Tema: Angst og arbejde - Angstforeningen

Nr. 19 · december 2007 · www.ANgsTforeNiNgeN.dk
Tema:
Angst og
arbejde
Stress på
grund af jobbet
Fremtidens
behandling
Tillykke!
OCD-foreningen
“Festligt
startskud”
4 8 11 14

2
redaktion:
Kamma Kaspersen (ans. red.)
Marie Särs Andersen
Claus Sersar Thomsen
Pruduktion: Quickly Tryk
oplag: 2.000
Layout:
22 50 59 73
visuart@mail.dk
Artikler i AngstAvisen udtrykker ikke
nødvendigvis redaktionens eller
Angstforeningens holdning.
Redaktionen er bekendt med navn
og adresse på skribenter.
Bidrag på diskette eller mail til:
kk@angstforeningen.dk
Peter Bangsvej 1, D, 3.
2000 Frederiksberg C
Tlf.: 70 27 13 20
www.angstforeningen.dk
ISSN 1601-8591
Vi frakender os ansvar for tilsendt
materiale, vi ikke har bestilt.
Redaktionen forbeholder sig ret til at
forkorte og redigere i materiale.
AngstAvisen er Angstforeningens
medlemsblad og udkommer 4
gange årligt.
Kontingent 2008: kr. 200
Biblioteksabonnement: kr. 250
Firmaabonnement: kr. 2.000
Institutionsabonnement: kr. 1000
(Firma- og institutionsabonnementer
udløser op til 4 numre pr. blad)
Gavebeløb på mindst 25 kr. pr.
medlem medvirker til at bevare
vores godkendelse til driftstøtte fra
tips- og lottomidlerne.
Løssalg: 20 kr.
Gaver og sposoreringer op til og
med 14.100 kr. årligt er fradragsberettiget
iht. Ligningslovens §8A.
Der skal dog betales skat af de
første 500 gavekroner.
iNdhoLd
2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Kolofon
3 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Leder
4 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Stress på grund af jobbet
6 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Cheferne er de allerfarligste
7 . . . . . . . . . . . . . . . .Det kan du gøre som arbejdsgiver
8 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Fremtidens behandling
10 . . . . . . . . . .Regionskonferencer har været en succes
11 . . . . . . . . .Tillykke til OCD-foreningen med de 10 år!
12 . . . . . . . Angstramte behandles som sociale tilfælde
13 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Luk virkeligheden ind
14 . . . .Festligt startskud til Landsindsatsen mod Angst
16 . . . . . . . . . . .Sundhedsstyrelsens Referenceprogram
18 . . . . . Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Gentofte
19 . . .Frederikssund, afsnit for ambulant psykiatri, vest
20 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bogreolen
23 . . . . . . . .Støt Angstforeningen via handel på nettet!
24 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Opslagstavlen
Fortæl mig det... så glemmer jeg
det...Vis mig det...så husker jeg det
Indrag mig... så forstår jeg det.
(Gammelt kinesisk ordsprog)
Angst og arbejde er ofte en
uheldig kombination, men
behøver det at være sådan?
Så er vi endelig klar med den nye
AngstAvis. Når den har ladet vente så
længe på sig, skyldes det, at vi i dette
efterår har investeret en stor del af
vores tid og energi i regionskon ferencerne
om fremtidens bud på
behandling af ikke-psykotiske psykiatriske
sygdomme. Men vi mener, at
denne investering er givet godt ud
på vore medlemmers vegne. Du kan
læse mere om konferencerne på
side 8-10 .
indhold i dette nummer
I dette nummer ser vi nærmere på
de problemer, der er forbundet med
kombinationen angst og arbejde.
Ud af de ca. 350.000 angstramte i
Danmark, er der desværre mange,
som ikke er i stand til at passe et almindeligt
arbejde.
Når sagsbehandlere møder disse
angstramte, er de ofte ikke klædt
ordentligt på til at forstå, hvad den
angstramte kan og ikke kan. Det er
uheldigt for begge parter og for samfundet.
En brochure om hver af de forskellige
angstlidelser burde have sin
faste plads i bogreolerne hos alle,
der kommer i berøring med angstramte.
Brochurerne kan rekvireres
hos Angstforeningen, og vi kommer
også gerne og holder foredrag om
emnet.
Der er stor forskel på, hvad en socialfobiker,
en panikangst og en person
med generaliseret angst kan og ikke
kan klare. Og desuden stor forskel
på, om man har modtaget behandling:
medicinsk eller kognitiv eller på
anden vis har lært at takle angsten.
Som eksempel er der mange angst-
ramte, der sagtens kan klare et arbejde
under de rigtige betingelser.
Lider man af en panikangst med
agorafobi, så forlader man helst ikke
sit hjem uden en ledsager. Men vedkommende
kan sagtens arbejde fra
sit hjem. Det samme gælder en socialfobiker,
der ofte vil elske dette.
En person med generaliseret angst
kan have svært ved at sove om natten
og ligger vågen og er skrækslagen
over, at skulle igennem en arbejdsdag
med træthed, nedtrykthed
og forpinthed. Her kunne man lade
vedkommende arbejde, når han/
hun selv havde en god nat/dag.
Der må kunne findes nye veje til
arbejdsmarkedet, så alle kan være
med. Psykiatrifonden har netop taget
hul på Landsindsatsen mod
angst, og det håber vi vil betyde, at
der kommer meget mere fokus på
angstlidelser og kendskab til dem i
befolkningen og især inden for sundhedsvæsenet,
hvor der i dag slet ikke
er behandlingstilbud nok til en brøkdel
af de angstramte, der behøver
behandling.
en god nyhed
er, at Referenceprogrammet for
angstlidelser for voks ne, nu er udarbejdet,
så man kan se, hvad der er
god klinisk praksis i patientbehandling
for angst og OCD. Angstforeningen
har været med i arbejdsgruppen
og var også til stede, da Referenceprogrammet
blev præsenteret på
Rigshospitalet ved en minikonference
den 28. november. Læs om
konferencen side 10.
Interesserede kan finde referenceprogrammet
på vores hjemmeside
og kan rekvirere hæftet hos sundhedsstyrelsen:
www.sst.dk eller: tlf.
72 22 74 00.
I ønskes alle en god jul samt et godt
nytår og på gensyn i 2008.
Venlig hilsen
Kamma Kaspersen
hver anden
gravid har angst
Læger bør være mere opmærksomme
på gravides sindstilstand,
siger forskere, der har beskæftiget
sig med mentale problemer .
Mere end halvdelen af de gravide
i en gruppe på 357 kvinder led af
angst, og en tredjedel af depression
. Især yngre kvinder, og
kvinder der tidligere har drukket
meget alkohol, er i faregruppen .
Psykiske problemer under graviditeten
øger risikoen for fødselsdepression
.
Obstetrics and Gynecology/
Dagens Medicin 15.11.07
3

TemA - Angst og arbejde
4
stress på
grund af jobbet?
Af Marianne Breds Geoffroy,
speciallæge i psykiatri, PhD
Hvis man bruger ordet ’stress’ – og
bare mener, at man har travlt – vil
man ofte være tilfreds nok med sin
livssituation og ikke være ked af det
eller vred. Man kan være oplivet og
nyde, at man har gang i tilværelsen
– og man har ikke tid til at ’spilde
tid’. Man skal videre med dagens
dont. Det er normalt at være travl,
når man fx har børn, job og hjem,
der skal passes.
Ordet ’stress’ udtrykker et begreb,
som er meget overordnet og generelt,
og som vi bruger i alle mulige
sammenhænge. Som en parallel
kunne man nævne fænomenet ’feber’.
Hvis vi går til lægen og siger, vi
har feber, så vil lægen straks undersøge,
HVAD der har givet os feber: er
det en bakterieinfektion, en virus eller
noget helt tredje? Lægen behandler
årsagen til feberen, det er ikke feberen
som sådan, man behandler, den
er blot et symptom på, at kroppen
har et problem.
Derfor er det også misforstået, når
mange stressbehandlere får os til at
fokusere på vores stresssymptomer
i kroppen. Mange hjemmesider om
stress skriver, at man skal passe på
sit blodtryk og sin puls. Mange bliver
sendt til helbredsundersøgelser
og får lavet konditests eller lignende
i forbindelse med sygemelding for
stress. Men er det nu klogt? Er det et
optimalt tidspunkt i personens liv at
lave den slags undersøgelser?
Ved at overfokusere på vores hjerterytme
og indre kropsfornemmelser
risikerer mange af os at udvikle
helbredsangst. Selve det at være bekymret
over sit hjerte kan starte en
ond angstcirkel. Når man bekymrer
sig, vil det sige, at man bliver urolig,
hvilket medfører, at pulsen stiger –
og den onde cirkel er i gang.
Panikanfald eller stress
En anden ulykkelig fælde er, at et panikanfald
kan forveksles med stress.
Nogle mennesker tror, at deres første
angstanfald er udtryk for ’stress’.
Mange – især kvinder i tyverne – vil
kunne få deres første egentlige angstanfald
en dag på vej hjem fra jobbet.
Som regel kommer det første
anfald i en travl periode, men ikke
nødvendigvis for travl - blot travl. De
ved ikke, at de er disponeret for at
få udløst en ’kamp-flugt reaktion’ i
kroppen nemmere end andre.
Hvis de ikke får en korrekt udredning
for angstlidelse hos deres læge, risikerer
de at få forkert behandling.
Desværre er det de færreste behandlere
inden for stressbranchen
(såvel psykologer som andre), der
er uddannet til at stille diagnoser, og
derfor kan såvel en angstlidelse som
andre lidelser nemt blive overset.
Ord som ’udbrændt’, kronisk, farligt
og lignende florerer og skræmmer
livet af folk. Et panik-anfald vil blive
tolket af både personen selv og af
uvidende behandlere som tegn på
snarlig udbrændthed og medfører,
at man kommer til at tjekke sin puls
konstant. Og i virkeligheden har man
blot arvet en krop, der let ’trigger af’.
Få timer med kognitiv terapi burde
kunne hjælpe én til at takle sådanne
’krusninger’ i kroppen, så man ikke
længere bliver bange for det.
Angst giver stress på jobbet:
Når man har ubehagelig ’stress’ kon-
stant gennem længere tid, er man
opfyldt af negative følelser: angst,
vrede, tristhed. Vi har en masse ord,
der beskriver nuancer af vredesfølelsen
og angstfølelsen fx:
• Angst: Uro, anspændthed, rastløshed,
’kedsomhed’, ’tankemyl der’.
• Vrede: Irritation, frustration, skuffelse,
surhed, bitterhed, hidsighed,
anspændthed, ’tankemylder’.
