VELKOMMEN I TIVOLI - Opgaver

VELKOMMEN
I TIVOLI

V E L K O M M E N I T I V O L I
Indhold Side 3 Indledning
2
Side 4
Side 6
Side 8
Side 10
Side 12
Side 14
Side 16
Side 18
Side 22
Side 24
Side 26
Historie
Design & kunst
Forlystelser
Restauranter
Fredagsrock & jazz
Pantomimeteatret & Tivoli-Garden
Koncertsalen
Jul i Tivoli
Gæster i Tivoli
Miljø
Virksomheden

I hjertet
af København
Tivoli er mange ting:
Danmarks mest besøgte
turistattraktion er på én og
samme tid både en institution,
en traditionsbærer,
et nationalsymbol og en
virksomhed. Nøgternt set
er Tivoli en forlystelseshave
på 82.717 m2 i centrum
af København. Men der er det særlige ved dette
areal, at alle danskere kender det, og næsten alle har
følelsesmæssige aktier i det.
Internationalt set har Tivoli også særstatus. Ikke blot er
Tivoli en af verdens ældste forlystelsesparker, der har
inspireret bl.a. Walt Disney til sit Disneyland, – det er
også Europas tredje mest besøgte park.
Tivoli har tradition for fornyelse. Som grundlæggeren
Georg Carstensen selv formulerede det i 1843: Tivoli
bliver aldrig færdig. Næsten hvert år kommer der nyt til
– en ny forlystelse, en ny restaurant, et nyt underholdningstilbud
– og gammelt må vige pladsen.
Men Tivoli er mere og andet end forlystelser, god
mad og underholdning. Tivoli er også lys, blomster og
V E L K O M M E N I T I V O L I
frem for alt romantik. Allermest romantisk er Tivoli, når
mørket falder på, men uanset hvilket tidspunkt og hvilken
dag man vælger at besøge Tivoli, er det som at
træde ind i et magisk univers. Eventyret begynder lige
så snart, man forlader verden udenfor…
På de næste sider kan du læse om Tivolis historie,
forlystelser, restauranter, underholdning, gæster og
meget mere.
God fornøjelse hér og i Tivoli
3

H I S T O R I E
Folkets forlystelseshave
Tivoli blev grundlagt i 1843 af Georg Carstensen (1812 – 57).
Inspirationen til Tivoli havde Carstensen hentet på sine mange
rejser i Europa, hvor lignende romantiske forlystelseshaver var
opstået i 1700-tallet. Enevælden var endnu ikke afskaffet i
Danmark, så Carstensen måtte ansøge daværende Kong
Christian VIII om tilladelse til at etablere og drive et "Tivoli &
Vauxhall" opkaldt efter tilsvarende parker i Paris og London. I
sin ansøgning til kongen beskrev Carstensens sit Tivoli som en
have, hvor der skulle være musik, optræden, underholdning,
4
beværtninger, restauranter og forlystelser – og når mørket faldt
på illumination og fyrværkeri.
Det siges, at Carstensen fik overbevist den enevældige konge
om Tivolis berettigelse med ordene; "Når folket morer sig,
glemmer det at politisere". Carstensen fik sin tilladelse i 1842,
og den 15. august 1843 åbnede Tivoli & Vauxhall lige uden for
Københavns bymur ved stadsgraven og volden. København var
stadig en befæstet by og betingelsen for tilladelsen var, at alle
bygninger skulle være lette at fjerne i tilfælde af krig. Derfor var
Natten mellem den 24. og 25. juni 1944
sprængte en gruppe nazister store dele
af Tivoli i luften som svar på Modstandsbevægelsens
sabotage af tyske interesser
i Danmark. Flammehavet efter
eksplosionerne var så voldsomt, at det
kunne ses over det meste af København.
Det største tab var den store koncertsalsbygning
fra 1902, hvor kun facaden
stod tilbage.
Tivoli havde stor succes med at
udstille fremmede folkeslag i
scenograferede byer ved forrige
århundredeskifte. Her Karavanekineserne
fra 1902.
Tivoli har tradition for
at samle mange gæster
til koncert og lign.
Da Tivoli fyldte 100 år
den 15. august 1943,
besøgte 112.802
mennesker Haven.
Det er stadig
besøgsrekord.
Fotoet her er fra en
Sanne Salomonsenkoncert
i 2003.

