Som forklaring på den vertikale segregering ... - Nyt om Arbejdsliv

Som forklaring på den vertikale segregering,
som i Europa bl.a. viser sig ved, at kvinder i følge
EU-kommissionen kun udgør gennemsnitlig
3% af europæiske topledere (og Danmark er i
parentes bemærket med til at holde gennemsnittet
nede) bruges ofte, at kvinder har færre ambitioner
om at avancere end mænd.
Dette fremgår ikke af Bradleys materiale. Et
af spørgsmålene i hendes interviewundersøgelse
var, hvorvidt respondenterne ønskede at
avancere i forholdt til deres nuværende stilling.
Det skal her bemærkes, at hendes respondenter i
stort omfang havde ingen eller kun kort uddannelse.
Ud af hendes gruppe var der næsten ingen
forskel at se for de under 30-årige. For de over
40-årige var der en væsentlig større del kvinder
end mænd (39 mod 17%), der ønskede at avancere.
Problemet er imidlertid, at der er virkelig
stor forskel i 30’erne: 33% kvinder mod 78%
mænd ønsker i denne aldersgruppe at avancere.
Og det er her, karrieren skal laves. Denne sidste
lille detalje nævner Bradley ikke, men hun nævner
dog, at grunden til den lave andel af kvinder
i 30’erne med ambitioner skyldes, at de netop
der har særligt tunge familieforpligtelser. Når
der er så mange flere kvinder end mænd, der ønsker
at avancere i 40’erne, skyldes det formentlig,
at mænd, der ikke har opnået det i 40’erne,
er fortabte rent karrieremæssigt, mens kvinderne
er fyldt med frisk energi, efter at børnene er
blevet lidt større. Det bør dog erindres, at materialet
ikke er større end 200 personer i alt.
Alt i alt må det siges, at bogen kommer med
interessante bidrag til beskrivelsen af kønsopdelingen
på arbejdsmarkedet – selv om den er
mere begrænset med forslag til, hvad man kunne
gøre for at reducere kønsopdelingen. Men
det ville også være meget forlangt!
Anmeldt af Sanne Udsen, chefkonsulent. Udsen
Consulting.
e-mail: sanne@udsen.dk
Lena Gonäs, Gerd Lindgren & Carina Bildt
(red.):
Könssegregrering i arbetslivet
Arbetslivsinstitutet. Stockholm 2001. 190 s. ISBN: 91-7045-
597-X
Det svenske Arbetslivsinstitut er et videnscenter,
hvor der forskes i og formidles om arbejdslivet.
Instituttets kerneområder er arbejdsmarked,
organisering af arbejdet og arbejdsmiljø.
En af instituttets hovedopgaver er formidling af
viden om arbejdslivsforhold.
Den aktuelle bog er en status, hvor et antal
forskere tilknyttet projekt Køn og arbejdsliv giver
en oversigt over nogle aktuelle resultater på
eget område og kommer med idéer til fremtidige
forskningstemaer.
Et af Arbetslivsinstitutets forskningsområder
er forholdet mellem køn og arbejdsliv. I forordet
til bogen opridses baggrunden for projekt Køn
og arbejdsliv: I Sverige er der politisk ønske om
på alle områder at skabe lige muligheder og rettigheder
på arbejdsmarkedet for mænd og kvinder.
Mens der er opnået gode resultater i forhold
til erhvervsfrekvens, er der stadig stor adskillelse
mellem de to køn, både vertikalt og horisontalt.
Der er skæv fordeling i hierarkiet, hvor det
fortsat er mændene, der har lederposterne, og
der er sædvanligvis dominans af ét køn, så arbejdspladserne
enten er udprægede mande- eller
kvindearbejdspladser. Denne kønsopdeling starter
allerede i skolen, hvor mange elever vælger
uddannelser, hvor de ser rollemodeller af deres
eget køn. De dybereliggende årsager til at de
unge vælger som de gør, kendes imidlertid ikke.
Derfor er der stadig behov for at udforske, hvad
der styrer valget af uddannelse og arbejde, ligesom
der er brug for øget viden om baggrund for
beslutninger om job og jobskifte.
Tre emner tages op af i alt 15 forskere, der giver
en status og et bud på nye forskningsområder.
Hvordan er forholdene på arbejdsmarkedet
generelt? Hvordan forholder det sig med kønsforskelle
i forbindelse med organisationsændringer?
Og hvilke konsekvenser har adskillelsen
af kønnene på arbejdspladserne for de enkelte
individer?
Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 4. årg. • nr. 1 • 2002 125

Når der sker markante ændringer på arbejdsmarkedet,
f.eks. ændringer i produktionsforhold,
nye økonomiske strukturer eller ansættelsesformer
har det indflydelse på kønsfordelingen.
Kønnene skifter branche eller arbejdsform,
men det sker kollektivt uden at der sker en udjævning
i retning af øget blanding af kønnene
på den enkelte arbejdsplads. På det økonomiske
område kan det konstateres, at det fortsat er
mændene, der har de højeste lønninger samtidig
med at der er en øget spredning, hvilket fortolkes
som stor vilje til og succes med at kæmpe
for sin individuelle løn. Hos kvinderne er der
snarere tale om den modsatte tendens, lønforskellen
indskrænkes.
Forfatterne har en tolkning af den konstaterede
vedvarende forskel, der går ud på, at man ved
lovgivning kan påvirke beskæftigelsesniveauet
og til en vis grad lønniveauet generelt i landet,
men at det er livet i organisationerne/ på den enkelte
arbejdsplads, der i sidste ende er afgørende.
Det er magtforhold og netværk internt og
imellem organisationer, der tæller og her er der
ikke så meget, der er forandret i forholdet mellem
de to køn.
Traditionel organisationsteori er skrigende
kønsneutral – det er indgangen til forskningstemaet
om køn og organisationsændringer. De
forskere, der skriver om dette tema, har som
fælles udgangspunkt et konstruktivistisk perspektiv
på køn. Forskelle mellem kvinder og
mænd skal ses som resultat af sociale forhold,
og en væsentlig årsag til de eksisterende kønsforskelle
på arbejdsmarkedet er historisk begrundet,
formet via familie- og arbejdsliv. Derfor
bliver et hovedspørgsmål i forbindelse med
udforskning af forskellene, om man kan dekonstruere
kønsadskillelsen og via nye forklaringer
ændre den i de fremtidige nye arbejdsorganisationer.
I statusbeskrivelserne finder man blandt
andet den iagttagelse, at jo skævere kønsfordelingen
er på en arbejdsplads, jo svagere står
kvinderne i forbindelse med ændringer, hvor
der sker omfordeling af opgaver og forhandles
løn. Opgaver, der kræver nye og udvidede kvalifikationer,
går ofte til mænd og hvad angår de
traditionelle kvindelige kompetencer inden for
126 Anmeldelser
det sociale felt, de emotienelle kompetencer, er
der en tendens til at det enten nedprioriteres eller
tillægges større betydning, men i så fald bliver
overtaget af mændene. Er den hierarkiske
organisation med til at bevare forskelle på status
mellem mænd og kvinder, og kan en netværksorganisation
være til fordel for kvinderne i forhold
til magt og indflydelse? Det er et relevant
forskningsområde, som kan suppleres med fokus
på spørgsmålet om, hvorvidt kønshierarki
kan nedbrydes gennem udviklingsarbejde, hvor
medarbejderne inddrages og får ansvar.
Ved temaet om individets arbejdsvilkår og
helbred er fokus primært på vanskelighederne
med overhovedet at anlægge et kønsteoretisk
perspektiv på individers arbejdsvilkår og helbred.
Tager man udgangspunkt i psykologien er
social baggrund, alder, seksuelle forhold og etnicitet
væsentlige faktorer for kønsopfattelsen.
Kønsroller som i de sidste 30 år har været anvendt
i mange forskellige sammenhænge er
også en afgørende faktor. Eller et begreb som
kønspraktik, der inddrager normer og vaner.
Forholdet mellem helbred og sociale, etniske,
arbejdsmæssige og geografiske forhold er udforsket
på mange måder, og der er en vis entydighed
i resultaterne. Når det derimod gælder
forholdet mellem sygelighed og kønsopdelingen
på arbejdsmarkedet er forskningen begrænset.
Foreløbige resultater viser, at der er mindre
sygelighed i fag, hvor der er en nogenlunde ligelig
repræsentation af de to køn, mens der er
meget høj sygelighed i fag, hvor der overvejende
kun er et køn, og her topper kvinder i mandsdominerede
områder. Hvorfor det er sådan vides
ikke, men der skal som minimum forskes i diagnosegrupper
og i sygdomsforløb og inddrages
samfundsmæssige forhold. Dette kræver et
tværvidenskabeligt samarbejde med anvendelse
af forskellige forskningsmetoder. Begreber som
‘empowerment’ og kontrol indgår i et andet
forskningstema. Her er det især de nyere arbejdsformer,
hvor der stilles krav om fleksibilitet
og selvledelse, der er i fokus. Hvad sker der,
når grænser imellem arbejdsopgaverne opblødes
og mellemledelsen forsvinder, ofte som led
i øget konkurrence og krav om øget effektivitet?

