VELKOMMEN I TIVOLI - Opgaver

opgaver.cabh.dk

VELKOMMEN I TIVOLI - Opgaver

VELKOMMEN

I TIVOLI


V E L K O M M E N I T I V O L I

Indhold Side 3 Indledning

2

Side 4

Side 6

Side 8

Side 10

Side 12

Side 14

Side 16

Side 18

Side 22

Side 24

Side 26


Historie

Design & kunst

Forlystelser

Restauranter

Fredagsrock & jazz

Pantomimeteatret & Tivoli-Garden

Koncertsalen

Jul i Tivoli

Gæster i Tivoli

Miljø

Virksomheden


I hjertet

af København

Tivoli er mange ting:

Danmarks mest besøgte

turistattraktion er på én og

samme tid både en institution,

en traditionsbærer,

et nationalsymbol og en

virksomhed. Nøgternt set

er Tivoli en forlystelseshave

på 82.717 m2 i centrum

af København. Men der er det særlige ved dette

areal, at alle danskere kender det, og næsten alle har

følelsesmæssige aktier i det.

Internationalt set har Tivoli også særstatus. Ikke blot er

Tivoli en af verdens ældste forlystelsesparker, der har

inspireret bl.a. Walt Disney til sit Disneyland, – det er

også Europas tredje mest besøgte park.

Tivoli har tradition for fornyelse. Som grundlæggeren

Georg Carstensen selv formulerede det i 1843: Tivoli

bliver aldrig færdig. Næsten hvert år kommer der nyt til

– en ny forlystelse, en ny restaurant, et nyt underholdningstilbud

– og gammelt må vige pladsen.

Men Tivoli er mere og andet end forlystelser, god

mad og underholdning. Tivoli er også lys, blomster og

V E L K O M M E N I T I V O L I

frem for alt romantik. Allermest romantisk er Tivoli, når

mørket falder på, men uanset hvilket tidspunkt og hvilken

dag man vælger at besøge Tivoli, er det som at

træde ind i et magisk univers. Eventyret begynder lige

så snart, man forlader verden udenfor…

På de næste sider kan du læse om Tivolis historie,

forlystelser, restauranter, underholdning, gæster og

meget mere.

God fornøjelse hér og i Tivoli

3


H I S T O R I E

Folkets forlystelseshave

Tivoli blev grundlagt i 1843 af Georg Carstensen (1812 – 57).

Inspirationen til Tivoli havde Carstensen hentet på sine mange

rejser i Europa, hvor lignende romantiske forlystelseshaver var

opstået i 1700-tallet. Enevælden var endnu ikke afskaffet i

Danmark, så Carstensen måtte ansøge daværende Kong

Christian VIII om tilladelse til at etablere og drive et "Tivoli &

Vauxhall" opkaldt efter tilsvarende parker i Paris og London. I

sin ansøgning til kongen beskrev Carstensens sit Tivoli som en

have, hvor der skulle være musik, optræden, underholdning,

4

beværtninger, restauranter og forlystelser – og når mørket faldt

på illumination og fyrværkeri.

Det siges, at Carstensen fik overbevist den enevældige konge

om Tivolis berettigelse med ordene; "Når folket morer sig,

glemmer det at politisere". Carstensen fik sin tilladelse i 1842,

og den 15. august 1843 åbnede Tivoli & Vauxhall lige uden for

Københavns bymur ved stadsgraven og volden. København var

stadig en befæstet by og betingelsen for tilladelsen var, at alle

bygninger skulle være lette at fjerne i tilfælde af krig. Derfor var

Natten mellem den 24. og 25. juni 1944

sprængte en gruppe nazister store dele

af Tivoli i luften som svar på Modstandsbevægelsens

sabotage af tyske interesser

i Danmark. Flammehavet efter

eksplosionerne var så voldsomt, at det

kunne ses over det meste af København.

Det største tab var den store koncertsalsbygning

fra 1902, hvor kun facaden

stod tilbage.

Tivoli havde stor succes med at

udstille fremmede folkeslag i

scenograferede byer ved forrige

århundredeskifte. Her Karavanekineserne

fra 1902.

Tivoli har tradition for

at samle mange gæster

til koncert og lign.

Da Tivoli fyldte 100 år

den 15. august 1943,

besøgte 112.802

mennesker Haven.

Det er stadig

besøgsrekord.

