Tema: Angst og arbejde - Angstforeningen

angstforeningen.dk

Tema: Angst og arbejde - Angstforeningen

Nr. 19 · december 2007 · www.ANgsTforeNiNgeN.dk

Tema:

Angst og

arbejde

Stress på

grund af jobbet

Fremtidens

behandling

Tillykke!

OCD-foreningen

“Festligt

startskud”

4 8 11 14


2

redaktion:

Kamma Kaspersen (ans. red.)

Marie Särs Andersen

Claus Sersar Thomsen

Pruduktion: Quickly Tryk

oplag: 2.000

Layout:

22 50 59 73

visuart@mail.dk

Artikler i AngstAvisen udtrykker ikke

nødvendigvis redaktionens eller

Angstforeningens holdning.

Redaktionen er bekendt med navn

og adresse på skribenter.

Bidrag på diskette eller mail til:

kk@angstforeningen.dk

Peter Bangsvej 1, D, 3.

2000 Frederiksberg C

Tlf.: 70 27 13 20

www.angstforeningen.dk

ISSN 1601-8591

Vi frakender os ansvar for tilsendt

materiale, vi ikke har bestilt.

Redaktionen forbeholder sig ret til at

forkorte og redigere i materiale.

AngstAvisen er Angstforeningens

medlemsblad og udkommer 4

gange årligt.

Kontingent 2008: kr. 200

Biblioteksabonnement: kr. 250

Firmaabonnement: kr. 2.000

Institutionsabonnement: kr. 1000

(Firma- og institutionsabonnementer

udløser op til 4 numre pr. blad)

Gavebeløb på mindst 25 kr. pr.

medlem medvirker til at bevare

vores godkendelse til driftstøtte fra

tips- og lottomidlerne.

Løssalg: 20 kr.

Gaver og sposoreringer op til og

med 14.100 kr. årligt er fradragsberettiget

iht. Ligningslovens §8A.

Der skal dog betales skat af de

første 500 gavekroner.

iNdhoLd

2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Kolofon

3 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Leder

4 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Stress på grund af jobbet

6 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Cheferne er de allerfarligste

7 . . . . . . . . . . . . . . . .Det kan du gøre som arbejdsgiver

8 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Fremtidens behandling

10 . . . . . . . . . .Regionskonferencer har været en succes

11 . . . . . . . . .Tillykke til OCD-foreningen med de 10 år!

12 . . . . . . . Angstramte behandles som sociale tilfælde

13 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Luk virkeligheden ind

14 . . . .Festligt startskud til Landsindsatsen mod Angst

16 . . . . . . . . . . .Sundhedsstyrelsens Referenceprogram

18 . . . . . Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Gentofte

19 . . .Frederikssund, afsnit for ambulant psykiatri, vest

20 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bogreolen

23 . . . . . . . .Støt Angstforeningen via handel på nettet!

24 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Opslagstavlen

Fortæl mig det... så glemmer jeg

det...Vis mig det...så husker jeg det

Indrag mig... så forstår jeg det.

(Gammelt kinesisk ordsprog)

Angst og arbejde er ofte en

uheldig kombination, men

behøver det at være sådan?

Så er vi endelig klar med den nye

AngstAvis. Når den har ladet vente så

længe på sig, skyldes det, at vi i dette

efterår har investeret en stor del af

vores tid og energi i regionskon ferencerne

om fremtidens bud på

behandling af ikke-psykotiske psykiatriske

sygdomme. Men vi mener, at

denne investering er givet godt ud

på vore medlemmers vegne. Du kan

læse mere om konferencerne på

side 8-10 .

indhold i dette nummer

I dette nummer ser vi nærmere på

de problemer, der er forbundet med

kombinationen angst og arbejde.

Ud af de ca. 350.000 angstramte i

Danmark, er der desværre mange,

som ikke er i stand til at passe et almindeligt

arbejde.

Når sagsbehandlere møder disse

angstramte, er de ofte ikke klædt

ordentligt på til at forstå, hvad den

angstramte kan og ikke kan. Det er

uheldigt for begge parter og for samfundet.

En brochure om hver af de forskellige

angstlidelser burde have sin

faste plads i bogreolerne hos alle,

der kommer i berøring med angstramte.

Brochurerne kan rekvireres

hos Angstforeningen, og vi kommer

også gerne og holder foredrag om

emnet.

Der er stor forskel på, hvad en socialfobiker,

en panikangst og en person

med generaliseret angst kan og ikke

kan klare. Og desuden stor forskel

på, om man har modtaget behandling:

medicinsk eller kognitiv eller på

anden vis har lært at takle angsten.

Som eksempel er der mange angst-

ramte, der sagtens kan klare et arbejde

under de rigtige betingelser.

Lider man af en panikangst med

agorafobi, så forlader man helst ikke

sit hjem uden en ledsager. Men vedkommende

kan sagtens arbejde fra

sit hjem. Det samme gælder en socialfobiker,

der ofte vil elske dette.

En person med generaliseret angst

kan have svært ved at sove om natten

og ligger vågen og er skrækslagen

over, at skulle igennem en arbejdsdag

med træthed, nedtrykthed

og forpinthed. Her kunne man lade

vedkommende arbejde, når han/

hun selv havde en god nat/dag.

Der må kunne findes nye veje til

arbejdsmarkedet, så alle kan være

med. Psykiatrifonden har netop taget

hul på Landsindsatsen mod

angst, og det håber vi vil betyde, at

der kommer meget mere fokus på

angstlidelser og kendskab til dem i

befolkningen og især inden for sundhedsvæsenet,

hvor der i dag slet ikke

er behandlingstilbud nok til en brøkdel

af de angstramte, der behøver

behandling.

en god nyhed

er, at Referenceprogrammet for

angstlidelser for voks ne, nu er udarbejdet,

så man kan se, hvad der er

god klinisk praksis i patientbehandling

for angst og OCD. Angstforeningen

har været med i arbejdsgruppen

og var også til stede, da Referenceprogrammet

blev præsenteret på

Rigshospitalet ved en minikonference

den 28. november. Læs om

konferencen side 10.

Interesserede kan finde referenceprogrammet

på vores hjemmeside

og kan rekvirere hæftet hos sundhedsstyrelsen:

www.sst.dk eller: tlf.

72 22 74 00.

I ønskes alle en god jul samt et godt

nytår og på gensyn i 2008.

Venlig hilsen

Kamma Kaspersen

hver anden

gravid har angst

Læger bør være mere opmærksomme

på gravides sindstilstand,

siger forskere, der har beskæftiget

sig med mentale problemer .

Mere end halvdelen af de gravide

i en gruppe på 357 kvinder led af

angst, og en tredjedel af depression

. Især yngre kvinder, og

kvinder der tidligere har drukket

meget alkohol, er i faregruppen .

Psykiske problemer under graviditeten

øger risikoen for fødselsdepression

.

Obstetrics and Gynecology/

Dagens Medicin 15.11.07

3


TemA - Angst og arbejde

4

stress på

grund af jobbet?

Af Marianne Breds Geoffroy,

speciallæge i psykiatri, PhD

Hvis man bruger ordet ’stress’ – og

bare mener, at man har travlt – vil

man ofte være tilfreds nok med sin

livssituation og ikke være ked af det

eller vred. Man kan være oplivet og

nyde, at man har gang i tilværelsen

og man har ikke tid til at ’spilde

tid’. Man skal videre med dagens

dont. Det er normalt at være travl,

når man fx har børn, job og hjem,

der skal passes.

Ordet ’stress’ udtrykker et begreb,

som er meget overordnet og generelt,

og som vi bruger i alle mulige

sammenhænge. Som en parallel

kunne man nævne fænomenet ’feber’.

Hvis vi går til lægen og siger, vi

har feber, så vil lægen straks undersøge,

HVAD der har givet os feber: er

det en bakterieinfektion, en virus eller

noget helt tredje? Lægen behandler

årsagen til feberen, det er ikke feberen

som sådan, man behandler, den

er blot et symptom på, at kroppen

har et problem.

Derfor er det også misforstået, når

mange stressbehandlere får os til at

fokusere på vores stresssymptomer

i kroppen. Mange hjemmesider om

stress skriver, at man skal passe på

sit blodtryk og sin puls. Mange bliver

sendt til helbredsundersøgelser

og får lavet konditests eller lignende

i forbindelse med sygemelding for

stress. Men er det nu klogt? Er det et

optimalt tidspunkt i personens liv at

lave den slags undersøgelser?

Ved at overfokusere på vores hjerterytme

og indre kropsfornemmelser

risikerer mange af os at udvikle

helbredsangst. Selve det at være bekymret

over sit hjerte kan starte en

ond angstcirkel. Når man bekymrer

sig, vil det sige, at man bliver urolig,

hvilket medfører, at pulsen stiger –

og den onde cirkel er i gang.

Panikanfald eller stress

En anden ulykkelig fælde er, at et panikanfald

kan forveksles med stress.

Nogle mennesker tror, at deres første

angstanfald er udtryk for ’stress’.

Mange – især kvinder i tyverne – vil

kunne få deres første egentlige angstanfald

en dag på vej hjem fra jobbet.

Som regel kommer det første

anfald i en travl periode, men ikke

nødvendigvis for travl - blot travl. De

ved ikke, at de er disponeret for at

få udløst en ’kamp-flugt reaktion’ i

kroppen nemmere end andre.

Hvis de ikke får en korrekt udredning

for angstlidelse hos deres læge, risikerer

de at få forkert behandling.

Desværre er det de færreste behandlere

inden for stressbranchen

(såvel psykologer som andre), der

er uddannet til at stille diagnoser, og

derfor kan såvel en angstlidelse som

andre lidelser nemt blive overset.

Ord som ’udbrændt’, kronisk, farligt

og lignende florerer og skræmmer

livet af folk. Et panik-anfald vil blive

tolket af både personen selv og af

uvidende behandlere som tegn på

snarlig udbrændthed og medfører,

at man kommer til at tjekke sin puls

konstant. Og i virkeligheden har man

blot arvet en krop, der let ’trigger af’.

Få timer med kognitiv terapi burde

kunne hjælpe én til at takle sådanne

’krusninger’ i kroppen, så man ikke

længere bliver bange for det.

Angst giver stress på jobbet:

Når man har ubehagelig ’stress’ kon-

stant gennem længere tid, er man

opfyldt af negative følelser: angst,

vrede, tristhed. Vi har en masse ord,

der beskriver nuancer af vredesfølelsen

og angstfølelsen fx:

Angst: Uro, anspændthed, rastløshed,

’kedsomhed’, ’tankemyl der’.

