tema: generaliseret angst - Angstforeningen

Nr. 25 · juli 2009 · www.aNgstforeNiNgeN.dk 

tema: 

generaliseret angst 

Generaliseret 

angst og 

bekymring 

Præsentation af 

nye bestyrelsesmedlemmer 

Offentligt behandlingstilbud 

i Helsingør 

Mindfulness- 

DVD 

4 10 11 18

2 

redaktion: 

Marie Särs Andersen (ansv. red.) 

Claus Sersar Thomsen 

konsulent for redaktionen: 

Kamma Kaspersen, cand.mag. 

Produktion: Rounborgs grafiske hus 

oplag: 2.000 

layout: 

www.heilbunth.dk 

Artikler i AngstAvisen udtrykker ikke 

nødvendigvis redaktionens eller 

Angstforeningens holdning. 

Redaktionen er bekendt med navn 

og adresse på skribenter. 

Bidrag sendes til: 

info@angstforeningen.dk 

Peter Bangsvej 1, D, 3. 

2000 Frederiksberg 

Tlf.: 70 27 13 20 

www.angstforeningen.dk 

ISSN 1601-8591 

Vi frakender os ansvar for tilsendt 

materiale, vi ikke har bestilt. 

Redaktionen forbeholder sig ret til at 

forkorte og redigere i materiale. 

AngstAvisen er Angstforeningens 

medlemsblad og udkommer 4 gange 

årligt. 

Kontingent 2009: kr. 200 

Firmaabonnement, lille: kr. 1000 

Firmaabonnement, stort: kr. 1500 

Institutionsabonnement: kr. 300 

Gavebeløb på mindst 25 kr. pr. 

medlem medvirker til at bevare vores 

godkendelse til driftstøtte fra tips- og 

lottomidlerne. 

Løssalg: 20 kr. 

Gaver op til og med 14.100 kr. årligt 

er fradrags berettiget iht. Ligningslovens 

§8A. Der skal dog betales skat 

af de første 500 gavekroner. 

iNdhold 

2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kolofon 

3 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Leder 

4 . . . . . . . . . . . . . . . Generaliseret angst og bekymring 

6 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Afsæt bekymringstid 

8 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Generalforsamling 

10 . . Præsentation af de nye bestyrelsesmedlemmer 

11 . . . . . . . . . Offentligt behandlingstilbud i Helsingør 

12 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Få psykologen hjem i stuen 

16 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bogreolen 

18 . . . . . . . . . . . . Mindfulness-kursus hjemme i stuen 

22 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lyset for enden af tunnellen 

24 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Opslagstavlen

Bedre opsporing, diagnosticering 

og behandling 

Angst og depressioner koster mindst 

15. mia. kroner om året i arbejdsfravær, 

viser et større fælleseuropæisk 

studium foretaget for The European 

Brain Council, og det er måske en af 

grundene til, at der omsider er ved at 

være forståelse blandt politikere for, 

at der skal gribes ind i tide. Og selv 

om behandling ganske vist koster 

penge, er udgiften tjent ind i løbet 

af 3 til 5 år. 

I England hvor man anslår, at hver 

tredje familie er berørt af depression 

eller angst, kom der et udspil 

fra London Scool of Economics i 

2008, hvor man fremlagde de store 

konsekvenser, det har for det britiske 

samfund, at mennesker med angst 

og depression går rundt uden at få 

tilstrækkelig behandling. Ved at følge 

planen som rapporten foreslår, vil 

man kunne hente en besparelse på 

anslået det tidobbelte på sygefravær, 

førtidspensionering mv. For ikke at 

tale om den lidelse man sparer den 

enkelte for, hvilket ikke kan gøres op 

i kroner og øre. I rapporten anbefales 

det, at man giver patienterne lettere 

adgang til evidensbaseret terapi herunder 

især kognitiv terapi. 

Derfor er det også vigtigt, at den 

aftale om henvisning (delvist betalt) 

psykologhjælp til patienter med depression, 

der blev indgået i 2007, og 

som kun gælder patienter i alderen 

18-37 år bliver udvidet til at gælde 

alle. For fra 2010 bliver ordningen 

udvidet til at omfatte dem, der lider 

af let til moderat angst. Danske regioner 

vil gerne udvide den oprindelige 

ordning, så alle aldersgrupper er 

omfattet af den. 

Regeringen præsenterer til efteråret 

en national handlingsplan for 

psykisk syge, der skal give området 

et tiltrængt løft. Sundhedsministeren 

lægger især vægt på, at der skal ske 

en mere effektiv opsporing af psykisk 

syge børn og unge, hvilket vi hilser 

meget velkomment. 

Samtidigt vil sundhedsministeren 

bruge 9 mio. kr. på at efteruddanne 

læger, så de bedre kan diagnosticere 

stress- og angstlidelser. Kun hver 

fjerde med angst bliver opsporet og 

diagnosticeret hos den praktiserende 

læge i dag. Kurserne skal udbydes i 

2009 og 10. 

Det har været en skamplet på det 

danske velfærdssamfund, at der har 

været så dårlig adgang til behandling 

for så stor en patientgruppe som vores, 

men til gengæld er det glædeligt, 

at der nu endelig kommer gang 

i en række initiativer, så angste kan 

få den rigtige diagnose, effektiv behandling 

og dermed et bedre liv. Og 

her kan det ikke understreges nok, 

at det er altafgørende med en tidlig 

indsats, for jo længere tid der går, 

inden man kommer i behandling, jo 

mindre er sandsynligheden for, at 

man bliver 100% helbredt. 

I AngstAvisen 25 har vi kigget nærmere 

på generaliseret angst. Cand. 

psych. Irene Oestrich, som er aktuel 

med bogen Slip bekymringerne, har 

bidraget med en artikel om den kroniske 

bekymringsangst, der lige som 

andre angstlidelser involverer en 

mængde katastrofetanker, der gør 

livet surt. Heldigvis kan man lære 

at tænke mere konstruktivt og søge 

glæde og opmuntring i sin egen daglige 

funktion og i forholdet til andre. 

Vi bringer også en anmeldelse af 

den nævnte bog, som vil være rigtig 

god ikke bare til mennesker med generaliseret 

angst, men bestemt også 

til andre, der gerne vil ruste sig til at 

møde livets udfordringer konstruktivt 

og lære at søge lykken og glæden. 

Som et godt supplement til emnet 

har vi fået lov at bringe et kapitel 

fra Henrik Tingleffs bog Kognitiv terapi 

– Metoder i hverdagen 2. Kapitlet 

handler om, hvordan man kan 

afsætte bekymringstid og på den 

måde undgå at bekymringerne bre- 

der sig ud over hele døgnet. 

Vi har desuden fornøjelsen af at 

præsentere et DVD-kursus i mindfulness, 

som man tager over otte uger 

hjemme i sin egen stue! Der er 100 

kr. rabat til Angstforeningens medlemmer. 

Se mere om dette bag på 

bladet. 

Endelig bringer vi et referat fra 

Angstforeningens generalforsamling 

og præsenterer et nyt bestyrelsesmedlem 

samt to nye suppleanter. 

God læselyst og fortsat rigtig god 

sommer! 

Marie Särs Andersen 

daglig leder, Angstforeningen 

3

tema – generaliseret angst 

4 

generaliseret angst 

og bekymring 

Af Irene Oestrich 

Bekymring er lykkens værste fjende, 

og psykologisk forskning i angst har 

for længe siden afsløret, at måden 

vi mennesker tænker på, og vores 

forhold til vores egne tanker i sig selv 

kan være så forstyrret, at det fører 

til angstlidelse eller andre psykiske 

lidelser. 

Jo mere alvorlig og indgribende 

bekymringen er, jo dårligere bliver 

personens problemløsning. Indgribende 

bekymringer viser sig hele 

tiden: man bekymrer sig om alt, fra 

man slår øjnene op om morgenen, 

og til man går i seng, for bekymringer 

holder en vågen om aftenen, når 

man skal sove. Generaliseret angst 

omfatter alt fra arbejde og uddannelse, 

eksaminer og prøver til helbred, 

kærlighed, økonomi og fremtid. Med 

andre ord har man ikke fred i sindet 

nogen steder i sit liv. 

Det ikke at kunne opnå fred i sindet 

er en stærk mental trussel. 

Generaliseret angst er karakteriseret 

ved overdrevne og ukontrollable 

bekymringer kombineret med 

en række klassiske angstsymptomer. 

Når man lider af generaliseret angst, 

kan man som regel ikke huske, hvornår 

det startede, og man oplever, at 

man har bekymret sig hele livet igennem. 

De fleste angstpatienter husker 

også, at deres mor eller far var meget 

bekymret. 

Den kroniske tilstand udgør en 

perlekæde af negative tanker med 

katastrofeindhold og en ubrydelig 

række af bekymringer. 

Eksempel: En mand ligger og kan 

ikke falde i søvn, tankerne raser gennem 

hans hoved: Hvis vækkeuret 

ikke ringer, kommer jeg for sent op, 

så får jeg ikke benzin på, og så løber 

jeg tør på motorvejen. Jeg kommer 

alt for sent til mødet i morgen formiddag, 

de sidder og venter og taler 

om, at jeg ikke er pålidelig. Chefen 

beslutter sig for at forfremme en anden 

end mig. Jeg bliver ved med at 

være fattig – min kone er ikke tjent 

med mig, hun er nok allerede ved at 

finde en anden mand. Jeg får ikke 

lov at se mine børn, når de flytter 

langt væk og får en ny far, og jeg 

er både uduelig på mit arbejde og 

som far. Jeg bliver ensom og kan 

ikke se nogen mening med livet, jeg 

finder aldrig en ny kæreste, og alle 

kan se, hvor uduelig jeg er. Nu kan 

han bare slet ikke sove, og han ligger 

og vender og drejer sig i timevis. 

Den tankestil, der udløser bekymringsangst 

og generaliseret angst, er 

fuld af katastrofetænkning. Det er en 

særlig form for pessimistisk tankestil, 

der for de fleste vedligeholdes af underliggende 

formodninger som: Hvis 

ikke jeg bekymrer mig, sker der noget 

forfærdeligt. Jeg er nødt til hele 

tiden at tænke på det værste, der 

kan ske, for at forsøge at hindre det 

i at ske. 

Men katastrofetænkning hindrer 

ikke katastrofer i at ske – tværtimod. 

Der er imidlertid en masse bekymringer, 

som er konstruktive og 

83 % af indbyggerne i vestlige lande 

mener, at bekymringer faktisk hjælper 

dem med at finde gode og konstruktive 

løsninger på problemer i 

deres liv. Det kommer imidlertid an 

på tankestilen, der ligger bag bekymringen. 

Helt uden bekymringer kan vi 

ikke forudsige og undgå problemer, 

men i samme øjeblik vi oplever, at 

vores bekymringer kommer ud af 

kontrol, bliver vi fanget i angstens 

onde cirkel. 

Det nytter heller ikke at skabe en 

masse bekymringer, hvis man ikke 

har de nødvendige problemløsningsfærdigheder 

til at løse problemerne 

eller undgå problemerne i 

livet. Der er ingen livssituation uden 

problemer, men dét der for nogen 

er uoverstigelige problemer kan for 

andre faktisk opfattes som velkomne 

udfordringer. Når man er god til at 

løse et problem, frygter man heller 

ikke problemet, og man anser det 

ikke for noget dårligt eller noget, der 

skal undgås for enhver pris. 