Fotoet her er fra en

Sanne Salomonsenkoncert

i 2003.


de første bygninger i Tivoli lavet af træ og lærred og havde et

nærmest scenografisk præg. Flere af Tivolis bygninger bærer

den dag i dag præg af den lette pavillonagtige stil, som var

karakteristisk for Tivoli ved åbningen.

I 1880erne voksede København sig for stor til sin bygrænse,

og langsomt blev Tivoli, der oprindeligt lå på landet, omkranset

af byen. I dag ligger Haven som en oase midt i København,

centralt placeret mellem Rådhuset (1905) og Hovedbanegården

(1911) med Tivoli Søen som en rest af det gamle voldanlæg.

Den oprindelige ide er stadig det bærende element, og

mange traditioner går helt tilbage til Tivolis første år: Fyrværkeri,

artistoptræden, musik, pantomimer, Tivoli-Garden mm.

H I S T O R I E

Ifølge arkitekten og lysmageren Poul Henningsen, som var tilknyttet Tivoli

som arkitekt fra 1941-49, kan Tivolis lys deles op i tre slags: Lys, belysning

og illumination. Lys til at se ved, belysning til at hygge sig i og illumination til

at sætte kulør på tilværelsen. Den lysfilosofi byggede Tivoli videre på i 2002

med Tivoli Illuminationer, der sætter kulør på Tivoli Søen hver dag i sommersæsonen

en halv time før lukketid.

5


D E S I G N & K U N S T

Arkitekten og lysmageren Poul Henningsen har designet en række lamper

til Tivoli. Her ses han ved den roterende spirallampe fra 1949, som stadig

kan opleves ved Tivoli Søen. Foto: Scanpix

Arkitekternes

legeplads

Siden åbning i 1843 har Tivoli flirtet med det østerlandske og

eksotiske eller måske nærmere med vestens opfattelse af

Østens arkitektur. Så kinesisk var Tivoli, at Danmarks nationaldigter

no. 1, H.C. Andersen, ifølge sine egne dagbogsnotater

fra 11. oktober 1843 hentede inspiration til eventyret Nattergalen

i Tivoli i København!

Det østerlandske ses stadig tydeligt i bygninger som Pantomimeteatret

(1874), Det kinesiske Tårn (1900) og Nimb (1909)

tegnet af henholdsvis Vilhelm Dahlerup, der også tegnede Det

6

kgl. Teater (1874) på Kgs. Nytorv, og Knud Arne Petersen, der

både var Tivoli-direktør og arkitekt.

Fra 1940erne og frem til i dag har Tivoli været legeplads for en

række internationalt anerkendte danske arkitekter, bl.a. arkitekten

og lysmageren Poul Henningsen, kendt som skaberen af

PH-lampen. Poul Henningsen har designet en række lamper til

Tivoli, bl.a. en spirallampe, som stadig kan ses ved Tivoli Søen,

og en særlig mørklægningslampe, der gjorde det muligt at

holde Tivoli åben efter solnedgang under besættelsen.


Tivoli har en stor tradition for plakatkunst. Siden

1976 har en anerkendt dansk kunstner hvert år

lavet Tivolis årsplakat – bl.a. Bjørn Wiinblad,

Wilhelm Freddie, Per Arnoldi, Thomas Kluge og

Maja Lisa Engelhardt.

Belysning eller illumination, som det kaldtes på Carstensens tid,

er et helt designkapitel for sig og en af grundingredienserne i

Carstensens Tivoli. Haven oplyses i dag af 115.000 glødepærer

og mere end 25 forskellige lamper, hvoraf den vigtigste er

Tivoli-kuplen, der anvendes overalt i Haven og findes i farverne

rød, hvid, blå, grøn og gul. Kuplen anvendtes oprindelig til gas,

men blev senere lavet om til elektricitet.

En del af det eksotiske Tivoli forsvandt for bestandigt ved sabotagen

af Tivoli i 1944 – bl.a. den tyrkisk inspirerede koncertsal

fra 1902. Også Glassalen, der havde tjent som koncertsal fra

1863-1902, blev jævnet med jorden. Begge sale blev genrejst,

Glassalen i 1946 af arkitekterne, far og søn, Poul og Simon P.

Henningsen og Koncertsalen i 1956 af arkitekterne Hans

Hansen og Frits Schlegel i en moderne stil, som var med til at

understrege Tivolis rolle som mæcen for landets førende kunstnere

og arkitekter.

