tema: angst og fysisk sygdom - Angstforeningen

Foto: RAWKU5 (stock.xchng)
Nr. 27 · DECEMBEr 2009 · www.aNgstforENiNgEN.Dk
tema:
angst og fysisk sygdom
Angst og
hjertelidelser
Angst og
diabetes
Træning med
åndedrættet
Vis din angst
4 6 11 13

2
redaktion:
Marie Särs Andersen (ansv. red.)
Claus Sersar Thomsen
konsulent for redaktionen:
Kamma Kaspersen, cand.mag.
Produktion: Rounborgs grafiske hus
oplag: 2.000
Layout:
www.heilbunth.dk
Artikler i AngstAvisen udtrykker ikke
nødvendigvis redaktionens eller
Angstforeningens holdning.
Redaktionen er bekendt med navn
og adresse på skribenter.
Bidrag sendes til:
info@angstforeningen.dk
Peter Bangsvej 1, D, 3.
2000 Frederiksberg
Tlf.: 70 27 13 20
www.angstforeningen.dk
ISSN 1601-8591
Vi frakender os ansvar for tilsendt
materiale, vi ikke har bestilt.
Redaktionen forbeholder sig ret til at
forkorte og redigere i materiale.
AngstAvisen er Angstforeningens
medlemsblad og udkommer 4 gange
årligt.
Kontingent 2010: kr. 200
Firmaabonnement, lille: kr. 1000
Firmaabonnement, stort: kr. 1500
Institutionsabonnement: kr. 300
Gavebeløb på mindst 25 kr. pr.
medlem medvirker til at bevare vores
godkendelse til driftstøtte fra tips- og
lottomidlerne.
Løssalg: 20 kr.
Gaver op til og med 14.100 kr. årligt
er fradrags berettiget iht. Ligningslovens
§8A. Der skal dog betales skat
af de første 500 gavekroner.
iNDhoLD
2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kolofon
3 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Leder
4 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Angst og hjertelidelser
6 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Angst og diabetes
10 . . . . . . . . . . . . . . . . . Det medfødte angstberedskab
11 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Træning med åndredræt
13 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vis din angst
14 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Behandlingstilbud
18 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bogreolen
22 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Personlig historie
24 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Opslagstavlen

angst og fysisk sygdom
En angstlidelse er slem nok i sig selv,
men når den optræder sammen
med en fysisk sygdom af en sådan
karakter, at symptomerne fra angsten
og symptomerne fra den fysiske
sygdom ligner hinanden så meget, at
de let kan forveksles, bliver det ekstra
svært at håndtere begge dele. Man
kan let ryge ind i en ond cirkel, hvor
angsten påvirker den fysiske sygdom
negativt og symptomerne fra den
fysiske sygdom til gengæld skubber
til angsten. I dette nummer kigger vi
nærmere på netop denne problemstilling
i forbindelse med tre store
områder: hjertesygdomme, diabetes
og stofskiftesygdom.
Alice Rasmussen, Ph.d, Klinikchef,
Psykiatrisk Center Bispebjerg har
skrevet artiklen ”Angst og fysisk sygdom”,
der bl.a. sætter fokus på angst
i kombination med hjertesygdom,
og her er det værd at bemærke, at
50 % af alle nyhenviste patienter til
hjerteafdelinger primært er patienter,
der har en angstlidelse, og at størsteparten
lader sig afslutte efter en kort
udredning, der ikke giver mistanke
om hjertesygdom.
Kjeld Bruun-Jensen læge, cand.
scient. san, ph.d. har skrevet artiklen
om diabetes og angst og den balancegang,
der skal til for at for at holde
styr på blodsukkeret og ikke lade sig
rive med af angsten.
Den personlige historie i dette
nummer leveres af Sofie, hvis efternavn
er redaktionen bekendt. Sofie
startede med at have panikangst,
og det var hendes psykiater, der opdagede,
at hun også havde struma.
Læs, hvordan Sofie kæmpede med
at tackle to tunge diagnoser og hen
ad vejen lærte at skelne symptomerne
fra hinanden.
I dette nummer bringer vi også en
gennemgang af det medfødte angstberedskab.
Angst er som bekendt
en grundlæggende følelse, som alle
mennesker er i stand til at føle, og
som skal sikre vores overlevelse. Hvis
vi fx står på fortovet og kan se, at en
bil er ved at køre lige imod os, er det
smart, at vi i løbet af et splitsekund
bliver i stand til at springe til siden.
Det er imidlertid ikke så smart, når
vores angstberedskab udløses, uden
at der er en reel fare til stede. I en
sådan situation er det forståeligt, at
folk går i panik og tror, at de skal dø.
Det kan imidlertid hjælpe lidt på situationen,
hvis man får en forståelse
for, hvad der helt konkret sker i kroppen
og hvorfor.
Når angsten først rammer, er det
svært ikke at gå i panik og køre sig
selv op, så man bliver endnu mere
angst. Hvis man imidlertid træner sin
vejrtrækning, så man lærer at trække
vejret helt ned i maven og undgår
at hyperventilere (dvs. trække vejret
hurtigt og overfladisk, så der kommer
alt for meget ilt til blodet, og
man bliver svimmel), kan man begynde
at kontrollere nogle af sine
angstsymptomer. Hvis du har mod
på at træne din vejrtrækning – det
skal gøres jævnligt over en længere
periode – kan du finde et par øvelser
under overskrifterne Træning med
åndedrættet 1 og Træning med
åndedrættet 2.
Tilbage er at ønske alle vores læsere
en rigtig god jul og et godt nytår!
God læselyst!
Marie Särs Andersen
daglig leder, Angstforeningen
3

tEMa – angst og fysisk sygdom
4
angst og hjertelidelser
Af Alice Rasmussen, Ph.D, klinikchef, Psykiatrisk Center Bispebjerg
Der findes ingen præcise tal for,
hvor mange danskere, der lider af
en psykisk sygdom. Men beregninger
viser, at op mod 20 pct. af den
danske befolkning har en lidelse af
ikke-psykotisk karakter i løbet af et år.
Lige nu er der fx:
• Mindst 250.000 mennesker med
en depression
• Mindst 250.000 mennesker med
angst
• Ca. 75.000 med spiseforstyrrelser
Undersøgelser peger på, at halvdelen
af disse behandles i almen praksis,
ca. 10 pct. behandles hos en
psykiater i enten speciallægepraksis
eller sygehusregi, ca. 10 pct. hos en
psykolog, mens ca. 30 pct. ikke modtager
behandling.
Angst og OCD (tvangstilstande)
kan behandles både medicinsk og
med psykoterapi, herunder eksponeringsterapi
og kognitiv adfærdsterapi.
Forskning viser, at psykoterapi –
særligt kognitiv adfærdsterapi – har
en længere effekt end medicinsk behandling,
og at det mest effektive er
at kombinere medicin og psykoterapi.
De bedste behandlingsresultater
ses blandt personer med panikangst,
hvor ca. 2/3 helbredes inden for en
periode på 8 år. Andelen er ca. 1/3
ved social angst, og der er gode behandlingsmuligheder
ved specifikke
fobier fx angst for dyr, højder, lukkede
rum og synet af blod. Også for angst
gælder det, at jo tidligere behandlingen
igangsættes, jo bedre effekt er
der. Da en del personer, som lider
af angst, også har et alkoholmisbrug,
er det nødvendigt at indtænke dette
i behandlingen for angst og tilbyde
kombinationsbehandling.
Så hvorfor er der mindst 30 %,
der ikke behandles?
Det skyldes formentlig at angsten
har mange ansigter, og angsten i sig
selv primært er fysisk.
De fysiske symptomer ved forskellige
former for angst er:
• Hjertebanken, brystsmerter
• Åndenød, kvælningsfornemmelse
• Svimmelhed, hedeture, kulderysten
• Svedtendens, rødmen, mundtørhed
• Rysten eller sitren
• Muskelspændinger og –smerter
• Sovende fornemmelser eller dødhedsfornemmelse
• Øvre dyspepsi (mavesmerter, halsbrande,
kvalme, synkebesvær)
• Fornemmelse af klump i halsen
• Diarré/forstoppelse, evt. vekslende
• Hyppig vandladning
• Akkommodationsforstyrrelser
(uklart syn)
Patienten med angst tror sig ved første
bekendtskab med angsten ofte
fysisk syge og præsenterer sig som
sådan hos den praktiserende læge.
Lecrubier opgjorde i 2002 henvendelsesårsagen,
som angste og depressive
angav, når de søgte deres
praktiserende læge for tilstanden.
Som det ses, angav de fleste en
form for uspecifik smerte som formentlig
skyldes anspændthed og
utryghed, mens selve angsten stort
set ikke nævnes.
Det fører til, at patienten primært
udredes fysisk før og hvis, der overhovedet
kommer fokus på selve
angsten.
Patienten vil herefter ofte gå hjem
med besked om, at han/hun ikke
fejler noget. Der er selvfølgelig også
rigtigt i de fleste tilfælde, hvad angår
fysisk sygdom, men realiteten er, at
de fejler noget andet end både de
selv og lægen tror, nemlig en angsttilstand,
som så i mange tilfælde
overses.
Ved opgørelser over angst hos hospitalsindlagte
patienter findes op mod
30 % at have en angstlidelse, hvilket
skyldes, at der ved visse fysiske sygdomme
er stor samsygelighed. Det
gælder især stofskiftesygdomme,
lungesygdomme, Parkinsons syndrom
og angst efter blodprop i hjernen
samt angst ved hjertesygdom.
De høje tal skyldes to faktorer, for
det første mistolkning af angsten
som fysisk sygdom og for det andet,
at den fysiske sygdom medfører et
øget angstniveau.
Symptomerne ved angsten er de
samme, uanset om denne er enkeltstående,
eller om den forekommer
sammen med fysisk sygdom. Den
store udfordring er så, at skelne de
to tilstande fra hinanden.
I første omgang er der en stor opgave
i forhold til at skelne mellem
fysisk sygdom, som kompliceres af
angst og angst, der primært manifesterer
sig i kroppen.
Har man alle symptomerne på
et angstanfald, jf. ovenfor, for første
gang, kan man formentlig ikke skelne
dem fra et hjerteanfald.
Symptomer kombineret med
dødsangst får patienten til at opsøge
skadestuen akut.
Derfor er 50 % af alle nyhenviste
patienter til hjerteafdelinger primært
patienter, der har en angstlidelse.
Langt størsteparten lader sig afslutte
efter en kort udredning, der ikke giver
mistanke om hjertesygdom.
For de patienter, der fejler noget
med hjertet, er situationen en anden.
Det er i sig selv angstprovokerende,
at fejle noget alvorligt med hjertet,
og mange hjertesyge patienter har
en familiesygdomshistorie, der omfatter
en forælder, der er død af hjertesygdom.
Der ses da også en overhyppighed
af hjertepatienter, der har
angst. Ca. 5-10 % af alle patienter
med akut blodprop i hjertet har en
angsttilstand.

