AngstAvisen - Angstforeningen

Januar 2005 

10 

Kæledyr på recept 

Konference i Estland 

Tema: angst og misbrug 

Angstramtes livskvalitet 

Angst behandles slet ikke 

Personlige historier: misbrug 

ISSN 1601-8591 

AngstAvisen 

Angstforeningens nyhedsbrev 

www.angstforeningen.dk

Indholdsfortegnelse 

Redaktion: 

Kamma Kaspersen (ansv. red.) 

Kirsten Grube 

Marie Särs Andersen 

Produktion: 

Toptryk Grafi sk ApS 

Oplag: 1.800 

Layout: Dupont Media 

Artikler i Angst-Avisen udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens 

eller Angstforeningens holdning. 

Redaktionen er bekendt med navn og adresse på skribenter. 

Bidrag på diskette eller mail til kk@angstforeningen.dk 

Angstforeningen 

Peter Bangsvej 1, G, 3. 

2000 Frederiksberg C 

Tlf.: 70 27 13 20 

Vi frakender os ansvar for tilsendt materiale, vi ikke har 

bestilt. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og 

redigere i materiale. 

Angst-Avisen er Angstforeningens medlemsblad og udkommer 

4 gange årligt. 

Løssalg pr. stk.: kr. 25.00 

Kontingent 2005: 150 kr. 

Biblioteksabonnement: 250 kr. 

Institutionsabonnement (4 blade): 1.000 kr. 

Gaver og sponsorering op til 5.000 kr. årligt er fradragsberettiget 

efter ligningslovens §8A. 

Gavebeløb på mindst 25 kr. pr. medlem, medvirker til at 

bevare vores godkendelse til driftstøtte fra Tips- og Lottomidlerne. 

www.angstforeningen.dk 

INDHOLD 

Redaktion, indhold 2 

Angst behandles slet ikke 3 

Peter Ege: Angst og misbrug 4 

Alkohol, stofmisbrug og socialfobi 5 

Frederiksberg-Centeret 7 

Når angst fører til misbrug 9 

Forskningsnyt 11 

Angst og behandling 14 

GAMIAN-konference 16 

Et angstanfald 18 

Kæledyr på recepten 19 

Livskvalitet blandt medlemmer 20 

Stofmisbrug og afhængighed 23 

At overvinde lavt selvværd 24 

Alkohol på godt og ondt 25 

Kontingent/foredrag 26 

Bøger tilbydes 27

Angst behandles 

slet ikke 

Kognitiv terapi er effektivt, men hvordan 

sikrer vi, at læger og psykologer kender til 

metoden? 

Af Kamma Kaspersen 

Det er glædeligt, at 

Dagens Medicin tager 

behandlingen af 

angstlidelser og depression 

op i tillægget 

Fokus på Hjernen 

nr. 35/04. 

Der er flere indlæg 

med psykiatere, 

der udtaler sig om 

depressionens skadevirkninger. 

Der er 

imidlertid ingen interview, 

der tilsvarende 

har fokus på angstlidelser. 

I Danmark har der fra psykiatriens og behandlingssystemets 

side været særdeles ringe interesse for at diagnosticere 

og behandle angstlidelser specifikt og med effektive 

metoder. Angstforeningen opstod derfor i 2001 i et 

decideret behandlingsmæssigt vakuum. 

Eksempelvis har Dansk Psykiatrisk Selskab i år sløjfet 

det referenceprogram for behandling af angstlidelser, 

som var planlagt søsat af den forrige bestyrelse, og 

som eksisterer i Norge og Sverige. Selskabets rapport 

fra 2001 peger ellers på, at ca. 300.000 danskere lider af 

angsttilstande. 

I Udlandet er det for længst gået op for sundhedsvæsenet, 

at: 

- angstlidelser starter i teenageårene. 

- angstlidelser er kroniske og forsvinder ikke af sig 

selv. 

- ubehandlede angstlidelser medfører overordentlig 

stor hyppighed af mistet uddannelse, arbejde samt 

misbrug og sekundær depression. 

Hvorfor er der ikke samme opmærksomhed på angstlidelser 

som på depression? Ved at finde unge med angst 

forebygger man depression. Angstlidelser er relativt 

nemme at behandle – men det er ikke smart at vente, 

til folk er gået ned med deres angstlidelse efter 20 års 

kamp. 

Ifølge en ny medlemsundersøgelse i Angstforeningen 

(se side 14) har 55 pct. af de adspurgte depression og 21 

pct. et alkoholmisbrug. En tredjedel fik aldrig samtalebehandling, 

fordi det offentlige ikke tilbød det, og de havde 

ikke råd til den dyre private behandling. Derudover har 

medlemmer spildt tid og penge på terapi, der ikke har 

hjulpet. 

Det sker til trods for, at kognitiv adfærdsterapi har den 

bedst dokumenterede positive effekt på de fleste angstformer 

– også på længere sigt. Men angstpatienter har 

bare sjældent adgang til denne behandling. 

Hvordan ændres de uheldige kendsgerninger, at angstbehandling 

tilbydes for sjældent og for sent i det offentlige 

behandlingssystem? Hvordan sikrer man sig, at psykologen/psykiateren/lægen 

kender til den effektive kognitive 

terapi? 

Skal sygesikringen give tilskud til psykologbehandling, 

ud over de områder, der dækkes i øjeblikket, er det 

sund fornuft, at psykologen efteruddanner sig i kognitiv 

adfærdsterapi. 

Formodentlig ville det være langt billigere for samfundet 

med angstklinikker i alle amter: Det er ikke rimeligt 

at forvente, at alle praktiserende læger kan tilbyde 

specifik angstbehandling – når end ikke psykiatere er i 

stand til det. 

Ifølge vore oplysninger er der kun to-tre psykiatere på 

Sjælland, to psykiatere på Fyn og få psykiatere i Jylland, 

som har ydernummer i sygesikringen, og som er kognitive 

adfærdsterapeuter. Det er vores indtryk, at hospitalspsykiatere 

oftest ikke er uddannet i den form for behandling. 

Men den praktiserende læge, som har opdateret sin 

viden om angstlidelsernes symptomer, ser ofte angstpatienten 

først og kan derfor oplyse patienten via brochurer 

og en samtale, så patienten forberedes til den efterfølgende 

behandling på en angstklinik i amtet. 

Denne situation er naturligvis ønsketænkning, men 

hvor ville det være glædeligt for alle de angstramte, som 

er på turné rundt i social- og sundhedssystemet, hvis der 

var adgang til målrettet behandling, så man kunne komme 

videre i livet – eller i gang med det. 

Dagens Medicin, nr. 37, 10. december 2004 

Nyt fra 

www.angstforeningen.dk 

Vores hjemmeside har i løbet af den seneste tid, haft 

omkring 100 besøgende dagligt. I de 3 uger i oktober/ 

november, hvor OBS om socialfobi blev vist på DR-TV, 

fordobledes antallet til ca. 200 besøgende. Fem minutter 

efter at OBS’en var blevet vist på DR, kunne man se 

op til 80 besøgende på samme tid. 

På hjemmesidens forum er der tilmeldt 500 brugere, 

der tilsammen har skrevet 1243 indlæg. 

AngstAvisen 10_2005 

5

Angst og misbrug 

Af Peter Ege, socialoverlæge 

Psykiske lidelser og misbrug af alkohol og stoffer hænger 

tæt sammen. Det er noget, de fleste sikkert er klar 

over, men de er næppe bevidst om, hvor tæt sammenhængen 

er. Og hvad der er mere problematisk; behandlingssystemerne 

for de respektive lidelser har det fortsat 

svært med at erkende og handle på denne sammenhæng. 

En meget grov, men slet ikke helt forkert tommelfingerregel 

siger, at 50% af alle med psykiske lidelser har et 

misbrug, og 50% af alle med et misbrug har en psykisk 

lidelse. Men hyppigheden af et sammenfald afhænger 

selvfølgelig meget af karakteren og intensiteten af misbruget 

og af hvilken psykisk lidelse, det drejer sig om. 

Der er lavet flere store befolkningsundersøgelser, og resultaterne 

er noget varierende, men resultater fra fx England 

viser, at ca. 20% af personer med alkoholproblemer 

og ca. 30% med stofproblemer har en angstlidelse, og 

sammenhængen den anden vej er tilsvarende stor. 

Angst og misbrug – hvad kommer først? 

Mens det ikke er til diskussion, at der er en sammenhæng 

mellem angst og forskellige former for misbrug/afhængighed, 

er det meget omdiskuteret, hvad der er årsagen 

til denne sammenhæng. Sammenhængen kan skyldes, 

at der er fælles årsager til angst og misbrug, angst 

kan føre til et misbrug i forsøget på selvmedicinering, og 

endelig kan misbruget, og den kaotiske livssituation som 

ofte ledsager et misbrug, føre til angst. Alle tre forklaringsmodeller 

er mulige og plausible, og for så vidt kan 

de være rigtige alle tre. I den almindelige hverdagstænkning 

vil der være en tilbøjelighed til at mene, at når to 

fænomener optræder samtidigt, så er det ene årsag til det 

andet, og almindeligvis er der også en tilbøjelighed til at 

tænke, at det mere ”pæne” og socialt acceptable fører til 

det ”mindre pæne” og mindre socialt acceptable. Og selv 

om fx en fobi ikke er noget, man skilter med, er det langt 

mere socialt acceptabelt at være fobiker end at være misbruger, 

som er noget af det mest stigmatiserede i vores 

samfund. Jeg oplever i hvert fald, at mange misbrugere 

og mange misbrugsbehandlere opfatter misbruget som 

en selvmedicineringstilstand udløst af en angstlidelse. 

Det kan være rigtigt, men er det formentlig oftest ikke. 

Litteraturen (den jeg kender til) på området giver 

støtte til samtlige tre forklaringsmodeller, men er efter 

min vurdering stærkest i sin støtte til den forklaringsmodel 

der siger, at misbruget forudgår angstlidelsen. Det er 

især den amerikanske psykiater George E. Vaillant, der i 

store forløbsundersøgelser har fundet, at alkoholisme oftest 

optræder før angst (og depression) kombineret med 

den kliniske erfaring, at behandling af angst (og depression) 

ikke påvirker forløbet af alkoholisme, der støtter 

denne antagelse. 

6 AngstAvisen 10_2005 

Men der er også undersøgelser, der påviser betydningen 

af fælles genetiske og sociale faktorer som forklaring 

på den fælles optræden af angst og misbrug, og i en større 

undersøgelse af personer med cannabisafhængighed, 

hvor generaliseret angst og forskellige fobier optrådte 

med en hyppighed på mellem 12 og 30 %, angav de undersøgte, 

at angsten optrådte før afhængigheden af cannabis 

i 73 % af tilfældene. 

Den praktiske betydning 

Det med årsagssammenhænge er kompliceret, men det 

har ikke den store praktiske betydning, om det er den 

psykiske lidelse, der kom før misbruget eller omvendt, 

og hos den enkelte patient fortaber det sig ofte i historiens 

mørke. Det afgørende er, at man erkender, at psykiske 

lidelser (herunder angsttilstande) og misbrug meget 

ofte går hånd i hånd og indretter sin praksis på det. Det 

indebærer, at personer med angst altid udspørges om deres 

forbrug af rusmidler, og at misbrugere altid udspørges 

om psykiske symptomer. Det lyder som en selvfølge, 

men alt for meget tyder på, at behandlere fra begge lejre 

kun er alt for gode til at undgå at se det, som de ikke synes 

tilhører deres felt. Endvidere er det vigtigt, når misbrug 

og psykisk lidelse forekommer samtidigt, at man 

også behandler det samtidigt og ideelt i samme regi. 

Det er for nemt at sige, at behandlingen af misbrug og 

psykisk lidelse skal koordineres, men ofte indebærer det 

uoverstigelige praktiske vanskeligheder, og det er meget 

at forlange af en person, der har flere problemer at slås 

med, at vedkommende skal forholde sig til to adskilte 

behandlingssystemer. Og misbruget forsvinder ikke, fordi 

angsten behandles, og angst og andre psykiske symptomer 

forsvinder heller ikke, fordi misbruget behandles, 

selv om der dog ofte indtræder en bedring. Så personer 

(eller behandlingssystemer), der er gode til at behandle 

angst, bør også kunne takle et misbrug – og omvendt. 

Sådan er det ofte ikke i dag, men da behandlingen af 

angst og misbrug begge har karakter af en eller anden 

form for kognitiv behandling, burde det være muligt. Og 

i første omgang er det vigtigt med en erkendelse af den 

hyppige optræden af misbrug og psykisk lidelse og vigtigheden 

af at behandle det hele menneske og at gøre det 

samtidigt. 

Rusmidler: 

Angst, panikreaktioner og depression 

kan opstå efter en periode, hvor man har indtaget 

amfetamin, hash, ecstasy, heroin og alkohol. LSD kan 

give både stærk angst og depression. Kokain giver 

angst, irritabilitet og hyperaktivitet, og abstinenser 

kan give dyb langvarig depression. 

Abstinens fra heroin og andre opiater (fx opium) kan 

give voldsom angst. Angst og fortvivlelse kan opstå 

efter afvænning af beroligende midler som Rohypnol, 

Valium og andre benzodiazepiner. 

Rus og psykisk helse, 2003. Rådet for Psykisk Helse, 

Oslo

Alkohol og stofmisbrug 

udledt af socialfobi 

Af Katja Johansen 

Da jeg var barn, havde jeg ikke angst, men jeg er helt 

sikker på, at jeg har været disponeret for det fra starten. 

Jeg var et meget følsomt barn, bekymrede mig meget. 

Jeg kan huske, at jeg ofte sagde til min mor, at hun 

måtte love mig aldrig at dø. Store hændelser som fx fødselsdage 

var ofte alt for overvældende for mig, og jeg 

blev tit syg på selve dagen af bare spændthed. Vi flyttede 

meget, og skiftende klasser kan også have været årsagen. 

