiske beredskab, som er 

hensigtsmæssig ved reel fare. Når der ikke længere er fare på færde, er angsten 

ubegrundet og det bliver herefter uhensigtsmæssig fortsat at flygte. 

En af de centrale vedligeholdende faktorer i alle angstproblemer er 

undgåelsesadfærd. Undgåelsesadfærd består i undgåelse af alle stimuli, der kan 

minde om traumet (steder, begivenheder, mennesker, sociale situationer, lyde, 

lugte, berøringer, tanker, følelser etc.). Stimuli som man mere eller mindre bevidst 

frygter, vil fremkalde genoplevelsessymptomer og/eller angst. Undgåelsesadfærd 

både dæmper angst og forhindrer én i at overkomme den. 

Undgåelsesadfærd er uhensigtsmæssig, fordi den forhindrer, at man får afkræftet 

de ubegrundede forestillinger, man har om situationens farlighed. 

Undgåelsesadfærd kan medføre alvorlige indskrænkelse i livsførelsen og bidrage 

negativt til den traumatiseredes følelse af hjælpeløshed og mangel på kontrol. 

Også tankemæssig undgåelse kan stille sig i vejen for evnen til at mestre angst. 

Hvis traumerelaterede tanker, følelser eller kropslige fornemmelser skubbes væk, 

vurderes de ikke realistisk, men forbliver forvrængede. 

Det kræver mod at ændre noget, der føles rigtigt, og som aktiverer angst, hvis man 

prøver at gøre noget andet. Holder man sig borte fra angstfremkaldende 

situationer og udløsende stimuli, lærer man dog aldrig at mestre angsten i 

situationen. Første skridt er at blive bevidst om, hvad man ”plejer” at gøre for at 

håndtere sine angstproblemer, næste skridt er at ændre på sin adfærd med henblik 

på at kunne leve et mere normalt liv. 

Sikkerhedsadfærd består af det man gør og det man medbringer i 

angstvoldende situationer for at klare angsten og afværge de frygtede 

konsekvenser. Eksempler herpå er altid at medbringe mobiltelefon, tage 

73

eroligende medicin, altid at have sin ægtefælle i nærheden eller tage sin puls. 

Sikkerhedsadfærd er en form for undgåelsesadfærd og kan have nogle af de samme 

uheldige bivirkninger over for angst. Når man bruger sikkerhedsadfærd, lærer 

man, at man kun kan klare at være i situationen under særlige betingelser. Man får 

ikke lært, at man kan mestre situationen selv. 

Psykoedukation: eksponeringsbehandling 

Formålet er at patienten forstår hensigten med og rationalet bag eksponering, så 

det giver mening, gentagne gange at tale om eller udsætte sig selv for noget, der 

skaber angst. 

Eksponering er en teknik indenfor angstbehandling, hvis positive effekt er 

forskningsmæssigt underbygget i forhold til enkeltstående traumer. 

Eksponering består i, at man udsætter sig for en angstfremkaldende begivenhed 

eller genstand. Ved gennem længere tid at udsætte sig selv for det man frygter, 

vænner man sig til angsten, således at den aftager. Samtidig lærer man på et 

konkret og kropsligt plan, at de negative antagelser man har om sig selv, 

omverdenen og fremtiden ikke er realistiske. Eksponering kan udføres med brug af 

sikkerhedsadfærd de første gange, men det er vigtigt også at eksponere uden 

sikkerhedsnet. 

Man skal udholde ubehaget indtil angstniveauet daler 

Når man trodser angsten i forbindelse med eksponeringsterapi, er det nødvendigt 

at blive i situationen, indtil angsten begynder at aftage. Den bedste indstilling 

under eksponeringen er at mærke angsten, at acceptere den og finde ud af, at man 

kan klare den frygtede situation, som så længe har kontrolleret ens adfærd. 

Hvis man gentagne gange forsøger at trodse angsten ved at opholde sig ganske kort 

tid i den angstvoldende situation, vil resultatet blive, at angsten øges for hver gang, 

man forsøger, i stedet for at aftage. 

74

Model for angstudvikling 

Angst er en følelsesreaktion der opleves som en slags spænding, opladning, 

sammensnøring eller tryk i kroppen, fx i brystkassen. Angst kan variere fra let uro 

til stærk frygt, skræk eller panik, og bunder i en oplevelse af trussel eller fare. Den 

fysiske angstoplevelse er et resultat af muskelspænding, hjertebanken og andre 

fysiologiske alarmtilstande, som kroppen har sat i gang for at undgå faren. 

Angsttilstanden er ubehagelig, men er ikke i sig selv farlig og den går over igen. 

Nedenstående model illustrerer angstudvikling ved en konfrontation med en 

frygtet genstand eller situation: 

Psykoedukation: Interoceptiv eksponering 

Formålet med interoceptiv eksponering er at komme frem til en forståelse af, at 

kropslige traumerelaterede symptomer ikke i sig selv er farlige. Mange PTSD 

patienter har fysiske fornemmelser eller kropslige smerter, som de helst undgår at 

mærke, fordi det bringer dem i kontakt med traumeoplevelserne. At turde mærke 

sin krop og acceptere sine kropsfornemmelser, kan frigive mere energi til at leve 

det liv, man ønsker. 

75

Kropslige fornemmelser kan vokse til en angstreaktion 

Nogle traumatiserede oplever angstreaktioner og flashbacks som følge af kropslige 

fornemmelser, som fx lettere svimmelhed eller øget puls. Den kropslige 

fornemmelse kan give patienten en vag fornemmelse af forestående fare. Den vage 

fornemmelse kan udvikle sig til forventningsangst – angst for at blive angst – hvor 

patientens ubevidste tanke kan formuleres som noget i retning af ”Bare jeg ikke nu 

får et flashback” eller ”Åh nej, nu kommer angsten” eller ”Nu sker det”. Angsten 

for at blive bange eller for flashback kan skabe en overopmærksomhed på 

kropslige fornemmelser, som er med til at øge de kropslige angstsymptomer og 

dermed give anledning til yderligere angst. Jo mere opmærksom man er på om 

pulsen stiger, om svimmelheden øges, om hovedpinen eller kvalmen tiltager – jo 

mere sandsynligt er det, at den faktisk gør det. I så fald er der behov for at lære 

kroppen at rumme og udholde angsten og gøre sig den tankemæssige erfaring, at 

de kropslige symptomer ikke er farlige. 

Psykoedukation: Visualiseret eksponering 

Ofte forsøger PTSD patienter aktivt at fortrænge deres traumerelaterede tanker fra 

bevidstheden, fordi tankerne medfører en ubehagelig angsttilstand. Umiddelbart 

ser tankeundertrykkelse ud til at have den modsatte effekt, idet de ting man ikke 

vil tænke på, ser ud til blot at dukke endnu oftere op i hukommelsen. Forsøg 

eksempelvis i de næste minutter, at tænke på alt muligt andet end en gul citron. De 

fleste vil opleve, at netop en gul citron kommer frem som et forestillingsbillede. 

Visualiseret eksponering har vist sig at være en effektiv metode til at lindre 

traumerelaterede mentale billeder og PTSD symptomer. Visualiseret eksponering 

handler om at udsætte sig for en angstprovokerende traumeerindring og blive i 

den, indtil angsten aftager. Teknikken går ud på, at man detaljeret fortæller om en 

afgrænset traumatisk hændelse, gerne i 1. person nutid. Øvelsen tager ca. 35-40 

minutter og det er nødvendigt at gentage øvelsen adskillige gange. Formålet er at 

vænne patienten til sin angst, så det ikke er så ubehageligt, når 

traumeerindringerne dukker op. Patienten skal erfare, at det ikke er farligt at 

tænke på traumerne og opleve, at den medfølgende angst daler over tid. 

76

Ved at eksponere sig for traumeerindringerne, sprogliggøres og indkodes 

oplevelsen som en del af den selvbiografiske erindring i den deklarative, episodiske 

langtidshukommelse. Antagelsen er, at traumeerindringernes struktur vil ændre 

sig ved gentagen visualiseret eksponering, så fortællingen bliver mere 

sammenhængende og de sensoriske komponenter mindre fremtrædende. Ved 

gentagne gange at udsætte sig for en traumeerindring, søges en habituering til 

angsten og en evne til at udholde/kontrollere de situationer, hvor erindringen 

trænger sig på 

Man kan sammenligne hukommelsen med et skab, hvor mange ting (svarende til 

traumeoplevelsens sanseindtryk) er blevet kastet tilfældigt og hurtigt ind. Tingene 

roder på hylderne og det er umuligt at lukke skabet helt. Derfor falder der nogle 

ting ud ind i mellem. Oprydning i skabet kræver, at man kigger på de ting, der 

ligger hulter til bulter, så hver genstand kan få en passende hylde at ligge på. Når 

man er færdig med det, vil skabsdørene bedre kunne lukke igen. Det betyder ikke 

at de ubehagelige ting forsvinder, men at man ved, hvor de ligger og at man har 

bedre kontrol, når de tages frem. 