Den situation, som den generaliserede 

angstpatient er i, ligner de 

øvrige angsttilstande. Bekymringsangsten 

udløses af en påtrængende 

tanke: ”Hvad nu hvis… min elskede 

bliver involveret i en trafikulykke?” 

Tanken understøttes ofte af en livlig 

fantasi og visualisering af det værste, 

der kan ske. Den følelsesmæssige 

tilstand undermineres yderligere af, 

at tankestilen er så fuld af mistolkninger 

og underliggende formodninger 

eller leveregler, at det bliver 

umuligt for personen af komme ud 

af den onde cirkel. ”Når jeg tænker 

på trafikulykken, får jeg det måske 

til at ske…” ”Det er dårligt, jeg tænker 

på den måde”. ”Måske er jeg et 

ondt menneske, der kun tænker på 

onde ting”. 

Der er flere typer bekymringer, 

men de har alle samme effekt: de 

ødelægger humøret, trivslen og evnen 

til at skabe lykke og glæde. Lykke 

og glæde er ellers en vigtig modgift 

mod angst og bekymring, så den 

negative effekt af bekymringsangst 

ender med helt at underminere livssituationen. 

Løsningen er altså ikke at undertrykke 

eller forsøge at ignorere alle 

bekymrende tanker. Det er uklogt at 

overse reelle trusler og ikke være forberedt 

på de skadelige begivenheder, 

mennesker kan rammes af helt 

tilfældigt og uden egen indflydelse. 

Der er som bekendt mange virkelige 

trusler i verden: terror, naturkatastrofer, 

sygdom, overfald og personlige 

kritiske hændelser. Vi er nødt til at 

forholde os til det, uden at overdrive 

den reelle fare og den personlige betydning, 

det har i negativ retning. 

Løsningen er konstant at søge lykke 

og glæde, opmuntring og styrke i 

sin egen daglige funktion og i forholdet 

til andre. Sonja Lyubomirskis 20

veje til lykke indeholder gode strategier 

til dette. Alle er nødt til at søge 

styrke i egen livssituation og styrke 

kommer fra mange kilder, men mest 

af alt fra måden, vi tænker på. 

Til den med kronisk bekymring vil 

jeg sige: Du tror på den ene side, at 

dine bekymringer hjælper dig med 

at undgå ulykker, og på den anden 

side oplever du dem som uden for 

kontrol og meget skadelige. Disse to 

opfattelser udgør en konflikt i dine 

tanker. Du er nødt til at tage stilling. 

Hvis du mener bekymringerne hjælper 

dig, så find nogle konstruktive 

løsninger og slip bekymringerne. Når 

din evne til at løse problemet øges 

(og alt hvad man gør meget, har den 

effekt, at man bliver bedre og bedre 

til det) så går dine ressourcer tilsvarende 

op. Hvis du derimod mener, 

dine bekymringer er uden for kontrol 

og skadelige, så lær at fokusere på 

noget andet. Acceptér tanken ”Hvad 

nu hvis….”, men forhold dig kritisk til 

den tanke. Den hjælper dig ikke, så 

lær at fokusere på, hvad du egentlig 

har brug for lige nu, og hvordan du 

gerne vil have, det skal være. 

Eksempel: manden der ikke kan 

sove. 

Når tanken ”hvad nu hvis vækkeuret 

ikke ringer i morgen…” dukker 

op, skal han acceptere tanken og 

give slip på den. Han er ikke særligt 

træt og noget urolig i kroppen. Det 

er bedre, at han står op igen og fx 

sætter sig til at høre noget af sin yndlingsmusik 

og visualisere nogle lykkelige 

minder eller lave en liste over 

alt det, han sætter pris på i sit liv lige 

nu. Han skal således bevidst vælge 

at fordrive bekymringen med konstruktivt 

og positivt tankeindhold. For 

dermed at skabe ro i sindet og opnå 

en naturlig træthed, der er et langt 

bedre grundlag for at falde i søvn end 

bekymringsangstens adrenalinsus. 

Det kroniske bekymringsoffer vil 

ofte indvende: Ja men det virker 

ikke, når jeg først er i gang med at 

bekymre mig. 

Og det er ganske sandt. Konstruktive 

tankevaner kræver, at de er veltrænede. 

Du er nødt til at erkende, at 

det forholder sig med mental styrke 

som med al anden styrke, den skal 

hele tiden bygges op og vedligeholdes 

for at virke, især hvis du i mange 

år har vænnet dig til at være i bekymringens 

fæle greb. 

Gå systematisk til værks og øv dig 

hele tiden på at opbygge modstandskraft. 

Det er ikke dine tanker, der er 

det vigtigste – det vigtigste er, at du 

har et konstruktivt forhold til tankerne, 

og det er aldrig for sent at bygge et 

konstruktivt forhold op. Men du skal 

beslutte dig for det og holde fast i din 

beslutning, især når det bliver svært. 

Se anmeldelsen af Irene Oestrichs 

nye bog: Slip bekymringerne – gør 

op med lykkens værste fjende – på 

side 20 her i bladet. 

5

tema – generaliseret angst 

6 

afsæt bekymringstid 

Af psykolog Henrik Tingleff 

Angstforeningen har fået lov til at 

bringe et kapitel fra psykolog Henrik 

Tingleffs bog ”Kognitiv Terapi – Metoder 

i hverdagen 2”. 

om metoden 

Mange af os kender til, at en given situation, 

bekymring, opgave eller problematik 

bliver ved med at køre rundt 

i hovedet på os. Det kan være forholdsvis 

simple ting som: ”Kan jeg nu 

huske, hvad jeg skal sige i mit oplæg 

på mandag?” eller: ”Fik jeg nu svaret 

klart og tydeligt nok?”. Det kan også 

være tanker, som er værre, f.eks.: 

”Var det nu det rigtige job at tage?” 

eller ”Elsker min mand mig stadig?”. 

Eller dybt alvorlige spørgsmål som: 

”Bliver jeg nogensinde rigtig lykkelig?”, 

”Var det virkelig det her, jeg ville 

med livet?” eller ”Er jeg ved at blive 

syg, deprimeret, miste forstanden?” 

Det er indlysende, at hver af disse 

tanker vil generere nedtrykthed, dræne 

os for energi og spille uhensigtsmæssigt 

ind på vores adfærd. Hvis 

man så til og med gentager tankerne 

med stor hyppighed, vil det kun gøre 

humøret og tilstanden værre. Dertil 

kommer, at den tid og energi, man 

bruger på tankerne og bekymringerne, 

skal komme et sted fra. Dermed 

bliver der helt konkret mindre tid og 

energi til at beskæftige sig med ting, 

som er langt sundere og bedre for 

én. Det kan derfor være en rigtig god 

idé at øve sig i at begrænse sine bekymringer 

til et fast tidspunkt. 

fremgangsmåde 

1. Afsæt et konkret tidsrum på et 

fast sted som ”bekymringstid”. F.eks. 

hver eftermiddag fra 16.00 til 16.30 

– eller hvilken frekvens, der nu passer 

dig. Sørg for, at tidspunktet er et 

”godt tidspunkt for dig”, dvs., at det er 

realistisk at holde og passer i forhold 

til dine øvrige daglige aktiviteter. 

2. Hver gang en bekymringstanke 

melder sig i løbet af dagen, accepterer 

du, at den er der, registrerer hvad 

den handler om, skriver evt. en kort 

note om den og udsætter den så til 

næste bekymringstid: ”Der kom igen 

en tanke om jobbet. Nu tænkte jeg, 

at jeg bare spiller skuespil, og at de 

gennemskuer mig en dag. Den noterer 

jeg mig lige, og så må jeg tænke 

nærmere over det i næste bekymringstid”. 

3. Suppler ovenstående med en 

række rationelle svar til bekymringerne, 

dvs. svar der fortæller, hvorfor bekymringerne 

ikke hører til lige nu og 

derfor bør udsættes. Det kan være 

rationelle argumenter som: ”Den 

tanke gør ikke noget godt for mig 

lige nu”, ”Den tanke fjerner min koncentration 

fra det, jeg er i gang med”, 

”Den tanke har intet at gøre med det, 

jeg er i gang med”, ”Hvis min veninde 

ringede lige nu og begyndte at 

snakke om noget helt irrelevant, ville 

jeg også bede hende ringe senere”, 

”Det dræner mig for energi at tænke 

den tanke. Jo mere energi jeg bruger 

på den, jo mindre har jeg til rent faktisk 

at forholde mig til den senere.”, 

”Jeg kan alligevel ikke handle på min 

tanke lige nu”.

4. Når din bekymringstid kommer, så 

må du bekymre dig, ærgre dig, blive 

ked af det, vred eller fortvivle lige så 

meget, du vil. Du må svælge i tankerne 

og lade dem fylde alt det, de vil, 

lige så længe bekymringstiden varer. 

Når bekymringstiden er slut, må du 

igen tilbage til at registrere, acceptere 

og udskyde tanken, indtil du næste 

gang har din bekymringstid. 

Efterhånden som du bliver bedre og 

bedre til at udskyde tankerne, kan du 

også begynde at bruge bekymringstiden 

til aktiv intervention over for dig 

selv. Du kan lave tankeregistreringsark 

og omstrukturering, du kan lave problemløsning, 

eller du kan planlægge 

adfærdseksperimenter, der kan gøre 

dig klogere på, om din bekymring er 

rationel eller irrationel. 

Case 

Karina er 32 år. Hun er blevet skilt 

efter et tidligt, men langt ægteskab 

og er nu alene med to børn i skolealderen. 

Skilsmissen har ikke været 

ekstraordinært vanskelig, og 

både praktisk og økonomisk er hun 

i forholdsvis trygge rammer. Hendes 

hverdag har imidlertid udviklet sig til 

at være fyldt med bekymringstanker 

som: ”Hvad nu hvis jeg var blevet i 

ægteskabet?”, ”Hvordan mon mit 

liv så havde været?”, ”Hvad betyder 

skilsmissen for børnene, kommer de 

til at trives på sigt?”, ”Kunne vi have 

gjort det anderledes?”, ”Kan jeg blive 

lykkelig igen?”, ”Kan jeg være god nok 

for mine børn?” osv.. 

Tankerne gør Karina rigtig ked af 

det og nogle gange også angst. De 

bliver ved med at vende tilbage. Til 

sidst beslutter Karina sig for at indføre 

”bekymringstid” i sin hverdag. Hun 

tager tidligt fri fra arbejde to dage om 

ugen og sætter så 45 minutter af til 

”skilsmissetid”. I den tid tillader hun 

sig selv at græde, være vred, være 

angste og deprimerede mødre 

vækkes oftere 

frustreret og være forvirret. På alle 

andre tidspunkter, når tankerne kommer, 

laver hun en kort note og henviser 

tankerne til ”skilsmissetiden”. Efter 

3-4 uger begynder Karina at bruge 

”skilsmissetiden” på omstrukturering 

og evaluering og efter 7-8 uger oplever 

hun både, at tankerne aftager i 

hendes hverdag, og at hendes humør 

generelt er bedre. Med tiden kan hun 

også indskrænke bekymringstiden til 

kortere og sjældnere seancer. 

Kvinder, der lider af depression eller angst, inden de bliver gravide, får oftere børn, der 

vågner om natten, viser en undersøgelse . 

Man har tidligere fundet frem til, at børn, der ofte vågner om natten i 6-12-måneders 

alderen, oftere får søvnproblemer, også senere i barndommen . Dette er igen blevet forbundet 

med en øget risiko for adfærdsforstyrrelser . 