D E S I G N & K U N S T

7


F O R L Y S T E L S E R

Alle tiders forlystelser

Ved Tivolis åbning i 1843 var der to forlystelser at vælge imellem,

en hestetrukken karrusel og en rutschebane. I dag er der

24, der med jævne mellemrum udskiftes eller ombygges. De fire

er rutschebaner, hvoraf den ældste, Bjergrutschebanen, fra

1914 gennem mange år har været Tivolis mest populære forlystelse.

Hver sommer tager over 1.200.000 gæster sig en tur i de

8

gamle rutsjebanevogne, der har bugtet sig gennem den 625

meter lange bane mange tusinde gange og lagt øre til hvin og

skrig på alverdens sprog. Banen er i dag en af verdens ældste

endnu kørende trærutschebaner.

Da Tivoli ikke har mulighed for at vokse i areal, må gamle forlystelser

lade livet, når der skal skabes plads til nye gys. Således

måtte rutschebanen Slangen forlade Haven i 2003 for at give

plads til en ny rutschebane, Dæmonen, der kom til Tivoli i foråret

2004. Med en fart på op til 80 km/t suser gæsterne gennem

tre "loops" på den næsten 600 meter lange rutschebane,

som med sine 28 meter er Danmarks højeste rigtige "full circuit

roller coaster". Dæmonen er oven i købet gulvløs, så man har

ingen mulighed for at stemme imod med benene, når det går

jorden rundt.

Mere fredeligt går det til i rutschebanen Karavanen, hvor små

børn kan få sig en rutschetur, og i Odinexpressen, hvor alle

aldersgrupper kan nyde et godt sus.

Ud over de kørende forlystelser er der også skydetelte og

kasteboder nok i Tivoli til at tilfredsstille selv de mest inkarnerede

konkurrencemennesker, og er man mere til kontantspil,

huser Tivoli Danmarks største spillehal, Tivoli Jackpot.


Tivolis ældste og populæreste

forlystelse er Bjergrutschebanen

fra 1914.

F O R L Y S T E L S E R

9


R E S T A U R A N T E R

Ca. 10.000 mennesker kan bespises

på én gang på Tivolis 38 spisesteder.

10

Den gastronomiske have

Nogen påstår, at danskerne altid spiser, når de skal hygge sig.

Og måske er der noget om snakken. I Tivoli finder man i hvert

tilfælde spisesteder, der kan tilfredsstille ethvert smagsløg –

om man så er til moderne køkken, fast food eller det mere folkelige

danske.

De to ældste restauranter i Tivoli er Café Ketchup, det tidligere

Divan 1, og Divan 2. Divan betyder audienssal på tyrkisk og

begge restauranter var oprindeligt konditorier, hvor man fik

serveret kager, likør, kaffe, te, chokolade, mens man passiarede.

I dag huser begge Divaner eksklusive restauranter. Det kinesiske

Tårn, der oprindeligt hed Det japanesiske Tårn, var ved

åbningen i 1900 en thesalon, men blev allerede i 1903 lavet

om til restaurant. I dag lever Det kinesiske Tårn op til sit navn

ved at servere retter fra det cantonesiske køkken.


Restaurant Nimb hed ved Tivolis åbning i 1843 Basaren, og

bygningen anvendtes som navnet antyder til udsalg af forskellige

varer. Det nuværende Nimb er fra 1909 og er opkaldt efter

familien Nimb, der drev restauration i Tivoli fra 1872-1935.

Bygningen illumineres af i alt 3.789 pærer i alskens Tivoli-farver

og huser to restauranter og en række selskabslokaler.

Enkelte steder i Tivoli kan man medbringe sin egen

mad som her i Søcaféen. Drikkevarer skal dog købes.

R E S T A U R A N T E R

Café Ultimo blev oprindeligt opført som dansested i 1883.

I 1912 blev bygningen ombygget til hippodrom, for i 1916 igen

at blive bygget om til udstillingsbygning. Først i 1923 fandt

bygningen et formål, der rigtig slog an. Der blev indrettet konditori,

hvor kager, kaffe og musikalsk underholdning kunne indtages

med udsigt til promenaden rundt om Søen. I 1997 skiftede

bygningen igen navn og formål, da Tivoli som led i en strategi

om at tiltrække et yngre gå-i-byen publikum lavede konditoriet

om til moderne restaurant.

I 2003 føjede Tivoli endnu en toprestaurant, The Paul, til porteføljen.

The Paul med chefkok Paul Cunningham ved roret vandt

hurtigt både gæsterne og anmeldernes hjerter med sin moderne

europæiske madlavning, der har resulteret i en perlerække af

topanmeldelser i førende dagblade og magasiner samt international

anerkendelse.