Psykoedukation: In vivo eksponering 

Formålet med in vivo eksponering er dels at blokere patientens undgåelsesadfærd, 

dels at patienten lærer at skelne mellem den traumatiske hændelse og ufarlige 

begivenheder, og derved udvide patientens livsrum og funktionsniveau. Under in 

vivo øver patienten sig i at blive i en given situation, hvorved angsten langsomt vil 

falde eller udslukkes. Derved vil situationen efterhånden opleves som mindre farlig 

eller ufarlig, ligesom den generaliserede antagelse om at verden er et farligt sted, 

efterhånden vil afkræftes. 

En person som er meget bange for selve angsten, kan, ved at blive tilstrækkelig 

længe i den frygtede situation, afkræfte sine antagelser om, at angsten aldrig vil 

stoppe eller at ”jeg mister kontrollen”. Den nye information om, at angsten stopper 

og at kontrollen ikke mistes, indkodes altså under selve eksponeringsøvelsen. 

77

At kræve sit liv tilbage 

Mennesker der lider af kronisk PTSD hænger ofte fast i fortiden. Vedvarende 

livagtige genoplevelser, opgivelsen af tidligere aktiviteter, antagelser om at ”livet 

alligevel aldrig bliver som det var før” og oplevelsen af ” ikke at være den samme” 

holder personens opmærksomhed fanget i fortiden og bidrager til oplevelsen af at 

tiden har stået stille siden traumet. 

Kronisk traumatiserede har svært ved at genoptage tidligere aktiviteter og føler sig 

afskåret fra deres tidligere selv og tidligere livsmål, hvilket in vivo øvelser kan være 

med til at afhjælpe. Ofte er det små ændringer, der skal til for ikke længere at føle 

sig fanget af fortiden. At gå en tur et kvarter om dagen eller at turde køre med bus 

igen kan i nogle tilfælde være tilstrækkeligt til at give patienten en fornemmelse af 

at bevæge sig fremad. Ved at opfordre patienten til at genoptage aktiviteter, som 

har været undgået i tiden efter traumet kan behandleren hjælpe patienten til at 

”kræve sit liv tilbage”. 

78



Formålet er, at patienten forstår hvorfor han eller hun skal øve adfærd eller 

udholde fortællinger, som opleves ubehagelige. Allervigtigst er det, at komme i 

gang med eksponeringen og oplever at kunne ”flytte sine grænser” for, hvad man 

tør gøre. Tal gerne om eksempler fra patientens liv, hvor han eller hun tidligere har 

oplevet at flytte grænser for, hvad vedkommende turde. 

Åndedrætsteknik 

Når man skal konfrontere sin undgåelsesadfærd kan det være en hjælp til at 

udholde angsten, at man kort fokuserer på sit åndedræt og trækker vejret ind 

normalt, men ånder langsomt ud mens man eksempelvis siger ordet ”roooliig” til 

sig selv. Efter hver udånding skal patienten holde en pause på 2-4 sekunder inden 

han ånder ind igen. 

Identifikation af undgåelses og sikkerhedsadfærd (se bilag) 

- Hvad gør du i situationer, hvor du er bange? 

- Hvad undgår du? 

- Hvilke traumerelaterede tanker, følelser, kropslige fornemmelser, 

handlinger eller situationer undgår du? 

Udforske NAT om kropslige symptomers betydning 

Mange PTSD patienter frygter kropslige fornemmelser, fx hjertebanken, 

svimmelhed mm., som i kombination med katastrofetanker kan føre til øget angst. 

For disse patienter kan det være en relevant øvelse at prøve at lægge mærke til, 

udholde og acceptere de kropslige fornemmelser og finde ud af at de ikke i sig selv 

er farlige. 

- Hvad går der igennem dit hoved, når du mærker [sanseoplevelsen] i 

kroppen? 

- Hvad tænker du, der vil ske? 

79

- Hvilke tanker eller forestillingsbilleder var det præcist, som gik igennem 

dit hoved, da du følte kropslig angst? 

- Var der andre tanker, der dukkede op? 

- Hvilke beviser er der for/imod dette? 

- Hvad er det værste der kunne ske? 

- Hvad ville være konsekvenserne af dette? 

- Hvad er det værste aspekt af dette? 

- Hvad er det bedste der kunne ske? 

- Hvad er det mest sandsynlige, der vil ske? 

Visualiseret eksponering med samtidig angst skalering 

Der skal helst eksponeres for en traumatisk hændelse i mindst 30 minutter. Det 

tilrådes derfor, at man i sessionen inden, har psykoedukeret patienten om emnet, 

så dette blot kortfattet kan repeteres inden øvelsen. 

Angsthierarki og angstskala 

Patient og behandler finder i fællesskab frem til en afgrænset hændelse med start- 

og sluttidspunkt, som patienten vil opnå en tilstrækkelig grad af angst ved at 

genopleve gennem visualisering. Hertil benyttes angsthierarkiet (se bilag). 

Præsentér patienten for angstskalaen (se bilag), som går fra 0-10, med 10 som det 

højest mulige angstniveau. Skalaen benyttes til ca. hver 5 minut at tjekke, hvor høj 

angsten er. 

Teknikken 

Patienten genoplever, ved så detaljeret som muligt at fortælle om en afgrænset 

traumatisk hændelse i 1. person nutid. Øvelsen tager ca. 35-40 min. Patientens 

angstniveau skal op på et plan, hvorfra den kan falde. Brug en 10-punkts skala til 

at vurdere angstniveauet flere gange undervejs i øvelsen. Understreg vigtigheden 

af at udholde tankerne og billederne indtil angstniveauet daler. Eksponeringen 

skal helst fortsætte indtil angstens styrke er mindst halveret. Det er en meget vigtig 

erfaring at gøre, at angsten efterhånden aftager, når man tænker på de traumatiske 

80

erindringer, og altså ikke bare eskalerer ukontrollabelt. Det kan være en god ide, at 

patienten gentager traumefortællingen adskillige gange. Eksponeringer skal 

generelt gentages hurtigt og hyppigt. Sørg for tid til at reflektere over øvelsen og 

tale om patientens oplevelse inden sessionen slutter. 

Hvis patienten har meget svært ved at tale om traumet i 1. person, kan man bede 

patienten om at forstille sig, at traumet er sket for en anden, og dermed tale i 3. 

person om hændelsen. Patienten kan også referere traumet som om det er en 

hændelse, denne har læst om i avisen. 

Retningslinjer under visualiseret eksponering 

- Begynd med at sætte oplevelsen i kontekst: tid, sted, aktivitet og begyndelse 

(hvilken årstid, hvilken måned, hvilken dag, hvilken lokalitet, hvor befandt pt. 

sig, hvad var pt. i gang med, hvilke andre var til stede og hvilket punkt 

markerer netop denne hændelses begyndelse?) 

- Hvad var personens rolle under begivenheden: observant, passiv, aktiv? 

- Følg emotionaliteten. Lad patienten fortælle og genopleve kronologisk i 

slowmotion 

- Adressér og omsæt den nondeklarative hukommelses niveauer til sprog: sanse-, 

tanke-, følelses-, og fysiologiske elementer. Spørg til sensorisk og perceptuel 

information såsom lugte, lyde, smagssanser, form, farve, mønstre, 

kropsfornemmelser, tanker, følelser og handlinger? 

- Udforsk patientens opfattelse og følelser på oplevelsestidspunktet. Spørg 

direkte: hvad og hvordan følte du præcis, da...? 

- Identificer og bliv ved fornemmelserne under somatisk genoplevelse: Hvordan 

føles dette? Hvor i din krop mærker du det? Hvilken kvalitet har det? 

Varm/kold? 

- Giv feedback på dine observationer: jeg kan se dine hænder ryster; der kommer 

tårer i dine øjne nu 

- Opfattelser og følelser under genfortællingen af oplevelsen. Hvis personen 

omtaler en smerte i øjeblikket, så spørg om det er præcis den smerte, 

vedkommende følte under traumet? 

81

- Undersøg forbindelsen mellem den traumatiske hændelse og den nuværende 

situation 

- Undersøg evt. tanker og følelser relateret til fremtiden – individuelt, 

familiemæssigt og samfundsmæssigt 

- Hold patienten i nutidens realitet under visualiseringen og vær sikker på 

vedkommende kun fortæller om fortiden 

Hvis patienten ikke fremtræder nærværende eller får et flashback under 

eksponeringen, kaldes patienten tilbage til nutiden og gøres klart opmærksom på, 

at han/hun er i terapilokalet og kan være tryg. Man kan evt. lære patienten at 

vende opmærksomheden tilbage til øjeblikket ved hjælp af afledningsteknikker 

(blink med øjnene, tramp i gulvet, koldt vand i ansigtet, lugte eller smage noget 

stærkt). 

Overvej om patienten skal have lov at sige fra, hvis der er detaljer omkring den 

traumatiske oplevelse, som vedkommende ikke ønsker at gå ind i. Vær 

opmærksom på tendenser til at undgå angstfulde aspekter af situationen. 

