24 24 Beskrivelse af <strong>Flyvestation</strong> <strong>Karup</strong> Vesterhede består heden f.eks. i partier af meget flotte tuer eller puder af skiftevis Rensdyrlav, Hedelyng og Revling. På afbrændte flader på Nørrehede spirer Tyttebær og Hedelyng hurtigt frem. Visse partier af Østerhede er meget domineret af Bølget Bunke og lyngen trængt. Sønderhede er stor, åben og ret fugtig. Den er domineret af Klokkelyng, Revling og Blåtop. Af højere planter, som blev registreret af Skov- og Naturstyrelsen på hede- og overdrevsarealer, og som ikke er med i den ovennævnte, botaniske registrering, kan nævnes Klokkelyng, Tranebær, Spaghnum-mos, Tjærenellike, Smalbladet Timian, Tormentil-Potentil, Lyngsnerre, Guldblomme (Nørrehede, Vesterhede), Alm. Gyldenris, Kattefod, Smalbladet Høgeurt, Bidende Stenurt, Slangehoved, Markbynke, Bævreasp, Seljepil, Gråpil, Mangeblomstret Frytle, Markfrytle, Skovstjerne, Nikkende Kobjælde, Knoldranunkel, Draphavre, Gul Evighedsblomst, Femhannet Hønsetarm, Alm. Syre, Småblomstret Potentil, Djævelsbid, Krybende Pil, Cypres-Vortemælk, Enebær, Alm. Star, Hede-Melbærris samt Mosebølle. På Jagerbanen blev fundet en mindre bestand af den sjældne ruderatplante Mangegrenet Knopurt. Guldblomme, Kattefod og Nikkende Kobjælde er på ”Gulliste 97”. Af laver på hede og overdrev blev der med hjælp fra lektor Ib Johnsen, Botanisk Institut ved Københavns Universitet, registreret følgende arter: Cladonia potentosa (Alm. Rensdyrlav), Cladonia romulosa, Cladonia ciliata, Cladonia arbuscula, Cladonia glauco, Hypogynnia physodes (Alm. Kvistlav) Hypogymnia tubulosa samt Placynthiella uliginosa (Lille Bægerlav). Vådområdernes flora Som nævnt er floraen i Kragsø ikke velundersøgt. I “oversigt over botaniske lokaliteter i Viborg Amt” beskrives den 11,6 ha store Kragsø som en renvandet, brunvandet hedesø, førhen uden hverken af- eller tilløb. Siden er afløb etableret. Herved er søens maksimale vandstand fastlagt. Den er blevet eutrofieret på grund af oversvømmelse og tilført afløbsvand fra en del af startbanen. Vandet i søen er surt (pH 5,5). Under Skov- og Naturstyrelsens biologiske registrering i 1997 blev der fundet følgende planter i og omkring en delvis udtørret Kragsø: Af flydebladsvegetation på søfladen sås rankegrøde af Vandpileurt. I kanten af søen en tæt bræmme af Tagrør, hvilket tyder på en eutrofiering. Desuden sås langs kanten Krybende Ranunkel (på den blotlagte, udtørrede bred), Liden Siv, Grønalger sp., Kærtidsel, Tagrør, Lysesiv, Sumpsnerre, Blåtop samt Vandnavle. Krybende Ranunkel er på ”Rødliste 97”. Strækningen af <strong>Karup</strong> Å på det militære område er forholdsvis uberørt, og omgivet af enge, mosepartier og fugtigt pilekrat neden for ådalsskrænten, og af krat, plantage, hede- og overdrevspartier samt marker oven for ådalsskrænten. Pile- og birkekrat er under indvandring. I selve <strong>Karup</strong> Å er den naturlige vandplantevegetation fortsat i behold som følge af, at vandet nu kun er forurenet i mindre grad. I hvert fald i begyndelsen af 1970’erne var åen påvirket af tilledning af spildevand fra flere kilder i og ved <strong>Karup</strong>. 