Først i 8. klasse mærkede jeg angsten for første gang, 

da jeg kom på efterskole. Jeg skulle pludselig klare mig 

selv blandt jævnaldrende. Ingen kære mor til at støtte op 

om mig. Det gik ikke godt, jeg kom op at slås med lærerne 

sikkert i frustration over, at jeg ikke turde være mig 

selv og måtte dermed ty til vold for at få opmærksomhed. 

Men værre var det, at jeg begyndte at drikke, hvilket 

blev starten på min karriere med alkohol - og stofmisbrug, 

der varede i 15 år. 

Jeg fandt jo hurtigt ud af, at jeg ved at drikke turde 

være mig selv. Alle hæmningerne, og tanker om at være 

forkert, gik væk. Rusen blev en umiddelbar befrielse, 

som udviklede sig til at blive en total magtovertagelse af 

min person. Jeg turde til sidst ikke gå nogen steder uden 

at have drukket mig mod til hjemmefra. 

For at kunne accepteres med mit drikkeri, fandt jeg selvfølgelig 

sammen med andre ligesindede, som heller ikke 

turde vise, hvem de var. Sammen med dem var det legalt 

altid at være fuld. Men det kunne selvfølgelig ikke holde 

i længden. Jeg røg ud i en masse kriminalitet og fik et sidemisbrug 

af speed, kokain og heroin. 

Da jeg var 20 år, døde min kæreste af medicinforgiftning, 

og jeg takker Gud den dag i dag for, at han skilte 

os ad. For den usikre person, som jeg var på det tidspunkt, 

fandt sig i daglige tæsk af en skizofren kæreste, 

der altid følte sig forfulgt, og et misbrug som var eskaleret 

og allerede havde gjort mig heroinafhængig. Det ville 

de færreste 20-årige have fundet sig i. Men fordi jeg var 

så angst for andre mennesker og ikke kunne finde ud af 

at skabe kontakt eller få venner, var det her trods alt bedre 

end at være helt alene. 

Fem års pause 

Jeg holdt en pause (mere eller mindre) fra heroinen 

i fem år, hvor jeg i stedet fandt sammen med de værste 

drukbumser i byen. Dette fortsatte til jeg blev 25 år, 

hvor jeg mødte en fyr i en junkiebule, som jeg forelskede 

mig i. Eller var det junken? Jeg var træt af at drikke og 

i stedet for at holde helt op, erstattede jeg bare spiritusen 

med dope. Det fortsatte i yderligere fem år, til jeg 

var 30 år med store konsekvenser til følge. Det var først, 

da denne kæreste besluttede at blive ”clean”, at det blev 

motivation for mig også. Jeg var så angst, at jeg fik tics, 

hver gang jeg fik øjenkontakt med nogen. Jeg var ikke i 

stand til at være på tomandshånd med nogen eller være 

sammen med flere, jeg var kun angstfri alene. 

Men i eget selskab begyndte jeg at udvikle depressioner, 

så det var heller ikke godt. Ikke en gang min familie 

kunne jeg være sammen med længere, jeg var nervøs 

i flere dage forud for at skulle møde dem. Når jeg var 

sammen med dem, følte jeg mig totalt fremmed, udenfor 

og anderledes og sad bare ovre i hjørnet for mig selv, 

mens de andre sad rundt om bordet og snakkede. Nogle 

gange blev det for meget, og jeg var nødt til at gå. En 

gang rejste jeg mig op og gik midt i, at vi sad og spiste 

julemad hele familien. Det blev simpelthen for meget, og 

jeg husker bare, at jeg råbte: ”Nu går jeg”, og min mor 

spurgte, hvor jeg ville gå hen (var i behandling) og jeg 

svarede: ”ud og tage junk”. Og det gjorde jeg. Sikken en 

julestemning jeg efterlod. Dette har min familie tilgivet 

mig for længe siden, og alt ser heldigvis anderledes ud i 

dag. 


7

..FORTS. 

Jeg måtte som 30-årig langsomt lære at være sammen 

med mennesker igen. Ofte så kendte jeg ikke mine 

grænser, jeg kastede mig ud i for store ting, som kun gav 

mig nederlag. Da jeg kom ud på ”Østre Gasværk,” en 

revalideringsinstitution, formåede jeg for første gang at 

holde mig clean. Alle de behandlinger, jeg havde været i 

(for mit misbrug), var alt for angstprovokerende, da man 

boede så tæt sammen og var tvunget til at være sammen 

24 timer i døgnet. Det var for meget, og det hjalp derfor, 

at Østre Gasværk var et sted, hvor man skulle arbejde eller 

gå i skole om dagen og derved have mere frihed fra 

de andre. 

På Østre Gasværk kendte de en del til kognitiv adfærdsterapi, 

og det var her jeg for første gang stiftede 

bekendtskab med det. Jeg kunne bare genkende alt det 

beskrevne vedrørende socialfobi, og jeg var lettet over 

endelig at få en forklaring på mit misbrug, mit kontaktbesvær 

og isolation. 

I dag er jeg kommet videre 

I dag er jeg 35 år og kommet et langt stykke videre. Jeg 

er ikke angstfri men kan håndtere rigtig mange situationer 

efterhånden, og det bliver bedre og bedre. 

Hvad skyldes dette? Jo dels har jeg været i kognitiv 

behandling, hvor jeg lærte ikke at bekymre mig så meget 

og få en sundere indstilling til mig selv og omverdenen. 

At tage realistiske skridt. Men også at turde tage chancer. 

Forsøge at stoppe og ændre tanker. Samt næsten det vigtigste: 

At acceptere min angst og tale med folk om det, 

så det ikke længere er nogen hemmelighed. 

Legale rus/nydelses- 

midler truer helbredet 

WHO melder ud, at alkohol og tobak truer helbredet 

mere end narkotika. 

Ca. 200 mio. mennesker bruger illegal narko svarende 

til 3,4% af verdens befolkning og 0,8% af disse får 

alvorlige helbredsproblemer 

Til sammenligning får 8,1% dårligt helbred pga. 

alkohol og cigaretter. Rapporten konkluderer at verdens 

sundhedsproblem overvejende er knyttet til legale 

midler. Desuden kan det være vanskeligt at helbrede 

afhængighed pga. langvarige forandringer i 

hjernens funktion . 

Man ønsker bedre behandlingsmuligheder for misbrugere 

med en bagvedliggende genetisk eller psykisk 

disposition til misbrug. Afhængighed er en tabubelagt 

lidelse, der medvirker til at gøre behandling 

vanskelig. 

2004 Reuters Limited: URL: http:// msnbc.msn.com/ 

id/4556847/ 


Og så har jeg fået ”lykkepiller” i halvandet år, hvilket 

bl.a. har givet mig mod til at få en kæreste, som jeg stadig 

har. Samt modet til at færdiggøre min handlingsplan, 

der kvalificerer mig til en videregående uddannelse. 

Angsten har i dag indskrænket sig til mere specifikke 

områder. Det man kalder specifik socialangst. Og er i en 

mere afdæmpet form, og når jeg kigger 4 år tilbage i min 

”positivdagbog,” så er der virkelig sket meget. Men det 

tager tid, og det er vigtigt med tålmodighed. For negative 

tankemønstre er vaner, som tager tid at ændre. 

Jeg har god grund til at tro på en lysere fremtid, og det 

har alle jer, der tør kigge på sig selv også. Jeg håber 

ikke, andre skal gå så grueligt meget igennem, før de når 

til erkendelse, derfor fortæller jeg min historie, derfor er 

din historie også vigtig og alle dem, der har et budskab 

om, hvilke konsekvenser en ubehandlet angst kan få. 

Efterskrift november 2004: 

Det går hele tiden bedre. Jeg er holdt op med tage ”lykkepiller” 

og er kommet ind på den sociale højskole i september. 

Det jeg har drømt om og kæmpet for i mange 

år. Jeg har stadig den samme kæreste og synes, det går 

den rigtige vej. Er stoffri på 6. år og har frivilligt arbejde 

med tidligere stofmisbrugere, hvor vi laver alle mulige 

aktiviteter: Workshops med personlig udvikling o.l. 

Jeg er desuden holdt op med at ryge 1. jan. 2004. Til februar 

2005 når jeg kommer hjem fra Sydafrika med svigerfamilien, 

fortsætter vi med kunstig befrugtning. 

Så jeg håber det lykkes denne gang, jeg er jo snart 36 år. 

Alkoholafvænning over 

nettet 

Den tidligere narkobehandler Susanne Bech, der 

frem til 1996 drev Egeborg på Lolland (Danmarks 

største behandlingshjem for narkomaner) lancerer 

nu et tilbud om alkoholafvænning over Internettet. 

Fordelen ved det nye behandlingstilbud, som foregår 

efter Minesota-modellen, er, at det er anonymt. Kunden 

modtager dagligt foredrag om emner, der skal 

være med til at give indsigt og redskaber til at opbygge 

en dagligdag uden afhængighed, og skal desuden 

løse skriftlige opgaver, som terapeuten giver feedback 

på via e-mail. Tilbudet mødes imidlertid med en 

vis skepsis både i Sundhedsstyrelsen og i det etablerede 

behandlingssystem, hvor man har erfaring for, at 

det er en meget krævende proces at hjælpe folk ud af 

deres afhængighed. Minesota-modellen går ud på, at 

man først erkender sit problem og derefter bekæmper 

det. Behandlingen via Internettet foregår imidlertid 

i det skjulte. 

Kilde: Jyllands-Posten, 23. september 2004

Frederiksberg Centeret 

Af Marie Särs Andersen 

Frederiksberg Centeret er et privat ambulant 

dagbehandlingscenter for alkoholikere, 

hash- og pillemisbrugere – samt ludomaner. 

Behandlingsstedet blev grundlagt midt i 

80’erne og har siden 1990 haft til huse i en af 

de gamle bygninger på Frederiksberg Hospitals 

område. 

En blæsende, men solrig novemberdag drog jeg af sted 

for at tale med den ene af Frederiksberg Centerets to 

grundlæggere Gudrun Islandi Bramsen. Hun var imidlertid 

blevet forhindret af en akut opstået situation, og jeg 

kom i stedet til at tale med Maria Cortzen. 

Som de øvrige behandlere på stedet er Maria Cortzen 

selv ædru alkoholiker. Efter ca. 18 år med accelererende 

angst, alkohol og nederlag kom hun i behandling, tog 

derefter en uddannelse som social- og sundhedshjælper 

og blev efteruddannet til alkolog. Maria har nu arbejdet 

som behandler i et halvt år. Hun er med god grund stolt 

over det, hun har opnået, og finder i dag mening med 

tilværelsen. 

Patienter fra hele landet 

Frederiksberg Centeret har løbende ca. 30 patienter i behandling 

fordelt i henholdsvis en dansk og en grønlandsk 

gruppe. Behandlingsforløbene strækker sig over seks, ni 

eller tolv uger, afhængigt af misbrugets art og omfang. 

Patienterne kommer fra hele Sjælland og af og til også 

fra det øvrige Danmark. Nogle henvender sig selv, andre 

bliver henvist af deres læge og atter andre kommer på 

initiativ af familiemedlemmer eller arbejdsgivere. Maria 

fortæller, at der er en tendens til, at arbejdsgiverne bliver 

mere og mere opmærksomme på problemet, og at der 

derfor er flere henvendelser på foranledning af arbejdsgivere 

end tidligere. 

Folk, der henvender sig, får en gratis, uforpligtende og 

anonym samtale med en behandler, som vurderer hvilken 

støtte, der er brug for. Vælger man herefter at komme i 

behandling, kan man som regel starte allerede dagen efter. 

Nogle betaler selv for behandlingen, andre får forløbet 

dækket af kommunen eller via satspuljemidler, som 

Centeret er behjælpelig med at søge, hvis det ved forsamtalen 

vurderes, at patienten ikke selv kan betale. 

Minnesota-modellen 

Behandlingen på Frederiksberg Centeret foregår efter 

Minnesota-modellen (opkaldt efter staten Minnesota, 

hvor behandlingen opstod i midten af 50´erne). Metoden 

bygger på, at alkoholisme er en primær sygdom, som 

medfører både fysiske, psykiske og sociale nederlag. En 

del af behandlingsfilosofien stammer fra “Anonyme Alkoholikere” 

og går i korthed ud på, at man erkender sine 

fejl og lægger sin vilje og sit liv over til en højere magt 

- Gud. En alkoholiker får aldrig lært at drikke socialt 

igen og må nødvendigvis ændre sin gamle livsstil. For at 

klare dette, må alkoholikeren love sig selv at være ædru 

en dag ad gangen. Desuden må han lære at være 100% 

Indgangen til Frederiksberg Hospital på hvis område Frederiksberg 

Centeret har til huse. 

ansvarlig for sit eget liv og holde op med at søge syndebukke 

andre steder. Et godt forhold til Anonyme Alkoholikere 

er en forudsætning for at alkoholikeren kan bibeholde 

sin ædruelighed. 


9

..FORTS. 

Angst og misbrug 

Endelig kommer vi til det spørgsmål, som jeg virkelig 

har brændt efter at stille - nemlig om man på Frederiksberg 

Centeret støder på mennesker, som har en underliggende 

angstlidelse. Maria svarer som det naturligste 

i verden, at hun tror, de alle har angst på en eller anden 

led - angst og lavt selvværd. Min nysgerrighed tvinger 

mig til at spørge lidt mere til Marias egen historie. Hun 

fortæller mig, at drikkeriet for hendes vedkommende begyndte, 

da hun var 16 år. I starten var det kun fest og farver, 

men hun opdagede hurtigt, at alkoholen gav hende 

en selvtillid, hun ikke tidligere havde følt. Den fjernede 

de symptomer, som jeg ud fra hendes beskrivelse definerer 

som symptomer på socialfobi, selv om hun aldrig 

har fået stillet diagnosen. Med årene tog drikkeriet til og 

hen ad vejen fulgte også den angst, som selve alkoholen 

medfører og angsten for ikke at kunne klare tilværelsen i 

det hele taget. 

Det enkelte menneske 

Jeg er selvfølgelig også nysgerrig efter at vide, om man 

på Frederiksberg Centeret fokuserer på selve misbruget, 

eller om man også forholder sig til de underliggende problemer. 