Tal med patienten om oplevelsen 

Behandleren bruger de sidste 5-10 minutter af sessionen til at få patienten til at 

slappe af, fx ved hjælp af en åndedrætsøvelse, og sikrer sig at patienten er i stand 

til at forlade klinikken. Patienten gives mulighed for at udtrykke sig om oplevelsen 

af den visualiserede eksponering. Udforsk hvilke dele af traumefortællingen, der 

var specielt belastende for patienten med henblik på at kunne gentage disse i en 

senere eksponering. Hvis patienten oplevede meget lidt angst under 

eksponeringen, udforskes patientens følelsesmæssige undgåelse. 

I forhold til angsten forsikres patienten, at symptomerne er normale og at det er en 

del af behandlingen først at mærke angsten, inden man kan vænne sig til den. 

Patienten skal helst opleve at angsten falder under øvelsen. Valider faldet uanset 

hvor stort eller småt det er. 

Hvis angsten ikke falder under eksponeringen, informeres patienten om, at det 

ikke er unormalt og at øvelsen gentages igen i terapien indtil et fald opleves. Alene 

at have beskrevet hændelsen og holdt fast ved traumeerindringen i længere tid er 

82

et vigtigt skridt. Det kan også forekomme, at patientens angstniveau falder mellem 

sessionerne, selvom det ikke opleves under eksponeringen. 

Omstrukturering efter visualiseret eksponering 

Er der fremkommet negative automatiske antagelser eller kognitive 

forvrængninger under traumefortællingen, kan disse identificeres og 

omstruktureres ved hjælp af sokratisk udspørgen og brug af kolonneskema. Hvis 

man observerer nogle steder i traumefortællingen, som synes specielt 

problematiske for patienten at håndtere, kan man udforske vedkommendes 

tanker, følelser og kropsfornemmelser desangående. 

Optagelse af eksponeringsøvelse 

Eksponeringsøvelsen kan optages på bånd, diktafon eller mobil-optagelse. 

Patienten opfordres til dagligt at lytte til fortællingen. 

Som alternativ kan patienten nedskrive den traumatiske hændelse og læse denne 

beskrivelse igennem dagligt. Patienten kan i denne beskrivelse tilføje 

omstrukturerende alternativer til eventuelle negative automatiske tanker om det 

hændte. 

Retningslinjer under in vivo eksponering 

Eksponering in vivo benyttes oftest som hjemmearbejde uden behandleren som 

støtteperson, men metoden kan også indgå i de enkelte sessioner. 

Gradvis in vivo: planlagt, struktureret, forudsigeligt 

Ved eksponering in vivo skal patienten konfrontere sig med situationer, som denne 

undgår, fordi de vækker traumerelateret angst og frygt. Eksponeringen foregår 

typisk gradvist, sådan at patienten udsættes for mere og mere angstprovokerende 

situationer. Den gradvise eksponering sker på baggrund af et hierarki af frygtede 

situationer/steder, som patienten har lavet i samarbejde med behandleren (se 

bilag med angsthierarki). Det skal tydeligt understreges for patienten, at 

gennemlevelsen af den frygtede situation er helt central, for at behandlingen kan 

lykkes. Angsten hører med til øvelsen og patienten skal ikke kæmpe imod den. 

Eksponeringen skal fortsætte indtil angsten er dalet væsentligt (gerne niveau 3-5). 

83

Det anbefales, at patienten fastholder sig i den frygtede situation i 30-45 minutter 

og patienten opfordres til at registrere sine tankers udvikling under situationen. 

Eksponeringsøvelser gentages hurtigt og hyppigt. 

Et eksempel på eksponering in vivo kunne være gradvist at gå hen nærheden af en 

politistation. Under den første øvelse ville patienten således starte med at stå 500 

m derfra og i de følgende øvelser vil afstanden gradvist blive kortere, indtil man 

kan stå ved døren og betragte og muligvis hilse på politimændene i uniform, 

hvilket patienten i starten oplevede som meget angstprovokerende. 

Negative antagelser in vivo 

Man kan betragte eksponering som en slags eksperiment, hvor man afprøver om 

ens negative antagelser holder stik i virkeligheden: Vil man besvime eller miste 

kontrollen, hvis man går ind i et supermarked og handler ind? Vil angsten blive 

ved med at eskalere, så man til sidst bryder totalt sammen? Betragtet på denne 

måde drejer det sig om at tilrettelægge eksponeringsøvelsen så den bedst muligt 

egner sig til at afprøve patientens specifikke angstantagelse. Hvad er det helt 

præcist, patientens mest af alt frygter i situationen? Og hvordan kan eksperimentet 

tilrettelægges, så resultatet har den største overbevisningskraft? Hvis der er tale 

om urealistisk angst eller frygt, vil man i et sådant eksperiment kunne få 

modificeret og/eller afkræftet de forventninger, der indgår i de automatiske 

tanker. 

Man bør forberede øvelsen ved at skrive antagelserne ned forud for eksponeringen. 

Det er vigtigt, at man skriver ned præcist, hvad man forventer, så antagelsen kan 

afprøves. I langt de fleste tilfælde viser det sig, at det faktiske angstniveau i øvelsen 

er lavere end forudset. 

In vivo eksponering med angsthierarki 

Der udformes et angsthierarki (se bilag) i samarbejde med patienten, og de øvelser 

som ville være givtige for patienten at kunne udføre igen udvælges. Som 

motivation kan man anvende patientens problem- og målsætningsliste, patientens 

84

værdier, eller tale om hvad patienten kan vinde, ved at gøre de ting som i lang tid 

er blevet undgået på grund af angst. 

Huskekort under in vivo 

Forud for eksponeringen kan alternative tanker nedskrives på et huskekort, som 

patienten de første gange kan medbringe under in vivo eksponeringen. Der kan 

evt. stå ”Jeg er i Danmark og i sikkerhed”, ”Mænd i uniform er ikke farlige i 

Danmark”, ”Angsten falder efter et stykke tid. Det er vigtigt, jeg går i min. 30 min” 

etc. 

85


Åndedrætsteknik 

En angstprovokerende situation kan påvirke din vejrtrækning negativt, så en ”ond 

cirkel” sættes i gang: din krop trækker vejret hurtigere (hyperventilation), hvilket 

får dit hjerte til at banke hurtigere, hvilket registreres som stress/angst, igen får 

dig til at trække vejret hurtigere osv. 

Når man skal konfrontere sin undgåelsesadfærd kan det være en hjælp til at 

udholde angsten, at man kort fokuserer på sit åndedræt og trækker vejret ind 

normalt, men ånder langsomt ud mens man siger ordet ”roliiiiiiig” højt til sig selv. 

Efter hver udånding skal du holde en pause på 2-4 sekunder, inden du ånder ind 

igen. 

86


Huskekort med alternative tanker 

87


Identifikation af undgåelsesadfærd 

En central vedligeholdende faktor i PTSD er bestemte måder at handle på, som 

dæmper angsten men på samme tid forhindrer en i at overkomme angsten. Dette 

kaldes undgåelsesadfærd. Når man lider af PTSD består dette ofte af 

automatiserede undgåelsesformer, som man har vænnet sig til og måske betragter 

som en del af sin identitet – ’sådan er jeg’. 

Det kræver mod at ændre noget, der føles rigtigt, og som aktiverer angst, hvis man 

prøver at gøre noget andet. Første skridt er at blive bevidst om, hvad man ”plejer” 

at gøre for at håndtere sine angstproblemer. 

Undgåelse som er typisk for traumeoverlevere: 

• Du undgår at tænke på traumet 

• Du undgår at mærke dine egne kropsfornemmelser 

• Du undgår at mærke følelser, der minder dig om traumet 

• Du undgår at tale om traumet 

• Du undgår situationer, der minder dig om traumet 

• Du retter din opmærksomhed mod smerterne for at undgå at forholde dig til 

traumet 

• Du undgår at betro dig til andre mennesker 

• Du undgår at beskæftige dig med, hvad der skal ske i fremtiden 

• Du undgår aktiviteter, som du tidligere værdsatte 

Hvad undgår jeg? 

• 

• 

• 

• 

• 

88


Identifikation af sikkerhedsadfærd 

En anden handleform er sikkerhedsadfærd, som består af de strategier, man 

automatisk tager i brug i angstprovokerende situationer. Formålet med 

sikkerhedsadfærden er at øge sin tryghed ved at forhindre noget man frygter. Også 

her er der ofte tale om handlemåder, man ”bare har vænnet sig til”. 

Sikkerhedsadfærd som er typisk for traumeoverlevere: 

• Du bevæger dig kun ud i bestemte situationer, hvis din ægtefælle eller en 

anden kendt person er med 

• Du medbringer mobiltelefon i tilfælde af, at der skulle opstå fare 

• Du tager beroligende medicin så snart du kan mærke tegn på kommende 

angst 

• Du er overopmærksom på ting, der minder dig om traumet 

• Du kigger bagud for at tjekke om der er nogen efter dig 

• Du registrerer alle former for kropslige ændringer 

Hvad gør jeg? 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

89


Identifikation af udløsende trigger stimuli 

Hvilke signaler mærker du inden et angstanfald? Ar kende egne advarselssignaler 

og blive klar over hvad der udløser angsten, kan give en vis kontrol. Det er ikke 

altid nemt at få øje på sammenhængen. Er det bestemte lyde, lugte, tanker, 

følelser, kropsfornemmelser, bevægelser, smagsindtryk? Er der reel fare, når du 

oplever angst i dag? Hvilke alternative, hensigtsmæssige handlemåder kan tages i 

brug? 

