At o ople ve r - Theis Bennicke

At skabe og opleve rum 

P1-projektrapport 

Arkitektur & Design 

1. semester 2010 

Gruppe B302g 

1

2 

Titelblad 

Information: 

P1-projekt, 1. semester 

Arkitektur og Design 

Aalborg Universitet 

Titel: “At skabe og opleve rum” 

Tema: Oplevelse 

Projektperiode: 

11. oktober 2010 - 20. december 2010 

Gruppe:B302g 

Hovedvejleder:Henrik Rubæk Mortenssen 

Oplagstal: 10 

Sideantal: 84 

Afsluttet den: 13.12.2010 

Deltagere 

Admir Cerimagic 

Katrine Møller 

Lejla Jakupovic 

Mahamed Ali Mohamud 

Malene Thorsøe 

Sandra Stensgaard Atakora 

Theis Bennicke 

Første studieår 

Arkitektur og Design 

Strandvejen 12-14 

9000 Aalborg 

http://tnb.aau.dk

Synopsis 

Denne rapport har til formål at behandle emnet “At 

opleve og skabe rum”, hvilket gøres med udgangspunkt 

i designet af en minimalbolig til en kunstner. 

Projektet tager afsæt i en analyse af TWA Terminalen 

i New York. Denne analyse danner sammen med en 

undersøgelse af målgruppe og kontekst baggrund for 

opstillingen af nogle specifikke krav til boligen. Ud 

fra disse designes et forslag til en minimalbolig til en 

kunstmaler med placering i Skudehavnen i Aalborg. 

Abstract 

The purpose of this project is to treat the subject “To 

experience and create spaces”, based on the design 

of a minimal house for an artist. The project takes off 

with an analysis of the TWA Terminal in New York. This 

analysis will, in conjunction with a study of context 

and target, form the background for an establishment 

of some specific requirements for the housing. Based 

on these, a proposal for a minimal house for a painter, 

located at Skudehavnen in Aalborg, is designed. 

3

4 

Forord 

Den foreliggende rapport omhandler temaet “At skabe 

og opleve rum”, og er blevet udarbejdet af gruppe 

B302g på Aalborg Universitet, Arkitektur & Design. I 

forhold til temaet tages der i rapporten udgangspunkt 

i en minimalbolig, der skal kunne indgå i byen Artville 

på området ved siden af Skudehavnen i Aalborg. Designet 

af minimalboligen tager afsæt i en analyse af 

værket, TWA Terminalen i New York. Herefter følger en 

problemformulering som resten af rapporten vil være 

en besvarelse af.

Indledning 6 

Værkanalyse 8 

Baggrund 11 

Arkitekten 13 

Tiden 15 

Terminalens ydre 16 

Terminalens indre 20 

Stilart 24 

Vurdering 26 

Problemstilling 30 

Skudehavnen 32 

Målgruppe 36 

Problemformulering 38 

Problemløsning 40 

Fase 1 - Workshop 42 

Fase 2 - Udvælgelse 44 

Indhold 

Fase 3.1 - Modeludvikling 46 

Fase 3.2 - Modeludvikling 56 

Præsentation 64 

Vurdering 74 

Kilder 76 

5

6 

Indledning 

I Aalborg Vestby findes en lille, selvstændig bydel, 

Fjordbyen, med en helt anden stemning end den der 

opleves i resten af byen. Fjordbyen er placeret i Skudehavnen 

med udsigt over Limfjorden og Egholm. 

Her er atmosfæren fri og maritim og husene små som 

kolonihavehuse. Det er dette område, der skal danne 

rammerne om et nyt tiltag i udviklingen af Aalborgs 

kulturelle miljø. Tiltaget er et koncept, der går under 

betegnelsen Artville, hvilket dækker over dannelsen 

af et kunstnermiljø i forlængelse af den eksisterende 

Fjorby. 

Artville skal bestå af en samling små kunstnerboliger, 

hvis udformning skal afspejle de maritime omgivelser. 

Formålet med denne opgave er at udarbejde 

et forslag til, hvordan en sådan minimalbolig kunne 

designes. For at søge inspiration til udformningen af 

boligen, tages der afsæt i analysen af et anerkendt 

arkitektonisk værk, TWA Terminalen i New York. Det 

undersøges både hvilke principper udformningen af 

terminalen bygger på og hvorvidt det er muligt eller 

relevant at overføre disse principper til en bygning 

med en helt anden skala, kontekst og målgruppe. På 

baggrund af disse overvejelser, sammenholdt med en 

klarlæggelse af målgruppen og dens behov, udformes 

en problemformulering. 

Herefter udføres en kreativ proces, hvor problemformuleringen 

besvares ved hjælp af en række studier af 

de form- og funktionsmæssige rammer for kunstnerboligen. 

Rapporten afsluttes med et konkret forslag til udformningen 

af boligen, inden for de givne rammer på 6 x 6 

x 6 meter.

Værkanalyse 

9

10 

Figur 1: Skitse af TWA-terminalen set fra den nordvestlige side

John F. Kennedy lufthavnen i New York er USA’s største 

lufthavn og rummer 8 terminaler. Lufthavnen forkortes 

JFK, og den tilbyder fly både indenrigs og udenrigs 

samt langdistanceruter. 

Lufthavnen indeholder den berømte TWA terminal, 

hvor lufthavnens funktion ses i bygningens arkitektoniske 

udtryk. TWA terminalen får efter opførelsen 

terminalnavnet 5. Derfor kaldes terminalen også T5. 

TWA terminalen blev bygget i perioden 1956-1962. 

Bygningen er bygget af armeret beton, hvilket gør det 

muligt at skabe de skulpturelle organiske former, som 

ses både i terminalens indre og ydre. [www.nyc-architec- 

tur.com 31.10.10] 

Grundet terminalens specielle former og placering 

beslutter ejerne af TWA, havnemyndigheden i New 

York og New Jersey (PA) i 2001 at lukke terminalen. 

Dette sker, da terminalen ikke lever op til de nødvendige 

sikkerhedskrav, som stilles i dag. Desuden kan 

Baggrund 

terminalen ikke rumme alle de passagerer, som benytter 

terminalen dagligt. [en.wikipedia.org 31.10.10] 

I 2003 indgår flyselskabet Jetblue en aftale med PA om 

renovering og tilbygning af T5. Byggeriet begynder 

dog først i slutningen af 2005. TWA bliver i tiden mellem 

sin lukning, som terminal i 2001, og indtil byggeriets 

begyndelse anvendt til kunstværker, foredrag 

og events. Flere dele af terminalen bliver revet ned for 

at gøre plads til en omfattende tilbygning, designet 

af det amerikanske arkitektfirma Gensler. Den enorme 

tilbygning udgør et areal på 58.100 m2 og indeholder 

26 gates. Derudover omringer den nye terminal den 

oprindelige TWA bygning i en halvmåneform, hvor 

de oprindelige passageindgange anvendes som gang 

mellem den nye T5 og TWA. 

T5 genåbnes d. 22. oktober 2008. Dog arbejder Jetblue 

og PA stadig på at renovere den oprindelige Saarinen- 

11

12 

afdeling. [www.jetblue.com og en.wikipedia.org 31.10.10] 

Ifølge hjemmesiden for New York Architecture er TWA 

en demonstration imod arkitektens rolle som ordregiver 

og en påmindelse om de ændringer, der har fundet 

sted i arkitekturen i løbet af 1950’erne. [www.greatbuild- 

ings.com 31.10.10] 

Eero Saarinens hensigt med bygningen er at skabe et 

fuldstændigt gennemført miljø, hvor både bygning, 

rum og interiør indgår i en større sammenhæng. Som 

han selv siger: 

”We wanted passengers passing through the 

building to experience a fully designed environment, 

in which each part arises from another and 

everything belongs to the same formal world.” 

[www.nyc-architectur.com 31.10.10]

Figur 2: Eero Saarinen 

Eero Saarinen (1910-1961) er født i Kirkkonummi, 

Finland. Han var en finsk-amerikansk arkitekt og møbeldesigner. 

Saarinen blev anset som en af de mest 

succesfulde og kreative arkitekter i det 20. århundrede. 

[www.nps.gov 28.10.10] 

Arkitekten 

Saarinen voksede op i en kunstnerisk familie, hvor 

tegning og maleri spillede en væsentlig rolle. Hans far, 

Eliel Saarinen (1873-1950), var en berømt arkitekt, og 

han har bl.a. designet Helsinkis hovedbanegård. Moren, 

Louise Saarinen (1879-1968), var tekstildesigner 

og billedhugger. I løbet af sin barndom fik Saarinen 

meget vejledning af sin kreative familie. Han lærte 

bl.a. at ’’hvert objekt skal være udformet i sin næststørste 

sammenhæng – en stol i et rum, et værelse i 

et hus, et hus i et miljø, miljø i en byplan”. [www.nps.gov 

28.10.10] 

I 1923 flyttede Saarinen sammen med sin familie til 

Michigan, USA, hvor han tog kurser i skulptur og 

design på Cranbrook Academy of Art. Bagefter rejste 

han til Paris, hvor han studerede skulptur på en kunstskole. 

