Fysisk skødesløshed og digital præcision

det derhjemme. Ejendomsmægleren kontakter derefter køber
eller hans rådgiver, så de kan sætte signatur på.”
Tilsvarende satser Arne Madsen på, at købsaftalen inden
for de næste to år også vil være digital.
Væk med anmærkningerne
Når digitaliseringen kommer til at køre optimalt, forventer
Arne Madsen at arbejdsgangene omkring skødets tinglysning
kan nås på en enkelt dag:
”Skødet tinglyses som regel, inden sælgers gamle lån
er aflyst, og derfor tinglyses skødet med anmærkninger,
hvorefter man får besked, når anmærkningerne er slettet.
Når pengene deponeres på overtagelsesdagen, vil de straks
kunne bruges til at indfri lån. Og skødet vil dermed kunne nå
at blive anmærkningsfrit på overtagelsesdagen,” siger han.
Arne Madsen understreger i den forbindelse vigtigheden af
at få ensartede branchekutymer over hele landet og at sikre
en entydig arbejdsfordeling mellem ejendomsmæglere og
banker.
Et andet sted, hvor der kan spares tid, er en forenkling af
refusionsopgørelsen:
”Det ville gøre arbejdsflowet bedre, og vi kunne hurtigere
afslutte sagerne. Hvis man kun har 20 åbne sager i stedet for
60, kan man selvklart fokusere bedre – med andre ord ville
der med al sandsynlighed blive begået færre fejl, og vi kunne
spare på de administrative ressourcer.”
Og det er ingen luksus at spare mandetimer i administrationen,
for ejendomsmæglerne har brug for mere tid til
kundebetjening. Under den aktuelle krise er salgstiderne som
bekendt blevet væsentligt længere, og der skal langt flere
fremvisninger og mere rådgivning til, for at få handlerne på
plads. Ifølge Arne Madsen er det derfor ikke ejendomsmæglerne,
der i første omgang får glæde af de helt store rationaliseringsgevinster
i forbindelse med digitaliseringen – det er
derimod den finansielle sektor.
Arne Madsen regner med, at langt de fleste almindelige
bolighandler fremover vil kunne gennemføres helt automatisk
– uden at en sagsbehandler på Tinglysningskontoret ser dem:
”Over 90 pct. af skødesagerne forventes at blive behandlet
automatisk i tinglysningssystemet. Nye servitutter mv. vil
dog blive lagt ind manuelt,” præciserer han.
De digitale skøder bliver mere entydige, end de fysiske hidtil
har været. Fremover vil skøderne nemlig indeholde købers
CPR- eller CVR-nummer, idet kommunernes og tinglysningens
systemer bliver koblet sammen.
Pengene på bordet
At have et fysisk stykke papir i hånden kan godt skabe en tryghedsfølelse
hos nogle – og tilsvarende kan der være privatpersoner,
som ikke har fuld tillid til, at der bliver passet godt nok
på deres digitale data. Men det, at skøder og pantebreve –
ligesom det kendes fra værdipapirer og i stort omfang jo også
penge – fremover kun foreligger elektronisk, ser Arne Madsen
som noget, der i grunden bør berolige kunderne.
À propos tryghed og tillid, så blev nutidens finanskrise –
som også kunne kaldes en økonomisk tillidskrise – i oktobernummeret
af magasinet ”Penge & Privatøkonomi” sammenlignet
med Hamburgs finanskrise i 1857, hvor store handelshuse
var kommet i klemme, fordi bankerne havde opsagt deres lån.
Hamburgs bystyre valgte at låne 100.000 sølvmark fra Wien,
som blev transporteret til Hamburg med tog og vist frem på
byens offentlige pladser. Da borgerne så sølvpengene, fik de
igen tillid til, at der var penge nok, og krisen gik over.
Arne Madsen, der har en fortid i banksektoren, kan fortælle,
at man ikke behøver at gå helt tilbage til 1857 for at finde
denne holdning:
”Faktisk var der et ældre ægtepar, som i sin tid kom ind i
vores bank med deres bankbog og hævede alle penge. Så
satte de sig ned i bankens kælder og talte pengene, hvorefter
de satte dem tilbage på deres konto. De ville bare være sikre
på, at banken havde deres penge og passede godt på dem!”
Den ulejlighed slipper boligejerne for – de vil snart til enhver
tid kunne se deres skøder og pantebreve på computerskærmen.
EJENDOMSMÆGLEREN / 17
DIGITAL TINGLYSNING