I en undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Sleep med 874 mødre og deres børn udfyldte 

kvinderne, inden de blev gravide, et spørgeskema . Resultaterne af dette viste, at 29 

pct . af kvinderne kunne betegnes som havende psykiske problemer som depression og 

angst . 

Seks og tolv måneder efter fødslen blev kvinderne igen udspurgt og fortalte bl .a . om, 

hvor ofte deres børn vågnede om natten . Det viste sig, at de mødre, der havde haft 

psykiske problemer før graviditeten, oftere havde børn, der vågnede om natten, end de 

kvinder, der ikke havde lidt af angst eller depression . Sammenhængen vedblev, efter at 

forskerne havde justeret for faktorer som eventuel depression efter fødslen, og at mor og 

barn delte soverum . 

Dagens Medicin, 24.04.2009 

7

aNgstforeNiNgeN 

8 

generalforsamling 

Referat af Angstforeningens generalforsamling 

tirsdag den 26. maj 2009 

kl.17.30, Peter Bangsvej 1D, 2000 

Frederiksberg, Pinsestuen 

1. Valg af dirigent: Paw Jønsson 

2. Valg af referent: Mia Attle 

3. godkendelse af dagsorden: 

Dagsorden godkendt. 

4. Valg af stemmetællere: 

Paw Jønsson blev valgt. 

5. formandens beretning: 

Angstforeningen har efterhånden 9 

år på bagen, og vi oplever, at både offentlige 

instanser og behandlingssteder 

i stadig højere grad ønsker at lytte 

til os og trække på vores erfaringer. 

Vi tror på, at ODA’s regionskonferencer 

i 2007 og vores visionsprogram, 

således har medvirket til 

at man i august 2008 har indført 

en undersøgelsesgaranti for børn 

og unge, at der i januar kom en behandlingsgaranti 

for samme gruppe, 

og at der fra januar 2010 vil komme 

undersøgelses- og behandlingsgaranti 

for voksne. 

Implementeringen af garantierne 

er dog ikke uden problemer. Fra 

2010-12 er der afsat 75 mil kr. via 

satspuljeaftalen til psykologbehandling 

af personer med let til moderat 

angst og OCD. Vi er glade for, at det 

endelig bliver en realitet, men frygter 

samtidigt, at aldersgrænsen ligesom 

ved depressionsbehandling bliver 

sat ved 37 år. Derved vil mange erhvervsaktive 

og andre fortsat være 

udelukket fra den behandling, der 

kan sikre dem en bedre livskvalitet 

og en fremtid på arbejdsmarkedet. 

2008 blev året, hvor Angstforeningen 

både fik en ny formand, undertegnede, 

og ny daglig leder, Marie 

Särs Andersen, efter at Kamma Kaspersen 

trak sig tilbage. Det blev også 

året, hvor etableringen af det nye 

fællessekretariat ODA officielt blev 

grundlagt. ODA tager sig af regnskabsfunktioner, 

medlemsstyring og 

ikke mindst politiske aktiviteter for 

de tre foreninger OCD-foreningen, 

Depressionsforeningen og Angstforeningen. 

Vi har stor tiltro til, at vi sammen 

kan slå et langt større slag for, at man 

i samfundet skal blive opmærksomme 

på alvoren af de ikke-psykotiske 

lidelser, sådan at vi kan opnå aftabuisering, 

bedre opsporing af angstlidelser, 

bedre diagnosticering, bedre adgang 

til behandling og højere kvalitet 

af behandlingstilbudene. 

Angstforeningen har efterhånden 

et rigtig godt samarbejde med landets 

forskellige psykinfo’er, som trækker 

på vores hjælp og viden i forbindelse 

med diverse foredragsaftener. 

Vi er også med i PsykiatriFondens 

arbejdsgruppe for landsindsatsen 

mod angst og håber på, at alle de 

kræfter, der sættes ind på forskellige 

niveauer i samfundet medvirker til, at 

angst efterhånden bliver en naturlig 

ting at tale om. 

Vi har i foråret 2009 indledt et 

samarbejde med Natteravnene, 

som gerne vil uddele vores børneunge-pjece. 

Desuden har vi fået en 

sponsor, der betaler for udgivelsen 

af vores nye pjece om generaliseret 

angst. Vi søger p.t. endnu en sponsor 

til vores nye socialfobibrocure [dette 

er nu lykkedes, red.] og står også for 

at skulle have redigeret hvervefolderen. 

Vi kører desuden i 2008 – 2010 

en mini-kampagne om panikangst, 

som består af udsendelse af information 

om panikangst til praktiserende 

læger, psykologer, PPR mv., samt 

afholdelse af foredrag og avisartikler 

om emnet. Vi håber, at kampagnen 

vil føre til en bedre opsporing og 

diagnosticering af panikangst, samt 

at panikangste i højere grad vil op- 

søge behandling for deres angst og 

dermed få en bedre livskvalitet. 

Med hensyn til projekter har Angstforeningen 

p.t. 18 selvhjælpsgrupper 

rundt om i landet. TelefonRådgivningen 

har åbent 23 timer om ugen og 

AngstTelefonen er fortsat åben fire 

aftener om ugen. 

Vi har nydt godt af det foredragskorps, 

som blev etableret i 2007, 

hvor frivillige ved forskellige arrangementer 

inkl. vores egne tager ud og 

fortæller deres personlige historie til 

inspiration for andre. Vi efterlyser stadig 

flere nye foredragsholdere, især 

fra Jylland. 

I det hele taget vil vi benytte lejligheden 

til at takke alle vores ca. 60 

frivillige medarbejdere, som bidrager 

til, at vi kan holde projekterne i gang. 

Uden jer ville der ikke være nogen 

Angstforening! 

Angstforeningen har p.t. knap 

1000 medlemmer. Vi håber at tallet 

vil stige støt i løbet af året. Det er af 

stor betydning både for foreningens 

daglige drift og også for vores politiske 

slagkraft, at vi er så mange medlemmer 

som muligt. Så tak til alle jer 

der bakker op om vores arbejde! 

Marianne Bukh Ipsen 

Formand 

6. regnskabsaflæggelse 

Regnskabet for 2008 blev godkendt. 

Følgende kommentarer: Renteudgifterne 

udgør en stor post, dette 

skyldes et rentefald i foreningens 

værdipapirer som følge af finanskrisen. 

Renten er dog på vej op igen. 

I 2008 var §18-tilskuddet 100.000 

kr. mindre end budgetteret. Tilskuddet 

er egentlig ikke gået ned, men er 

blevet budgetteret for højt, da det var 

et mål vi ønskede. Endvidere er noget 

af tilskuddet i stedet lagt i punktet 

”andre tilskud”. 

I forhold til selvhjælpsgrupper og 

foredrag stemmer regnskabet heller

ikke helt overens, dette skyldes vi 

har ændret konteringen. Alt i alt er 

budgettet samlet dog ret præcist i 

forhold til det budgetterede. 

7. Behandling af indkomne forslag: 

Der var ingen indkomne forslag 

8. fastsættelse af kontingent 

Uændret og fastholdes således på kr. 

200 årligt. 

9. godkendelse af budget for 

indeværende regnskabsår 

Der er budgetteret med et mindre 

underskud, dette da vi har et halv år 

med ekstra løn til fratrådt medarbejder 

samt har ønsket at give det reelle 

billede. 

10. Valg af bestyrelsesmedlemmer 

og tre suppleanter 

Genvalgt er: 

Martin Glarding 

Mia Attle (ny næstformand) 

Preben Jørgensen 

Peder Terpager Rasmussen 

Lars Nyeman (suppleant) 

Nyvalgt er: 

Pia Callesen 

Hauge Larsen (suppleant) 

Michael Nielsen (suppleant) 

Ikke på valg var: 

Marianne Bukh Ipsen (formand) 

Lisbeth Gregersen 

Udtræder af bestyrelsen: 

Marie-Louise Vandborg (næstformand) 

Susanne Mitchell (suppleant) 

11. Valg af ekstern revisor: 

Paw Jønsson blev valgt. 

12. evt. 

Intet. 

regeringen støtter angstkurser 

Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen er klar til at kaste 9 millioner 

kroner ind i efteruddannelsen af de praktiserende læger, 

så de bedre kan diagnosticere patienter med angstlidelser . Af de 

350 .000, der lider af angst, bliver kun hver fjerde opdaget og diagnosticeret 

hos den praktiserende læge . 

»De praktiserende læger ved alt for lidt om angst«, siger blandt 

andre læge Merete Lundsten, der står for videreuddannelse af 

praktiserende læger inden for psykiske lidelser . 

Læger fejlaflæser de fysiske symptomer på angst og sender folk 

videre i systemet, som om de lider af en fysisk sygdom og ikke 

den psykiske sygdom, der i virkeligheden er tale om, forklarer 

hun . 

Kurserne skal udbydes i 2009 og 2010, og hvordan de beskrives 

er op til de Praktiserende Lægers Organisation og Dansk Selskab 

for Almen Medicin . Men alle er kurser i stressrelaterede sygdomme, 

hvor angst udgør en stor del . 

http://politiken.dk/indland/article700447.ece?kodex=f 

30.04.2009 

to ud af tre betænkelig 

ved psykisk syg kollega 

Et stort flertal af danskerne er betænkelige ved kolleger 

med psykiske lidelser, mens fysisk handicappede 

møder stigende accept . Noget tyder på, at der netop 

i forhold til psykisk sygdom kan være brug for andre 

former for oplysning end det, der gælder for andre 

handicap, for danskernes stigende accept af handicappede 

kolleger er tilsyneladende ikke kommet de 

psykisk syge til gavn . 

En netop offentliggjort undersøgelse, foretaget 

af SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 

viser, at knap 12 procent af de adspurgte har betænkeligheder 

ved en kollega i kørestol, mens godt 19 

procent er betænkelige ved at få en blind kollega . 

Spørges der derimod til en maniodepressiv kollega, 

svarer 65 procent, at de er betænkelige! 

Seniorforsker Jan Høgelund, der står bag undersøgelsen, 

mener, at modstanden mod psykisk syge 

kolleger kan skyldes uvidenhed . 

– Undersøgelsen viser jo en højere tolerance hos 

medarbejdere, der allerede har handicappede kolleger 

. Psykisk sygdom er mere diffust end fysiske 

handicap, og derfor er usikkerheden formentligt også 

større, siger Jan Høgelund . 

Kristeligt Dagblad, 23.03.2009 

9

aNgstforeNiNgeN 

10 

Præsentation af de 

nye bestyrelsesmedlemmer 

Ved Angstforeningens generalforsamling 

den 26. maj blev der valgt 

et nyt bestyrelsesmedlem og to nye 

suppleanter. De nyvalgte præsenterer 

sig her. 

Pia Callesen, cand.psych 

- nyvalgt bestyrelsesmedlem 

Jeg er uddannet psykolog fra University 

of Wales, Bangor og Københavne 

Universitet og har desuden en videreuddannelse 

i kognitiv adfærdsterapi. 

Jeg er daglig leder af CEKTOS – Center 

for Kognitiv Terapi og Supervision, 

Næstved og København, hvor vi er 

ti psykologer, der alle arbejder med 

kognitiv terapi. Jeg har stor erfaring 

med behandlingen af diverse angstproblematikker, 

herunder helbredsangst, 

socialfobi og diverse fobier og 

har desuden overenskomst med sygesikringen 

i Næstved. Jeg har i samarbejde 

med Lennart Holm, udgivet 

bogen ”Kognitiv Terapi & Helbredsangst” 

fra Sokratisk Forlag. 