Han afsluttede disse studier i 1934. De følgende 

år studerede han arkitekturhistorie i Europa. Han 

spekulerede ofte på, at designe bygninger og miljøer 

13

14 

som ’’kunst’’ og besluttede sig at vende tilbage til USA 

for at arbejde som arkitekt. I samarbejde med andre 

arkitekter, heriblandt hans far, delte Saarinen sine ideer 

og samlede input fra andre professionelle, hvor de i 

fællesskab indførte moderne arkitektur i USA. Efter 

farens død begyndte Saarinen sin karriere som selvstændig 

arkitekt. [www.eerosaarinen.net 28.10.10] 

Saarinen var kendt for sin innovative brug af materialer 

og teknologi. Han var interesseret i at udforske nye 

materialer, byggemetoder og skulpturelle former og 

fokuserede meget på højhusbyggeri. Hans bygninger 

skulle have et organisk udtryk med fokus på geometriske 

former, som senere blev til mere dynamiske 

former. Hans mest berømte bygningsværk er TWA 

Terminalen på JFK International Airport, New York. Andre 

af hans kendte værker er Gateway Arch i St. Louis, 

Dulles International Airport osv. Hans karriere endte, 

da han fik en hjernesvulst og døde i en alder af 51 år. 

[www.nps.gov 28.10.10]

I år 1956 blev arbejdet på TWA terminalen i New York 

påbegyndt. Eero Saarinen havde en vision om en 

terminal, der skulle have en betydning ved at være 

et moderne og ekspressionistisk symbol. I 1962 blev 

terminalen bygget færdig og var et symbol på den tidsperiode. 

Netop den periode var af stor betydning for 

den offentlige transport og ikke mindst transport med 

fly. [www.nytimes.com 01.11.10] 

Tiden blev kaldt ”Jet age”. Det er et amerikansk begreb, 

som bliver brugt til at beskrive en overgang til 

noget nyt og innovativt inden for flyvemaskiner og 

deres brug. På det tidspunkt var flyene kraftige og 

solide nok til at rejse længere, så almindelige mennesker 

kunne komme om på den anden side af verdenen 

uden stop. Terminalens form indikerer derfor en 

bevægelse, og selve designet af bygningen bliver sammenlignet 

med en fugl, der er ved at lette, som netop 

symboliserer den periode, der havde en stor betydning 

Tiden 

for mange mennesker. [www.nasm.si.edu 01.11.10] 

Et andet karakteristika for tiden var det kraftige fokus 

på det funktionelle. Der blev ikke længere lagt vægt 

på det dekorative, hvilket betød, at der var meget rene 

former og linjer. Desuden legede arkitekterne meget 

med lys og lagde vægt på, hvordan en bygning skulle 

opleves udefra lige såvel som indvendigt. [www.books. 

google.dk 01.11.10] 

Figur 3: TWA terminalen set fra vestsiden 

15

16 

Terminalens ydre 

TWA terminalen har en udformning, der giver anledn- 

ing til mange associationer. De bløde og organiske 

former kan hurtigt lede tankerne hen på en rokke, 

en fugl der er ved at lette eller måske et rumskib. 

Saarinen selv udtaler dog, at TWA ikke er inspireret af 

noget konkret, men at den derimod er et forsøg på at 

indfange idéen om at flyve i et stykke arkitektur. [Stoller 

1999] 

Bygningen er symmetrisk udformet med to ens, opadrettede 

“vinger” på hver side af et nedadbuende 

midterstykke. Vingernes opadgående bevægelse giver 

bygningen lethed trods dens betydelige størrelse. 

De mange kurver og forskelligrettede buer bevirker 

også, at bygningen virker meget dynamisk og nærmest 

vægtløs, som om den kunne lette, hvert øjeblik 

det skulle være. Der skabes et modspil til dette meget 

dynamiske udtryk gennem symmetrien, der giver ro 

og balance til bygningen. 

Vingernes skalform bidrager desuden med et beskyttende 

udtryk til terminalen, idet skallernes bredde og 

robuste udseende gør, at bygningen giver indtrykket af 

at være et sikkert og beskærmende sted. 

Terminalens lette og organiske formsprog forstærkes 

af materialevalget. De blanke, mørke glaspartier skaber 

kontrast til de lyse, kurvede betonskaller, der herved 

bliver fremhævet. Placeringen af det mørke glas under 

de lyse betonvinger giver desuden en skyggeeffekt og 

styrker dermed illusionen om, at bygningen er på vej til 

at lette. 

Valget af beton som materiale har desuden formentligt 

været en forudsætning for, at terminalen overhovedet 

kunne få sin kurvede, organiske udformning. Beton 

åbner nemlig for en række anvendelsesmuligheder, 

der ikke havde været til stede, hvis materialet i stedet 

havde været for eksempel mursten eller stål.

Figur 4: TWA terminalen set fra den nordvestlige side 

Figur 5: TWA terminalen set fra den sydvestlige side 

17

18 

Ses der på terminalens visuelle og æstetiske udtryk, 

har materialerne og deres anvendelse også meget at 

sige. Betonskallernes helstøbte udseende giver bygningen 

en skulpturel karakter, der understøttes af den 

klare symmetri og de organiske former. Dette får bygningen 

til at virke fuldendt.

Figur 6: TWA terminalen 

Figur 7: Nærbillede af TWA terminalen Figur 8: Nærbillede af TWA terminalen 

19

20 

Terminalens indre 

Ses der på TWA terminalen indefra, kan det ses, 

hvordan arkitekten har tænkt i organiske baner, hvilket 

stemmer overens med terminalens ydre. Et eksempel 

på dette er trappernes gelænder. Her ses den buede 

form, som skaber dynamik og skønhed. De små gangbroers 

buede form skal også bemærkes; en mindre 

detalje med stor betydning for bygningens indre form. 

Det samme gælder informationstavlen. Her har Saarinen 

igen været opmærksom på at få de organiske former 

frem, idet skærmen er formet som en ellipse frem 

for en traditionel firkantet form. Det, at de organiske 

former er brugt til mindste detalje, bevirker, at bygningen 

virker gennemført i sit udtryk. 

Det gennemførte fuldendte organiske formsprog forstærkes 

af materialevalget. Næsten alle elementerne 

i terminalens indre er nemlig, ligesom den ydre skal, 

lavet i helstøbt beton. Det giver det indre en skulpturel 

karakter, der sammen med loftets mange hvælvinger 

og de buede trappeafsatser skaber et dynamisk og 

meget sammenhængende miljø. Dette kontinuerlige 

udtryk er desuden af stor betydning for terminalens 

zoneinddeling. De helstøbte gangbroer, loftets buer og 

bygningens grundplan bevirker nemlig, at terminalen 

er naturligt opdelt i zoner samtidig med, at overgangen 

mellem disse bliver meget flydende. 

Desuden spiller lys en vigtig rolle for terminalen, der er 

præget af flere store vinduespartier. Vinduesfacaderne 

påvirker de mennesker, som befinder sig i bygningen, 

idet de kan se, hvad der foregår udenfor og indenfor 

på samme tid. Denne transparens står i modsætning til 

det tunge beton og giver bygningen lethed. 

Selv om der er store vinduesfacader rundt i bygningen, 

har terminalen også smalle vinduer i loftet, således at 

terminalen oplyses fra oven. Loftsvinduerne går ud fra 

et punkt i midten af bygningen og kaster lysstriber ned

Figur 9: TWA terminalen indvendigt 

Figur 10: Informationsskærmen i TWA terminalen 

21

22 

på betongulvet, der leder de rejsende gennem terminalen. 

Dette forstærker terminalens dynamiske udtryk. 

Alt i alt er TWA terminalens indre miljø præget af 

bevægelighed, kontinuerlighed og skulpturelle organiske 

former, der gør, at bygningens indre udtryk bliver 

ligeså fuldendt som dens ydre. 

Figur 11: Plantegning af TWA termianlen 

Figur 12: Aksonometrisk tegning af TWA terminalen



23

24 

Stilart 

Ved at se på bygningens samlede udtryk er det muligt 

at sige noget om stilarten. 

Med sine svungne linjer og organiske former opfattes 

TWA terminalen som sagt som en meget dynamisk 

og levende bygning. Som en fugl er bygningen 

nærmest ved at forlade New York og søge mod det 

åbne himmelrum, men samtidig forbliver det enorme 

værk stående trygt på jorden og lægger sig som en 

beskytter over sine passagerer. De naturlige og organiske 

konstruktioner virker endeløse, og det er næsten 

umuligt at finde nogen traditionelle geometriske figurer 

eller former. 