Den store udfordring her er at
hjælpe patienten til at lære sig selv
og sin fysiske tilstand så godt at kende,
at patienten kan skelne mellem
de to grundlæggende forskellige tilstande:
hjertesygdom og angst.
Patienten må lære at være tålmodig
med sig selv og have tillid til de
undersøgelser, der bliver lavet, således
at patienten ophører med at
forsøge at undvige sin angst ved igen
og igen at søge læge og således forsøge
at stikke af fra egne reaktioner.
Patienten må lære at blive i kropsoplevelsen
og opleve, at den fortager
sig igen efter kort tid.
Det er således grundlæggende
vigtigt, at patienten bliver psykoedukeret
om sin angst, om et anfalds
forløb, og om hvordan patienten
bedst muligt tackler dette.
35
30
25
20
15
10
5
0
rygsmerter
hovedpine
Det kræver træning og støtte, og
patienten har brug for behandling,
oftest i form af kognitiv terapi, men
i nogle tilfælde kan medicinsk behandling
også komme på tale.
Behandling af angst hos en patient,
der samtidig lider af en fysisk
tilstand, adskiller sig grundlæggende
ikke fra al anden angstbehandling.
Der er blot den komplicerende faktor,
at patienten har en større opgave
i at lære sin fysiske tilstand at kende,
samtidig med at den psykiske tilstand
påvirker denne og muligvis samtidig
er ny også for patienten selv.
Patienten har altså behov for både
psykologisk såvel som medicinsk bistand,
og det er en fordel, hvis de to
sundhedspersoner kan samarbejde
om at støtte patienten i situationen.
ledsmerter
depressionsramte
angstlidende
ingen psykiske symptomer
svaghed
arm- og
bensmerter
svimmelhed
5

tEMa – angst og fysisk sygdom
6
angst og diabetes
Af Kjeld Bruun-Jensen, læge, cand.scient.san, Ph.D
Angsttilstande er langt mere almindelige
hos patienter med diabetes,
end hos baggrundsbefolkningen.
Det samme gælder depression. De
to tilstande kan i høj grad hindre den
medicinske behandling af diabetes.
En følelse af håbløshed og hjælpeløshed
kan bidrage til en ond cirkel,
med dårlig egenomsorg og ubalance
i blodsukkeret. Forløbet af en angsttilstand
kan derfor blive endnu mere
ødelæggende for en patient med
diabetes, sammenlignet med en patient
uden medicinske problemer.
Livet med diabetes vil med mellemrum
naturligt føre til kriser, og
det hører selvfølgelig til det normale
følelsesregister at have negative tanker
i forhold til sin sygdom. Men hos
nogle tager de negative følelser overhånd.
Faktisk er bekymring og angst
den mest udbredte emotionelle problemstilling
knyttet til livet med diabetes,
en emotion der typisk kommer
til udtryk som enten: (1) angst
for senkomplikationer og/eller (2)
angst for det lave blodsukker.
Senkomplikationer er de følgesymptomer,
der kan komme efter
år med diabetes. Det er symptomer
som nedsat syn, nyreproblemer, seksuelle
problemer, smerter og fodsår
samt hjerte- og kredsløbssygdomme.
På den ene side kan bekymringen
for senkomplikationer motivere til at
blodsukkeret måles det nødvendige
antal gange om dagen, at insulindosis
beregnes, at mad og fysisk aktivitet
afpasses osv. Bekymring og let
angst er på denne måde en vigtig
”motor” i diabetesterapien og kan
således være medvirkende til, at sygdommen
er under kontrol. Men angsten
kan også tage overhånd og blive
uhensigtsmæssig og overskygge alt,
således at personen med diabetes
får en reduceret livskvalitet.
Vi kan således tale om angst affødt
af diabetes, men der findes tillige
undersøgelser, der understøtter
tanken om, at angsten for fx det lave
blodsukker kan kobles til en særlig
personlighedstype. Nogle patienter
er således kontrolfokuserede, et
fænomen der især ses blandt dem
med type 1-diabetes. Det viser sig
ved, at de tackler deres angst med
en nærmest tvangspræget kontrol
og adfærd. De tvangsprægede strategier
fører på denne måde til en
overdreven blodsukkerkontrol. Man
skal således være opmærksom på,
at når patienter opfordres til effektivt
at overtage ansvaret for egen
behandling, som det er typisk for
diabetes, så kan det hos det disponerede
individ føre til obsessivekompulsive
tendenser, der igen kan
forbindes med angst. Fra andre sammenhænge
er det jo netop kendt, at
”formålet” med – eller mekanismen
bag tvangstanker og tvangshandlinger,
netop kan være at dæmpe en
indre spænding og angst.
Den gode kommunikation er det
værktøj, der bedst anvendes, når det
skal klarlægges, hvorvidt en patient
er ude i en overdrevet diabetesregulering,
drevet frem af en angst. Det
er således yderst relevant at spørge
”hvor meget bekymrer du dig, om du
er høj eller lav” eller ”hvor meget går
du op i at overholde din behandling.”
Patienter der har tendenser af obsessiv-kompulsiv
art, beskriver måske,
hvordan de fortløbende må perfektionere
og engagere sig i en rituel
adfærd, som fx at spise præcis den
samme mængde, på samme tidspunkt
hver dag. Eller at måle blodsukker
så og så mange gange på en
dag. Samlet set præger det denne
type patienter, at deres behandlingsregime
er vigtigere end deres sociale
liv, deres arbejde og deres familie.
Angsten hos diabetikeren kan dermed
føre til social isolation, som det
også er kendt i forbindelse med andre
former for angst.
Et andet respons over for en un-
derliggende angst kan også være
manglende sygdomsaccept. Det har
den konsekvens, at diabetikeren måske
giver op overfor sygdommens
regulering, hvilket betyder at egenomsorgen
tabes på gulvet. Patienter
med negligerende eller sygdomsafvisende
respons eller adfærd kan
konfronteres ved at spørge til diabetesrelaterede
attituder, oplevelser og
opfattelser. Derved kan de faktorer,
som bidrager til angsten, komme
frem i lyset. Det kan være, at patienten
føler sig ude af stand til at ændre
sin livsstil, eller at der er andre i familiehistorien,
der har haft et dårligt
diabetesforløb.
I forhold til angsten for det lave
blodsukker, er der også et par andre
forhold der gør sig gældende.
Symptomerne ved det moderat
lave blodsukker har nemlig et stort
overlap til de ledsagesymptomer der
ses ved angstanfald. Det kan være
symptomer som fx hjertebanken,
hurtig vejrtrækning, rysten, svedudbrud,
koncentrationsbesvær, forvirring
og svimmelhed. Man kan derfor
sige, at de kropslige reaktioner ved et
moderat lavt blodsukker simpelthen
er angstprovokerende i sig selv. Ved
det svære anfald med meget lavt
blodsukker har oplevelsen endda
nærmest traumatisk karakter, idet
anfaldet typisk indebærer konfusion,
aggressiv adfærd, kramper og bevidstløshed.
I forhold til disse meget kraftige
symptomer kan pårørende, venner
eller kolleger blive inddraget i
bekymringen og angsten. En pårørende,
der har set sit familiemedlem
eller ven med kraftige rysteture,
krampe i kroppen, fråde om munden
og med det hvide ud af øjnene,
kan selvfølgelig blive medinddraget
emotionelt. Forældre til børn med
diabetes, kan på grund af frygten for
det lave blodsukker reagere med en

