Fysisk skødesløshed og digital præcision

AF SANDY THORNLAND FOTO POUL RASMUSSEN
Fysisk skødesløshed og
digital præcision
Ejendomsmæglerne vil spare tid og få flere ressourcer
til at fremvise og rådgive, når tinglysningen
bliver digitaliseret. Det siger formanden for DE’s
uddannelsesudvalg, statsaut. ejendomsmægler og
valuar Arne Madsen.
A
Arne Madsen har et tykt chartek med papirer liggende
foran sig. De handler om elektronisk tinglysning,
som han i DE-regi er med til at undervise
i - med særlig fokus på de praktiske forhold omkring de nye
arbejdsprocedurer:
”Fra et forbrugersynspunkt ændrer digitaliseringen intet.
Vi skal bare vænne os til, at pantebreve og skøder fremover
er elektroniske. Finanssektoren har jo også vænnet sig til,
at værdipapirerne ikke længere er fysiske. Og er der måske
nogen, som frygter, at deres aktier og obligationer pludselig
forsvinder? I princippet vil man kunne gøre præcis det
samme med de elektroniske pantebreve og skøder, som man
har kunnet med de fysiske,” fastslår han.
”Vi kommer til at spare tid – måske ikke så meget på den
korte bane, men når systemet med tiden videreudvikles, vil
der komme væsentlige effektiviseringer,” stiller Arne Madsen
i udsigt.
I begyndelsen skal ejendomsmæglerne
godt nok regne med
ekstra tastearbejde i forbindelse
med sagsbehandlingen – men
de sparer en postgang, idet de
på nettet kan trække oplysninger,
som de hidtil har måttet
vente på at modtage i papirform.
Tiden er dog det eneste,
ejendomsmæglerne sparer, for
de skal betale lige så meget,
som når de skulle have papirerne
tilsendt med posten.
ARNE MADSEN FORVENTER,
AT DET FREMOVER BLIVER
SÆLGERS EJENDOMSMÆG-
LER, DER UDARBEJDER
REFUSIONSOPGØRELSEN
SAMT SKRIVER OG TINGLY-
SER SKØDET. KØBER VIL DOG
FORTSAT BETALE STEM-
PELMÆRKERNE.
16 / EJENDOMSMÆGLEREN
Flere fornyelser
Arne Madsen forventer, at ejendomsmæglernes
data om få år
vil flyde på en ensartet software
platform, der er kompatibel med
pengeinstitutternes, forsikrings-
selskabernes, kreditforeningernes og Tinglysningskontorets
fælles elektroniske infrastruktur.
Men der er også andre fornyelser på vej:
”For øjeblikket er det jo sådan, at købers rådgiver udarbejder
refusionsopgørelsen samt skriver og tinglyser skødet.
Men vi forventer, at det fremover bliver sælgerens ejendomsmægler,
der står for disse opgaver – og sælger, der betaler
for ydelsen. Dog vil køber fortsat betale stempelmærkerne,”
siger han.
Denne arbejds- og betalingsfordeling vil gælde for hele
landet – i modsætning til i dag, hvor Danmark er splittet i en
østlig og en vestlig fremgangsmåde.
”Det er jo meget nemmere, at sælgers ejendomsmægler
udarbejder skøde og refusionsopgørelse, idet han har alle
data i forvejen. Køberrådgiveren bør så kontrollere, at tallene
er ok,” forklarer Arne Madsen.
Med licens til at handle
Arne Madsen går ud fra, at mange handler det første halve
til hele år efter digitaliseringen vil ske via fuldmagt. Det vil
sige, at køber og sælger giver deres rådgivere fuldmagt til at
tiltræde:
”I løbet af 2009 får alle, der har homebanking, en digital
signatur. Det bliver hurtigt og effektivt. Mange af vores
kunder vil så selv kunne sætte deres signatur på skødet.
Men der vil stadig være en stor kundegruppe, der sender en
papirfuldmagt til tinglysning i stedet for et skøde,” forudser
han og tilføjer, at man kan downloade en standardfuldmagt
fra Tinglysningskontorets hjemmeside.
”Når den elektroniske tinglysning indføres, bør der være
medarbejdere med en digital signatur ude i forretningerne, og
de skal være uddannet til at agere på kundernes vegne, når
de får en fuldmagt. I begyndelsen vil det som oftest være sådan,
at når en medarbejder har solgt en ejendom og lægger
skødet til tinglysning, så sætter medarbejderen sin signatur
ind på sælgers vegne. Hvis sælger selv vil sætte sin signatur
på, kan han få hjælp af ejendomsmægleren eller selv gøre

det derhjemme. Ejendomsmægleren kontakter derefter køber
eller hans rådgiver, så de kan sætte signatur på.”