11


F R E D A G S R O C K & J A Z Z

12

Musikken lever

Tivoli er en kulturinstitution og en storaktør i

den danske underholdningsbranche. Med ikke

mindre end to indendørs scener, Glassalen

og Koncertsalen, tre udendørs scener,

Plænen, Harmonipavillonen og Promenadepavillonen,

og to teatre, Pantomineteatret og

Valmuen, spiller Tivoli en væsentlig rolle i

dansk kulturliv.

Glassalen lægger året rundt hus til jazzens

mestre, dansk teaters største stjerner og

gæstespil fra Københavns toneangivende

scener, og på Plænen kan man hele sommersæsonen

opleve toppen af poppen –

dansk såvel som udenlandsk – fredag efter

fredag, når der står Fredagsrock på programmet

kl. 22.


Engelske Sting, skotske Texas, amerikanske Blood Hound Gang,

svenske Eric Gadd og danske Outlandish har blandt andre

optrådt for fulde huse på Plænen. Under Copenhagen Jazz

Festival, der afholdes hvert år i juli, har jazzstjerner som Randi

Crawford, Ray Charles, Diane Reeves, Natalie Cole og Tony

Bennett trukket tusinder og atter tusinder af gæster til Tivoli.

Et knap så stort trækplaster, men en lige så stor attraktion, er

underholdningen på Harmonipavillonen og Promenadepavillonen,

hvor henholdsvis Tivolis Big Band og Tivolis

Promenadeorkester sprede musikalsk glæde alle dage undtagen

fredag, der står i rockens tegn.

Både Big Bandet og Promenadeorkestret har også andre gøremål

end at fylde pavillonerne med musik. Big Bandet får spændingen

til at stige ved artistforestillingerne på Plænen, og

Promenadeorkestret er at finde i musikergraven foran Pantomimeteatret,

når tæppet går på Tivolis ellers stumme teater.

Koncerten med Sting i 2001 tiltrak

knap 60.000 gæster. Til en normal

Fredagsrockkoncert ligger besøgstallet

på mellem 15-20.000 gæster.


P A N T O M I M E T E A T R E T & T I V O L I - G A R D E N

Længe leve traditionerne

Pantomimeteatret er en kulturbærer i sig selv. På det fredede

barokteater fra 1874 opføres de gamle casortiske pantomimer,

der kom til landet i 1800 med familien Casorti og familien

Price. Ord er bandlyst, men snakken går ivrigt på tegnsprog,

når Harlekin forsøger at narre Columbine fra sin snarrådige

værge, Kassander, med hjælp fra den klodsede Pjerrot, der

som den eneste pantomimefigur får et ord indført, når forestillingen

er slut, og børnene blandt publikum traditionen tro

råber: Sig noget Pjerrot!

Selvom de casortiske pantomimer er teatrets sjæl, danses der

også både ballet og mere moderne dans på Pantomimeteatret.

I 2001 var der urpremiere på en ny balletpantomime, Kærlighed

i skarnkassen, med scenografi af Dronning Margrethe og

koreografi af Dinna Bjørn, og i 2003 stod der for første gang i

teatrets historie en Hip-Hop Pantomime, Harlekin Triumf, på

programmet. Historien i Harlekin Triumf er klassisk, men electric

boogie, locking og capoeira er ikke lige frem hverdagskost på

14

Pantomimeteatret, der afprøver nye trin uden at give køb på

pantomimetraditionen.

Lige over for Pantomimeteatret ligger børnenes teater,

Valmuen, der tre gange dagligt underholder de mindste med

H.C. Andersens eventyr som dukketeater og andre fantastiske

fortællinger.

Tivoli har også egen garde, der til forveksling ligner Dronningens

livgarde, bestående af ca. 100 drenge i alderen 8-16 år og

med eget musikkorps, der bliver undervist i Tivoli-Gardens

musikskole tre gange ugentligt og ofte ender som professionelle

musikere.

Tivoli-Garden kan føre sin historie helt tilbage til 1844, og lige

så gammel er traditionen for de halsbrækkende artistoptrædener

på Plænen sommeren igennem. Fyrværkeri var også en af

hovedingredienserne i Carstensens Tivoli & Vauxhall, så på

lørdage og festdage kan man stadig afslutte Tivolibesøget med

fyrværkeri.


P A N T O M I M E T E A T R E T & T I V O L I - G A R D E N

Der er ca. 2350 gratis forestillinger (når billetten

til Tivoli er indløst) pr. sæson.