ekstrem bekymring, hvilket kan føre
til at blodsukkeret bevidst lægges
over det rekommanderede niveau
for netop at undgå episoder med
lavt blodsukker og egentlige anfald.
Denne adfærd er imidlertid skadelig
for barnet, netop fordi lange perioder
med høje blodsukre øger risikoen for
senkomplikationer.
For at undgå at problemstillingen
bliver kronisk, skal angsten for lavt
blodsukker og/eller senkomplikationer,
behandles så tidligt som muligt.
Ellers kan tilstanden føre til yderligere
psykiske problemer, såsom egentlig
panikangst og depression. Personer
med diabetes har således mere end
dobbelt så høj en risiko for depression
som ikke-diabetikere. Nogle af
symptomerne på angsttilstande er
magen til de symptomer, man ser
ved depression. Det kan dreje sig
om træthed, søvnforstyrrelser, koncentrationsbesvær
og irritabilitet. Det
er derfor en opgave for en professionel
at afgøre hvilken tilstand, der er
tale om. Det er således yderst vigtigt
at identificere angst eller depression
tidligt for at kunne igangsætte en effektiv
behandling. Uheldigvis kan opgaven
være vanskelig, fordi mange
almindelige fysiske symptomer på
depression også er symptomer, man
ser ved højt blodsukker. Da mange
mennesker med diabetes har højt
blodsukker på diagnosetidspunktet,
ser man netop en lang række emotionelle
symptomer ved debuten.
Mange beskriver således, at de ved
sygdommens begyndelse havde
manglende interesse for almindelige
aktiviteter, en følelse af hjælpeløshed,
nedsat hukommelse, ubeslutsomhed
og en følelse af at være
værdiløs, alt i alt tegn der peger i retning
af depression. Forklaringen er
muligvis, at det høje blodsukker kan
forstyrre aktiviteten i de aminer, som
fungerer som signalstoffer i hjernen.
Serotonin er et af disse signalstoffer,
hvilket også åbner for en forstå-
7

8
else af den forøgede depressions- og
angstrisiko, der ses hos mennesker
med diabetes også i årene efter sygdomsdebuten.
at skelne mellem angst og
lavt blodsukker
Forestiller vi os en person med dobbeltdiagnosen
panikangst/anden
angstlidelse og diabetes type 1, så vil
symptomer som hjertebanken, svedproduktion,
sitren etc. ideelt skulle
føre til, at man måler sit blodsukker.
Hos de fleste udvikler symptomerne
sig på lavt blodsukker, så man selv
kan nå at reagere på dem. For enkelte
patienter er denne evne til at
mærke symptomerne i tide forbigående
gået tabt, og man taler om
”unawareness”. Sidstnævnte type
patient vil meget nemt kunne blive
overrumplet af lavt blodsukker, og situationen
kan udvikle sig til et egentligt
anfald med bevidstløshed.
Til sammenligning udvikler panikangst
sig typisk i løbet af få minutter,
og patienten går i panik. Fx løber
personen ud af lokalet, søger hjælp
eller lign. Typisk går det over i løbet
af 15-30 minutter og er sjældent forbundet
med bevidstløshed.
Vi bliver derfor nok nødt til at opdele
situationen i to perspektiver:
1. Perspektivet som det opleves af
patienten selv
2. Perspektivet som det opleves af
udenforstående
Ad 1. For en patient med unawareness,
der bliver overrumplet af lavt
blodsukker, kan man teoretisk forestille
sig, at det oplevet indefra, kan
være svært at skelne mellem angst
og lavt blodsukker. For patienten
uden unawareness, burde det teoretisk
være muligt at skelne, med
mindre de begyndende fysiologiske
symptomer på lavt blodsukker – som
en overbygning – udløser panikangst
eller anden angst. Så vidt vides er der
ikke forsket i ovenstående, så derfor
er oplevelsen af dobbeltdiagnosen
angst/diabetes, som beskrevet ovenfor,
hypotetisk.
Ad 2. Udenforstående vil umiddelbart
have svært ved at skelne, og faktisk
ser man indimellem, at personer
med lavt blodsukker fejlagtigt bliver
anset for at være psykiatriske patienter.
Men da panikangst typisk ikke fører
til bevidstløshed, er det et punkt,
hvor man kan skelne. Dernæst kan
man skelne ved at behandle personen
med sukker eller lignende. Et
glas juice til den ikke bevidstløse
og fx honning gnedet på tandkødet
hos den bevidstløse bryder anfaldet.
Mange fejldiagnoser kunne være
undgået, hvis man på politistationen
eller skadestuen (inklusive den
psykiatriske) foretog denne simple
behandling, efter man har målt blodsukkeret.

stress og psoriasis
Patienter med svær psoriasis tager oftere medicin mod depression, angst og
søvnproblemer end patienter med mindre svær sygdom . Behandling af psoriasis
kan besværliggøre dagligdagen og have en negativ indflydelse på personens
selvbillede . Dette kan få indflydelse på personens følelsesliv og undersøgelser
tyder på, at psoriasispatienter generelt er mere ængstelige og deprimerede end
raske .
Man skal være arveligt disponeret for at få psoriasis, men der skal ofte yderligere
påvirkninger til, for at sygdommen bryder ud . Således har stress og følelsesmæssige
belastninger længe været anset for at kunne bidrage til, at sygdommen
bryder ud, og at den forværres .
I en nordisk undersøgelse af psoriasispatienter fortalte to tredjedele af patienterne,
at deres sygdom blev værre i perioder med stress og bekymringer, mens
en tredjedel af patienterne havde oplevet deres første udbrud af sygdommen i
forbindelse med en følelsesmæssigt belastende periode i deres liv . Dette antal
svarer til det, man tidligere har fundet i udenlandske undersøgelser .
Selv om det næsten er umuligt at gennemføre en undersøgelse, der endeligt
kan påvise, at stress kan udløse sygdommen, er der flere grunde til at tro, at
psyken kan indvirke på psoriasis hos nogle personer .
Således har undersøgelser gennem de senere år vist, at en række processer
i huden, som har betydning for psoriasis, er påvirkelige af psykologiske forhold .
Det er blandt andet vist, at frigørelsen af histamin fra mastcellerne i huden kan
øges af negative følelser, mens positive følelser ser ud til at hæmme frigørelsen .
Man ved også, at immunsystemet, som spiller en væsentlig rolle i psoriasis, er
påvirkelig af stress . Tilsvarende har andre undersøgelser vist, at immunsystemet
er påvirkeligt af psykologiske behandlingsteknikker som hypnose, visualisering
og afspænding .
I en dansk undersøgelse blev psoriasispatienter bedt om at holde inde med
den medicinske behandling i en periode og blev derefter ved lodtrækning
fordelt til en gruppe, der modtog psykologisk behandling i form af samtaler
kombineret med afspændings- og visualiseringsøvelser og en kontrolgruppe .
Resultaterne viste, at patienterne i behandlingsgruppen havde færre psoriasissymptomer
end patienterne i kontrolgruppen efter 12 uger .
hvad kan du selv gøre?
Undersøgelser tyder på, at en optimistisk livsindstilling har en positiv betydning
for helbredet, samt at det er hensigtsmæssigt at lære at håndtere stress . Lær at
sige fra over for belastende situationer og opgaver, søg praktisk hjælp og følelsesmæssig
støtte fra andre, og tal om dine problemer . Fokuser på aspekter ved
tilværelsen, du kan påvirke frem for de aspekter, du ikke kan gøre noget ved .
Du kan også benytte dig af afspændings og visualiseringsøvelser, som har vist
sig at have en gavnlig indvirkning på kroppen og modvirke stresssymptomer .
Kilde: www.netdoktor.dk/emnecenter/psoriasis/psoriasisogpsyke.html /
Bobby Zachariae, professor, dr.med.
Ønsker du at arbejde med at reducere dit stressniveau, er der i serien ”Visualisering
og helbredelse – Bobby Zachariae” fra Rosinante udgivet en cd: ”Lær at
håndtere stress” samt en tilhørende arbejdsbog ”Stresskompetense” .
9