de første bygninger i Tivoli lavet af træ og lærred og havde et
nærmest scenografisk præg. Flere af Tivolis bygninger bærer
den dag i dag præg af den lette pavillonagtige stil, som var
karakteristisk for Tivoli ved åbningen.
I 1880erne voksede København sig for stor til sin bygrænse,
og langsomt blev Tivoli, der oprindeligt lå på landet, omkranset
af byen. I dag ligger Haven som en oase midt i København,
centralt placeret mellem Rådhuset (1905) og Hovedbanegården
(1911) med Tivoli Søen som en rest af det gamle voldanlæg.
Den oprindelige ide er stadig det bærende element, og
mange traditioner går helt tilbage til Tivolis første år: Fyrværkeri,
artistoptræden, musik, pantomimer, Tivoli-Garden mm.
H I S T O R I E
Ifølge arkitekten og lysmageren Poul Henningsen, som var tilknyttet Tivoli
som arkitekt fra 1941-49, kan Tivolis lys deles op i tre slags: Lys, belysning
og illumination. Lys til at se ved, belysning til at hygge sig i og illumination til
at sætte kulør på tilværelsen. Den lysfilosofi byggede Tivoli videre på i 2002
med Tivoli Illuminationer, der sætter kulør på Tivoli Søen hver dag i sommersæsonen
en halv time før lukketid.
5

D E S I G N & K U N S T
Arkitekten og lysmageren Poul Henningsen har designet en række lamper
til Tivoli. Her ses han ved den roterende spirallampe fra 1949, som stadig
kan opleves ved Tivoli Søen. Foto: Scanpix
Arkitekternes
legeplads
Siden åbning i 1843 har Tivoli flirtet med det østerlandske og
eksotiske eller måske nærmere med vestens opfattelse af
Østens arkitektur. Så kinesisk var Tivoli, at Danmarks nationaldigter
no. 1, H.C. Andersen, ifølge sine egne dagbogsnotater
fra 11. oktober 1843 hentede inspiration til eventyret Nattergalen
i Tivoli i København!
Det østerlandske ses stadig tydeligt i bygninger som Pantomimeteatret
(1874), Det kinesiske Tårn (1900) og Nimb (1909)
tegnet af henholdsvis Vilhelm Dahlerup, der også tegnede Det
6
kgl. Teater (1874) på Kgs. Nytorv, og Knud Arne Petersen, der
både var Tivoli-direktør og arkitekt.
Fra 1940erne og frem til i dag har Tivoli været legeplads for en
række internationalt anerkendte danske arkitekter, bl.a. arkitekten
og lysmageren Poul Henningsen, kendt som skaberen af
PH-lampen. Poul Henningsen har designet en række lamper til
Tivoli, bl.a. en spirallampe, som stadig kan ses ved Tivoli Søen,
og en særlig mørklægningslampe, der gjorde det muligt at
holde Tivoli åben efter solnedgang under besættelsen.

Tivoli har en stor tradition for plakatkunst. Siden
1976 har en anerkendt dansk kunstner hvert år
lavet Tivolis årsplakat – bl.a. Bjørn Wiinblad,
Wilhelm Freddie, Per Arnoldi, Thomas Kluge og
Maja Lisa Engelhardt.
Belysning eller illumination, som det kaldtes på Carstensens tid,
er et helt designkapitel for sig og en af grundingredienserne i
Carstensens Tivoli. Haven oplyses i dag af 115.000 glødepærer
og mere end 25 forskellige lamper, hvoraf den vigtigste er
Tivoli-kuplen, der anvendes overalt i Haven og findes i farverne
rød, hvid, blå, grøn og gul. Kuplen anvendtes oprindelig til gas,
men blev senere lavet om til elektricitet.
En del af det eksotiske Tivoli forsvandt for bestandigt ved sabotagen
af Tivoli i 1944 – bl.a. den tyrkisk inspirerede koncertsal
fra 1902. Også Glassalen, der havde tjent som koncertsal fra
1863-1902, blev jævnet med jorden. Begge sale blev genrejst,
Glassalen i 1946 af arkitekterne, far og søn, Poul og Simon P.
Henningsen og Koncertsalen i 1956 af arkitekterne Hans
Hansen og Frits Schlegel i en moderne stil, som var med til at
understrege Tivolis rolle som mæcen for landets førende kunstnere
og arkitekter.
D E S I G N & K U N S T
7