• Vrede: Irritation, frustration, skuffelse,

surhed, bitterhed, hidsighed,

anspændthed, ’tankemylder’.

Vi kan have en oplevelse af, at vi ikke

håndterer dagliglivets situationer så

godt, som vi gerne ville.

Det kan derfor både være vores forventninger

til os selv, der er i spil, og/

eller det kan være, at vi oplever det

som om, vi ikke har mulighed for at

påvirke omgivelsernes krav til os. Når

man oplever stress, har det derfor

ofte ikke så meget med arbejds-

byrden at gøre, som det har at gøre

med vores oplevelse af os selv og

vores måde at tackle tingene på.

Ca. 20 % af befolkningen vil i løbet

af livet opleve at have en eller flere

angstlidelser. Hvis man har en angstlidelse,

vil der være en række situationer

arbejdet, der kan være belastende

- situationer som andre ikke

er klar over udgør en ’stressfaktor’ for

den, der har en angstlidelse.

Alle former for ’stress’, det vil sige

gode og mindre gode hændelser

i dagligdagen, er en del af vores

belastningsniveau, som svinger fra

dag til dag og nogle gange fra time

til time. Hvis vi er inde i en periode

med mange ’bolde i luften’ – skal

der relativt mindre til, at vi mærker

symptomer fra vores angstlidelse.

Når man har travlt, skal der mindre

... Det er kun med hjertet, man

kan se ordentligt. Det vigtigste er

usynligt for øjnene.

Antoine De Saint-Exupry:

Den lille prins.

til, at det limbiske system i hjernen

kan komme til at udløse en fejlalarm.

Typisk vil mange få det første egentlige

panikanfald en dag, hvor man

skal nå en masse, men bliver tvunget

til at vente. Den travle krop presses

til ikke at bevæge sig. Hvis man fx

står i kø i supermarkedet eller sidder

i en bus, der kører ’for langsomt’, så

vil man typisk have tid til at mærke,

at kroppen er urolig, og man har tid

til at tænke og til at begynde at få

katastrofetanker: ’Hvad er nu det for

noget, jeg mærker – det føles ’forkert’?

Det udløser panikanfaldet.

Men i virkeligheden har det jo ofte

ikke noget at gøre med, at man er for

’stresset’ – blot at man er disponeret

for, at almindelig travlhed kan udløse

en ’fejlalarm’? Vi har jo alle prøvet

at få panikanfald, når vi fx er ved

at blive kørt ned i trafikken og står

med hamrende hjerte på fortovet og

sunder os. I den situation er der da

ingen, der går op i, at hjertet hamrer,

eller hvordan vi har det i kroppen.

Det er ikke noget, vi synes er forkert

eller tegn på ’sammenbrud’. Det, at

vi tager det roligt på tankeplanet skyldes

ene og alene, at vi véd, hvorfor

kroppen har reageret. Med andre

ord – når travle mennesker får et

angstanfald – så behøver det ikke at

betyde noget som helst, der har relation

til deres job. Det kan ofte være

summen af forskellige tilfældigheder,

der kan spille sammen: Travlt og dejligt

liv, dårlig nattesøvn kombineret

med for meget kaffe OG for sent ud

af døren + genetisk disposition = et

panikanfald.

Så når stressbehandlere taler om udbrændthed,

og at man skal ’passe på’,

så er det vigtigt, at de ikke forveksler

panikanfald med tegn på ’udbrændthed’

og fare på færde. Først bør man

undersøge, OM der er reelle problemer

med at håndtere dagliglivet –

ofte vil man kunne nøjes med at få

undervisning i at håndtere panikanfald

og har ikke brug for sygemeldinger,

som blot forstærker angst og er

depressionsfremkaldende.

Det er klart, at nogle få mennesker

kalkulerer bevidst med at overarbejde

helt vildt. Det er typisk virksomhedsejere,

iværksættere og visse

hard-core konsulenter. Men de ved

godt, at de sætter deres helbred på

spil ved at sove for lidt, spise usundt

og være konstant bekymrede for,

om deres projekt lykkes eller ej. Lige

denne gruppe kan måske kun nås

ved, at man skræmmer dem med

dommedagsscenarier. Lige denne lille

gruppe mennesker vil måske kun

acceptere at arbejde mindre, hvis de

er tilpas bange for, at de ellers slet

intet vil kunne lave. Men vi andre betaler

en høj pris, det kan ikke være

meningen, at den samlede danske

arbejdsstyrke skal skræmmes fra vid

og sans for at nå de få, der bevidst

’gambler’ med deres krop.

Ligesom panikangst kan forveksles

med stress, så kan andre angstlidelser

også ligge bag stressoplevelser

på arbejdspladsen. I december udkommer

en lille bog om emnet på

Børsens Forlag, der beskriver sammenhængen

mellem psykiske lidelser

og stress på arbejdsmarkedet.

(Bogen hedder: Hvem får stress

og hvorfor. Vi vil kigge nærmere

på den i et kommende nummer af

AngstAvisen”, red.)

5


TemA - Angst og arbejde

6

cheferne var de allerfarligste

En personlig beretning om at kaste sig ud

på arbejdsmarkedet med angsten i rygsækken

Jeg skælvede som altid, da jeg lagde

endnu en ansøgning i kuvert vel vidende,

hvilket mareridt der ventede

forude, hvis jeg skulle blive indkaldt

til samtale… Hvordan skulle jeg kunne

holde styr på mig selv og undgå

at ryste over hele kroppen? De ville

alle sammen kunne se, hvor nervøs

og underlig jeg var. Hvad skulle jeg

gøre, når jeg blev budt noget at drikke?

Hvordan skulle jeg få løftet koppen

op til munden? Og hvad, hvis

jeg ”svarede forkert” på alt det, de

ville spørge om? For jeg ville jo gerne

have jobbet, selv om jeg ikke ville

have det…

Den dag i dag fatter jeg ikke, hvordan

jeg ikke bare én, men hele TO gange

kunne møde til samtale samme

sted og ikke alene gennemleve dette

rædselsscenarium, men også efterfølgende

blive ansat. Når jeg klarede

mig igennem, var det udelukkende

takket være en god dosis beroligende

medicin skyllet ned med adskillige

centiliter vodka – begge gange.

Utroligt, at halspastillerne kunne kamuflere

lugten, og at jeg selv kunne

styre min brandert så godt, at jeg

rent faktisk blev ansat.

Efter de indledende mareridts var

ansættelsen som sagt i hus – og

kæresten og jeg fejrede den ”glade”

nyhed med en middag i byen, mens

nye rædsler ventede forude.

Introduktionsrunden, hvor jeg skulle

hilse på de øvrige medarbejdere, gik

ok. Men det var kun, fordi jeg igen

tyede til selvmedicinering i form af

alkohol og piller, at jeg klarede mig

igennem de første dage på det nye

arbejde. Det er vel overflødigt at

nævne, at jeg var totalt udmattet i

denne tid – både pga. de nye indtryk

og mine bestræbelser på at klare

arbejdsopgaverne tilfredsstillende

samtidig med, at jeg som sagt var

påvirket af alkohol og piller og stadig

måtte kæmpe med angsten.

Kort tid efter jeg var startet, blev jeg

sendt på IT-kursus. Selvfølgelig inkluderede

kurset mad og drikke, hvilket

forårsagede, at jeg også her var nødt

til at dope mig selv med det resultat,

at jeg ikke fik meget ud af kurset.

Noget af det mest pinagtige var den

dag jeg deltog i mit første direktionsmøde.

Til min rædsel var der stillet

små glas frem, så alle kunne få en

Gammel Dansk for at byde mig velkommen.

Der blev grinet forlegent

rundt om bordet, da jeg – som jo

var centrum for denne gestus – takkede

nej og sagde, at jeg ville nøjes

med min te. Teen var mere uforpligtende

og kunne skylles ned i stjålne

øjeblikke, hvor jeg havde sikret mig,

at ingen kiggede på mig og kunne

se, hvor svært det var at koordinere

bevægelserne mellem en hånd, der

rystede, og en nakke, der var spændt

som en flitsbue. (I øvrigt udviklede

jeg i min tid som socialfobiker en

særlig drikketeknik. Den gik ud på, at

når jeg endelig så mit snit til at få et

glas eller en kop op til munden, var

det bare med at få taget en ordentlig

slurk. Det foregik ved, at jeg sugede

væsken op ind i munden. På den

måde slap jeg for at skulle styre nakken

så langt tilbage og kunne samtidig

få suget en ordentlig tår ind på en

gang. Så var det hurtigere overstået,

og virkningen – hvis det var vin eller

alkohol – indtraf hastigere).

Som dagene gik på mit nye arbejde,

vænnede jeg mig til menneskene

omkring mig og følte efterhånden, at

der var en vis forudsigelighed i, hvad

jeg kunne blive udsat for. Det bevirkede,

at jeg kunne stoppe min selvmedicinering.

Dette gjalt dog ikke,

når der var afdelingsmøder – her

måtte jeg igen dope mig selv. Alligevel

følte jeg absolut ikke, at jeg havde

mod på at sige noget som helst til

disse møder. Mit hjerte hamrede

voldsommere og voldsommere i

brystet, mens jeg sad og ventede på,

at det blev min tur. Når det endelig

blev min tur, havde jeg aldrig noget

nyt at fortælle - i hvert fald ikke noget,

der var vigtigt nok, til at jeg ville

risikere, at stemmen skulle ryste og

nakkemusklerne spændes, så hovedet

ikke var til at styre. Det var slemt

nok, at få fremstammet, at jeg ikke

havde noget at sige.

En anden rædsel var frokosterne.

Vi spiste på faste tider i en kantine,

hvor der var fælles buffet. Her var

det kunsten at komme til at sidde

det rigtige sted. Dvs. sammen med

nogle af dem, der var mindst farlige.

De farlige skulle for enhver pris undgås.

Det var dem, der kiggede på en

med undersøgende røntgenblikke,

så man følte sig spiddet til stolen

uden at kunne flygte. Cheferne var

de allerfarligste. De kunne uden tvivl

se ALT, og i deres nærvær skrumpede

selvtilliden ind til størrelsen på en

tørret ært på en tallerkenkant. Men

det hele var et spørgsmål om timing.

Først måtte jeg sørge for at komme

op i kantinen på et tidspunkt, hvor

der var plads ved et af de borde, hvor

de ”mindre farlige” sad. Herefter gjalt

det om at udnytte alle de øjeblikke,

det kan du gøre

som arbejdsgiver

• Skaf information om angstlidelser, så ledel

sen ved, hvad det drejer sig om.