10
Det medfødte
angstberedskab
Når den sympatiske del af det autonome
nervesystem aktiveres – dvs.
når man får et angstanfald – gør
kroppen sig klar til kamp eller flugt.
Det er en hensigtsmæssig mekanisme,
som hjælper os til at overleve fx,
hvis du er på vej over gaden i dine
egne tanker og pludselig opdager, at
du er ved at blive kørt ned af en bil.
Du vil opleve, du får en uanet kraft
til at bringe dig uden for fare. Var dit
medfødte angstberedskab ikke trådt
i funktion med øjeblikkelig virkning,
og du var vedblevet med at være afslappet,
var du sandsynligvis blevet
påkørt.
Når du får et angstanfald i supermarkedskøen,
i en social sammenhæng
eller et andet sted, er det nøjagtig
den samme mekanisme, som
aktiveres – selvom du ikke befinder
dig i en livstruende situation.
Når vores naturlige angstberedskab
aktiveres føles det ubehageligt
og desuden kommer kroppen på
dobbeltarbejde. Dette gør, at du efter
et angstanfald eller i forbindelse
med en mere generaliseret angst føler
dig meget træt og udmattet. Det
er imidlertid ganske ufarligt for kroppen
at have et panikangstanfald.
I det følgende beskrives, hvad der
sker med kroppen under et angstanfald:
hjerteaktiviteten: hjertet slår hurtigere
og blodtrykket stiger med det
formål at øge ilttransporten i blodet
og gøre kroppens energiforsyning
mere effektiv. Hjertet vil også ofte slå
dobbeltslag eller det vil slå et kraftigt
slag for derefter at holde en hvilepause
– dette kan føles, som om det
springer et slag over. Dette er normalt
og ufarligt.
Blodet føres til de store muskelgrupper,
dvs. bort fra hud, fingre og tæer
– med det formål at du kan kæmpe
eller flygte. Denne proces kan i hud,
fingre eller tæer føles som kulde- eller
dødhedsfornemmelser eller som
prikken eller soven.
Øget svedproduktion er kroppens
måde at skaffe sig af med overskudsvarmen,
som følge af den pludselige
høje aktivitet.
fordøjelsesaktiviteten nedsættes
for ikke at bruge unødig energi.
Dette kan opleves som tørhed i
munden, kvalme eller “sommerfugle
i maven.”
Pupillerne udvider sig. Der lukkes
mere lys ind, hvilket kan opleves som
sløret syn eller prikker for øjnene.
Mathed i benene. Det kan føles
som om benene helt mister deres
kraft, hvilket de imidlertid ikke gør.
Uvirkelighedsfølelsen kan bl.a.
skyldes den voldsomme aktivitet i
det sympatiske nervesystem. Uvirkelighedsfølelsen
kan imidlertid også
skyldes, at du er så fokuseret på dine
indre symptomer, at den ydre verden
forekommer fjern og uvirkelig.
Vejrtrækningen øges med det formål
at øge ilttilførslen til blodet. Dette
kan forårsage hyperventilation.
hyperventilation: Ved en for hurtig
eller overfladisk vejrtrækning opstår
der en ubalance mellem ilt og kuldioxid
i blodet, hvilket bl.a. bevirker
at blodkarrene i hjernen trækker sig
sammen. Dette er ganske ufarligt,
men kan give nogle af de følgende
symptomer: svimmelhed, åndenød,
kvælningsfornemmelser, tåget syn,
susen for ørene, koldsved, ildebefindende,
mindre kramper, besvimelsesfornemmelser,
prikken og stikken
i huden og smerter i brystet.
Ved hyperventilation, får man for
megen luft ind og tilfører dermed for
meget ilt til blodet. Dette kan modvirkes
ved, at du trækker vejret stille og
roligt og får vejrtrækningen helt “ned
i maven” eller mellemgulvet i stedet
for en vejrtrækning, der kun når til
den øverste del af brystkassen.
svimmelhed: kan udover at være et
symptom ved hyperventilation også
opstå som følge af muskelspændinger
i fx skuldre og halspartiet eller
som følge af at balanceorganet i øret
påvirkes af en for lille blodgennemstrømning.
Alle som har erfaret et angstanfald
vil vide, at kroppens voldsomme og
yderst ubehagelige fysiologiske reaktioner
efter nogen tid stilner af, og
kroppen falder til ro igen. Dette vil
ske hvad enten man fjerner sig fra
den oplevede faresituation eller bliver
i den.
Her træder nemlig den para-sympatiske
del af det autonome nervesystem
automatisk i funktion og bringer
kroppen tilbage til sin normale
tilstand.
Således – selv om man kan have
en forestilling om, at nu “ryger kæden
af” og “det værste” vil ske – har
kroppen sit eget nødbremsesystem,
som sikrer en fysiologisk ligevægt og
at “det værste” ikke kan ske. Ligesom
der heller ikke er fysiologisk belæg
herfor.
Foto: Vincepal (stock.xchng)

træning med åndedræt
Mange af de symptomer, som du
får, når du bliver stresset og angst,
skyldes, at du begynder at trække
vejret oppe i brystet på en hurtig og
overfladisk måde. Hermed får du
for megen ilt ind i blodet i forhold
til den kuldioxid, som du ånder ud.
Dette gør blandt andet, at du bliver
svimmel. Det kaldes også at hyperventilere.
Alle mennesker bliver svimle af at
hyperventilere. Hvis du i stedet kan
trække vejret ned i maven, vil du opdage,
at du kan begynde at kontrollere
nogle af dine angstsymptomer.
Derfor skal du lære at trække vejret
med maven.
Først lægger du dig på maven med
armene under hovedet og fokuserer
på din mave og åndedrættet. Forsøg
at få vejrtrækningen ned i maven, så
du mærker at maven presser mod
madrassen, hver gang du ånder ind.
I starten kan det være svært, og du
kan føle, at det virker stressende i
stedet for afslappende, men med
træning kan alle lære det. Brug ca.
8–10 min. på denne øvelse.
Rul herefter om på ryggen og læg en
hånd på maven og en hånd på brystet.
Koncentrer dig om, at det kun
er hånden på maven, der bevæger
sig op og ned, når du trækker vejret.
Hvis du synes, det er svært, så forestil
dig, at du har en ballon i maven,
som pustes op, når du ånder ind
og tømmes, når du puster ud. Det
er lige meget, om du trækker vejret
igennem næsen eller igennem munden.
Det eneste, der er vigtigt er, at
du forsøger at få åndedrættet ned i
maven.
Du skal ikke blive bekymret, hvis
du i starten føler, at du bliver mere
stresset af at træne denne form for
vejrtrækning – det er helt almindeligt.
Hvis det bliver for anstrengende,
så hold en lille pause mens du lig-
ger der, og gå så tilbage til træningen
igen. Brug ca. 8–10 min. til denne
øvelse.
Efter nogle dage skal du så træne
åndedrætsøvelserne både siddende
og stående. Idet det jo som oftest er
i siddende eller stående position, at
du oplever stress og angst.
Opgave: Du skal træne åndedrættet
hver dag, indtil det er naturligt for
dig at trække vejret ned i maven. Så
vil du altid kunne bruge åndedrættet
som en vigtig angstberoligende
teknik.
Når det ved træning er blevet naturligt
for dig at trække vejret ned i maven,
vil du kunne anvende følgende
vejrtrækningsøvelse til at forebygge
hyperventilation og få kontrol over
vejrtrækningen i situationer, hvor du
oplever angst eller stress:
Hold vejret mens du tæller til 10
– lad være med at tage en dyb indånding.
Når du er kommet til 10, så ånder
du langsomt ud, mens du for dig
selv siger ordet “ro-lig” (med tryk på
“ro-”).
Træk vejret langsomt, således at
hver ind- og udånding tilsammen
tager ca. 6 sekunder (kig på uret,
mens du øver dig). Når du ånder ud,
siger du ordet “ro-lig” for dig selv.
Sørg for at trække vejret helt ned i
maven i stedet for brystet.
Gentag øvelsen indtil angst- eller
stresssymptomerne er under kontrol.
Det er vigtigt at øve sig på kontrolleret
vejrtrækningsøvelse i situationer,
hvor du ikke er bange. Så bliver
det nemmere at bruge den i de situationer,
hvor der er optræk til angst
eller stress.
Materialet på disse sider er stillet til
rådighed af Angstforeningens kognitive
psykolog Lisbeth Gregersen.
11

12
sammenhæng mellem
panikanfald og hjertesygdom
Hjertesygdom er mere udbredt blandt personer med panikanfald end i resten af befolkningen, har
britiske forskere fundet ud af . Risikoen er særlig høj blandt patienter under 50 . Dog er disse patienter
mindre udsat for at dø af deres hjertesygdom, beretter Kate Walters og hendes kolleger til European
Heart Journal .
”Symptomerne på panikangst kan meget nemt forveksles med et hjerteanfald eller akut (hjerte)
sygdom, og det tyder på, at der er en kompleks sammenhæng mellem dem,” udtalte Walters ved
University College London i en pressemeddelelse .
Ved at gennemgå Englands praktiserende lægers database kunne forskerne studere data fra ca .
58 .000 patienter fra 16 og opefter, som havde fået diagnosen panikangst og en kontrolgruppe på
347 .000 uden panikangst .
Panikangst var forbundet med hjertesygdom generelt og i denne sammenhæng gik det på tværs af
alle aldersgrupper . Her havde især de yngre kvinder med panikangst en forhøjet risiko .
Læger skal være opmærksomme på hjertesygdom hos patienter med panikangst, udtaler forskerne
.
Dødsfald på grund af hjertesygdom var faktisk lavere hos patienter med panikangst . Det kan skyldes,
siger forskerne, at personer med panikanfald kommer tidligere eller oftere til deres egen læge og
derfor får deres hjertesygdom diagnosticeret og behandlet .
Kilde: European Heart Journal
slik giver abstinenser
Uro i kroppen og angst er nogle af de følelser, sukkerafhængige kan få,
hvis de ikke får deres sukkerfix . Hidtil har abstinenser været forbundet
med hårde stoffer og alkohol . Men ny amerikansk forskning viser, at helt
almindelige slikmunde kan få angst og uro i kroppen, hvis de ikke får
deres daglige sukkerfix . Det skriver metroXpress .
Undersøgelsen fra Boston University School of Medicine er baseret på
forsøg med rotter og viser tydelige ændringer i rotternes adfærd . I dagene
efter rotterne havde fået sukkerholdigt foder, blev de urolige, angste og
holdt sig for sig selv i deres bure . Forskerne opdagede gennem analyser
af rotternes hjerner, at stresshormonet corticotropin releasing factor blev
udløst, når de ikke længere fik søde sager .
I Danmark er der ikke lavet forsøg på området, men ernæringsekspert
fra Professionshøjskolen Metropol, Preben Vestergaard Hansen, mener
godt, at der kan være tale om sukkerafhængighed .
»Siden vi var spædbørn, har vi været vant til at få sød og fed modermælk,
så nogle siger, at vi er afhængige fra barnsben«, siger Preben
Vestergaard Hansen til metroXpress og fortæller, at cirka 80 procent af de
danske børn får for meget sukker .
Kilde: www.politiken.dk, 19.11.2009