Udover min bestyrelsespost i 

Angstforeningen er jeg næstformand 

i Sektionen for Selvstændige Psykologer 

under Dansk Psykolog Forening 

samt Medlem af SAKT – Selskab for 

Adfærds- og Kognitiv Terapi. 

I mit arbejde i Angstforeningen vil 

jeg gerne bidrage med min faglige 

viden samt deltage i arbejdet for at 

øge information og muligheder for 

kvalificeret, vidensbaseret og hurtig 

behandling for personer med angst. 

michael Nielsen 

- nyvalgt suppleant 

Mine problemer med socialfobi er 

endnu ikke overstået, men tæt på. 

I dag, efter 10 måneders aktivt 

medlemskab af Angstforeningen, er 

mit liv mere normaliseret end det 

har været de sidste 9 år. 

Jeg er til forskel fra tiden med socialfobien 

begyndt at opsøge socialt 

samvær igen, begyndt at skabe mig 

et netværk igen og ikke mindst begyndt 

at have overskud til at have 

interessere mig for mig selv igen. 

Som så mange andre med socialfobi 

har jeg oplevet ensomheden, 

mobningen, den manglende anerkendelse 

og ikke mindst undervurderingen 

af mine kompetencer. 

Arbejdsmarkedet er håbløst bagud 

i forhold til psykisk arbejdsmiljø, herunder 

i forhold til hvordan arbejdspladsen 

skaber rum for eksempelvis 

socialfobi. 

Og det i en tid, hvor vi meget snart 

oplever store årgange gå på pension, 

efterladende gabende huller i arbejdsstyrken. 

Alligevel er der ikke fokus 

på at få de angste i arbejde igen. 

Et både sørgeligt og tragisk faktum, 

der gør Angstforeningens eksistens 

mere nødvendig end nogen sinde. 

Jeg er træt af kun at se angst som 

en svaghed. Den er efter min opfattelse 

fuld af styrke. For grundlæggende 

kræver det styrke at leve med 

angst. 

Mit håb er at kunne bidrage med 

fokus på medlemmerne, medarbejderne 

og støtterne. Min intuition 

siger mig, at Angstforeningen 

er en optimal platform til udvikling 

af angstrelaterede serviceprodukter, 

som medlemmerne, erhvervslivet og 

samfundet kan gøre brug af i fremtiden. 

hauge larsen, ingeniør og projektleder 

inden for vandmiljø 

- nyvalgt suppleant 

Angstforeningens hjemmeside var en 

god støtte, da jeg i 2006 slap af med 

socialangsten, der havde plaget mig i 

15 år. Jeg kunne genkende mig selv 

i andres oplevelser på AngstForum 

og blive klogere på symptomer og 

behandling ved at læse om rådgivningen. 

Jeg er stolt og taknemmelig 

for muligheden for at give tilbage til 

fælles bedste; som frivillig på Angst- 

Telefonen og nu som suppleant i bestyrelsen 

for Angstforeningen. 

Gennem mit professionelle arbejde 

har jeg god erfaring med at sætte 

mig i kundens sted. Et bedre vandmiljø 

opstår ikke bare fordi, kunden 

kender det rigtige tekniske fix. Dette 

gælder også for angstbehandling. 

Angste og pårørende handler også 

kun, hvis vores information rammer 

den enkelte person rigtigt. 

Min mission i Angstforeningen er 

at hjælpe vores professionelle rådgivere 

til at målrette deres kommunikation 

mod det enkelte menneske, 

der logger ind på hjemmesiden. Det 

gælder selvfølgelig de angste selv, 

men lige så vigtige er deres familie, 

venner, arbejdskollegaer, læger, behandlere 

og andre, der kender en 

med angst. 

Vi siger, at der er 350.000 mennesker 

med angst. Men deres omgangskreds 

og dermed millioner af 

danskere, er også i kontakt med angsten, 

om end indirekte. Disse medlidende 

kan være i stor vildrede og 

har selv behov for hjælp for at kunne 

hjælpe.

Børn og unge kan få psykiatisk behandling 

på privathospitaler 

Psykisk syge børn og unge kan vælge et privat behandlingstilbud, hvis de skal vente i mere end 

to måneder på behandling på et offentlig sygehus . Danske Regioner har nemlig indgået aftale 

med Sammenslutningen af Privathospitaler & Privatklinikker i Danmark (SPPD) om udvidet ret 

til behandling i børne- og ungdomspsykiatrien . 

Den udvidede ret til behandling betyder, at psykisk syge børn og unge, der er henvist til 

regionernes børne- og ungdomspsykiatri, kan vælge et privat behandlingstilbud, hvis de skal 

vente i mere end to måneder på behandling i offentligt regi . 

»Det har været et stort arbejde for forhandlerne og fagfolkene at få denne aftale på plads . 

Nu er vi heldigvis nået i mål, og vi har fået et godt resultat, som vil være til stor gavn for patienterne, 

siger Benedikte Kiær, 2 . næstformand i Danske Regioner . 

Den udvidede ret til behandling trådte formelt i kraft den 1 . januar 2009, men ifølge Danske 

Regioner har selve forløbet med at beskrive de kliniske rammer for den udvidede ret til behandling 

været mere omfattende end først antaget . 

Aftalen om udvidet ret til behandling i børne- og ungdomspsykiatrien omfatter ambulant 

behandling samt dagbehandling . 

offentligt behandlings- 

tilbud i helsingør 

Af psykolog Helle Enggaard 

Som en del af Nordsjællands Psykiatriske 

Hospital har afdelingen i 

Helsingør, dagafsnittet, flere tilbud til 

mennesker, der lider af angst i graden 

moderat til svær angst. Tilbuddene 

tilbydes mennesker med alle 

former for angst i alderen fra18 år og 

opefter. 

Behandlingen består af kognitiv 

adfærdsterapi, primært i en gruppe. 

Individuelle samtaler anvendes dog 

også, både inden og efter den gruppeterapeutiske 

behandling. 

Der tilbydes endagsgruppe for 

mennesker, der ikke har mulighed 

for at deltage i behandling flere gange 

om ugen, pga. arbejde eller studie. 

Derudover har afdelingen også 

en gruppe med behandling to gange 

dagligt og mulighed for at deltage i 

aktivitetsgrupper og undervisning. 

Behandlingstilbuddene er gratis, 

men forudsætter en henvisning fra 

egen læge. Dvs. du kontakter din 

egen læge og fortæller om din angst. 

Når vi har modtaget henvisningen, 

indkaldes du og tilbydes en samtale, 

hvor vi vurderer din tilstand og taler 

om eventuel behandling. 

Hvis du har spørgsmål eller an- 

www.dagensmedicin.dk, 28.01.2009 

det, er du velkommen til at kontakte 

Psykolog Helle Enggaard på tlf. 

48291347 el. 48291310 eller via 

mail: heen@noh.regionh.dk. 

11

BehaNdliNg 

12 

få psykologen hjem i stuen 

Af Susanne Mitchell Lindhard 

Følgende tekst blev bragt i AngstAvisen 

24. Vi beklager, at der skete en 

fejl, så sidste del af teksten ikke kom 

med, hvorfor vi bringer hele teksten 

i dette nummer. 

Angstbehandling via nettet er blandt 

andet kendt fra Sverige og Norge, 

men nu har Cand. Psych. Kim Mathiasen 

taget et spændende, dansk 

initiativ. Han har i samarbejde med 

multimediedesigner Karsten Lysholm 

Flindt netop lanceret hjemmesiden 

Godstart.nu. Her tilbydes foreløbigt 

et online selvhjælpskursus mod panikangst, 

men der arbejdes allerede 

nu på at kunne tilbyde en række andre 

kurser på hjemmesiden. 

kognitiv adfærdsterapi 

Psykolog Kim Mathiasen har taget en 

toårig efteruddannelse i kognitiv adfærdsterapi, 

der jo har veldokumenteret 

effekt i angstbehandling, og det 

er da også den kognitive tilgang til 

angstbehandling, der er hele fundamentet 

i kurset. 

Kognitiv adfærdsterapi, herefter 

kaldet KAT, er den bedst anerkendte 

og mest veldokumenterede terapiform 

til en række psykiske lidelser, 

som blandt andet depression og 

alle angstlidelser inkl. OCD. Derfor er 

KAT også Angstforeningens anbefalede 

behandlingsform. KAT er, som 

navnet antyder, en kombination af 

kognitiv terapi og adfærdsterapi. Kort 

sagt handler kognitiv terapi om det, 

vi tænker, og adfærdsterapi, om det 

vi gør, og begge områder er ekstremt 

vigtige for, hvordan vi mennesker 

håndterer angst. Eller for den sags 

skyld, hvordan vi håndterer alle livets 

forhold. 

lidt om mig 

Som suppleant i Angstforeningens 

bestyrelse fik jeg mulighed for at 

tage panikangstkurset på Godstart.nu 

som testpilot. Jeg afsluttede således 

de første ni sessioner lige før jul. 

Det var med stor interesse og 

spænding, at jeg startede på første 

session. Jeg har lidt af panikangst 

siden 1994 og har prøvet en del 

forskellig behandling i årenes løb. 

Antidepressiv medicin tålte jeg ikke, 

så det blev i sin tid opgivet efter utallige 

belastende forsøg. Jeg har haft 

glæde af psykoterapi, men manglede 

her noget til at kunne håndtere 

tilbagefald med panikangst. 

Efter en længere sygemelding i 

2003 fik jeg mulighed for at modtage 

kognitiv adfærdsterapi. Her fik 

jeg nogle af de redskaber, som jeg 

havde efterlyst siden 1994, og jeg 

fik gradvist et helt andet forhold til 

min angstlidelse; knapt så meget offer 

og meget mere medspiller.. Jeg 

blev raskmeldt og fik et spændende 

arbejde. Angsten mærkede jeg ikke 

meget til. 

Men, da jeg så efterfølgende troede 

at jeg kunne gå på vandet, og 

derfor brændte mit lys i begge ender, 

kom overbelastning og stress 

tilbage, og så poppede angsten godt 

og grundigt op igen i 2008. Så, da 

jeg startede på kurset på Godstart. 

nu, havde jeg bestemt brug for hjælp 

og nye, gode input. 

Forventningerne var derfor ret 

store. Ikke mindst da jeg også kunne 

se nogle forrygende perspektiver i 

en langt nemmere og lynhurtig adgang 

til angstbehandling. Især for 

mennesker der for første gang stifter 

bekendtskab med angst. Min angst 

nåede i hvert fald at brede sig vildt 

og ukontrolleret, da min panikangst 

startede i 1994, og jeg måtte vente 

halvandet år på en kommunal bevilling 

til 10 timers psykologassistance! 

På det tidspunkt forslog de 10 timer 

som en dråbe i havet.. 

Men, kunne dette nye net-initiativ 

mon holde vand, og var der kød på? 

kursets opbygning 

Kurset består af ni sessioner og to 

senere opfølgningssessioner, efter 

henholdsvis 3 og 6 måneder.. Hver 

session består typisk af 4-6 videoklip, 

til tider forskellige skemaer, og der 

afsluttes hver gang med hjemmeopgaver. 

Gennem disse hjemmeopgaver 

og øvelser, der demonstreres, 

samt skemaer, grafik og fakta, opnås 

en stor viden om panikangst og om 

en række redskaber og metoder til 

at forstå, beherske og forhåbentligt 

komme helt af med sin angst. 