Dag og 

tid 

Eksempel: 

Onsdag 

den 24/10 

kl. 13.45 

Situation Specifik 

Går på 

gaden og 

ser en 

mand i 

uniform 

udløser 

Sammenhæng 

med 

traumeoplevelse 

Uniformen Ubehagelige 

fangevogtere bar 

uniforme 

erindringer om 

traumet dukker op 

Følelsesmæssige 

reaktioner 

Angst, anspændthed, 

uro, vrede 

Adfærd 

Vender 

om og 

går hjem 

og ligger 

sig i 

sengen 

90


Lyt til den traumatiske hændelse 

Vi har optaget eksponeringssessionen, hvor du fortæller om en traumatisk 

oplevelse. Du skal lytte til båndet hver dag under trygge omstændigheder. Hvis du 

tidligere har lært beroligende/følelsesregulerende teknikker, kan du bruge disse 

øvelser til at regulere dit angstniveau både før og efter gennemlytningen af båndet. 

Formålet med at lytte til fortællingen er, at du 1) mærker angsten og lærer at holde 

ud at være i den. Husk at angst ikke kan fortsætte uendeligt. Angst aftager igen. 

Formålet er også at du 2) trænes i håndtere dine traumerelaterede tanker og 

konstaterer, at tanker ikke er farlige. Jo oftere, du hører båndet, des mere vænner 

du dig til den medfølgende angst, og den vil derved nedtones. 

91


Omstrukturering med Kolonneskema 

Situation Tanke Følelse Krop Handling Alternativ 

tanke 

92


Angsthierarki 

Dato: ..................... 

Navn: ...................................................... 

1 

2 

3 

4 

5 

6 

7 

8 

9 

10 

11 

12 

13 

14 

15 

93


Angstintensitet 

5 10 15 20 25 30 35 40 45 

Tid i minutter 

94


At opsøge det undgåede 

Formålet med eksponering in vivo er, at du opdager, at du igen kan foretage dig 

de aktiviteter, som du kunne før traumet og derved genoptage en mere normal 

livsførelse. Formålet er også at finde ud af, at du kan meget af det, som du i dag 

undgår, fordi det skaber overdreven angst. 

Sammen med behandleren er jeg kommet frem til at skulle opsøge: 

• 

• 

• 

• 

• 

Skriv ned i et aktivitetsskema, hvornår eksponeringen skal finde sted og overhold 

aftalen. 

95


Gradvis eksponering 

Mål:________________________________________________ 

Anfør for dette mål: 

aktuel undgåelse (0 - 10) __________ og 

aktuel angstintensitet (0 - 10) _________ og 

aktuel anvendelse af sikkerhedsadfærd (beskriv) ________________ 

________________________________________________________ 

1. 

trin 

2. 

trin 

3. 

trin 

4. 

trin 

5. 

trin 

Startdato Mindste 

varighed af 

eksponering 

Der skal trænes hyppigt på hvert trin til angstniveauet er dalet væsentligt og 

undgåelsesadfærden er betydeligt nedsat. 

Antal gange 

gennemført 

96


Antagelsesregistrering ved adfærdseksperiment 

Hvad lærte jeg? 

Resultat: 

Eksperiment: 

Antagelse/forudsigelse: 

Situation: 

Holdt forudsigelsen stik? 

Hvad skete der? 

Hvad vil du gøre for at 

Hvad tror du sker? 

Hvad vil du gøre? 

Hvor sandsynligt vil det 

teste antagelsen? 

Hvad bygger du din 

ske igen i fremtiden? 

Hvad kan hjælpe dig i 

antagelse på? 

situationen? 

97


Eksponering in vivo 

Øvelserne skal udføres: 

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag 

For- 

middag 

Efter- 

middag 

Aften 

98

Sorg og tab 



o Problemanalyse og kognitiv omstrukturering 


o Værdiarbejde 

□ Hjemmearbejde 

□ Bilag 

o Skrive brev til den savnede 

o værdiarbejde 

99

Tema: Sorg, tab og traume 


Formålet er normalisering af følelser og tanker forbundet med tab og traumer, og 

at øge patientens viden om sorgprocesser. 

Sorg er knyttet til følelsen af tab, og kan være resultat af en traumatisk begivenhed, 

fx krig og ulykke, men tabet kan også være objekttab i form af tab af ejendele og 

tab af sociale og kulturelle relationer, og tab af hjemland. 

For mange patienter vil tab af status, værdighed og omdømme også være relevant 

og medføre en dyb sorg over, at ens liv ikke blev, som man forventede det. Tab, der 

kan medføre den type sorg omfatter også rygter, krænkelse og eksklusion fra 

patientens omgangskreds, eller hvis patienten har været tvunget til at overskride 

sine personlige værdier, alment etiske eller religiøse grænser. Det kan være 

forbundet med skyld og skamfølelse hos patienten, og kan dermed komplicere 

sorgen. 

Sorg ved pludselig død 

Et pludseligt dødsfald kan virke så chokerende, at man har svært ved at acceptere 

det. Man kan bebrejde sig selv for at have gjort for lidt eller noget forkert for at 

gøre det gjorte ugjort. De efterladte kan tro, at det at acceptere traumet og tabet er 

at forråde eller at vanære dem, som døde eller led. 

Intrusive tanker, flashbacks og andre påmindelser om død og ulykke kan finde 

sted, selv om man ikke selv var til stede. Man kan have stærke følelsesmæssige og 

kropslige reaktioner, når man tænker på det øjeblik, da man blev informeret om 

dødsfaldet. Specifikke omstændigheder såsom vejret, måneden, mindedage, 

fødselsdage m.m. kan være nok til at udløse intrusive minder eller flashbacks. Det 

er almindeligt at spekulere over, hvad der skete med den afdøde. Disse billeder kan 

blive en del af ens hukommelse. Nogle gange er man bange for at give slip på disse 

spekulationer og billeder, fordi det så kan føles som at miste den afdøde en gang 

til. 

100

Hvis mennesker dør ved en traumatisk begivenhed, kan de efterladte føle stærk 

overlevelsesskyld. Det ryster ens tro på den retfærdige verden. Man tror, at man 

ikke har ret til at fortsætte med sit liv, hvis de andre ikke kan. Man kan også tro, at 

man ikke har ret til glæde eller selv at leve, fordi de døde ikke kan det. Det er 

yderligere kompliceret at acceptere død, hvis man føler, at man har handlet mod 

sine egne værdier eller har været aktivt involveret i nogens død (i krigshandlinger 

eller under afhøring). Det kan resultere i en kombination af vrede og skyldfølelse. 

Forskel mellem sorgproces, PTSD og depression 

Den psykologiske sorgproces indeholder fokus på den mistede, erindringer om den 

tabte person og ens relation til ham eller hende. Den traumatiserede person har 

samtidig angst og frygt for at truslen gentager sig. Den sørgende person ønsker, at 

den tabte kommer tilbage, mens den traumatiserede fokuserer på ønsket om, at 

det skete ikke var sket og livet var som før. Den traumatiserede er optaget af frygt, 

hjælpeløshed og tanker om trussel. Man skanner omgivelserne for at bekræfte eller 

afvise truslen. 

Depression adskiller sig fra sorg. Sorg er ikke patologisk eller resultat af ens 

personlighed, men en normal reaktion på tab. Ved depression er man optaget af 

generel skyldfølelse eller lavt selvværd, alle aspekter af ens liv ses i et trist 

stemningsleje. Ved sorg er man mere vekslende i sindsstemning. Sorgarbejdet kan 

betragtes som en to-sporet proces (se bilag), hvor vekselvirkningen mellem 

konfrontation med tabet og undgåelse af tabet fører til integration af 

tabsoplevelsen i den efterladtes selvopfattelse. I denne vekselvirkende proces, sker 

en positiv og negativ genvurdering af livsoplevelser, som er relateret til tabet. 

101



Det kulturelle aspekt i forbindelse med sorg inddrages. Er der en kulturel ”rigtig” 

måde at reagere på over for sorg? 

Er der kollektive, kulturelle, åndelige, religiøse, familiemæssige eller individuelle 

måder at forstå tab? 

Analyse og kognitiv omstrukturering af problematiske 

kognitioner 

Formålet med analyse og omstrukturering er, at modificere problematiske 

kognitioner, som blokerer for patientens sorgproces, og at hjælpe til at fokusere på 

de afdødes liv frem for måden, de mistede deres liv på. 

• Overlevelsesskyld: "Jeg har ikke ret til at være glad igen, når ... er død og 

ikke kan være glad." 