Vi kan have en oplevelse af, at vi ikke
håndterer dagliglivets situationer så
godt, som vi gerne ville.
Det kan derfor både være vores forventninger
til os selv, der er i spil, og/
eller det kan være, at vi oplever det
som om, vi ikke har mulighed for at
påvirke omgivelsernes krav til os. Når
man oplever stress, har det derfor
ofte ikke så meget med arbejds-
byrden at gøre, som det har at gøre
med vores oplevelse af os selv og
vores måde at tackle tingene på.
Ca. 20 % af befolkningen vil i løbet
af livet opleve at have en eller flere
angstlidelser. Hvis man har en angstlidelse,
vil der være en række situationer
på arbejdet, der kan være belastende
- situationer som andre ikke
er klar over udgør en ’stressfaktor’ for
den, der har en angstlidelse.
Alle former for ’stress’, det vil sige
gode og mindre gode hændelser
i dagligdagen, er en del af vores
belastningsniveau, som svinger fra
dag til dag og nogle gange fra time
til time. Hvis vi er inde i en periode
med mange ’bolde i luften’ – skal
der relativt mindre til, at vi mærker
symptomer fra vores angstlidelse.
Når man har travlt, skal der mindre
... Det er kun med hjertet, man
kan se ordentligt. Det vigtigste er
usynligt for øjnene.
Antoine De Saint-Exupry:
Den lille prins.
til, at det limbiske system i hjernen
kan komme til at udløse en fejlalarm.
Typisk vil mange få det første egentlige
panikanfald en dag, hvor man
skal nå en masse, men bliver tvunget
til at vente. Den travle krop presses
til ikke at bevæge sig. Hvis man fx
står i kø i supermarkedet eller sidder
i en bus, der kører ’for langsomt’, så
vil man typisk have tid til at mærke,
at kroppen er urolig, og man har tid
til at tænke og til at begynde at få
katastrofetanker: ’Hvad er nu det for
noget, jeg mærker – det føles ’forkert’?
Det udløser panikanfaldet.
Men i virkeligheden har det jo ofte
ikke noget at gøre med, at man er for
’stresset’ – blot at man er disponeret
for, at almindelig travlhed kan udløse
en ’fejlalarm’? Vi har jo alle prøvet
at få panikanfald, når vi fx er ved
at blive kørt ned i trafikken og står
med hamrende hjerte på fortovet og
sunder os. I den situation er der da
ingen, der går op i, at hjertet hamrer,
eller hvordan vi har det i kroppen.
Det er ikke noget, vi synes er forkert
eller tegn på ’sammenbrud’. Det, at
vi tager det roligt på tankeplanet skyldes
ene og alene, at vi véd, hvorfor
kroppen har reageret. Med andre
ord – når travle mennesker får et
angstanfald – så behøver det ikke at
betyde noget som helst, der har relation
til deres job. Det kan ofte være
summen af forskellige tilfældigheder,
der kan spille sammen: Travlt og dejligt
liv, dårlig nattesøvn kombineret
med for meget kaffe OG for sent ud
af døren + genetisk disposition = et
panikanfald.
Så når stressbehandlere taler om udbrændthed,
og at man skal ’passe på’,
så er det vigtigt, at de ikke forveksler
panikanfald med tegn på ’udbrændthed’
og fare på færde. Først bør man
undersøge, OM der er reelle problemer
med at håndtere dagliglivet –
ofte vil man kunne nøjes med at få
undervisning i at håndtere panikanfald
og har ikke brug for sygemeldinger,
som blot forstærker angst og er
depressionsfremkaldende.
Det er klart, at nogle få mennesker
kalkulerer bevidst med at overarbejde
helt vildt. Det er typisk virksomhedsejere,
iværksættere og visse
hard-core konsulenter. Men de ved
godt, at de sætter deres helbred på
spil ved at sove for lidt, spise usundt
og være konstant bekymrede for,
om deres projekt lykkes eller ej. Lige
denne gruppe kan måske kun nås
ved, at man skræmmer dem med
dommedagsscenarier. Lige denne lille
gruppe mennesker vil måske kun
acceptere at arbejde mindre, hvis de
er tilpas bange for, at de ellers slet
intet vil kunne lave. Men vi andre betaler
en høj pris, det kan ikke være
meningen, at den samlede danske
arbejdsstyrke skal skræmmes fra vid
og sans for at nå de få, der bevidst
’gambler’ med deres krop.
Ligesom panikangst kan forveksles
med stress, så kan andre angstlidelser
også ligge bag stressoplevelser
på arbejdspladsen. I december udkommer
en lille bog om emnet på
Børsens Forlag, der beskriver sammenhængen
mellem psykiske lidelser
og stress på arbejdsmarkedet.
(Bogen hedder: Hvem får stress
– og hvorfor. Vi vil kigge nærmere
på den i et kommende nummer af
AngstAvisen”, red.)
5

TemA - Angst og arbejde
6
cheferne var de allerfarligste
En personlig beretning om at kaste sig ud
på arbejdsmarkedet med angsten i rygsækken
Jeg skælvede som altid, da jeg lagde
endnu en ansøgning i kuvert vel vidende,
hvilket mareridt der ventede
forude, hvis jeg skulle blive indkaldt
til samtale… Hvordan skulle jeg kunne
holde styr på mig selv og undgå
at ryste over hele kroppen? De ville
alle sammen kunne se, hvor nervøs
og underlig jeg var. Hvad skulle jeg
gøre, når jeg blev budt noget at drikke?
Hvordan skulle jeg få løftet koppen
op til munden? Og hvad, hvis
jeg ”svarede forkert” på alt det, de
ville spørge om? For jeg ville jo gerne
have jobbet, selv om jeg ikke ville
have det…
Den dag i dag fatter jeg ikke, hvordan
jeg ikke bare én, men hele TO gange
kunne møde til samtale samme
sted og ikke alene gennemleve dette
rædselsscenarium, men også efterfølgende
blive ansat. Når jeg klarede
mig igennem, var det udelukkende
takket være en god dosis beroligende
medicin skyllet ned med adskillige
centiliter vodka – begge gange.
Utroligt, at halspastillerne kunne kamuflere
lugten, og at jeg selv kunne
styre min brandert så godt, at jeg
rent faktisk blev ansat.
Efter de indledende mareridts var
ansættelsen som sagt i hus – og
kæresten og jeg fejrede den ”glade”
nyhed med en middag i byen, mens
nye rædsler ventede forude.
Introduktionsrunden, hvor jeg skulle
hilse på de øvrige medarbejdere, gik
ok. Men det var kun, fordi jeg igen
tyede til selvmedicinering i form af
alkohol og piller, at jeg klarede mig
igennem de første dage på det nye
arbejde. Det er vel overflødigt at
nævne, at jeg var totalt udmattet i
denne tid – både pga. de nye indtryk
og mine bestræbelser på at klare
arbejdsopgaverne tilfredsstillende
samtidig med, at jeg som sagt var
påvirket af alkohol og piller og stadig
måtte kæmpe med angsten.
Kort tid efter jeg var startet, blev jeg
sendt på IT-kursus. Selvfølgelig inkluderede
kurset mad og drikke, hvilket
forårsagede, at jeg også her var nødt
til at dope mig selv med det resultat,
at jeg ikke fik meget ud af kurset.
Noget af det mest pinagtige var den
dag jeg deltog i mit første direktionsmøde.
Til min rædsel var der stillet
små glas frem, så alle kunne få en
Gammel Dansk for at byde mig velkommen.
Der blev grinet forlegent
rundt om bordet, da jeg – som jo
var centrum for denne gestus – takkede
nej og sagde, at jeg ville nøjes
med min te. Teen var mere uforpligtende
og kunne skylles ned i stjålne
øjeblikke, hvor jeg havde sikret mig,
at ingen kiggede på mig og kunne
se, hvor svært det var at koordinere
bevægelserne mellem en hånd, der
rystede, og en nakke, der var spændt
som en flitsbue. (I øvrigt udviklede
jeg i min tid som socialfobiker en
særlig drikketeknik. Den gik ud på, at
når jeg endelig så mit snit til at få et
glas eller en kop op til munden, var
det bare med at få taget en ordentlig
slurk. Det foregik ved, at jeg sugede
væsken op ind i munden. På den
måde slap jeg for at skulle styre nakken
så langt tilbage og kunne samtidig
få suget en ordentlig tår ind på en
gang. Så var det hurtigere overstået,
og virkningen – hvis det var vin eller
alkohol – indtraf hastigere).
Som dagene gik på mit nye arbejde,
vænnede jeg mig til menneskene
omkring mig og følte efterhånden, at
der var en vis forudsigelighed i, hvad
jeg kunne blive udsat for. Det bevirkede,
at jeg kunne stoppe min selvmedicinering.
Dette gjalt dog ikke,
når der var afdelingsmøder – her
måtte jeg igen dope mig selv. Alligevel
følte jeg absolut ikke, at jeg havde
mod på at sige noget som helst til
disse møder. Mit hjerte hamrede
voldsommere og voldsommere i
brystet, mens jeg sad og ventede på,
at det blev min tur. Når det endelig
blev min tur, havde jeg aldrig noget
nyt at fortælle - i hvert fald ikke noget,
der var vigtigt nok, til at jeg ville
risikere, at stemmen skulle ryste og
nakkemusklerne spændes, så hovedet
ikke var til at styre. Det var slemt
nok, at få fremstammet, at jeg ikke
havde noget at sige.
En anden rædsel var frokosterne.
Vi spiste på faste tider i en kantine,
hvor der var fælles buffet. Her var
det kunsten at komme til at sidde
det rigtige sted. Dvs. sammen med
nogle af dem, der var mindst farlige.
De farlige skulle for enhver pris undgås.
Det var dem, der kiggede på en
med undersøgende røntgenblikke,
så man følte sig spiddet til stolen
uden at kunne flygte. Cheferne var
de allerfarligste. De kunne uden tvivl
se ALT, og i deres nærvær skrumpede
selvtilliden ind til størrelsen på en
tørret ært på en tallerkenkant. Men
det hele var et spørgsmål om timing.
Først måtte jeg sørge for at komme
op i kantinen på et tidspunkt, hvor
der var plads ved et af de borde, hvor
de ”mindre farlige” sad. Herefter gjalt
det om at udnytte alle de øjeblikke,
det kan du gøre
som arbejdsgiver
• Skaf information om angstlidelser, så ledel
sen ved, hvad det drejer sig om.