Som kursist er der også tilbud om 

at benytte kursets forum, hvor man 

kan stille spørgsmål og kommunikere 

med andre kursusdeltagere. Efter 

hver session tilbydes daglige påmindelser 

om hjemmeopgaver, via sms 

eller mail. Beløbet på 750 kr. er et 

engangsbeløb for hele kurset, og 

man kan altid gå tilbage og repetere 

tidligere sessioner, printe skemaer 

ud osv.

livet som kursist 

I første session skal man lige blive 

fortrolig med layout, læse instruktioner 

osv., men det hele er enkelt og 

indbydende bygget op, og man er 

hurtigt med. Man indleder første session 

med at udfylde et skema over 

egne symptomer på angst og styrken 

af dem, samt hvilke situationer man 

eventuelt undgår og i hvor høj grad. 

Dette skema udfylder man igen efter 

niende session, så man direkte kan 

måle sine resultater. 

Så toner psykolog Kim Mathiasen 

frem på skærmen og begynder at fortælle 

om angst generelt, panikangst 

og kognitiv adfærdsterapi, og så er 

man i gang. Senere i efterfølgende 

sessioner gennemgås en lang række 

temaer, lige fra detaljerede forklaringer 

og eksempler på øvelser i at gå 

ud og møde angsten og overvinde 

den, viden om vores tankemønstre 

og deres magt, til introduktioner i afspændings- 

og vejrtrækningsteknikker. 

Alt virker solidt, velfunderet og 

tillidsvækkende. Man kan altid spole 

frem og tilbage i videoerne fra de 

gennemgåede sessioner, og der står 

også forklarende tekst under billedet. 

”Godstart.nu er et selvhjælpskursus 

til dig, som 

døjer med panikangst og 

kunne tænke dig at gøre 

noget ved det.” 

”Det er bygget op over 

kognitiv terapi som er den 

bedst dokumenterede 

behandlingsmetode i 

forhold til panikangst” 

”For at opnå det bedste 

resultat benytter vi os både 

af klassiske metoder samt 

de fordele som internettet 

kan levere.” 

rabat til angstforeningens 

medlemmer 

Angstramte i Danmark har fået et nyt behandlingstilbud! Alt 

hvad der kræves er en computer, internetadgang, en personlig 

og målrettet arbejdsindsats - og 750 kr. (- eller 650 kr. for 

medlemmer af Angstforeningen). 

Du kan læse mere om, hvordan du opnår rabatten ved at gå 

ind på www.angstforeningen.dk 

På forsiden (lidt nede på siden) finder du rubrikken: 

Medlemsrabat på panikangstkursus 

Her klikker du på: ”Læs mere her” 

Kim Mathiasen 

Godstart .nu 

Man bliver altså taget i hånden lige 

fra starten og behøver derfor ingen 

forudsætninger for, at få et stort udbytte 

af kurset. Alt bliver forklaret og 

uddybet, med øvelser, skemaer, tekster 

og eksempler. 

Når man afslutter en session, der 

typisk består af 4-6 trin, så bestemmer 

man selv, hvilken dato og klokkeslæt 

man ønsker at fortsætte med 

næste session. Der skal som minimum 

gå fem dage mellem hver session, 

for at få tid til at gennemføre 

hjemmeopgaver. Man skriver i øvrigt 

selv sin påmindelse, der så bliver 

sendt dagligt pr. sms, eller mail. 

hjemmeopgaver 

Der kommer hjemmeopgave til slut 

i hver session. I første session er 

hjemmeopgaven for eksempel at 

registrere, hvad der sker, når man 

oplever angsten? Dette gøres i et 

4 kolonne-skema; Hvad skete der? 

Hvor stærk var angsten? Hvilke tanker 

fløj gennem hovedet? Hvad gjorde 

du? Man printer skemaet ud og 

registrerer så dagligt, helst på et fast 

tidspunkt. Hjemmeopgaverne er helt 

essentielle for udbyttet af kurset, ja 

de er faktisk den største del. Det er 

her, at man som kursist suverænt har 

indflydelse på hovedudbyttet af hele 

kurset. Jo mere man arbejder med 

hjemmeopgaverne, jo større positiv 

effekt vil kurset have på ens angsttilstand. 

13

14 

kurset kan klart anbefales 

Helt ny med panikangst eller med 

lang historie bag sig? Uanset hvilken 

situation man måtte befinde sig i, er 

der meget at hente i dette godt gennemarbejdede 

og yderst lødige kursus. 

Man bliver klogere på sig selv og 

sin tilstand og får en masse redskaber 

til at håndtere sin panikangst. Jeg 

fik mine forventninger indfriet og har 

helt klart fået det betydeligt bedre i 

løbet af kursusforløbet. 

Psykolog Kim Mathiasen tvivler 

ikke på, at det kan lykkes at blive 

angsten helt kvit ved hjælp af KAT, 

og derfor kommer han også yderst 

overbevisende ”gennem skærmen”. 

Konceptet fungerer altså rent faktisk 

imponerende godt, også selvom 

kommunikation er envejs. Og så er 

der fordelen ved, at man på denne 

her måde kan ”gå til psykolog”, helt 

når det passer i det daglige program 

– og i øvrigt få fortrolighed med, hvad 

en kognitiv psykolog egentlig udretter. 

Har man ikke erfaring med psykologbehandling, 

kan man jo have 

lidt forbehold mod at henvende sig 

personligt til en. 

Et af de allerstørste fortrin ved 

dette kursustilbud er, at man nu ved 

hjælp af nettet kan starte op på et 

intensivt kursus i panikangst, ”fem 

minutter” efter man har oplevet sit 

første angstanfald! Måske panikangst 

så langt hurtigere bliver til noget man 

bare forstår og kan håndtere – og 

sætte sig ud over, frem for at ende i 

en mangeårig og opslidende tilstand? 

Havde dette kursus eksisteret i 1994, 

tror jeg i hvert fald bestemt, at meget 

havde set anderledes ud for mit vedkommende. 

Kurset kræver, at man er godt motiveret, 

og kan udøve en vis selvdisciplin 

og arbejdsmoral. At have nogen 

at dele det med, er heller ikke en 

dårlig ide. En træningsmakker måske 

eller en god ven, der vil agere 

sparringspartner, mens kurset kører? 

Ellers er der hjemmesidens forum, 

hvor man kan udveksle erfaringer 

og måske se, om man kan finde en 

makker i lokalområdet? Men selv helt 

på egen hånd kan man få stort udbytte 

ud af kurset. 

hvem skal nu betale? 

Prisen på 750 kr., for et helt kursus 

i KAT og panikangst er yderst rime- 

lig, og pengene er givet virkelig godt 

ud. Hele kurset koster mindre end en 

enkelt time hos en psykolog, og man 

får virkelig meget for det beløb, så 

jeg mener ikke at prisen bør afholde 

nogen. 

Når det så er sagt, så kunne jeg 

godt tænke mig, at Sundhedsstyrelsen 

for alvor fik øjnene op for de millioner 

af samfundskroner, der kunne 

spares ved en bred vifte af hurtig, 

gratis og effektiv angstbehandling. 

Angst rammer højt og bredt i alle 

samfundslag, ofte med meget langvarige 

sygemeldinger til følge. Sådan 

behøver det ikke at være, så lad os 

håbe på, at gratis angstbehandling 

i flere former en dag i nær fremtid 

bliver en selvfølgelig del af vores velfærdssamfund. 

Log ind på Godstart.nu og se nærmere. 

Britney spears – angstanfald som 18-årig 

Steve Dennis står bag bogen «Britney: Inside The Dream», og han hævder, at Britney tog 

prozac mod depression og angstanfald allerede som 18-årig . 

Spears skal have fået angstanfaldene under «Oops! I did it Again»-turneen i 2000, da 

hun turnerede i Europa . 

En kilde som skulle stå stjernen nær, siger følgende: 

– Hun havde problemer med at sove og græd meget . Natten var det eneste tidspunkt, 

hvor hun var alene, og hun havde det svært med det . Kun når hun var helt udkørt, kunne 

hun finde hvile . 

Dennis skriver også om, hvorfor Britney klippede sit hår af i 2007, og om hendes forhold 

til moren Lynne . 

http://www.side2.no/kjendis/article2640081.ece 04.06.2008

stillehavsdrik dæmper angst og depression 

Ekstrakt fra stillehavsplanten kava hjælper mod angst og depression, viser ny australsk undersøgelse 

. Kava-planten har længe været en vigtig del af det religiøse og rituelle liv på stillehavsøerne 

Fiji, Tonga, Samoa og Vanuatu, hvor også den drik, som de fremstiller af planten, 

kaldes kava, eller kavakava . 

Den traditionelle drik indeholder ikke alkohol, men har en svag berusende effekt . På Fiji 

fremstilles drikken af tørrede rødder, og på Vanuatu laves den på friske blade, noget som giver 

en stærkere rus . 

Frygt for leverskader har betydet at kava er blevet fjernet fra de europæiske og australske 

markeder, men i 2007 opfordrede verdenssundhedsorganisationen WHO forskere til at undersøge 

planten nærmere . 

Nu er den første kliniske undersøgelse på mennesker fuldført, og forskerne konkluderer, at 

kava hjælper mod både angst og depressioner . Der blev ikke fundet nogen uønskede bivirkninger, 

bortset fra én person, som meldte om noget kvalme, men blev frisk igen efter et par 

dage . 

En skålfuld af den traditionelle kava-drik indeholder mellem 100 og 200 mg af det virksomme 

stof kavalaktoner, men øboerne i Stillehavet indtager ofte mange skålfulde i løbet af en aften 

med kava-drikning . 

I løbet af et helt liv drikker en gennemsnitlig fijianer omkring 100 .000 skålfulde af drikken . 

De piller deltagerne fik, indeholdt 250 mg af det virksomme stof . 

Forskerne anbefaler yderligere undersøgelser af kava-ekstrakt, men skriver også at planten 

trygt kan anvendes i små doser over en kort periode, inden man eventuelt går videre med 

angstbehandling med farmakologiske stoffer . 

hypokondere kan kureres 

www.videnskab.dk, 26.05.2009 

Gruppen, man tidligere kaldte hypokondere, bliver i dag taget seriøst og får oftere og oftere 

hjælp . Omkring fem procent af patienterne i lægens venteværelse skønnes at lide af helbredsangst 

. 

»Hypokondri har tidligere været lidt af en vittighed . Man har ikke taget denne gruppe 

helt alvorligt, selvom de kan være alvorligt invalideret af deres sygdom . I dag ved vi, at der 

er tale om en angstlidelse, og at der er gode muligheder for behandling,« siger Per Fink, 

ledende overlæge på Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser ved Århus Universitetshospital 

. 

Her er man i øjeblikket ved at opbygge et nyt behandlingstilbud, der fra foråret 2009 vil 

være klart til årligt at behandle 80 patienter med helbredsangst . Også på Bispebjerg Hospital 

behandler man et stigende antal af denne gruppe . Her viser en undersøgelse, at ud af 

80 patienter blev en tredjedel fuldstændigt raske, mens endnu en tredjedel fik det markant 

bedre . 

Helbredsangst er en angstlidelse, hvor man er overopmærksom på kroppens signaler 

og optaget af frygten for at lide af en alvorlig sygdom . Man kan kun kortvarigt acceptere 

forsikringer om, at man ikke fejler noget . Tidligere brugte man betegnelsen ’ hypokondri’ . 