15


K O N C E R T S A L E N

Verdensstjernernes boldgade

16

Med sine indtagende valse, galopper og marcher grundlagde

Tivolis første musikdirektør og Nordens Strauss, H.C. Lumbye,

en stærk musiktradition i Tivoli. Helt usædvanligt for en forlystelsespark

har Tivoli den dag i dag eget symfoniorkester,

eget bigband og eget promenadeorkester, og musik har altid

været en af grundstenene i Tivoli-oplevelsen med underholdningen

i Koncertsalen som hovedattraktionen.

Verdens største solister og orkestre har samlet i tusindvis af danskere

i Tivolis Koncertsal til koncerter med store solistnavne som

Anne Sofie Mutter, Kiri Te Kanawa, Nigel Kennedy, Gidon Kremer,

verdensberømte symfoniorkestre som Ochestre Philharmonic di

Scala, New York Philharmonic, Los Angeles Philharmonic, Det

Russiske National Orkester, Orchestre National de France og

ditto kammerorkestre som Kronos Kvartetten mf. Hver sommersæson

opføres der alene i Koncertsalen knap 100 klassiske koncerter

i international klasse, halvdelen med gratis entre for

Havens gæster.

Verdens førende balletkompagnier som New York City Ballet,


New York City Ballets (NYCB) stifter, Georg Balanchine, i

Københavns Lufthavn, da kompagniet første gang besøgte Tivoli i

1978. NYCB har siden besøgt Tivoli flere gange - senest i 2003.

American Ballet Theatre, Royal Ballet og

Alvin Ailey American Dance Theater har

også gæsteoptrådt i Koncertsalen for fulde

hus oftest med Danmarks balletinteresserede

dronning som en af premieregæsterne.

Koncertsalen rummer ca. 1.900 pladser,

inklusiv 150 ståpladser, og var Nordeuropas

største koncertsal ved indvielsen 1956.

I 2005 renoveres Hans Hansens og Frits

Schlegels koncerthus for forsat at kunne

leve op til den høje standard, som repertoiret

lægger op til.

Salen genåbnes ultimo 2005.

Tivoli har 102 musikere ansat til at spille i Havens tre

orkestre, Tivolis Symfoniorkester, Tivolis Promenadeorkester

og Tivolis Big Band. Derudover tæller Tivolis

Gardens Musikkorps 50 drengemusikere.

K O N C E R T S A L E N

17


J U L I T I V O L I

En juletradition er født

Jul i Tivoli så dagens lys i 1994, hvor Grønnegårds Teatret

opførte Dickens "Store Forventninger" i Glassalen. I den forbindelse

valgte Tivoli at stille boder op langs alléen fra Hovedindgangen

til Glassalen. Det var den beskedne start, der blev

moder til en ny tradition.

Entréen til julemarkedet var gratis indtil 1997, hvor 341.000

mennesker lagde vejen forbi Tivoli i julemånederne. Siden da er

besøgstallet eksploderet, og gennemsnitlig 800.000 gæster

18

besøger nu Jul i Tivoli hver jul.

Op til jul klæder Tivoli om til vinteren. Transformationen tager

knap to måneder, men så er 450.000 julelys, 1.100 juletræer,

4,5 ton flis, 60 boder, 136 nisser og en skøjtebane også klar til

det store julerykind.

Tivoli fik sin skøjtebane i 1998, og siden da har Tivoli kunnet

bryste sig af at have Danmarks mest romantiske udendørs

skøjtebane og verdens måske eneste flydende skøjtebane.


Den smukke julebelysning er designet af den amerikanske

designer John Loring, der også er manden bag julebelysningen

på New Yorks fornemme shoppinggade Park Avenue. I hundrede

tusindvis af lys stråler fra piletræerne ved Tivoli Søen, og

kulbækkener og fakler giver varme og lys i den mørke vintertid.

I de 60 specieldesignede juleboder sælges gløgg, juleknas,

pynt og julegaver. De fleste af Tivolis restauranter er også åbne

til jul. Gennem årene har mange gjort det til en fast tradition at

henlægge årets julearrangement til Tivoli, der byder på typisk

dansk julemad som sild og laks, sylte og flæskesteg, ost og

risalamande og selvfølgelig øl og snaps i rigelige mængder.

Tivolis elektrikere hænger ca. 15 km lyskæder op til jul. Alene i

piletræerne ved Tivoli Søen er der 300.000 lyspunkter, som det

tager to elektrikere tre uger at få på plads.