• Indfør et afsnit i personalehåndbogen
om kriser og psykiske lidelser – angst,
stress, depression – og angiv, hvordan
firmaet tackler sådanne situationer. Hvilken
hjælp kan medarbejderen forvente,
og hvem i firmaet kan han/hun henvende
sig til, hvis der er brug for en snak.
• Sørg generelt for åbenhed på arbejdspladsen.
Læg fx AngstAvisen eller andet
materiale om angst frem sammen med
øvrige tidsskrifter og blade.
• Arranger et foredrag om angst og
behand ling for alle medarbejdere.
• Vær opmærksom på den stille medarbejder,
som undgår møder, aldrig tager ordet
i forsamlinger, foretrækker at arbejde
alene ofte på skæve tider af døgnet eller
indtager sin frokost alene foran pc’en.
• Opdager du en medarbejder med angst,
så spørg, hvad vedkommende har brug
for.
• Støt medarbejderen i at være åben
omkring sin angst. Hvis kollegerne ved,
hvordan det forholder sig, er den angste
allerede godt hjulpet. At slippe for presset
med at skulle skjule angsten vil i sig
selv bevirke, at den ikke optræder lige
så hyppigt og voldsomt. Sygefravær vil
dermed også kunne begrænses.
• Støt medarbejderen i at søge professionel
behandling. (Nogle firmaer har
allerede en psykologordning, men vær
opmærksom på, at der i givet fald bør
være adgang til en psykolog med en
efteruddannelse inden for kognitiv adfærdsterapi.)
• Har firmaet ikke selv en psykologordning,
så vær opmærksom på, hvis du
taler med medarbejderen om at gå til
lægen, at ikke alle læger ved lige meget
om diagnosticering og behandlingsmuligheder,
når det drejer sig om angst.
Foreslå evt. medarbejderen at henvende
sig til Angstforeningens rådgivning for
at blive ”klædt på” til et lægebesøg. (Du
er selvfølgelig også selv velkommen til
at kontakte os).
“Jeg skælvede som altid, da jeg
lagde endnu en ansøgning i kuvert
vel vidende, hvilket mareridt der
ventede forude, hvis jeg skulle blive
indkaldt til samtale… ”
hvor der ikke lige var nogen, der talte
til eller kiggede på mig. Så kunne jeg
skynde mig at føre en bid op til munden
og hurtigt få gaflen ned igen, før
det blev afsløret, at jeg rystede på
hånden…
Jeg delte kontor med en ældre kvindelig
medarbejder, og det havde jeg
det godt med. Hun var sød og moderlig,
og vi havde det ret hyggeligt,
men jeg fortalte hende aldrig om
min socialfobi. En overgang havde
jeg også delt kontor med en af mine
chefer – og det var bestemt ikke rart.
Selv om chefen ganske vidst var et
behageligt menneske, følte jeg mig
hele tiden overvåget og kunne ikke
rigtigt slappe af. Gjorde jeg nu mit
arbejde godt nok? Var jeg hurtig nok?
Klarede jeg telefonsamtalerne godt
nok, eller sagde jeg noget dumt?
høje krav til kvaliteten
Når jeg kigger tilbage, tror jeg såmænd,
at jeg var udmærket til mit
arbejde. Jeg var pligtopfyldende og
stillede høje krav til kvaliteten. Men
jeg satte en skæppe over mit eget
lys ved hele tiden at gemme mig
selv og dermed mine præstationer
og idéer, som jeg ikke turde præsentere.
I stedet blev jeg muligvis opfattet
som en måske nok samvittighedsfuld,
men lidt tilbageholdende
og vag medarbejder.
Hvis mine kolleger havde vidst, forstået
og accepteret, hvad der var galt
med mig, kunne den kæmpemæssige
energi, som jeg brugte på at
skjule angsten og planlægge undgåelsesstrategier,
i stedet være brugt
på mit arbejde. Men det var utænkeligt
på det tidspunkt, hvor vi ikke
engang kendte diagnosen socialfobi
her i Danmark. Det var faktisk først
nogle år efter omtalte ansættelsesforhold,
at jeg stødte på en tekst om
angst i et ugeblad og selv ændrede
min diagnose fra angstneurose til
socialfobi. Det var en utrolig lettelse.
Jeg var ikke alene, og ydermere var
diagnosen enkel og præcis og ikke
nær så ”sygeliggørende” som angstneurose.
I dag er vi lidt længere på vej mod
accept af angstlidelser, men der er
formodentlig stadig lang, lang vej tilbage,
før arbejdspladserne bliver så
åbne og gode til at forstå og tackle
angst, at ovennævnte rædselsscenarier
slipper for at udspille sig.
Forfatteren, hvis navn er kendt af redaktionen,
har ønsket at være anonym.
Men vi kan oplyse, at vedkommende
i dag er så godt som helbredt
for sin socialfobi og arbejder i et spændende
og meget udadvendt job. Det
er systematisk arbejde med tanker og
adfærd (kognitiv adfærdsterapi) samt
en arbejdsplads med åbenhed omkring
psykiske lidelser, der har været
med til at gøre forskellen.
7

Fra venstre: Karen Margrete Nielsen, formand for DepressionsForeningen, Anette Freund, formand for OCD-foreningen, Marianne Bukh Ipsen,
næstformand i Angstforeningen, Margrethe Wivel, socialudvalget, Københavns Borgerrepræsentation, Birthe Skaarup (DF), Folketingets Sundhedsudvalg,
Hanne Andersen, Region Hovedstaden, Per Clausen (EL),
fremtidens behandling af ikkepsykotiske
psykiatriske sygdomme
Af Marie-Louise Vandborg, cand.psych
og bestyrelsesmedlem i Angstforeningen
Angst, OCD og depression er alle
ikke-psykotiske psykiske lidelser, der
oftest er lettere at behandle, end de
psykotiske. Det gør imidlertid ikke disse
lidelser lettere at leve med. Mennesker
med disse former for psykiske
lidelser tæller omkring 350.000
danskere, og mange er meget gode
til at skjule deres forpinthed, udtaler
formand for OCD- foreningen Anette
Freund.
Den 16. november i år afholdt OCD-
foreningen, DepressionsForeningen
og Angstforeningen (som tilsammen
uofficielt kalder sig ODA) den sidste
af fem regionskonferencer i København.
Konferencerne har alle haft det
formål at skabe fokus omkring behovet
for hurtig og korrekt behandling
af ikke-psykotiske psykiatriske sygdomme.
Efter præsentationen af de tre foreningers
visionsoplæg ved OCD-foreningens
formand Anette Freund,
fremlagde psykolog Michelle Ulrichsen,
hvorledes kognitiv adfærdste-
rapi med fordel kan anvendes ved
ikke-psykotiske lidelser, som angsttilstande,
depression og OCD. Dernæst
fulgte et oplæg af professor
Tom Bolwig, der vedrørte betydningen
af hurtig og korrekt behandling
af ikke-psykotiske sindslidelser. Oplægget
af Tom Bolwig støttede i den
grad op omkring ODA’s vægtning af
hurtig, tidlig og evidensbaseret behandling.
Herefter fremlagde Anette Lauridsen
en personlig beretning om, hvordan
det har været for hende, at leve med
OCD. Anette beskrev billedligt, hvordan
tvangstanker om besmittelse
med især HIV og AIDS blev mere og
mere belastende for hende. Anette
følte, at hun var ved at blive sindssyg,
idet hun syntes, at hun så blod og
inficerede nåle alle vegne. Hun var
konstant i tvivl om, hvorvidt hendes
hænder var ordentligt rene og pådrog
sig sår og rifter på hænder og
arme i håb om at fjerne en eventuel
besmittelse med kogende vand. En
enkelt gang under rindende vand var
heller ikke tilstrækkelig, for Anette
følte sig aldrig helt ren. Frygten for at
blive syg ledte til, at hun undlod fysisk
kontakt med andre mennesker,
men uanset hvad, havde hun altid
en undskyldning klar for sin adfærd
og formåede at skjule sin forpinthed
længe. Det værste ved at lide af OCD
var for Anette, at hun følte et komplet
kontroltab. Denne dag kunne Anette
stå frem og fortælle sin historie -10 år
efter hun blev fri for sin OCD takket
være effektiv og korrekt behandling.
Professor Lars Kessing fra Rigshospitalet
bidrog til konferencen med sit
bud på en organisering af fremtidens
behandling af ikke-psykotiske lidelser
på kort og langt sigt. Han anbefaler i
MTV-rapporten, at der suppleres op
med 5-10 specialklinikker svarende
til 1-2 klinikker i hver region. Endvidere
plæderer Lars Kessing for, at der
iværksættes et tættere samarbejde
mellem praktiserende læger og speciallæger
i psykiatri. Når dette samarbejde
fungerer, er det langt lettere at
få stillet de rette diagnoser, foretage
henvisninger til de rette instanser og
iværksætte en behandling.
Sidst i oplægsrækken fortalte Hanne
Andersen fra socialdemokratiet (A),
at ODA’s visionsoplæg 10 til 5 skal
inddrages i overvejelserne for behandling
af ikke-psykotiske lidelser,
og at der må fremskaffes midler til
realiseringen af visionerne. Endvidere
lægger Hanne Andersen vægt
på, at psykiske lidelser bør flyttes fra
satspuljen til finansloven.
Margrethe Wivel fra Københavns
borgerrepræsentation rundede oplægsrækken
af med en status over
Københavns Kommunes indsats. I
denne forbindelse takkede hun ODA
for at have iværksat konferencerne,
idet hun selv måtte erkende ikke at
have haft kendskab til samtlige ikkepsykotiske
lidelser og nu finder det
væsentligt, at de vinder indpas i socialudvalgets
beslutninger. I denne
sammenhæng vægtede hun behovet
for anonyme behandlingstilbud,
idet hun mente, at flere ville blive
hjulpet på denne måde. Desuden
tog hun på Københavns Kommunes
vegne ODA’s visionsoplæg 10 til 5 til
sig. Særligt fokus havde hun dog på
anbefalingerne 1, 9 og 10, der om-
Næsespray mod socialfobi
handler emnerne; diagnosticering,
øget kommunalt engagement og
obligatorisk tilbud om socialrådgivertilstand.
Flere af de deltagende i konferencen
bidrog med skildringer af, hvordan
det reelle liv, som et menneske med
angst, OCD og depression er. Mest
gennemgående i diskussionerne var
problematikken i, at det er svært at
få hjælp, før det er gået rigtigt galt for
den enkelte. De borgere, der med
deres lidelse formår at have en nogenlunde
almindelig hverdag bliver
ikke hjulpet i tide. Samtidigt hober
sagsakter sig op i hjemmene, papirer
som er svære at overskue.