Urban Øst, 27.01.2009 

15

BogreoleN 

16 

Når angsten tager magten 

Når angsten tager magten 

– om angstlidelser blandet unge 

Peer Straarup Søndergaard 

Turbine, Århus. 2009, 144 sider 

ISBN 978-87-70-90061-4 

”Jeg blev bange, svedte, rystede og 

fik kvalme… og blev mere bange. Til 

sidst havde jeg det så dårligt, at jeg 

troede, jeg skulle dø.” 

Sådan beskriver den 22-årige 

Tanja oplevelsen af sit første alvorlige 

angstanfald, der fandt sted, da hun 

var 15 år gammel. I dag – efter terapi 

og hårdt arbejde – ser Tanja ikke 

længere angsten som en modstander, 

men snarere som noget, der har 

været med til at gøre hende til den, 

hun er i dag. (Tanja arbejder som 

frivillig foredragsholder for Angstforeningen 

og er på den måde med til 

at inspirere og bringe håb til andre 

angste.) 

I alt ti unge fortæller om deres 

angstlidelse i bogen, og det er meget 

forskelligt, hvordan angsten er kommet 

til udtryk i deres liv. Tanja oplevede 

panikangst, Nadia følte angst i 

sociale sammenhænge; Casper har 

haft OCD og udført tvangsritualer i et 

forsøg på at forhindre ulykker, Benjamin 

har lidt af svær eksamens- og 

præstationsangst, mens andre har 

været plaget af panikangst, angst for 

sygdomme og angst for at forlade 

deres hjem. 

De unge fortæller, hvordan angsten 

gradvist har taget magten over 

deres liv, men også om kampen for 

at vinde den tilbage. 

De unges beretninger bliver sat 

i perspektiv af fagfolk, der har hver 

deres vinkel på bogens tema. Der 

er interview om angstens biologi og 

væsen, om angst og eksistens, om 

angst i det moderne samfund og om 

kognitiv behandling. Der er desuden 

mange faktaoplysninger, en omfattende 

litteraturliste og en oversigt 

over relevante links. 

Bogen kan læses af unge, der gerne 

vil vide mere om angst og angstlidelser. 

Forældre og fagfolk, der arbejder 

med unge, kan også erhverve 

sig indsigt. Desuden kan bogen – fx 

i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne 

– indgå i undervisningsforløb 

og projektarbejde. 

Når angsten tager magten sælges 

med rabat til Angstforeningens medlemmer. 

Se bagsiden. 

haveterapi er mere end glade grønne fingre 

Haveterapi vinder frem til hjælp for behandling af bl .a . stress . Et nyt projekt skal gøre det lettere 

at designe flere danske terapihaver . Specialdesignede terapihaver kan blive en vigtig del 

af plejen af forskellige patientgrupper herunder stresspatienter . 

Det er en af anbefalingerne i en ny model for den kommende Terapihaven Nacadia i 

Hørsholm, som Skov & Landskab ved Københavns Universitet netop har præsenteret . Modellen 

skal inspirere til mere haveterapi i Danmark . 

Interessen for havens positive indvirkning på sundheden er de senere år øget kraftigt . 

At bruge både vild natur og særlige terapihaver som en vigtig del af plejen af forskellige 

patientgrupper såsom stressramte vinder fortsat frem . 

– Forskningen har de seneste 30 år bevist, at natur har en kraftfuld rehabiliterende effekt 

på kriseramte mennesker . Når det gælder helbredelse af stress, har haveterapi i specialdesignede 

haver vist sig at være en yderst effektiv behandlingsform, siger lektor Ulrika K . 

Stigsdotter fra Skov & Landskab . 

http://www .berlingske .dk/article/20090309/danmark/903090405/ 09 .03 .2009

se deg rundt! 

Af Claus Sersar Thomsen 

se deg rundt! – et selvhjelpsoplegg 

for deg med sosial angst 

Asle Hoffart, Gyldendal Akademisk 

2008, 119 sider. 

ISBN 978-82-05-38480-4 

Her er så endelig en selvhjælpsbog, 

ikke på dansk, men på norsk, til alle 

dem der døjer med socialfobi. 

Det er en bog der er skrevet af 

en norsk professor i psykologi, som 

også er specialist i klinisk psykologi, 

så det er ikke Hr. hvem som helst, 

der har forfattet den. 

Metoden, han har valgt at anvende 

i bogen, bygger på Clark og Wells 

kognitive model for socialfobi. De to 

har lavet indgående undersøgelser 

af, hvordan socialfobi opleves, og 

hvordan den kan ændres. Således 

har de bragt ny viden til torvs om socialfobi, 

som kan give nye redskaber 

i arbejdet med at ændre den. Metoden 

adskiller sig væsentligt fra andre 

behandlinger og har vist sig meget 

effektiv. 

Bogen lægger meget passende ud 

med en beskrivelse af, hvad socialfobi 

er, nemlig en tydelig frygt for sociale 

situationer, hvor man tror, man 

kan komme til at optræde på en pinlig 

måde og dermed blive bedømt 

negativt af andre. Man får dog kun 

diagnosen, hvis ens frygt for sociale 

situationer forstyrrer ens daglige rutiner, 

funktion på arbejde/uddannelse 

eller socialt liv i betydelig grad. 

Op mod 13% af den norske befolkning 

lider af socialfobi, der altså 

følger lige i hælene på depression og 

misbrug, som er de mest udbredte 

psykiske lidelser. 

Hver gang vi møder en situation 

eller hændelse, søger vi i vores hukommelse 

efter lignende situationer 

for at vurdere, hvordan vi skal tackle 

den situation, vi befinder os i. Den 

kognitive model viser, hvordan følelser 

og adfærd opretholdes af hhv. 

hukommelse, opmærksomhed, 

automatiske tanker og ikke-bevidste 

tanker. De ubehagelige følelser og 

den hæmmede adfærd kan ændres 

ved at ændre på en eller flere af disse 

faktorer. Den kognitive model fokuserer 

i særdeleshed på tankerne. I 

mange situationer kan det være vældigt 

praktisk, at vi husker, hvordan vi 

sidst forholdt os til en lignende situation, 

så vi ikke skal opfinde den 

dybe tallerken hver gang, men det er 

meget uhensigtsmæssigt, at tanker 

og adfærd i situationer, hvor vi bliver 

angste for noget, der ikke reelt udgør 

en fare, får lov at køre helt på automatgear, 

så vores frygt ikke bliver 

mindre, men derimod større for hver 

gang, vi er i en lignende situation. 

Og her er den kognitive terapi ret 

genial, for den går ind og udpinner 

hver enkelt situation, hvis man vil 

det, de tanker og følelser man har 

i den, og hvordan ens adfærd var i 

den givne situation. Så langt ned går 

man sjældent selv i sin analyse af, 

hvor det går galt, når man fx sidder 

og hakker i det i en samtale med 

doktormanden eller blokerer helt, 

når man skal smalltalke under tørrehjelmen 

hos frisøren. 

Det jeg personligt godt kan lide 

ved denne bog er, at den kun fokuserer 

på socialfobi, og at den metode, 

den er bygget på er udviklet og 

baseret på forskning i lige præcis socialfobi. 

Mange af de selvhjælpsbøger, 

jeg har læst, tager udgangspunkt 

i kognitiv terapi, og det gør denne 

bog også, men en del bøger tager 

altså ikke højde for at nok er principperne 

for behandling den samme, 

men det føles altså ikke ens at have 

OCD og socialfobi fx, og det er ikke 

nødvendigvis helt de samme greb, 

der virker. 

Bogen er fyldt med øvelser, der, 

hvis man følger dem, kan hjælpe 

én af med en god portion socialfobi. 

Men problemet med selvhjælpsbøger 

er, at man ofte blot læser bogen 

uden at lave øvelserne, og så sidder 

man der bagefter og undrer sig over, 

hvorfor det ikke virker. Det kan man 

måske ikke klandre forfatterne for, 

men Asle Hoffart har taget lidt højde 

for det i bogen, og er lidt efter én 

med, om man nu har lavet det, man 

skal, dog ikke helt nok efter min mening. 

Det bedste man nok kan gøre er 

at finde én, der også har socialfobi 

eller gå ind i en af vores socialfobigrupper 

og slå sig sammen om at arbejde 

med bogen og gøre det stille 

og roligt, det er både nemmere at 

holde sig selv fast i det, når man skal 

stå lidt til regnskab for sine makkere 

med det, og det er sjovere at lave 

øvelserne sammen med andre. 

Alt i alt er det en virkelig fin bog, 

som jeg håber snart bliver oversat 

til dansk, for der er så vidt vi ved 

her på redaktionen ikke nogen selvhjælpsbøger 

om socialfobi på dansk 

endnu ud over er fx Gillian Butlers at 

overvinde socialangst og generthed 

– og Esben Hougaard – Kognitiv behandling 

af panikangst og socialfobi. 

Heldigvis er bogen skrevet på et ret 

letfatteligt norsk, så de fleste vil sagtens 

kunne læse den 

Du kan finde information om bogen 

og skemaer på www.gyldendal. 

no/sedegrundt 

17

BogreoleN 

18 

mindfulness-kursus 

hjemme i stuen 

Nu er det muligt at tage på 8 ugers 

mindfulness-kursus hjemme i stuen! 

Morten Hecksher, KognitivGruppen, 

introducerer komplet DVD- 

KURSUS (ialt 2 timer og 45 minutters 

film ) i mindfulness og mindfulness 

baseret kognitiv terapi (MBCT). 

Mindfulness henvender sig til alle, 

der gerne vil træne nærvær og finde 

indre ro og er et effektivt og veldokumenteret 

redskab til stress- og 

angstreduktion samt forebyggelse af 

depression. 

Det er videnskabeligt bevist at 

mindfulness-træning virker. Eksempelvis 

vil risikoen for yderligere depressive 

episoder hos personer som 

har været deprimerede nedsættes 

markant efter de har introduceret 

mindfulness-redskaberne i deres liv. 

DVD-kurset er et selvhjælpsprogram 

beregnet til hjemmetræning i mindfulness. 

Du har således selv mulighed 

for at arbejde med din depression 

eller træne fokus og nærvær. 

I løbet af 8 sessioner af 8 ugers 

varighed optræner du gradvist 

grundlæggende mindfulness-færdigheder 

så som opmærksomhed, koncentrationsevne 

og nærvær. Kurset 

kræver ikke forudgående kendskab 

til mindfulness, men hvis du allerede 

har deltaget i et mindfulness-kursus, 

kan DVD-kurset bruges til at støtte, 

fastholde og udvikle din træning. I 

kurset indgår film, manual, guidede 

meditationer og yoga-programmer, 

der supplerer hinanden og motiverer 

dig gennem kurset. 

Kurset består af 

• 

• 

• 

• 

• 

Skriftlig manual: overblik over 

hele kurset (32 sider) 

Introduktionsfilm (20 min.) 

8 film. 1 film til hver session/ 

uge: (i alt 1 time og 37 min.) 

11 Lydfiler med guidede meditationer 

(i alt 2 timer og 36 min.) 

Film med yogaprogram (30 

• 

min.) 

Film med yogastræk program og 

åndedrætsmeditation (26 min.) 

I introduktions- og sessionsfilmene 

møder du Lotte, der har taget mindfulness-kurset 

for at komme igennem 

en sygdomsperiode med kræft, 

Lis, der efter sin mands død har 

haft angstanfald og en depression 

og Jens, der tog kurset i forbindelse 

med et rygestop. I løbet af de 8 uger 

du er på DVD-kurset kan du spejle 

dig i deres erfaringer og vej gennem 

de 8 sessioner. 