• Indfør et afsnit i personalehåndbogen

om kriser og psykiske lidelser – angst,

stress, depression – og angiv, hvordan

firmaet tackler sådanne situationer. Hvilken

hjælp kan medarbejderen forvente,

og hvem i firmaet kan han/hun henvende

sig til, hvis der er brug for en snak.

• Sørg generelt for åbenhed på arbejdspladsen.

Læg fx AngstAvisen eller andet

materiale om angst frem sammen med

øvrige tidsskrifter og blade.

• Arranger et foredrag om angst og

behand ling for alle medarbejdere.

• Vær opmærksom på den stille medarbejder,

som undgår møder, aldrig tager ordet

i forsamlinger, foretrækker at arbejde

alene ofte på skæve tider af døgnet eller

indtager sin frokost alene foran pc’en.

• Opdager du en medarbejder med angst,

så spørg, hvad vedkommende har brug

for.

• Støt medarbejderen i at være åben

omkring sin angst. Hvis kollegerne ved,

hvordan det forholder sig, er den angste

allerede godt hjulpet. At slippe for presset

med at skulle skjule angsten vil i sig

selv bevirke, at den ikke optræder lige

så hyppigt og voldsomt. Sygefravær vil

dermed også kunne begrænses.

• Støt medarbejderen i at søge professionel

behandling. (Nogle firmaer har

allerede en psykologordning, men vær

opmærksom på, at der i givet fald bør

være adgang til en psykolog med en

efteruddannelse inden for kognitiv adfærdsterapi.)

• Har firmaet ikke selv en psykologordning,

så vær opmærksom på, hvis du

taler med medarbejderen om at gå til

lægen, at ikke alle læger ved lige meget

om diagnosticering og behandlingsmuligheder,

når det drejer sig om angst.

Foreslå evt. medarbejderen at henvende

sig til Angstforeningens rådgivning for

at blive ”klædt på” til et lægebesøg. (Du

er selvfølgelig også selv velkommen til

at kontakte os).

“Jeg skælvede som altid, da jeg

lagde endnu en ansøgning i kuvert

vel vidende, hvilket mareridt der

ventede forude, hvis jeg skulle blive

indkaldt til samtale… ”

hvor der ikke lige var nogen, der talte

til eller kiggede på mig. Så kunne jeg

skynde mig at føre en bid op til munden

og hurtigt få gaflen ned igen, før

det blev afsløret, at jeg rystede på

hånden…

Jeg delte kontor med en ældre kvindelig

medarbejder, og det havde jeg

det godt med. Hun var sød og moderlig,

og vi havde det ret hyggeligt,

men jeg fortalte hende aldrig om

min socialfobi. En overgang havde

jeg også delt kontor med en af mine

chefer – og det var bestemt ikke rart.

Selv om chefen ganske vidst var et

behageligt menneske, følte jeg mig

hele tiden overvåget og kunne ikke

rigtigt slappe af. Gjorde jeg nu mit

arbejde godt nok? Var jeg hurtig nok?

Klarede jeg telefonsamtalerne godt

nok, eller sagde jeg noget dumt?

høje krav til kvaliteten

Når jeg kigger tilbage, tror jeg såmænd,

at jeg var udmærket til mit

arbejde. Jeg var pligtopfyldende og

stillede høje krav til kvaliteten. Men

jeg satte en skæppe over mit eget

lys ved hele tiden at gemme mig

selv og dermed mine præstationer

og idéer, som jeg ikke turde præsentere.

I stedet blev jeg muligvis opfattet

som en måske nok samvittighedsfuld,

men lidt tilbageholdende

og vag medarbejder.

Hvis mine kolleger havde vidst, forstået

og accepteret, hvad der var galt

med mig, kunne den kæmpemæssige

energi, som jeg brugte på at

skjule angsten og planlægge undgåelsesstrategier,

i stedet være brugt

på mit arbejde. Men det var utænkeligt

på det tidspunkt, hvor vi ikke

engang kendte diagnosen socialfobi

her i Danmark. Det var faktisk først

nogle år efter omtalte ansættelsesforhold,

at jeg stødte på en tekst om

angst i et ugeblad og selv ændrede

min diagnose fra angstneurose til

socialfobi. Det var en utrolig lettelse.

Jeg var ikke alene, og ydermere var

diagnosen enkel og præcis og ikke

nær så ”sygeliggørende” som angstneurose.

I dag er vi lidt længere på vej mod

accept af angstlidelser, men der er

formodentlig stadig lang, lang vej tilbage,

før arbejdspladserne bliver så

åbne og gode til at forstå og tackle

angst, at ovennævnte rædselsscenarier

slipper for at udspille sig.

Forfatteren, hvis navn er kendt af redaktionen,

har ønsket at være anonym.

Men vi kan oplyse, at vedkommende

i dag er så godt som helbredt

for sin socialfobi og arbejder i et spændende

og meget udadvendt job. Det

er systematisk arbejde med tanker og

adfærd (kognitiv adfærdsterapi) samt

en arbejdsplads med åbenhed omkring

psykiske lidelser, der har været

med til at gøre forskellen.

7


Fra venstre: Karen Margrete Nielsen, formand for DepressionsForeningen, Anette Freund, formand for OCD-foreningen, Marianne Bukh Ipsen,

næstformand i Angstforeningen, Margrethe Wivel, socialudvalget, Københavns Borgerrepræsentation, Birthe Skaarup (DF), Folketingets Sundhedsudvalg,

Hanne Andersen, Region Hovedstaden, Per Clausen (EL),

fremtidens behandling af ikkepsykotiske

psykiatriske sygdomme

Af Marie-Louise Vandborg, cand.psych

og bestyrelsesmedlem i Angstforeningen

Angst, OCD og depression er alle

ikke-psykotiske psykiske lidelser, der

oftest er lettere at behandle, end de

psykotiske. Det gør imidlertid ikke disse

lidelser lettere at leve med. Mennesker

med disse former for psykiske

lidelser tæller omkring 350.000

danskere, og mange er meget gode

til at skjule deres forpinthed, udtaler

formand for OCD- foreningen Anette

Freund.

Den 16. november i år afholdt OCD-

foreningen, DepressionsForeningen

og Angstforeningen (som tilsammen

uofficielt kalder sig ODA) den sidste

af fem regionskonferencer i København.

Konferencerne har alle haft det

formål at skabe fokus omkring behovet

for hurtig og korrekt behandling

af ikke-psykotiske psykiatriske sygdomme.

Efter præsentationen af de tre foreningers

visionsoplæg ved OCD-foreningens

formand Anette Freund,

fremlagde psykolog Michelle Ulrichsen,

hvorledes kognitiv adfærdste-

rapi med fordel kan anvendes ved

ikke-psykotiske lidelser, som angsttilstande,

depression og OCD. Dernæst

fulgte et oplæg af professor

Tom Bolwig, der vedrørte betydningen

af hurtig og korrekt behandling

af ikke-psykotiske sindslidelser. Oplægget

af Tom Bolwig støttede i den

grad op omkring ODA’s vægtning af

hurtig, tidlig og evidensbaseret behandling.

Herefter fremlagde Anette Lauridsen

en personlig beretning om, hvordan

det har været for hende, at leve med

OCD. Anette beskrev billedligt, hvordan

tvangstanker om besmittelse

med især HIV og AIDS blev mere og

mere belastende for hende. Anette

følte, at hun var ved at blive sindssyg,

idet hun syntes, at hun så blod og

inficerede nåle alle vegne. Hun var

konstant i tvivl om, hvorvidt hendes

hænder var ordentligt rene og pådrog

sig sår og rifter på hænder og

arme i håb om at fjerne en eventuel

besmittelse med kogende vand. En

enkelt gang under rindende vand var

heller ikke tilstrækkelig, for Anette

følte sig aldrig helt ren. Frygten for at

blive syg ledte til, at hun undlod fysisk

kontakt med andre mennesker,

men uanset hvad, havde hun altid

en undskyldning klar for sin adfærd

og formåede at skjule sin forpinthed

længe. Det værste ved at lide af OCD

var for Anette, at hun følte et komplet

kontroltab. Denne dag kunne Anette

stå frem og fortælle sin historie -10 år

efter hun blev fri for sin OCD takket

være effektiv og korrekt behandling.

Professor Lars Kessing fra Rigshospitalet

bidrog til konferencen med sit

bud på en organisering af fremtidens

behandling af ikke-psykotiske lidelser

på kort og langt sigt. Han anbefaler i

MTV-rapporten, at der suppleres op

med 5-10 specialklinikker svarende

til 1-2 klinikker i hver region. Endvidere

plæderer Lars Kessing for, at der

iværksættes et tættere samarbejde

mellem praktiserende læger og speciallæger

i psykiatri. Når dette samarbejde

fungerer, er det langt lettere at

få stillet de rette diagnoser, foretage

henvisninger til de rette instanser og

iværksætte en behandling.

Sidst i oplægsrækken fortalte Hanne

Andersen fra socialdemokratiet (A),

at ODA’s visionsoplæg 10 til 5 skal

inddrages i overvejelserne for behandling

af ikke-psykotiske lidelser,

og at der må fremskaffes midler til

realiseringen af visionerne. Endvidere

lægger Hanne Andersen vægt

på, at psykiske lidelser bør flyttes fra

satspuljen til finansloven.

Margrethe Wivel fra Københavns

borgerrepræsentation rundede oplægsrækken

af med en status over

Københavns Kommunes indsats. I

denne forbindelse takkede hun ODA

for at have iværksat konferencerne,

idet hun selv måtte erkende ikke at

have haft kendskab til samtlige ikkepsykotiske

lidelser og nu finder det

væsentligt, at de vinder indpas i socialudvalgets

beslutninger. I denne

sammenhæng vægtede hun behovet

for anonyme behandlingstilbud,

idet hun mente, at flere ville blive

hjulpet på denne måde. Desuden

tog hun på Københavns Kommunes

vegne ODA’s visionsoplæg 10 til 5 til

sig. Særligt fokus havde hun dog

anbefalingerne 1, 9 og 10, der om-

Næsespray mod socialfobi

handler emnerne; diagnosticering,

øget kommunalt engagement og

obligatorisk tilbud om socialrådgivertilstand.

Flere af de deltagende i konferencen

bidrog med skildringer af, hvordan

det reelle liv, som et menneske med

angst, OCD og depression er. Mest

gennemgående i diskussionerne var

problematikken i, at det er svært at

få hjælp, før det er gået rigtigt galt for

den enkelte. De borgere, der med

deres lidelse formår at have en nogenlunde

almindelig hverdag bliver

ikke hjulpet i tide. Samtidigt hober

sagsakter sig op i hjemmene, papirer

som er svære at overskue.