Maria fortæller, at man altid tager udgangspunkt 

i det enkelte menneske, idet man er opmærksom på, at 

forskellige mennesker har forskellige behov for støtte. 

Man gør meget for at finde ud af årsagen til misbruget og 

finde ud af, hvorfor et menneske fx har angst. 

Mange der kommer i behandling på Frederiksberg Centeret, 

har tidligere søgt hjælp hos psykologer eller psykiatere. 

De har fået antabus eller været til afrusning. Men 

da man netop kun har behandlet symptomerne (misbruget) 

og ikke fået fat i problemets kerne, har folk fået tilbagefald. 

Ja og nej til tvang mod 

gravide misbrugere 

Vi svigter både mor og barn ved ikke at tvangsbehandle/tilbageholde 

den gravide misbruger. Moderen 

skal leve med skyldfølelsen resten af livet over at hun 

er kommet til at skade sit barn. 

May Olofsson, leder af familieambulatoriet (bl.a. gravide 

med misbrugsproblemer), Hvidovre Hospital. 

Hvis tvangsbehandling blev indført, er gravide de 

eneste i samfundet der ikke bestemmer over deres 

egen krop, det er en farlig udvikling. 

Hans Axel Buhl, formand for Lægeforeningens Etiske 

Udvalg. Tidsskrift for jordemødre, okt. 2004 


Og Maria ved som sagt, hvad hun taler om. For først 

efter et forløb på et andet behandlingssted, fandt hun ud 

af, hvad der lå bag misbruget. Hun lærte at sætte ord på 

sine følelser, se angsten i øjnene og fik opbygget sit selvværd. 

Hun har fået styr på sit liv og er nu blevet i stand 

til at hjælpe andre. 

Behandlingen 

Selve behandlingen finder sted hver dag fra kl. 8 - 12.30 

og består af henholdsvis intensiv gruppeterapi, individuel 

behandling, skriftlige opgaver, foredrag, film og introduktion 

til selvhjælpsgrupper. Antabus tilbydes kun, såfremt 

patienten selv er interesseret. Der lægges i det hele 

taget vægt på at undgå kemiske påvirkninger af kroppen, 

og af samme grund hjælper man de patienter, der eventuelt 

tager SSRI/SNRI (“lykkepiller”) med at trappe ud af 

medicinen, sådan at de fleste er ophørt med at tage medicin, 

når behandlingen på Frederiksberg Centeret afsluttes. 

I forbindelse med angsten bliver der bl.a. gjort brug af 

kognitiv adfærdsterapi - noget som alle behandlerne undervises 

i på Frederiksberg Centerets egen skole. I nogle 

tilfælde kan der dog blive tale om at henvise patienterne 

til eksterne kognitivt uddannede psykologer - enten for 

patientens eller det offentliges regning afhængigt af omstændighederne. 

70% bliver ædru 

En undersøgelse, foretaget af overlæge Niels Bjørnum, 

Frederiksberg Hospital, kort efter etableringen af Frederiksberg 

Centeret, viste, at 70% af dem, der gennemførte 

behandlingen, blev ædru. 

Stigende forbrug af hash 

og alkohol blandt unge 

Danske unge mellem 16 og 20 år har et alarmerende 

højt forbrug af hash og alkohol. 44 % af drengene 

og 31 procent af pigerne har prøvet illegale stoffer 

– først og fremmest hash. 17 % af drengene og 10 % 

af pigerne har ifølge undersøgelsen prøvet andre illegale 

stoffer. Danske unge ligger tæt op ad europæisk 

gennemsnit. Når det kommer til alkoholindtagelsen, 

er danske unge helt i front. De 15-årige danske unge 

drikker oftest i hele Europa. 32 procent af pigerne 

og 48 procent af drengene drikker øl hver uge – det 

europæiske gennemsnit er henholdsvis 11 og 26 procent. 

Kilde: Jyllands-Posten 15.6.04

Når angst fører til 

misbrug - og misbrug 

til angst 

Af Bo Nellemann 

”På den næste planet boede en dranker. Det blev et 

meget kort besøg, men det hensatte den lille prins i det 

dybeste mismod. 

Hvad bestiller du der? spurgte han drankeren, som han 

fandt siddende tavs foran en hær af tomme flasker og 

en hær af fulde flasker. 

Jeg drikker, svarede drankeren og så dyster ud. 

Hvorfor drikker du? spurgte den lille prins. 

For at glemme, svarede drankeren. 

For at glemme hvad, forhørte den lille prins sig. Han 

var allerede ved at få ondt af drankeren. 

For at glemme at jeg skammer mig, tilstod drankeren 

og bøjede hovedet. 

Skammer dig over hvad? spurgte den lille prins, som 

gerne ville hjælpe ham. 

Over at jeg drikker, sagde drankeren afsluttende og indhyllede 

sig i fuldkommen tavshed. 

Og den lille prins flygtede forvirret.” 

Fra “Den lille Prins” af Antoine de Saint-Exupery 

Jeg blev født i et pænt borgerligt middelklassehjem i 

Holte sommeren 1957. De første syv år af min barndom 

husker jeg som tryg og lykkelig. Senere kom jeg til at 

opleve en fraværende og alkoholisk far og en kritisk og 

dominerende mor. Det blev en opvækst i en dysfunktionel 

familie. Senere kostskoler, efterskoler, familieplejer 

og ungdomspensioner. Da jeg havde fået nok af sprut, 

stoffer, vold, kriminalitet og pædagoger, skaffede jeg et 

pas og en søfartsbog og tog ud at sejle som dæksdreng i 

1975. 17 år gammel. 

Mit første angstanfald fik jeg i 1977. Jeg var til en julefrokost, 

som jeg senere opdagede, at jeg egentlig ikke 

havde lyst til at deltage i. Det var virkelig med panik, 

hamrende hjerte, svimmelhed, svært ved at trække vejret, 

rystetur og en stor uvirkelighedsfornemmelse. Et år 

senere kom angstanfaldet tilbage ved en familiesammenkomst 

Mortensaften. Og sådan begyndte angsten at snige 

sig ind flere og flere steder i mit liv - supermarkeder - 

busser - når jeg gik på gaden. 

Til sidst måtte jeg stoppe på min HF- uddannelse og 

blev indlagt tre måneder på ungdomspsykiatrisk afdeling. 

Der vidste de ikke rigtig, hvad de skulle stille op 

med angsten, så de behandlede mig med et for datiden 

meget nymoderne fænomen: gestaltterapi. 

Jeg skulle lære at sige fra og sætte grænser. Skræmt 

fra vid og sans over den barske gruppeterapi, som ikke 

“rykkede”, medmindre man brød sammen, blev jeg udskrevet 

tre måneder senere. Og lige meget hvor hårdt 

jeg prøvede, måtte jeg senere opgive min uddannelse på 

AUC. 

Jeg prøvede mange forskellige slags Benzodiazepiner 

uden anden effekt, end at jeg blev sløv og gik rundt i en 

osteklokke. Det eneste, der hjalp, var at dulme angsten 

med alkohol. Så langsomt begyndte jeg at drikke, for 

jeg opdagede, at samtidig med at alkoholen tog angsten, 

blev jeg mere social. Det hjalp mig i supermarkeder og 

busser både til hverdag, og når jeg som langtidsledig 

skulle møde på et job, jeg ikke brød mig om, men var 

bange for at miste af frygt for at ryge ud af dagpengesystemet 

og fagforeningen. 

Og således begyndte jeg at bruge alkohol som medicinering 

og begyndte at udvikle et ubevidst misbrug - der 

først senere blev voldsommere og mere bevidst. For når 

jeg vågnede om morgenen, så havde jeg ikke blot tømmermænd, 

jeg havde også fået en stærkere angst - for 

alkohol forstærker angsten. Sådan opstod min afhængighed 

og magtesløshed. 

At være afhængig betyder, at man føler sig magtesløs. 

Det er ubehageligt at indrømme, man er magtesløs. Uden 

magt har man ingen mulighed: Man har ingen indflydelse 

og ingen formåen. Man formår ikke at udrette noget. 

Så det var en ond cirkel at komme ind i. 

Bevidst om min situation og mit misbrug holdt jeg op 

med at drikke og begyndte at gå til AA møder. Efter et 

år var angsten ikke gået væk, selv om jeg havde siddet i 

op til flere ugentlige møder og sagt “Hej jeg hedder Bo, 

jeg er alkoholiker “. Derefter fortsatte flere år med forsat 

misbrug, indtil jeg en novemberdag sidste år nåede 

bunden og havde fået nok af angst, piller, misbrug og en 

ekskæreste, der syntes, jeg var en svag person, fordi jeg 


11

..FORTS. 

led af angst og fx ikke turde køre med hende i bus, gå 

i bio og gå til familiefester. Jeg stoppede totalt med at 

drikke og tage Benzoer. 

Derefter kontaktede jeg Angstforeningen, gik i banken 

og lånte en masse penge til tandlæge- og kognitiv behandling 

for at få et nyt og bedre liv. Jeg blev nødt til at 

låne, fordi min sagsbehandler i kommunen havde givet 

afslag på økonomisk hjælp. 

Nu sidder jeg så her snart syv måneder efter i et sommerhus 

og skriver. Jeg kan stadig opleve at få angst, men 

jeg flygter ikke. Jeg flygter hverken fra angsten eller den 

lille sårede og vrede dreng, som jeg opdagede, jeg bar 

rundt på, da jeg blev ædru og holdt op med at drikke. Og 

jeg føler mig heller ikke længere magtesløs. 

Et nyt og bedre liv 

I dag kører jeg med tog, bus og har prøvet metroen, 

handler ind i supermarkeder og storcentre, har været på 

restaurant og vil snart en tur i biografen og har fået et 

nyt og bedre liv med større livskvalitet på næsten alle 

områder. Angsten kommer og går, men når den er der, 

34 svenskere døde af 

“lykkepiller” 

Mere end en halv million svenskere tager SSRI (“lykkepiller”) 

og undersøgelser viser, at tre ud af fire får 

det bedre af medicinen. Men medicinen kan i værste 

fald have alvorlige bivirkninger. Siden begyndelsen 

af 1990’erne er der rapporteret 34 dødsfald i Sverige 

pga. hjerneblødninger, maveblødninger, forgiftninger 

i forbindelse med alkohol og selvmord. Dog har mere 

end halvdelen af patienterne taget mere end ét lægemiddel, 

så det kan ikke udelukkes, at flere lægemidler 

har forårsaget tilstanden. Men man ved, at SSRIpræparaterne 

påvirker blodet. 

Der er indberettet 3056 tilfælde af alvorlige bivirkninger 

som bl.a. angst, uro, mareridt, aggressivitet, 

seksuelle forstyrrelser og kramper. Alligevel er der 

brug for pillen, men den bør udskrives med varsomhed 

og altid kombineres med samtalebehandling, 

som er bedre end nogen pille, siger professor Björn 

Beerman fra Läkemedelsverket. 

Selv om han opfordrer til skærpet opsy, giver det 

ikke anledning til bekymring hos danske Lundbeck, 

hvis kerneforretning er bygget op om Cipramil og 

afløseren Cipralex. 

Informationschef Anders Scroll pointerer, at i forhold 

til de 34 døde, så er adskillige millioner mennesker 

blevet behandlet i perioden. 

Kilde: http://www.expressen.se/index.jsp?a=216900 

http://www.berlingske.dk/business/artikel:aid=515202/ 


er jeg blevet bedre til at håndtere den, jeg er blevet min 

egen angstterapeut. Måske vil den altid være min tro følgesvend, 

men inderst inde har jeg stadig et stort ønske og 

håb om, at den en dag helt vil forsvinde. 

Imens taler jeg lidt med den og spørger, hvad den vil 

mig, nogle gange snyder jeg den og gider slet ikke lege 

med den, og hver dag beder jeg til mine højere Magter 

om, at jeg aldrig mere må drukne den i alkohol igen. Jeg 

har ikke længere brug for at flygte fra angsten og dulme 

den sorg og smerte, som den lille sårede og vrede dreng 

bærer rundt på. Jeg begynder at blive bedre til at være i 

disse følelser og i angst, der gør ondt og bliver også bedre 

til at passe godt på mig selv. Jeg begynder at få det, 

der hedder et godt liv, og hver dag lærer jeg mig selv bedre 

at kende. 

Jeg prøver næsten ikke længere at leve op til og indfri 

andres menneskers forventninger til mig - jeg er god nok 

som jeg. Hvis Vorherre ikke kunne bruge mig, havde han 

jo nok ikke sat mig her på jorden, og hvis andre mennesker 

ikke kan acceptere mig, som jeg er - kan de rende 

mig i røven. 

Gud - giv mig sindsro til at acceptere 

De ting jeg ikke kan ændre 

Mod til at ændre de ting jeg kan 

Og visdom til at se forskellen 

”Den lille prins fik lyst til at komme tilbage til 

drankerens planet for at se, hvordan drankeren 

havde det. 

Drankeren sad i solskinnet og sang en glad 

sang. 

Alle flaskerne var væk. 

Hvad er der dog sket? spurgte den lille prins 

Jeg drikker ikke mere, sagde drankeren. 

Hvorfor drikker du ikke mere? spurgte den lille 

prins. 

Jeg er ikke bange mere, sagde drankeren, og 

så behøver jeg ikke drikke mere, og så behøver 

jeg ikke skamme mig mere, og det gør mig så 

glad, sagde drankeren. 

Det var dejligt, sagde den lille prins. 

Det er bedst, når mennesker har det godt med 

sig selv. 

Har du lyst til at gå med mig ud i verden og se 

noget mere? 

Det vil jeg meget gerne, sagde drankeren.” 

“Smil din klovn” af Gyda Hansen 

Bo kan evt. kontaktes på: bonellemann@webspeed.dk

FORSKNINGS-NYT 

Medicin og terapi er 

lige gode mod socialangst 

Den mest udbredte angstlidelse – socialangst – kan behandles 

både med ”lykkepiller” og med kognitiv terapi. 

Undersøgelser har vist at kombinationen af medicin og 

kognitiv terapi er mest effektiv. 