F O R L Y S T E L S E R
Alle tiders forlystelser
Ved Tivolis åbning i 1843 var der to forlystelser at vælge imellem,
en hestetrukken karrusel og en rutschebane. I dag er der
24, der med jævne mellemrum udskiftes eller ombygges. De fire
er rutschebaner, hvoraf den ældste, Bjergrutschebanen, fra
1914 gennem mange år har været Tivolis mest populære forlystelse.
Hver sommer tager over 1.200.000 gæster sig en tur i de
8
gamle rutsjebanevogne, der har bugtet sig gennem den 625
meter lange bane mange tusinde gange og lagt øre til hvin og
skrig på alverdens sprog. Banen er i dag en af verdens ældste
endnu kørende trærutschebaner.
Da Tivoli ikke har mulighed for at vokse i areal, må gamle forlystelser
lade livet, når der skal skabes plads til nye gys. Således
måtte rutschebanen Slangen forlade Haven i 2003 for at give
plads til en ny rutschebane, Dæmonen, der kom til Tivoli i foråret
2004. Med en fart på op til 80 km/t suser gæsterne gennem
tre "loops" på den næsten 600 meter lange rutschebane,
som med sine 28 meter er Danmarks højeste rigtige "full circuit
roller coaster". Dæmonen er oven i købet gulvløs, så man har
ingen mulighed for at stemme imod med benene, når det går
jorden rundt.
Mere fredeligt går det til i rutschebanen Karavanen, hvor små
børn kan få sig en rutschetur, og i Odinexpressen, hvor alle
aldersgrupper kan nyde et godt sus.
Ud over de kørende forlystelser er der også skydetelte og
kasteboder nok i Tivoli til at tilfredsstille selv de mest inkarnerede
konkurrencemennesker, og er man mere til kontantspil,
huser Tivoli Danmarks største spillehal, Tivoli Jackpot.

Tivolis ældste og populæreste
forlystelse er Bjergrutschebanen
fra 1914.
F O R L Y S T E L S E R
9

R E S T A U R A N T E R
Ca. 10.000 mennesker kan bespises
på én gang på Tivolis 38 spisesteder.
10
Den gastronomiske have
Nogen påstår, at danskerne altid spiser, når de skal hygge sig.
Og måske er der noget om snakken. I Tivoli finder man i hvert
tilfælde spisesteder, der kan tilfredsstille ethvert smagsløg –
om man så er til moderne køkken, fast food eller det mere folkelige
danske.
De to ældste restauranter i Tivoli er Café Ketchup, det tidligere
Divan 1, og Divan 2. Divan betyder audienssal på tyrkisk og
begge restauranter var oprindeligt konditorier, hvor man fik
serveret kager, likør, kaffe, te, chokolade, mens man passiarede.
I dag huser begge Divaner eksklusive restauranter. Det kinesiske
Tårn, der oprindeligt hed Det japanesiske Tårn, var ved
åbningen i 1900 en thesalon, men blev allerede i 1903 lavet
om til restaurant. I dag lever Det kinesiske Tårn op til sit navn
ved at servere retter fra det cantonesiske køkken.

Restaurant Nimb hed ved Tivolis åbning i 1843 Basaren, og
bygningen anvendtes som navnet antyder til udsalg af forskellige
varer. Det nuværende Nimb er fra 1909 og er opkaldt efter
familien Nimb, der drev restauration i Tivoli fra 1872-1935.
Bygningen illumineres af i alt 3.789 pærer i alskens Tivoli-farver
og huser to restauranter og en række selskabslokaler.
Enkelte steder i Tivoli kan man medbringe sin egen
mad som her i Søcaféen. Drikkevarer skal dog købes.
R E S T A U R A N T E R
Café Ultimo blev oprindeligt opført som dansested i 1883.
I 1912 blev bygningen ombygget til hippodrom, for i 1916 igen
at blive bygget om til udstillingsbygning. Først i 1923 fandt
bygningen et formål, der rigtig slog an. Der blev indrettet konditori,
hvor kager, kaffe og musikalsk underholdning kunne indtages
med udsigt til promenaden rundt om Søen. I 1997 skiftede
bygningen igen navn og formål, da Tivoli som led i en strategi
om at tiltrække et yngre gå-i-byen publikum lavede konditoriet
om til moderne restaurant.
I 2003 føjede Tivoli endnu en toprestaurant, The Paul, til porteføljen.
The Paul med chefkok Paul Cunningham ved roret vandt
hurtigt både gæsterne og anmeldernes hjerter med sin moderne
europæiske madlavning, der har resulteret i en perlerække af
topanmeldelser i førende dagblade og magasiner samt international
anerkendelse.
11