Dette hænger sandsynligvis sammen med, at terminalen 

blev bygget i en periode, der var præget af 

funktionalisme og frigørelse fra tidligere perioders 

formsprog og udsmykning. Bygningens enkle udtryk 

og organiske former passer nemlig godt ind i modernismens 

funktionelle og simple stil. Selvom modernismen 

traditionelt forbindes med rene lige linjer, frem 

for svungne kurvede former, gør terminalens enkle 

og klare formsprog, at den kan ses som et udtryk for 

en organisk fortolkning af modernismen. [www.dac.dk 

11.10.10] 

Der findes dog også andre stilarter, der kan beskrive 

terminalen, som for eksempel futurismen. Bygningen 

har et meget futuristisk udtryk og kunne nærmest 

være taget ud af en Star Trek eller Men in Black film. 

Da disse film først blev produceret efter terminalens 

opførsel, er det svært at sætte spørgsmålstegn ved 

Eero Saarinens fremtidsindsigt. Han har formået at 

fremstille et futuristisk design, som selv i dag, næsten 

50 år efter opførslen, virker aktuelt. [da.wikipedia.org 

10.11.20] 

Futurismen beskriver, hvordan dynamik er i højsædet, 

og genstanden forsøges holdt i bevægelse. Desuden 

lod futuristerne sig i høj grad inspirere af den teknolo-

giske udvikling, lige som det må siges at være tilfældet 

med Saarinen. 1960’erne var nemlig tiden, hvor flere 

og flere mennesker fik muligheden for at komme ud 

at rejse og se verden. Det var den såkaldte “jet-alder”, 

hvor flyselskaberne i højere og højere grad brugte 

jetfly til deres afgange. Udformningen af fly og transportmidler 

havde stadig rod i begrebet American 

streamline fra 1920-40, hvilket betød, at formen skulle 

være så strømlinet og aerodynamisk som muligt. At 

Saarinen kan have hentet sin inspiration her, kommer 

til syne i måden hvorpå terminal udtrykker bevægelse 

og i særdeleshed det at flyve. [www.denstoredanske.dk 

10.11.20] 

Alt i alt opfattes bygningen som værende utrolig ekspressionistisk 

og overvældende ved første beskuelse, 

og den udtrykker en form for frihed gennem frigørelsen 

fra de forudgående perioders velkendte former. 

Dette formsprog gør, at det ikke er svært at forestille 

sig Saarinens tanker og følelser, hvilket netop er, hvad 

den ekspressionistiske stilart handler om at få frem og 

formidle til beskueren. 

Overordnet kan terminalen altså ses som et produkt 

af Saarinens inspiration fra tidsperiodens forskellige 

strømninger. Bygningen, der herved er blevet udtryk 

for en kombination mellem det strømlinede futuristiske 

og et enkelt organisk formsprog, står på den 

måde som et symbol for den frihed og fremtid, som 

verden var på vej imod. 

25

26 

Vurdering 

Ved at se på TWA terminalens indre og ydre udseende 

ses det, at Eero Saarinen har haft nogle helt klare visioner 

om, hvad bygningen skulle udtrykke, da han gik 

i gang med sit design. Et citat fra Saarinen lyder: 

“Very strongly I feel that a building has to be 

all one thing - a sense of unity in philosophy, a 

sense of unity in form, a sense of unity with its 

purpose. A building should be just one thing.” 

[Pearman, Hugh, “Airports: A century of architecture” 

2004 s. 117] 

Med dette mener Saarinen, at en bygning i sig selv 

skal kunne udtrykke flere ting, og at den skal være fuldendt 

i sig selv, hvilket TWA terminalen er et eksempel 

på. 

Saarinen har i formgivningen lagt stor vægt på terminalens 

formål, hvilket ses ved oplevelsen af bygningen. 

I et og samme udtrykker bygningen flere forskellige 

ting, heriblandt lethed, tyngde, frihed og tryghed, ved 

måden den er bygget på. 

Udvendigt virker bygningens tag meget let, hvilket de 

to store ”vinger” er med til at give indtrykket af. Indvendigt 

derimod virker taget tungt på grund af det 

hvælvede loft, som virker meget beskyttende og ligger 

som en slags hjelm over den rejsende. 

Terminalens ydre spiller på mange måder sammen 

med det naturligt zoneinddelte indre. Her ses det 

blandt andet, hvordan Saarinen har fokuseret på at få 

et naturligt lysindfald ind i bygningen, men på samme 

tid bevare det dynamiske ydre og ikke røre ved konstruktionens 

form, da denne stadig skulle bevare helheden. 

Dette har arkitekten gjort, ved at skabe ovenlys 

fra nogle ”revner” i loftet samtidigt med at vinduesfacaderne 

i siderne skaber et enormt lysindfald. Igen 

ses det, hvordan det ydre ikke bliver rørt ved, men at 

det hele er en del af bygningen. Der bliver ikke set på

ygningen som en masse komponenter men nærmere 

som én stor enhed. Dette kan også ses indenfor, da 

terminalen ikke består af forskellige rum, som man 

ofte ser i terminaler og andre bygningsværker, men at 

det er ét stort rum. Dette består af mange forskellige 

dynamiske former, som danner en naturlig ruminddeling. 

Fra de lange gangbroer til den store infoskærm 

passer alt sammen, og der bliver holdt en klar rød tråd 

både ud- og indvendigt. 

Lyset fra de store vinduesfacader og revnerne i loftet 

er med til at give den rejsende en frihedsfornemmelse, 

da de store vinduespartier gør det muligt for lyset at 

trænge ind i bygningen, således at det store rum bliver 

oplyst. Dog er rummet så stort, at der ikke er mulighed 

for at komme lige meget sollys ind alle steder, 

og derfor bliver nogle dele af bygningen ikke oplyst 

så meget, hvorfor de virker mere ”hule”-agtige. Disse 

områder får på samme måde som loftet bygningen til 

at virke beskyttende, og de lyse områder giver bygningen 

en vis lethed, og den rejsende føler sig fri. 

At lyset ikke er lige stærkt overalt i bygningen, forstærker 

det, at bygningen får en naturlig zoneinddeling. 

Denne effekt skabes allerede ved hjælp af de 

organiske former, lavet af beton, som skaber samspil 

mellem rum, bygning og interiør. 

Umiddelbart stemmer de store åbne rum ikke overens 

med tryghed, men dette formår bygningen alligevel 

at udtrykke i dette tilfælde. At terminalen udtrykker 

både frihed og tryghed i ét og samme rum viser, at 

Saarinen har lagt mange overvejelser bag designet, 

hvor han går op i at få brugeren til at føle sig godt 

tilpas. 

Stemningen der fås, er i tråd med, at det er en 

lufthavn, der er tale om, da den rejsende skal føle sig 

godt tilpas ved de oplevelser, der venter forude. 

27

28 

At terminalen er i stand til at udtrykke forskellige ting, 

viser, at den formmæssigt er fuldendt i sig selv. Dette 

var netop hvad Saarinen gik meget op i, som han også 

udtrykker i citatet fra tidligere. Dog er dette ikke kun 

en styrke men også en ulempe. 

Det, at terminalen er fuldendt i sig selv og har de 

meget karakteristiske former, gør nemlig, at man ikke 

kan bygge til den, og den er derfor ikke rettet mod videre 

udvikling. Dette er en ulempe for en bygning, der 

skal stå i en længere periode, da kravene til en bygning 

ændrer sig gennem tiden. Af denne grund blev 

terminalen lukket i 2001. 

Princippet er altså, at en bygning skal være i stand til 

at udtrykke dens formål rent visuelt. I dette tilfælde 

udtrykker TWA terminalen i sig selv lethed, tyngde, 

frihed og tryghed, hvilket stemmer godt overens med 

begyndelsen på en rejse. 

Figur

Figur 15: TWA terminalen set fra vest 

29

30 

Problemstilling

32 

Skudehavnen 

Skudehavnen i Aalborg er et område med en meget 

maritim stemning, med Aalborg Søfarts- og Marinemuseum 

på den ene side og et friluftsbad på den 

anden. Grænsende op til den allerede eksisterende 

fjordby findes et ubebygget område, der skal danne 

rammen om en ny lille bydel, Artville. Her findes 

grunden, hvor den færdige kunstnerbolig skal placeres. 