Angstsymptomer er 

hyppigere blandt 

erhvervsaktive 

Epidemiologiske studier har vist at 30-40% af den erhvervsaktive 

befolkning oplever stress, angst og depression. 

En mere specifik undersøgelse af dette høje tal er 

gennemført i februar-marts 2002 i Nordjyllands og Viborgs 

amter. 

6 store private og offentlige virksomheder og 925 

voksne ansatte deltog. Udvalgte personer med symptomer 

blev interviewet særskilt og to psykiatere gav uafhængigt 

af hinanden diagnoserne. 

Resultatet blev, at der blandt ufaglærte var 22% med 

angstlidelser, hvor kun 9% af funktionærerne havde 

angst. Hertil kommer fobier (der ikke er nærmere defineret) 

hvor der blandt både ufaglærte og funktionærer var 

8% med fobier. Der var også sammenfald med angst/fobier/depression 

og et øget alkoholmisbrug. Konklusionen 

på undersøgelsen var, at tilstedeværelsen af angstsymptomer 

og -diagnoser blandt erhvervsaktive i Danmark 

er bemærkelsesværdig høj. 

Anelia Larsen, Ib Rasmussen, Rikke Jørgensen, Henrik 

Bøggild, Jens T Mortensen, John Hansen, Povl 

Munk-Jørgensen.Aalborg psykiatriske Sygehus, Århus 

Universitets Hospital, forskningsenheden. 

Abstract præsenteret ved Dansk Psykiatrisk Selskabs 

årsmøde 2004 

Amerikanske forskere sammenlignede effekten af fluoxetin, 

kognitiv terapi eller placebo (snydepiller/kalktablet). 

54% der fik medicin og kognitiv terapi oplevede 

markant bedring efter 14 uger. Det samme gjorde gruppen 

der kun fik terapi og 51% i gruppen, der kun fik 

medicin. 32% i gruppen der fik placebo oplevede også 

bedring. 

Arch Gen Psychiatry 2004;61:1005-1013 

Nordisk undersøgelse af 

praktiserende lægers erkendelse 

af generaliseret angst. 

Generaliseret angst (Generalised Anxiety Disorder) er 

hyppig i den vestlige verden. 

I USA har man fundet at ca. 3,5%, har generaliseret 

angstlidelse. I Tyskland 5,3% og en WHO-undersøgelse 

af 15 lande viser: 7,9%. Generaliseret angst kan bedst 

beskrives som ’bekymringsangst’. Man er konstant beskæftiget 

med at sørge for at alt er i orden, bekymrer sig 

om alt og alle og mange har svært ved at finde ro, når 

der endelig er tid til at skulle slappe af. Mange har søvnbesvær 

fordi man ikke kan lægge tankerne fra sig. 

Undersøgelsen er foretaget i Danmark, Norge, Sverige 

og Finland over 3 dage med spørgeskemaer til både patienter 

og praktiserende læger. 656 læger og 8468 patienter 

fra 4 lande deltog. I alt 471 personer havde GADdiagnosen, 

deraf flest kvinder og flere fra Danmark end 

fra Norge, Sverige og Finland. 

Konklusionen er, at der er en lav genkendelsesrate 

af GAD både hos læger og patienter: angstlidelsen er 

ukendt både for lægen og for folk selv. 

Ib Rasmussen, Povl Munk-Jørgensen og den nordiske 

GAD-grupe. Aalborg Psykiatriske Sygehus, Århus universitetshospital, 

forskningsenheden. 

Genkendelse af Generaliseret angstlidelse i almen 

praksis – en nordisk multicenterundersøgelse. 

Abstract præsenteret ved Dansk Psykiatrisk Selskabs 

årsmøde 2004 


13

”Hvis man ikke kan gøre 

noget ved ensomheden, 

kan man ikke regne med 

at få et liv uden misbrug”. 

Ulf Jansen Tyreli, bofælles-skab 

for tidligere misbrugere, Oslo 

Alkoholberuselse og abstinensers 

indvirkning på socialfobi og 

panikangst hos indlagte patienter 

med alkoholmisbrug 

FORMÅL: At undersøge alkoholberuselse og abstinensers 

indvirkning på forløbet af socialfobi og panikangst. 

METODE: En gruppe på 41 indlagte patienter med alkoholmisbrug, 

som gennemgik afrusning, blev interviewet 

for at påvise udsving i socialfobi og panikangst i de 

forskellige faser af alkoholafhængighed (beruselse, abstinenser 

og ædru perioder). 

RESULTATER: Kun 1 (2.4%) patienter havde haft panikangst 

gennem hele livet, og 9 (21.9%) havde haft panikangst 

i forbindelse med beruselse eller abstinenser. 16 

(39%) patienter havde socialfobi, der var startet forud for 


Selvmedicinering med 

chokolade 

Chokolade og madvarer med meget fedt og sukker 

fører til øget udskillelse af signalstoffet serotonin i 

hjernen, samt endorfi ner: kroppens egne morfi nlignende 

stoffer. Det giver velbehag. En let form for 

rus. 

Stress, angst og depression fører ofte til forøget 

brug af chokolade og slik som en slags selvmedicinering. 

Mørk chokolade med mindst 70 % kakaoindhold 

kan med mådehold have en gunstig effekt, 

ved at sænke kolesterol i blodet. 

PMS skyldes hormonsvingninger, som igen medfører 

lavere nivau af serotonin i hjernen. Chokolade, 

is og søde sager kan øge serotonin-niveauet og 

neddæmpe ubehag før menstruation. 

http://www.nrk.no/programmer/tv/puls/spor_ekspertene/4242203.html 

misbruget. Til sidst kunne indtagelse af alkohol imidlertid 

ikke lindre symptomerne på socialfobi, eller symptomerne 

forværredes hos 31.2% af patienterne med socialfobi. 

Mens patienter med socialfobi rapporterede om betydelige 

forbedringer af de psykiske symptomer, når de 

var under påvirkning af alkohol, fi k patienter med panikangst 

det betydeligt værre, når de var påvirkede af alkohol. 

I abstinensfasen var patienter med socialfobi tilbøjelige 

til at få mere og mere intense fobiske symptomer. 

KONKLUSION: Resultaterne af undersøgelsen viser, at 

beruselse virker forskelligt på socialfobi og panikangst, 

idet de i første omgang reducerer symptomerne på socialfobi, 

men senere forværrer dem. Virkningen af beruselse 

i forbindelse med panikangst synes at være mere 

negativ, også på kort sigt. 

Terra MB, Figueira I, Barros HM. PMID: 15361983 

[PubMed - in process]

Alkoholikere i behandling 

via computer 

En computer og et web-kamera kan vise sig at være midlet 

til at få flere alkoholikere på Langeland og Ærø i behandling. 

Som et af de første steder i verden har Fyns 

Amt indledt forsøg med konsultationer via Internet for at 

få alkoholikere, som bor langt væk fra behandlingsstederne, 

i tale. 

Der er ikke specialister nok til alle de små, lokale behandlingssteder, 

og sammenlignet med det øvrige Fyn 

ses for få patienter fra de små øer. 

Behandlingen foregår ved, at patienten går ind på 

enten Fyns Amts Forebyggelsescenter i Rudkøbing på 

Langeland eller på Sygehus Fyn Ærø, hvor der er opstillet 

en computer og et web-kamera i et særligt indrettet 

lokale. Patienten har i forvejen aftalt tid med Alkoholbehandlingscentret 

i Svendborg, hvor der sidder en 

behandler parat med samme udstyr. De kan se og høre 

Kokain-misbrug og 

behandling 

Det har længe været en udbredt opfattelse at kokain-misbrug 

har været sværere at bekæmpe end andre typer af 

narkomani og alkoholisme. 

Kokainmisbrug har været stigende i de senere år og 

de sociale skadevirkninger ved misbruget er større end 

ved alkohol og narkomani. 

En ny stor undersøgelse fra Yale University har netop 

fundet en overraskende god effekt af antabus og kognitiv 

adfærdsterapi. 

Oprindeligt brugte man antabus fordi mange kokainmisbrugere 

også misbrugte alkohol, men det viste sig at 

antabus havde en direkte god virkning på kokain-misbru- 

hinanden via computeren og kan på den måde gennemføre 

samme samtaleterapi, som hvis de sad i samme lokale. 

Ideen kommer fra Norge og Australien, hvor psykiatrien 

bruger telemedicinsk behandling til de patienter, 

der bor i yderområderne. 

Morten Grønbæk, som er leder af center for alkoholforskning, 

håber på, at behandlerne kan få flere af de alkoholikere 

i tale, som endnu ikke helt har erkendt deres 

alkoholproblem. 

»Skolelærer Jørgensen kan blive meget skræmt af at 

skulle møde op på et alkoholambulatorium, fordi han 

ikke føler, at han hører hjemme sammen med de andre 

‘bumser’. Hvis du i stedet sætter dig foran en computer, 

har du ikke på samme måde fornemmelsen af at være 

inden for alkoholbehandlingssystemet,« siger Morten 

Grønbæk. Patienterne har reageret positivt på forsøget. 

Sundhedsstyrelsen anslår, at der er ca. 180.000 danskere 

med alkoholproblemer. Kun ca. 18.000 behandles hvert 

år. Kilde: jr@dagensmedicin.dk. 2.9.2004 

get. Forskerne ville nu undersøge hvilken type psykoterapi 

der var mest effektiv ved kokainafvænning og 120 

afhængige misbrugere indgik i undersøgelsen hvor halvdelen 

fik interpersonel terapi og den anden gruppe fik 

kognitiv adfærdsterapi. Grupperne blev opdelt i to grupper, 

der enten fik antabus eller placebo (snydepiller) i 12 

uger. 

Resultatet blev opgjort som faldet i kokainmisbruget 

og dette var markant større blandt de, der havde fået 

både kognitiv adfærdsterapi og antabus. Effekten var 

større end ved nogen tidligere behandlingsmetoder. 

En god nyhed for de unge, der er i gang med at ruinere 

deres tilværelse med kokain. 

Forskningnyt fra Psykologi, oktober 2004, s. 15-17. 

(Kilde: Gen. Psychiatry, 61. 264-272) 


15

Angst og behandling 

af alkoholmisbrug 

Af Kirsten Grube 

Angst hænger tæt sammen med alkoholmisbrug. 

Hvis angst derfor kunne forebygges eller 

behandles mere effektivt, ville misbrugsbehandlingen 

blive samfundsøkonomisk billigere og de 

personlige omkostninger betydeligt mindre. 

De fl este angstformer giver et kraftigt ubehag i kroppen. Man 

skiftevis ryster, sveder, bliver svimmel, får hjertebanken og 

har i det hele en række underlige kropsfornemmelser. Ubehaget 

kan være så voldsomt og så vedvarende, at den angstramte 

med alle midler forsøger at undgå det. Mange tyer derfor til 

alkohol for at dulme de ubehagelige angstsymptomer. Til at 

begynde med bliver angsten mindre, men snart er det nødvendigt 

med mere alkohol for at opnå den samme effekt. 

Finn Zierau, overlæge på Bispebjerg Hospitals alkoholenhed, 

beskriver konsekvenserne af et længerevarende alkoholforbrug: 

”Alkoholen sørger for, at der pumpes stoffer ud, som 

kortvarigt dæmper din angst. Men det er som at tisse i bukserne. 

Der bliver pumpet færre stoffer ud pr. genstand, du drikker. 

På den måde er du nødt til at drikke mere og mere for at få den 

samme effekt”. 

Alkohol skaber angst 

Hvis alkoholforbruget udvikler sig til en afhængighed, dvs. 

hvor du drikker alkohol for alkoholens egen skyld, er der oven 

i købet en risiko for, at alkoholen i sig selv giver angst. 

”Det mærkværdige er jo, at alkoholen i sig selv skaber 

angst. Når man har et alkoholproblem, så har man også tendens 

til at få mere angst. Man kan derfor risikere at få to angstlidelser: 

En kunstig skabt angst, der kommer af afhængigheden 

og så den oprindelige angst”, siger Finn Erichsen, psykolog 

og leder af Blå Kors Behandlingshjem i Taastrup. 

Angsten, der skabes i afhængigheden, er lige så ubehagelig 

som den oprindelige angst. Den angstramte oplever derfor en 

indre uro, hjertebanken og svedtendenser. 

Angstramte har en stor sandsynlighed for at udvikle et alkoholmisbrug 

og dermed oveni angsten lide af alle de negative 

personlige og sociale konsekvenser, et alkoholmisbrug fører 

med sig. 

Det skønnes, at i alt ca. 500.000 mennesker i Danmark drikker 

mere end de af Sundhedsstyrelsen anbefalede genstande 

pr. uge. Af disse 500.000 vurderes 40 procent eller 200.000 at 

være afhængige, mens de resterende 60 procent eller 300.000 

betragtes som storforbrugere. 

Finn Zierau tror dog ikke, at angstramte i højere grad er genetisk 

disponeret for at udvikle et fremskredent misbrug eller 

en decideret afhængighed end andre befolkningsgrupper. Men 

fordi mennesker med angst i høj grad tyer til alkohol, er der i 

sammenligning med resten af befolkningen, relativt set fl ere, 

der udvikler afhængighed og får ubehagelige angstsymptomer 

udover den angst, de har i forvejen. 


Er bange for at stoppe med at drikke 

Selvom alkoholforbruget kan medføre yderligere angst, er 

mange angstramte bange for at stoppe med at drikke, fordi de 

tror, at angsten vender tilbage med større styrke. Men det forholder 

sig ofte omvendt. 

”Det er min erfaring, at mange patienter har svært ved at 

stoppe med at drikke. De er bange, fordi de tror, de bliver 

mere angste. Men det viser sig, at de faktisk bliver mindre 

angste, hvis de holder op. Ikke at angsten går væk, men den er 

der i mindre grad”, siger Finn Zierau. Angstramte kan derfor 

opdage, at den angst, der er blevet skabt pga. alkoholmisbruget, 

i virkeligheden er større end den oprindelige. 