497 ha langs <strong>Karup</strong> Å mellem <strong>Karup</strong> og Hagerup blev fredet ved en fredningskendelse i 1964. Af højere planter er der registreret følgende i <strong>Karup</strong> Å og ådal på den militære strækning: Liden Andemad, Hyldebladet Baldrian, Dun-Birk, Blåtop, Bølget Bunke, Mosebølle, Djævelsbid, Kær-Dueurt, Engelskgræs, Fløjlsgræs, Sump-Forglemmigej, Alm. Firling, Alm. Fredløs, Mangeblomstret Frytle, Hvid- Gran, Hedelyng, Alm. Hvene, Hunde-Hvene, Katteskæg, Klokkelyng, Kragefod, Sump- Kællingetand, Smalbladet Kæruld, Smalbladet Mangeløv, Dynd-Padderok, Kær-Padderok, Femhannet pil, Krybende Pil, Øret Pil, Fersken-Pileurt, Pors, Kær-Ranunkel, Revling, Rødknæ, Nyse-Røllike, Alm. Røn, Selje-Røn, Glanskapslet Siv, Liden Siv, Lyse-Siv, Lyng-Snerre,
Beskrivelse af <strong>Flyvestation</strong> <strong>Karup</strong> Rundbladet Soldug, Hirse-Star, Næb-Star, Sand-Star, Stjerne-Star, Alm. Syre, Manna- Sødgræs, Kær-Tidsel, Smalbladet Timian, Tjærenellike, Tormentil, Tranebær, Tyttebær, Storfrugtet Vandstjerne, Eng-Viol og Vedbend-Vandranunkel,. Vedbend-vandranunkel er på ”Rødliste 97”. Af mosser er der registreret Aulacomnium palustre, Marchantia polymorpha, Polytrichum commune og Rhytidiadelphus squarrosus. På Hessellund Hede er det største hedemoseparti den langstrakte Donsø Mose, beliggende i den nordligste del af terrænet op mod Donsø Rullebane. Floraen i Donsø Mose er domineret af et tæppe af Blåtop. Desuden ses Børstesiv, Knæbøjet Rævehale, Bølget Bunke, Tormentil, Tyttebær, Kragefod, Dunbirk og Kærtidsel. Langs de åbne vandflader i nordenden af Donsø Mose vokser der spaghnummos, og på dette Tranebær og Klokkelyng. Spaghnum-mosserne udgøres af arterne Spaghnum fallax, Spaghnum cuspidatum, Spaghnum auriculatum og Spaghnum palustre. Her vokser også Pors og Smalbladet Kæruld. Mosestrøget er under langsom tilgroning i pilebuske. Donsø Kjær, beliggende syd for Donsø Plantage, er en hedemose med en del åbne vandflader og pilekrat. Der er opsat 4 større jagtskjul i mosen til andejagt. I mosen vokser der bl.a. Vand-Pileurt, Manna-Sødgræs, Alm. Star og Lysesiv. Den lille Bukkedam syd for Jagerbanen er et dybtliggende, udgravet, lille vandhul på ca. 10x10 meter, beliggende i skovkanten. Det er dækket af Vandpileurt og Børstesiv, og er omgivet af pilebuske. Spovedammen på Nørrehede er en lille, åben, fladvandet hedesø, med tuer i vandet af Blåtop. I midten af søen ses Vandpileurt, og langs kanten bevoksning af Smalbladet Kæruld. Østerkjær er et større hedemoseområde beliggende i <strong>Flyvestation</strong>ens inderområde umiddelbart indenfor hegnet op til den østlige ende af Jagerbanen. Østerkjær er domineret af et tæppe af Smalbladet Kæruld, og der vokser Spaghnummos. Der står sjapvand i bunden af vegetationen. Langs Pilhusbækken er der mosepartier og birkesumpskov. Her vokser der bl.a. Pors. Tomsø er en nyopgravet sø på ca. 50x50 meter, nær Pilhusbækken. Her vokser der bl.a. Lysesiv, Bredbladet Dunhammer, Grenet Pindsvineknop, Korsandemad, Svømmende Vandaks, Kærtidsel, Sumpsnerre, Kragefod og Gråpil. Langs Hessellund Bæk inde på <strong>Flyvestation</strong>ens inderområde vokser der tæt ellekrat langs den strømmende, uregulerede bæk. 25 25