Naturen spiller en meget vigtig rolle for oplevelsen af 

området for den kommende Artville. Græsset vokser 

højt og frit, og det flade landskab skaber et næsten 

ubegrænset udsyn. Især fjorden har en stor betydning 

for miljøet. Den tætte kontakt til vandet danner nemlig 

baggrund for mange af de aktiviteter, der finder sted 

i og omkring fjordbyen; badebroer står til rådighed 

for såvel strandgæster som vinterbadere, joller og 

robåde ligger og venter på at blive søsat, og Søfartsog 

marinemuseet giver informationer om skibs- og 

havnebyggeri i Aalborg gennem tiderne. Alt dette 

bidrager til den maritime og fri atmosfære, der hersker 

i området. 

Bebyggelsen i fjordbyen er ligeledes præget af denne 

stemning. Næsten alle de eksisterende boliger er nemlig 

bygget af træ, hvilket giver en form for sommerhuseller 

kolonihavehus-følelse. Størrelsen af disse huse er 

også meget beskeden - her findes ingen familievillaer 

eller parcelhuse. Der er derimod tale om små enetages 

huse med kun et enkelt eller ganske få rum. 

Alt i alt er området, der skal danne baggrund for den 

nye Artville, altså præget af en meget fri og nærmest 

anarkistisk stemning. Her er naturen i centrum, og alle 

former for stress og jag er for længst glemt. 

Ses der nærmere på den specifikke grund (nr. 9) for 

den kommende minimalbolig, spiller orienteringen en 

stor rolle. Mod nord findes, som det vigtigste, fjorden

Figur 16: Området for det kommende Artville Figur 17: Fjordbyen ved Skudehavnen 

Figur 18: Stemningsbillede fra Skudehavnen 

Figur 19: Området for det kommende Artville 

33

34 

og det åbne landskab. Mod henholdsvis øst og vest 

grænser to andre grunde op. Her skal der ligeledes 

bygges små kunstnerboliger. Til sidst findes der mod 

syd et grønt område med Aalborg Vestby i baggrunden.

Figur 20: Kort over byggefelt 

Figur 21: Kort over Skudehavnen 

35

36 

Målgruppe 

I p1-projektoplægget er det gjort klart, at minimalboligen 

skal bygges som en helårsbolig. Ud fra denne 

viden opstilles nogle krav for, hvad en bolig skal indeholde, 

for at man kan leve der helårligt. Kravene for 

boligen er, at der skal være følgende indretning: toilet/ 

bad, køkken samt opholdssted. 

Disse ting skal være en del af bygningen, da den ellers 

ikke vil kunne anvendes i længere perioder. 

Da denne basiskonfiguration er på plads, kan der kigges 

på hvilke mennesker/kunstnere, som skal anvende 

boligen. 

Der søges inspiration i gruppens værk – TWA terminalen. 

Hvis der findes nogle grundtræk her, som kan 

danne basis for en kunstnertype, vil det være ideelt. 

Det første træk fra bygningen som diskuteres, er lys. 

I terminalen er der med de store glasfacader samt 

udskæringer i loftet gode muligheder for lys, og disse 

vil kunne anvendes i minimalboligen. Derudover er der 

en spændende zoneinddeling, der kan arbejdes videre 

med. 

Ud fra disse aspekter ses der på hvilke kunstnertyper, 

som vil have brug for disse forcer. Overvejelserne faldt 

på en forfatter, en kunstmaler, en fotograf eller en 

musiker. Heraf faldt valget på en kunstmaler, som vil 

nyde bedst af de gode muligheder for lys. Desuden 

vil zoneinddeling være med til at skille leve- og arbejdsområder 

ad. Dette vil være praktisk for en maler, 

således brugsmærker så som malerklatter mm. kan 

begrænses til atelierdelen af boligen. 

Efter et interview med en bekendt kunstmaler er det 

besluttet, at boligen skal konfigureres ud fra hendes 

krav. Kunstnerens krav omhandler atelierdelen, 

herunder hårdføre gulve, adgang til vask og godt lys. 

For at skabe et godt lys lægges fokus på det indirekte 

lys, således at kunstneren ikke bliver blændet, når hun 

maler. Det indirekte lys er desuden mere homogent 

end det direkte lys, og skarpe skygger undgås.

De samlede krav til boligen er altså: 

Atelier 

• Indirekte lys 

• Vask og rengøringsplads 

• Hårdføre gulve 

• Opbevaringsplads 

Ophold 

• Soveplads 

• Siddeplads 

Køkken 

• Køkkenbord med vask 

• Opbevaringsplads 

• Ovn & kogeplader/komfur 

• Køleskab 

• Spiseplads 

Toilet 

• Bruseniche 

• Toilet 

• Vask 

37

Problemformulering 

38 

Konceptet for minimalboligen tager udgangspunkt i 

nogle af de principper, der udtrykkes i TWA terminalen 

i New York. De principper, der er tale om her, er samspillet 

mellem lyset og det organiske formsprog fra 

terminal TWA, der skaber sammenhæng mellem det 

indre og ydre. 

Først og fremmest er det tiltænkt, at minimalboligen 

skal opføres i to zoner, hvorved bolig og arbejdsrum 

separeres. Dette gøres for at skabe et område med 

plads til afslapning, hvor kunstneren kan opholde sig, 

når vedkommende ikke føler sig inspireret til at 

arbejde. Boligzonen skal indeholde køkken, bad og 

ophold, mens arbejdszonen skal indeholde atelieret. 

Zoneinddelingen skal ske naturligt, således at sammenhængen 

mellem det indre og ydre bibeholdes. 

Lyset i minimalboligen udføres ud fra principper i TWA 

terminalen. Dette omhandler en kombination af store 

vinduesfacader og indirekte lys. Dette skyldes, at der 

skal være meget lys i boligen, men samtidigt skal kunstneren 

ikke blive blændet. Dermed er det ikke ensbetydende 

med, at der ikke skal kunne komme direkte 

sollys ind i boligen, men derimod skal det direkte lys 

være begrænset. For at skabe indirekte lys er der lagt 

stor vægt på vinduerne og deres placering. Det er desuden 

tiltænkt, at der skal være en form for ovenlys. 

Problemformuleringen lyder da: 

Hvordan designes en minimalbolig, som bygger 

på TWA terminalens principper om lys, naturlig 

zoneinddeling og sammenhæng mellem indre og 

ydre formsprog, der samtidig opfylder den valgte 

kunstmalers behov? 

For en optimal besvarelse af problemformuleringen 

tages der udgangspunkt i nogle mere specifikke kriterier. 

Det skal for eksempel undersøges, hvordan der

skabes et optimalt lysindfald i minimalboligen, set 

ud fra kunstmalerens synspunkt. Dette gælder både 

placering og størrelse af vinduer men også boligens 

orientering på den tildelte grund. 

Det skal desuden efterstræbes at skabe en naturlig zoneinddeling 

i boligen, således at den sparsomme plads 

udnyttes ideelt i forhold til både arbejdsområder og 

områder til ophold og restituering. Derudover skal der 

eksperimenteres med boligens formmæssige udtryk, 

således at det afprøves, hvordan der bedst muligt 

skabes en sammenhæng mellem minimalboligens 

indre og ydre udtryk. Denne endelige udformning skal 

ligeledes stå i sammenhæng med omgivelserne i Skudehavnen, 

ligesom den så vidt som muligt skal 

afspejle, at det er en kunstner, der har hjemme i boligen. 

Alt i alt vil besvarelsen af problemformuleringen altså 

bygge på en række formmæssige undersøgelser med 

afsæt i arbejde med modeller i skalaen 1:50, hvorved 

det forsøges at indarbejde ovennævnte principper fra 

TWA terminalen samt kunstnerens kriterier til boligen i 

det endelige design. 

39

Problemløsning 

41

42 

Fase 1 

Workshop 

Arbejdet med designet af minimalboligen blev påbegyndt 

tidligt tilbage ved projektets begyndelse. Her 

blev der arbejdet med fortolkning af atmosfærer til 

rum (VAD1), og det var første gang, der blev stiftet 

bekendtskab med at bygge modeller. Workshoppens 

formål bestod i at udvikle en forståelse for rum og 

skala. Derfor fik hver enkelt studerende til opgave at 

skitsere forskellige modsætningsforhold, som skulle 

danne baggrund for egne individuelle modeller i 

skalaen 1:50. Allerede i dette forløb blev inspirationen 

hentet fra det valgte værk, hvorfor der primært blev 

arbejdet med de dynamiske og organiske former, som 

TWA terminalen består af. 

Ved VAD1-workshoppens afslutning havde hver enkelt 

studerende opnået en forståelse for, hvor meget plads 

der er til rådighed i den fremtidige minimalbolig og 

var derfor nu i stand til at konstruere en minimalbolig, 

som lever op til de opstillede krav. 