Foto: Dorthe Pedersen
Vis din angst
Signalér med det nye angstarmbånd,
at du enten lider af angst eller er pårørende
til én, der har lidelsen. Kvinden
bag armbåndet, Dorthe Pedersen,
har selv lidt af angst de seneste
14 år, og hun håber at armbåndet vil
gøre det lettere for folk, som har lidelsen,
at identificere og hente styrke
hos ligesindede.
Angst er en sygdom, man ikke kan
se. Det er et tabubelagt emne, som
stadig er behæftet med en masse
fordomme, der gør, at vi ikke taler så
meget om denne lidelse. Og alligevel
går ca. 350.000 af os danskere rundt
med en konstant angst.
En af disse er butiksindehaver
Dorthe Pedersen 42 år. Dorthe er
en meget udadvendt og selvstændig
powerkvinde, som de færreste
nok ville forbinde med at være ramt
af angstfølelser. Men faktisk har Dorthe
i det skjulte lidt af angst siden en
venindes død i 1995 udløste sygdommen.
For Dorthe har det været
14 år med følelsen af at stå meget
alene om et problem, som ikke er så
meget i fokus.
Dorthe karakteriserer sin angst ved
at bestå af fire komponenter: nemlig
selve angstfølelsen, kropslige led-
sagesymptomer, tanker relateret til
angsten og undvigelsesadfærd (for
at undgå de situationer, der giver
angst).
Dorthe har levet med angsten
mere eller mindre gennem årene
siden 1995. Efter at have haft den
under kontrol siden 2000, hvor hun
blev selvstændig med egen butik,
er angsten inden for det seneste år
vendt tilbage i kølvandet på finanskrisen
og alle de spekulationer, som
den giver anledning til, når man driver
detailhandel.
Til en fest, hvor Dorthe i øvrigt først
havde meldt afbud som følge af sin
angst, kom hun tilfældigvis til at tale
om angst med sin bordherre; og det
blev vendepunktet for Dorthe. Han
led nemlig også af angst; og det var
faktisk første gang i løbet af de 14 år
med angst, at Dorthe mødte en lidelsesfælle.
Han fortalte, at når han gik
til fest, så tænkte han, at i et selskab
på 30 personer, har hver 10. angst.
En bemærkning som satte en masse
i gang i Dorthe. Heriblandt ideen om
angstarmbåndet.
Der er ikke tale om et støttearmbånd,
men om et armbånd, der sender
signalet: ”Jeg ved, hvordan du
har det”. Så man kan se, man ikke er
alene med sin angst.
Armbåndet kan bruges af både
dig, der lider af angst eller har lidt af
det, men også af pårørende. Dorthe
henviser i den forbindelse til en flyvetur
til Singapore for nogle år siden,
hvor hun sad alene i 11 timer med
et angstanfald. ”Det ville have været
fantastisk at se en med et armbånd,
så jeg lige kunne have prikket vedkommende
på skulderen og have
sagt: Du ved hvad det drejer sig om,
kan du ikke lige tale lidt med mig”,
siger Dorthe.
Dorte håber, at armbåndet vil bringe
fokus på det oversete emne, og
få folk med angst ud af skabet, så de
kan hjælpe hinanden!
Armbåndet er et 100 % silikonearmbånd
og der er ingen stoffer i,
som i diverse andre gummiarmbånd,
der kan give udslet. Armbåndet koster
20 kr., og i Angstforeningen er vi
glade for, at Dorthe giver overskuddet
på 5 kr. til Angstforeningens arbejde.
For yderligere information kontakt
Dorthe Pedersen på tlf. 51216508
eller kontakt@visdinangst.dk. Se også
www.visdinangst.dk.
13

BEhaNDLiNg
14
Behandlingstilbud
Af Marie S. Andersen
rigshospitalets klinik
for angst og oCD
Rigshospitalets angstklinik, som efterhånden
har skiftet navn nogle gange,
hedder i dag Klinik for angst og OCD.
Fra 1. december skiftede klinikken
også administrativ ledelse som følge
af fusionen mellem Psykiatrisk Center
Rigshospitalet og Psykiatrisk Center
Bispebjerg.
Fusionen, som er et led i implementeringen
af budget 2010 betyder,
at det nye psykiatriske center
med fysisk placering på BBH fremover
vil bestå af Akutafdelingen og tre
bydelsrettede afdelinger: Afdeling O
(Østerbro-Indre By), Afdeling B (Bispebjerg-Brønshøj)
samt Afdeling N
(Nørrebro). Afdeling O er den nuværende
Klinik for angst og OCD.
Det er dog uvist nøjagtig hvornår,
den nuværende Klinik for angst og
OCD vil blive flyttet rent fysisk. Indtil
videre fortsætter klinikken uændret i
samme lokaler på Edel Sauntes Allé
10 bortset fra, at den akutte modtagelse,
hvor det var muligt at komme
ind fra gaden, blev lukket 30. november
i år. I stedet henvises til Akutafdelingen
på BBH.
Henvisning til Klinik for angst og
OCD sker fortsat gennem egen
læge, hvorefter man bliver indkaldt til
en forvisitationssamtale på klinikken,
som vurderer, om de har et tilbud,
der passer til én.
Behandlingen foregår i grupper, og
man møder i gruppen en gang om
ugen i to timer hver gang for angstgrupperne
og to en halv time hver
gang for OCD-grupperne. Desuden
aftales individuelle samtaler efter
behov. Et forløb varer 14 uger for
angstgrupperne og 16 uger for OCDgrupperne.
Der er p.t. oprettet ekstra hold for
at komme ventelisterne til livs, hvilket
betyder, at der i dag praktisk taget
ikke er nogen ventetid. I januar starter
to nye grupper for socialfobi og to
grupper for OCD. Til februar starter
en ny gruppe for panikangst.
Der er, som det var tilfældet tidligere,
ikke længere obligatorisk behandling
med medicin sideløbende
med den kognitive adfærdsterapi.
Behovet for medicin vurderes i det
enkelte tilfælde.
Frygten er altid
større end
farerne.
romersk ordsprog
Foto: Wikimedia Foundation (CC)

Er der altid rodet hjemme?
Beholder din far stadig det plastik sofaen kom i, er der en risiko for at du
kommer til at gøre det samme . Forskere ved King’s College-universitetet i
London har påvist, at tvangslidelsen hamstring er noget, man arver .
Det har længe været kendt, at tvangslidelser er noget, som kan gå i arv,
men i en artikel i American Journal of Psychiatry viser forskeren Dr . David
Mataix-Cols ved King’s College-Universitetet nu, at dette også gælder for
folk, som har svært ved at skille sig af med ting .
Symptomer på hamstring er, at man anskaffer sig mange ting og mangler
evnen til at skille sig af med dem, der ikke har nogen værdi .
Undersøgelsen blev gennemført blandt tvillingepar, hvor 5000
enæggede og tveæggede tvillinger blev undersøgt for symptomer på
hamstring . Af disse 5000 viste 2 procent symptomer på hamstring, og i
omtrent halvdelen af disse tilfælde påviste forskerne at genetiske anlæg
var grunden til hamstringslidelsen . Blandt kvindelige enæggede tvillinger
var der 52 procent risiko for, at den ene havde lidelsen, hvis den anden
havde den . Blandt almindelige tvillinger var der 27 procents risiko for det
samme .
Der blev ikke fundet noget bevis på, at faktorer som tvillingeparrene
delte – såsom læring i familiemiljøet – havde nogen indvirkning på, om
man arvede tvangslidelsen hamstring . Alligevel vil Mataix-Cols ikke lægge
al skylden på generne og mener, at der skal mere forskning til . I øvrigt
siger han til Sydney Morning Herald, at der skal en traumatisk oplevelse
til for at udløse sådanne tvangslidelser .
angst efter hjerneblødning
Kilde: www.hjem.no, 11.11.2009
Næsten en ud af fire, som har haft en hjerneblødning har symptomer på angst fire
måneder efter . Angst optræder hyppigere end depression . Det er konklusionen i et
norsk studium, som har målt symptomer på angst og depression hos 104 patienter
fire måneder efter indlæggelse for hjerneblødning .
23 procent af patienterne havde symptomer på angst, mens 19 procent havde
symptomer på depression . Af disse blev 13 procent klassificeret som svært depressive .
Studiet er publiceret i oktoberudgaven af Journal of Psychosomatic Research .
www.dagensmedisin.no, 18.10.2009
15