Desuden får den enkelte ikke tildelt

en socialrådgiver, eller får hurtigt 4-8

forskellige at skulle forholde sig til.

Endelig er der problemet omkring

økonomi, da mange ender med selv

at betale for psykologbistand, ikke

kan arbejde og altså ikke får den fornødne

hjælp.

Politikere og repræsentanten for Københavns

kommune var alle enige

i, at der skal gøres noget og langt

tidligere end det hidtil har været tilfældet.

Desuden var bedre uddannelse

af læger, psykologer og sundhedspersonale

et område, der blev

kommenteret i debatten. Her deltog

politikerne; Birthe Skaarup (DF), Per

Clausen (EL) og Hanne Andersen

(A).

En schweizisk forsker, Markus Heinrichs, mener at have påvist, at hormonet oxytocin kan hjælpe

mennesker med socialfobi til at overvinde angsten for samvær med andre .

Han mener, at hormonet delvist kan fjerne socialfobi, skriver New Scientist . 70 forsøgspersoner

med udpræget angst for at befinde sig sammen med en større gruppe mennesker fik indledningsvist en

halv times terapi mod negative tanker . Herefter inhalerede de oxytocin via en næsespray . Og så skete

miraklet; foreløbige resultater viser nemlig, at vidunderhormonet forbedrede de socialt foruroligede

personers evne til at deltage i rollespil og sociale udfordringer som fx diskussioner .

Resultaterne er blevet officielt præsenteret til en stor neuro-konference i Melbourne, Australien .

www.berlingske.dk 18.07.2007

8 9


egionskonferencer

har været en succes

Af Anette Freund, formand for OCD-foreningen

bearbejdet af AngstAvisens redaktion

OCD-foreningen, DepressionsForeningen

og Angstforeningen har

netop afholdt den sidste af i alt fem

regionskonferencer med titlen Fremtidens

bud på behandling af ikkepsykotiske

psykiatriske sygdomme,

og man kan vist godt sige, at konferencerne

har været en stor succes på

mange måder, især fordi en række

meget dygtige forskere og behandlere

har været villige til at stille sig

til rådighed og berige os med deres

viden.

mellem 80 og 130

deltagere hver gang

Til alle konferencer har der været

mellem 80 og 130 deltagere. De fleste

har været professionelle, der arbejder

med psykiatrien i deres daglige

virke på en eller anden måde.

Ved flere af konferencerne har der

også været lokalpolitikere og medlemmer

fra Folketingets sundhedsudvalg

til stede. Disse har været med

i den afsluttende paneldiskussion og

således bidraget til at løfte det hele

op på et højere niveau. Det er ekstra

interessant, når alle politiske niveauer

er til stede – så er det ikke mu-

ligt for politikerne at skyde bolden/

ansvaret over til det niveau, der ikke

er tilstede.

hvad har vi opnået?

• Vi fremstår i mange sammenhænge

som nogle synlige og seriøse

samarbejdspartnere.

• Vi møder stor interesse fra de forskellige

regioner om etablering af

et samarbejde med os.

• Vi har fået knyttet kontakter til

nogle medlemmer af Folketingets

sundhedsudvalg. Man kan sige, at

vi på de forskellige niveauer er blevet

”kendte”.

• Vi har startet debatten om, hvorfor

psykiatrien befinder sig under

satspuljen og ikke på finansloven.

• Vi har fået rettet fokus på de ikkepsykotiske

sygdomme. Fremhævet

at det kan være meget lidelsesfuldt

at have disse sygdomme. I psykiatrisprog

kaldes de ”de lettere lidelser”,

fordi de er lette er behandle,

men det er ikke ensbetydende

med, at de er lette at have.

• Vi har gjort opmærksom på, at der

er gode behandlingsmetoder, især

kognitiv adfærdsterapi.

slankepiller giver depression og angst

• Vi har rettet fokus på, at det samfundsøkonomisk

er dyrt ikke at behandle

ikke-psykotiske lidelser.

• Sidst og ikke mindst vi har gjort opmærksom

på vores bud på fremtidens

behandling. Et initiativ som vi

har høstet stor ros for.

Samarbejdet med OCD-foreningen

og DepressionsForeningen har beriget

os utrolig meget. Det er et samarbejde,

som har vist sig at have

megen mening. Alle tre foreninger er

hver for sig nogle små sårbare foreninger,

der hele tiden kæmper med

manglende ressourcer. Den synergi,

vi har opnået gennem samarbejdet,

har været tydelig.

Så på trods af det store arbejde, der

har ligget bag disse konferencer, har

det været en ”god forretning”, som

allerede har givet og som forhåbentlig

også i fremtiden giver et godt afkast.

Læger bør vurdere patienters psyke før de udskriver slankepillerne Acomplia, mener dansk forskergruppe

. Pillerne indeholder slankemidlet rimonabant, som ifølge forskergruppen giver depression

til en ud af halvtreds patienter .

En lidt mindre gruppe får desuden angstanfald og selvmordstanker .

Dagens Medicin 16.11.07

Fra venstre ses formand for OCD-foreningen Anette Freund og bestyrelsesmedlemmer Katrine

Ebdrup og Edith Christensen.

Tillykke til

ocd-fore ningen

Af Marie S. Andersen

Fredag den 2. november holdt OCD-foreningen reception i Vanløse Kulturhus

i anledning af deres 10-års jubilæum.

Foreningens formand, Anette Freund, fortalte i sin tale, hvordan det hele

startede for 11 år siden med, at professor Per Hove Thomsen indkaldte pårørende

til børn med OCD i Århus for at skabe et netværk. Samtidig samlede

professor Tom Bolwig en gruppe voksne med OCD i København. Der blev

efterfølgende etableret kontakt mellem de to grupper, og 27. juni 1997 blev

OCD-foreningen dannet ved en stiftende generalforsamling. De 55 fremmødte

fik i den festlige anledning serveret kaffe og kammerjunkere!

Angstforeningen og DepressionsForeningen var inviteret med til jubilæet og

benyttede begge lejligheden til at takke for det gode samarbejde, der er opstået

foreningerne imellem bl.a. i forbindelse med regionskonferencerne om

fremtidens bud på behandling af ikke-psykotiske psykiatriske sygdomme.

OCD-foreningen havde lavet en lille udstilling, hvor man bl.a. kunne se deres

medlemsblade helt tilbage fra dengang, de var trykt på gulligt A4-papir og

klipset sammen i hjørnet med en hæfteklamme. Meget er sket siden – både

med medlemsbladets udseende og med kendskabet til OCD i befolkningen

- takket være en flot og ihærdig indsats! Så endnu engang: TILLYKKE!

musik

mod smerter

Afdeling 271 på Sydvestjysk

Sygehus (SVS) bruger musik som

smertelindring – fremført af unge

musikstuderende fra Vestjysk

Musikkonservatorium i Esbjerg .

Samarbejdet mellem SVS og konservatoriet

har kørt på forsøgsbasis

i et år og med så stor

tilfredshed hos både pati enter og

studerende, at samarbejdet bliver

permanent .

Initiativtager til Live Music Now

på Sydvestjysk Sygehus er pianist

Margrethe Langer Bro, der har

været ansat på Vestjysk Musikkonservatorium

i 10 år – og

har personlige erfaringer med

alvorlig sygdom og musikkens

betydning for at lette den tunge

tid og komme i gang igen: »Det,

der hjalp mig helt særligt under

genoptræningen, var mit klaver .

Det var en utrolig stærk oplevelse,

og den – kombineret med studiebesøg

hos organisationen Live

Music Now i England – fik mig i

gang med at afprøve samarbejdet

med SVS . Vore studerende skal jo

uddannes i at formidle musik til

et meget bredt publikum, og her

kommer alvorligt syge ind som en

stor og givende udfordring,« siger

Margrethe Langer Bro på sygehusets

hjemmeside .

Dagens Medicin, 08.10.07

10 11


12

Angstramte behandles

som sociale tilfælde

Referent Kamma Kaspersen

Fordi man har fået en psykisk sygdom,

behøver man jo ikke at være

et socialt tilfælde. Men i Danmark

er det sådan, virkeligheden tager sig

ud.

20-30 ledige psykiaterstillinger er

ubesat i distriktspsykiatrien, og psykiatrien

har desværre et dårligt image

blandt medicinstuderende: videnskabeligheden

anses for lav, og patienterne

synes at være svære at arbejde

med inden for dette område.

Da distriktspsykiatrien er placeret

i socialpsykiatrien, lider den under

en andenrangs status som ”socialt

tilfælde”. I stedet burde de psykiske

sygdomme behandles på linje med

andre specialer inden for lægeverdenen.

95% af dem, der er knyttet

til psykiatrien, vil gerne være fri for

at blive slået i hartkorn med de under

5% skizofrene og psykotiske, der

kommer samme sted. Det er kun de

sidstnævnte, der har behov for socialpsykiatrisk

støtte. De 95% ønsker

ikke at blive set på som sociale tilfælde.

De har blot fået en sygdom

på linje med et brækket ben eller

sukkersyge.

”De ikke-psykotiske lidelser” som

angst, OCD, depression og PTSD

kan spores på forskellige hjernescanninger.

Tom Bolwig fortæller, at der

nu og i nær fremtid vil kunne benyt-

Nordmænd klar til

diagnose på nettet

Nordmænd er villige til at bruge ny teknologi til at få stillet

deres egen diagnose på en hjemmeside, konkluderer to

norske forskere .

Forskerne har interviewet 470 indbyggere for at klarlægge

deres holdninger til at foretage en selvdiagnose . Undersøgelsens

konklusion er, at borgerne vil gøre brug af en

sådan Internet-service, hvis den nye teknologi kan redde

patienterne fra lægevagtens endeløse telefonkøer .

En forudsætning for den positive holdning er dog, at

diagnosesystemet er udviklet af en institution, som man

har tillid til .

Kilde: Steffen Bang Nielsen,

Dagens medicin, 8.08.2007

tes en molekylær diagnostik, der vil

ændre vores opfattelse af psykiatrien.

Dette vil sandsynligvis betyde,

at området vil komme ind under et

medicinsk fagområde på linie med

de andre store specialer.

Der er et stort behov for en oprustning

af akademisk psykiatri her i landet.

Det er pinligt at sige, at man vil være

psykiater, Interview med Tom Bolwig.

Weekendavisen, 15-21.6.2007

Luk virkeligheden ind

Referat Kamma Kaspersen

Behovet for psykologisk behandling

stiger i disse år.

I Freuds tid var det en ”lyttende terapeut”,

og senere opstod ”talekuren”,

der nu er blevet til ”samtaler med

psykolog”.