J U L I T I V O L I

19


J U L I T I V O L I

Børnenes nisseeldorado

Julen er nu engang børnenes fest, og det mærker man også i

Tivoli. De fleste af Havens forlystelser er åben til jul og tre nye

kommer til: Nissetoget, Musikkarrusellen og Svingkarrusellen.

Julemanden har sin daglige gang i Haven, og i Nissekøbing i

det store telt ved Plænen huserer 136 mekaniske nisser. Tivolis

nisseudstilling er designet af Tivolis egne arkitekter og er utrolig

populær blandt både børn og barnlige sjæle.

Dyr man kan klappe, er der også at finde på Tivolis julemarked.

På Musiklegepladsen i Stenhaven ved Koncertsalen kan børnene

gå Safri Duo, der startede deres karriere i Tivoli-Garden, i

20

bedene på alverdens slaginstrumenter, og på skøjtebanen kan

man give den som skøjteprins eller -prinsesse på enten lejede

eller medbragte skøjter.

Underholdning er der også et rigt udbud af på Tivolis to indendørs

scener, Glassalen og Koncertsalen, under Jul i Tivoli.

I Glassalen underholder Eventyrteatret med en julemusical for

børn spillet af børn om eftermiddagen i weekenderne. Om

aftenen er det London Toast Theatres tur til at underholde et

mere voksent publikum med årets Crazy Christmas Cabaret,

der traditionen tro udspiller sig på engelsk.


I Koncertsalen opfører Det kongelige Teater i samarbejde med

Tivoli juleballetten over alle juleballetter "Nøddeknækkeren".

Nøddeknækkeren havde premiere første gang under Jul i Tivoli

2001 i Alexei Ratmanskys finurlige koreografien og Mikael

Melbye eventyrlige scenografi og har spillet for fulde hus siden

da. Billetterne til både Glassal og Koncertsal gælder i øvrigt

også som entré til Jul i Tivoli.

J U L I T I V O L I

Det er ikke første gang, at der løbes på skøjter på Tivoli Søen. I

1870’erne holdt Københavns Skøjteløberforening til på Stadsgraven,

som Tivoli Søen er en rest af.

21


G Æ S T E R I T I V O L I

Danskernes samlingssted

Tivoli er mangfoldighedens have. Fra april til september og

igen fra november til 23. december besøges Haven af unge,

gamle, børnefamilier, forretningsfolk og turister, der alle kommer

for at more sig og fejre begivenheder som fødselsdage,

bryllupsdage, sidste skoledag, fyraften, blå mandag, jubilæer,

Skt. Hans, jul mm.

Tivoli er også et yndet og naturligt udflugtsmål i forbindelse med

stats- og ministerbesøg i landet, og Danmarks kongehus holder

ligeledes af at feste i Tivoli. Dronning Margrethe fejrede sin

60 års fødselsdag her i 2000, lille Prins Nikolai holdt sin 2 års

fødselsdag i 2001 og Prins Henrik sin 70 års fødselsdag i 2004.

22

Tivoli lagde i julen 2003 have til premieren på "Kongen vender

tilbage" - den sidste af de tre film baseret på Tolkiens trilogi

"Ringenes herre". Her hovedpersonen, Viggo Mortensen, og

instruktøren Peter Jackson.

Besøgende fordelt på nationalitet.

Men det er meget forskelligt, hvad gæsterne kommer for at

opleve i Tivoli. Nogle gæster kommer for at forlyste sig i Tivolis

nye og gamle forlystelser. Nogen kommer for at spise på en af

Havens restauranter. Andre kommer for at nyde blomsterne og

den helst specielle stemning, som Tivoli er verdensberømt for.

Og andre igen kommer for at benytte sig af Tivolis mange

underholdningstilbud på Havens scener.

Et trofast stampublikum har Tivoli i Tivoli Klubbens medlemmer.

Tivoli Klubben blev introduceret i 1997, men lige siden 1845

har der eksisteret en abonnementsordning i Tivoli. Den traditionelle

abonnine, fortrinsvis en ældre, grånende dame, eksisterer

stadig, men sammensætningen af abonnenter er i dag lige så

mangfoldig som publikumssammensætningen i Haven.

Medlemstallet er vokset støt siden starten i 1997, og i sæson

Danmark (73%)

Sverige (13%)

Norge (3%)

England (2%)

Tyskland (2%)

Øvrige (7%)


Da Danmark overtog EU formandskabet 1. juli 2002, blev det

markeret i Tivoli med middag og en tur i Rutschebanen.