Kurset præsenteres af psykolog 

Morten Hecksher, som gennem 7 

år har arbejdet med mindfulness 

baseret træning både individuelt og 

i gruppe og med adfærdsterapi siden 

1994. Morten Hecksher træner 

klienter og underviser psykologer og 

læger i mindfulness baseret kognitiv 

terapi i Danmark og i udlandet. Han 

er forfatter til en række artikler, lyd- 

CDer og bogudgivelser om kognitiv 

terapi og mindfulness. 

Kursus-DVD’en kan købes for kr. 599 

+ porto kr. 22 på www.kognitivgruppen.dk 

eller tlf. 87 30 39 39 kontakt@kognitivgruppen.dk 

Medlemmer af Angstforeningen 

får 100 kr. i rabat. Se 

bagsiden. 

For yderligere information 

kontakt 

Morten Hecksher, 

KognitivGruppen 26 

79 97 35, mh@kognitivgruppen.dk

Praktiserende læger overser angst 

Læger ved for lidt om angst, derfor går alt for mange danskere rundt med lidelsen uden at 

vide, at de har den, og det kan i værste fald være invaliderende . 

Det fastslår sundhedsøkonom Jakob Kjeldbjerg fra Dansk Sygehus Institut, der vurderer, 

at behandlingen af angstplagede danskere kunne beskæftige 10 .000 medarbejdere . 

»Vi ved, der sker en massiv underdiagnosticering på angst . Og vi ved, der sker en fejldiagnosticering 

hos disse patienter . Og det er en frygtelig masse mennesker, vi taler om«, siger 

Jakob Kjeldbjerg til Politiken . 

Allerede i 2007 fastslog eksperter, at 350 .000 danskere lider af angst, og at kun hver 

fjerde får stillet diagnosen . Men situationen er ikke blevet bedre siden, mener Jakob Kjeldbjerg: 

Han bliver bakket op af Merete Lundsteen, der videreuddanner praktiserende læger i 

psykiatrien: 

»Når patienter med angst kommer ind til den praktiserende læge, har de ofte fysiske 

symptomer som diaré, hjerte- eller vejrtrækningsproblemer . Og når lægerne ikke er opmærksomme 

på angst, så fokuserer de på det fysiske« . 

Formanden for Praktiserende Lægers Organisation, Michael Dupont, er overrasket over de 

mange fejldiagnosticeringer: 

»Vi har ikke tradition for at tvinge folk til efteruddannelse . Men det ville hjælpe på det 

her«, siger formanden . 

www.politiken.dk, 29.04.2009 

angst forværrer opmærksomhedsproblemer 

Børn som har angst, oveni opmærksomhedsproblemer, har det sværere i skolen og socialt 

end børn, der udelukkende har opmærksomhedsproblemer . Hos børn med opmærksomhedsproblemer 

(fx ADD eller ADHD) findes der hyppigt følelsesmæssige problemer 

såsom angst . 

Ifølge cand .psych . Lin Sørensen, der har forsket i emnet, findes der imidlertid meget lidt 

viden om, hvordan denne sammenhæng påvirker børns funktionsniveau i hverdagen . 

Nu viser hendes forskning, at børn med både opmærksomhedsvanskeligheder og emotionelle 

problemer har betydeligt flere vanskeligheder i forhold til skolefag og social omgang 

med venner, sammenlignet med børn, der kun har opmærksomhedsvanskeligheder . 

Hendes forskning viste, at når et barn har følelsesmæssige problemer og opmærksomhedsproblemer 

samtidigt, nedsætter det evnen til at kunne bearbejde kompleks information 

og evnen til at tænke fleksibelt . 

Endvidere fandt hun frem til, at angst hos børn med ADHD gav flere vanskeligheder med 

at hæmme sine impulser, med at optræde fleksibelt og med at regulere følelsesmæssige 

udtryk, når de blev sammenlignet med børn med ADHD, der ikke havde angst . 

http://www.dagensmedisin.no/nyheter/2009/05/25/angst-forverrer-oppmerksom/index. 

xml, 26.05.2009 

19

BogreoleN 

20 

slip bekymringerne løs! 

Af Marie S. Andersen 

slip bekymringerne – gør op 

med lykkens værste fjende 

Irene Henriette Oestrich 

Politikens Forlag 2009, 263 sider. 

ISBN 978-87-567-8948-6 

Så er den her endelig – bogen, der 

kan hjælpe os med at komme bekymringerne 

til livs. Et redskab især til 

mennesker med generaliseret angst, 

men også til alle andre, der bekymrer 

sig om stort og småt og lader det 

overskygge glæden ved nuet. 

Det er selvfølgelig ikke så nemt, 

som det lyder. Man slipper ikke uden 

videre bekymringerne i henhold til 

en opskrift i en bog. Men læser man 

bogen og lader sig inspirere af alle 

de vinkler, den griber sagen an på, 

og lægger man dertil et målrettet og 

bevidst stykke arbejde krydret med 

den tålmodighed, det kræver at indøve 

nye tankemønstre og vaner, ja 

så er jeg ikke i tvivl om, at vi her har 

fået serveret et slaraffenland af muligheder 

at tage udgangspunkt i. 

Da jeg sad med bogen i hånden 

første gang – parat til at begynde 

min læsning, tænkte jeg Ih – det bliver 

spændende at få noget at vide 

om, hvordan man holder op med 

at bekymre sig, og så forestillede 

jeg mig, at hele bogen ville være en 

lang opskrift på, hvordan man stopper 

formålsløse og nedbrydende 

bekymringer. Men jeg blev hurtigt 

klogere og opdagede, at bogen bestemt 

også handler om at udvikle 

modstandskraft og copingstrategier, 

så at man i højere grad kan stå imod, 

rejse sig og komme videre, når ulykken 

er ude. Og det er den med mellemrum, 

for ingen går gennem livet 

uden forhindringer. 

Helt grundlæggende findes der to 

slags bekymringer: Dem der tjener til 

at forhindre ulykke, fordi de bidrager 

til, at man i en given situation kan 

tage nogle fornuftige forholdsregler 

og dem, der alene forpester tilværelsen, 

fordi de drejer sig om ting, man 

alligevel ikke er herre over, uanset 

hvor meget man bekymrer sig. 

Bekymringer, der ikke tjener noget 

formål, er opslidende og ødelægger 

nuet, og det kommer måske 

ikke som nogen overraskelse, at for 

mange bekymringer nedbryder ens 

immunforsvar og gør, at man ældes 

hurtigere. 

Den gode “nyhed” er, at glæde og 

nydelse til gengæld er modgift mod 

sygdom og bekymring. Og mens jeg 

læste bogen, slog det mig, at hvis 

den skulle have haft en anden titel, 

kunne det have været Find glæden. 

For den indeholder rigtig mange 

gode anvisninger på, hvordan man i 

højere grad kan lære at fokusere på 

det, der glæder og tilfredsstiller, så 

man kan give sig selv et tryk på den 

dopaminknap, der er så vigtig for ens 

velbefindende. 

Et forholdsvist nemt og konkret 

sted at starte kan være, at man tre 

gange om ugen noterer mindst fire 

ting ned, som man er taknemmelig 

for. Eksperimentelle undersøgelser 

har vist, at mennesker, som gør dette, 

bliver mere lykkelige og tilfredse 

end dem, der ikke gør det. 

Lykke kommer i øvrigt i høj grad af, 

at ens liv har mening og retning, at 

man har god harmoni mellem sine 

tanker, følelser og adfærd. Da 40 

procent af dispositionen til at skabe 

lykkefølelse netop har med tanker og 

adfærd at gøre, har vi gode muligheder 

for at ændre på vores evne til 

at føle lykke. (Af de resterende 60 

procent er 50 procent genetisk bestemt, 

mens 10 procent skyldes livsomstændigheder). 

Forfatteren, Irene Henriette Oestrich, 

kommer generelt godt omkring 

nogle centrale områder som 

selvværd, helbred, sundhed, kærlighed, 

positivt og negativt livssyn, traumer 

og meget mere, så der er nok at 

kigge på og arbejde med, hvis man 

vil opbygge styrke og ballast til at stå 

imod med. 

I Angstforeningen er vi glade for 

endelig at have en lærerig bog at 

henvise til, når problemet er bekymringer. 

Og til sidst et citat fra bogen, som 

er værd at have i baghovedet: “Lykke 

er en rejse, ikke en destination”.

hvad er virkelighed? 

hvordan vi tolker omverdenen 

I Angstforeningens selvhjælpsgrupper arbejder vi af og til med selvhjælpsmateriale som fx arket om, hvordan vi 

tolker den verden, vi lever i. Måske kan det inspirere dig til at tænke lidt anderledes her i sommervarmen. 

To voksne er ude at gå tur med en lille dreng. De møder en hund, og drengen standser for at klappe hunden. Den 

ene af de to voksne ser den lille dreng og hans glæde over den kåde hund, mens den anden voksne ser en stor farlig 

hund og en lille forsvarsløs dreng, som sikkert snart bliver bidt. Det er samme situation, men de to mennesker, der 

oplever den, ser den gennem forskellige briller. 

Det er det liv vi har levet, de påvirkninger, oplevelser og erfaringer vi har været udsat for, der er afgørende for, hvilke 

briller vi ser tilværelsen igennem. Men det sjove er, at vi faktisk frit kan vælge at tage et par andre briller på og se tingene 

i et nyt lys. Det kræver blot, at man lige som med rigtige briller først bliver klar over, at man skal have nye briller 

og dernæst vænner sig til at se med dem! 

Skriv ned, hvad din umiddelbare tolkning ville være i følgende situationer og hernæst, hvad en alternativ og måske 

mere realistisk tolkning kunne være. 

1) Normalt ringer en af dine bedste venner mindst en gang om ugen for at høre, hvordan du har det. Der er nu gået 

to uger, siden du har fået en opringning. 

Din første tanke: __________________________________________________________________________________ 

Alternativ mulighed: _______________________________________________________________________________ 

2) Du er i byen og møder en nabo på det modsatte fortov. Du hilser på ham, men han hilser ikke igen. 



3) Du foreslår en af dine venner, at I skal gå en tur i biografen. Men din ven er træt, og vil hellere blive alene hjemme. 



4) Måske har du en aktuel situation i dit eget liv, der ligner ovenstående eksempler. 



Prøv fremover, at lægge mærke til din tolkning af forskellige situationer og undersøg, om der i hvert tilfælde kunne 

være andre og mere sandsynlige tolkninger. Læg også mærke til, hvordan det ændrer dine følelser, når du tænker 

anderledes. 

21

PersoNlig historie 

22 

lyset for enden af tunnelen 

Af Anne Walsan 

Den har ligget der latent i mange år – 

bekymringen – eller bekymringerne! 

Der skulle en ulykke og en sygdom til 

at vække den, så den kunne vise sig 

med fuld styrke! 

Hverdagen begynder at blive styret 

af den overdrevne irrationelle 

bekymring for alting. Tanker, der hele 

tiden udmønter sig i ulykker. Barnet, 

der bliver kørt ned på vej til eller 

fra skole. Barnet, som udsættes for 

voldelige eller seksuelle overgreb. 

Barnet, som drukner i svømmehallen. 

Barnet, som er sygt og uden al 

tvivl må fejle noget, der er dødeligt. 

Ferien, som alle har glædet sig til, 

undtagen moren, fordi hun bekymrer 

sig om, at flyveren kan styrte ned, 

at bilturen til lufthavnen ender galt. 