F R E D A G S R O C K & J A Z Z
12
Musikken lever
Tivoli er en kulturinstitution og en storaktør i
den danske underholdningsbranche. Med ikke
mindre end to indendørs scener, Glassalen
og Koncertsalen, tre udendørs scener,
Plænen, Harmonipavillonen og Promenadepavillonen,
og to teatre, Pantomineteatret og
Valmuen, spiller Tivoli en væsentlig rolle i
dansk kulturliv.
Glassalen lægger året rundt hus til jazzens
mestre, dansk teaters største stjerner og
gæstespil fra Københavns toneangivende
scener, og på Plænen kan man hele sommersæsonen
opleve toppen af poppen –
dansk såvel som udenlandsk – fredag efter
fredag, når der står Fredagsrock på programmet
kl. 22.

Engelske Sting, skotske Texas, amerikanske Blood Hound Gang,
svenske Eric Gadd og danske Outlandish har blandt andre
optrådt for fulde huse på Plænen. Under Copenhagen Jazz
Festival, der afholdes hvert år i juli, har jazzstjerner som Randi
Crawford, Ray Charles, Diane Reeves, Natalie Cole og Tony
Bennett trukket tusinder og atter tusinder af gæster til Tivoli.
Et knap så stort trækplaster, men en lige så stor attraktion, er
underholdningen på Harmonipavillonen og Promenadepavillonen,
hvor henholdsvis Tivolis Big Band og Tivolis
Promenadeorkester sprede musikalsk glæde alle dage undtagen
fredag, der står i rockens tegn.
Både Big Bandet og Promenadeorkestret har også andre gøremål
end at fylde pavillonerne med musik. Big Bandet får spændingen
til at stige ved artistforestillingerne på Plænen, og
Promenadeorkestret er at finde i musikergraven foran Pantomimeteatret,
når tæppet går på Tivolis ellers stumme teater.
Koncerten med Sting i 2001 tiltrak
knap 60.000 gæster. Til en normal
Fredagsrockkoncert ligger besøgstallet
på mellem 15-20.000 gæster.

P A N T O M I M E T E A T R E T & T I V O L I - G A R D E N
Længe leve traditionerne
Pantomimeteatret er en kulturbærer i sig selv. På det fredede
barokteater fra 1874 opføres de gamle casortiske pantomimer,
der kom til landet i 1800 med familien Casorti og familien
Price. Ord er bandlyst, men snakken går ivrigt på tegnsprog,
når Harlekin forsøger at narre Columbine fra sin snarrådige
værge, Kassander, med hjælp fra den klodsede Pjerrot, der
som den eneste pantomimefigur får et ord indført, når forestillingen
er slut, og børnene blandt publikum traditionen tro
råber: Sig noget Pjerrot!
Selvom de casortiske pantomimer er teatrets sjæl, danses der
også både ballet og mere moderne dans på Pantomimeteatret.
I 2001 var der urpremiere på en ny balletpantomime, Kærlighed
i skarnkassen, med scenografi af Dronning Margrethe og
koreografi af Dinna Bjørn, og i 2003 stod der for første gang i
teatrets historie en Hip-Hop Pantomime, Harlekin Triumf, på
programmet. Historien i Harlekin Triumf er klassisk, men electric
boogie, locking og capoeira er ikke lige frem hverdagskost på
14
Pantomimeteatret, der afprøver nye trin uden at give køb på
pantomimetraditionen.
Lige over for Pantomimeteatret ligger børnenes teater,
Valmuen, der tre gange dagligt underholder de mindste med
H.C. Andersens eventyr som dukketeater og andre fantastiske
fortællinger.
Tivoli har også egen garde, der til forveksling ligner Dronningens
livgarde, bestående af ca. 100 drenge i alderen 8-16 år og
med eget musikkorps, der bliver undervist i Tivoli-Gardens
musikskole tre gange ugentligt og ofte ender som professionelle
musikere.
Tivoli-Garden kan føre sin historie helt tilbage til 1844, og lige
så gammel er traditionen for de halsbrækkende artistoptrædener
på Plænen sommeren igennem. Fyrværkeri var også en af
hovedingredienserne i Carstensens Tivoli & Vauxhall, så på
lørdage og festdage kan man stadig afslutte Tivolibesøget med
fyrværkeri.