Forskellen på ambulant og intensiv behandling 

Da et alkoholmisbrug kan sløre det oprindelige angstniveau, 

mener Finn Zierau, at angsten først skal behandles, når den 

alkoholafhængige har været helt afholdende i tre uger. På dette 

tidspunkt, hvor angsten har stabiliseret sig på sit oprindelige 

niveau, kan den rigtige behandling igangsættes. Hvis angsten 

derimod behandles uafhængigt af alkoholafhængigheden, vil 

det resultere i adskillige tilbagefald, fordi hjernen også har indrettet 

sig på at få alkohol – for alkoholens egen skyld. 

Anvendelse af diagnosticering og efterfølgende behandling 

af angst afhænger imidlertid af, om behandlingsstedet primært 

tilbyder ambulant eller intensiv behandling. 

Hos Finn Zierau og hans kollegaer på Bispebjerg Hospital, der 

tilbyder ambulant behandling, har de - på trods af, at de er opmærksomme 

på angst – ikke ressourcer til systematisk at spørge 

ind til angstlidelser: ”Vi prøver at spørge ind til bestemte 

symptomer for at diagnosticere for angstlidelser. Vi prøver, 

men er nok ikke så systematiske, som vi kunne være. Og jeg er 

overbevist om, at der går nogen rundt med lettere angstlidelser, 

som vi ikke fi nder”, siger Finn Zierau. 

På nuværende tidspunkt vurderer han derfor, at de kun fi nder 

og behandler angstlidelser hos fi re-fem procent af alkoholmisbrugerne. 

Sammenholdt med, at det skønnes, at omkring 

20% alkoholafhængige har en eller fl ere angstlidelser, er det 

langt fra alle tilfælde, der opdages. Til gengæld mener Finn 

Zierau, at den bestemte type medicin, der anvendes i alkoholbehandling, 

indirekte har en positiv effekt på de lettere angstlidelser. 

Misbrugsbehandlingen i sig selv kompenserer derfor til 

en vis grad for den manglende systematik. 

På Blå Kors Behandlingshjem i Taatrup forholder det sig 

anderledes. Her behandles der ud over ambulant også intensivt 

med indlæggelse. De diagnosticerer og behandler 10-20 procent 

af alkoholmisbrugerne for angst, hvilket derfor dækker 

behovet. En mulighed for at sætte mere effektivt ind over for 

angst i misbrugsbehandling kunne derfor være at oprette fl ere 

intensive behandlingstilbud: ”De steder, hvor der er intensiv 

behandling, behandler man mest for angstproblematikker. Det 

vil sige her på behandlingshjemmet, på Ringgården i Middelfart 

og Bjæverskov i Roskilde. Københavns Amt er rimelig 

godt dækket ind, men rundt omkring i landet er det svært for 

patienter med angst og alkoholproblemer at få en seriøs behandling. 

Der mangler intensive behandlingstilbud – især til 

dem med transportangst,” siger Finn Erichsen. I den intensive 

behandling er patienterne dog væsentligt mere svækkede end i 

ambulant behandling. Ikke mindst har alle udviklet en afhængighed.

Forebyggelse af alkoholmisbrug 

En anden og mere gennemgribende mulighed er, at gå et skridt 

tilbage og kigge på forebyggelse. Derved er der måske en 

chance for at rykke mærkbart ved de ca. 10 mia. kr., der ifølge 

Sundhedsministeriet hvert år er forbundet med alkoholmisbrug 

i form af behandlingsomkostninger, sociale omkostninger og 

produktionstab. Dertil skal lægges det store antal mennesker 

og pårørende, der i årevis kæmper med de mareridtsagtige tilstande, 

der hedder angst og afhængighed. 

Finn Zieraus og Finn Erichsens patienter har gennemsnitligt 

haft et alkoholmisbrug i 10 år, før de opsøger behandling. 

Dertil skal lægges de forudgående år med angst. Forebyggelse 

synes derfor oplagt: 

”Mange angstramte vil jo udvikle sideløbende problematikker, 

men måske ville det være smart, hvis man kom det lidt i 

forkøbet, så de ikke nåede at udvikle et alkoholforbrug”, siger 

Finn Erichsen. 

… og igangsættelse af forskning 

I den danske forskning er angst og alkoholmisbrug ofte to isolerede 

fænomener, der undersøges og analyseres hver for sig. 

Angstens påvirkning af alkohol 

– hvad sker der i hjernen? 

Hvordan alkohol påvirker angst, er betinget af et stof i hjernen, 

der hedder GABA. GABA er et impulsdæmpende, beroligende 

neurotransmitterstof, dvs. et stof, der transporterer nervesignaler 

mellem de enkelte nerveceller. GABA kan betegnes 

som en slags ”hjernestesolid”. Et højt indhold af GABA i hjernen 

betyder, at man har svært ved at føle angst og stress. 

Nervecellerne i hjernen kan ikke kende forskel på GABA og 

alkohol, og på kort sigt medfører indtagelsen af alkohol derfor, 

at GABA - niveauet hæves. Den angstramte føler derfor, 

at angsten kraftigt formindskes. Hvis man som angstramt i 

forvejen har et lavt niveau af GABA, vil indtagelse af alkohol 

derfor skabe en ro, man ikke selv kan skabe naturligt. 

På længere sigt medfører alkoholen imidlertid, at GABA niveauet 

sænkes, og hjernen får dermed en større følsomhed. 

Den registrerer fl ere input fra omgivelserne og er mere opmærksom. 

Der er dermed større sandsynlighed for at få angstsymptomer, 

som den angstramte i forvejen kender dem: Dvs. 

hjertebanken, tendens til at svede, en indre uro og rysten. 

Bispebjerg Hospital, alkoholenheden,Hovedstadens 

Sygehusfællesskab: 

Tilbyder ambulant behandling. Terapeutisk: Behandlingsformer, 

der spænder over administration af antabus og vejledning 

til komplekse behandlingsformer, hvor behandlingen foruden 

alkoholbehandling retter sig mod sammensatte problemstillinger 

af fysisk, psykiske eller social karakter, f.eks. patienter 

med dobbeltdiagnoser. Terapien er bl.a. kognitiv og løsningsfokuseret. 

”Det meste af den forskning, der foregår, fi nder sted på 

Angstklinikken på Rigshospitalet og mig bekendt, hvis der er 

alkoholafhængighed involveret, så tøver man med at starte et 

forskningsprojekt op. Ofte plejer alkoholafhængighed at være 

et eksklusionskriterium for at komme ind i et forskningsprojekt”, 

siger Finn Zierau. Han ser ikke selv noget problem i at 

adskille angst og alkoholmisbrug i forskningsmæssig sammenhæng, 

da han mener, at det er nemmere at gå til analytisk: 

”Det er måske lidt galt, at de tværgående elementer ikke er 

der, men i forskningsmæssig sammenhæng er man nødt at begynde 

med at få styr på den rene vare, dvs. alkoholmisbruget, 

før man begynder at forurene den med andre tilstande”. 

Samtidig påpeger han dog, at patienterne i deres forståelsesramme 

ikke adskiller alkohol og afhængighed. For dem er der 

ikke tale om årsags-virkningssammenhænge, men en her og nu 

situation, hvor de står over for at skulle håndtere både angst og 

misbrug. 

Andre forskere deler ikke Finn Zieraus holdning til en analytisk 

adskillelse af alkoholmisbrug og angst: ”Der er andre, 

der mener, at man ikke kan adskille alkohol og angst forskningsmæssigt. 

Jeg tror godt, man kan skille dem ad. Men der 

hersker en del uenighed på det punkt, siger Finn Zieraus”. 

Blå Kors Behandlingshjem og Ambulatorium, Taastrup 

En del af Blå Kors Danmark. Har driftsoverenskomst med 

Københavns Amt. 

Tilbyder ambulant og intensiv behandling (indlæggelse) 

Benytter sig af fi re forskellige terapeutiske tilgange afhængigt 

af, om den enkelte er ”indre” eller ”ydre” styret, har få eller 

mange ressourcer. Terapiformerne er bl.a. gestalt og adfærdsorienteret, 

kropsorienteret, løsningsfokuseret og psykodynamisk. 

Litteratur og kilder 

De samfundsøkonomiske konsekvenser af alkohol, 1997, Sundhedsministeriet. http://www.netpsykiater.dk/Htmsgd/angst.htm. 

www.alkoholviden.dk : ”Den offentlige indsats på alkoholområdet”. Udg. af Amtsrådsforeningen og Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2002. 


17

GAMIAN-Europe 

Den 7. årlige konference 

i Tallinn, Estland 

30.9.-3.10.2004 


Emnet for konferencen i år var: 

Håndtering af mentale lidelser. 

Den første taler var meget passende professor Norman 

Sartorius fra Sweitz, for der er langt imellem foredragsholdere 

af den kvalitet han leverede. Alene hans CV var 

imponerende. Udover at han taler både kroatisk, engelsk, 

fransk, tysk, russisk og spansk er han æresmedlem 

i adskillige psykiatriske institutioner samt universiteter i 

hele verden, og det er ikke underligt, for han har virkelig 

noget på hjerte. 

Jeg havde desuden den fornøjelse at sidde ved samme 

frokostbord som han, og fik en meget en interessant 

anekdote om, hvorfor det næsten altid tager en generation, 

før noget kan ændres radikalt, bl.a. i forhold til behandling. 

Hans foredrag: ”Rehabilitering set fra psykiaterens 

synsvinkel” belyste, at det er vanskeligt at forsøge at rehabilitere 

mennesker med psykiske lidelser tilbage i den 

tilværelse, som de havde før de blev syge. En stor del 

af dem var i forvejen dårligt fungerende i omgivelserne 

de kom fra. Det er derfor nødvendigt at ændre programmet 

mht. et bedre liv, så det i stedet for passer ind i den 

tilværelse, som vedkommende skal tilbage til. 

Det er også problematisk at de fleste rehabiliteringsprogrammer 

tager udgangspunkt i de vestlige industrialiserede 

lande, og derfor sjældent kan bruges i den 3. verden. 

Flere af foredragsholderne tog tabuisering af psykiske 

lidelser op. Det er et stort problem i alle lande, og langt 

værre end i Danmark de fleste steder. Hele familier kan 

udstødes af samfundet, hvis der findes en psykisk syg i 

familien. 

”Værdien af at selv at kunne håndtere kroniske lidelser” 

hed foredraget som Dr. Andy Turner, Coventry University, 

England holdt. 

Han lagde tal på bordet: en ud af tre i England har en 

kronisk sygdom eller lidelse, hvilket svarer til 17,5 mio. 

mennesker. Kroniske lidelser koster 70% af alle sundhedsudgifter. 

På verdensplan er 450 mio. syge. I England 

er hver 4. patient i sundhedssystemet en patient med en 

psykisk lidelse. Især lider mange af angst og depression. 

I løbet af de sidste 10 år er der sket en ændring fra den 

passive patient til den aktive patient. Ønsket om at lære 

og forstå sin lidelse er blevet udbredt, så adgang til in- 


formation og selvhjælpsprogrammer er steget markant. 

Selvhjælpsprogrammer består af viden om sygdomme 

samt kognitiv adfærdsterapi. De bliver introduceret af almindelige 

mennesker uden faglig uddannelse, men som 

selv lider af sygdommen og har gennemgået et kort introduktionskursus. 

Programmerne (CDSMC) eksisterer især i USA, England 

og Australien. De er netop blevet ”adopteret” af den 

engelske og walisiske sundhedsstyrelse. De er blevet 

evalueret og viser en positiv virkning på både fysisk og 

psykisk lidelse. 

Til sidst vil jeg lige beskrive en forening, ENOSH 

(The Israeli Mental Health Association), der virkelig har 

gjort sig gældende i sit hjemland. 

Foreningen blev grundlagt i 1978 og har 52 lokalafdelinger 

og 5000 medlemmer. Sundhedsministeriet støtter 

foreningens aktiviteter økonomisk, bl.a. løn til 550 

professionelle, som arbejder sammen med frivillige. Arbejdet 

består bl.a. i: genhusning, rehabilitering, ferier, 

rådgivning og træningsprogrammer, også til pårørende. 

De har væresteder og cafeer med kunstudstillinger arrangeret 

af brugerne. Foreningens udfører lobbyarbejde i 

parlamentet, og blandt beslutningsdygtige og i medierne, 

De udgiver to nyhedsbreve, et med artikler og et med aktiviteter 

og oversatte videnskabelige artikler. De udgiver 

brochurer og yder rådgivningsmæssig bistand samt fungerer 

som ombudsmand for medlemmerne. 

Der er virkelig noget at leve op til! 

GAMIAN havde valg til bestyrelsen i år, og jeg stillede 

op og blev valgt ind med 47 stemmer, og kom i forretningsudvalget 

som kasserer. Så nu vil jeg arbejde for, 

at der kommer flere angst-relaterede emner med i konferencer, 

samt at der kommer flere europæiske angstforeninger 

med i GAMIAN. Hvis det er tilslutning til det, 

står der også en fælles sommerlejr for skandinaviske foreningers 

medlemmer på ønskesedlen. 

Læger glemmer 

bivirkninger 

Praktiserende læger undlader i to ud af tre tilfælde at 

informere patienterne om alvorlige bivirkninger ved 

den medicin de udskriver. Flertallet fortæller ikke, at 

p-piller kan give forhøjet blodtryk eller at betablokkere 

og lykkepiller kan give potensproblemer. Det 

viser en undersøgelse blandt 279 praktiserende læger 

i Danmark. “Mange læger tager beslutninger på patientens 

vegne. Men med loven om patienters retstilling 

fra 1998 er kravene til information skærpede, 

for at patienterne selv kan afgøre, om de vil modtage 

en given behandling”, siger medforfatter til undersøgelsen 

Peter Rossel. 

J. Gamrath Rasmussen, Dagens medicin, 08.10.2004.

Formanden for Angstforeningen og formanden for den 

svenske OCD-forening i samtale. 

Bestyrelses medlemmer fra England og Irland. 

Professor Norman Sartorius. 