I VAD-2 workshoppen blev der igen arbejdet med skala 

og rum, men i denne workshop blev der lagt meget 

vægt på at udvikle fire forskellige modeller med de 

forskellige formsprog: kubisk, prismatisk, organisk og 

seriel. I denne workshop kunne inspirationen ikke kun 

hentes fra TWA terminalens organiske og dynamiske 

former, men i stedet blev der arbejdet med TWA terminalens 

principper, således at der var fokus på lyset, 

på zoneinddelingen, samt dét at det indre og ydre skal 

danne en helhed. Derudover skulle der i hver af de fire 

modeller inkorporeres farve. På den måde blev gruppen 

i stand til at kombinere flere forskellige elementer, 

og dette har haft effekten, at gruppen nu er i stand 

til at udvælge elementer fra forskellige modeller og 

kombinere disse, således at det bedst mulige resultat 

findes.

Figur 22: Model og skitse fra VAD1 Figur 23: Model fra VAD1 

Figur 24: Stemningsbillede fra workshop 

43

44 

Fase 2 

Udvælgelse 

Denne fase begyndte med, at alle de udarbejdede 

modeller blev fremvist på skift i gruppen, hvorved de 

formmæssige aspekter blev diskuteret og sammenlignet 

med TWA terminalen. I denne sammenhæng blev 

alle de prismatiske og kubiske modeller fravalgt, da de 

formmæssigt stod for langt fra terminalens principper. 

Diskussionen endte i to organiske modeller, som skulle 

danne baggrund for det videre arbejde. Den første 

model som blev valgt, model 1, skaber, med sin organiske 

bølgeform, en naturlig deling mellem atelier og 

bolig. Desuden bevirker bølgeformen, at bygningen 

passer ind i omgivelserne på skudehavnen. Derud-over 

giver de store vinduesfacader rummene masser af lys 

og åbner endvidere op for havudsigten ud over Limfjorden. 

Den anden model der blev valgt, model 2, er 

en futuristisk bygning med inspiration fra TWA terminalen. 

Her er der skabt et dynamisk udtryk ud fra en 

enkel seriel form. 

Udover koncepterne fra de to modeller blev det endvidere 

diskuteret, hvilke materialer der vil være passende 

for bygningen. Ud fra Skudehavnen og dets omkringliggende 

miljø blev der valgt materialet træ, som også 

ses på mange af de ældre bygninger ved havnen. De 

udvalgte modeller skal herefter videreudvikles ved individuelt 

arbejde i form af skitser og fysiske modeller.

Figur 25: Model 1 Figur 26: Model 1 

Figur 27: Model 2 Figur 28: Model 2 

45

46 

Fase 3.1 

Modeludvikling 

Denne fase indledtes med, at der blev udført et individuelt 

stykke arbejde, hvor der skulle videreudvikles 

en bolig ud fra de to udvalgte modeller. Enkeltvis 

udarbejdedes der skitser og modeller med forslag til, 

hvordan en kombination af de to udvalgte modeller 

(model 1 og 2) kunne se ud. Der skulle udvælges en 

model ud fra de krav, som var opstillet til den endelige 

kunstnerbolig. 

Efter mange overvejelser blev det gjort klart, at model 

3 var den, der kombinerede kvaliteterne fra henholdsvis 

model 1 og 2 på bedste vis, idet den bevarede 

den klare opdeling mellem atelier- og opholdsdel fra 

model 1, samtidig med at den gav en ny fortolkning af 

det dynamiske formsprog fra model 2. Det vurderedes 

desuden, at model 3 havde det største potentiale for 

at opfylde kravene til lys, og der blev derfor arbejdet 

videre med denne model. 

Efter en længere diskussion blev der usikkerhed om, 

hvorvidt det var muligt at lave modellen. Da modellen 

skulle laves af træ, og formerne skulle være buede, 

mentes det, at træ ikke kunne bøjes tilstrækkeligt til at 

danne formen. 

Da model 3 ikke kunne bruges, blev der taget udgangspunkt 

i en anden model, nemlig model 4, der 

mindede meget om den tidligere model, blot uden de 

buede trælameller. For at sikre at alle krav blev opfyldt, 

blev kravene skrevet ned på tavlen, således man lettere 

kunne kontrollere, at de blev opfyldt. De vigtigste krav 

var: 

• Indirekte lys 

• Adskillelse mellem indre og ydre 

• Zoneinddeling 

Model 4 havde en klar opdeling mellem atelierdelen 

foroven og opholdsdelen forneden, der på grund af 

bygningens S-form virkede naturlig. Der vurderedes

Figur 29: Model 3 


47

Figur 31: Videreudvikling af model 4 Figur 32: Videreudvikling af model 4 

48 

Figur 33: Videreudvikling af model 4

desuden, at potentialet for at skabe et godt indirekte 

lys var stort, hvorfor der eksperimenteredes med en 

videreudvikling af modellen. 

På det første billede ses, hvordan S-formen er blevet 

ført hele vejen igennem, for at fremhæve bygningens 

form og gøre udtrykket mere enkelt og sammenhængende. 

Sidevæggene er desuden blevet lukket af, 

således at direkte lys undgås, og fokus kommer på den 

tilbageblivende vinduesfacade, der skal vende mod 

nord. 

På det andet billede er det illustreret, hvordan der 

eksperimenteredes med vinklen på sidevæggene/vinduerne. 

Da dette skabte en vis ubalance i formen, og 

ødelagde det enkle udtryk, blev dette ikke noget, der 

arbejdedes videre med. 

Nederst ses arbejdet med indirekte lys. Princippet med 

ovenlys fra terminalen blev inddraget som en mulighed, 

der dog skulle undersøges nærmere, hvis den 

skulle anvendes, så det direkte lys ikke blev for dominerende. 

En anden tanke var at fjerne nogle af de tværgående 

brædder, således at lyset kunne slippe igennem, samtidig 

med at formen bevaredes. 

Under disse videreudviklinger og eksperimenter var 

de funktionelle krav i fokus frem for det formmæssige, 

hvilket bevirkede, at modellen fik et lidt for statisk 

udtryk. 

Den videreudviklede model 4 opfyldte altså efterhånden 

de fleste af kravene, men mistede noget af 

dynamikken og inspirationen fra TWA terminalen, som 

var i model 2. 

Efter nogle overvejelser valgtes det at kombinere 

model 3, der virkede mere dynamisk, med model 4, 

49

Figur 34: Eksempel på buet limtræ 


50 


Case: Træs bøjelighed 

Træ er ikke så nemt at bøje og har ikke så mange fleksible egen- 

skaber som andre naturmaterialer på markedet. Der findes dog 

tre forskellige måder at bøje træ på. En af dem er, at man bruger 

varme til at blødgøre træet. Når temperaturen falder, vil træet 

stivne i den nye form. De andre to teknikker man kan benytte er 

damp og stukning. Stukning bevarer træet blødt ved lave temperaturer, 

så længe træet er fugtigt. [www.illvid.dk, 8/12/10] 

Nogle af de træsorter, der kan anvendes til bøjninger i bygningen, 

er blandt andet limtræ og Bendywood. Limtræ er de seneste 

år blevet brugt til forskellige konstruktioner. Sammenlignes 

limtræ med de andre produkter på markedet, har limtræ den 

egenskab, at den medvirker til et godt indeklima. Derudover 

har det også en god holdbarhed og kan fremstilles i forskellige 

former. Hvis træet skal benyttes udendørs skal træet beskyttes. 

[www.lilleheden.dk,8/12/10] 

Et andet eksempel på en træsort, som kan anvendes til bøjninger, 

er Bendywood. Bendywood stammer fra Italien, men bliver i 

Danmark lanceret af virksomheden JutlanProfil. Det nye produkt 

kan let bøjes uden at gå i stykker og kan formes med runde og 

organiske former. For eksempel kan træet bruges til at forme 

trappekonstruktioner. Det massive hårdttræ tåler ikke fugt og 

kan derfor kun benyttes indendørs. Dog arbejder virksomheden 

JutlanProfil med at skabe en metode, så træet også kan anvendes 

udvendigt. [www.byggeri.dk, 8/12/10]

sådan at der blev overført noget fra den ene model 

til den anden, som kunne bruges. Herefter blev det 

undersøgt, hvor muligt det er at bøje træ, da den endelige 

model også havde en buet form. Det viste sig at 

være sandsynligt. Derfor blev der arbejdet videre med 

model 5, som er den kombinerede model 3 og 4. 

I forbindelse med udviklingen af model 5, blev det 

vedtaget at gå lidt væk fra S-formen, for i stedet at 

føre bagvæggen hele vejen ned til jorden, så opdelingen 

af etagerne ikke blev så markant. Dette skabte en 

større sammenhæng. 

Der arbejdedes desuden med en forskydning af 

etagerne for at skabe større dynamik, men dette var 

vanskeligt at opnå uden for meget spildplads, når modellen 

samtidig skulle holde sig inden for de 6 x 6 x 6 

meter. 