• Forvrænget oplevelse af magt: "Jeg kunne have forhindret det, hvis..." 

• Forvrænget oplevelse af ansvar: "Hvis jeg havde gjort..., så ville det ikke 

være sket." 

• Kan ikke acceptere det skete: "Det er ikke sket. Han dukker op på et eller 

andet tidspunkt." 

• Unikhed: "Mit forhold til den afdøde er specielt, og det kan ikke 

sammenlignes med de andres." 

• Forvrængede konsekvenser: "Jeg kan aldrig være lykkelig igen (med nogen 

anden)." 

• Sort/hvid forvrængning: ” Mit liv er forbi." 

Sokratisk dialog 

Behandleren kan udforske patientens forvrængede kognitioner gennem sokratisk 

dialog. 

102

Værdier i relation til den mistede 

Formålet med denne opgave er at skifte fra et ensidigt fokus på en mistet persons 

(traumatiske) død til et nuanceret fokus på, at afdødes liv indeholdt mange 

aspekter og måske påvirkede værdierne i patientens liv. Dette kan skrives på 

tavlen. Patienten bliver mere bevidst om, at kunne sørge parallelt med at man 

lever videre. 

Følgende spørgsmål kan anvendes: 

Hvad værdsatte du hos ham/hende? 

Hvad lærte du af ham/hende? 

Hvad var han/hun god til? 

Hvad har du fået fra ham/hende? 

Hvordan påvirkede han/hun dig? 

Hvis han/hun vidste, hvordan du har det, hvad ville han/hun sige til dig? 

Hvilke ønsker kunne han/hun have for dig og dit liv? 

Hvordan kan både kærlighed til og sorg over personen komme til udtryk? 

Hvordan kan du vise det? 

Hvis du så dig selv gennem hans/hendes øjne nu, hvad ville du så lægge mærke 

til hos dig, som du ville værdsætte? 

Hvordan kunne du bringe det frem, som han/hun værdsætter hos dig? 

103


Skriv et brev til en du savner. Brug evt. følgende hjælpespørgsmål: 

Hvad har det betydet for dig, at han/hun døde? 

Hvilke områder i dit liv er blevet påvirket af hans/hendes død? 

Hvordan har den afdødes død påvirket dit syn på jeres forhold? 

Hvordan har du tilpasset dig til hans/hendes død? 

Er der noget du gerne ville have nået at sige til ham/hende? Hvad ville 

han/hun svare? 

________________________________________________________ 

________________________________________________________ 

________________________________________________________ 

________________________________________________________ 

________________________________________________________ 

________________________________________________________ 

________________________________________________________ 

________________________________________________________ 

________________________________________________________ 

________________________________________________________ 

________________________________________________________ 

________________________________________________________ 

________________________________________________________ 

________________________________________________________ 

________________________________________________________ 

________________________________________________________ 

__________________________________ 

104


Værdier i forhold til den savnede 

Hvad værdsatte du hos ham/hende? 

____________________________________________________ 

____________________________________________________ 

____________________________________________________ 

____________________________________________________ 

____________________ 

Hvad har du lært af ham/hende? 

____________________________________________________ 

____________________________________________________ 

____________________________________________________ 

____________________________________________________ 

____________________ 

Hvad var han/hun god til? 

____________________________________________________ 

____________________________________________________ 

____________________________________________________ 

____________________________________________________ 

____________________ 

Hvad har du fået fra ham/hende? 

____________________________________________________ 

____________________________________________________ 

____________________________________________________ 

____________________________________________________ 

____________________ 

105

Hvordan påvirkede han/hun dig? 

____________________________________________________ 

____________________________________________________ 

____________________________________________________ 

_______________ 

106

Bilag 

Den to-sporede sorgproces 

107

Skyld, skam og selvbebrejdelse 

▫ Psykoedukation 

▫ Interventionsforslag 

o sokratisk dialog 

o Intentionalitet og ansvar 

o Identificering/modificering af negative automatiske tanker og 

kognitive forvrængninger 

o Omstrukturering 

o Regulering af attribution og dikotom tænkning 

▫ Hjemmearbejde 


o Omstrukturering/kolonneskema 

o Tærteteknik på skyld/skam problemstilling 

o Kontinuum teknik på skyld/skam problemstilling 

o Ressourceopbygning 

o Brevskrivning 

108

Skyld, skam og selvbebrejdelse 

Psykoedukation om komplekse følelser 

Formålet med psykoedukation om følelsernes kompleksitet efter traumer, er 

gennem information at normalisere og modificere de følelsesmæssige oplevelser 

patienten sidder med. Formålet er derudover at give patienten mulighed for at 

udtrykke og håndtere såvel komplekse følelser som negative tolkninger af traumets 

betydning. 

Mange mennesker sidder tilbage med skyld og skamfølelser efter 

traumeoplevelser. Følelser som skyld og skam er komplekse følelser, som kan 

dække over krænkelser, ydmygelser, fremmedgørelse, forlegenhed, selvbebrejdelse 

og overtrædelse af kulturelle normer og regler. Disse følelser er pinefulde, de 

kompromitterer patientens selvværd, kan medføre depression og bevirke at den 

enkelte persons handlefrihed begrænses. 

Skam er en social følelse, der under normale omstændigheder fungerer som en 

overlevelsesmekanisme, fordi individ og gruppe overlever bedre, når den enkelte 

tilpasser sig. Sociale måder at få den enkelte til at tilpasse sig fællesskabet, kan 

foregå ved at personen ellers ’skammes’ ud. Skamreaktioner er kropsligt 

forankrede, de er automatiske, ufrivillige og kan foranledige at andre i gruppen 

også føler ubehag. Skamfølelsers fysiske udtryk, fx rødmen, at kigge væk, at bøje 

hovedet, gemme ansigtet og undgå andres blik, kan tiltrække sig mere 

opmærksomhed fra omgivelserne end man ønsker. Når man skammer sig, ønsker 

man, at oplevelsen skal slutte hurtigst muligt og man har som regel lyst til at 

gemme sig langt væk. Ved traumerelateret skam, hvor man har oplevet vold, 

trusler og devaluering fra andre, opleves skammen ofte som en følelse af 

kærlighedstab. Man kan få en følelse af at være uren, uværdig og umenneskelig. 

Skam udtrykkes i den måde man tænker om sig selv. Skamfølelser udtrykkes ofte 

som at man føler sig ’akavet’, ’forvirret’ og som ’et ønske om at forsvinde’. Den 

skamfulde har ofte fantasier om at tage livet af sig selv eller ønsker om at dø. 

109

Skyldfølelsers fysiske udtryk er vanskeligere at genkende, da de kommer mere 

subtilt til udtryk som introverthed, selvdestruktion og en følelse af uværdighed hos 

personen. Nogle traumeoverlevere er plaget af intens overlevelsesskyld, alene af 

den grund at de overlevede nogle hændelser, hvor andre døde. For netop at 

overleve kan mennesket have været nødsaget til at handle imod sit etiske, religiøse 

eller moralske kodeks og/eller kan have været nødsaget til at ydmyge, forråde eller 

overlade andre til lidelse. Erkendelse af og konfrontation med personlig skyld kan 

skabe en psykologisk krise hos patienten. 

Skyld- og skamfølelser knytter sig til den enkeltes selvværdsfølelse, som blandt 

andet hænger sammen med, hvor godt man lever op til sin sociale gruppes idealer. 

I alle kulturer, samfund og familier er der standarder, regler, krav og idealer som 

internaliseres i det enkelte menneske. Den enkelte forsøger således at holde sig 

indenfor bestemte moralske grænser for at opretholde værdigheden og ikke at tabe 

ansigt overfor de andre mennesker i det kollektiv, man er en del af. Lever man ikke 

op til dem, opleves det som fejl og mangler ved selvet og kan give skyld-, 

skamfølelse og selvbebrejdelse. 

110



Behandleren kan normalisere patienters stærke skyld- eller skamfølelser ved at 

psykoedukere om disse følelser og deres årsager. Man kan sætte patientens 

oplevelse i perspektiv ved at tale om hvilke kulturelle værdier/holdninger, der kan 

medvirke til at forstærke patientens oplevelse og skelne disse fra patientens egne 

værdier/holdninger. 

Sokratisk udspørgen 

Behandleren kan åbne patientens lukkede, problemopretholdende tænkemåde ved 

at stille udforskende, forandrende spørgsmål som genererer løsninger, patienten 

ikke har overvejet. 

- Lad os tænke over det. Er du enig med ham I at du er… 

- Kan folk alligevel betragte sig som… selvom de ikke har…? 

- På hvilken måde kan de gøre det? 

- Hvis du hørte om en mand/kvinde, der havde været udsat for dette, hvad 

ville du så tænke om ham/hende? 

- Hvad ville du sige, hvis en ven/veninde fortalte dig om at han/hun havde 

været igennem en lignende oplevelse? 

- Hvilke følelser tror du, han/hun ville have? 

- Ville han/hun have grund til at være skamfuld? 

- Synes du han/hun er skyldig? 

- Hvad ville du gøre for eller råde din ven/veninde til? 