Desuden får den enkelte ikke tildelt
en socialrådgiver, eller får hurtigt 4-8
forskellige at skulle forholde sig til.
Endelig er der problemet omkring
økonomi, da mange ender med selv
at betale for psykologbistand, ikke
kan arbejde og altså ikke får den fornødne
hjælp.
Politikere og repræsentanten for Københavns
kommune var alle enige
i, at der skal gøres noget og langt
tidligere end det hidtil har været tilfældet.
Desuden var bedre uddannelse
af læger, psykologer og sundhedspersonale
et område, der blev
kommenteret i debatten. Her deltog
politikerne; Birthe Skaarup (DF), Per
Clausen (EL) og Hanne Andersen
(A).
En schweizisk forsker, Markus Heinrichs, mener at have påvist, at hormonet oxytocin kan hjælpe
mennesker med socialfobi til at overvinde angsten for samvær med andre .
Han mener, at hormonet delvist kan fjerne socialfobi, skriver New Scientist . 70 forsøgspersoner
med udpræget angst for at befinde sig sammen med en større gruppe mennesker fik indledningsvist en
halv times terapi mod negative tanker . Herefter inhalerede de oxytocin via en næsespray . Og så skete
miraklet; foreløbige resultater viser nemlig, at vidunderhormonet forbedrede de socialt foruroligede
personers evne til at deltage i rollespil og sociale udfordringer som fx diskussioner .
Resultaterne er blevet officielt præsenteret til en stor neuro-konference i Melbourne, Australien .
www.berlingske.dk 18.07.2007
8 9

egionskonferencer
har været en succes
Af Anette Freund, formand for OCD-foreningen
bearbejdet af AngstAvisens redaktion
OCD-foreningen, DepressionsForeningen
og Angstforeningen har
netop afholdt den sidste af i alt fem
regionskonferencer med titlen Fremtidens
bud på behandling af ikkepsykotiske
psykiatriske sygdomme,
og man kan vist godt sige, at konferencerne
har været en stor succes på
mange måder, især fordi en række
meget dygtige forskere og behandlere
har været villige til at stille sig
til rådighed og berige os med deres
viden.
mellem 80 og 130
deltagere hver gang
Til alle konferencer har der været
mellem 80 og 130 deltagere. De fleste
har været professionelle, der arbejder
med psykiatrien i deres daglige
virke på en eller anden måde.
Ved flere af konferencerne har der
også været lokalpolitikere og medlemmer
fra Folketingets sundhedsudvalg
til stede. Disse har været med
i den afsluttende paneldiskussion og
således bidraget til at løfte det hele
op på et højere niveau. Det er ekstra
interessant, når alle politiske niveauer
er til stede – så er det ikke mu-
ligt for politikerne at skyde bolden/
ansvaret over til det niveau, der ikke
er tilstede.
hvad har vi opnået?
• Vi fremstår i mange sammenhænge
som nogle synlige og seriøse
samarbejdspartnere.
• Vi møder stor interesse fra de forskellige
regioner om etablering af
et samarbejde med os.
• Vi har fået knyttet kontakter til
nogle medlemmer af Folketingets
sundhedsudvalg. Man kan sige, at
vi på de forskellige niveauer er blevet
”kendte”.
• Vi har startet debatten om, hvorfor
psykiatrien befinder sig under
satspuljen og ikke på finansloven.
• Vi har fået rettet fokus på de ikkepsykotiske
sygdomme. Fremhævet
at det kan være meget lidelsesfuldt
at have disse sygdomme. I psykiatrisprog
kaldes de ”de lettere lidelser”,
fordi de er lette er behandle,
men det er ikke ensbetydende
med, at de er lette at have.
• Vi har gjort opmærksom på, at der
er gode behandlingsmetoder, især
kognitiv adfærdsterapi.
slankepiller giver depression og angst
• Vi har rettet fokus på, at det samfundsøkonomisk
er dyrt ikke at behandle
ikke-psykotiske lidelser.
• Sidst og ikke mindst vi har gjort opmærksom
på vores bud på fremtidens
behandling. Et initiativ som vi
har høstet stor ros for.
Samarbejdet med OCD-foreningen
og DepressionsForeningen har beriget
os utrolig meget. Det er et samarbejde,
som har vist sig at have
megen mening. Alle tre foreninger er
hver for sig nogle små sårbare foreninger,
der hele tiden kæmper med
manglende ressourcer. Den synergi,
vi har opnået gennem samarbejdet,
har været tydelig.
Så på trods af det store arbejde, der
har ligget bag disse konferencer, har
det været en ”god forretning”, som
allerede har givet og som forhåbentlig
også i fremtiden giver et godt afkast.
Læger bør vurdere patienters psyke før de udskriver slankepillerne Acomplia, mener dansk forskergruppe
. Pillerne indeholder slankemidlet rimonabant, som ifølge forskergruppen giver depression
til en ud af halvtreds patienter .
En lidt mindre gruppe får desuden angstanfald og selvmordstanker .
Dagens Medicin 16.11.07
Fra venstre ses formand for OCD-foreningen Anette Freund og bestyrelsesmedlemmer Katrine
Ebdrup og Edith Christensen.
Tillykke til
ocd-fore ningen
Af Marie S. Andersen
Fredag den 2. november holdt OCD-foreningen reception i Vanløse Kulturhus
i anledning af deres 10-års jubilæum.
Foreningens formand, Anette Freund, fortalte i sin tale, hvordan det hele
startede for 11 år siden med, at professor Per Hove Thomsen indkaldte pårørende
til børn med OCD i Århus for at skabe et netværk. Samtidig samlede
professor Tom Bolwig en gruppe voksne med OCD i København. Der blev
efterfølgende etableret kontakt mellem de to grupper, og 27. juni 1997 blev
OCD-foreningen dannet ved en stiftende generalforsamling. De 55 fremmødte
fik i den festlige anledning serveret kaffe og kammerjunkere!
Angstforeningen og DepressionsForeningen var inviteret med til jubilæet og
benyttede begge lejligheden til at takke for det gode samarbejde, der er opstået
foreningerne imellem bl.a. i forbindelse med regionskonferencerne om
fremtidens bud på behandling af ikke-psykotiske psykiatriske sygdomme.
OCD-foreningen havde lavet en lille udstilling, hvor man bl.a. kunne se deres
medlemsblade helt tilbage fra dengang, de var trykt på gulligt A4-papir og
klipset sammen i hjørnet med en hæfteklamme. Meget er sket siden – både
med medlemsbladets udseende og med kendskabet til OCD i befolkningen
- takket være en flot og ihærdig indsats! Så endnu engang: TILLYKKE!
musik
mod smerter
Afdeling 271 på Sydvestjysk
Sygehus (SVS) bruger musik som
smertelindring – fremført af unge
musikstuderende fra Vestjysk
Musikkonservatorium i Esbjerg .
Samarbejdet mellem SVS og konservatoriet
har kørt på forsøgsbasis
i et år og med så stor
tilfredshed hos både pati enter og
studerende, at samarbejdet bliver
permanent .
Initiativtager til Live Music Now
på Sydvestjysk Sygehus er pianist
Margrethe Langer Bro, der har
været ansat på Vestjysk Musikkonservatorium
i 10 år – og
har personlige erfaringer med
alvorlig sygdom og musikkens
betydning for at lette den tunge
tid og komme i gang igen: »Det,
der hjalp mig helt særligt under
genoptræningen, var mit klaver .
Det var en utrolig stærk oplevelse,
og den – kombineret med studiebesøg
hos organisationen Live
Music Now i England – fik mig i
gang med at afprøve samarbejdet
med SVS . Vore studerende skal jo
uddannes i at formidle musik til
et meget bredt publikum, og her
kommer alvorligt syge ind som en
stor og givende udfordring,« siger
Margrethe Langer Bro på sygehusets
hjemmeside .
Dagens Medicin, 08.10.07
10 11

12
Angstramte behandles
som sociale tilfælde
Referent Kamma Kaspersen
Fordi man har fået en psykisk sygdom,
behøver man jo ikke at være
et socialt tilfælde. Men i Danmark
er det sådan, virkeligheden tager sig
ud.
20-30 ledige psykiaterstillinger er
ubesat i distriktspsykiatrien, og psykiatrien
har desværre et dårligt image
blandt medicinstuderende: videnskabeligheden
anses for lav, og patienterne
synes at være svære at arbejde
med inden for dette område.
Da distriktspsykiatrien er placeret
i socialpsykiatrien, lider den under
en andenrangs status som ”socialt
tilfælde”. I stedet burde de psykiske
sygdomme behandles på linje med
andre specialer inden for lægeverdenen.
95% af dem, der er knyttet
til psykiatrien, vil gerne være fri for
at blive slået i hartkorn med de under
5% skizofrene og psykotiske, der
kommer samme sted. Det er kun de
sidstnævnte, der har behov for socialpsykiatrisk
støtte. De 95% ønsker
ikke at blive set på som sociale tilfælde.
De har blot fået en sygdom
på linje med et brækket ben eller
sukkersyge.
”De ikke-psykotiske lidelser” som
angst, OCD, depression og PTSD
kan spores på forskellige hjernescanninger.
Tom Bolwig fortæller, at der
nu og i nær fremtid vil kunne benyt-
Nordmænd klar til
diagnose på nettet
Nordmænd er villige til at bruge ny teknologi til at få stillet
deres egen diagnose på en hjemmeside, konkluderer to
norske forskere .
Forskerne har interviewet 470 indbyggere for at klarlægge
deres holdninger til at foretage en selvdiagnose . Undersøgelsens
konklusion er, at borgerne vil gøre brug af en
sådan Internet-service, hvis den nye teknologi kan redde
patienterne fra lægevagtens endeløse telefonkøer .
En forudsætning for den positive holdning er dog, at
diagnosesystemet er udviklet af en institution, som man
har tillid til .
Kilde: Steffen Bang Nielsen,
Dagens medicin, 8.08.2007
tes en molekylær diagnostik, der vil
ændre vores opfattelse af psykiatrien.
Dette vil sandsynligvis betyde,
at området vil komme ind under et
medicinsk fagområde på linie med
de andre store specialer.
Der er et stort behov for en oprustning
af akademisk psykiatri her i landet.
Det er pinligt at sige, at man vil være
psykiater, Interview med Tom Bolwig.
Weekendavisen, 15-21.6.2007
Luk virkeligheden ind
Referat Kamma Kaspersen
Behovet for psykologisk behandling
stiger i disse år.
I Freuds tid var det en ”lyttende terapeut”,
og senere opstod ”talekuren”,
der nu er blevet til ”samtaler med
psykolog”.