Efterhånden blev selve formen skabt, og der skulle 


51

Figur 38: Videreudvilking af model 5 

52 

Figur 39: Videreudvilking af model 5 

Billede 

Bindings- 

værk 

Figur 40: Den færdige model 5

fokuseres på at komme mere i dybden med boligens 

facader, vinduer, materialer osv., der var de generelt 

mere detaljerede ting. Der blev blandt andet i denne 

fase besluttet, at der skulle være en gennemgående 

bjælke på siden, som skulle fremhæve minimalboligens 

bølgeform yderligere. Udefra skal det ses som et 

slags bindingsværk, der følger formen. 

Der blev desuden ændret på vinklen på den store vinduesfacade 

og vinklen på de to sidevægge, som skulle 

justeres en smule, for at få et mere dynamisk udtryk 

og bedre udnyttelse af pladsen. 

Der blev sat stor fokus på vinduerne, da det var vigtigt 

for målgruppen at få det rigtige lysindfald. Lysindfaldet 

skulle være indirekte, og direkte lys skulle undgås. 

Her kunne nogle af TWA terminalens principper bruges 

til at få lyset ind samtidigt med, at formen forbliver. 

Der blev gjort overvejelser om, hvorvidt der skulle 

laves revner i taget, eller om nogle af de mange træ- 

brædder kunne fjernes sådan, at der kom lys ind af 

åbningen. På denne måde kunne der dannes indirekte 

lys uden at røre ved boligens form. Ud fra længere 

overvejelser besluttedes det, at den sidstnævnte metode 

skulle anvendes. 

Da kunstnerboligen ikke må blive oplyst af direkte lys, 

blev det undersøgt, hvilke metoder der kunne anvendes 

for at få mest muligt indirekte lys. 

Dette kunne gøres ved at sørge for, at lyset først rammer 

en overflade og derved bliver reflekteret ud i 

rummet. 

Da modellen var bygget færdig, blev der set på, om 

den levede op til de tidligere opstillede krav. Modellen 

levede op til kravet om at adskille atelier og bolig. 

Derudover blev kravet om indirekte lys også opfyldt. 

Den markante opdeling af boligen, som modellen 

havde fået, gik dog ud over sammenhængen mellem 

det indre og ydre. Da dette var et væsentligt krav til 

53

Figur 41: Eksempel på indirekte lys 

Figur 42: Sollys i løbet af dagen 

54 

Figur 43: Indirekte lys i TWA terminalen 

Case: Indirekte lys 

En bygnings placering i forhold til verdenshjørnerne har stor 

indflydelse på mængden af sollys i rummene. Som udgangspunkt 

er solen på sit højeste i syd kl. 12. Dog varierer dette en anelse 

i forhold til, hvor man befinder sig i landet. Bygningens vinduer, 

med orientering mod syd, vil derfor modtage det skarpeste sollys 

i løbet af dagen, hvorimod vinduerne mod nord modtager et 

mere diffust lys. [www.numb3rs.math.aau.dk, 09/12/10] 

Solens vinkel i forhold til jorden er forskellig afhængig af, hvilken 

årstid det er. Dette betyder, at solen står højere på himlen om 

sommeren end om vinteren. I Danmark er vinklen cirka 57⁰ i sommermånederne 

og 10⁰ i vintermånederne. [www.sunecoair.dk, 

09/12/10] 

For at undgå for meget skarpt sollys, findes der metoder til at 

afdæmpe lysstrålerne. Dette kan gøres ved at skabe indirekte lys, 

hvor lyset rammer en flade og derefter reflekteres ud i rummet. 

Herved undgås direkte lys, som virker blændende og skaber skygger. 

[www.denstoredanske.dk, 09/12/10]

ygningen, blev det overvejet, hvordan dette kunne 

opnås. Desuden gav opdelingen bygningen et meget 

statisk udtryk, og den mistede meget af formsproget 

fra model 2 og dermed også TWA-terminalen, som 

model 2 var inspireret af. 

Af denne begrundelse blev det besluttet, at modellen 

blev lagt til side, for så at arbejde videre med model 2 

i stedet, da denne sandsynligvis kan opfylde kravene 

til minimalboligen bedre. For at skabe en bedre dynamik 

og større sammenhæng mellem det indre og ydre 

i den nye model, arbejdes der med en mindre markant 

opdeling af boligen fremover. 


55

56 

Fase 3.2 

Modeludvikling 

Arbejdet med model 2 blev startet med at fastsætte 

nogle mål for bygningens ydre og indre. Dette gjorde 

det muligt at eksperimentere med placeringen af 

bygningen og dermed dørens placering, da målene 

for de forskellige vinduer var fastlagt. De to store 

vinduesfacader på bygningen gjorde det problematisk 

at placere bygningen på grunden, da det ene vindue 

skal placeres mod nord, hvor det gode lys kommer 

fra. Det betød, at det modsatte vindue var placeret på 

den sydlige del af bygningen. Dette var et problem, da 

lysindfaldet blev for direkte, og rummet ville blive for 

varmt i solrige perioder. Til gengæld blev placeringen 

af bygningen god ved at vende et af vinduerne mod 

nord, da solen på den måde fulgte lysrevnen i loftet 

hele dagen. Derfor blev det besluttet, at problemet 

med det sydvendte vindue skulle løses på en anden 

måde end ved dets placering. 

Forskellige ideer blev diskuteret, hvor for og imod blev 

opstillet: 

Hel væg 

o Ingen direkte lys 

o Formen bliver tung og bygningen statisk 

o Skaber tryghed indvendigt 

o Ingen kontrast mellem tag og væg - kunne evt. 

skabes ved hjælp af andet materiale (mørkt tag, 

lysere væg) 

o Ingen fleksibilitet i forhold til lys 

Figur 45: Hel væg

Helt vindue 

o For meget direkte lys 

o Vil give for meget varme i varme perioder 

o Den store åbne facade kan både skabe 

utryghed og frihed 

o Mere dynamisk form, lethed 

Figur 46: Helt vindue 

Væg med lysrevne 

o Direkte lys begrænses 

o Sammenhæng med lysrevne i taget - helhed? 

o Stadig lethed og dynamik 

o Skaber tryghed, privatliv 

o Ingen symmetri udvendigt - helheden brydes? 

Smart Glass 

Figur 47: Væg med lysrevne 

o Kan det lade sig gøre? 

o Pris? 

o Samme udtryk som med glasfacade - helheden 

bevares 

o Justerbarhed - fleksibilitet 

o Er det for teknisk til konteksten? 

Organisk væg med vindue 

o Følger formen 

57

58 

o Afviger for meget fra konceptet 

o Stjæler fokus fra bygningens klare form 

Lamelgardiner/gardiner 

o Ydre form bevares 

o Lyset kan justeres 

Figur 48: Væg med vindue 

o Svært at udføre - kan ikke trækkes helt fra 

o Virker som en form for nødløsning og ikke en 

integreret del af arkitekturen 

Figur 49: Vindue med lamelgardiner 

Forlænge taget - mindre vindue 

o Bygningen bliver for stor 

o Ingen symmetri - ubalance? 

o Direkte lys begrænses 

Figur 50: Forlænget tag med mindre vindue

Indirekte lys med hel plade 

o Alter-agtigt 

o Man kan ikke kigge ud selvom der er glas 

o Den ydre form bevares måske ikke helt, da 

pladen kan ses gennem vinduet. 

o Indirekte lys opnås 

o Tager gulvplads 

o Der kan hænge malerier 

Figur 51: Vindue med indirekte lys 

Lukke formen af med organisk udformet 

væg 

o Symmetrien mistes - ingen enkelthed mere 

o Mere dynamisk end med lige væg 

o Ville virke tung 

o Skaber mere plads 

o Lukker af for lyset på en måde, der virker integreret 

Figur 52: Organisk væg lukker formen af mod syd 

Foldevæg 

o Ville måske være lukket hele tiden - hvorfor 

ikke væg så? 

o Lys kan justeres 

o Svært at udføre æstetisk med det buende loft 

59

60 

Udhæng fra taget 

o Ikke stor nok effekt i forhold til at mindske di 

rekte lys 

o Der kan godt være et lille udhæng for æstetik 

kens skyld 

For at mindske det direkte lys fra syd blev det valgt 

ud fra denne diskussion, at væggen med lysrevne 

skal anvendes. Denne væg skal skabe en sammenhæng 

til lysrevnen i loftet og samtidigt afskærme for 

størstedelen af det direkte lys. Det, at taget hviler på 

glasstriben frem for en massiv væg, skaber en lethed 

og bevarer dynamikken og fremhæver samtidigt bygningens 

form. Effekten inde i rummet er, at afskærmningen 

skaber en form for tryghed modsat det åbne 

glasparti. Pga. lysrevnen bliver der skabt en lysstribe 

på gulvet, som vil flytte sig i løbet af dagen, alt efter 

hvor solen står på himmelen. Denne lysstribe vil være 

det eneste direkte lys i boligen, da lysrevnen i taget 

skal afskærmes med en plade, der reflekterer lyset ud 

i rummet. Trælamellerne fra taget skal gå en smule ud 

over vinduerne og på den måde skærme yderligere af 

for solen. Desuden skal vinduerne have en hældning 

på 80° fra jordoverfladen. 