P A N T O M I M E T E A T R E T & T I V O L I - G A R D E N
Der er ca. 2350 gratis forestillinger (når billetten
til Tivoli er indløst) pr. sæson.
15

K O N C E R T S A L E N
Verdensstjernernes boldgade
16
Med sine indtagende valse, galopper og marcher grundlagde
Tivolis første musikdirektør og Nordens Strauss, H.C. Lumbye,
en stærk musiktradition i Tivoli. Helt usædvanligt for en forlystelsespark
har Tivoli den dag i dag eget symfoniorkester,
eget bigband og eget promenadeorkester, og musik har altid
været en af grundstenene i Tivoli-oplevelsen med underholdningen
i Koncertsalen som hovedattraktionen.
Verdens største solister og orkestre har samlet i tusindvis af danskere
i Tivolis Koncertsal til koncerter med store solistnavne som
Anne Sofie Mutter, Kiri Te Kanawa, Nigel Kennedy, Gidon Kremer,
verdensberømte symfoniorkestre som Ochestre Philharmonic di
Scala, New York Philharmonic, Los Angeles Philharmonic, Det
Russiske National Orkester, Orchestre National de France og
ditto kammerorkestre som Kronos Kvartetten mf. Hver sommersæson
opføres der alene i Koncertsalen knap 100 klassiske koncerter
i international klasse, halvdelen med gratis entre for
Havens gæster.
Verdens førende balletkompagnier som New York City Ballet,

New York City Ballets (NYCB) stifter, Georg Balanchine, i
Københavns Lufthavn, da kompagniet første gang besøgte Tivoli i
1978. NYCB har siden besøgt Tivoli flere gange - senest i 2003.
American Ballet Theatre, Royal Ballet og
Alvin Ailey American Dance Theater har
også gæsteoptrådt i Koncertsalen for fulde
hus oftest med Danmarks balletinteresserede
dronning som en af premieregæsterne.
Koncertsalen rummer ca. 1.900 pladser,
inklusiv 150 ståpladser, og var Nordeuropas
største koncertsal ved indvielsen 1956.
I 2005 renoveres Hans Hansens og Frits
Schlegels koncerthus for forsat at kunne
leve op til den høje standard, som repertoiret
lægger op til.
Salen genåbnes ultimo 2005.
Tivoli har 102 musikere ansat til at spille i Havens tre
orkestre, Tivolis Symfoniorkester, Tivolis Promenadeorkester
og Tivolis Big Band. Derudover tæller Tivolis
Gardens Musikkorps 50 drengemusikere.
K O N C E R T S A L E N
17

J U L I T I V O L I
En juletradition er født
Jul i Tivoli så dagens lys i 1994, hvor Grønnegårds Teatret
opførte Dickens "Store Forventninger" i Glassalen. I den forbindelse
valgte Tivoli at stille boder op langs alléen fra Hovedindgangen
til Glassalen. Det var den beskedne start, der blev
moder til en ny tradition.
Entréen til julemarkedet var gratis indtil 1997, hvor 341.000
mennesker lagde vejen forbi Tivoli i julemånederne. Siden da er
besøgstallet eksploderet, og gennemsnitlig 800.000 gæster
18
besøger nu Jul i Tivoli hver jul.
Op til jul klæder Tivoli om til vinteren. Transformationen tager
knap to måneder, men så er 450.000 julelys, 1.100 juletræer,
4,5 ton flis, 60 boder, 136 nisser og en skøjtebane også klar til
det store julerykind.
Tivoli fik sin skøjtebane i 1998, og siden da har Tivoli kunnet
bryste sig af at have Danmarks mest romantiske udendørs
skøjtebane og verdens måske eneste flydende skøjtebane.

Den smukke julebelysning er designet af den amerikanske
designer John Loring, der også er manden bag julebelysningen
på New Yorks fornemme shoppinggade Park Avenue. I hundrede
tusindvis af lys stråler fra piletræerne ved Tivoli Søen, og
kulbækkener og fakler giver varme og lys i den mørke vintertid.
I de 60 specieldesignede juleboder sælges gløgg, juleknas,
pynt og julegaver. De fleste af Tivolis restauranter er også åbne
til jul. Gennem årene har mange gjort det til en fast tradition at
henlægge årets julearrangement til Tivoli, der byder på typisk
dansk julemad som sild og laks, sylte og flæskesteg, ost og
risalamande og selvfølgelig øl og snaps i rigelige mængder.
Tivolis elektrikere hænger ca. 15 km lyskæder op til jul. Alene i
piletræerne ved Tivoli Søen er der 300.000 lyspunkter, som det
tager to elektrikere tre uger at få på plads.
J U L I T I V O L I
19