For at flere danskere kan få gratis,
eller næsten gratis psykologhjælp,
er der opnået en offentlig tilskudsordning
til ni forskellige traumer og
sygdomme. Flere af dem, der har
benyttet ordningen, har været glade
for den, men undersøgelser om
langtidseffekten er endnu ikke foretaget.
Der mangler fx undersøgelser
af, hvorvidt et livserfarent medmenneske
måske kunne udrette stort set
det samme som psykologen.
I den mere letbenede genre findes
en ”coach”, der tilbyder ”mental fitness”
eller ”personlig udvikling”. Om
man synes dette er værd at bruge
penge på, er op til en selv. Og om
psykoterapien kan afhjælpe psykiske
forstyrrelser af invaliderende karakter
eller adfærdsproblemer vides ikke.
Hvis man ser tilbage i tiden, så troede
Freud, der var neurolog, at fremtidens
behandling lå inden for neurobiologi.
Den tanke er også nyeste
tendens i USA, hvor psykoterapien er
på retur, da den er for tidskrævende
og ineffektiv. Hjernevidenskab og
genteknologi er ikke slået rigtigt igennem
herhjemme endnu, fordi vi stadig
har psykologisk bistand integreret
i vores velfærdsystem.
Nobelpristageren Eric L. Kandel er
Antidepressiv medicin
kan øge risiko for knogleskørhed
overbevist om, at fremtidens behandling
af alvorlige psykiske lidelser
vil finde sted i neurobiologien. Afmatningen
af psykologbistand i USA
vil også nå Danmark på et tidspunkt.
En af de nyere tendenser inden for
terapi er en udvandet form for buddhisme,
som psykoterapeuter tager
til Indien for at kunne udøve, men
som er uden respekt for selve buddhismen,
ifølge forfatteren.
Niels C. Jørgensen, konsulent, cand.
psych. Forfatter til debatbogen:
Luk virkeligheden ind.
Weekendavisen, opinion, 3.8.2007
Antidepressive lægemidler, som hæmmer optagelsen af serotonin (SSRI-præparater), kan give større risiko
for knogleskørhed, konkluderer to nye amerikanske studier fra University of Minnesota offentliggjort i Archives
of Internal Medicine .
I den ene undersøgelse deltog kvinder med en gennemsnitsalder på 78,5 år . Forskerne fandt, at
knogletætheden var mindsket signifikant mere hos de kvinder, som fik SSRI-præparater . Deres
knogletæthed var skrumpet med 0,82 pct . Hos kontrolgruppen og de kvinder, der fik tricykliske antidepressiva,
var knogletætheden kun formindsket med 0,47 pct .
Forskerne mener, at det tyder på, at SSRI-præparater har en effekt på knoglevævet, men de påpeger samtidigt,
at det kan være svært at udelukke andre risikofaktorer hos deprimerede som fx mindre motion og
dårligere kost . Yderligere forskning er nødvendig, før man kan drage konsekvenser mht . udskrivningen af
SSRI-præparater .
Dagens medicin, 29.06.2007
13

festligt startskud
til Landsindsatsen mod Angst
Af Marie-Louise Vandborg, cand.psych
og bestyrelsesmedlem i Angstforeningen
Den 8. november iværksatte Psykiatrifonden
ved en festlig konference
på Panum Instituttet Landsindsatsen
mod angst. Indsatsen har til formål
at tilvejebringe viden og information
til voksne og børn i Danmark og generelt
gøre det lettere at tale om og
forstå angstlidelser.
Konferencen blev overværet af HKH
Kronprinsesse Mary, der er protektor
for Psykiatrifonden. Kronprinsessen
deltog i hele konferencen.
Efter at Jes Gerlach havde præsenteret
projektet, fortalte skuespiller og
angstramte Farshad Kholghi meget
følelsesladet sin historie.
Som helt ung flygtede Farshad og
hans familie til Danmark fra Iran, hvor
Farshad i en meget tidlig alder blev
konfronteret med krigens grusomheder.
Han fortrængte sine oplevelser i
en sådan grad, at han udgav sig for
at være vokset op i USA. Han læste
engelsk om natten og talte dansk
med amerikansk accent om dagen.
Bedst som Farshad levede et godt
liv i Danmark, blev han overfaldet
af to mænd, der fik minderne til at
vælte ind over ham. Farshad udviklede
angst for færden på visse områder,
for visse typer mennesker, for
at miste dem han holdt af og være
alene med sine dæmoner. At han
ikke ville erkende og fortælle om sin
angst over for sig selv og over for
andre gjorde, at han blev urimelig,
gnaven og ubehagelig overfor dem,
han holdt af.
Efter et forsøg på at flygte fra angsten
ved en tur til Thailand, måtte
han ved sin hjemkomst erkende, at
det ikke virkede. Han vedkendte sig
angsten, græd i måneder og påbe-
gyndte et terapeutisk behandlingsforløb.
Det tog Farshad 6 år at finde
ud af, hvor vigtigt det er at være ærlig
over for sig selv og over for andre
med sin angst, og han opfordrede
på det kraftigste andre med angst til
ikke at vente så længe.
Efter Farshads følelsesvækkende historie
fulgte et par mere informative
oplæg af Raben Rosenberg og Michelle
Ulrichsen vedrørende angstlidelser
og behandlingsformer. Jes
Gerlach fortalte endvidere om selve
projektets udformning og videreførelse.
Desuden stod det klart, at kommuner,
regioner, ministerier og patientforeninger
(herunder Angstforeningen,
som er med i en arbejdsgruppe
i forbindelse med indsatsen) må gå
sammen om at tilvejebringe information
om angstlidelser og skabe
en åbenhed omkring dem. Både i familien,
skolen og på arbejdspladser.
Dette skal bevirke, at flere får lyst og
mod til at fortælle om deres angst,
hvilket forhåbentlig vil føre en længe
ventet aftabuisering af lidelserne
med sig. Børn og voksne med angst
skal ikke længere gå alene med den,
men kunne tale åbent om den.
Under arrangementet fungerede Kgl.
Skuespiller Henning Jensen som
konferencier. Henning Jensen har
tidligere været ramt af en depression.
Afslutningsvist afrundes konferencen
af Asger Baunsbak Jensen, forfatter
og præst, der tidligere har haft angst
og en depression.
Det anslås at omtrent 300 mennesker
deltog i arrangementet, og der
er god grund til at tro, at Landsindsat-
sen mod angst vil føre samme positive
resultater med sig som Landsindsatsen
mod depression, som
Psykiatrifonden har kørt gennem de
seneste 7 år.
HKH Kronprinsesse Mary i selskab med Jes Gerlach,
overlæge dr.med., formand for PsykiatriFonden
bivirkninger
ved lægemidler
De fleste lægemidler har nogle uønskede bivirkninger .
Bivirkningerne kan optræde hyppigt eller sjældent og være mere eller
mindre alvorlige . Mange bivirkninger er kendt allerede på det tidspunkt,
hvor lægemidlet bliver godkendt . Disse bivirkninger bliver som led i godkendelsen
afvejet over for den tilsigtede virkning .
Nye bivirkninger kan vise sig
Først når lægemidlet er blevet godkendt og kommer på markedet, bliver
det anvendt i stor skala . Hvis det så viser sig, at lægemidlet har flere
eller mere alvorlige bivirkninger end dem, der var kendt på godkendelsestidspunktet,
kan det få betydning for godkendelsen . I værste fald kan
godkendelsen blive tilbagekaldt .
Derfor er det vigtigt for såvel Lægemiddelstyrelsen som den virksomhed,
der fremstiller lægemidlet, at følge med i forekomsten af bivirkninger .
indberetning af bivirkninger
Læger og tandlæger kan – og skal i en vis udstrækning – indberette
bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen .
De første to år efter, at et lægemiddel er blevet godkendt, skal lægen/
tandlægen indberette alle bivirkninger ved lægemidlet . Derefter er det
kun alvorlige eller uventede bivirkninger, der skal indberettes . Men det er
også muligt at indberette alle andre bivirkninger på frivillig basis .
Ud over læger og tandlæger kan bl .a . patienterne selv indberette bivirkninger
til Lægemiddelstyrelsen .
indberetningsskema
Indberetning af bivirkninger skal foretages på et særligt skema, der sikrer,
at alle nødvendige oplysninger kommer med i indberetningen . Skemaet
ligger bl .a . som e-blanket på Lægemiddelstyrelsens netsted på Internettet
.
bivirkningsdatabase
Alle indberetninger samles i en bivirkningsdatabase i Lægemiddelstyrelsen
. Oplysningerne videregives endvidere til det europæiske lægemiddelagentur,
EMEA, i London og til den enkelte lægemiddelvirksomhed .
Fra Faktablad fra Lægemiddelstyrelsen, 15.03.2006
Jeg tror, at mange af mine
problemer skyldes, at jeg er vokset
op uden nogen til at vejlede mig -
hjælpe mig til at forstå verden.
Waris Dirie: Ørkenblomsten
vender tilbage
14 15

Sundhedsstyrelsens
referenceprogram
Af Marie-Louise Vandborg, cand.psych
og bestyrelsesmedlem i Angstforeningen
Den 28. november 2007 fremlagde
Sundhedsstyrelsen, med hjælp fra
en række læger og psykologer, det
referenceprogram, som er udarbejdet
af en arbejdsgruppe nedsat af
Sekretariatet for Referenceprogrammer.
Angstforeningen er repræsenteret
i denne arbejdsgruppe ved
Kamma Kaspersen.
Referenceprogrammet er ifølge enhedschef
for sundhedsstyrelsen,
Lone Neergaard, en dokumenteret
evidensbaseret beskrivelse af, hvad
der er god praksis. En rettesnor for
arbejde, og hvordan man bør gøre
sit arbejde.
Den første del af konferencen omhandlede
depression, hvorefter anden
del af konferencen omhandlede
referenceprogrammet for angsttilstande.
Professor og overlæge Poul Videbech
indledte konferencen og poin-
Psykiatere skal aflastes
terede i sit oplæg, at referenceprogrammer
som udgangspunkt må
være tværfaglige, evidensbaserede
og indeholde organisatoriske og
sundhedsøkonomiske overvejelser.
Efter Poul Videbæks introduktion
fulgte oplæg om farmakologisk behandling
og psykologisk behandling
af depression. Professor og ledende
overlæge Per Vestergaard lagde i sit
oplæg om farmakologisk behandling
vægt på behovet for differentiering
mellem behandlingsformer afhængigt
af depressionens grad. Desuden
klargjorde han, at manglende effekt
af farmakologisk behandling ikke må
fastslås før et givent præparat har
været brugt over en vis tid (min. 8
uger). Psykolog Krista Straarup fulgte
med et oplæg om behovet for
mindfulness-baseret kognitiv terapi,
psykoedukation, miljøterapi, og pårørendearbejde
i den psykosociale
behandlingsstrategi for depression.