16
kronisk inflammatorisk tarmsygdom
har sammenhæng med depression
Depression og nogle typer angstlidelser er ret udbredte blandt personer med kronisk
inflammatorisk tarmsygdom (IBD=Inflammatory bowel disease) dvs . sygdomme
som Crohns Sygdom eller Colitis Ulcerosa, kan canadiske forskere berette .
”Der er en relativt høj forekomst af angst og affektive lidelser (bl .a . depression)
blandt personer med IBD” udtaler Dr . Charles N . Bernstein fra University of Manitoba,
Winnipeg, til Reuters Health . ”Det er man nødt til at forholde sig til, lige som
man er nødt til at forholde sig til patientens udslæt eller ledproblemer .”
Bernstein og hans kolleger vurderede i et Manitoba IBD-studium graden af
angst og affektive lidelser (depression mm . red .) hos 351 patienter med diagnosticeret
IBD, og sammenlignede med en kontrolgruppe på 779 personer i
samme område og med befolkningen generelt i USA og New Zealand .
Sammenlignet med befolkningen generelt havde IBD-patienter højere
forekomst af panikangst, generaliseret angst, OCD og depression, beretter forskerne
i American Journal of Gastroenterology . Til gengæld havde de en lavere
forekomst af socialfobi og bipolar sygdom end befolkningen generelt .
I den regionale sammenligning havde IBD-patienterne samme forekomst af
angstlidelser, men næsten dobbelt så høj forekomst af depression .
”hos ca . en tredjedel af dem der havde en angstlidelse eller depression, var
lidelsen brudt ud på det tidspunkt, hvor de havde fået deres diagnose,” fortæller
Bernstein .
Kilde: American Journal of Gastroenterology og Reuters Health
oscar-vinderen Charlize theron har oCD
Oscar-vinderen Charlize Theron har OCD, beretter hun til den engelske avis The Daily Mail .
OCD kan komme til udtryk på flere måder – for Charlize er det rod i skabe, der skaber
angst .
-Tanken om at et skab skjuler kaos holder mig vågen om natten, fortæller skuespilleren .
- Jeg kan ikke holde ud at tænke på, at der er noget i skabet, som ikke skal være der .
Det er rod, som er skjult jeg ikke kan forholde mig til, siger hun (…) . Tidligere har David
Beckham stået frem med denne lidelse, som rammer cirka 1 procent af befolkningen .
Hans kone Victoria har lært, at Cola Light boksene må stå på rad og række i køleskabet .
Sangerinden Alesha Dixon har også fortalt, at hun har symptomer på OCD . Hun brugte
det som inspiration til sangen «The Boy Does Nothing», som blev et stort hit .
http://www.side2.no/kjendis/article2716189.ece

hormonel forstyrrelse hos kvinder
øger risiko for psykisk sygdom
Kvinder med såkaldt polycystisk ovariesyndrom har en øget risiko for depression,
angstsygdomme og forsøg på at begå selvmord, viser en undersøgelse offentliggjort
i tidsskriftet Psychoneuro-endocrinology, der er baseret på interviews
med 49 kvinder med PCOS og en tilsvarende aldersmatchet kontrolgruppe .
Polycystisk ovariesyndrom, PCOS, rammer 5-10 pct . af alle kvinder i den
fødedygtige alder, og kan forårsage en øget produktion af testosteron . Det er
kendt, at mandlige kønshormoner kan påvirke psyken hos kvinder, men det er
første gang, at et studie viser, at PCOS øger risikoen for depression og angstsygdomme
.
Resultaterne viser, at der ikke er tale om normale psykiske reaktioner på, at
man fx ikke kan få børn, men om behandlingskrævende psykisk sygdom . To
tredjedele af kvinderne med PCOS havde enkelte eller tilbagevendende depressioner
sammenlignet med en tredjedel af kvinderne i kontrolgruppen . Kvinder
med PCOS forsøgte syv gange hyppigere end andre kvinder at begå selvmord
og havde også en kraftigt forhøjet risiko for socialfobi .
Forskerne konkluderer, at de psykiske problemer forårsages af selve sygdommen,
og ikke af enkelte faktorer som overvægt eller barnløshed . Forskerne
mener, at læger bør være mere opmærksomme på depressionstilstande hos
disse kvinder og sørge for, at de får psykiatrisk behandling .
Kilde: www.dagensmedicin.dk
gravides brug af antidepressiv medicin
øger risiko for hjertefejl hos nyfødte
Ny forskning viser, at der er en sammenhæng mellem gravide kvinders brug af depressionspiller
af typen SSRI og medfødte hjertemisdannelser hos børnene .
Forskere fra Århus Universitetshospital, Skejby, har i samarbejde med epidemiologer fra
Aarhus Universitet og fra University of California i Los Angeles sammenholdt registreringer af
medicinforbrug under graviditeter med registreringer af børn født med misdannelser fra over
400 .000 graviditeter .
Resultaterne, som er offentliggjort i British Medical Journal, viser sammenhæng mellem
specifikke forskellige former for SSRI-præparater – især sertralin og citalopram – og hjertemisdannelser
.
Studiet fandt den største forekomst af hjertemisdannelser hos børn, hvis mødre skiftede fra
et SSRI-præparat til et andet SSRI-præparat eller anvendte mere end en type depressionspiller
af typen SSRI .
Det tyder ifølge forskerne på, at depressionspillernes effekt på serotonin-systemet er ansvarlig
for sammenhængen med hjertemisdannelser, og ikke specifikke kemiske egenskaber
ved det enkelte SSRI-præparat . Forskerne påpeger, at det kræver langt større studier for at sige
noget sikkert om årsag-virknings-sammenhængen .
Lægerne bag undersøgelsen mener dog, at de nye resultater bør indgå i en vurdering af sikkerheden,
før kvinder beslutter sig for at tage antidepressiv medicin i graviditeten .
Kilde: www.bmj.com/cgi/content/abstract/339/sep23_1/b3569 / Dagens Medicin,
13.10.2009
17

BogrEoLEN
18
CD: interview med
Nicole rosenberg
Af Claus Sersar Thomsen
interview
ANTV 21/2 2008, ca. 25 min.
Denne CD, der er produceret af
ANTV i Århus, giver svar på spørgsmål,
som mange måtte have vedrørende
angst og gennemgår overordnet
7 temaer:
1. hvad er angst
Nicole Rosenberg forklarer, at angst
er en grundlæggende følelse, som
alle mennesker har i et vist omfang
– det er formentligt ikke en følelse,
der er medfødt, men man mener at
den dannes tidligt i livet. Vi bruger
angst til at regulere vores liv med for
at undgå farer (personer, der intet
frygter er faktisk ilde stedt). Får man
en angstlidelse, sker der dog det, at
man ikke længere reagerer på ting,
der reelt kan udgøre en fare, men i
stedet reagerer man på en lang række
situationer, der ikke er farlige, og
angsten er så ikke længere en god
vejleder i livet, men en hæmsko.
NR anbefaler, at man selv i lettere
tilfælde af angst, der hæmmer ens
hverdag, bør opsøge professionel
hjælp, da angsten har en tendens til
at brede sig, og i de fleste tilfælde
ikke går væk af sig selv. Mange med
angst kommer meget sent eller aldrig
i behandling, fordi de tror, at sådan
som de reagerer på situationer
er en reaktion, de bare må leve med,
selv om de faktisk kan få god og effektiv
behandling.
Hvorfor er det skamfuldt at have
angst? Iflg. NR er det fordi vi evolutionsmæssigt
har været nødt til at
fremstå så intakte som muligt, og at
man ikke udstiller de ting, der gør, at
man ikke er det. Mange får faktisk katastrofetanker
blot ved tanken om at
andre skulle opdage, at de har angst,
hvilket i sig selv forstærker angsten.
2. katastrofetanker
Katastrofetanker er tanker, der går
på, at der vil indtræde noget forfærdeligt,
som at man besvimer, eller får
hjertestop, og disse tanker er typiske
hos personer med angstlidelser. Lige
dette punkt bliver ikke så grundigt
forklaret på cd’en, mest med hensyn
til socialfobi, men de fleste ved nok,
hvad der menes med det.
3. Praktiserende læger
Tager praktiserende læger angst alvorligt
nok? Der har været kørt kampagner
om depression, hvilket har
gjort, at man er blevet mere opmærksom
på depression ude i praksis, og
der er ved at komme en bevidsthed
om det blandt praktiserende læger,
hvad angår angst også (bl.a. efter at
Sundhedsstyrelsen har udgivet et
Referenceprogram for behandling af
angstlidelser hos voksne).
Det er lidt problematisk synes
undertegnede, at der ikke er blevet
gjort en samlet indsats for at efteruddanne
praktiserende læger i at
opspore og diagnosticere angst fra
myndighedernes side, i betragtning
af, hvor meget det belaster den enkelte
og samfundsøkonomien generelt.
Det er mit indtryk personligt, at
rigtigt mange læger gerne vil uddanne
sig i at opspore og diagnosticere
samt behandle angstlidelser bedre,
men der er mange andre ting i praksis,
der er lige så påtrængende, så
det kræver et aktivt tilvalg af kurser,
og forbavsende mange læger vælger
fx at uddanne sig inden for kognitiv
terapi generelt.
4. kroppen snyder ens fornuft
Kan man bruge angst til noget konstruktivt?
NR mener, at det kan man
i meget små doser, hvor man fx føler
lidt sommerfugle i maven, men
angst for fulde gardiner mener hun
ikke, man kan bruge til særligt meget,
det er en belastning for psyken.
Man føler sig ofte bedraget af sin
egen krop, når man får et angstanfald,
som man godt selv ved er helt
ude af proportioner, og kroppen snyder
ens fornuft gang på gang.
5. kvinder og mænd
Lider kvinder oftere af angst end
mænd? Ja, lidt oftere, med undtagelse
af socialfobi. Iflg. befolkningsundersøgelser
er der en overvægt af
kvinder med angst, hvorfor det forholder
sig sådan, kan man ikke give
et klart svar på endnu.
6. hvilke behandlingsmetoder
Nicole Rosenberg ville gerne have, at
kognitiv terapi var hovedmetoden til
behandling af angst, og i den ideelle
verden ville det også være det, man
kunne tilbyde først. I dag er det dog
medicin, der er den behandling, man
møder først som angstpatient.
7. angst og motion
Motion er godt for angste forstået på
den måde, at man kan mærke mange
af de kropslige reaktioner, man får
under et angstanfald fx sveden, hjertebanken,
hurtig vejrtræning, og man
kan på den måde blive opmærksom
på, at det er naturlige kropslige reaktioner
på en belastning og dermed
fokusere mindre på de kropslige
symptomer under et angstanfald.
Kan man blive helbredt for angst?
NR understreger, at mange tror, at
angst er lette lidelser, som alle kan
helbredes for, men der er alle dele af
spektret, nogle helbredes, andre får
en lindring og atter andre får desværre
næsten ingen gavn af behandling.
Angstlidelser er ikke lette lidelser, de