- Hvordan kunne du hjælpe ham/hende til at acceptere det skete og tilgive sig 

selv? 

- Hvad ville der ske, hvis andre tænkte sådan om dig? 

- Forestil dig, at vigtige andre sender disse tanker til dig 

111

Kognitiv omstrukturering ved skam og skyld 

Patienten beskriver en konkret situation, hjælpes til at få øje på og begrænse de 

forvrængede tanker (under de patologiske følelser/den dysfunktionelle adfærd) og 

opfordres til at finde alternative tanker. Der kan anvendes en diamant eller et 

kolonneskema. 

Tankerne bag skyld- og skamfølelserne kan udfordres: 

Er vurderingsgrundlaget korrekt? 

Hvad bygger du din antagelse på? 

Hvad taler for og imod antagelsen? 

Kunne der være andre måder at opfatte situationen på? 

Hvad ville en anden person tænke i den samme situation? 

Hvor overbevist er du om, at din antagelse er rigtig? 

(tærteteknik) 

Kunne det tænkes, at andre omstændigheder ved traumet også har en 

del af ansvaret? 

Er …… ensbetydende med ……? Kan der sættes lighedstegn mellem de to 

ting? 

Hvordan ville du rådgive en anden i en lignende situation? 

I ”resultat” kolonnen skrives patientens følelsestilstand og evt. patientens 

kropsfornemmelser og adfærd – efter man har udfyldt skemaet. 

112

Modificering af fejlattribution og dikotom tænkning 

(se illustrationer i arbejdsudgave under hjemmearbejde) 

• Tænk på en situation, hvor du føler skyld og/eller skam og påtager dig 

ansvar for hele situationen 

• Inddel cirklen i trekanter svarende til en mere realistisk fordeling af 

skyld/ansvar 

• Hvordan føles det? 

0 50 

• Vælg en situation, hvor du placerer dig selv i den ene eller anden ende af skalaen 

(Eks.: 0 svarer til 0 % skyldig og 100 svarer til 100 % skyldig) 

• Vælg en mere realistisk placering på skalaen 

• Hvordan føles det? 

Ressourceopbygning 

Ressourceopbygning handler om at genfinde ressourcerne hos sig selv, som en 

støtte til at stabilisere belastende emotionelle tilstande. Målet er at identificere 

begivenheder, minder, forestillinger og adfærd, der er forbundet med 

velfungerende coping strategier og mere hensigtsmæssige emotionelle erfaringer. 

Patienten hjælpes til at finde egne løsningsmuligheder. 

113 

100

• Mestrings ressourcer – at tage omsorg for sig selv 

Beskriv hvordan du klarer overvældende skyld/skamfølelser? 

Hvad hjælper dig igennem det? 

• Relationelle ressourcer – positive rollemodeller/ 

omsorgspersoner 

Hvordan overlever andre, som har været igennem noget lignende? 

Beskriv de mennesker/forbilleder som direkte hjælper dig, eller som det 

indirekte hjælper dig at tænke på, når disse følelser bliver belastende? 

• Symbolske ressourcer – politiske eller religiøse overbevisninger, 

musik 

Hvad siger din religion om fejltagelser, ansvar og skyld? 

Hvilken betydning kan dit politiske engagement få for andre mennesker i 

fremtiden? 

Beskriv din erfaring med at bruge musik som noget opbyggeligt? 

Adfærdsaktivering i forhold til egenomsorg 

Da mange traumatiserede med stærk skyld/skamfølelse ofte mister evnen til at 

pleje og/eller give sig selv behagelige oplevelser, er formålet med denne opgave at 

skabe kontrast dertil. Med positivlisten (se bilag under afsnittet om Depression og 

angst) som inspiration kan patienten genoptage det at nyde dejlige oplevelser. 

114


Den kognitive Diamant 

Situation: ________________________________________________ 

Beskriv dine tanker, følelser, kropsfornemmelser og handlinger 

Tegning: Jakob Kramer 

115


Formålet er at blive bevidst om forbindelsen mellem tanker, følelser, krop og adfærd – og at modificere negative automatiske 

tanker med mere nuancerede, selvstøttende og realistiske tanker. 


116


117


0 % 50 % 100 % 

118


Adfærdsaktivering i forhold til egenomsorg 

Formålet med hjemmearbejdet er igen at nyde dejlige oplevelser. 

• Gør noget dejligt for dig selv hver dag (tag bad, læs eller se dit yndlings tv-program, 

noget, som du plejede at nyde). Brug evt. positivlisten som inspiration 

• Hvordan var det at gøre noget dejligt for dig selv? Hvilke positive følelser vakte det? 

119


Få fokus på egne ressourcer og opnå større selvtillid 

Nedskriv dine tanker om nedenstående spørgsmål på et stykke papir. Formålet er at styrke 

dit fokus på dine ressourcer, at få kontakt med dine gode sider og opnå selvtillid. 

Spørgsmål til at identificere ressourcer 

1) Hvad kan jeg godt lide ved mig selv? Hvilke positive personlige egenskaber har jeg? 

2) Hvad har jeg opnået i mit liv? 

3) Hvilke udfordringer har jeg klaret? 

4) Hvilke evner og talenter har jeg? Hvad er jeg rimelig god til? 

5) Hvad kan andre lide hos mig? 

6) Hvilke egenskaber sætter jeg pris på hos andre? Har jeg selv noget af dette? 

7) Er der egenskaber hos andre, som irriterer mig – og som jeg ikke har? 

8) Hvad mener personer, der kender mig godt, er mine positive sider? 

9) Hvilke følelser har det vakt i mig at besvare disse spørgsmål? 

10) Hvilke tanker om mig selv har disse spørgsmål fremkaldt? 

11) Hvordan har jeg det i kroppen nu? 

12) Hvad får jeg lyst til at gøre? 

120


Brevskrivning 

Skriv et brev til den person, du har skyld- og/eller skamfølelser overfor. Fortæl om dine 

tanker, følelser og bekymringer til vedkommende. Brevet har en symbolsk værdi og skal 

ikke sendes. Du kan også skrive til en forsvundet, savnet eller afdød person. 

Brug følgende som hjælp til at komme i gang: 

• Tænk på den person du føler skyld/skam overfor, og forestil dig, at personen åbner 

dit brev og skal læse det, du nu skriver. 

• Beskriv kort overfor personen, hvad det er for en situation, du føler skyld/skam 

omkring. 

• Hvad har du brug for at sige til personen, for at afslutte disse følelser af 

skyld/skam/selvbebrejdelse? Skriv det. 

• Vær omhyggelig med at beskrive alt, hvad du tænker og føler. Måske er der sorg? 

Måske er der vrede? 

• Afslut brevet med at udtrykke, hvilke tanker og følelser det gav dig at skrive brevet? 

121

Advarselssignaler og 

tilbagefaldsforebyggelse 




o Tilbagefaldsforebyggelse 

o Evaluering og revidering af caseformulering 

o Stress- og sårbarhedsmodellen 


o At få fokus på opnåede mål, nyerhvervede strategier til at håndtere 

problemsituationer og sårbarhedsfaktorer 

o At reflektere over ens tidlige advarselssignaler 

o Tilbagefaldsforebyggelse og identifikation af problemområder, der stadig 

skal arbejdes med 

122

Tema: Advarselssignaler og 



Det er velkendt, at sandsynligheden for tilbagefald stiger i stressende situationer eller efter 

afsluttet behandling, og behandlingen omfatter derfor også, at forberede til sådanne 

situationer. 

Når man er traumatiseret og har eller har haft en depression, er man mere sårbar overfor 

udviklingen af PTSD og depression igen. Derfor er arbejdet med advarselssignaler og 

tilbagefaldsforebyggelse vigtigt, for jo mere man ved om tidlige advarselssignaler, desto 

hurtigere kan man opfange det, hvis man er på vej i den gale retning. Desuden er det 

vigtigt at informere om, at der stadig er angst- og depressionssymptomer, og at man ikke 

nødvendigvis er rask nu, men at dette behandlingstilbud er kommet til sin afslutning. 

Nogle kan være glade for at afslutte terapien, mens andre kan være ængstelige og måske 

endda vrede. Man kan også være ambivalent og have svært ved at undvære kontakten til 

behandlerne. 

Advarselssignaler 

Advarselssignaler er de symptomer eller ændringer, som var de tidlige tegn på 

sygdommens indtrængen. Det er ofte signaler af fysisk eller adfærdsmæssig karakter, hvor 

der sker en ændring i den normale reaktionsform. De fysiske advarselssignaler kan fx være 

uro, nedsat energi, appetitændring og søvnbesvær. De adfærdsmæssige advarselstegn kan 

fx være indelukkethed, afslag på invitationer, at holde op med at tage telefonen, og at 

drikke alkohol. 