Sidstnævnte har endvidere vist sig
at være en anvendelig form for fore-
byggende behandling af angst.
Professor og ledende overlæge Raben
Rosenberg introducerede referenceprogrammet
for angsttilstande.
Dernæst kom han nærmere ind på
programmets anvisninger for farmakologisk
behandling og lagde i
denne forbindelse særligt vægt på,
at mennesker i medicinsk behandling
ikke bør aftrappes for hurtigt, da
der kan gå 4-8 uger, før medicinens
effekt sætter ordentligt ind. Dette er
relevant, da en for hurtig udtrapning
kan bevirke en negativ effekt. Der
er i rapporten angivelser for, hvor
længe man bør afvente effekten af
de forskellige medicinske behandlingsformer.
Behandlingsmæssigt
har den bedste effekt vist sig ved
anvendelsen af antidepressiva ved
angsttilstande, hvor flere klassiske
antidepressiva har vist deres effekt.
Sidst om referenceprogrammet for
angsttilstande, fremlagde professor
og psykolog Esben Hougaard, den
Region Syddanmark vil i stigende grad lade socialrådgivere, psykologer og sygeplejersker aflaste
lægerne i psykiatrien . Håbet er at nedbringe ventelisterne .
Det er ikke nødvendigvis en psykiater, der skal skrive et udskrivelsesbrev eller tale med en deprimeret
mand . I og med at der mangler læger, må der tænkes i nye måder at fordele arbejdet på, så psykiaternes
arbejdsindsats kan forbeholdes dem, der er mest syge . Psykologerne er oplagte til at hjælpe
med behandlingen, men også andre grupper, fx sygeplejersker, kan løfte dele af behandlingen efter
oplæring og under supervision .
Ritzau, 19.10.2007
kognitive adfærdsterapi som psykologisk
behandlingsform og alternativ
til farmakologisk behandling i form
af antidepressiva. Man opnår ved
KAT og SSRI (”lykkepiller”) omtrent
samme virkning, men varigheden synes
at være længere ved KAT. Med
henblik på indledende behandling,
synes en blanding af SSRI og KAT
at lede til den bedste behandling.
Ved panikangst lader effekten på sigt
dog at være bedst ved brug af KAT
alene.
Afsnittene i Referenceprogrammet
om psykoterapi bygger på rapporterne;
NICE og SBU . Evidens for
kognitiv adfærdsterapi er fundet for
alle angstformer.
Ved socialfobi, agorafobi og panikangst
er KAT og eksponeringsterapi
virksom.
GAD er sværest at opnå gode resultater
for. Her er afspændingstræning
og mindfulness-træning virksom.
Ved OCD er eksponering og reakti-
onshindring væsentlig at inddrage i
behandlingen. Computer-assisterede
selvhjælpsprogrammer kan have lige
så høj virkning, som terapi, såfremt
der er en terapeut, der deltager.
De fleste psykologer bruger en blanding
af forskellige metoder, og de
færreste terapiformer i deres mest
elementære form.
I diskussionen, der efterfulgte referenceprogrammet,
var der især tre
væsentlige ting, der blev fremlagt;
prognosen for behandling, behovet
for flere sessioner for nogen, og tidligere
opstart af behandling generelt.
Først, at prognostiske faktorer er svære
at afgøre, og det derfor kan være
forskelligt fra person til person, hvad
der hjælper en gennem angsten og
det er svært at afgøre, hvor mange
der ”kommer sig” efter et KAT-forløb.
Det anslås af Nicole Rosenberg, at
omkring 50-70% af de der gennemfører
et behandlingsforløb, kommer
fleksjobbere og
førtidspensionister får nyt
redskab til at søge job
Der er behov for en indsats for at hjælpe flere ledige
fleksjobbere og førtidspensionister til at søge tilbage på
arbejdsmarkedet .
Derfor får de nu et værktøj, som afdækker deres jobpotentiale,
målretter deres søgning og letter arbejdsgivernes
overblik over deres kvalifikationer .
Jobsøgeren kommer gennem tre trin: forberedelse, planlægning
og jobsøgning . Hvert trin indeholder spørgsmål,
øvelser mm ., som hjælper jobsøgeren til at afklare sine
kompetencer og senere skrive en relevant og klar jobansøgning
og CV og til at forberede sig til jobsamtalen .
Jobværkstedet giver også tips og gode råd . Jobværkstedet
ligger på portalen www .ijobnu .dk, hvor der også findes
jobbank, jobannoncer og råd og vejledning om støtte-
og tilskudsordninger .
På landsplan er der ca . 15 .000 ledige på ledighedsydelse .
www.ijobnu.dk
sig. Det er dog alt afhængigt af flere
andre faktorer, som eksempelvis komorbiditet
(om anden lidelse end
angst gør sig gældende).
Dernæst blev antallet af sessioner
ved kognitiv terapi diskuteret. I denne
diskussion stod det klart, at 6-14
sessioner er ikke altid nok. Især ved
socialfobi er det sjældent nok med
14 sessioner. Nicole Rosenbergs
klinik er på nuværende tidspunkt i
gang med at undersøge, hvorfor det
ikke er tilstrækkelig med det almene
antal sessioner ved især denne lidelse
mv. Sidst pointeredes problematikken
i at mange venter ½-1år på
en plads på landets angstklinikker.
Netop derfor anbefales det i referenceprogrammet,
at der oprettes flere
klinikker i landet, så man kommer til
det tidligst mulige tidspunkt.
Alkoholikere
sendes til
psykiater
Alkoholikere sendes til psykiater
Syv ud af ti alkoholikere, der
behandles ambulant hos Alkoholbehandlingscenter
Fyn, er sluppet
ud af deres misbrug et år efter, at
behandlingen er slut . Til sammenligning
lykkes dette kun for tre til
fire, som får standardbehandling .
Succesen skyldes bl .a ., at alle
alkoholikerens problemer kortlægges
og behandles på samme tid .
Centeret i Odense har derfor fundet
ud af, at over halvdelen af alkoholmisbrugerne
har psykiske problemer
. Fx kan angst og depression
behandles medicinsk af en psykiater
ved siden af den sædvanlige
samtaleterapi .
http://politiken.dk/indland/
article438252.ece
16 17

Psykoterapeutisk Center
Stolpegård, gentofte
Af Marie S. Andersen
IAngstAvisen nr. 7 skrev vi om
Stolpe gård, det daværende Københavns
Amts specialafdeling for samtalebehandling
af psykiske lidelser.
Som led i den nye psykiatriplan er
centeret nu udset til at skulle danne
udgangspunkt for etableringen af et
kompetencecenter for psykoterapeutisk
behandling af ikke-psykotiske
psykiske sygdomme i Region Hovedstaden.
Da AngstAvisen besøgte
Stolpegård tilbage i slutningen af
2003, var der planer om en radikal
ændring af behandlingsstedet, hvad
angik angstpatienter. I løbet af 2004
ville man således opdele patienterne
i individuelle grupper for henholdsvis
panikangst, fobier (transportfobi)
og OCD. Mennesker med GAD ville
dog forblive i blandede grupper med
andre lidelser, lige som det heller
ikke i første omgang var planen, at
der skulle indgå et tilbud specifikt til
socialfobikere. Samtidig skulle hele
Stolpegårds behandlingspersonale
- speciallæger i psykiatri, psykologer,
socialrådgivere, ergoterapeuter,
fysioterapeuter og sygeplejersker –
påbegynde et kognitivt videreuddannelsesprogram,
som i første omgang
skulle varetages af en ekstern underviser.
hvad er der sket siden sidst?
AngstAvisen har endnu engang talt
med Joakim Hoffmeyer, centerchef
og overlæge, som kan fortælle, at
der nu er oprettet diagnosespecifikke
kognitive terapigrupper for henholdsvis
patienter med panikangst
og agorafobi, patienter med OCD,
patienter med socialfobi og patienter
med depression, hvilket selvfølgelig
er meget glædeligt.
Der arbejdes med fobitræning og
rehabilitering af angstpatienter i dag-
Psykiatriske patienter får frit valg
og døgnafsnittet samt i ambulatoriet.
Til at understøtte den tværfaglige behandling
i ovennævnte behandlingstilbud,
er der ansat en psykolog med
særlig kognitiv ekspertise.
Der er primært tale om gruppeterapi
med 6-8 deltagere og to terapeuter
i hver gruppe. Gruppeforløbene varer
12 - 16 uger med fremmøde en
gang ugentligt i tre timer.
I øjeblikket kan både læger, privatpraktiserende
psykologer og sagsbehandlere
ved social- og jobcentre
henvise til Stolpegård. Om dette ændrer
sig, efter at Stolpegård er overgået
til at være en del af psykiatrien
i Region Hovedstaden, er der endnu
ikke taget stilling til.
Ventetiderne svinger mellem 6 – 10
måneder.
Fra 2010 får alle psykiatriske patienter glæde af den fritvalgsordning, der giver patienter lov til at finde
et privat behandlingssted, hvis der er mere end to måneders ventetid på de offentlige klinikker . I det
nye regeringsgrundlag står regeringen fast på at følge op på den aftale, der blev lavet i forbindelse
med forhandlingerne i efteråret 2006 .
Aftalen vil forhåbentlig betyde hurtigere diagnose og tidligere behandling, hvilket vil være en gevinst
for samfundet som helhed .
Dagens Medicin, 23.11.2007
Antidepressiv medicin kan normalisere
blodgennemstrømning i hjernen
Behandling med antidepressiv medicin kan normalisere blodgennemstrømningen i hjernen hos
deprimerede patienter . Behandling med elektrochok har derimod ikke samme effekt .
Det viser israelsk forskning . Det er kendt, at blodgennemstrømningen i visse dele af hjernen er lavere hos
personer med depression . Derfor undersøgte de israelske forskere, hvordan blodgennemstrømningen
påvirkes af antidepressiv behandling .
Undersøgelsen bekræfter, at blodgennemstrømningen var lavere hos deprimerede end hos kontrolpersonerne
. Efter behandling viste det sig, at blodgennemstrømningen var øget blandt dem, der fik SSRImidler
eller tricykliske antidepressiva . Hos de patienter, der fik elektrochok, sås der derimod en yderligere
reduktion af blodgennemstrømningen i de bagerste dele af hjernen .
