Læs hele dommen

More documents

Recommendations

Info

Anbringender - 6 - A har yderligere anført, at skattemyndighederne selv har lagt skønsmandens ansættelse af pantebrevets kurs til grund i en række sager om opgørelsen af den skattepligtige ejendoms- avance i forbindelse med hans og andre kommanditisters afståelse af deres andele i K/S Skovplan Give III for indkomståret 1997. Skattemyndighederne har i sagerne udtalt, at pantebrevet skal kursansættes, og myndighederne har direkte henvist til skønsmandens ansættelse af pantebrevets kurs. Det kan derfor konstateres, at det er Skatteministeriets egen opfattelse, at man i forbindelse med opgørelsen af kommanditisternes avance ved salg af anparter skal anvende kurs 35 i forhold til pantebrevet. Den direkte anvendelse af skønsmandens kursansæt- telse i avancesagerne støtter, at skønsmandens ansættelse også skal anvendes i sagerne om opgørelse af afskrivningsgrundlaget. Skatteministeriet har heroverfor anført, at opgørelsen af avancerne efter ejendomsavancebe- skatningsloven i forbindelse med kommanditisternes afhændelse af anparterne i 1997 ikke er af betydning for opgørelsen af fradragsgrundlaget efter ligningslovens § 8 K, stk. 2, for ind- komståret 1993. Der er tale om to forskellige lovgivninger med forskellige beregningsmåder, som ikke kan sammenlignes. Højesterets begrundelse og resultat Som anført af landsretten følger det af ordlyden af og forarbejderne til ligningslovens § 8 K, stk. 2, at fradragsretten for udgifter til plantning af juletræer og pyntegrønt alene vedrører udgifter forbundet med indkøb og plantning af træerne. Udgifter til etablering af et investerings- projekt som det foreliggende og til dets finansiering er således ikke fradragsberettiget i medfør af bestemmelsen. Kommanditanparterne i K/S Skovplan Give III er udbudt som et på forhånd fastlagt investe- ringsprojekt. Vilkårene har ikke været undergivet forhandling mellem udbyder og investorerne, og parterne har ikke haft modstående interesser vedrørende fastsættelsen af, hvor stor en del af den samlede betaling der henføres til vederlag for beplantning. Skønsmændene har vurderet den kontante markedsværdi af beplantningen af kommanditselskabets ejendom til 640.000 kr. med tillæg af 189.000 kr. til garantiomkostninger, avance og andre omkostninger, i alt 829.000 kr.
- 7 - På denne baggrund finder Højesteret, at investorernes betaling af 2.830.000 kr. i henhold til beplantnings- og vedligeholdelsesaftalen – berigtiget som en del af pantebrevet på 3.785.000 kr. forrentet med 10 % om året i 8 år – ikke alene er betaling for beplantning, men i væsentlig grad må anses som vederlag for den overordnede strukturering og tilrettelæggelse af investeringsprojektet. Højesteret tiltræder derfor, at skattemyndighederne har været berettiget til at tilsidesætte A’s ansættelse af værdien af udgiften til beplantning – svarende til udbyderens ansættelse af værdien – og ansætte denne efter et samlet, rimeligt skøn. Efter skønsmændenes besvarelse af spørgsmål 11 a lægger Højesteret til grund, at der ikke er plantet flere træer end de aftalte 180.000 på de arealer, der tilhørte kommanditselskabet. Skattemyndighederne fastsatte ved sit skøn beplantningsudgiften på grundlag af indhentede oplysninger om beplantningsværdier til 879.408 kr. med et tillæg på 50 %, i alt 1.319.111 kr. Det forhold, at pantebrevet er ansat til kurs 35 ved As salg af kommanditanparten i 1997, kan ikke tillægges betydning ved ansættelsen af den udgift til beplantning, der kan anvendes som fradragsgrundlag efter ligningslovens § 8 K, stk. 2. Det bemærkes herved, at opgørelse af avance ved salg af en anpart i investeringsprojektet – som omfatter hæftelse for pantebrevet – ikke er sammenlignelig med den skønnede ansættelse af anskaffelsesværdien af selve beplantningen, et skøn hvis rimelighed er bekræftet ved det foretagne syn og skøn. Den skønsmæssige ansættelse hviler herefter ikke på et forkert grundlag og kan ikke anses for åbenbart urimelig. Højesteret stadfæster derfor <strong>dommen</strong>. Landsrettens dom stadfæstes. Thi kendes for ret: I sagsomkostninger for Højesteret skal A betale 40.000 kr. til Skatteministeriet. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.
Page 1 and 2: Sag 72/2008 (2. afdeling) HØJESTER
Page 3 and 4: - 3 - Etableringsomkostning 640.000
Page 5: - 5 - Kurs Pr. anpart Andel af K/S

Læs hele dommen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?