For at flere danskere kan få gratis,

eller næsten gratis psykologhjælp,

er der opnået en offentlig tilskudsordning

til ni forskellige traumer og

sygdomme. Flere af dem, der har

benyttet ordningen, har været glade

for den, men undersøgelser om

langtidseffekten er endnu ikke foretaget.

Der mangler fx undersøgelser

af, hvorvidt et livserfarent medmenneske

måske kunne udrette stort set

det samme som psykologen.

I den mere letbenede genre findes

en ”coach”, der tilbyder ”mental fitness”

eller ”personlig udvikling”. Om

man synes dette er værd at bruge

penge på, er op til en selv. Og om

psykoterapien kan afhjælpe psykiske

forstyrrelser af invaliderende karakter

eller adfærdsproblemer vides ikke.

Hvis man ser tilbage i tiden, så troede

Freud, der var neurolog, at fremtidens

behandling lå inden for neurobiologi.

Den tanke er også nyeste

tendens i USA, hvor psykoterapien er

på retur, da den er for tidskrævende

og ineffektiv. Hjernevidenskab og

genteknologi er ikke slået rigtigt igennem

herhjemme endnu, fordi vi stadig

har psykologisk bistand integreret

i vores velfærdsystem.

Nobelpristageren Eric L. Kandel er

Antidepressiv medicin

kan øge risiko for knogleskørhed

overbevist om, at fremtidens behandling

af alvorlige psykiske lidelser

vil finde sted i neurobiologien. Afmatningen

af psykologbistand i USA

vil også nå Danmark på et tidspunkt.

En af de nyere tendenser inden for

terapi er en udvandet form for buddhisme,

som psykoterapeuter tager

til Indien for at kunne udøve, men

som er uden respekt for selve buddhismen,

ifølge forfatteren.

Niels C. Jørgensen, konsulent, cand.

psych. Forfatter til debatbogen:

Luk virkeligheden ind.

Weekendavisen, opinion, 3.8.2007

Antidepressive lægemidler, som hæmmer optagelsen af serotonin (SSRI-præparater), kan give større risiko

for knogleskørhed, konkluderer to nye amerikanske studier fra University of Minnesota offentliggjort i Archives

of Internal Medicine .

I den ene undersøgelse deltog kvinder med en gennemsnitsalder på 78,5 år . Forskerne fandt, at

knogletætheden var mindsket signifikant mere hos de kvinder, som fik SSRI-præparater . Deres

knogletæthed var skrumpet med 0,82 pct . Hos kontrolgruppen og de kvinder, der fik tricykliske antidepressiva,

var knogletætheden kun formindsket med 0,47 pct .

Forskerne mener, at det tyder på, at SSRI-præparater har en effekt på knoglevævet, men de påpeger samtidigt,

at det kan være svært at udelukke andre risikofaktorer hos deprimerede som fx mindre motion og

dårligere kost . Yderligere forskning er nødvendig, før man kan drage konsekvenser mht . udskrivningen af

SSRI-præparater .

Dagens medicin, 29.06.2007

13


festligt startskud

til Landsindsatsen mod Angst

Af Marie-Louise Vandborg, cand.psych

og bestyrelsesmedlem i Angstforeningen

Den 8. november iværksatte Psykiatrifonden

ved en festlig konference

på Panum Instituttet Landsindsatsen

mod angst. Indsatsen har til formål

at tilvejebringe viden og information

til voksne og børn i Danmark og generelt

gøre det lettere at tale om og

forstå angstlidelser.

Konferencen blev overværet af HKH

Kronprinsesse Mary, der er protektor

for Psykiatrifonden. Kronprinsessen

deltog i hele konferencen.

Efter at Jes Gerlach havde præsenteret

projektet, fortalte skuespiller og

angstramte Farshad Kholghi meget

følelsesladet sin historie.

Som helt ung flygtede Farshad og

hans familie til Danmark fra Iran, hvor

Farshad i en meget tidlig alder blev

konfronteret med krigens grusomheder.

Han fortrængte sine oplevelser i

en sådan grad, at han udgav sig for

at være vokset op i USA. Han læste

engelsk om natten og talte dansk

med amerikansk accent om dagen.

Bedst som Farshad levede et godt

liv i Danmark, blev han overfaldet

af to mænd, der fik minderne til at

vælte ind over ham. Farshad udviklede

angst for færden på visse områder,

for visse typer mennesker, for

at miste dem han holdt af og være

alene med sine dæmoner. At han

ikke ville erkende og fortælle om sin

angst over for sig selv og over for

andre gjorde, at han blev urimelig,

gnaven og ubehagelig overfor dem,

han holdt af.

Efter et forsøg på at flygte fra angsten

ved en tur til Thailand, måtte

han ved sin hjemkomst erkende, at

det ikke virkede. Han vedkendte sig

angsten, græd i måneder og påbe-

gyndte et terapeutisk behandlingsforløb.

Det tog Farshad 6 år at finde

ud af, hvor vigtigt det er at være ærlig

over for sig selv og over for andre

med sin angst, og han opfordrede

på det kraftigste andre med angst til

ikke at vente så længe.

Efter Farshads følelsesvækkende historie

fulgte et par mere informative

oplæg af Raben Rosenberg og Michelle

Ulrichsen vedrørende angstlidelser

og behandlingsformer. Jes

Gerlach fortalte endvidere om selve

projektets udformning og videreførelse.

Desuden stod det klart, at kommuner,

regioner, ministerier og patientforeninger

(herunder Angstforeningen,

som er med i en arbejdsgruppe

i forbindelse med indsatsen) må gå

sammen om at tilvejebringe information

om angstlidelser og skabe

en åbenhed omkring dem. Både i familien,

skolen og på arbejdspladser.

Dette skal bevirke, at flere får lyst og

mod til at fortælle om deres angst,

hvilket forhåbentlig vil føre en længe

ventet aftabuisering af lidelserne

med sig. Børn og voksne med angst

skal ikke længere gå alene med den,

men kunne tale åbent om den.

Under arrangementet fungerede Kgl.

Skuespiller Henning Jensen som

konferencier. Henning Jensen har

tidligere været ramt af en depression.

Afslutningsvist afrundes konferencen

af Asger Baunsbak Jensen, forfatter

og præst, der tidligere har haft angst

og en depression.

Det anslås at omtrent 300 mennesker

deltog i arrangementet, og der

er god grund til at tro, at Landsindsat-

sen mod angst vil føre samme positive

resultater med sig som Landsindsatsen

mod depression, som

Psykiatrifonden har kørt gennem de

seneste 7 år.

HKH Kronprinsesse Mary i selskab med Jes Gerlach,

overlæge dr.med., formand for PsykiatriFonden

bivirkninger

ved lægemidler

De fleste lægemidler har nogle uønskede bivirkninger .

Bivirkningerne kan optræde hyppigt eller sjældent og være mere eller

mindre alvorlige . Mange bivirkninger er kendt allerede på det tidspunkt,

hvor lægemidlet bliver godkendt . Disse bivirkninger bliver som led i godkendelsen

afvejet over for den tilsigtede virkning .

Nye bivirkninger kan vise sig

Først når lægemidlet er blevet godkendt og kommer på markedet, bliver

det anvendt i stor skala . Hvis det så viser sig, at lægemidlet har flere

eller mere alvorlige bivirkninger end dem, der var kendt på godkendelsestidspunktet,

kan det få betydning for godkendelsen . I værste fald kan

godkendelsen blive tilbagekaldt .

Derfor er det vigtigt for såvel Lægemiddelstyrelsen som den virksomhed,

der fremstiller lægemidlet, at følge med i forekomsten af bivirkninger .

indberetning af bivirkninger

Læger og tandlæger kan – og skal i en vis udstrækning – indberette

bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen .

De første to år efter, at et lægemiddel er blevet godkendt, skal lægen/

tandlægen indberette alle bivirkninger ved lægemidlet . Derefter er det

kun alvorlige eller uventede bivirkninger, der skal indberettes . Men det er

også muligt at indberette alle andre bivirkninger på frivillig basis .

Ud over læger og tandlæger kan bl .a . patienterne selv indberette bivirkninger

til Lægemiddelstyrelsen .

indberetningsskema

Indberetning af bivirkninger skal foretages på et særligt skema, der sikrer,

at alle nødvendige oplysninger kommer med i indberetningen . Skemaet

ligger bl .a . som e-blanket på Lægemiddelstyrelsens netsted på Internettet

.

bivirkningsdatabase

Alle indberetninger samles i en bivirkningsdatabase i Lægemiddelstyrelsen

. Oplysningerne videregives endvidere til det europæiske lægemiddelagentur,

EMEA, i London og til den enkelte lægemiddelvirksomhed .

Fra Faktablad fra Lægemiddelstyrelsen, 15.03.2006

Jeg tror, at mange af mine

problemer skyldes, at jeg er vokset

op uden nogen til at vejlede mig -

hjælpe mig til at forstå verden.

Waris Dirie: Ørkenblomsten

vender tilbage

14 15


Sundhedsstyrelsens

referenceprogram

Af Marie-Louise Vandborg, cand.psych

og bestyrelsesmedlem i Angstforeningen

Den 28. november 2007 fremlagde

Sundhedsstyrelsen, med hjælp fra

en række læger og psykologer, det

referenceprogram, som er udarbejdet

af en arbejdsgruppe nedsat af

Sekretariatet for Referenceprogrammer.

Angstforeningen er repræsenteret

i denne arbejdsgruppe ved

Kamma Kaspersen.

Referenceprogrammet er ifølge enhedschef

for sundhedsstyrelsen,

Lone Neergaard, en dokumenteret

evidensbaseret beskrivelse af, hvad

der er god praksis. En rettesnor for

arbejde, og hvordan man bør gøre

sit arbejde.

Den første del af konferencen omhandlede

depression, hvorefter anden

del af konferencen omhandlede

referenceprogrammet for angsttilstande.

Professor og overlæge Poul Videbech

indledte konferencen og poin-

Psykiatere skal aflastes

terede i sit oplæg, at referenceprogrammer

som udgangspunkt må

være tværfaglige, evidensbaserede

og indeholde organisatoriske og

sundhedsøkonomiske overvejelser.

Efter Poul Videbæks introduktion

fulgte oplæg om farmakologisk behandling

og psykologisk behandling

af depression. Professor og ledende

overlæge Per Vestergaard lagde i sit

oplæg om farmakologisk behandling

vægt på behovet for differentiering

mellem behandlingsformer afhængigt

af depressionens grad. Desuden

klargjorde han, at manglende effekt

af farmakologisk behandling ikke må

fastslås før et givent præparat har

været brugt over en vis tid (min. 8

uger). Psykolog Krista Straarup fulgte

med et oplæg om behovet for

mindfulness-baseret kognitiv terapi,

psykoedukation, miljøterapi, og pårørendearbejde

i den psykosociale

behandlingsstrategi for depression.