En mulig forklaring kan være, at elektrochok kan udløse hæmmende processer i hjernen, som menes at
spille en vigtig rolle for effekten af behandlingen på kort sigt .
Forskerne mener, at der er brug for flere og større studier med længere opfølgningstid for at klarlægge,
hvilken rolle blodgennemstrømningen i hjernen spiller ved depression .
frederikssund, afsnit for
ambulant psykiatri, vest
Af Claus Sersar Thomsen
I Nordsjælland er der kommet et behandlingstilbud
i Frederikssund. I det
der før hed Frederiksborg Amt kunne
man få behandling for angst i Hillerød
og Helsingør, hvis man ikke ville
helt til Hovedstadsområdet.
Det er et tilbud for personer med
panikangst med eller uden agorafobi
eller for socialfobikere. I 2007 har
der været to lukkede gruppeforløb,
som har kørt hhv. fra maj til juli og
igen fra oktober til december. Hvis
man henvender sig på et tidspunkt,
hvor grupperne er startet kan man få
individuel behandling. Behandlingen
i gruppen varetages af psykologer,
ergoterapeuter og sygeplejersker og
består bl.a. i kognitiv adfærdsterapi.
Man er ikke tvunget til at tage antidepressiv
medicin under forløbet.
Fra man bliver henvist fra fx egen
læge, går der relativt kort tid, inden
man bliver indkaldt til en forsamtale,
hvor det bliver vurderet, om man er
egnet til gruppebehandling eller skal
have individuel behandling. Der kan
dog være forhold, der gør, at man
ikke får tilbudt behandling i gruppe.
Det kan være, hvis man fx har et
misbrug, er svært deprimeret eller
har psykotiske udbrud.
Kommer man i en gruppe, løber det
over 12 uger, hvor man mødes ca.
en gang om ugen i to timer og tre
www.dagensmedicin.dk, 15.08.2007
kvarter samtidigt med seks gange i
en eksponeringsgruppe, hvor man
træner de situationer, man frygter.
Indtil videre er tilbuddet åbent for
patienter fra Frederikssund, Frederiksværk-Hundested
og Egedal kommune.
for yderligere oplysninger:
FREDERIKSSUND,
Afsnit for ambulant psykiatri, vest
Frederikssundsvej 30
3600 Frederikssund
Tlf.: 48 29 51 56
18 19

ogreoLeN
kognitiv terapi
i en nøddeskal
Af Marie S. Andersen
michael Neenan & windy
dryden
dansk Psykologisk forlag
156 sider. Pris kr. 168.
isbN-nr.: 978-87-7706-477-3
KOGNITIV TERAPI – i en nøddeskal
er fra serien ”i en nøddeskal”, som tilbyder
en konkret indføring i de mest
anvendte terapeutiske metoders
nøglebegreber mht. teori og praksis.
Gennem kognitiv terapi lærer klienten
at betragte sine egne tanker som
personlige antagelser om virkeligheden
og opbygge færdigheder til at
vurdere antagelsernes validitet.
Bogen igennem følger vi en klient, og
med udgangspunkt i samtaler mellem
klienten og behandleren forklares de
forskellige begreber, som indgår i KT
(kognitiv terapi). Vi får således bl.a.
en indføring i, hvordan man afdækker
og undersøger negative automatiske
tanker, underliggende formodninger,
regler og kerneantagelser (om sig
selv og omverden).
Bogen indeholder også (på side 47 –
48) nogle punkter, som kan bruges,
når man skal afgøre, om en klient
egner sig til kortvarig kognitiv terapi.
Blandt andet skal klientens automatiske
tanker være tilgængelige, han
skal acceptere en personlig ansvarlighed,
forstå og acceptere den kognitive
model osv.
Forfatterne gennemgår, hvordan behandleren
laver en caseformulering,
hvilket vil sige, at han i samarbejde
med klienten ”tegner et billede” af
de fortidige og nutidige faktorer, der
er forbundet med klientens problem,
sådan at der sættes et menneskeligt
ansigt på diagnosen, og man undgår
at se klienten som en ”etikette”.
Sidste kapitel omhandler, hvordan
klienten bevarer det, der blev opnået
gennem terapien og derved forebygger
tilbagefald. Som forfatterne udtrykker
det, falder nogle klienter hurtigt
tilbage i deres gamle problemer,
så snart terapien er afsluttet, fordi de
ikke ”holder øje med bolden”. Dvs.,
at de holder op med at praktisere
deres nye færdigheder. De opfatter
behandlingen som en overstået kur
og synes nu, at de fortjener en hvilepause.
Men KT er ikke nogen kur. Det
så meget bruger
regionerne på psykiatri
Beløbet er kr . pr . 10 .000 indbyggere:
Nordjylland 8 .435 .000
Midtjylland 9 .040 .000
Syddanmark 9 .134 .000
Sjælland 10 .181 .000
Hovedstaden 15 .352 .000
Kilde: Danske regioner
er en ny måde at tænke på og forholde
sig til sig selv og omverden på,
som skal fortsættes resten af livet.
Bogen, som primært er skrevet til behandlere,
er et godt sted at starte, før
man kaster sig over yderligere studier
inden for kognitiv terapi. Men da behandling
med kognitiv terapi netop
indebærer, at klienten uddannes til at
blive sin egen terapeut, og da bogen
er kortfattet og klar i sin fremstilling,
kan den også anbefales til dem, der
ønsker at forberede sig og være bedre
rustet til det arbejde, der venter i
forbindelse med behandling.
Kognitiv
adfærdsterapi
Af Kamma Kaspersen
en introduktion
Anna kåver
dansk psykologisk forlag, 2007
376 sider. 448 kr.
Forfatteren til denne bog er en af de
ypperste psykologer inden for kognitiv
adfærdsterapi (KAT). Hun er tidligere
udkommet med bøger, der er oversat
til dansk. Kåver har været aktiv på
sit område helt tilbage til 1977, og i
dag deler hun sit arbejdsliv mellem
forskning og uddannelse af psykologer.
Denne bog har hele historien
med fra den første adfærdsterapi til
dagens fokus på tænkningen.
Mange forskellige skoler, bl.a. den
engelske skole, Oxfordskolen, er beskrevet
i bogen, og den sidste strømning
synes at være Mindfulness i
forskellige varianter, ofte kombineret
med KAT. Listen over ikke-psykotiske
lidelser som med fordel kan behandles
med KAT er lang: angst, depression,
spiseforstyrrelser m.m.
Bogen bugner med eksempler på
forskellige uhensigtsmæssige adfærdsmønstre,
som mennesker har
indlært sig. Hvis man skal få et bedre
liv, er det nødvendigt at gøre sig
nogle nye erfaringer og omprogrammere
sine tanker. De automatiske
negative tanker forhindrer nemlig, at
man kommer videre til en nuanceret
tænkning. Man må derfor hjælpe
hinanden med at få styr på den
’gamle grammofonplade’, der kører
rundt med alt det negative, man forventer
kan ske. På et tidspunkt gror
det negative selvbillede fast, så man
hindres i at få det liv, som man ønskede.
Terapeutens opgave er så at undersøge,
sammen med klienten, om
der kunne være en anden måde at
tænke på. Tanken er, at nye indsigter
også fører til ny adfærd.
Ubehagelige følelsesladede situationer
og sårbarhed kan behandles, og
man opnår skridt for skridt små, men
gode resultater. Vi får indblik i cases,
især socialfobikeren Matthias’ case
giver fin indsigt i, hvor dårligt man
som socialfobiker har det, når man
kommer i fokus, selv om man, som
Mathias, er kompetent og dygtig. Han
skammer sig over at blive angst og
frygter at komme ud for en pinagtig
situation.
Skammen er en reaktion på rædslen,
og situationen gentager sig igen
og igen, fordi han ikke ved, hvordan
man bryder den onde cirkel. Der er
råd for dette og meget andet i bogen,
som kun varmt kan anbefales
både til terapeuter, angstramte og
pårørende.
I bogen er der “drysset” mange fine
citater ned på siderne. Jeg vil derfor
“drysse dem videre” ud på siderne
her, så flere kan få glæde af dem.
hvem får
stress - og
hvorfor?
hvem får stress – og hvorfor?
marianne breds geoffroy
børsens forlag
120 sider, pris kr. 199
Hvem får stress – og hvorfor? er en
bog for alle, der interesserer sig for
stress. Vi har alle prøvet at føle os
‘stressede’, og man kan i værste fald
blive sygemeldt med stress. Men
begrebet stress siger ikke noget om,
hvad der er galt, ligesom feber i sig
selv jo heller ikke siger noget om,
hvad man fejler. Mange af de velmenende
råd, som gives af stressbehandlere
i disse tider, risikerer kun
at gøre ondt værre.
I denne bog præsenteres du for,
hvad en egentlig stressdiagnose indebærer,
og hvilke andre diagnoser,
der tit er mere relevante.
Bogen gennemgår, ‘hvad man kan
fejle’, eller hvad der kan ligge bag en
stresstilstand, og peger på nogle muligheder
for, hvordan arbejdspladser
kan være med til at forebygge unødvendig
daglig belastning for en række
medarbejdere.
Bogen er skrevet til ledere og HRmedarbejdere,
men kan have interesse
for alle i - og uden for arbejdsmarkedet.
20 21

ogreoLeN
balance mellem liv og
arbejde - en myte?
Af Kamma Kaspersen
gambles, Lewis, rapoport
balance mellem liv og arbejde –
en myte? et globalt perspektiv.
erhvervspsykologiserien, dansk
psykologisk forlag, 2007, 230 s.
Forfatterne til denne bog har undersøgt,
hvordan arbejde og familieliv
hænger sammen i syv forskellige
lande - eller rettere, hvordan det ikke
hænger sammen.
Forordet beskriver, at 700.000 danskere
lider af psykiske lidelser, og
hver dag er der 140.000 danskere,
der bliver væk fra arbejdspladsen.
Årligt relateres 1.400 dødsfald til
psykisk arbejdsbelastning. En medvirkende
årsag kunne være de store
arbejdspladser: kontorlandskaberne
efterlader kun toilettet som eneste
individuelle rum.
Arbejde giver identitet. Og familien
begrænser os i at leve denne ud.
Man er nødt til at prioritere i alle livets
forhold og kende sine grænser
i forhold til alle dem, der vil have vores
opmærksomhed. Arbejdsgiverne
vil gøre, hvad de kan for at få os til
at lægge flere timer i ”hamsterburet”.
I 1950-60’erne havde vi 700.000
hjemmegående husmødre. I dag
har vi vuggestuer, børnehaver og fritidshjem.
Der mangler fleksibilitet i
arbejdslivet, og bogens forfattere har
kigget på, hvordan det ser ud i syv
forskellige lande kloden over.