At mormoren dør, mens de er væk. 

Moren er den, der er bedst til sprog, 

så hun får æren af, at føre ordet, når 

der skal kommunikeres, men siger 

hun nu det rigtige. Kan hun leve op 

til de andres forventninger. Hvad skal 

hun tale med folk om, hun møder i 

brugsen. Hun håber, hun ikke møder 

nogen hun kender. I sin iver for at få 

indkøbene overstået hurtigst muligt, 

glemmer hun det halve af, hvad der 

stod på den imaginære seddel. Indkøbsturen 

tager hårdere på hende 

end forventet. Hun er blevet for træt 

til at lave aftensmad. Nu får børnene 

ikke en god og nærende kost, de bliver 

hurtigt sultne og tyr til de søde 

sager, der ligger i skabet. Er de ikke 

også ved at være blevet lidt for tykke. 

Åhr det er synd, bare de nu ikke bliver 

mobbet, og det er slet ikke godt 

for deres helbred! 

Hverdagen indhylles i tåge og 

massiv træthed… Alle disse tanker 

som myldrer rundt og gør alting og 

ingenting stort og uoverskueligt. Et 

hyggeligt møde med en veninde på 

en café, ender i frustrationer, da angsten 

for køreturen til caféen overskygger 

glæden ved selskabet med veninden. 

Hvad er det, der gør, at hun 

mere frygter hverdagen, end glæder 

sig til den? 

Den udløsende faktor kommer en 

aften ved midnat, hvor hun er gået i 

seng og er faldet i søvn. Hun vågner 

med et sæt, kan ikke få vejret, hjertet 

hamrer, hun ryster over hele kroppen, 

hun tror hun skal dø, eller måske er 

hun ved at blive sindssyg. Hun er så 

bange. Langsomt falder kroppen til ro 

igen, men hun er bange for at lægge 

sig til at sove. Hvad hvis hun ikke vågner 

igen. Natten er lang og urolig. 

Selvhjælpsgruppen 

viser sig at være en 

vej ud af mørket. 

Her finder hun forståelse 

og frem for 

alt hjælp. Hjælp til 

at få en hverdag til 

at være andet end 

bekymring. Det er 

befriende for hende 

at kunne identificere 

sig med andre. 

Næste morgen fylder bekymringerne 

mere og mere. Hun ringer til 

lægen og fortæller grædende, hvordan 

hun har det. Hun er bange for, at 

hun er alvorligt syg. Lægen ved dog 

bedre. Hun har en depression, eller 

måske hun lider af angst. Det kan 

hun få piller mod. Hun har lige så stor 

bekymring om piller, som hun har 

bekymring om sin sygdom. Angst – 

hvad er det egentlig lægen taler om. 

Hvad er angst, er det ikke noget, hun 

skal tale med en psykolog om. Desværre 

kan lægen ikke hjælpe hende 

med henvisning til en psykolog, og 

hun vil heller ikke oplyse hende om 

navnet på en egnet psykolog. 

Søgningen på Internettet bliver 

løsningen, og der på en psykologs 

hjemmeside, dukker ordet angst igen 

op. Den kan optræde i forskellige forklædninger. 

Hun hæfter sig ved panikangst 

og generaliseret angst. Tænk 

der kan sættes ord på det, som fylder 

så meget i hendes hoved. Hun opsøger 

psykologen og sammen kommer 

de gennem en lang rejse i et liv, der 

har brug for at blive sat i perspektiv. 

Samtidig søger hun al den viden hun 

kan få om begrebet angst. 

Hun snakker ikke rigtig med nogen 

om det. Det er lidt flovt. Ligesom 

det er flovt ikke at kunne køre i bil 

20 km uden, at skulle bekymre sig 

om, hvor mange ulykker der kan nå 

at ske på vejen frem om tilbage. Alle 

kan jo gøre det. Alle kan tage bilen og 

køre på arbejde hver dag, uden de 

dermed skal overvinde sig selv. Det 

må være et spørgsmål om at tage sig 

sammen… 

Hun bruger meget tid på at surfe. 

Surfe på Internettet. Søge oplysninger 

om, hvad det er, der foregår i ens 

hoved. Søge efter nogen der ved noget. 

Det viser sig, at der ligefrem er 

en forening. En angstforening – nogen 

der ved, at hun ikke er sindssyg. 

Nogen der ved, at hun gør alt for at 

tage sig sammen. Nogen der ved, at 

hun er helt normal, men har svært 

ved visse ting. 

Lettelsen er stor, hun begynder at 

græde. Hun stifter bekendtskab med 

en selvhjælpsgruppe. Det er grænseoverskridende. 

Hun skal fortælle 

om sig selv, og om hvordan hun 

har det. Bliver nødt til flere gange at 

orientere de andre deltagere om, at 

det er muligt, at hun ikke har noget 

til fælles med dem. Erkendelsen er 

svær. Selverkendelsen og erkendelse 

over for hendes omgivelser. Det er 

heller ikke alle, der skal vide, hvordan 

hun egentlig har det. Hun fortæller

det kun til dem, hun føler sig tryg 

ved. Selvhjælpsgruppen viser sig at 

være en vej ud af mørket. Det varer 

ikke længe inden hun får lagt sine 

fordomme på hylden og mærker en 

varme og imødekommenhed fra de 

andre deltagere. Her finder hun forståelse 

og frem for alt hjælp. Hjælp til 

at få en hverdag til at være andet end 

bekymring. Alle har meget at give. 

Det er befriende for hende at kunne 

identificere sig med andre. Hendes 

indsigt i angstens verden viser hende 

også verden omkring hende. Vennekredsen 

og familien viser sig at 

rumme flere elementer fra angstens 

verden! 

Hun begynder også at dyrke yoga. 

Hun lærer, at kroppen husker. At 

kroppen gemmer på gamle hændelser. 

Hun lærer at trække vejret…Hun 

lærer at trække vejret, så kroppen og 

sjælen kommer af med sine affaldsstoffer. 

Det er en befrielse. En befrielse 

at kunne trække vejret og en 

forløsning at give tårerne frit løb for 

mange års indestængt bekymring. 

Bekymring for bekymringen. Hun har 

meget at lære endnu, og der er mange 

ubrugte værktøjer, som hun kan 

tage i brug. Fx vil hun så gerne stifte 

bekendtskab med den kognitive terapi. 

Der er mange kampe, der skal 

kæmpes endnu, både mod hende 

selv, og systemets respekt for hendes 

begrænsninger, men hun har set 

lyset for enden af tunnelen. 

23

ID-Nr . 47993 

Peter Bangsvej 1, D, 3 . 

2000 Frederiksberg 

Tlf .: 70 27 13 20 

arrangementer 

Psykinfo sjælland 

Der er gratis entre til PsykInfo Sjællands 

arrangementer for alle med tilmeldingsnumre. 

Tilmelding: PsykInfo 

54 84 56 23 / psykinfo@regionsjaelland.dk 

Køge: Torsdag 3. september, kl. 19– 

21.30. Angst og depression i familien 

Sted: Køge Gymnasium, Gymnasievej 

4, Køge 

kalundborg: Torsdag 17. september 

2009, kl. 16.00–18.30. Motion 

og psykisk sygdom Sted: KalundborgHallerne 

lokale 4, J. Hagemann- 

Petersens Allé 1, Kalundborg 

roskilde: Lørdag 10. oktober 

2009, kl. 14.00–17.00. Foredrag: 

Mindfulness, angst og musik. Herefter 

koncert med Kaare Norge, 

klassisk guitarist. Sted: Gl. Vor 

Frue Kirke, Fruegade 2, Roskilde 

Psykinfo Nordjylland 

Sted for alle tre følgende foredrag: 

Gymnastiksalen på Aalborg 

Psykiatriske Sygehus, Brandevej 

5, Aalborg Øst. Entre: kr. 75/medlemmer 

af Angstforeningen kr. 40 

Tilmelding: Folkeuniversitetet 98 16 

75 00 

Aalborg: 25. august 2009 kl. 19– 

21. En helt almindelig historie – når 

angsten tager magten 

Aalborg: En personlig historie. 29. 

september 2009 kl. 17–19. Landsindsatsen 

mod angst - og om forebyggelse 

og bekæmpelse af angsten 

Aalborg: 27. oktober 2009 kl. 19– 

21. Mindfulness meditation – bekæmp 

din angst 

oPslagstaVleN 

jyder kom frit frem! 

Vi har brug for flere frivillige især i 

Jylland! Har du en god historie om, 

hvordan du har tacklet din angstlidelse. 

En historie der kan trøste og inspirere 

andre? Og har du mod på at stille 

op med din historie enten i medierne 

eller til forskellige foredragsarrangementer? 

I givet fald kan du måske 

blive en del af vores landsdækkende 

foredrags- og interviewpersonskorps. 

Oplæring vil finde sted. Så kom ud af 

busken og ring til os på 70 27 13 20 

eller skriv til marie@angstforeningen. 

dk 

medlemstilbud: 

mindfulness-dVd 

Kursus-DVD’en, som omtales side 

18 her i bladet, koster kr. 599 + forsendelse 

kr. 22. Angstforeningens 

medlemmer får DVD’en til kr. 499 + 

forsendelse kr. 22. 

DVD’en bestilles på 87 30 39 39 

/ kontakt@kognitivgruppen.dk. Ved 

bestilling skal du oplyse dit medlemsnummer 

i Angstforeningen for at få 

rabatten. 

medlemstilbud: Når 

angsten tager magten 

Normalpris kr. 229 eks. forsendelse. 

Medlemspris kr. 199 inkl. forsendelse. 

Bestilling foretages direkte til TUR- 

BINE Forlaget på 86 12 79 16 eller 

på mail ulrik@turbineforlaget.dk. 

Husk at opgive dit medlemsnummer 

i Angstforeningen for at få rabatten. 

Læs anmeldelsen på side 16. 

www .angstforeningen .dk 

deltagere til studiegruppe 

søges 

Deltagere til studiegruppe, der skal 

arbejde efter Gillian Butlers selvhjælpsbog 

”At overvinde socialangst 

og generthed” søges. Jeg efterlyser 

interesserede socialangste 

i København og Nordsjælland, der 

sammen med mig har lyst til at arbejde 

ud fra nævnte bog. Vi vil arbejde 

med de foreslåede metoder/ 

redskaber, diskutere det skrevne 

samt fremlægge egne erfaringer. 

Jeg forestiller mig vi skal mødes hos hinanden 

måske en gang om måneden. 

Interesserede medlemmer af Angstforeningen 

kan henvende sig til mig 

på mail: kalojo68@yahoo.dk 

randers – ny 

selvhjælpsgruppe 

Vil du være med i en ny selvhjælpsgruppe 

i Randers? Der er stadig ledige 

pladser. Er du interesseret, så skynd 

dig at kontakte grupper@angstforeningen.dk 

/ 70 27 13 20 

medlemstilbud: 

panikangstprogram 

Medlemstilbud på web-basseret panikangstprogram. 

Normalpris kr. 750, 

medlemspris kr. 650 – bestil kurset 

på kontakt@godstart.nu 

Opgiv navn og medlemsnummer i 

Angstforeningen og skriv i emnefeltet: 

Medlemsrabat – Angstforeningen. 

(Det ser ud som om der bliver 

trukket kr. 750, men der bliver kun 

trukket kr. 650) 

Se side 12 her i bladet.

tema: generaliseret angst - Angstforeningen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?