Forrest statsminister Anders Fogh Rasmussen og formanden

for Europa-Kommisionen Romani Prodi.

2003 rundede Klubben 230.000 medlemmer.

Inklusive klubmedlemmerne er ca. 73% af Tivolis sommergæster

danske og 27% turister, hvoraf svenskerne udgør den

største gruppe på ca. 42%.

Flest turister er der i Tivoli i højsæsonen, der er

nogenlunde sammenfaldende med skolernes

sommerferie og løber fra uge 25-33. Ud af

ugens syv dage er lørdag den mest

besøgte dag, stærkt efterfulgt af

fredag og søndag, der om sommeren

lokker med Fredagsrock

kl. 22 og alskens

underholdning for familier

og børn om søndagen.

G Æ S T E R I T I V O L I

23


M I L J Ø

Københavnernes åndehul

Selvom Tivoli er en af verdens ældste forlystelseshaver, drives

Haven som en moderne virksomhed. Som den første forlystelsespark

i verden blev Tivoli i august 1999 miljøcertificeret efter

den internationale standard ISO 14001, og Tivoli har siden

1997 investeret et millionbeløb i miljøforbedringer.

Det er ikke let at handle miljørigtigt i en virksomhed, der besøges

af godt 4 millioner gæster på knap 7 måneder om året.

Eller at sikre, at alle medarbejdere efterlever Tivolis miljøpolitik,

når antallet af medarbejdere svinger fra et par hundrede uden

for sæsonen til det tidobbelte i sæson.

Samtidig må miljøarbejdet ikke gå ud over den helt specielle

Tivoli-stemning, som bl.a. Havens 115.000 glødelamper er med

til at skabe om sommeren, og som hundrede tusindvis af Tivoli

Lights leverer under Jul i Tivoli. Men Tivoli har ikke kun en af

verdens mest stemningsfulde belysninger, det er også en af de

mest miljøbevidste. Tivoli har nemlig sin egen miljølampe, der

kun bruger 5 og 15 Watts pærer, og de ca. 30.000 gløde-

24

pærer, der årligt udskiftes, sendes til genbrug, så metallet i

soklen genanvendes.

Al affald sorteres og genanvendes mest muligt, bl.a. genanvendes

restauranternes madaffald til biogas og dermed varme.

Men genbrugstanken er nok mest tydelig for Tivolis gæster, når

de køber øl og vand i genbrugsbægre ved rockkoncerterne på

Plænen. Genbrugsbægrene vaskes efter brug på et specialvaskeri

og anvendes i gennemsnit fem gange. Allerede efter to

gange er et genbrugsbæger mere miljøskånsomt end et

engangsbæger.

Af andre miljøtiltag i Haven kan nævnes, at Tivoli Søens vand

recirkuleres i vandhjulet ved Færgekroen, i karrene i Parterrehaven,

i vandløbene i Den japanske Have, i springvandet ved

Den blå Safir og i Det svenske Åløb.

Som den første forlystelsespark i Europa indførte Tivoli i 2000

solenergi som energikilde til en forlystelse.


V I R K S O M H E D E N

Bag om eventyret

Tivolis officielle navn er Kjøbenhavns Sommer-

Tivoli A/S. Som navnet antyder, er Tivoli et

aktieselskab, endda et af de første i Danmark.

Georg Carstensen fastsatte dengang aktiekapitalen

til 50.000 rigsdaler, der skulle tilvejebringes

ved udstedelse af 2.000 aktier à 25

rigsdaler, der enten kunne købes kontant eller

med naturalieydelser, f.eks. håndværkerydelser,

materialer eller inventar. Derfor kunne

man finde en del leverandører blandt Tivolis

første aktionærer.

I dag er den samlede aktiekapital på 57,2 mio. kr.

og de største aktionærer Skandinavisk Tobakskompagni A/S med

32% af aktiekapitalen, Chr. Augustinus Fabrikker Aktieselskab med

25% og Danske Bank med 6%. Resten af aktierne, 37%, er ejet af

Tivolis ca. 16.000 private aktionærer.

Tivoli har siden åbningen gennemgået en konstant udvikling i

tråd med Georg Carstensens oprindelige vision og kærlighed til

eventyr. Det overordnede idégrundlag er at udvikle Haven med

respekt for traditionen, så Tivoli både bevarer sin særlige karakter

og sit trofaste publikum, men samtidig tiltrækker nye gæster.

