NBL Årbog 2012-2013.pdf

Ny type lægeerklæring
– Mulighedserklæring
Sygedagpengelovens nye regler indebærer, at den såkaldte mulighedserklæring
som udgangspunkt erstatter den hidtidige lægeerklæring om uarbejdsdygtighed.
De nye regler har givet anledning til tvivl om, i hvilket omfang medarbejdere
kan anmodes om at indhente en ”almindelig” lægeerklæring i tilfælde,
hvor arbejdsgiveren ikke ønsker en mulighedserklæring.
Lægeforeningens attestudvalg har nu udtalt sig herom i en vejledning til
landets læger.
Den nye vejledning lægger op til, at lægerne – når en patient har henvendt
sig og bedt om dokumentation for sygdommen – i en blanket til arbejdsgiverne
anbefaler, at der udarbejdes en mulighedserklæring. Vejledningen
lægger endvidere op til, at lægerne i blanketten anmoder arbejdsgiverne
om en skriftlig begrundelse, hvis de ikke ønsker at benytte mulighedserklæringen,
men derimod en ”almindelig” lægeerklæring.
På grundlag af arbejdsgiverens skriftlige begrundelse kan lægen herefter
udfærdige en ”almindelig” lægeerklæring i form af en såkaldt frihåndsattest.
Mulighedserklæring; ret, pligt og frist:
Arbejdsgiver kan kræve mulighedserklæringen på et hvilket som helst tidspunkt
i et sygdomsfravær. Arbejdsgiver kan også forlange en mulighedserklæring
i tilknytning til et forløb med gentagne sygemeldinger.
Medarbejderen har pligt til at møde op til samtalen om mulighedserklæringen.
Hvis lønmodtageren ikke kan møde op pga. sygdommen, kan samtalen
holdes telefonisk, hvis sygdommen tillader det.
I loven gives arbejdsgiveren det pressionsmiddel, at hvis lønmodtageren
ikke deltager i samtalen uden rimelig grund, bortfalder lønmodtagerens ret
til sygedagpenge fra arbejdsgiveren fra og med den dag, hvor lønmodtageren
skulle have deltaget i samtalen, og til og med den dag, hvor samtalen
gennemføres. Dette har dog ikke den store betydning for mange af NBLs
medlemmer, idet største delen har funktionærer ansat, som har krav på løn
under sygdom.
Dette gælder i de første 21 dage af sygefraværsforløbet – i arbejdsgiverperioden.
Hvis lønmodtager ikke deltager i samtalen om mulighedserklæringen
uden for arbejdsgiverperioden, afhænger det af almindelig ansættelsesretslig
konsekvens.
Medarbejderen kan lade sig bistå af tillidsrepræsentant eller anden bisidder.
Arbejdsgiveren skal indkalde til samtalen med rimeligt varsel og kan desuden
fastsætte en rimelig frist for, hvornår mulighedserklæringen skal være
arbejdsgiveren i hænde. Hvis arbejdsgiveren ikke modtager erklæringen inden
for fristen, bortfalder lønmodtagerens ret til sygedagpenge fra fristens
udløb, til arbejdsgiver har modtaget lægeerklæringen. Dette gælder dog
ikke, hvis der er en rimelig grund til den manglende returnering af mulighedserklæringen.
I bemærkningerne til lovforslaget angives rimeligt varsel for samtalen om
mulighedserklæringen til ”f.eks. 1 uge”. Medarbejderen skal derudover have
rimelig frist til at returnere mulighedserklæringen til arbejdsgiver, efter lægen
har udfyldt den. Rimelig frist er i bemærkningerne til loven beskrevet
som ”f.eks. 14 dage”.
Konklusion:
• Arbejdsgiver kan stadig forlange en lægeerklæring, der ikke er en mulighedserklæring,
men den nuværende blanket hertil er afskaff et.
• Lovændringerne ophæver reglen om, at arbejdsgiver betaler for lægeerklæringen.
Det er derfor i Brugerudvalget for Ansættelsesret besluttet, at
bede Beskæftigelsesministeriet om en udtalelse om, at arbejdsgiver fortsat
betaler for lægeerklæringer.
73
• Reglerne om den nuværende lægeerklæring fremgår ikke længere af sygedagpengelovens
tekst, men kan stadig kræves af arbejdsgiveren. Dog
afskaff es formularen, og lægeerklæringen skal fremover skrives af lægen i
fritekst.
• Dette må forudses at kunne give problemer i forhold til læger, der dermed
tror, at arbejdsgiver ikke længere har ret til en lægeerklæring.
• Arbejdsgiverens ret til efter den gældende § 36 at kræve en skriftlig sygemelding
af lønmodtageren berøres ikke. Arbejdsgiverens ret til at kræve
nærmere oplysning om varigheden af funktionærens sygdom efter funktionærlovens
§ 5, stk. 4, berøres heller ikke.
• Arbejdsgiveren kan i øvrigt efter de arbejdsretlige regler kræve en lægeerklæring,
hvis andet ikke er aftalt, idet arbejdsgiver kan bede om dokumentation
for, at lønmodtageren har lovligt forfald.
• På den baggrund har en arbejdsgiver derfor fortsat mulighed for at kræve
en anden lægeerklæring end mulighedserklæringen. Denne erklæring
kan kræves uafhængigt af mulighedserklæringen.
• Begrænsningen er væk, da 4-dages reglen for lægeerklæringen fj ernes.
Arbejdsgiver kan derfor kræve en lægeerklæring fra første dag.
• Det er frivilligt for arbejdsgiver at bruge mulighedserklæringen, lønmodtager
har pligt til at deltage i udfyldelsen
• Arbejdsgiver kan stadig forlange en almindelig lægeerklæring, blanketten
er dog afskaff et og erklæringen skrives derfor i fritekst af lægen
• Erklæringen udfyldes af arbejdsgiver og medarbejder i fællesskab, hvorefter
lægen udfylder anden del på baggrund heraf
NBL følger fortsat udviklingen indenfor området, idet er fortsat er uafklaret
spørgsmål omkring indførelsen af mulighedserklæringer.
Blanketten kan hentes på Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside:
www.ams.dk.
Advokat (L)
Allan Sørensen
Håndbog for Nærbutikkernes Landsforening 2012-2013