J U L I T I V O L I
Børnenes nisseeldorado
Julen er nu engang børnenes fest, og det mærker man også i
Tivoli. De fleste af Havens forlystelser er åben til jul og tre nye
kommer til: Nissetoget, Musikkarrusellen og Svingkarrusellen.
Julemanden har sin daglige gang i Haven, og i Nissekøbing i
det store telt ved Plænen huserer 136 mekaniske nisser. Tivolis
nisseudstilling er designet af Tivolis egne arkitekter og er utrolig
populær blandt både børn og barnlige sjæle.
Dyr man kan klappe, er der også at finde på Tivolis julemarked.
På Musiklegepladsen i Stenhaven ved Koncertsalen kan børnene
gå Safri Duo, der startede deres karriere i Tivoli-Garden, i
20
bedene på alverdens slaginstrumenter, og på skøjtebanen kan
man give den som skøjteprins eller -prinsesse på enten lejede
eller medbragte skøjter.
Underholdning er der også et rigt udbud af på Tivolis to indendørs
scener, Glassalen og Koncertsalen, under Jul i Tivoli.
I Glassalen underholder Eventyrteatret med en julemusical for
børn spillet af børn om eftermiddagen i weekenderne. Om
aftenen er det London Toast Theatres tur til at underholde et
mere voksent publikum med årets Crazy Christmas Cabaret,
der traditionen tro udspiller sig på engelsk.

I Koncertsalen opfører Det kongelige Teater i samarbejde med
Tivoli juleballetten over alle juleballetter "Nøddeknækkeren".
Nøddeknækkeren havde premiere første gang under Jul i Tivoli
2001 i Alexei Ratmanskys finurlige koreografien og Mikael
Melbye eventyrlige scenografi og har spillet for fulde hus siden
da. Billetterne til både Glassal og Koncertsal gælder i øvrigt
også som entré til Jul i Tivoli.
J U L I T I V O L I
Det er ikke første gang, at der løbes på skøjter på Tivoli Søen. I
1870’erne holdt Københavns Skøjteløberforening til på Stadsgraven,
som Tivoli Søen er en rest af.
21

G Æ S T E R I T I V O L I
Danskernes samlingssted
Tivoli er mangfoldighedens have. Fra april til september og
igen fra november til 23. december besøges Haven af unge,
gamle, børnefamilier, forretningsfolk og turister, der alle kommer
for at more sig og fejre begivenheder som fødselsdage,
bryllupsdage, sidste skoledag, fyraften, blå mandag, jubilæer,
Skt. Hans, jul mm.
Tivoli er også et yndet og naturligt udflugtsmål i forbindelse med
stats- og ministerbesøg i landet, og Danmarks kongehus holder
ligeledes af at feste i Tivoli. Dronning Margrethe fejrede sin
60 års fødselsdag her i 2000, lille Prins Nikolai holdt sin 2 års
fødselsdag i 2001 og Prins Henrik sin 70 års fødselsdag i 2004.
22
Tivoli lagde i julen 2003 have til premieren på "Kongen vender
tilbage" - den sidste af de tre film baseret på Tolkiens trilogi
"Ringenes herre". Her hovedpersonen, Viggo Mortensen, og
instruktøren Peter Jackson.
Besøgende fordelt på nationalitet.
Men det er meget forskelligt, hvad gæsterne kommer for at
opleve i Tivoli. Nogle gæster kommer for at forlyste sig i Tivolis
nye og gamle forlystelser. Nogen kommer for at spise på en af
Havens restauranter. Andre kommer for at nyde blomsterne og
den helst specielle stemning, som Tivoli er verdensberømt for.
Og andre igen kommer for at benytte sig af Tivolis mange
underholdningstilbud på Havens scener.
Et trofast stampublikum har Tivoli i Tivoli Klubbens medlemmer.
Tivoli Klubben blev introduceret i 1997, men lige siden 1845
har der eksisteret en abonnementsordning i Tivoli. Den traditionelle
abonnine, fortrinsvis en ældre, grånende dame, eksisterer
stadig, men sammensætningen af abonnenter er i dag lige så
mangfoldig som publikumssammensætningen i Haven.
Medlemstallet er vokset støt siden starten i 1997, og i sæson
Danmark (73%)
Sverige (13%)
Norge (3%)
England (2%)
Tyskland (2%)
Øvrige (7%)