19

Slet sporene efter 

grufulde hændelser 

En voldsomt chokeret person indbringes på skadestuen 

efter en trafikulykke. En situation, der kan komme 

til at præge hans tilværelse fremover med angst, posttraumatisk 

stress og depression. 

Men en ny medicin, der kan slette voldsomme følelser, 

er ved at blive udviklet og kræver derfor etiske 

overvejelser. Skal medicin have lov til at gå ind og 

slette voldsomme invaliderende følelser? 

Medicinen er baseret på den kendte type medicin, 

der kaldes betablokkere, og som oprindeligt er hjertemedicin, 

men også tages af angste, når de føler, at 

de skal præstere noget, de ikke er i stand til, fx. eksamen, 

frokost på arbejdspladsen for socialfobikere, 

Et angstanfald 

(socialangst) 

Kassandra Egelund, 1999 

Inden jeg stiger på toget mod København scanner jeg perronen 

for bekendte, så vi ikke risikerer at sidde i samme kupe. Det har 

jeg gjort i 20 år som sikkerhedsadfærd så jeg ikke ender i en fastlåst 

social situationen med en person, jeg er nødt til at tale med. 

Jeg plejer at være meget omhyggelig med dette. 

Men den dag så jeg alligevel ikke moderen (Lis) til et barn i 

min datters klasse. Da hun ser mig i kupeen, sætter hun sig overfor. 

Min reaktion er chok. 

Jeg reagerer ubevist, som var der et sultent rovdyr efter mig. 

Hjertet hamrer af sted, uvirkeligheds-fornemmelse opstår, føler 

mig i en osteklokke, vil løbe bort, men kan ikke flytte mig ud af 

stedet.. Tankerne springer uden sammenhæng. Føler mig fanget, 

indhentet omsider af det allermest skræmmende: at sidde fast 

med et menneske, jeg ikke kender så godt, at jeg kan slappe af 

og være mig selv. Hvordan slipper jeg væk? Toilettet? Stå af ved 

næste station? Kan ikke. Lis spurgte om jeg skulle til København, 

min stemme svarede: ja. 

Hvor er jeg dum, hvorfor svarede jeg ikke anderledes, så havde 

problemet været løst. Jeg kunne stå af ved næste station og 

mareridtet var forbi. 

Jeg sidder i saksen. Hvad skal jeg gøre...flygte? Kan ikke. Er 

lammet. 

Hører mig selv besvare spørgsmål fra Lis. Kan ikke huske bagefter, 

hvad jeg svarede, og hvad spørgsmålet var. 

Er i færd med undvigeadfærd; piller ved tasken, lader som 

om jeg leder efter noget, hører mig selv stille spørgsmål, står 

som en tåget tilskuer til situationen. Er ikke helt tilstede. Tænker: 

Bare jeg virker nogenlunde ok. Hun må tænke, at jeg er underlig. 

Hvor er det nedværdigende. Hvorfor skal jeg lide sådan? Kan 


eller andre ubehagelige situationer, der kun varer i 

kortere tid. Formanden for Psykiatrifonden Jes Gerlach 

mener, at den nye medicin kan have store konsekvenser 

for traumeterapien, men at det ikke er hensigtsmæssigt 

at benytte den mod naturlige hverdagsknubs. 

Ved at dæmpe den følelsesmæssige reaktion 

kan der måske udvikles psykopatiske træk, hos mennesker 

der i forvejen er disponeret for dette. 

Måske kan vi en dag købe os til den personlighed 

vi ønsker! Der arbejdes på medicin til at styre hukommelse 

og intelligens og der vides endnu ikke nok 

om, hvad det vil betyde at ændre en persons adfærd 

vha. medicin. Den positive historie blev fortalt af en 

soldat på den amerikanske TV-station WHDH i Boston 

8.6.2004: ”Jeg var i en ulykke og døde næsten, 

men nu er jeg ok.” Hans nervøsitet var forsvundet og 

han kunne slappe af. UD & Se november 2004. 

intet gøre før København. Hvis jeg forlader toget, vil hun virkelig 

synes, jeg er mærkelig. Har ingen undskyldning for at stige 

af. 

Hvorfor har jeg ikke forberedt en undskyldning? Hvor er jeg 

utjekket. Må blive her. Har det skidt. Mon jeg besvimer? Hvornår 

er det slut? Hvorfor varer turen så længe? 

Jeg fryser, men det er juli måned og bagende varmt. Hvad 

skal jeg finde på at sige? Jeg siger bare noget, det er jeg NØDT 

til. Det var hende, der spurgte før. Hvorfor er min hjerne helt 

tom? Endelig, Københavns hovedbanegård.: lettelse, udmattelse. 

Nu begynder analysen af turen: 

Hvorfor gjorde/sagde jeg ikke.... Jeg er virkelig en klovn. Kan 

slet ikke finde ud af, hvordan man opfører sig sammen med andre. 

Kun de allernærmeste, og det er ganske få. 

Dem, jeg slet ikke kender, har jeg det bedst med, de forventer 

heldigvis intet af mig. Spørger ikke om alt muligt, fx.: ”Hvordan 

går det”. 

Jeg hader det spørgsmål. Det er så intimt. Det går jo ikke 

godt. Jeg har ikke noget arbejde, vi kan tale om. Alle taler om 

deres arbejde. Jeg har i 10 år sneget mig udenom. Jeg kan ikke 

spise i kantinen med andre, ikke drikke kaffe med dem, ikke 

holde øjenkontakt. Har heldigvis lært, at ser man på den øverste 

del af næsen, så kan folk ikke se, at man ikke ser dem i øjnene. 

Tænk, hvis de ser at jeg ryster på hånden. Tanken alene får 

mig til at føle, hvor dårligt jeg får det, når angsten og uvirkelighedsfornemmelsen 

får overtaget. 

Og hvor ydmygende og pinligt det føles. Jeg må virkelig 

passe bedre på næste gang jeg skal med toget. 

Efterskrift 

Siden forfatteren skrev dette, har hun været i kognitiv terapi, som 

hun supplerer med SNRI (lykkepiller). I dag er hun velfungerende, 

har et spændende og udfordrende arbejde og har ingen 

problemer med hverken at køre i tog eller tale med andre mennesker.

Kæledyr på recepten 


Mange med angstlidelser lever alene eller mangler nære 

venner, fordi de har svært ved at komme ud. Et kæledyr 

er en god og kærlig ven, der måske som sidegevinst har 

en positiv virkning på angsten. 

Gennem søgninger på nettet ser det ud til, at mennesker 

med kæledyr faktisk har både bedre helbred og livskvalitet. 

Der er historien om hjertelægen Sinatra fra Manchester, 

der har tre firbenede receptionister 

i sin konsultation (Discovery 

Health 19.7.04). Hundene 

medvirker til, at han er afslappet. 

Når han kæler med hundene i pauserne 

mellem patientbesøg, får 

han mere energi, og det kommer 

også patienten til gode. Sinatra har 

skrevet en bog, Hearth Sense for 

Women, hvor han beskriver alle 

fordelene ved kæledyr. 

Ensomhed er en stor risikofaktor 

i hjertelidelser, og er man ramt, 

har ejere af kæledyr fem gange 

større chance for at overleve. Når 

man er sammen med sit kæledyr, 

falder blodtrykket både hos menneske 

og dyr, så der er en gensidig 

harmoni tilstede. 

Hundeejere har den fordel, at 

de automatisk får daglig motion, 

men også at de får social kontakt 

via mødet med andre hundeejere 

på gaden. Men uden egen have 

SKAL man ud hver dag i mange 

år, og det kan bestemt være en 

ulempe. 

”Jeg elsker, når Mulle, min kat, vil putte med mig om 

aftenen i min fodende. Det giver mig tryghed og hjælper 

mig, så jeg kan sove med lyset slukket om natten uden at 

føle angst”, skriver pigen fra rikkesunivers.dk 

”Med sit kæledyr kan man være fuldstændig sig selv: 

svag, sårbar eller stærk og glad”, skriver Linea på angstlinien.dk. 

”Efter to dage holdt nervøsiteten helt op uden 

anden hjælp end mine to kære kæledyr. Jeg gav mig simpelthen 

til at forkæle dem endnu mere end normalt, og 

de hjalp mig til at blive stærk og modig, og angsten var 

fuldstændig forsvundet. Altså fandt jeg ud af, at samvær 

med kæledyr kan give den tryghedsfølelse, som jeg ellers 

havde manglet”. 

Psykiateren Servan-Schreiber har i flere journaler 

skrevet, at han anbefaler angste mennesker at anskaffe 

sig en lille hund eller kat og har fået mange harske reak- 

tioner fra personalet, der havde forventet et anti-angstmiddel 

og ikke et husdyr på recepten, som han selv kalder 

sin ”zoologiske recept”. 

En undersøgelse af en gruppe stressede børsmæglere, 

hvoraf halvdelen anskaffede sig kæledyr, viste da også, 

at deres blodtryk havde stabiliseret sig, og deres stressniveau 

var faldet. Selv ældre kvinder over 70 år, der levede 

alene, men med et kæledyr, havde et blodtryk som kvinder 

på 25 år. 

Under krigen i Sarajevo, hvor der knapt nok var føde 

til de overlevende, fik hunde og katte alligevel madrationer, 

som knapt nok kunne undværes af de overlevende. 

En hund fik syv hvalpe i ruinerne, men de overlevede, 

Navnet Olga var alt for umoderne syntes 

børnene - så her ser du Polga! 

fordi mennesket stadig havde kærlighed og håb tilbage 

til at fodre dyrene. 

Selv har jeg for nylig fået en ”brugt” Maine Coon 

skovkat på seks år fra en ven. Den hed Olga, men børnene 

fandt navnet alt for umoderne, så den blev straks 

omdøbt: Polka. Det er den ganske uvidende om, da man 

ikke kan høre forskel. 

Vi er alle meget taknemmelige for vores nye ven og 

undrer os over, hvorfor vi ikke har haft kat før. Den skaber 

glæde og ømhed hver eneste dag. Som der ganske 

rigtigt står i titlen på Rosenthal’s indlæg fra Tennessee 

(PubMed 8333821), er kontakten til kæledyr med til at 

mildne grusomheden i verden. 

Hvis du overvejer at anskaffe et kæledyr, så husk først 

at sætte dig grundigt ind i, hvordan det skal passes. Tag 

også stilling til, hvor dyret skal være, mens du fx tager 

på ferie. Et kæledyr indebærer et stort ansvar, men også 

mange glæder. 


21

Livskvalitet blandt 

Angstforeningens 

medlemmer 


En intern undersøgelse af livskvalitet blandt 

Angstforeningens medlemmer viser, at 

mange lider af følgesygdomme, har problemer 

i deres arbejdsliv og desuden kæmper 

med et lavt selvværd og ensomhed. Desuden 

peger undersøgelsen på, at selvom mange 

forsøger at komme i behandling, er det 

vanskeligt at få adgang til den ønskede 

terapi. 

I Angstforeningen har vi foretaget en undersøgelse 

med fokus på medlemmernes livskvalitet. Foreningen 

ønskede et billede af, hvordan medlemmerne bruger foreningen 

og oplever foreningens aktiviteter. Vi udarbejdede 

derfor et spørgeskema, der skulle belyse det enkelte 

medlems situation og behov og klarlægge, hvordan den 

enkelte bruger foreningen som støtte eller hjælp til at 

håndtere angst i hverdagen. 

Mere præcist blev spørgeskemaet konstrueret ud fra 

følgende undersøgelsesspørgsmål: 

1 Hvad kendetegner vores medlemmer? 

2 Hvordan har angsten påvirket deres 

livskvalitet på en række punkter? 

3 Hvilken behandling har de ønsket, 

hvilken har de fået, har den virket og har 

ehandlingen været tilgængelig? 

4 Og endelig: På hvilken måde har 

medlemskabet af Angstforeningen 

betydning for medlemmernes livskvalitet 

(jf. punkt. 2)? 

Vi takker de 119 medlemmer, der deltog i undersøgelsen 

og formidler her de vigtigste statistiske resultater i oversigtsform 

- suppleret med enkelte respondentudsagn. 

Panikangst, socialfobi og følgesygdomme 

Ifølge undersøgelsen er Angstforeningens typiske medlem 

statistisk set en kvinde (69%) på 41 år. Det typiske 

medlem er desuden enten lønmodtager (52%), studerende 

(10%) eller er førtidspensionist/sygemeldt pga. angst 

(9%). Vedkommende har gennemsnitligt haft angst i 12 

år og har som oftest panikangst, som optræder 7 procent- 


point mere hyppigt end socialfobi og 17 procentpoint 

hyppigere end generaliseret angst. Typisk er to eller flere 

af disse angstformer dog til stede på én gang (43%). 

Normalt er socialfobi mere udbredt end panikangst med 

en procentmæssig udbredelse på henholdsvis 7 og 2%. 

At der er i undersøgelsen er flere medlemmer med panikangst 

end socialfobi, kan muligvis skyldes, at socialfobi 

er en mere diffus angstlidelse end panikangst. Mange 

ved derfor ikke, at deres følelser omkring det at være 

”forkert” eller ”mærkelig”, kan skyldes socialfobi og 

opsøger derfor heller ikke på noget tidspunkt Angstforeningen 

for at få støtte eller rådgivning. 

Som forventet er angst ikke den eneste lidelse hos respondenterne. 

Således peger 56% på, at de har udviklet 

en samtidig depression, 21% at de har registreret et stigende 

alkoholforbrug og 9,2% et eskalerende forbrug af 

angstmedicin. Udover angst har respondenterne derfor 

en række lidelser, de skal håndtere i det daglige. 

Problemer i arbejdslivet 

I spørgeskemaet spørges der ind til medlemmernes 

livskvalitet med fokuspunkterne: 

”Uddannelse”, ”Arbejdsliv”, 

”Selvværd”, ”Ensomhed” og 

”Opretholdelse af almindelige 

hverdagsfunktioner”. 

Det viser sig, at angst har en 

mere negativ indflydelse ”på 

valg af arbejde og deltagelse i 

arbejdslivet” end ”valg af uddannelse 

og gennemførelse af 

uddannelse”. Således fremgår 

det, at 67% mener, at angsten 

negativt har påvirket deres 

arbejdsliv mod 39% i uddannelsessystemet. 