Tilbagefaldsforebyggelse 

1. At registrere egne symptomer og tidlige advarselstegn 

2. At belyse klart, hvilke metoder og teknikker, der har vist sig nyttige i terapien 

3. At identificere fremtidige høj-risikosituationer, stressfaktorer og egen sårbarhed 

4. At lægge en plan for anvendelsen af de metoder og teknikker, som patienten finder 

mest brugbare 

123

Håndtering af tilbagefald 

Tilbagefald håndteres bedst proaktivt. At være bevidst om egen sårbarhed, stressfaktorer, 

og ved at kunne genkende begyndende symptomer eller advarselssignaler, som fx 

tiltagende undgåelse eller tristhed. Kendskab til høj-risikosituationer er også med til at 

forebygge tilbagefald, da man så kan iværksætte de nye indlærte strategier fra 

behandlingen i situationen. 

Patientens tænkning om tilbagefald spiller også en rolle med hensyn til 

håndteringsstrategier. Hvis man fx ser et tilbagefald som en katastrofe, kan det være med 

til at forværre angsten og gøre en mere sårbar. 

Tilbagefaldet kan også anvendes som en advarsel om aktuelt følelsesmæssige belastende 

faktorer i tilværelsen, som patienten måske skal ændre. 

124



Behandleren skal være opmærksom på, at afslutning af terapiforløbet kan være svært for 

patienten, som måske tænker, at han/hun stadig har det dårligt og ikke kan magte at klare 

problemerne alene. Derfor er det vigtigt at orientere om, at der stadig er symptomer 

tilstede, og at patienten ikke er rask endnu, men at han/hun har lært nye strategier under 

behandlingen, som patienten opfordres til fortsat at anvende. 

Sokratisk dialog 

I den afsluttende fase fokuseres på de opnåede resultater set i forhold til målsætningen. En 

del patienter anvender dog deres symptomniveau som indikator for, hvor langt de er nået i 

behandlingen. Ved hjælp af sokratisk dialog kan forvrængningen identificeres. 

Følgende eksempel kan være til hjælp: 

Patient: ”jeg er stadig angst, så jeg kan stadig ikke noget” 

Terapeut: ”er det muligt at være angst og kunne udføre noget på samme tid?” 

Patient: ”Nej, det tror jeg ikke” 

Terapeut: ” Når en skuespiller siger, at han er nervøs når han går på scenen, er det så det 

samme som, at han ikke kan udføre sin rolle?” 

Patient: ”Nej, ikke hvis han kan gennemføre sin rolle” 

Terapeut: ”Kan du gennemføre, hvad du sætter dig for, selv om du bliver angst?” 


Det er vigtigt at undersøge patientens oplevelse af at afslutte forløbet og lytte til tankerne 

derom. 

Behandleren og patienten kan drøfte, hvilke fremskridt, der er gjort, og hvilke problemer, 

patienten har brug for at arbejde videre med. Patienten vurderer sammen med 

behandleren, hvilke metoder og teknikker han/hun har profiteret af. Det er vigtigt, at 

pointere, at patienten skal bruge de nyerhvervede metoder og teknikker også efter 

terapiens afslutning. For at styrke patientens oplevelse af fremskridt og egen andel i 

125

ehandleren anerkendes patienten for at have fuldført terapiforløbet og bedringen 

tilskrives patientens egen indsats. Dette kan motivere patienten til fortsat at bruge de 

nyerhvervede metoder og teknikker. Følgende spørgsmål kan være til hjælp: 

Hvad kan du nu, som du ikke kunne før? 

Hvilke metoder, som du har lært, anvender du? 

Hvilke problemområder vil du arbejde videre med? 

Hvilke metoder vil du bruge? 

Hvilke høj-risikosituationer kan fremprovokere tilbagefald? 

Hvordan vil du kunne tackle et tilbagefald? 

Det er en god idé at udarbejde en plan for særlige høj-risikosituationer. Planen kan evt. 

indeholde en kombination af problemløsning og håndtering af uhensigtsmæssige tanker og 

antagelser samt implementering af huskekort eller beskyttende aktiviteter i dagligdagen 

såsom motion, samvær med andre m.m. 

Caseformulering 

Den udarbejdede caseformulering evalueres og revideres i samarbejde med patienten 

Stress-sårbarhedsmodellen 

Det understreges, hvorfor patienten vedvarende skal være opmærksom på de 

vedligeholdende faktorer, således at nye strategier bliver vedligeholdt. 

126


Overvej/skriv hvad du har opnået i behandlingen, og hvilke metoder/teknikker der er 

bedst egnede til at håndtere tilbagefald. Evt. med udgangspunkt i bilag. 

Resultater: 

______________________________________________________________ 

______________________________________________________________ 

______________________________________________________________ 

______________________________________________________________ 

Det har jeg gjort for at skabe de ændringer, der er sket: 

______________________________________________________________ 

______________________________________________________________ 

______________________________________________________________ 

Mine sårbarhedsfaktorer: 

______________________________________________________________ 

______________________________________________________________ 

______________________________________________________________ 

Hvad har jeg lært om mig selv: 

______________________________________________________________ 

______________________________________________________________ 

______________________________________________________________ 

De metoder og teknikker som hjælper mig: 

______________________________________________________________ 

______________________________________________________________ 

______________________________________________________________ 

127

Det vil jeg gøre for fortsat at anvende de metoder og teknikker jeg har lært: 

______________________________________________________________ 

______________________________________________________________ 

______________________________________________________________ 

Hvad jeg kan gøre for at leve så normalt et liv som muligt: 

______________________________________________________________ 

______________________________________________________________ 

______________________________________________________________ 

De ressourcepersoner jeg kan inddrage er: 

______________________________________________________________ 

______________________________________________________________ 

______________________________________________________________ 

Aktiviteter der forbedrer mit humør er: 

______________________________________________________________ 

______________________________________________________________ 

______________________________________________________________ 

Hvad jeg vil fortælle mig selv, hvis jeg får det sådan: 

______________________________________________________________ 

______________________________________________________________ 

______________________________________________________________ 

I nedenstående situationer er det især væsentligt at anvende de tillærte teknikker og 

metoder: 

______________________________________________________________ 

______________________________________________________________ 

______________________________________________________________ 

128


Sæt kryds ved de advarselssignaler, som du kender fra dig selv: 

□ Jeg var stresset 

□ Jeg følte mig trist 

□ Jeg syntes fremtiden var håbløs 

□ Jeg have ingen appetit 

□ Jeg vågnede flere gange om natten og kunne ikke falde i søvn igen 

□ Jeg følte træthed hele dagen 

□ Jeg havde smerter i hele kroppen 

□ Jeg troede, at jeg var ved at bliver fysisk syg 

□ Jeg havde svært ved at koncentrere mig 

□ Jeg kunne ikke se tv eller læse 

□ Jeg havde ikke lyst til at være sammen med andre mennesker 

□ Jeg holdt op med at tager telefonen 

□ Jeg følte mig værdiløs 

□ Jeg var ligeglad med hvordan jeg så ud 

□ Jeg tænkte hele tiden de samme tanker 

□ Jeg havde svært ved at huske 

□ Jeg troede at alting var min skyld 

□ Jeg drak mere alkohol end jeg plejer 

□ Jeg havde ikke lyst til at leve 

□ Jeg havde ingen energi 

□ Jeg følte indre uro 

129

Metoder anvendt til patient:_____________________________________ 

Metode 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 

Problem og målsætningsliste 

Livsforløb 

Opmærksomhedsskifte 

Åndedrætsøvelse 

Mindfulness øvelse 

Psykoedukation: Traumereaktioner 

Psykoedukation: Depression 

Psykoedukation: Negativ automatisk 

tænkning og tankeforvrængning 

Psykoedukation: Leveregler 

Psykoedukation: Kognitiv triade 

Psykoedukation: Kontrol, tillid og 

relationer 

Psykoedukation: Angst og eksponering 

Psykoedukation Sorg 

Psykoedukation Skyld, skam, 

selvbebrejdelse 

Psykoedukation: Advarselssignaler og 


Sokratisk spørgeteknik 

Diamanten 

Kolonneskema uden alternativ 

tænkning 

Kolonneskema med alternativ 

tænkning 

Tærte/Kontinuumteknik 

130

Caseformulering PTSD 

Caseformulering depression 

Aktivitets- og humør registrering 

Adfærdseksperiment 

Social færdighedstræning 

Huskekort 

Identificering af 

sikkerhedsadfærd/Undgåelsesadfærd 

Identificering af triggerstimuli 

Visualiseret eksponering 

In vivo eksponering 

Antagelsesregistrering ved 

adfærdseksperiment 

Sorgarbejde 

Ressourceopbygning 

Advarselssignaler 


Akut krisesamtale 

Ingen metoder anvendt 

Hjemmearbejde udleveret 

131

Litteraturliste 

Alberdi, F., Nørregaard, C., Kastrup, M, Kristensen, M. (2002): Transkulturel Psykiatri. 

Hans Reitzels Forlag, København. 

APA American Psychiatric Association (1994): Diagnostic and Statistical Manual of 

Mental Disorders, 4th edition. Washington DC. American Psychiatric Association. 

Arenas, A. G. (1997): Interkulturel psykologi. Hans Reitzels Forlag, København. 