Da Danmark overtog EU formandskabet 1. juli 2002, blev det
markeret i Tivoli med middag og en tur i Rutschebanen.
Forrest statsminister Anders Fogh Rasmussen og formanden
for Europa-Kommisionen Romani Prodi.
2003 rundede Klubben 230.000 medlemmer.
Inklusive klubmedlemmerne er ca. 73% af Tivolis sommergæster
danske og 27% turister, hvoraf svenskerne udgør den
største gruppe på ca. 42%.
Flest turister er der i Tivoli i højsæsonen, der er
nogenlunde sammenfaldende med skolernes
sommerferie og løber fra uge 25-33. Ud af
ugens syv dage er lørdag den mest
besøgte dag, stærkt efterfulgt af
fredag og søndag, der om sommeren
lokker med Fredagsrock
kl. 22 og alskens
underholdning for familier
og børn om søndagen.
G Æ S T E R I T I V O L I
23

M I L J Ø
Københavnernes åndehul
Selvom Tivoli er en af verdens ældste forlystelseshaver, drives
Haven som en moderne virksomhed. Som den første forlystelsespark
i verden blev Tivoli i august 1999 miljøcertificeret efter
den internationale standard ISO 14001, og Tivoli har siden
1997 investeret et millionbeløb i miljøforbedringer.
Det er ikke let at handle miljørigtigt i en virksomhed, der besøges
af godt 4 millioner gæster på knap 7 måneder om året.
Eller at sikre, at alle medarbejdere efterlever Tivolis miljøpolitik,
når antallet af medarbejdere svinger fra et par hundrede uden
for sæsonen til det tidobbelte i sæson.
Samtidig må miljøarbejdet ikke gå ud over den helt specielle
Tivoli-stemning, som bl.a. Havens 115.000 glødelamper er med
til at skabe om sommeren, og som hundrede tusindvis af Tivoli
Lights leverer under Jul i Tivoli. Men Tivoli har ikke kun en af
verdens mest stemningsfulde belysninger, det er også en af de
mest miljøbevidste. Tivoli har nemlig sin egen miljølampe, der
kun bruger 5 og 15 Watts pærer, og de ca. 30.000 gløde-
24
pærer, der årligt udskiftes, sendes til genbrug, så metallet i
soklen genanvendes.
Al affald sorteres og genanvendes mest muligt, bl.a. genanvendes
restauranternes madaffald til biogas og dermed varme.
Men genbrugstanken er nok mest tydelig for Tivolis gæster, når
de køber øl og vand i genbrugsbægre ved rockkoncerterne på
Plænen. Genbrugsbægrene vaskes efter brug på et specialvaskeri
og anvendes i gennemsnit fem gange. Allerede efter to
gange er et genbrugsbæger mere miljøskånsomt end et
engangsbæger.
Af andre miljøtiltag i Haven kan nævnes, at Tivoli Søens vand
recirkuleres i vandhjulet ved Færgekroen, i karrene i Parterrehaven,
i vandløbene i Den japanske Have, i springvandet ved
Den blå Safir og i Det svenske Åløb.
Som den første forlystelsespark i Europa indførte Tivoli i 2000
solenergi som energikilde til en forlystelse.