kan blive kroniske og invaliderende,
men heldigvis bliver mange hjulpet
af psykoterapi og medicin.
Programmet indeholder også andre
interessante svar på mange af de
spørgsmål, som man måtte have om
angstlidelser. Der er nogle få steder
lidt knas i teknikken, og der er lidt rod
i afsnitsinddelingen, men det rykker
ikke ved, at programmet absolut er
seværdigt.
Programmet koster 50 kr. + forsendelse.
De kan kontaktes her:
ANTV
Jægergaardsgade 152
8000 Århus C
Telefon 8833 8833
E-mail: antv@antv.dk
CD: Visualisering
og helbredelse 2
Af Marie S. Andersen
immunforsvaret: ressourcer og
balancer
Bobby Zachariae
Rosinante Forlag, 2000
CD og tilhørende instruktionshæfte,
8s. Pris kr. 69,95
Vi har tidligere anmeldt CD’er fra
serien Visualisering og helbredelse
fra Rosinante. Og til dette nummers
tema om angst og fysisk sygdom er
CD nr. 2 meget relevant. Den handler
nemlig om, hvordan man via visualisering
(mentale forestillingsbilleder)
kan arbejde med sit helbred.
Ifølge det lille introduktionshæfte,
som følger med CD’en, kan psykisk
stress svække kroppens indre balance,
herunder hjerte-karsystemet, immunforsvaret
og hormonsystemet.
Nyere undersøgelser har vist, at psykologiske
teknikker som afspænding
og visualisering, kan påvirke raske
menneskers immunsystem. Undersøgelser
tyder også på, at syge personers
immunforsvar kan påvirkes i
positiv retning ved hjælp af sådanne
teknikker. Der er ifølge introduktionshæftet
således god grund til at tro, at
visualisering kan være et godt supplement
til medicinsk behandling eller
kan anvendes, når der ikke findes
en behandling.
CD’en indeholder to øvelser:
1. Immunforsvaret – fokusering
på dine indre ressourcer. Kan
anvendes, hvis du ønsker at øge din
modstandskraft over for en aktuel
sygdom eller vil forbygge eventuelle
sygdomme.
2. overaktivt immunforsvar: genoprettelse
af den indre balance.
Kan anvendes ved sygdomme, hvor
immunforsvaret eller dele af dette er
overaktivt fx ved allergier, visse former
for sukkersyge og vedvarende
betændelsestilstande fx leddegigt.
Den eneste
måde at blive
rask på er at
betragte sig
selv som helbredt.
Gustave Flaubert
19

BogrEoLEN
20
Å bekjempe panikk
Af Claus Sersar Thomsen
Å bekjempe panikk – en selvhjelpsguide
basert på kognitiv
atferdsterapi
Derrick Silove & Vijaya Manicavasagar.
Tapir Akademisk Forlag, 165 sider
ISBN 978-82-519-2307-1
Her er så endnu en selvhjælpsbog,
der desværre kun er blevet oversat
til norsk. Godt for broderfolket, skidt
for os.
Bogens første kapitler ser på,
hvad panikangst, agorafobi og forventningsangst
er, og man får via de
mange små cases, der i øvrigt er flettet
ind i hele bogen, et godt indblik i,
hvordan det føles før, under og efter
et panikanfald. Man får også en fin
forståelse af, hvordan panikangst i en
situation meget hurtigt kan brede sig
til andre situationer, der ligner.
Panikangst er mest udbredt blandt
kvinder rent statistisk, men det er ikke
sikkert, at det er hele sandheden, da
mænd i højere grad end kvinder camouflerer
deres angst med et misbrug.
Men der er også andre grunde
til, at det er kvinder, der oftest må
døje med panikangsten.
Misbrug og depression hænger
desværre meget ofte sammen med
panikangst og agorafobi, det ene eller
det andet kan komme først og tage
det andet med sig i kølvandet, men
kuren for panikangst og agorafobi eller
depression er ofte den samme
nemlig antidepressiv medicin og/eller
psykoterapi. Hvad terapi angår er
denne bog koncentreret om kognitiv
terapi først og fremmest, som også
er den mest anvendte form for psykoterapi
i angstbehandling.
Det belyses meget fint, hvad årsagen
til panikangst og agorafobi
er, hvordan det udløses og hvordan
angsten vedligeholdes. Der er kommet
en del ny forskning vedrørende
arvelighed og andre faktorer i forhold
til panikangst, som ikke er medtaget
i bogen, og på det punkt virker den
ikke helt opdateret (den engelske
udgave er fra 1997). Det er den
desværre heller ikke, hvad angår
kapitlet om medicin, hvor man fortrinsvis
omtaler benzodiazepiner og
tricykliske antidepressiva, mens det i
dag anbefales at bruge nyere antidepressiva
som SSRI og SNRI ol ”lykkepiller”
som førstevalgspræparater.
Her kunne man fint have bedt forfatterne
om at få kapitlet opdateret, da
det kan virke forvirrende, at der er så
meget omtale af præparater, som de
fleste i dag slet ikke vil komme i nærheden
af, selvom en del desværre alt
for ofte den dag i dag får udskrevet
benzodiazepiner.
Til gengæld er det fint, at man
får et præcist overblik over, hvad de
diagnostiske kriterier for panikangst
og agorafobi er, hvor hyppigt det
forekommer, og hvornår i livet det
typisk begynder samt hvilke andre lidelser,
der typisk optræder sammen
med angsten.
Bogens anden del fra side 55 og
frem er en gennemgang af selvhjælpsteknikker,
og det er her bogen
virkeligt gør gavn. Det er først og
fremmest personer med panikangst,
der vil kunne bruge bogen, men hvis
man har agorafobi og har været i behandling
og vil starte i en selvhjælpsgruppe,
kan man også få stor gavn af
bogen. Det samme er tilfældet, hvis
man har en depression og er blevet
behandlet for den, men stadigt har
en del panikangst eller agorafobi.
Har man en anden mere alvorlig
diagnose som personlighedsforstyrrelse
eller psykose kan det være
tvivlsomt om man vil få udbytte af at
bruge bogen.
Selvhjælpsdelen består af seks trin:
• Få en forståelse af din angst og
hvad der udløser den
• Livsstilsfaktorer, der bidrager til
angst- og panikanfald
• Få kontrol over panikanfaldene
• At ændre uheldige og lidet konstruktive
tanker
• Bliv mindre følsom over for kropslige
fornemmelser
• Brug de nye evner i praksis
Man kan selv gå igennem trinene,
hvis man har den fornødne selvdisciplin,
eller man kan gå sammen
med en anden om at lave dem. Allerbedst
er det, hvis man kan gøre
det i en selvhjælpsgruppe, her vil
bogen utvivlsomt være et rigtigt godt
redskab.
Alt i alt en yderst anvendelig bog,
som gerne måtte blive oversat til
dansk.

Middelhavskost beskytter mod depression
Personer, der spiser en kost rig på fisk og grøntsager, har mindre risiko for at blive deprimerede,
viser en spansk undersøgelse . Psykiske sygdomme forekommer hyppigere i nordeuropæiske
lande end i landene omkring Middelhavet, mener en spansk forskergruppe, som har undersøgt,
om der er en kobling til den såkaldte middelhavskost .
I undersøgelsen, der er offentliggjort i tidsskriftet Archives of General Psychiatry, blev ca .
10 .000 raske universitetsstuderende bedt om at besvare et spørgeskema om deres kostvaner .
Forskerne inddelte derefter deltagerne i fem grupper afhængigt af, i hvilken udstrækning de
spiste middelhavskost . Efter en periode på i gennemsnit fire et halvt år havde 480 af deltagerne
udviklet en depression . Den femtedel af deltagerne, der i størst udstrækning spiste middelhavskost,
havde 30 pct . lavere risiko for depression, i forhold til den femtedel, der spiste mindst
af denne kost .
Forskellen blev ikke påvirket af justering for personlighedstræk hos deltagerne . Forekomsten
af hjerte-kar-sygdomme påvirkede heller ikke resultatet, hvilket ifølge forskerne peger på, at
effekten på depression ikke skyldes, at middelhavskosten mindsker kardiovaskulære risikofaktorer
.
Forskerne mener, at en sammenhæng mellem middelhavskost og risiko for depression bør
undersøges yderligere i større studier .
Som mulige årsager til effekten nævner de, at umættede fedtsyrer og antioxidanter kan
påvirke både hjerne og blodkar positivt . Forskerne peger på, at enkeltumættede fedtsyrer, som
findes i bl .a . olivenolie, letter bindingen af serotonin til receptorer i hjernen og på den måde
evt . mindsker risikoen for depression .
Dagens Medicin, 15.10.2009
Plattenslagere udnytter hjerneforskningen
En række snydepelse slår plat på hjerneforskningens store succes . Hjerneforskningen er
i hastige fremskridt, og neurologernes nye viden om hjernen vækker stor opsigt og bliver
ædt råt især i markedsføringskredse . Men succesen er næsten blevet for stor .
»Efterhånden kan du bare vise en hjerne med nogle lysende pletter på, og så tror folk
mere på det, du siger . Så det er blevet et salgsargument, og det er altid farligt for en videnskab,«
siger hjerneforskeren Thomas Z . Ramsøy, der er uddannet neuropsykolog .
»Man kan læse nogle artikler og nogle populærvidenskabelige bøger og måske udgive
en bog selv, og så kan man kalde sig selv hjerneforsker . Det samme som terapeut . Det er
ikke nogen beskyttet titel . En bager kan tage et weekendkursus og kalde sig psykoterapeut
. Det er jo skræmmende,« siger Thomas Z . Ramsøy .
Plattenslagerne er problematiske, fordi de dels udvander hjernevidenskaben med
deres opportunistiske tilgang til faget, men også fordi de snyder folk, og derfor føler Ramsøy
sig forpligtet til at råbe op .
»Det er på samme måde her . Folk prøver at tjene penge . De slår plat på, at folk tror
på hjerneforskningen . Jeg kan se, at det er forkert, og så synes jeg, at jeg har en moralsk
forpligtigelse til at sige fra,« siger hjerneforskeren .
www.videnskab.dk, 08.09.2009
21

