Flyvestation Karup. Drifts - Forsvarskommandoen

More documents

Recommendations

Info

16 16 Beskrivelse af Flyvestation Karup Idrætsanlæg (FUT). Udgør 5,2 ha og omfatter feltforhindringsbanen, løbebanen og idrætspladsen i afdeling 209. Depotområde (DEP). Udgør 11,7 ha. Huse og haver Huse og haver (HUS) udgøres af tjenesteboliger og gamle gårde fra før ekspropriationen. Arealkategorien udgør i alt 2,2 ha. Krat Krat (KRT) udgør i alt 155,8 ha, hvilket svarer til 5,3 % af det samlede areal. Krat er træ- og buskbevoksninger, der ikke er højstammede. KRT er typisk selvsåede og oftest af naturlig oprindelse. Krattenes tilstedeværelse er i de fleste tilfælde eksempler på manglende pleje af heder (især bjergfyr og bævreasp), overdrev (især gyvel og rosa rugosa) samt moser og enge (pil og birk). KRT vil derfor oftest skulle betragtes som §3-beskyttede naturtyper, der kræver naturpleje snarest muligt for ikke at udvikle sig yderligere væk fra den naturtype, som arealerne var inden krattene etablerede sig. Arealer klassificeret som KRT vil typisk være større sammenhængende buskbevoksninger, der har indfundet sig gradvis i det åbne terræn. P.g.a. deres dominans er disse krat blevet registreret og kategoriseret selvstændigt. Derudover findes en del spredt krat, som er markeret på grundkortet ved udprikning og angivelse med enkeltsignatur, men som ikke er selvstændigt udlitreret som KRT, men derimod forsat betragtes en del af en åben landskabstype, typisk HED, MOS, ORE eller ENG. Den naturlige krat-tilgroning af §3-beskyttede arealer, hvis de ikke plejes, er et væsentlig diskussionpunkt i den danske naturforvaltning i disse år. Konkret på Flyvestation Karup har problematikken om, hvad der skal gøres ved krattene på de §3-beskyttede arealer også været diskuteret nøje. For forsvaret er der øvelsesmæssige og andre interesser knyttet til krattene, mens det for Skov- og Naturstyrelsen har været væsentlig at gøre opmærksom på de natur- og landskabsværdier, som en fjernelse af krattene på Hessellund Hede og i å-dalen vil sikre bevarelsen af. Mere herom senere. Omkring landingsbanerne findes dog et antal plantede sløringsbevoksninger af især birk som er klassificeret som KRT. Afdrifter Afdrifter (UKU) betragtes også som en åben arealtype, selvom det oftest vil være tale om et midlertidigt åbent areal. Offentlig ejede skove er ifølge Skovloven fredskove. Og fredskove skal som udgangspunkt gentilplantes eller på anden måde forynges med skov hurtigst muligt ifølge Skovloven. Der er i alt 12,3 ha UKU-arealer på Flyvestation ved ajourføringstidspunktet i år 2000. Anden anvendelse Anden anvendelse (AAN) udgør 18,7 ha og omfatter arealer som ikke falder ind under andre kategorier, eksempelvis sprængningsområdet i afd. 107 og RAOS Sandkasse i afd. 113.
Skovbevoksede arealer 17 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 Areal (ha) Rødgran 160,4 149,9 Eg Skovfyr 48,2 Birk Beskrivelse af Flyvestation Karup 35,9 37,8 34,7 28,1 26,2 Hvidgran Asp og poppel Contorta Lærk 10,9 6,8 5,6 5,6 4,7 3,8 2 0,5 Figur 4.4. Det skovbevoksede areals fordeling til træarter ved ajourføringstidspunktet i år 2000. Det samlede skovareal på Flyvestation Karup udgør 561,1 ha dvs. 19,1 % af det samlede areal. Løvtræ, især eg, udgør 42 % af skovarealet. Nåletræ, især rødgran, udgør de resterende 58 %. Størstedelen af løvtræet er plantet indenfor de seneste 20 år, mens størstedelen af nåletræet er ældre. De fleste af rødgranbevoksningerne er således anlagt i 50’erne. Det skal bemærkes, at fra planstatus-tidspunktet 1. januar 1998 til ajourføringstidspunktet i år 2000 er der anlagt 32,0 ha eg, 4,1 ha skovfyr og 1,6 ha rødgran. Alt sammen primært på arealer der før var bevokset med nåletræer. Det skal også bemærkes, at størstedelen af de unge ege-bevoksninger er blandingskulturer med op til 60 % andre træarter f.eks. skovfyr, lærk, spidsløn, ær, ask, birk og rødeg. 