Citat fra bogen: Der findes ingen
anden rigdom end livet selv – John
Ruskin (1860).
Lønarbejdet tager ofte de fleste af
dagens aktive timer og tager derfor
tid og energi, så der er mindre tid
til børn og andre mennesker samt
omsorg for en selv. Billedet i de syv
forskellige lande varierer, men lønarbejdet
er blevet mere krævende, og
der er bekymring for at denne indflydelse
påvirker andre sider af livet:
pres, spændinger og velbefindende.
Værdierne på arbejdspladsen er ofte
uden sammenhæng med arbejdets
værdinormer. Dette kan påvirke eller
nedbryde personligheden. Idealmedarbejderen
er højtuddannet og
meget engageret, arbejder mange
timer og har ikke andre interesser
end arbejdet. En britisk leder siger:
Jeg synes, det er blevet værre på arbejdsmarkedet.
Det er maskuline karaktertræk,
som kan arbejde længe
og hårdt, der er i højsædet. Overvældende
arbejdsbyrder kan virke fascinerende,
men også undertrykkende.
De tager ens tid og energi.
En kvinde fra Sydafrika siger, at hun
kender mange, men kun har venner
fra arbejdspladsen. Det er dér, man
har mest kontakt med andre. Mange
af dem, som bogens forfattere har
talt med, lider under en mangel på
samhørighed.
En amerikansk kvinde mener, at vi
arbejder meget, fordi vi ikke kan få
seksualitet og omsorg for de ældre
til at hænge sammen. Arbejdet bliver
en flugt fra alt det, der ikke fungerer
i livet.
Store forventninger om familienetværk
og forældreskab bidrager til
pres og belastning med overfyldte
kalendere. Man føler sig forpligtet
til begge dele. Derudover forventes
det, at man holder sig i form både
fysisk og psykisk. Omsorgen for en
selv bliver der stort set ikke meget
tilbage af.
En japansk mand siger: “Kvinderne
vil gerne have børn, men det er
hårdt og dyrt. Arbejde og familieliv
kan ikke forenes.” En norsk leder
mener, at mænd skal gå mere ind i
familiens arbejde, det vil være vejen
frem. Det samme mener mange i
Holland. Andre steder er der en mening
om, at hvis manden overtager
de huslige gøremål, vil han miste
sin tiltrækningskraft (britisk mand).
Denne holdning genser vi hos EFdomstolen,
der mener, at idealforælderen
er moderen.
Bogens forfattere konkluderer, at der
er lang vej endnu med mange udfordringer,
før arbejdsliv og privatliv vil
kunne gå op i en højere enhed.
Penismisundelse findes ikke
Kvinder går ikke i al hemmelighed og er misundelige på mænd, fordi de har en penis .
Freuds teorier om penismisundelse og ødipuskomplekser kan ikke bruges i behandlingen af psykisk
syge . Men Freud tog ikke bare fejl . Han kunne også noget, er moderne psykiatere enige om; han opfandt
samtaleterapien .
»Vores måde at opfatte verden på ændrede sig radikalt med Freud, og hans betydning rækker langt ind i
vores egen tid . Både som sjælegransker og kulturberiger var han epokegørende,« siger Christian Graugaard .
»Freud var en inspirator . Han opfandt psykoterapien,« siger Poul Videbech .
Men hvad var så penismisundelsen?
»Freud levede i et victoriansk samfund, hvor kvinder havde meget få muligheder . Hvis en kvinde ville have
et arbejde eller gjorde oprør på andre måder, skulle det have et navn, og i Freuds univers blev det til penismisundelsen,«
siger Poul Videbech .
støt Angstforeningen
via handel på nettet!
Du kan støtte Angstforeningen, når
du køber ind på nettet til normale
priser. Du støtter os gratis og ubeskåret
med en procentdel af dine
indkøb via “Det Gode Program”.
sådan fungerer
”det gode Program”
Det Gode Program er et lille program,
som du gratis kan hente ned
på computeren. Med Det Gode Program
på din PC støtter du et godt
formål hver gang, du handler via Internettet
i én af de flere hundrede
butikker, som samarbejder med EN-
GODSAG.DK. Du betaler ikke ekstra
for varerne, da det er butikkerne,
som donerer pengene.
Når du henter ”Det Gode Program”
fra www.engodsag.dk kan du vælge
at støtte Angstforeningen hver gang
du handler. Sådan gør du:
- Gå ind på www.engodsag.dk
- Klik én gang på den blå fane øverst
til højre, der hedder ”Om engodsag.dk”
- Klik derefter på ”organisationerne”
én gang, så får du en liste over alle
organisationer
- Gå lidt ned (træk med bjælken i
højre side) og klik på ”Angstforeningen”
- Til højre i billedet kan du så vælge
at hente ”DetGodeProgram”
- Du bliver så spurgt, om du vil køre
eller gemme programmet. Vælg
gem. Husk at gemme det et sted,
hvor du kan finde det fx på ”Skrivebord”
- Når du har hentet det ned på din
PC, skal du blot dobbeltklikke på
ikonet/billedet DETGODEPRO-
GRAMSETUP94
- Klik herefter på ”kør”, så åbner programmet
sig selv, og du skal bare
trykke på ”fortsæt” og godkende
licensaftalen
- Muligvis vil din firewall forsøge at
http://avisen.dk/penismisundelse-findes-110907.aspx
blokere dele af programmet, men
programmet er sikkert, og man kan
roligt klikke på ”fjern blokering”, hvis
pc’en spørger om det.
Programmet giver selv besked, hvis
du vil købe ind i en butik, der støtter
www.engodsag.dk
Har du problemer med at hente programmet
eller installere det, når du
har hentet det, kan du få hjælp på
tlf.: 70 27 13 20 om mandagen mellem
kl. 13-16.
På hjemmesiden http://www.engodsag.dk
kan du læse om folkene
bag ideen og få alt at vide om Det
Gode Program.
ENGODSAG.DK er et samarbejde
mellem 126 danske organisationer.
22 23

Peter Bangsvej 1, D, 3 .
2000 Frederiksberg
Tlf .: 70 27 13 20
Angstforeningens
selvhjælpsgrupper
december 2007
hovedstaden
Amager. Blandet angst
Frederiksberg. Blandet angst
Frederiksberg. Socialfobi
Vanløse. Blandet angst
Vanløse. Socialfobi
Østerbro. Socialfobi
Øvrige danmark
Hillerød. Blandet angst
Hjørring. Blandet angst
Odense. Blandet angst
Silkeborg. Blandet angst
Aalborg I. Blandet angst
Aalborg II. Blandet angst
Århus. Blandet angst
Århus. Socialfobi I
Århus. Socialfobi II
grupper som
oprettes i nær fremtid
Sønderborg/Aabenraa. Blandet angst.
Bagsværd/Lyngby. Blandet angst.
Henvend dig på 70 27 13 20 eller
på grupper@angstforeningen.dk for
at høre, om der er ledige pladser i
ovennævnte grupper eller for at blive
skrevet på venteliste.
Er din by ikke på listen, så henvend dig
alligevel. Vi opretter grupper i alle byer,
hvor der er interesserede nok til en
gruppe.
sønderborg den 17.
januar kl. 19.00-21.00
Foredrag om angst og behand ling ved
Psykiater Hans Auning-Hansen. Personlig
historie og information om Angstforeningen
ved formand for Angstforeningen,
Kamma Kaspersen
sted: Sønderborghus,
Løngang 1
Tilmelding: Psykiatrisk
Informationscenter, PsykInfo: 7572
4090 / 2938 5859
oPsLAgsTAvLeN
frivillige søges
Angstforeningen kan hele tiden bruge
nye frivillige til forskellige opgaver.
Har du fx lyst til at hjælpe med at
stå i bod, dele vores materiale ud og
besvare spørgsmål på messer og til
foredragsarrangementer, tage en tørn
som telefonrådgiver eller fungere som
repræsentant for foreningen i lokalpolitiske
sammenhænge, hører vi meget
gerne fra dig. Skriv kort om dig selv,
hvad du kunne tænke dig at lave og
hvorfor, til Marie: marie@angstforeningen.dk
Ny adresse
Angstforeningen har skiftet adresse
fra Peter Bangsvej 1G, 3 sal, 2000
Frederiksberg til
Peter Bangsvej 1D, 3 sal, 9, 2000
Frederiksberg
Angstkonference i uge 8 i ringsted
PsykInfo – Psykiatrisk Informationscenter
i Region Sjælland – er i samarbejde
med Angstforeningen, OCD-foreningen
og Borderlineforeningen ved at planlægge
en konference om Angst i uge 8 i
Ringsted.
Arrangementet vil foregår kl. ca. 15-18
(datoen er endnu ikke fastlagt, red.) og
består af en række informationsstande
kombineret med faglige og personlige
oplæg:
• Elsebet Steno Hansen, overlæge fra
Psykiatrien i Næstved, står for et faglige
oplæg om angst og angstformer.
www .angstforeningen .dk
Ny hjemmeside
Angstforeningens nye hjemmeside er
på trapperne. (Vi venter kun på, at de
sidste tekniske detaljer skal falde på
plads). Adressen er stadig den samme:
www.angstforeningen.dk, men design
og funktioner vil fremstå anderledes og
langt mere brugervenligt.
Blandt andet vil der blive mulighed for
at betale kontingent m.m. ved hjælp af
Visa/Dankort og eDankort.
Når den nye hjemmeside er klar, skal
du bruge et nyt login, hver gang der
kommer en ny AngstAvis.
Det nye login vil blive trykt i Angst-
Avisen, lige som det vil blive sendt
pr. mail til alle downloadere. Det er
derfor vigtigt, at du som downloader er
opmærksom på at meddele os, hvis du
skifter mailadresse.
Du kan sende info om mail- og postadresseændringer
til liza@angstforeningen.dk
det nye login er:
brugernavn: angstforening
kode: pky2513
Men husk, så længe den nye hjemmesiden
ikke er implementeret, skal du
stadig bruge dit gamle login.
• Kamma Kaspersen, fmd. for Angstforeningen,
fortæller om sin egen angst
og Angstforeningens arbejde.
• Sanne fra OCD-foreningen fortæller
om at være ramt af OCD.
Konferencen markerer begyndelsen på
Region Sjællands arbejde med Landsindsatsen
mod Angst. Arrangementet er
gratis og åbent for alle. Tilmelding sker
til PsykInfo på telefon 5484 5623 eller
mail spagu@stam.dk
Fra slutningen af december kan du læse
mere om konferencen på www.regionsjaelland.dk/psykinfo