Flere begrunder 

forskellen med, at angsten 

først er opstået efter færdiggjort 

uddannelse og derfor først 

bliver et problem i arbejdslivet. 

H er begrænser angst til gengæld 

mange medlemmers muligheder 

for fuldt ud at udnytte deres faglige 

potentiale. 29% har sagt nej til arbejdsopgaver 

pga. angst, 19% er slet 

ikke i arbejde pga. angst, og 19% har 

ikke turdet søge nyt arbejde, selvom de 

gerne ville. 

En 59-årig mand siger: 

”Jeg har været succesfuld i mit job i 28 år men 

forliste, da jeg fik nyt job. Undervejs har jeg taget en 

ny uddannelse med eksaminer fra universitetet. Jeg fik 

et job, men måtte springe fra pga. angst”, og en 36-årig

kvinde siger: ”Jeg har skiftet fra et akademikerjob til et 

job som pædagogmedhjælper”. 

Som det fremgår, er det ikke altid muligt at forfølge 

en karriere, der modsvarer ens faglige kvalifikationer, 

hvis man har angst. Vanskelighederne på arbejdsmarkedet 

betyder, at nogle respondenter efterlyser mere information 

til arbejdsgiverne, da de har en forventning om, 

at det vil medføre en større rummelighed og fleksibilitet. 

Lavt selvværd og ensomhed 

Det er veldokumenteret, at angst og lavt selvværd er tæt 

forbundne. Udover at skulle håndtere de enkelte angstsymptomer 

og eventuelle følgesygdomme, kæmper 75% 

af undersøgelsens respondenter da også med et lavt selvværd. 

Angst og det lave selvværd synes at forstærke og forudsætte 

hinanden. Som det her formuleres af to respondenter: 

”I perioder, hvor ens selvværd er i bund, tror jeg, 

angsten træder tydeligere frem” (Kvinde, 34 år) 

og ”Det er vel det, der er hele humlen i min 

angst” (Mand, 51 år). I forlængelse heraf 

udtrykker respondenterne flere steder i 

deres uddybende kommentarer et behov 

for, at der i højere grad tages 

hånd om deres lave selvværd (Se 

i øvrigt anmeldelse af ”At overvinde 

lavt selvværd” af Melanie 

Fennell i dette nummer af 

Angst-avisen). 

Ensomhed er som lavt 

selvværd en faktor, der er 

med til at forringe den enkeltes 

livskvalitet. I alt 31% 

af de adspurgte føler sig 

ensomme ”hele tiden”, ”det 

meste af tiden” eller ”omkring 

halvdelen af tiden”. 

Gennemgående forklarer 

respondenterne ensomheden 

med, at angst er en tilstand, 

som både er svær at forklare, 

og som kan være svær at forstå 

for andre: ”Det er svært at forklare 

andre, hvordan jeg har det. 

Jeg ser jo ikke umiddelbart syg 

ud” (Kvinde, 46 år). 

Samtidig opstår ensomheden i 

en bekymring for at blive mødt af fordomme, 

eksempelvis på arbejdspladsen: 

”Jeg var ensom på jobbet, da kollegaerne ikke 

måtte kende til min situation. Jeg var bange for 

fagligt at blive sat i forbindelse med min angst” (Kvinde, 

45 år). 

Angst er i modsætning til depression stadig omgæret af 

tabuer. Da en respondent ville fortælle om angsten til 

sine omgivelser, fandt vedkommende derfor på først at 

nævne sin depression for derefter langsomt at dreje samtalen 

ind på sine angstsymptomer. 

Livskvaliteten er derfor væsentligt forringet, når det 

drejer sig om følelsen af ensomhed og lavt selvværd. Der 

er dog ikke tale om den samme negative påvirkning, når 

der spørges ind til udførelsen af konkrete daglige gøremål 

som fx indkøb, vask og madlavning. Således oplyser 

21%, at de hele tiden har kunnet opretholde en normal 

hverdag med fx indkøb, vask og madlavning og 50% 

anfører, at det har kunnet lade sig gøre det meste af tiden. 

Besvarelserne varierer dog naturligvis efter, om den 

adspurgte har en angstform, der ofte udløses uden for 

hjemmet eller i samvær med andre mennesker, som fx 

panikangst (der ofte ses sammen med agorafobi) og socialfobi. 

Manglende behandlingsmuligheder 

Da angst – og dens følgesygdomme - er særdeles ubehagelig 

for den enkelte, er der mange af de adspurgte, der 

forsøger at forbedre deres situation ved at opsøge behandling. 

89% har derfor været i berøring med enten det 

offentlige eller private behandlingssystem eller begge 

dele. Knap halvdelen har valgt at modtage kognitiv adfærdsterapi 

og lidt over halvdelen mener, at terapien har 

hjulpet. Offentlig terapeutisk behandling er imidlertid 

svær tilgængelig, og derfor oplever 31%, at de ”ikke selv 

havde råd til at betale for behandlingen” og 14%, at de 

ikke kunne få terapi eller samtalebehandling, fordi det 

”offentlige ikke tilbød det”. 

Udover ventetid og manglende økonomiske støttemuligheder 

fremhæves også barrierer under selve lægekonsultationen. 

Som før nævnt har en del respondenter svært 

ved at formidle deres angst, og det bliver ikke nemmere, 

når de sidder over for en læge. Vanskelighederne ved at 

forklare deres symptomer forstærkes af, at lægen selv 

kan have et manglende kendskab til angstdiagnoser og 

derfor giver den angstramte en utilstrækkelig eller decideret 

forkert behandling. 

Angstforeningens aktiviteter 

For at øge brugbarheden af resultaterne har vi konkretiseret 

de gennemgående fokuspunkter i relation til selvhjælpsgrupperne, 

der på nuværende tidspunkt er Angstforeningens 

mest udbredte aktivitet. Hvorvidt kan man 

eksempelvis sige, at deltagelsen i en selvhjælpsgruppe 

har reduceret den enkeltes ensomhed? Når det kommer 

til foreningens aktiviteter, herunder selvhjælpsgrupperne, 

er besvarelsesprocenten imidlertid så lille, at det er 

vanskeligt at sige noget entydigt. 

Respondenternes uddybende kommentarer kompenserer 

dog i en vis grad for dette. Bl.a. stilles der forslag 

om, at Angstforeningen arbejder hen imod en øget differentiering 

af selvhjælpsgrupperne. På den måde mener 

en del, at de har mulighed for at blive placeret i en 


23

..FORTS. 

gruppe, der i højere grad modsvarer deres medicinske, 

behandlingsmæssige og sociale udgangspunkt. 

En del respondenter giver udtryk for, at grupperne 

allerede nu har et socialt islæt: ”Jeg kommer lidt mere 

hjemmefra og har fået fl ere konktakter” (Mand, 60 år). 

Der efterlyses imidlertid yderligere sociale elementer i 

grupperne, alternativt rene ”sociale” grupper. ”Der burde 

være nogle grupper, hvor man bare kan komme for at 

hygge sig og øve sig på at være social” (Kvinde, 33 år). 

Etableringen af rene sociale grupper ville på længere 

Kort om undersøgelsen 

Spørgeskemaet er af ressourcemæssige årsager kun 

blevet sendt ud til alle medlemmer med e-mail; både 

tidligere og nuværende medlemmer. At sende spørgeskemaet 

ud pr. mail giver en vis usikkerhed, når 

man statistisk ønsker at opnå en viden om alle medlemmer: 

Det er ikke givet, at medlemmer med e-mail 

demografi sk svarer til hele medlemsskaren. Selvom 

det, kun med små uoverensstemmelser, har vist sig 

at være tilfældet med hensyn til køn og bopæl, er det 

dog nødvendigt at tage visse forbehold med hensyn til 

alder. Alderen er kendt for stikprøven, men ukendt 

for resten af medlemmerne. Man kunne fx forestille 

sig, at det i højere grad er de yngre medlemmer, der 

har besvaret spørgeskemaerne. Samtidig må det antages, 

at det er de mere ressourcestærke medlemmer, 

der har haft overskud til at udfylde spørgeskemaet. 

Undersøgelsen har med 119 respondenter en besvarelsesprocent 

på 31%. Det svarer til 10% af alle 

medlemmer, med eller uden e-mail. Stikprøvens størrelse 

er ikke nødvendigvis problematisk i sig selv. 

Indsamlingsmetoden (pr. e-mail), og de statistiske 

usikkerheder, der er forbundet hermed, betyder 

imidlertid, at spørgeskemaundersøgelsen må betragtes 

som et forarbejde eller en pilotundersøgelse, hvis 

resultater bør justeres og udbygges i videre undersøgelser. 

Der har været særdeles få tilbagemeldinger på foreningsaktiviteter 

som foredrag, rådgivning og Torsdagscaféen 

i København, hvorfor disse aktiviteter 

ikke nævnes i selve artiklen. 

For tilsendelse af spørgeskemaet i sin fulde længde, 

kontakt kigr@angstforeningen.dk 


sigt måske kunne rykke ved den ensomhed, som mange 

angstramte bærer rundt på. 

Alle respondentudsagn omkring selvhjælpsgrupperne 

og øvrige aktiviteter er anonymt blevet samlet i en 

oversigt, der vil tjene som inspiration i en igangværende 

proces, hvor foreningen forsøger at defi nere, udvikle og 

omstrukturere sine aktiviteter. Her er det vigtigt, at de 

enkelte tilbagemeldinger bliver hørt og inddraget, når 

retningslinierne for foreningens videre udvikling skal 

fastsættes. 

Litteratur 

Mehlbye, Jill et al.: 

Håndbog i evaluering, Amternes og Kommunernes 

Forskningsinstitut, 1993. 

Mendlowicz et al.: 

Quality of Life in Individuals With Anxiety Disorders, 

American Journal of Psychiatry, 2000, 157, p. 669-682. 

Quilty, Lena et al: 

Quality of Life and the Anxiety Disorders, Journal of 

Anxiety Disorders, 2003, Volume 17, Issue 4. 

Thomsen, Per Hove et al.: 

Quality of Life with OCD. A self-reported survey among 

members of the Danish OCD Association, Taylor & 

Francis Health Sciences, 2004, Vol. 58, nr. 3, p. 231-236. 

Ventegodt, Søren: 

Måling af livskvalitet – fra teori til praksis, Forskningscentrets 

Forlag, 1995.

BOGHYLDEN 

Stofmisbrug og 

afhængighed hos 

unge og voksne 

Peter Ege. 

Hans Reitzels forlag, 2004, 

176 s. 


Vi tager rusmidler for at få det godt – eller mindre skidt, 

alt efter hvordan vi har det. Vi kan opleve vidunderlige 

episoder i beruselsen og vi kan få det rædselsfuldt, især 

når rusen ebber ud. Et kontrolleret forbrug synes i orden, 

men havner man i et misbrug opstår elendigheden: hospitalet, 

fængslet, kontanthjælp eller førtidspension. 

Har man først været ude i et misbrug og er man efterfølgende 

blevet afvænnet består den psykiske afhængighed 

(trangen) stadig i mange år efter. 

Man kan også få abstinenssymptomer som irritabilitet, 

tristhed, angst, rastløshed, træthed, søvnforstyrrelser og 

depression. Derudover varige fysiske og psykiske skader 

på sigt. Desuden ender misbrugere næsten altid i et afvigende 

miljø og mister kontakten til mennesker uden misbrug. 

Ege kommer hele vejen rundt om alle tænkelige 

rusmidler og deres virkninger, afhængighedsgrad og abstinenser. 

Selv hashrygning, som er blandt de mildere stoffer, 

kan bringe psykisk skrøbelige personer over i en egentlig 

psykiatrisk diagnose. Eller give angst, depression, 

ligegyldighed, svækket hukommelse og koncentrationsevne. 

Ecstacy, et af de nye rusmidler, der har fået en meget 

stor udbredelse, indeholder amfetamin, som i mange år 

har været legalt ”slankemedicin”, men også dengang 

gav alvorlige bivirkninger, bla. fostermisdannelser. 

Men da stoffet bruges til at feste med og forøger virkningen 

af serotonin, føler man sig virkeligt godt tilpas og 

harmonisk forbundet med andre mennesker. Problemet 

er, at stoffet medfører langvarig eller permanent destruktion 

af de nerveceller der producerer serotonin, hvorfor 

det kan blive nødvendigt at skulle indtage fx. ”lykkepiller” 

resten af livet for kunstigt at få rettet op på serotoninbalancen 

i hjernen. 

Rusmidlerne er vanedannende, fordi vi får det godt, 

når vi indtager dem. Og mennesker der har brug for at 

få det godt er ofte dem, der har det dårligst både socialt 

og psykisk. En undersøgelse fra Sverige (s.39) viser, at 

50% af unge misbrugere havde en socialt dårlig og rodet 

barndom. Kun 0,5% der kom fra stabile opvækstforhold 

blev senere misbrugere. 

En kolossal forskel, som bogen også bringer mange 

andre eksempler på holder stik. En social skæv start på 

livet, giver risiko for misbrug. 

Derudover er forbrug af stoffer et unge-fænomen, 

der både handler om brug og i enkelte tilfælde misbrug. 

Grænsen kan være fl ydende, men her er ”kun” tale om 

hash, kokain amfetamin og ecstacy, ikke heroin. 

Ege beskriver hvordan disse illegale stoffer er blevet 

så ”normale” hos de unge, der også har en betydelig 

længere ungdomsperiode end set historiens bakspejl, 

hvor man var voksen og på arbejdsmarkedet langt tidligere 

end i dag. 

50-70% misbrugere har en dobbeltdiagnose med misbrug 

og psykisk sygdom. Misbrug kan derfor både være 

selvmedicinering af en oprindelig psykisk lidelse og den 

psykiske lidelse kan være opstået pga. misbruget. 

De hyppigste diagnoser er depression, personlighedsforstyrrelser 

og angst. 

Bogen er interessant læsning, den markante sammenhæng 

der er mellem psykisk lidelse og misbrug burde 

der ligge en del forebyggende muligheder i. 