Tilsvarende satser Arne Madsen på, at købsaftalen inden
for de næste to år også vil være digital.
Væk med anmærkningerne
Når digitaliseringen kommer til at køre optimalt, forventer
Arne Madsen at arbejdsgangene omkring skødets tinglysning
kan nås på en enkelt dag:
”Skødet tinglyses som regel, inden sælgers gamle lån
er aflyst, og derfor tinglyses skødet med anmærkninger,
hvorefter man får besked, når anmærkningerne er slettet.
Når pengene deponeres på overtagelsesdagen, vil de straks
kunne bruges til at indfri lån. Og skødet vil dermed kunne nå
at blive anmærkningsfrit på overtagelsesdagen,” siger han.
Arne Madsen understreger i den forbindelse vigtigheden af
at få ensartede branchekutymer over hele landet og at sikre
en entydig arbejdsfordeling mellem ejendomsmæglere og
banker.
Et andet sted, hvor der kan spares tid, er en forenkling af
refusionsopgørelsen:
”Det ville gøre arbejdsflowet bedre, og vi kunne hurtigere
afslutte sagerne. Hvis man kun har 20 åbne sager i stedet for
60, kan man selvklart fokusere bedre – med andre ord ville
der med al sandsynlighed blive begået færre fejl, og vi kunne
spare på de administrative ressourcer.”
Og det er ingen luksus at spare mandetimer i administrationen,
for ejendomsmæglerne har brug for mere tid til
kundebetjening. Under den aktuelle krise er salgstiderne som
bekendt blevet væsentligt længere, og der skal langt flere
fremvisninger og mere rådgivning til, for at få handlerne på
plads. Ifølge Arne Madsen er det derfor ikke ejendomsmæglerne,
der i første omgang får glæde af de helt store rationaliseringsgevinster
i forbindelse med digitaliseringen – det er
derimod den finansielle sektor.
Arne Madsen regner med, at langt de fleste almindelige
bolighandler fremover vil kunne gennemføres helt automatisk
– uden at en sagsbehandler på Tinglysningskontoret ser dem:
”Over 90 pct. af skødesagerne forventes at blive behandlet
automatisk i tinglysningssystemet. Nye servitutter mv. vil
dog blive lagt ind manuelt,” præciserer han.
De digitale skøder bliver mere entydige, end de fysiske hidtil
har været. Fremover vil skøderne nemlig indeholde købers
CPR- eller CVR-nummer, idet kommunernes og tinglysningens
systemer bliver koblet sammen.
Pengene på bordet
At have et fysisk stykke papir i hånden kan godt skabe en tryghedsfølelse
hos nogle – og tilsvarende kan der være privatpersoner,
som ikke har fuld tillid til, at der bliver passet godt nok
på deres digitale data. Men det, at skøder og pantebreve –
ligesom det kendes fra værdipapirer og i stort omfang jo også
penge – fremover kun foreligger elektronisk, ser Arne Madsen
som noget, der i grunden bør berolige kunderne.
À propos tryghed og tillid, så blev nutidens finanskrise –
som også kunne kaldes en økonomisk tillidskrise – i oktobernummeret
af magasinet ”Penge & Privatøkonomi” sammenlignet
med Hamburgs finanskrise i 1857, hvor store handelshuse
var kommet i klemme, fordi bankerne havde opsagt deres lån.
Hamburgs bystyre valgte at låne 100.000 sølvmark fra Wien,
som blev transporteret til Hamburg med tog og vist frem på
byens offentlige pladser. Da borgerne så sølvpengene, fik de
igen tillid til, at der var penge nok, og krisen gik over.
Arne Madsen, der har en fortid i banksektoren, kan fortælle,
at man ikke behøver at gå helt tilbage til 1857 for at finde
denne holdning:
”Faktisk var der et ældre ægtepar, som i sin tid kom ind i
vores bank med deres bankbog og hævede alle penge. Så
satte de sig ned i bankens kælder og talte pengene, hvorefter
de satte dem tilbage på deres konto. De ville bare være sikre
på, at banken havde deres penge og passede godt på dem!”
Den ulejlighed slipper boligejerne for – de vil snart til enhver
tid kunne se deres skøder og pantebreve på computerskærmen.
EJENDOMSMÆGLEREN / 17
DIGITAL TINGLYSNING