40-50 % af de 149,9 ha med eg som er anført i ovenstående tabel er således bevokset med andre træarter end eg. Det er dog målet, at eg og andre løvtræer skal blive de dominerende træarter på disse arealer. Se afsnit 10.10. For så vidt angår arealerne registreret som asp, bjergfyr og visse steder også skovfyr og hvidgran, så kunne de i en del tilfælde ligeså godt kunne have været kategoriseret som krat jf. foregående afsnit om KRT. Det gælder især de bevoksninger der findes på Hessellund Hede og Omorika El, pil og a.løv Rødeg Bjergfyr Ædelgran Sitkagran Bøg Fransk Bjergfyr 17
Page 1 and 2: Flyvestation Karup Drifts- og Pleje
Page 3: Flyvestation Karup Drifts- og Pleje
Page 6 and 7: II Indholdsfortegnelse 8.3 Status i
Page 8 and 9: II Indholdsfortegnelse 3. TILPLANTN
Page 10 and 11: II Indholdsfortegnelse AFGRÆNSNING
Page 12 and 13: II Indholdsfortegnelse 14.5 Sammend
Page 14 and 15: Beskrivelse af planprocessen 2 Besk
Page 16 and 17: 4 4 Særligt om drifts- og plejepla
Page 18 and 19: 6 6 Beskrivelse af Flyvestation Kar
Page 20 and 21: 8 8 0 5 Kilometer Kilometer 10 10 B
Page 22 and 23: 10 10 Beskrivelse af Flyvestation K
Page 26 and 27: 14 Beskrivelse af Flyvestation Karu
Page 30 and 31: 18 som er selvsåede. 18 Beskrivels
Page 48 and 49: 36 36 Flyvestationen nuværende anv
Page 54 and 55: 42 Forbrug: 42 Flyvestationen nuvæ
Page 56 and 57: 44 Forbrug: 44 Flyvestationen nuvæ
Page 58 and 59: 46 46 Forsvarets nuværende drift o
Page 66 and 67: 54 54 Offentlighedens adgang Hele e
Page 68 and 69: 56 56 Lovmæssige brugsbegrænsning
Page 78 and 79:
66 66 Lovmæssige brugsbegrænsning
Page 80 and 81:
68 68 Lovmæssige brugsbegrænsning
Page 82 and 83:
70 Forsvarets fremtidige behov og
Page 84 and 85:
72 72 Forsvarets fremtidige behov o
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
78 78 Skov- og Naturstyrelsens fors
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
Page 106 and 107:
Page 108 and 109:
Page 110 and 111:
Page 112 and 113:
100 100 Skov- og Naturstyrelsens fo
Page 114 and 115:
Page 116 and 117:
Page 118 and 119:
106 106 Kommentarer og ønsker fra
Page 120 and 121:
Page 122 and 123:
Page 124 and 125:
112 AFVEJNING 112 Afvejning af beny
Page 126 and 127:
114 114 Afvejning af benyttelse og
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
118 Afvejning af benyttelse og besk
Page 132 and 133:
Page 134 and 135:
122 PLAN 122 Retningslinjer for den
Page 136 and 137:
124 124 Retningslinjer for den frem
Page 138 and 139:
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
130 13.8 Vådområder 130 Retningsl
Page 144 and 145:
132 13.11 Jagt og fiskeri 132 Retni
Page 146 and 147:
134 13.15 Planændringer 134 Retnin
Page 148 and 149:
136 136 Økonomiske konsekvensbereg
Page 150 and 151:
Page 152 and 153:
Page 154:
142 16 Oversigt over bilag 142 Over
show all

Flyvestation Karup. Drifts - Forsvarskommandoen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?