Hvordan det enkelte individ takler de nye udfordringer,
ved man på den ene side noget om, i og
med at øget mulighed for at styre egen hverdag
kan betyde øget tilfredshed, men om der er forskel
på hvordan kvinder og mænd forholder sig
og hvordan forskellige arbejdsopgaver og betingelser
har indflydelse, vides ikke.
Der er mange kvindeerhverv, hvor mulighederne
for indflydelse på eget job stadig er begrænsede,
trods krav om stor selvstændighed.
Denne situation formodes at være negativ i forhold
til medarbejdernes helbred.
Med denne antologi og status må der være
velegnede input til aktiviteter også i Danmark,
hvor de samme problemstillinger er på dagsordenen
i forskellige sammenhænge. Og måske
kan vi herfra supplere med forskning om arbejdslivet
set fra mændenes side. Bogens bidragydere
er alle kvinder, og fokus er i overvejende
grad på kvindernes situation i arbejdslivet.
Relevant ville det nok også være at udbrede
forskningsfeltet til at omfatte det samfund, der
omgiver det arbejdsliv, der analyseres.
Anmeldt af Anne Hatting, konsulent i organisationsudvikling
og ekstern lektor i forvaltning,
RUC.
e- mail: anne.hatting@postman.dk
Bodil Bjerring:
Køn, alder og virksomhedskultur. Et
lærestykke fra Skagen.
Aalborg Universitet 2001. 115 s. ISBN: 87-988371-2-5
Charlotte Dalsgaard:
Køn er det, du gør det til. Om
organisationsudvikling på en
kvindearbejdsplads.
Aalborg Universitet 2001. 46 s. ISBN: 87-988371-1-7
Marianne Linnet:
Et udviklingsprojekt i en omsorgskultur
Aalborg Universitet 2001. 47 s. ISBN: 87-988371-0-9
De tre publikationer er rapporter fra delprojekter
under projektet KARLA om »køn som en
menneskelig ressource«, som et led i et 5-årigt
nationalt forskningsprogram om menneskelige
ressourcer i arbejdslivet. Programperioden var
1996-2001. Formålet med programmet var at
undersøge og analysere udviklingstendenser på
arbejdsmarkedet med henblik på at styrke og
udvikle de menneskelige ressourcer, så man kan
forbedre arbejdsvilkårene og toptrimme arbejdsstyrken.
Kun KARLA -projektet har kønnet
i fokus.
Bodil Bjerring har fulgt udviklingen på et hotel
over en 4-årig periode. Forskningsfokus er
livssfærer (arbejdsplads og fritid/familieliv) og
balancen mellem dem.
Charlotte Dalsgaard har fokus på organisationsudvikling
og skriver om et udviklingsforsøg
på en grafisk virksomhed, hvor hun som forandringsagent
har haft mulighed for at reflektere
over kønsdimensionen og skabe fortællinger om
køn i organisationer.
Marianne Linnet har som aktionsforsker fulgt
et udviklingsprojekt på en institution inden for
det socialpsykiatriske område. Institutionen
skulle som mange andre institutioner i samme
amt gennem en forandringsproces, hvor hierarki
og fagopdeling skulle afløses af teams. Et teambuildingforløb,
fælles for alle involverede institutioner
i amtet, var indledningen til nye samarbejdsformer.
De tre rapporter er led i den samlede afrapportering
for projektet, som omfatter i alt ni delprojekter.
Bodil Bjerrings projekt sætter fokus på turisterhvervet
og spørgsmålet, om der her er potentiale
til at udvikle attraktive arbejdspladser
til unge mennesker og til både mænd og kvinder.
Rapporten bliver en casehistorie fra et lille
homogent samfund. Der er gode illustrationer af
livsforhold og kvindernes fordringer til et godt
arbejdsliv, og et liv i det hele taget, d.v.s. der
skal også være plads til familie- og fritidsaktiviteter.
Marianne Linnet afprøver metoden AI (appreciative
inquiry) som udviklingsværktøj og
supplement til amtets aktiviteter i forbindelse
med teambuilding inden for rammerne af teorien
om den lærende organisation. Omsorgsrationalitet
og teknisk/økonomisk rationalitet
Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 4. årg. • nr. 1 • 2002 127