tema: generaliseret angst - Angstforeningen

tema – generaliseret angst
4
generaliseret angst
og bekymring
Af Irene Oestrich
Bekymring er lykkens værste fjende,
og psykologisk forskning i angst har
for længe siden afsløret, at måden
vi mennesker tænker på, og vores
forhold til vores egne tanker i sig selv
kan være så forstyrret, at det fører
til angstlidelse eller andre psykiske
lidelser.
Jo mere alvorlig og indgribende
bekymringen er, jo dårligere bliver
personens problemløsning. Indgribende
bekymringer viser sig hele
tiden: man bekymrer sig om alt, fra
man slår øjnene op om morgenen,
og til man går i seng, for bekymringer
holder en vågen om aftenen, når
man skal sove. Generaliseret angst
omfatter alt fra arbejde og uddannelse,
eksaminer og prøver til helbred,
kærlighed, økonomi og fremtid. Med
andre ord har man ikke fred i sindet
nogen steder i sit liv.
Det ikke at kunne opnå fred i sindet
er en stærk mental trussel.
Generaliseret angst er karakteriseret
ved overdrevne og ukontrollable
bekymringer kombineret med
en række klassiske angstsymptomer.
Når man lider af generaliseret angst,
kan man som regel ikke huske, hvornår
det startede, og man oplever, at
man har bekymret sig hele livet igennem.
De fleste angstpatienter husker
også, at deres mor eller far var meget
bekymret.
Den kroniske tilstand udgør en
perlekæde af negative tanker med
katastrofeindhold og en ubrydelig
række af bekymringer.
Eksempel: En mand ligger og kan
ikke falde i søvn, tankerne raser gennem
hans hoved: Hvis vækkeuret
ikke ringer, kommer jeg for sent op,
så får jeg ikke benzin på, og så løber
jeg tør på motorvejen. Jeg kommer
alt for sent til mødet i morgen formiddag,
de sidder og venter og taler
om, at jeg ikke er pålidelig. Chefen
beslutter sig for at forfremme en anden
end mig. Jeg bliver ved med at
være fattig – min kone er ikke tjent
med mig, hun er nok allerede ved at
finde en anden mand. Jeg får ikke
lov at se mine børn, når de flytter
langt væk og får en ny far, og jeg
er både uduelig på mit arbejde og
som far. Jeg bliver ensom og kan
ikke se nogen mening med livet, jeg
finder aldrig en ny kæreste, og alle
kan se, hvor uduelig jeg er. Nu kan
han bare slet ikke sove, og han ligger
og vender og drejer sig i timevis.
Den tankestil, der udløser bekymringsangst
og generaliseret angst, er
fuld af katastrofetænkning. Det er en
særlig form for pessimistisk tankestil,
der for de fleste vedligeholdes af underliggende
formodninger som: Hvis
ikke jeg bekymrer mig, sker der noget
forfærdeligt. Jeg er nødt til hele
tiden at tænke på det værste, der
kan ske, for at forsøge at hindre det
i at ske.
Men katastrofetænkning hindrer
ikke katastrofer i at ske – tværtimod.
Der er imidlertid en masse bekymringer,
som er konstruktive og
83 % af indbyggerne i vestlige lande
mener, at bekymringer faktisk hjælper
dem med at finde gode og konstruktive
løsninger på problemer i
deres liv. Det kommer imidlertid an
på tankestilen, der ligger bag bekymringen.
Helt uden bekymringer kan vi
ikke forudsige og undgå problemer,
men i samme øjeblik vi oplever, at
vores bekymringer kommer ud af
kontrol, bliver vi fanget i angstens
onde cirkel.
Det nytter heller ikke at skabe en
masse bekymringer, hvis man ikke
har de nødvendige problemløsningsfærdigheder
til at løse problemerne
eller undgå problemerne i
livet. Der er ingen livssituation uden
problemer, men dét der for nogen
er uoverstigelige problemer kan for
andre faktisk opfattes som velkomne
udfordringer. Når man er god til at
løse et problem, frygter man heller
ikke problemet, og man anser det
ikke for noget dårligt eller noget, der
skal undgås for enhver pris.
Den situation, som den generaliserede
angstpatient er i, ligner de
øvrige angsttilstande. Bekymringsangsten
udløses af en påtrængende
tanke: ”Hvad nu hvis… min elskede
bliver involveret i en trafikulykke?”
Tanken understøttes ofte af en livlig
fantasi og visualisering af det værste,
der kan ske. Den følelsesmæssige
tilstand undermineres yderligere af,
at tankestilen er så fuld af mistolkninger
og underliggende formodninger
eller leveregler, at det bliver
umuligt for personen af komme ud
af den onde cirkel. ”Når jeg tænker
på trafikulykken, får jeg det måske
til at ske…” ”Det er dårligt, jeg tænker
på den måde”. ”Måske er jeg et
ondt menneske, der kun tænker på
onde ting”.
Der er flere typer bekymringer,
men de har alle samme effekt: de
ødelægger humøret, trivslen og evnen
til at skabe lykke og glæde. Lykke
og glæde er ellers en vigtig modgift
mod angst og bekymring, så den
negative effekt af bekymringsangst
ender med helt at underminere livssituationen.
Løsningen er altså ikke at undertrykke
eller forsøge at ignorere alle
bekymrende tanker. Det er uklogt at
overse reelle trusler og ikke være forberedt
på de skadelige begivenheder,
mennesker kan rammes af helt
tilfældigt og uden egen indflydelse.
Der er som bekendt mange virkelige
trusler i verden: terror, naturkatastrofer,
sygdom, overfald og personlige
kritiske hændelser. Vi er nødt til at
forholde os til det, uden at overdrive
den reelle fare og den personlige betydning,
det har i negativ retning.
Løsningen er konstant at søge lykke
og glæde, opmuntring og styrke i
sin egen daglige funktion og i forholdet
til andre. Sonja Lyubomirskis 20