Sidstnævnte har endvidere vist sig

at være en anvendelig form for fore-

byggende behandling af angst.

Professor og ledende overlæge Raben

Rosenberg introducerede referenceprogrammet

for angsttilstande.

Dernæst kom han nærmere ind på

programmets anvisninger for farmakologisk

behandling og lagde i

denne forbindelse særligt vægt på,

at mennesker i medicinsk behandling

ikke bør aftrappes for hurtigt, da

der kan gå 4-8 uger, før medicinens

effekt sætter ordentligt ind. Dette er

relevant, da en for hurtig udtrapning

kan bevirke en negativ effekt. Der

er i rapporten angivelser for, hvor

længe man bør afvente effekten af

de forskellige medicinske behandlingsformer.

Behandlingsmæssigt

har den bedste effekt vist sig ved

anvendelsen af antidepressiva ved

angsttilstande, hvor flere klassiske

antidepressiva har vist deres effekt.

Sidst om referenceprogrammet for

angsttilstande, fremlagde professor

og psykolog Esben Hougaard, den

Region Syddanmark vil i stigende grad lade socialrådgivere, psykologer og sygeplejersker aflaste

lægerne i psykiatrien . Håbet er at nedbringe ventelisterne .

Det er ikke nødvendigvis en psykiater, der skal skrive et udskrivelsesbrev eller tale med en deprimeret

mand . I og med at der mangler læger, må der tænkes i nye måder at fordele arbejdet på, så psykiaternes

arbejdsindsats kan forbeholdes dem, der er mest syge . Psykologerne er oplagte til at hjælpe

med behandlingen, men også andre grupper, fx sygeplejersker, kan løfte dele af behandlingen efter

oplæring og under supervision .

Ritzau, 19.10.2007

kognitive adfærdsterapi som psykologisk

behandlingsform og alternativ

til farmakologisk behandling i form

af antidepressiva. Man opnår ved

KAT og SSRI (”lykkepiller”) omtrent

samme virkning, men varigheden synes

at være længere ved KAT. Med

henblik på indledende behandling,

synes en blanding af SSRI og KAT

at lede til den bedste behandling.

Ved panikangst lader effekten på sigt

dog at være bedst ved brug af KAT

alene.

Afsnittene i Referenceprogrammet

om psykoterapi bygger på rapporterne;

NICE og SBU . Evidens for

kognitiv adfærdsterapi er fundet for

alle angstformer.

Ved socialfobi, agorafobi og panikangst

er KAT og eksponeringsterapi

virksom.

GAD er sværest at opnå gode resultater

for. Her er afspændingstræning

og mindfulness-træning virksom.

Ved OCD er eksponering og reakti-

onshindring væsentlig at inddrage i

behandlingen. Computer-assisterede

selvhjælpsprogrammer kan have lige

så høj virkning, som terapi, såfremt

der er en terapeut, der deltager.

De fleste psykologer bruger en blanding

af forskellige metoder, og de

færreste terapiformer i deres mest

elementære form.

I diskussionen, der efterfulgte referenceprogrammet,

var der især tre

væsentlige ting, der blev fremlagt;

prognosen for behandling, behovet

for flere sessioner for nogen, og tidligere

opstart af behandling generelt.

Først, at prognostiske faktorer er svære

at afgøre, og det derfor kan være

forskelligt fra person til person, hvad

der hjælper en gennem angsten og

det er svært at afgøre, hvor mange

der ”kommer sig” efter et KAT-forløb.

Det anslås af Nicole Rosenberg, at

omkring 50-70% af de der gennemfører

et behandlingsforløb, kommer

fleksjobbere og

førtidspensionister får nyt

redskab til at søge job

Der er behov for en indsats for at hjælpe flere ledige

fleksjobbere og førtidspensionister til at søge tilbage på

arbejdsmarkedet .

Derfor får de nu et værktøj, som afdækker deres jobpotentiale,

målretter deres søgning og letter arbejdsgivernes

overblik over deres kvalifikationer .

Jobsøgeren kommer gennem tre trin: forberedelse, planlægning

og jobsøgning . Hvert trin indeholder spørgsmål,

øvelser mm ., som hjælper jobsøgeren til at afklare sine

kompetencer og senere skrive en relevant og klar jobansøgning

og CV og til at forberede sig til jobsamtalen .

Jobværkstedet giver også tips og gode råd . Jobværkstedet

ligger på portalen www .ijobnu .dk, hvor der også findes

jobbank, jobannoncer og råd og vejledning om støtte-

og tilskudsordninger .

På landsplan er der ca . 15 .000 ledige på ledighedsydelse .

www.ijobnu.dk

sig. Det er dog alt afhængigt af flere

andre faktorer, som eksempelvis komorbiditet

(om anden lidelse end

angst gør sig gældende).

Dernæst blev antallet af sessioner

ved kognitiv terapi diskuteret. I denne

diskussion stod det klart, at 6-14

sessioner er ikke altid nok. Især ved

socialfobi er det sjældent nok med

14 sessioner. Nicole Rosenbergs

klinik er på nuværende tidspunkt i

gang med at undersøge, hvorfor det

ikke er tilstrækkelig med det almene

antal sessioner ved især denne lidelse

mv. Sidst pointeredes problematikken

i at mange venter ½-1år på

en plads på landets angstklinikker.

Netop derfor anbefales det i referenceprogrammet,

at der oprettes flere

klinikker i landet, så man kommer til

det tidligst mulige tidspunkt.

Alkoholikere

sendes til

psykiater

Alkoholikere sendes til psykiater

Syv ud af ti alkoholikere, der

behandles ambulant hos Alkoholbehandlingscenter

Fyn, er sluppet

ud af deres misbrug et år efter, at

behandlingen er slut . Til sammenligning

lykkes dette kun for tre til

fire, som får standardbehandling .

Succesen skyldes bl .a ., at alle

alkoholikerens problemer kortlægges

og behandles på samme tid .

Centeret i Odense har derfor fundet

ud af, at over halvdelen af alkoholmisbrugerne

har psykiske problemer

. Fx kan angst og depression

behandles medicinsk af en psykiater

ved siden af den sædvanlige

samtaleterapi .

http://politiken.dk/indland/

article438252.ece

16 17


Psykoterapeutisk Center

Stolpegård, gentofte

Af Marie S. Andersen

IAngstAvisen nr. 7 skrev vi om

Stolpe gård, det daværende Københavns

Amts specialafdeling for samtalebehandling

af psykiske lidelser.

Som led i den nye psykiatriplan er

centeret nu udset til at skulle danne

udgangspunkt for etableringen af et

kompetencecenter for psykoterapeutisk

behandling af ikke-psykotiske

psykiske sygdomme i Region Hovedstaden.

Da AngstAvisen besøgte

Stolpegård tilbage i slutningen af

2003, var der planer om en radikal

ændring af behandlingsstedet, hvad

angik angstpatienter. I løbet af 2004

ville man således opdele patienterne

i individuelle grupper for henholdsvis

panikangst, fobier (transportfobi)

og OCD. Mennesker med GAD ville

dog forblive i blandede grupper med

andre lidelser, lige som det heller

ikke i første omgang var planen, at

der skulle indgå et tilbud specifikt til

socialfobikere. Samtidig skulle hele

Stolpegårds behandlingspersonale

- speciallæger i psykiatri, psykologer,

socialrådgivere, ergoterapeuter,

fysioterapeuter og sygeplejersker –

påbegynde et kognitivt videreuddannelsesprogram,

som i første omgang

skulle varetages af en ekstern underviser.

hvad er der sket siden sidst?

AngstAvisen har endnu engang talt

med Joakim Hoffmeyer, centerchef

og overlæge, som kan fortælle, at

der nu er oprettet diagnosespecifikke

kognitive terapigrupper for henholdsvis

patienter med panikangst

og agorafobi, patienter med OCD,

patienter med socialfobi og patienter

med depression, hvilket selvfølgelig

er meget glædeligt.

Der arbejdes med fobitræning og

rehabilitering af angstpatienter i dag-

Psykiatriske patienter får frit valg

og døgnafsnittet samt i ambulatoriet.

Til at understøtte den tværfaglige behandling

i ovennævnte behandlingstilbud,

er der ansat en psykolog med

særlig kognitiv ekspertise.

Der er primært tale om gruppeterapi

med 6-8 deltagere og to terapeuter

i hver gruppe. Gruppeforløbene varer

12 - 16 uger med fremmøde en

gang ugentligt i tre timer.

I øjeblikket kan både læger, privatpraktiserende

psykologer og sagsbehandlere

ved social- og jobcentre

henvise til Stolpegård. Om dette ændrer

sig, efter at Stolpegård er overgået

til at være en del af psykiatrien

i Region Hovedstaden, er der endnu

ikke taget stilling til.

Ventetiderne svinger mellem 6 – 10

måneder.

Fra 2010 får alle psykiatriske patienter glæde af den fritvalgsordning, der giver patienter lov til at finde

et privat behandlingssted, hvis der er mere end to måneders ventetid på de offentlige klinikker . I det

nye regeringsgrundlag står regeringen fast på at følge op på den aftale, der blev lavet i forbindelse

med forhandlingerne i efteråret 2006 .

Aftalen vil forhåbentlig betyde hurtigere diagnose og tidligere behandling, hvilket vil være en gevinst

for samfundet som helhed .

Dagens Medicin, 23.11.2007

Antidepressiv medicin kan normalisere

blodgennemstrømning i hjernen

Behandling med antidepressiv medicin kan normalisere blodgennemstrømningen i hjernen hos

deprimerede patienter . Behandling med elektrochok har derimod ikke samme effekt .

Det viser israelsk forskning . Det er kendt, at blodgennemstrømningen i visse dele af hjernen er lavere hos

personer med depression . Derfor undersøgte de israelske forskere, hvordan blodgennemstrømningen

påvirkes af antidepressiv behandling .

Undersøgelsen bekræfter, at blodgennemstrømningen var lavere hos deprimerede end hos kontrolpersonerne

. Efter behandling viste det sig, at blodgennemstrømningen var øget blandt dem, der fik SSRImidler

eller tricykliske antidepressiva . Hos de patienter, der fik elektrochok, sås der derimod en yderligere

reduktion af blodgennemstrømningen i de bagerste dele af hjernen .