Sollys 

Indirekte Indirekte 

lys lys 

Figur 53: Princippet bag indirekte lys 

Da der skulle arbejdes med en mindre markant opdeling 

af bolig og atelier, blev det valgt, at dette kunne

gøres ved at placere en hems i rummet. Denne hems 

skal anvendes som opholds- og hvilested for kunstmaleren. 

Det indvendige i bygningen skal hænge sammen 

med den udvendige del og skal derfor være bygget 

op af organiske former, hvilket gør det muligt at 

få en naturlig inddeling af rummet. For at udnytte 

pladsen under hemsen bedst muligt skal køkken og 

badeværelse placeres her. På den måde er bolig og atelier 

adskilt men er stadig placeret i samme rum. Formen 

på hemsen skal ligesom resten af boligen være 

organisk. Ligeledes skal trappen udformes organisk og 

føre kunstmaleren fra og til det store åbne rum, som 

skal bruges som atelier. 

Denne trappe kom dog til at tage for meget plads fra 

atelieret, hvorfor en mindre, stejlere trappestige blev 

valgt. Trinene og gelænderet er dog stadig organisk 

udformet. 

Døren, som er placeret i atelierdelen på den nord- 

100 cm 

Figur 54: Plantegning med organisk trappe 

Figur 55: Plantegning med lille trappe 

100 cm 

61

62 

østvendte side af bygningen, kommer til at gå ind i 

rummet, da væggens organiske form gør det umuligt 

at placere døren i væggen. For at udnytte den plads, 

som kommer til at være på begge sider af døren, placeres 

et bord i forlængelse. Her er der plads til vask og 

opbevaring af maleredskaber. 

Nu da bygningens udformning var fastlagt, skulle det 

besluttes hvilken træsort der skulle benyttes til lamellerne. 

I første omgang faldt overvejelserne på fyrretræ, 

blandt andet fordi denne træsort er bedst egnet til det 

danske klima. Derudover er træet meget billigt og den 

mest brugte træsort til at bygge træhuse af. [www.bolius. 

dk, 10.12.10] 

For at få bekræftet antagelserne om, at fyrretræ ville 

være det rette valg, kontaktedes tømrerfirmaerne MDI 

og Århus Tømrer og Snedker. 

Firmaerne frarådte begge fyrretræ, idet det ikke kan 

bøjes og vil udvide sig for meget. I stedet blev lær- 

ketræ anbefalet, da det både er billigt, fleksibelt og 

holdbart. Desuden er det ikke nødvendigt at behandle 

lærk, selvom det skal bruges udendørs. 

Ud fra disse overvejelser blev det besluttet at bruge 

lærketræ. Efter denne belutning blev træets æstetiske 

udtryk vurderet. 

Lærketræ får en grå farve, hvis det ikke behandles. 

Vælges det at behandle træet, kan den naturlige farve 

bevares. 

I minimalboligen ønskes det at skabe en kontrast mellem 

mørke trælameller og det transperente glas, hvorfor 

det besluttes at lærketræet skal behandles med en 

mørk maling.

Figur 56: Skitse af model 2 med sydvendt vindue 

Figur 58: Skitse af model 2 med nordvendt vindue 

Figur 57: Lærketræ 

Figur 59: Malet lærketræ 

63

64 

Præsentation 

Ydre 

Den ydre form på minimalboligen er opbygget af 

bøjede lameller af træ, som danner en organisk form. 

Lamellerne er symmetrisk opbygget og mødes i en 

lysstribe på midten, som skaber et indirekte lys indvendigt 

i bygningen. Derudover går lamellerne en 

smule længere ud end vinduerne på siderne af bygningen. 

Vinduerne er placeret på nord- og sydsiden af 

bygningen med en vinkel i forhold til jordoverfladen. 

Denne vinkel skal modvirke direkte lys i sydsiden. 

Samme vinkel er anvendt i nordsiden for at skabe 

symmetri. Det sydvendte vindue følger bygningens 

form i en lysrevne langs lamellerne, hvorved der undgås 

for meget direkte sollys. Samtidigt skabes der en 

sammenhæng mellem det sydvendte vindue og lysrevnen 

i midten af bygningen. Hoveddøren er placeret 

på bygningens nordøst-vendte side. 

2,30 m 

0.35 m 

3,1m 

Figur 60: Snittegning med mål 

2,10 m 

2,9 m 

6,9 m 

8,4 m 

3,25 m 

5,0 m

Figur 61: Færdig model fra den sydøstlige side Figur 62: Færdig model fra nordsiden 

Figur 63: Færdig model fra den østlige side Figur 64: Færdig model set oppefra 

65

66 

Plan 

Ifølge opgavebeskrivelsen skal bygningen ligge 

inde for målene 6x6x6 meter. Minimalboligen har et 

grundareal på ca. 34 m2 , hvorved den ligger inde for 

rammerne om et grundareal på 36 m2. Endvidere er 

længden på bygningens bredeste punkt 8,4 meter, 

hvilket også lever op til kravene, da diagonalen på et 

kvadrat med sidelængden 6 meter er 8,5 meter. Dog 

bevirker den organiske form, at bygningen nogle 

steder buer udover opgavens fastlagte mål. Argumentet 

for dette er, at dynamikken i bygningens form 

skal bibeholdes.

Figur 65: Plantegning 1:50, snit 1 cm 

67

68 

Figur 66: Plantegning 1:50, snit 200 cm

Figur 67: Plantegning 1:50, snit 270 cm 

69

70 

Indre 

Hoveddøren fører ind i det store atelier, hvor det nordvendte 

vindue, og lysrevnen i loftet oplyser rummet 

med et indirekte lys. Det sydvendte vindue skaber en 

lysstribe på gulvet, som er rummets eneste direkte lys. 

I dette store rum er der placeret en arbejdsplads med 

vask til venstre for hoveddøren, hvor kunstneren kan 

opbevare sine maleredskaber. I den vestvendte del af 

bygningen er der en hems til afslapning og hvile. Under 

hemsen er der på venstre side et badeværelse og 

på højre side et åbent køkken i forlængelse af atelieret. 

Det store rum og hemsen forbindes af en organisk 

udformet trappestige. 

Figur 68: Skitse af den endelige trappe

Figur 69: Atelieret med solen på sit højeste i vinterhalvåret 

71 

Figur 70: Hems og køkken set fra atelieret

Figur 71: Den færdige model set fra østsiden Figur 72: Den færdige model set fra sydsiden 

72 

Figur 73: Overblik over det indre i den færdige model Figur 74: Plan af den færdige model Figur

Figur 75: Hemsen 

Figur 76: Atelieret set fra hemsen 

73

74 

Vurdering 

Nu da arbejdet med modellen er færdiggjort, vurderes 

der på, om minimalboligen opfylder de krav, der er 

blevet stillet i problemformuleringen. 

Et af de vigtigste krav til boligen var at opnå indirekte 

lys og mindske direkte lys så vidt muligt, da en kunstmaler 

vil nyde godt af et sådant lys. Ved hjælp af 

vinduesrevnen i loftet og det nordvendte vindue er det 

indirekte lys opnået og gør, at størstedelen af rummet 

bliver oplyst. Lysrevnen er desuden en klar reference 

til TWA terminalen, men den er udformet på anden 

vis med henblik på indirekte lys, da der i lufthavnen 

trænger direkte lys ind af revnerne i loftet. 

I minimalboligen er det formået at skabe en sammenhæng 

mellem det indre og ydre, som det sås i 

TWA terminalen. Grundet boligens størrelse har det 

dog ikke været muligt at opnå den helt samme fuldendthed, 

som terminalen har. Også den naturlige 

zoneinddeling blev opnået i minimalboligen. Denne 

naturlige zoneinddeling blev opnået grundet beslutningen, 

som blev taget i slutningen af fase 3.1, om at 

vælge en ny model for minimalboligen. Den nye model 

var ikke opdelt i to etager, men bestod derimod af 

ét rum med hems. Dette gjorde det muligt at skabe 

en mere naturlig zoneinddeling. Den nye model var 

desuden i stand til at skabe en bedre sammenhæng 

mellem det indre og det ydre end den først udvalgte 

model. 

I bygningens organiske indre er der opnået stor rummelighed. 