25

BOGHYLDEN 

At overvinde lavt 

selvværd 

En selvhjælpsguide på grundlag 

af kognitive adfærdsteknikker 

Melanie Fennell 

Forlaget Klim, 2002 

259 s. 


Et lavt selvværd hænger ofte sammen med angst i en 

nedbrydende og selvbekræftende ond cirkel. Måske er et 

lavt selvværd årsagen til, at angstlidelsen brød ud til at 

begynde med. Måske har man fået et lavt selvværd af at 

kæmpe med sin angst i årevis. Uanset hvordan det lave 

selvværd er overstået, er det for mange vigtigt at forbedre 

det for overhovedet at komme af med deres angst. 

Melanie Fennell tilbyder i den forbindelse en relevant 

selvhjælpsguide: ”At overvinde lavt selvværd – en selvhjælpsguide 

på grundlag af kognitiv adfærdsterapi”. Forfatteren 

fremstiller, hvordan man systematisk og konkret 

kan forsøge at ændre sine – ofte helt automatiske - negative 

forestillinger om sig selv og efterhånden gøre dem 

mere realistiske og afbalancerede. 

Fennell mener, at et negativt selvbillede udspringer af 

(tidlige) negative erfaringer, hvor forældrene eksempelvis 

stiller høje krav til barnet. Barnet overfører kravene 

til sig selv og kan ende med at få negative ”jeg-forestillinger”, 

som måske uhensigtsmæssigt integreres i den 

voksnes identitetsfølelse. 

De fundamentale negative jeg -forestillinger knytter 

an til ”leveregler” som: ”Hvis nogen kritiserer mig, betyder 

det, at jeg har fejlet og er et dårligt menneske” og 

udmønter sig i en udløsende situationer i en taktik, hvor 

man eksempelvis gentagne gange tænker: ”Jeg bliver 

nødt til at gøre det hele perfekt”. 

Disse negative lag-på-lag- tankemønstre, mener Melanie 

Fennell som kognitiv adfærdspsykolog, at man selv i 

en aktiv og bevidst proces kan forandre. 

Tankemønstrene er manipulérbare grundholdninger, som 

målrettet kan udskiftes i en længerevarende proces. 

I den forbindelse præsenterer Fennell et helt arsenal af 

teknikker og skemaer, som skal få den enkelte til observere, 

erkende og justere sine negative tankemønstre. 

Selvom det er de færreste, der vil anvende bogens 

overvældende antal af skemaer og eksempelvis udfylde 

en ”aktivitetsdagbog” med en sådan detaljeringsgrad og 

med en sådan detektivs nøjagtighed, som bogen ambitiøst 

opfordrer til, er der ingen tvivl om, at de konkrete 

teknikker selektivt kan være til stor inspiration. 

Alene det at få afmystifi ceret sine tanker og vide, at man 

til og evighed nødvendigvis ikke vil være det, man tænker 

om sig selv, kan sandsynligvis være lidt af en befriende 

a-ha-oplevelse. 

På trods af at forfatteren til en vis grad overser betydningen 

af en eventuel nutidig negativ påvirkning fra omgivelserne, 

og at hun ofte fremstiller selvværdsbegrebet 

temmelig forsimplet, formidler hun også nogle letforståelige 

og håndgribelige redskaber, som kan indgå som 

et nyttigt supplement i en større forandrings - og udviklingsproces, 

hvor den enkelte kan forsøge at skabe et lidt 

mere positivt billede af sig selv. 

Gillian Butlers At overvinde socialangst og generthed er fra samme serie hos forlaget Klim. 

26 AngstAvisen 10_2005

Alkohol på godt og ondt 

Finn Zierau 

Psykiatrifondens forlag 2001. 

85 sider. 


Danmark har ca. 250.000 alkoholikere. Det forårsager 

sociale katastrofer, mistet arbejde, opløste ægteskaber, 

kropslige sygdomme og psykiske lidelser, depression og 

angst. Ulykker, vold og kriminalitet. Og udgifter på 10- 

15 milliarder kr. årligt. 

Dette er bogens forord og ret chokerende læsning. 

Skyldes det en skjult lidelse ligesom angst og dermed 

tabubelagt? Eller skyldes det opgiven eller ligegyldighed 

fra samfundet? 

I 1930’erne anså man misbrug for en moralsk svaghed, 

en karakterdefekt. I 40’erne var alkoholisme en sygdom 

og i 1960-80 skyldtes det social arv og dårlig opvækst. 

I dag er det en sygdom med et arveligt moment 

med fysiske, psykiske og social konsekvenser. Mennesker 

over 50 år drikker mest i dag. 

Halvdelen af indlagte psykiatriske patienter har et alkoholproblem 

og danske unge er blandt de mest alkoholforbrugende 

unge i EU, så man undres over mangelen på 

forebyggelse med de potentielle problemer, der opstår 

med denne kedelige rekord. 

Man har et misbrug af alkohol, hvis man drikker 6-8 

genstande om dagen. Man kan forvente skader i form af 

mavesår, påvirket lever og bugspytkirtel eller psykiske i 

form af angst, depression eller svigtende hukommelse. 

Angst og depression er hyppige, hvis man har arvelig 

tilbøjelighed til disse lidelser. Og angsten kan også udløses 

af en halv fl aske vin om dagen igennem en længere 

periode ligesom søvnkvaliteten påvirkes. 

Alkohol kan således både fremkalde psykisk lidelse 

og psykisk lidelse kan være årsag til alkoholmisbruget. 

Det er interessant at hjernens signalstoffer: serotonin og 

dopamin nedsættes, når man indtager alkohol, hvilket 

igen kan hænge sammen med den øgede angst og depression, 

der opstår efterfølgende. 

Indholdet af serotonin er ofte lavt når rusen ophører 

(tømmermænd). Hos kroniske alkoholmisbrugere er der 

fundet færre nerveceller, der bruger serotonin som signalstof 

og serotonin-genoptagelsen er mindsket. 

Behandling af misbrug består i livsstilssamtaler i et 

afgrænset forløb hos lægen eller et alkoholbehandlingssted. 

Her lægges en strategi for at nedbringe misbruget. 

Op til 50 % ændrer adfærd efter samtalerne. Parbehandling 

kan indgå, hvis man har et netværk, der gerne vil 

hjælpe. 

Ellers benytter man kognitiv adfærdsterapi. Generelt 

afhænger udfaldet af behandlingssucces ( s. 49) af behandlerens 

personlighed og især forståelse, respekt og 

samarbejde synes væsentlige nøgleord for succes. 

Tilbagefald sker, og tankerne om at drikke, før man 

gør det, er første varsel. Og den kognitive adfærdsterapi 

er effektiv som forebyggelse. Man kan undersøge misbrugerens 

følelser, inden et misbrug starter. Er man trist 

eller vred? Er man glad og føler trang til belønning (alkohol). 

Medicinsk behandling er: ”lykkepiller” (nedsætter 

trangen til alkohol hos 20%), antabus og beroligende 

medicin. 

Alkoholproblemer giver mange dobbeltdiagnosen: 

misbrug og psykisk lidelse. Det er forskelligt hvad der 

kom først. Men 25-50% med misbrug har angstlidelser. 

Især fobier og panikangst er hyppige. Men i Danmark 

kommer kun 10% med misbrug i behandling. Resten ved 

man intet om. 

Alkoholafhængighed er en kronisk lidelse, hvorfor behandlingsresultaterne 

er beskedne. 


27

KONTINGENTBETALING 2005 

Et nyt år nærmer sig meget snart og dermed også fornyelse 

af kontingentbetaling. 

Vi er glade for din støtte, der bl.a. gør det muligt at 

lave dette blad samt vores andre aktiviteter. Og der er 

stadig et stykke vej, før angstramte kan få den rette behandling 

og støtte overalt i landet. 

Vi har fået trykkeriet til at hæfte et girokort i midten 

af bladet, som du kan benytte, når du betaler kontingent i 

januar. 

Sidste år fik vi desværre en del indbetalinger på girokort, 

hvor medlemmer havde glemt at skrive navn og 

adresse. Vi har faktisk stadig syv personer, som vi aldrig 

fandt ud af, hvem var. 

Derfor HUSK: NAVN OG ADRESSE, når du indbetaler, 

Vi er ved at forberede foredrag for det kommende år og 

planlægger foreløbig arrangementer i følgende byer: 

København, Frederiksberg, Gladsaxe, Ballerup, Århus, 

Odense, Roskilde, Holbæk, Næstved, Sønderjylland, 


også hvis det foregår via netbank eller på anden vis. 

Og til dig som selv downloader nyhedsbrev, husk email-adresse, 

også hvis du har fået ny mail-adresse. Alle 

jer der downloader, vil få tilsendt et girokort med posten, 

men hvis du har mulighed for at betale direkte uden tilsendt 

girokort, vil vi være taknemmelige for at få en mail 

vedr. dette. Vores konto er: BG 9570 - 60049424 

Vi er i gang med at undersøge, hvordan man kan betale 

direkte via hjemmesiden og tilmelde sig betalingsservice, 

dette kommer evt. til at betyde, at hjemmesiden 

skal ændres fuldstændigt. I skrivende stund ved vi ikke, 

hvornår det lader sig gøre, men hvis du ønsker at tilmelde 

dig betalingsservice så send evt. en mail eller ring, så 

noterer vi det og giver dig besked, når muligheden foreligger. 

Foredrag/debat om angst og behandling i 2005 

Ringkøbing Amt, Horsens, Randers, Viborg, Hjørring og 

Frederikshavn. Vi har ikke planlagt rækkefølgen endnu, 

men hold øje med hjemmesiden, og ring evt. i februar 

for at høre nærmere.

Bøger tilbydes: 

Ingvard Wilhelmsen: Hypokondri og kognitiv 

terapi. Pax, Oslo 1997. 145 sider. 

Pris 149 kr. 

Ca. 100.000 danskere lider af hypokondri/sygdomsangst, 

og disse er hidtil ikke blevet tage alvorligt i 

sundhedssystemet. Bogen bringer en masse eksempler 

på sygehistorier, og hvordan man kan få hjælp til 

at blive rask (norsk tekst). 

Martin Stiefenhofer: Mit barn er bange... 

55 tips til forældre med ængstelige børn. 

Lambert 2002. 48 sider. Pris 99 kr. 

Angsten ændrer sig fra spædbarnet til det større 

skolebarn. Ved hjælp af bogens øvelser kan forældre 

hjælpe børn med at overvinde angsten. 

Anna Kåver: Socialfobi – Frygt for andres 

kritiske iagttagelse. Socialpædagogisk Bibl. 

Hans Reizels Forlag. 2003. 158 sider. Pris 

178 kr. 

Inden for psykiatrien har man omsider fået øjnene 

op for, hvor mange der lider af socialfobi, og hvor 

vidtgående de negative konsekvenser er. Der præsenteres 

en model for, hvordan man kan arbejde 

med angsten individuelt og i grupper. 

Esben Hougaard, Raben Rosenberg, Thomas 

Nielsen: Angst og angstbehandling. Hans 

Reitzels Forlag. 2002. 375 sider. Pris 399 kr. 

Bogen sammenfatter på en overskuelig måde den 

foreliggende viden om angsttilstande. Der er særskilte 

kapitler om medicinsk behandling og psykologiske 

behandlingsformer. Derudover behandles 

spørgsmålet om valget mellem psykologisk og medicinsk 

behandling og om kombination af metoderne. 

Marianne Geoffroy: Viden om angstlidelser. 

Helse. 2003. 32 sider. 25 kr. 

Angstlidelser er meget udbredt, og de kan udvikle 

sig til at blive invaliderende. Der er behov for hurtig 

og effektiv hjælp, som brochuren giver en masse 

gode råd om. 

..fort. på bagsiden 

Bestil bøgerne hos kk@angstforeningen.dk 

Alle bøger har været anmeldt i tidligere numre af AngstAvisen og kan bestilles ved at sende en mail til 

kk@angstforeningen.dk eller skrive et brev. Ved bestilling af 1-2 bøger lægges portoudgifter oveni. Ved køb af 3 eller 

fl ere bøger sendes portofrit. Ved køb af 4 eller fl ere bøger får man pjecen ”Angstlidelser” gratis med i købet.

Angstforeningen 

Peter Bangsvej 1, G, 3. 

2000 Frederiksberg C 

Tlf.: 70 27 13 20 

Returneres ved vedvarende adresseændring 

ID: 12894 

“Magasinpost” ”B” 

Boye Larsen: Mit liv som neurotiker. Facet. 

2000. 145 sider. 156 kr. 

En rørende og hudløs beskrivelse af, hvordan man 

kan formes af sine omgivelser, og hvordan angst og 

tvangstanker opstår i et utrygt miljø. 

Niels Peder Ternvig: Bliv din fl yveangst kvit. 

Rosinante. 1999. 168 sider. Pris 68 kr. 

Er du bange for at fl yve? Denne bog giver dig indblik 

i, hvordan din angst er opstået, hvad der er fakta 

og fi ktion om fl yvning, og hvorledes du gennem 

ny viden kan bearbejde din angst. 

Gillian Butler: At overvinde socialangst og 

generthed – en selvhjælpsguide på grundlag 

af kognitiv adfærdsterapi. Klim. 2001. 232 sider. 

Pris 265 kr. 

I bogen beskrives de mange former for socialangst, 

og hvordan de opstår. Personer med socialangst føler, 

at andre konstant vurderer dem negativt. Bogen 

hjælper med at forandre den negative, automatiske 

tænkning, der hæmmer livsudfoldelsen. 

Helge Holst Kjærsgård: Urolige nætter – en 

bog om søvn. L&R forlag. 2001. 139 sider. 

Pris 99 kr. 

Mangel på søvn kan true vores fysiske og mentale 

sundhed. Forfatteren er læge og fortæller om årsager 

til søvnproblemer (fx bekymringer, stress, angst og 

depression) og giver gode råde til de mange danskere, 

der lider af søvnforstyrrelser. 

Bestil hos kk@angstforeningen.dk

AngstAvisen - Angstforeningen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?