En mulig forklaring kan være, at elektrochok kan udløse hæmmende processer i hjernen, som menes at

spille en vigtig rolle for effekten af behandlingen på kort sigt .

Forskerne mener, at der er brug for flere og større studier med længere opfølgningstid for at klarlægge,

hvilken rolle blodgennemstrømningen i hjernen spiller ved depression .

frederikssund, afsnit for

ambulant psykiatri, vest

Af Claus Sersar Thomsen

I Nordsjælland er der kommet et behandlingstilbud

i Frederikssund. I det

der før hed Frederiksborg Amt kunne

man få behandling for angst i Hillerød

og Helsingør, hvis man ikke ville

helt til Hovedstadsområdet.

Det er et tilbud for personer med

panikangst med eller uden agorafobi

eller for socialfobikere. I 2007 har

der været to lukkede gruppeforløb,

som har kørt hhv. fra maj til juli og

igen fra oktober til december. Hvis

man henvender sig på et tidspunkt,

hvor grupperne er startet kan man få

individuel behandling. Behandlingen

i gruppen varetages af psykologer,

ergoterapeuter og sygeplejersker og

består bl.a. i kognitiv adfærdsterapi.

Man er ikke tvunget til at tage antidepressiv

medicin under forløbet.

Fra man bliver henvist fra fx egen

læge, går der relativt kort tid, inden

man bliver indkaldt til en forsamtale,

hvor det bliver vurderet, om man er

egnet til gruppebehandling eller skal

have individuel behandling. Der kan

dog være forhold, der gør, at man

ikke får tilbudt behandling i gruppe.

Det kan være, hvis man fx har et

misbrug, er svært deprimeret eller

har psykotiske udbrud.

Kommer man i en gruppe, løber det

over 12 uger, hvor man mødes ca.

en gang om ugen i to timer og tre

www.dagensmedicin.dk, 15.08.2007

kvarter samtidigt med seks gange i

en eksponeringsgruppe, hvor man

træner de situationer, man frygter.

Indtil videre er tilbuddet åbent for

patienter fra Frederikssund, Frederiksværk-Hundested

og Egedal kommune.

for yderligere oplysninger:

FREDERIKSSUND,

Afsnit for ambulant psykiatri, vest

Frederikssundsvej 30

3600 Frederikssund

Tlf.: 48 29 51 56

18 19


ogreoLeN

kognitiv terapi

i en nøddeskal

Af Marie S. Andersen

michael Neenan & windy

dryden

dansk Psykologisk forlag

156 sider. Pris kr. 168.

isbN-nr.: 978-87-7706-477-3

KOGNITIV TERAPI – i en nøddeskal

er fra serien ”i en nøddeskal”, som tilbyder

en konkret indføring i de mest

anvendte terapeutiske metoders

nøglebegreber mht. teori og praksis.

Gennem kognitiv terapi lærer klienten

at betragte sine egne tanker som

personlige antagelser om virkeligheden

og opbygge færdigheder til at

vurdere antagelsernes validitet.

Bogen igennem følger vi en klient, og

med udgangspunkt i samtaler mellem

klienten og behandleren forklares de

forskellige begreber, som indgår i KT

(kognitiv terapi). Vi får således bl.a.

en indføring i, hvordan man afdækker

og undersøger negative automatiske

tanker, underliggende formodninger,

regler og kerneantagelser (om sig

selv og omverden).

Bogen indeholder også (på side 47 –

48) nogle punkter, som kan bruges,

når man skal afgøre, om en klient

egner sig til kortvarig kognitiv terapi.

Blandt andet skal klientens automatiske

tanker være tilgængelige, han

skal acceptere en personlig ansvarlighed,

forstå og acceptere den kognitive

model osv.

Forfatterne gennemgår, hvordan behandleren

laver en caseformulering,

hvilket vil sige, at han i samarbejde

med klienten ”tegner et billede” af

de fortidige og nutidige faktorer, der

er forbundet med klientens problem,

sådan at der sættes et menneskeligt

ansigt på diagnosen, og man undgår

at se klienten som en ”etikette”.

Sidste kapitel omhandler, hvordan

klienten bevarer det, der blev opnået

gennem terapien og derved forebygger

tilbagefald. Som forfatterne udtrykker

det, falder nogle klienter hurtigt

tilbage i deres gamle problemer,

så snart terapien er afsluttet, fordi de

ikke ”holder øje med bolden”. Dvs.,

at de holder op med at praktisere

deres nye færdigheder. De opfatter

behandlingen som en overstået kur

og synes nu, at de fortjener en hvilepause.

Men KT er ikke nogen kur. Det

så meget bruger

regionerne på psykiatri

Beløbet er kr . pr . 10 .000 indbyggere:

Nordjylland 8 .435 .000

Midtjylland 9 .040 .000

Syddanmark 9 .134 .000

Sjælland 10 .181 .000

Hovedstaden 15 .352 .000

Kilde: Danske regioner

er en ny måde at tænke på og forholde

sig til sig selv og omverden på,

som skal fortsættes resten af livet.

Bogen, som primært er skrevet til behandlere,

er et godt sted at starte, før

man kaster sig over yderligere studier

inden for kognitiv terapi. Men da behandling

med kognitiv terapi netop

indebærer, at klienten uddannes til at

blive sin egen terapeut, og da bogen

er kortfattet og klar i sin fremstilling,

kan den også anbefales til dem, der

ønsker at forberede sig og være bedre

rustet til det arbejde, der venter i

forbindelse med behandling.

Kognitiv

adfærdsterapi

Af Kamma Kaspersen

en introduktion

Anna kåver

dansk psykologisk forlag, 2007

376 sider. 448 kr.

Forfatteren til denne bog er en af de

ypperste psykologer inden for kognitiv

adfærdsterapi (KAT). Hun er tidligere

udkommet med bøger, der er oversat

til dansk. Kåver har været aktiv på

sit område helt tilbage til 1977, og i

dag deler hun sit arbejdsliv mellem

forskning og uddannelse af psykologer.

Denne bog har hele historien

med fra den første adfærdsterapi til

dagens fokus på tænkningen.

Mange forskellige skoler, bl.a. den

engelske skole, Oxfordskolen, er beskrevet

i bogen, og den sidste strømning

synes at være Mindfulness i

forskellige varianter, ofte kombineret

med KAT. Listen over ikke-psykotiske

lidelser som med fordel kan behandles

med KAT er lang: angst, depression,

spiseforstyrrelser m.m.

Bogen bugner med eksempler på

forskellige uhensigtsmæssige adfærdsmønstre,

som mennesker har

indlært sig. Hvis man skal få et bedre

liv, er det nødvendigt at gøre sig

nogle nye erfaringer og omprogrammere

sine tanker. De automatiske

negative tanker forhindrer nemlig, at

man kommer videre til en nuanceret

tænkning. Man må derfor hjælpe

hinanden med at få styr på den

’gamle grammofonplade’, der kører

rundt med alt det negative, man forventer

kan ske. På et tidspunkt gror

det negative selvbillede fast, så man

hindres i at få det liv, som man ønskede.

Terapeutens opgave er så at undersøge,

sammen med klienten, om

der kunne være en anden måde at

tænke på. Tanken er, at nye indsigter

også fører til ny adfærd.

Ubehagelige følelsesladede situationer

og sårbarhed kan behandles, og

man opnår skridt for skridt små, men

gode resultater. Vi får indblik i cases,

især socialfobikeren Matthias’ case

giver fin indsigt i, hvor dårligt man

som socialfobiker har det, når man

kommer i fokus, selv om man, som

Mathias, er kompetent og dygtig. Han

skammer sig over at blive angst og

frygter at komme ud for en pinagtig

situation.

Skammen er en reaktion på rædslen,

og situationen gentager sig igen

og igen, fordi han ikke ved, hvordan

man bryder den onde cirkel. Der er

råd for dette og meget andet i bogen,

som kun varmt kan anbefales

både til terapeuter, angstramte og

pårørende.

I bogen er der “drysset” mange fine

citater ned på siderne. Jeg vil derfor

“drysse dem videre” ud på siderne

her, så flere kan få glæde af dem.

hvem får

stress - og

hvorfor?

hvem får stress – og hvorfor?

marianne breds geoffroy

børsens forlag

120 sider, pris kr. 199

Hvem får stress – og hvorfor? er en

bog for alle, der interesserer sig for

stress. Vi har alle prøvet at føle os

‘stressede’, og man kan i værste fald

blive sygemeldt med stress. Men

begrebet stress siger ikke noget om,

hvad der er galt, ligesom feber i sig

selv jo heller ikke siger noget om,

hvad man fejler. Mange af de velmenende

råd, som gives af stressbehandlere

i disse tider, risikerer kun

at gøre ondt værre.

I denne bog præsenteres du for,

hvad en egentlig stressdiagnose indebærer,

og hvilke andre diagnoser,

der tit er mere relevante.

Bogen gennemgår, ‘hvad man kan

fejle’, eller hvad der kan ligge bag en

stresstilstand, og peger på nogle muligheder

for, hvordan arbejdspladser

kan være med til at forebygge unødvendig

daglig belastning for en række

medarbejdere.

Bogen er skrevet til ledere og HRmedarbejdere,

men kan have interesse

for alle i - og uden for arbejdsmarkedet.

20 21


ogreoLeN

balance mellem liv og

arbejde - en myte?

Af Kamma Kaspersen

gambles, Lewis, rapoport

balance mellem liv og arbejde

en myte? et globalt perspektiv.

erhvervspsykologiserien, dansk

psykologisk forlag, 2007, 230 s.

Forfatterne til denne bog har undersøgt,

hvordan arbejde og familieliv

hænger sammen i syv forskellige

lande - eller rettere, hvordan det ikke

hænger sammen.

Forordet beskriver, at 700.000 danskere

lider af psykiske lidelser, og

hver dag er der 140.000 danskere,

der bliver væk fra arbejdspladsen.

Årligt relateres 1.400 dødsfald til

psykisk arbejdsbelastning. En medvirkende

årsag kunne være de store

arbejdspladser: kontorlandskaberne

efterlader kun toilettet som eneste

individuelle rum.

Arbejde giver identitet. Og familien

begrænser os i at leve denne ud.

Man er nødt til at prioritere i alle livets

forhold og kende sine grænser

i forhold til alle dem, der vil have vores

opmærksomhed. Arbejdsgiverne

vil gøre, hvad de kan for at få os til

at lægge flere timer i ”hamsterburet”.

I 1950-60’erne havde vi 700.000

hjemmegående husmødre. I dag

har vi vuggestuer, børnehaver og fritidshjem.

Der mangler fleksibilitet i

arbejdslivet, og bogens forfattere har

kigget på, hvordan det ser ud i syv

forskellige lande kloden over.