Det store vindue mod nord giver rummet 

meget lys, og får det til at virke meget frit. Det sydvendte 

vindue, hvor der er placeret en væg, giver 

kunstmaleren en vis tryghed modsat den utryghed, der 

kunne fås ved, at dette var ét stort og åbent vindue. 

Det indvendige miljø kan være med til at give kunstmaleren 

inspiration på grund af de organiske former.

Den udvendige form giver et meget futuristisk udtryk, 

men grundet trælamellerne som minimalboligen er 

bygget op af, får den alligevel et maritimt udtryk, som 

passer ind i konteksten, nemlig Skudehavnen. 

Den organiske form, som kunstnerboligen har, er med 

til at give et meget dynamisk og let udtryk, som kan 

sættes i forbindelse med omgivelserne i Skudehavnen 

samt det analyserede værk, TWA terminalen. Desuden 

får bygningen sit lette udtryk fra de store glaspartier, 

som gør, at de mørke trælameller ikke ser så massive 

ud, når de hviler på det transparente glas. 

Den utraditionelle form, som minimalboligen har, viser 

ikke på samme måde som lufthavnen, hvilken funktion 

den har. Dette kan skyldes, at TWA terminalens 

funktion er mere veldefineret, end funktionen i minimalboligen 

er. Dog udtrykker den dynamiske form på 

kunstnerboligen, at det er en kreativ person, som bor i 

boligen. 

Alt i alt er der blevet skabt en minimalbolig, som passer 

ind i konteksten og opfylder en kunstmalers behov. 

Det er desuden lykkedes at oversætte principperne om 

lys, naturlig zoneinddeling og sammenhæng mellem 

indre og ydre formsprog fra TWA terminalen til minimalboligen. 

75

76 

Kilder

78 

Bøger 

Pearman, Hugh. “Airports: A century of architecture” 

2004 

Stoller, Ezra. “The TWA Terminal” Building Blocks, 1990 

Websider 

www.books.google.dk: 

http://books.google.dk/ 

books?id=izjMKcLdanoC&pg=PA4&lpg=PA4&dq=twa 

+terminal+1958&source=bl&ots=E2hfPiBwk7&sig=-H 

7gtPuEOKblBKb6LG9CCKGEU0c&hl=da&ei=aGzNTLz4 

F4LtOZu0oIwB&sa=X&oi=book_result&ct=result&resn 

um=2&ved=0CBsQ6AEwAQ#v=onepage&q=twa%20 

terminal%201958&f=false, 01.11.10, kl. 09.51 

www.bolius.dk: 

http://www.bolius.dk/alt-om/garage-skur-hegn-oghave/artikel/valg-af-trae-til-havens-smaabygninger/, 

10.12.2010, kl. 10.07 

www.dac.dk: 

http://www.dac.dk/visKanonSide.asp?artikelID=2754, 

10.11.10 kl. 13:54. 

www.da.wikipedia.org: 

http://da.wikipedia.org, 10.11.2010 kl. 14.20 

www.denstoredanske.dk: 

http://www.denstoredanske.dk, 10.11.2010, kl. 14.28 

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sprog/Fremmedord/in-io/indirekte_belysning, 

09.12.10, kl.14.15 

www.eerosaarinen.net: 

http://www.eerosaarinen.net, 28.10.10, kl. 17.30 

www.en.wikipedia.org

http://en.wikipedia.org/wiki/TWA_Flight_Center, 

31.10.10 kl. 16.45 

www.greatbuildings.com: 

http://www.greatbuildings.com/buildings/TWA_at_ 

New_York.html 31.10.10 kl. 16.30 

www.jetblue.com: 

http://www.jetblue.com/about/jfk/icon.html 31.10.10 

kl. 16.25 

www.nasm.si.edu: 

http://www.nasm.si.edu/americabyair/jetage/index.cfm 

01.11.2010 kl. 20:31 

www.nps.gov 

http://www.nps.gov/jeff/planyourvisit/architect.htm, 

28.10.10. 16:40 

http://www.nps.gov/jeff/planyourvisit/architect.htm, 

28.10.10 19:00 

www.numb3rs.math.aau.dk: 

http://numb3rs.math.aau.dk/wordpress/?p=36, 

09.12.10, 14.00 

www.nyc-architectur.com: 

http://www.nyc-architecture.com/BKN/BKN002.htm 

31.10.10 kl. 16.00 

http://www.nyc-architecture.com/BKN/BKN002.htm 

31.10.10 kl. 17.10 

www.nytimes.com: 

http://www.nytimes.com/1994/07/20/nyregion/twa-s-hub-is-declared-a-landmark. 

html?scp=8&sq=%22twa%20flight%20 

center%22&st=cse 01.11.2010 kl. 20:23 

www.sunecoair.dk: 

79

80 

http://www.sunecoair.com/da/solvinkel.html , 

09/12/10, 14.30 

Billeder 

Figur 1: http://www.architect-swc.com/images-sketches/TWA_Terminal.jpg 

08.12.10, kl. 09.33 

Figur 2: http://www.yale.edu/yalecollege/colleges/es/ 

images/saarinen.jpg 08.12.10, kl. 10.00 

Figur 3: http://mas.org/saarinen-terminal-to-reopenbut-future-of-trumpet-in-doubt/ 

08.12.10, kl. 10.02 

Figur 4: http://www.greatbuildings.com/cgi-bin/gbi. 

cgi/TWA_at_New_York.html/cid_1180038014_nycTWA_ 

Has_Landed_04-12-08.html 08.12.10, kl. 11.07 

Figur 5: http://artepedrodacruz.files.wordpress. 

com/2010/05/saarinen-1962-terminal-twa-nueva- 

york-21.jpg 08.12.10, kl. 11.11 

Figur 6: http://www.flickr.com/photos/vogelium/3418939763/sizes/o/in/photostream/ 

08.12.10, kl. 

11.42 

Figur 7: http://www.flickr.com/photos/vogelium/3418941609/in/photostream/ 

08.12.10, kl. 11.47 

Figur 8: http://www.flickr.com/photos/vogelium/3418940697/ 

08.12.10, kl. 11.50 

Figur 9: http://www.skyscrapercity.com/showthread. 

php?p=52894119 08.12.10, kl. 12.31 

Figur 10: http://0.tqn.com/d/queens/1/0/o/L/jfk_aiport_saarinen_interior.jpg 

08.12.10, kl. 12.35 

Figur 11: http://www.greatbuildings.com/cgi-bin/gbcdrawing.cgi/TWA_at_New_York.html/TWA_NY_Plan.jpg

08.12.10, kl. 12.45 

Figur 12: http://www.greatbuildings.com/cgi-bin/gbcdrawing.cgi/TWA_at_New_York.html/TWA_NY_Axon. 

jpg 08.12.10, kl. 12.45 

Figur 13: http://www.ronsaari.com/stockImages/nyc/ 

TWATerminalInterior.jpg 08.12.10, kl. 12.51 

Figur 14: http://www.greatbuildings.com/cgi-bin/gbi. 

cgi/TWA_at_New_York.html/cid_twa_ny_mce_112_11. 

html 08.12.10, kl. 12.54 

Figur 15: http://www.panoramio.com/photo/8947337 

09.12.10, kl. 08.32 

Figur 16: Eget billede 




Figur 20: https://www.tnb.aau.dk/index.php?id=6567 

10.12.10, kl. 10.08 

Figur 21: https://www.tnb.aau.dk/index.php?id=6567 

10.12.10, kl. 10.09 






81

82 




Figur 30: Eget billede fra Sketch Up 




Figur 34: http://www.lilleheden.dk/dk/limtrae.asp 

09.12.10, kl. 14.21 


09.12.10, kl. 14.21 


09.12.10, kl. 14.22 

Figur 37: Egen skitse 




Figur 41: http://ecophon.com/Global/01.Photos%20 

-%20Projects/Ecophon%20office%20-%20UK/Ecophon-Office-079_440.jpg, 

09.12.10, kl. 15.45 

Figur 42: http://www.velux.dk/Private/Bolig_i_balance/ 

Energieffektivitet/Taenk_paa_solens_bane, 09.12.10, kl.

13.45 

Figur 43: http://www.nytimes.com/2006/11/16/ 

nyregion/16blocks.html?_r=1 09.12.10, kl. 12.25 


Figur 45: Egen illustration 













Figur 58: http://www.bygogbolig.dk/Artikler/saerligtom-eksotisk-trae-500-1.jpg 

10.12.10, kl. 16.16 

Figur 59: http://ivinkel.dk/uploads/images/Dobbelt%20l%C3%A5ge%20i%20 

83

84 

%C3%A6r%C3%B8sk%C3%B8bing%20gamle%20 

bydel/L%C3%A5ge%20%281%29.jpg 10.12.10, kl. 

16.24 

















Figur 76: Eget billede fra Sketch Up

At o ople ve r - Theis Bennicke

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?