Flyvestation Karup. Drifts - Forsvarskommandoen

85
85
Skov- og Naturstyrelsens forslag til beskyttelse og forbedring af naturværdier
Disse ønsker er blevet afvist med den primære begrundelse, at et øget lystfiskeri vil være
skadeligt for odderen.
Karup Å har de seneste år været Danmarks mest populære havørred-å for lystfiskere.
Lystfiskeriet sker især om natten. Antallet af lystfiskere pr. km åstrækning er meget betydeligt.
I forbindelse med denne plan er det derfor oplagt at sikre, at Flyvestation Karups
åstrækning bevares som et rimelig fredeligt område for odderen om natten.
6. Hede-, overdrevs- og skovplejen i afd. 123 og afd. 124. Den sydlige del af afd. 123 og
den nordlige del af afd. 124 udgør et meget afvekslende område med kratskov og mindre,
åbne arealer. Området bør bevares med den nuværende fordeling mellem krat/skov og hede/overdrev,
d.v.s. at der ikke bør tilplantes yderligere og at der bør gøres en aktiv indsats
for at holde hede- og overdrevsarealerne åbne, jvf. hedeplejeplanen i afsnit 10.2. Nåletræ
udgør størstedelen af skovarealet i området. På længere sigt bør en større del udskiftes
med løvtræ, især eg og birk, men også bævreasp, ask, spidsløn og måske endda bøg bør
introduceres på arealet. Nåletræerne bør plejes/tyndes med henblik på brug som skærm
jvf. afsnit 10.10.
7. Oprensning/neutralisering af evt. forurening fra losseplads-området ved Mergelgravene.
Jf. det nævnte i kapitel 4 og 6 er der for ganske nyligt blevet registreret tungmetal-
og olierester i jorden ved Mergelgravene. Skov- og Naturstyrelsen anbefaler at det sikres,
at der ikke sker forurening fra lossepladsområdet til Karup Å og å-dalen iøvrigt.
10.4 Genskabelse af vådområder
Vådområder er en naturmæssig mangelvare på Flyvestationens område. Skov- og Naturstyrelsen
foreslår derfor, at der genskabes og plejes en række vådområder i det omfang, det er foreneligt
med de flysikkerhedsmæssige hensyn. Derfor er der for hvert potentielt område foretaget
en nærmere beskrivelse af den forventede, fremtidige tilstand, samt dens betydning for
bestemte fuglearter og antal heraf, til brug for en samlet vurdering (jf. bek. 3-16).
For at undgå dannelsen af nye, åbne vandflader anbefales det, at vådområderne etableres med
stigbord, så vandstanden kan styres. Endvidere anbefales det, at flere af områderne tilplantes
med pil, birk og el, således at vådområderne på disse arealer primært bliver sumpskov, der pr.
definition har en meget begrænset tiltrækningskraft på større flokke af måger og andefugle.
Det skal understreges, at såfremt vådområde-etableringen mod forventning viser sig at medføre
betydende flysikkerhedsmæssige problemer, bør den nuværende tilstand genoprettes hurtigst
muligt.
1. Kølvrå Mose (afd. 125). Også foreslået af Friluftsrådet. Som beskrevet i afsnit 10.3.; lukning
af grøfter, hævning af grundvandsstand, genskabelse af mosevegetation, rydning af
krat og efterfølgende græsning. Såfremt arealet holdes som græsset, våd eng, forventes der
ikke at blive flysikkerhedsmæssige problemer.
Områdets overgang fra dyrkede arealer til vedvarende græs med hævet grundvandsstand og
uden gødskning, sprøjtning og omlægning er tiltag, som vil favorisere eng- og moseplanter,
herunder orkideer, samt insektliv og fugleliv knyttet til eng- og græsarealer. Fuglemæssigt vil
det dreje sig om sanglærke, vipstjert, engpiber, ynglende viber m.m. Der vil/må ikke opstå
åbent vand, og områderne forventes derfor heller ikke at ville tiltrække måger eller andre stør-