Når unge er i konflikt - Center for Konfliktløsning

KonFliKters Mønstre og
Muligheder
Konflikter er uoverensstemmelser, der giver spændinger i og
mellem mennesker. Konfliktløsningen drejer sig derfor både om
at få genoprettet gode relationer mellem folk og om den sag,
der er konfliktens omdrejningspunkt.
De unge kan lære en hel del gennem konflikter og uenighed,
når de selv er en del af håndteringen. Bag enhver konflikt er
der behov, som ikke er blevet imødekommet f.eks. behovet for
respekt og tilhørsforhold. Ofte er det de samme behov, begge
parter har oplevet krænket eller ikke fået anerkendt.
hvor store skal konflikterne være, før man skal mægle?
Problemet med konflikter er, at de tit får lov at udvikle sig destruktivt.
Men hvornår skal man så tilbyde eller opfordre til
mægling?
En god tommelfingerregel er, at når kontakten er opgivet mellem
parterne, forståelsen bliver fastlåst, og utrygheden breder
sig, så er det en god idé at mægle. Eller hvis det er sådan, at de
to parter ikke kan finde en udvej selv og ønsker hjælp til at få løst
de vanskeligheder, de står i.
PERSONIFICERING
“Det er din skyld”
UOVERENSSTEMMELSER
“Vi vil ikke det samme”
KONFLIKTTRAPPEN
SAMTALEN OPGIVES
“Det nytter jo ikke noget”
POLARISERING
”Lad os komme væk”
ÅBEN FJENDTLIGHED
“At skade hinanden”
FJENDEBILLEDER
“De er dårlige mennesker”
PROBLEMET VOKSER
“Der er meget i vejen, og det er ikke første gang”
Kom ned ad konflikttrappen
Når konflikter udvikler sig destruktivt, sker det, fordi de sætter
gang i en spiral, der gør ’den anden’ til problemet og siden
puster liv i fjendebilleder, frygt og aggression, samt vækker
til forsvar og angreb. Situationen optrappes som gengivet i
modellen. I ungdomslivet betyder den dynamik som regel,
at kammeraterne blander sig, og konflikten bliver mixet til
en eksplosiv cocktail. Sådan er situationen ofte, når konfliktmægleren
kommer ind i billedet.