V I R K S O M H E D E N
Bag om eventyret
Tivolis officielle navn er Kjøbenhavns Sommer-
Tivoli A/S. Som navnet antyder, er Tivoli et
aktieselskab, endda et af de første i Danmark.
Georg Carstensen fastsatte dengang aktiekapitalen
til 50.000 rigsdaler, der skulle tilvejebringes
ved udstedelse af 2.000 aktier à 25
rigsdaler, der enten kunne købes kontant eller
med naturalieydelser, f.eks. håndværkerydelser,
materialer eller inventar. Derfor kunne
man finde en del leverandører blandt Tivolis
første aktionærer.
I dag er den samlede aktiekapital på 57,2 mio. kr.
og de største aktionærer Skandinavisk Tobakskompagni A/S med
32% af aktiekapitalen, Chr. Augustinus Fabrikker Aktieselskab med
25% og Danske Bank med 6%. Resten af aktierne, 37%, er ejet af
Tivolis ca. 16.000 private aktionærer.
Tivoli har siden åbningen gennemgået en konstant udvikling i
tråd med Georg Carstensens oprindelige vision og kærlighed til
eventyr. Det overordnede idégrundlag er at udvikle Haven med
respekt for traditionen, så Tivoli både bevarer sin særlige karakter
og sit trofaste publikum, men samtidig tiltrækker nye gæster.
I de senere år er sponsorpartnerskaber blevet en del af det
økonomiske grundlag for Havens eksistens og fremtidige udvik-
26
Sahva Fonden, Vanførefonden og Fonden Realdania
samarbejder med Tivoli om at gøre Haven
mere tilgængelig for mennesker med handicap.
Samarbejdet betyder, at der investeres mindst 12
mio. kr. i forbedret tilgængelighed fra 2003 til
2005. Første år betød det bl.a., at Tivolis bjergrutschebane
fra 1914 blev tilgængelig ved hjælp
af et elevatortårn.
ling. Således er Mazda sponsor på Dæmonen,
Coca Cola sponserer Fredagsrocken og
Danisco Pantomimeteatret. "Bliv en del af eventyret"
er sponsorafdelingens payoff, og eventyret
er netop det, sponsorerne skriver sig ind i, når de skriver
under på en sponsorkontrakt med Tivoli.
Tivoli er også et velkendt varemærke på verdensplan, og igennem
årene har Haven inspireret mange og til meget. Her fik H. C.
Andersen idéen til eventyret om Nattergalen i 1843, Walt Disney
hentede inspiration til Disneyland i 1950’erne, og et par japanske
embedsmænd blev så begejstrede for Tivoli, at de lod bygge en
næsten tro kopi i Kurashiki nær Osaka med hjælp fra Tivoli
International og Tivolis tegnestue i 1997. Tivolis julemarked har
også inspireret både en svensk og en hollandsk forlystelsespark
til lignende sæsonudvidelser.
Fem års besøgstal Sommersæson
3.100.000
(630.000)
3.200.000
(903.000)
3.000.000
(820.000)
(Jul i Tivoli)
2.962.000
(803.000)
3.260.000
(830.000)
1999 2000 2001 2002 2003
Lars Liebst har været Tivolis administrerende direktør siden 1996. Ved siden
af jobbet i Tivoli er Lars Liebst formand for Kunstrådet og besidder en række
bestyrelsesposter i bl.a. Magasin du Nord, Kilroy A/S og Dansk Industri.

Tivoli International
Interessen for Tivoli-konceptet er stor. Det fik i 1988 Tivoli til at
stifte datterselskabet Tivoli International med der formål at
sælge Tivoli-know how indenfor design, udvikling og drift af
Tivoli-parker i udlandet ofte i samarbejde med lokal investorer.
Den oprindelige intention var, at disse parker skulle implementere
Tivolis navn, koncept og brand samt drives i henhold til aftaler
med Tivoli i København. Tivoli Parken i Kurashiki i Japan er
første og indtil videre eneste eksempel på det.
I dag arbejder Tivoli International både som projektudvikler og
konsulent med udvikling og drift af såvel Tivoli-brandede som
ikke-brandede forlystelsesparker og tilbyder et mere fleksibelt
Walt Disney var en stor beundrer af Tivoli, som han besøgte
flere gange i 50’erne og 60’erne. Her ses han foran Det kinesiske
Tårn i 1961. Foto: Scanpix
V I R K S O M H E D E N
Udover at være impresariat for en række danske og internationale kunstnere
er Tivoli Artist Management også stedet, hvor private kan booke et ægte
Tivoli fyrværkeri fra Tivolis fyrværkerifabrik.
produkt, der baserer sig på Tivolis grundlæggende værdier;
bredde, kvalitet og tradition.
Senest er Tivoli International begyndt arbejdet med at sælge
Tivolis unikke julemarkedskoncept videre til udlandet. Tivoli var
den første forlystelsespark i verden, som indførte et julemarked.
Tivoli Artist Management
Som storforbruger af kunstnere var det et indlysende træk, at
Tivoli i 1964 stiftede impesariatet Tivoli Teatret, det nuværende
Tivoli Artist Management (TAM). Det overordnede formål med
selskabet er at drive impresariat og kunstneragentur med danske
og internationale kunstnere.
TAM organiserer endvidere turnéer og gæstespil for ensembler
og orkestre i ind- og udland, og som om repræsentant for en
lang række danske kunstnere medvirker TAM til udbredelsen af
danske musik og kunstnere i udlandet.
Ved årsskiftet 1991/92 erhvervede Tivoli sin egen grund for 240
mio. kr. Indtil da havde Tivoli lejet grunden først af militæret, siden
af Københavns Kommune.
27