Citat fra bogen: Der findes ingen

anden rigdom end livet selv – John

Ruskin (1860).

Lønarbejdet tager ofte de fleste af

dagens aktive timer og tager derfor

tid og energi, så der er mindre tid

til børn og andre mennesker samt

omsorg for en selv. Billedet i de syv

forskellige lande varierer, men lønarbejdet

er blevet mere krævende, og

der er bekymring for at denne indflydelse

påvirker andre sider af livet:

pres, spændinger og velbefindende.

Værdierne på arbejdspladsen er ofte

uden sammenhæng med arbejdets

værdinormer. Dette kan påvirke eller

nedbryde personligheden. Idealmedarbejderen

er højtuddannet og

meget engageret, arbejder mange

timer og har ikke andre interesser

end arbejdet. En britisk leder siger:

Jeg synes, det er blevet værre på arbejdsmarkedet.

Det er maskuline karaktertræk,

som kan arbejde længe

og hårdt, der er i højsædet. Overvældende

arbejdsbyrder kan virke fascinerende,

men også undertrykkende.

De tager ens tid og energi.

En kvinde fra Sydafrika siger, at hun

kender mange, men kun har venner

fra arbejdspladsen. Det er dér, man

har mest kontakt med andre. Mange

af dem, som bogens forfattere har

talt med, lider under en mangel på

samhørighed.

En amerikansk kvinde mener, at vi

arbejder meget, fordi vi ikke kan få

seksualitet og omsorg for de ældre

til at hænge sammen. Arbejdet bliver

en flugt fra alt det, der ikke fungerer

i livet.

Store forventninger om familienetværk

og forældreskab bidrager til

pres og belastning med overfyldte

kalendere. Man føler sig forpligtet

til begge dele. Derudover forventes

det, at man holder sig i form både

fysisk og psykisk. Omsorgen for en

selv bliver der stort set ikke meget

tilbage af.

En japansk mand siger: “Kvinderne

vil gerne have børn, men det er

hårdt og dyrt. Arbejde og familieliv

kan ikke forenes.” En norsk leder

mener, at mænd skal gå mere ind i

familiens arbejde, det vil være vejen

frem. Det samme mener mange i

Holland. Andre steder er der en mening

om, at hvis manden overtager

de huslige gøremål, vil han miste

sin tiltrækningskraft (britisk mand).

Denne holdning genser vi hos EFdomstolen,

der mener, at idealforælderen

er moderen.

Bogens forfattere konkluderer, at der

er lang vej endnu med mange udfordringer,

før arbejdsliv og privatliv vil

kunne gå op i en højere enhed.

Penismisundelse findes ikke

Kvinder går ikke i al hemmelighed og er misundelige på mænd, fordi de har en penis .

Freuds teorier om penismisundelse og ødipuskomplekser kan ikke bruges i behandlingen af psykisk

syge . Men Freud tog ikke bare fejl . Han kunne også noget, er moderne psykiatere enige om; han opfandt

samtaleterapien .

»Vores måde at opfatte verden på ændrede sig radikalt med Freud, og hans betydning rækker langt ind i

vores egen tid . Både som sjælegransker og kulturberiger var han epokegørende,« siger Christian Graugaard .

»Freud var en inspirator . Han opfandt psykoterapien,« siger Poul Videbech .

Men hvad var så penismisundelsen?

»Freud levede i et victoriansk samfund, hvor kvinder havde meget få muligheder . Hvis en kvinde ville have

et arbejde eller gjorde oprør på andre måder, skulle det have et navn, og i Freuds univers blev det til penismisundelsen,«

siger Poul Videbech .

støt Angstforeningen

via handel på nettet!

Du kan støtte Angstforeningen, når

du køber ind på nettet til normale

priser. Du støtter os gratis og ubeskåret

med en procentdel af dine

indkøb via “Det Gode Program”.

sådan fungerer

”det gode Program”

Det Gode Program er et lille program,

som du gratis kan hente ned

på computeren. Med Det Gode Program

på din PC støtter du et godt

formål hver gang, du handler via Internettet

i én af de flere hundrede

butikker, som samarbejder med EN-

GODSAG.DK. Du betaler ikke ekstra

for varerne, da det er butikkerne,

som donerer pengene.

Når du henter ”Det Gode Program”

fra www.engodsag.dk kan du vælge

at støtte Angstforeningen hver gang

du handler. Sådan gør du:

- Gå ind på www.engodsag.dk

- Klik én gang på den blå fane øverst

til højre, der hedder ”Om engodsag.dk”

- Klik derefter på ”organisationerne”

én gang, så får du en liste over alle

organisationer

- Gå lidt ned (træk med bjælken i

højre side) og klik på ”Angstforeningen”

- Til højre i billedet kan du så vælge

at hente ”DetGodeProgram”

- Du bliver så spurgt, om du vil køre

eller gemme programmet. Vælg

gem. Husk at gemme det et sted,

hvor du kan finde det fx på ”Skrivebord”

- Når du har hentet det ned på din

PC, skal du blot dobbeltklikke på

ikonet/billedet DETGODEPRO-

GRAMSETUP94

- Klik herefter på ”kør”, så åbner programmet

sig selv, og du skal bare

trykke på ”fortsæt” og godkende

licensaftalen

- Muligvis vil din firewall forsøge at

http://avisen.dk/penismisundelse-findes-110907.aspx

blokere dele af programmet, men

programmet er sikkert, og man kan

roligt klikke på ”fjern blokering”, hvis

pc’en spørger om det.

Programmet giver selv besked, hvis

du vil købe ind i en butik, der støtter

www.engodsag.dk

Har du problemer med at hente programmet

eller installere det, når du

har hentet det, kan du få hjælp på

tlf.: 70 27 13 20 om mandagen mellem

kl. 13-16.

På hjemmesiden http://www.engodsag.dk

kan du læse om folkene

bag ideen og få alt at vide om Det

Gode Program.

ENGODSAG.DK er et samarbejde

mellem 126 danske organisationer.

22 23


Peter Bangsvej 1, D, 3 .

2000 Frederiksberg

Tlf .: 70 27 13 20

Angstforeningens

selvhjælpsgrupper

december 2007

hovedstaden

Amager. Blandet angst

Frederiksberg. Blandet angst

Frederiksberg. Socialfobi

Vanløse. Blandet angst

Vanløse. Socialfobi

Østerbro. Socialfobi

Øvrige danmark

Hillerød. Blandet angst

Hjørring. Blandet angst

Odense. Blandet angst

Silkeborg. Blandet angst

Aalborg I. Blandet angst

Aalborg II. Blandet angst

Århus. Blandet angst

Århus. Socialfobi I

Århus. Socialfobi II

grupper som

oprettes i nær fremtid

Sønderborg/Aabenraa. Blandet angst.

Bagsværd/Lyngby. Blandet angst.

Henvend dig på 70 27 13 20 eller

på grupper@angstforeningen.dk for

at høre, om der er ledige pladser i

ovennævnte grupper eller for at blive

skrevet på venteliste.

Er din by ikke på listen, så henvend dig

alligevel. Vi opretter grupper i alle byer,

hvor der er interesserede nok til en

gruppe.

sønderborg den 17.

januar kl. 19.00-21.00

Foredrag om angst og behand ling ved

Psykiater Hans Auning-Hansen. Personlig

historie og information om Angstforeningen

ved formand for Angstforeningen,

Kamma Kaspersen

sted: Sønderborghus,

Løngang 1

Tilmelding: Psykiatrisk

Informationscenter, PsykInfo: 7572

4090 / 2938 5859

oPsLAgsTAvLeN

frivillige søges

Angstforeningen kan hele tiden bruge

nye frivillige til forskellige opgaver.

Har du fx lyst til at hjælpe med at

stå i bod, dele vores materiale ud og

besvare spørgsmål på messer og til

foredragsarrangementer, tage en tørn

som telefonrådgiver eller fungere som

repræsentant for foreningen i lokalpolitiske

sammenhænge, hører vi meget

gerne fra dig. Skriv kort om dig selv,

hvad du kunne tænke dig at lave og

hvorfor, til Marie: marie@angstforeningen.dk

Ny adresse

Angstforeningen har skiftet adresse

fra Peter Bangsvej 1G, 3 sal, 2000

Frederiksberg til

Peter Bangsvej 1D, 3 sal, 9, 2000

Frederiksberg

Angstkonference i uge 8 i ringsted

PsykInfo – Psykiatrisk Informationscenter

i Region Sjælland – er i samarbejde

med Angstforeningen, OCD-foreningen

og Borderlineforeningen ved at planlægge

en konference om Angst i uge 8 i

Ringsted.

Arrangementet vil foregår kl. ca. 15-18

(datoen er endnu ikke fastlagt, red.) og

består af en række informationsstande

kombineret med faglige og personlige

oplæg:

• Elsebet Steno Hansen, overlæge fra

Psykiatrien i Næstved, står for et faglige

oplæg om angst og angstformer.

www .angstforeningen .dk

Ny hjemmeside

Angstforeningens nye hjemmeside er

på trapperne. (Vi venter kun på, at de

sidste tekniske detaljer skal falde på

plads). Adressen er stadig den samme:

www.angstforeningen.dk, men design

og funktioner vil fremstå anderledes og

langt mere brugervenligt.

Blandt andet vil der blive mulighed for

at betale kontingent m.m. ved hjælp af

Visa/Dankort og eDankort.

Når den nye hjemmeside er klar, skal

du bruge et nyt login, hver gang der

kommer en ny AngstAvis.

Det nye login vil blive trykt i Angst-

Avisen, lige som det vil blive sendt

pr. mail til alle downloadere. Det er

derfor vigtigt, at du som downloader er

opmærksom på at meddele os, hvis du

skifter mailadresse.

Du kan sende info om mail- og postadresseændringer

til liza@angstforeningen.dk

det nye login er:

brugernavn: angstforening

kode: pky2513

Men husk, så længe den nye hjemmesiden

ikke er implementeret, skal du

stadig bruge dit gamle login.

• Kamma Kaspersen, fmd. for Angstforeningen,

fortæller om sin egen angst

og Angstforeningens arbejde.

• Sanne fra OCD-foreningen fortæller

om at være ramt af OCD.

Konferencen markerer begyndelsen på

Region Sjællands arbejde med Landsindsatsen

mod Angst. Arrangementet er

gratis og åbent for alle. Tilmelding sker

til PsykInfo på telefon 5484 5623 eller

mail spagu@stam.dk

Fra slutningen af december kan du læse

mere om konferencen på www.regionsjaelland.dk/psykinfo