I de senere år er sponsorpartnerskaber blevet en del af det

økonomiske grundlag for Havens eksistens og fremtidige udvik-

26

Sahva Fonden, Vanførefonden og Fonden Realdania

samarbejder med Tivoli om at gøre Haven

mere tilgængelig for mennesker med handicap.

Samarbejdet betyder, at der investeres mindst 12

mio. kr. i forbedret tilgængelighed fra 2003 til

2005. Første år betød det bl.a., at Tivolis bjergrutschebane

fra 1914 blev tilgængelig ved hjælp

af et elevatortårn.

ling. Således er Mazda sponsor på Dæmonen,

Coca Cola sponserer Fredagsrocken og

Danisco Pantomimeteatret. "Bliv en del af eventyret"

er sponsorafdelingens payoff, og eventyret

er netop det, sponsorerne skriver sig ind i, når de skriver

under på en sponsorkontrakt med Tivoli.

Tivoli er også et velkendt varemærke på verdensplan, og igennem

årene har Haven inspireret mange og til meget. Her fik H. C.

Andersen idéen til eventyret om Nattergalen i 1843, Walt Disney

hentede inspiration til Disneyland i 1950’erne, og et par japanske

embedsmænd blev så begejstrede for Tivoli, at de lod bygge en

næsten tro kopi i Kurashiki nær Osaka med hjælp fra Tivoli

International og Tivolis tegnestue i 1997. Tivolis julemarked har

også inspireret både en svensk og en hollandsk forlystelsespark

til lignende sæsonudvidelser.

Fem års besøgstal Sommersæson

3.100.000

(630.000)

3.200.000

(903.000)

3.000.000

(820.000)

(Jul i Tivoli)

2.962.000

(803.000)

3.260.000

(830.000)

1999 2000 2001 2002 2003

Lars Liebst har været Tivolis administrerende direktør siden 1996. Ved siden

af jobbet i Tivoli er Lars Liebst formand for Kunstrådet og besidder en række

bestyrelsesposter i bl.a. Magasin du Nord, Kilroy A/S og Dansk Industri.


Tivoli International

Interessen for Tivoli-konceptet er stor. Det fik i 1988 Tivoli til at

stifte datterselskabet Tivoli International med der formål at

sælge Tivoli-know how indenfor design, udvikling og drift af

Tivoli-parker i udlandet ofte i samarbejde med lokal investorer.

Den oprindelige intention var, at disse parker skulle implementere

Tivolis navn, koncept og brand samt drives i henhold til aftaler

med Tivoli i København. Tivoli Parken i Kurashiki i Japan er

første og indtil videre eneste eksempel på det.

I dag arbejder Tivoli International både som projektudvikler og

konsulent med udvikling og drift af såvel Tivoli-brandede som

ikke-brandede forlystelsesparker og tilbyder et mere fleksibelt

Walt Disney var en stor beundrer af Tivoli, som han besøgte

flere gange i 50’erne og 60’erne. Her ses han foran Det kinesiske

Tårn i 1961. Foto: Scanpix

V I R K S O M H E D E N

Udover at være impresariat for en række danske og internationale kunstnere

er Tivoli Artist Management også stedet, hvor private kan booke et ægte

Tivoli fyrværkeri fra Tivolis fyrværkerifabrik.

produkt, der baserer sig på Tivolis grundlæggende værdier;

bredde, kvalitet og tradition.

Senest er Tivoli International begyndt arbejdet med at sælge

Tivolis unikke julemarkedskoncept videre til udlandet. Tivoli var

den første forlystelsespark i verden, som indførte et julemarked.

Tivoli Artist Management

Som storforbruger af kunstnere var det et indlysende træk, at

Tivoli i 1964 stiftede impesariatet Tivoli Teatret, det nuværende

Tivoli Artist Management (TAM). Det overordnede formål med

selskabet er at drive impresariat og kunstneragentur med danske

og internationale kunstnere.

TAM organiserer endvidere turnéer og gæstespil for ensembler

og orkestre i ind- og udland, og som om repræsentant for en

lang række danske kunstnere medvirker TAM til udbredelsen af

danske musik og kunstnere i udlandet.

Ved årsskiftet 1991/92 erhvervede Tivoli sin egen grund for 240

mio. kr. Indtil da havde Tivoli lejet grunden først af militæret, siden

af Københavns Kommune.

27

More magazines by this user
Similar magazines