Basoglu, M. (2007). “Effects of live exposure on symptoms of posttraumatic stress 

disorder: The role of reduces behavioural avoidance in improvement”. I Behavior 

Research and Therapy. Vol. 45, No 10. 

Basoglu, M, Livonaou, M., Cronbaric, C, Franciskovic, T., Suljic, E, Duric, D & Vranesic, M 

(2005b). “Psychiatric and cognitive effects of war in former Yugoslavia. Association 

of lack of redress for trauma and posttraumatic stress reactions”. I The Journal of the 

American Medical Association, vol. 294, No 5. 

Basoglu, M., Ekblad, S., Bäärnhilm, S. & Livanou, M. (2004): “Cognitive-behavioural 

treatment of tortured asylum seekers: a case study”. I Anxiety Disorders 18. 

Basoglu, M., Mineka, M.; Paker, M.; Akter, T.; Livanou, M. & Gök, S. (1997). “Psychological 

preparedness for trauma as a protective factor in survivors of torture”, Psychological 

Medicine, 27. 

Basoglu, M., Mineka, S. (1992). “Uncontrollable and unpredictable stress in torture”. I 

Basoglu, Metin (ed.) Torture and its consequences. Cambridge: Cambridge University 

Press. 

Beck, Judith (2008): Kognitiv terapi – teori, udøvelse og refleksion. Akademisk Forlag. 

Danmark. 

Berliner, P., Ianev, P. (2006). ”Evidens, praksis og forandring – en undersøgelse af Røde 

Kors’ psykoedukation for traumatiserede flygtningefamilier”. Nordiske Udkast 1. 

Bisson, J. & Andrews, M. (2009): Psychological Treatment of Posttraumatic Stress 

Disorder (PTSD) (Review). Cochrane Database of Systematic Reviews 2009. 

Ehlers, A. & Clark, D.M. (2000): A Cognitive Model of Posttraumatic Stress Disorder. 

Behaviour Research and Therapy no. 38, 319-345 

Encyclopedia of Mental Disorders: 

http://translate.google.dk/translate?hl=da&sl=en&u=http://www.minddisorders.com/De 

l-Fi/Exposure- 

132

treatment.html&sa=X&oi=translate&resnum=10&ct=result&prev=/search%3Fq%3Dsituat 

ional%2Bexposure%2Bin%2Bvivo%26hl%3Dda 

Foa, E.B., Rothbaum, B.O.(1996). Cognitive-Behavioral Therapy for Posttraumatic Stress 

Disorder. I Van der Kolk, B. A., MacFarlane, A. C., Weisaeth, L. (eds.). Traumatic Stress. 

The Effects of Overwhelming Experience on Mind, Body and Society. New York. The 

Guilford Press 

Foa, E., Hembree, E. A., Rothbaum, B.O. (2007): Prolonged Exposure Therapy for PTSD. 

Oxford University Press. New York. 

Folette, V.P., Kathleen M. & Pearseon, A.N. (2006): Mindfulness and Trauma: 

Implications for Treatment. I: Journal of Rational-Emotive & Cognitive-Behaviour 

Therapy, Vol. 24, No. 1. 

From, F. (1953): Om oplevelsen af andres adfærd. København 

Grey, N. & Young, K. (2008). Cognitive Behaviour Therapy with Refugees and Asylum 

Seekers Experiencing Traumatic Stress Symptoms. Behavioural and Cognitive 

Psychotherapy, 36, 3-19. 

Grinberg, L. &Grinberg, R. (1996): Psychoanalytic perspectives on migration and exile. 

Yale University. New Haven. 

van der Veer, G. (1995): Rådgivning og terapi med flygtninge. Hans Reitzels Forlag, 

København. 

Herman, J. L. (1997) Trauma and Recovery: The aftermath of violence – from domestic 

abuse to political terror. New York. Basic Books. 

Herman, J. L. (1995). “Complex PTSD – A syndrome of survivors of prolonged and 

repeated trauma”. I Psychotraumatology – key papers and core concepts in posttraumatic 

stress. New York: Plenum Press. 

Herman, J. L. (1992): “Complex PTSD: “A syndrome in survivors of prolonged and 

repeated trauma”. Fra Journal of Traumatic Stress, vol. 5. 

Hougaard, Esben (2006): Kognitiv behandling af panikangst og socialfobi. Dansk 

Psykologisk Forlag. DK. 

Hougaard, E., Falk, T. & Rosenberg, N. (2002): Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser. I: 

Hougaard, E., Rosenberg, R. & Nielsen, T. (red.): Angst og angstbehandling. Hans Reitzels 

Forlag, København. 

Hougaard, E.; Rosenberg, R. & Nielsen, T. (red. 2001): Angst og angstbehandling. Hans 

Reitzels Forlag. København. 

133

Igreja, V., Kleijn, W.C., Schreuder, Bas J. N., Van Dijk & Verschuur, M. Testimony method 

to ameliorate post-traumatic stress symptoms. Community-based intervention study with 

Mozambican civilwar survivors. I: British Journal of Psychiatry (2004), 18 4 , 2 51 - 2 57. 

Iversen, Thomas (2007): Kognitiv Terapi – stress og traumer. Hans Reitzels forlag. DK. 

Janoff-Bulman, R. (1992). Shattered Assumptions. Towards a New Psychology of 

Trauma. The Free Press. New York. 

Jørgensen, U. & Mathiasen, S.S. (red.) (1998). At overleve vold – om traumatisering, 

mestring og behandling. Klim. Århus. 

Kabat-Zinn, Jon (1990): Full Catastrophe Living. Dell Publishing. NY. 

Kazarian, S. S. & Evans, D. R. (Ed.) (1998): Cultural Clinical Psychology: Theory, 

Research, and Practice. Oxford University Press, New York. 

Knaevelsrud, C., Wagner, B., Karl, A. & Mueller, J. (2007): New treatment approaches: 

Integrating new media in the treatment of war and torture victims. I: Torture Volume 17, 

no: 2. 

Leeds, A. M. (2006): Criteria for assuring appropriate clinical use and avoiding misuse of 

Resource Development & Installation when treating complex posttraumatic stress 

syndromes. I: EMDR International Association Annual Conference September 8, 2006. 

Revised 8/30/06 

Mace, C. (2007): Mindfulness in Pschotherapy: an introduction. I: Advances in Psychiatric 

Treatment 13: 147-154. 

Neuner, F, Schauer, M, Elbert, T. (2005): Narrative exposure therapy: A short term 

intervention for traumatic stress disorder after war, terror or torture. Cambridge: Hogrefe 

& Huber Publishers.m 

NICE (2005). “Clinical Guideline 26 – posttraumatic stress disorder (PTSD): the 

management of PTSD in adults and children in primary and secondary care”. The National 

Institute for Clinical Excellence. www.nice.org.uk 

Mørch, M. M. & Rosenberg, N. K. (2006): Kognitiv terapi - modeller og metoder. Hans 

Reitzels Forlag. København 

O’Connor, M. (2006). ”Sorg som en to-sporet proces”, Omsorg, 1 

Paunovic, N. & Öst, L-G (2001). “Cognitive-behaviour therapy vs. exposure therapy in the 

treatment of PTSD in refugees”. Behaviour Research and Therapy, 39. 

Rando, T.A. (1993). Treatment of Complicated Mourning. Research Press, Campaign, IL, 

p.27-28. 

Rohr, E. (2002): Migrants and refugees in therapy. Berlins Universitet. Berlin. 

134

Rothschild, B. (2004): Kroppen husker. Om krop og psyke i traumebehandling. Klims 

forlag. 

Schauer, M., Neuner, F., Elbert, T.(2005): Narrative Exposure Therapy. A short-Term 

Intervention for Traumatic Stress Disorders after War, Terror, or torture. Hogrefe & 

Huber Publishers. Tyskland. 

Segal, Zindel V; Williams, J. Mark G. & Teasdale, John D. (2002): Mindfulness-Based 

Cognitive Therapy for Depression. The Guilford Press. NY. 

Shear, K.; Frank, E., Houck, P.R. & Reynolds, C.F. (2005). Treatment of Complicated 

Grief. A Randomized Controlled Trial. The Journal of the American Medical Association. 

293: 2601-2608. 

Stroebe, M. & Schut, H. (1999): The dual process model of coping with bereavement: 

Rationale and description. Death Studies, Apr; (3): 197-224. 

Taylor, S. (2006): Clinician’s Guide to PTSD – A Cognitive-Behavioral Approach. The 

Guilford Press USA. 

Triandis, H. C. (1995): Individualism and Collectivism. Westwell Press. San Francisco. 

Van der Kolk, B. A., MacFarlane, A. C., Weisaeth, L. (eds.) (1996). Traumatic Stress. The 

Effects of Overwhelming Experience on Mind, Body and Society. New York. The Guilford 

Press 

Wilson, J.P., Friedman, M.J. & Lindy, J.D. (2004). Treating Psychological Trauma & 

PTSD. The Guildford Press. New York. 

http://www.psykologiskajour.dk/dokumenter/mindfulness.doc 

135

Hjemmearbejde - Region Hovedstadens Psykiatri

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?