PErsoNLig historiE
22
om at leve med to sygdomme
Sophies historie
Jeg fik mit første angstanfald i 2001.
Hverken jeg selv eller min daværende
læge anede dengang, hvad
jeg fejlede. Jeg blev undersøgt for alt,
uden at man fandt noget fysisk galt
med mig. Uvidenheden førte til en
depression, som jeg blev medicineret
for.
Der skulle gå over seks måneder,
før jeg fik diagnosen angst. Det blev
min mor, der stillede den. Mine forældre
kom på besøg dagen efter min
fødselsdag. Vi skulle ud at spise, men
måtte tage hjem igen, fordi jeg gik i
panik. Jeg syntes, der sad tusindvis
af mennesker i restauranten. Der sad
kun syv! Jeg kørte med hjem til mine
forældre den dag. Da vi kom hjem,
sagde min mor, at hun var sikker på,
at jeg led af panikangst, og at det var
deraf min depression var kommet.
Hvad stiller man op, når man ikke
ved, hvad man fejler, og ens læge
har givet fortabt?
Jeg og min familie gik selv i gang
med at undersøge mulighederne
for at få hjælp. Undervejs skiftede
jeg læge, gik på Angstklinikken og
til samtaler i Gallo Huset, gik til psykiater
og i selvhjælpsgruppe. I 2005
fik jeg et tilbagefald og måtte sygemeldes,
hvorefter jeg senere kom på
Jysk Fobiskole.
Da jeg var færdig med forløbet på
Fobiskolen, var angsten reduceret
væsentligt, og jeg var klar til at komme
ud i arbejde igen. Samme dag
som vi afsluttede forløbet, var jeg ved
min psykiater. Hun så underligt på
mig på et tidspunkt og spurgte, om
min struma ikke var hævet? Jeg blev
forskrækket, men hun forklarede, at
det var skjoldbruskkirtlen, der sidder i
halsen, som kunne være hævet pga.
forhøjet stofskifte. Hun spurgte, om
jeg ikke ville få det undersøgt. Jeg
talte med min mor om det, og hun
sagde, at jeg hellere måtte få taget
en blodprøve, selvom vi nu ikke troede,
der var noget galt. Det fik jeg så.
Dagen efter – fredag eftermiddag –
fik jeg brev om, at jeg havde en tid
ved en læge med speciale i stofskifte
den kommende mandag, fordi mit
stofskifte var meget højt.
Da jeg havde læst brevet, brød
jeg grædende sammen. Efter den
værste tudetur var overstået, blev
tristheden til vrede. Skulle jeg så til at
bøvle med det? Hvorfor blev jeg altid
ramt af sygdom? Var det farligt? Var
det noget, jeg ville dø af? Hvorfor lige
mig? Hvad ville så blive det næste?
Jeg var nedtrykt stort set hele weekenden,
og min kæreste tog med mig
til lægen om mandagen. Min angst
kunne jeg slet ikke styre; jeg var ked
af det og nærmest sur på den flinke
læge, der jo blot prøvede at forklare
mig situationen. Jeg skulle have medicin
– meget medicin. De ville gerne
have haft mig indlagt, men det kunne
jeg slet ikke overskue pga. angsten.
Jeg turde heller ikke tage medicinen
pga. mulige bivirkninger, men efter at
både min mor og min kæreste havde
tjekket indlægssedlen, begyndte jeg
min behandling. Og ikke mindst begyndte
jeg at undersøge, hvad forhøjet
stofskifte kunne gøre ved min
krop. Havde det ikke været for min
psykiater, havde jeg nok aldrig opdaget
min stofskiftesygdom selv. Vi er
naturligt slanke i min familie, så jeg
har altid kunnet spise meget uden
at tage på. Min øgede appetit fik mig
dog nu og da til at tænke på, om der
kunne være noget galt. På en almindelig
dag kunne jeg spise morgenmad,
8-10 hele skiver rugbrød plus
aftensmad. Utroligt!
Min stofskiftespecialist sagde til
mig, at meget af min angst måske
kunne forsvinde, når stofskiftet var
normaliseret. Det troede jeg ikke på,
fordi jeg jo havde lidt af angst inden.
Men faktisk fandt jeg ud af, at mange
af de fysiske symptomer jeg havde
ved angst, var de samme som ved
forhøjet stofskifte. Det var pludseligt
meget svært at skelne det ene fra det
andet: var jeg angst, eller havde jeg
det skidt på grund af stofskiftet? Mine
typiske symptomer var, at jeg svedte,
havde hjertebanken, rystede på hænderne,
var rastløs og ikke mindst hysterisk,
når jeg ikke kunne få noget at
spise. Sidstnævnte var dog helt klart
ikke kendetegnende for min angst,
men det forhøjede stofskifte påvirkede
angsten; ud over at blive fysisk
dårlig, blev jeg også angst.
Jeg har for længst lært at lave skemaer
over alle mine følelser i forhold
til angsten, men skemaerne har også
været gode til at skelne angst fra stofskiftesymptomer.
Jeg kunne se, at
angstens symptomer er situationsrelaterede,
hvorimod stofskiftesygdommen
er konstant. Jeg fandt hurtigt ud
af, at min sveden og rastløshed var
på grund af stofskiftet, selvom jeg
aldrig har været god til at sidde helt
stille. De rystende hænder og hjertebanken
kom først og fremmest, når
jeg var sulten, i andre tilfælde fordi
jeg var nervøs på grund af angsten.
Det har været en lang proces, dels
at blive rigtigt medicineret, dels at
få skilt sygdommene fra hinanden.
Jeg har tit oplevet at ”fejle” noget,
som så bare viste sig at være udslag
af angsten. Det har givet anledning
til spørgsmålet hos både familie og
venner: er hun reelt syg, eller er det
angsten? Egentlig er det et ganske fair
spørgsmål at stille, når man som jeg
ofte tror, at jeg er syg, men på den
anden side kan det være dybt irriterende,
når der så virkelig er noget galt
– en slags Peter og ulven om igen.
Jeg er utrolig glad for, at jeg altid kan
tale med familie, venner og min læge
om det, når jeg selv er i tvivl, men jeg
har på den anden side også oplevet
at tøve med at gøre noget ved det,
når der virkelig er noget galt.
Et af de mest nyttige redskaber til
at få denne problematik afklaret er at
få det skrevet ned og analyseret og

ikke mindst stille sig selv spørgsmålet:
er der nogen grund til, at jeg skulle
være syg, eller er der tale om en
situation, jeg gerne vil undgå? Dvs. at
man skiller sine symptomer fra hinanden
ved at situationsbestemme
dem. Det har i hvert fald været et
godt redskab for mig.
I maj 2009 fik jeg efter to et halvt
år lov til at stoppe med stofskiftemedicinen.
Jeg blev så glad og lettet.
Jeg skal dog stadig gå til regelmæssig
kontrol. Jeg har indtil nu været til
kontrol to gange, hvor alt har været
normalt, men frygten nager, for at det
skal komme igen. Jeg ved, at det er
med stofskiftesygdommen ligesom
med angsten: jeg bliver nødt til at
lære at leve med den og kontrollere
den, men bliver nok aldrig helt fri for
den. Hvis mit stofskifte bliver for højt
igen, kan jeg få opereret lidt af min
skjoldbruskkirtel væk, men det har
jeg afslået, så hellere medicin. Når
man alligevel får medicin, gør en pille
fra eller til ikke det store. Jeg ville
imidlertid blive meget ulykkelig, hvis
det skete. Når jeg tænker på, at der
er en risiko, prøver jeg at fokusere på,
at der er 70 % chance for, at det ikke
kommer igen. Så det er altså muligt
at blive helt rask.
Jeg vil ikke sige, at min angst er
reduceret efter at have fået normalt
stofskifte, men de fysiske symptomer,
som jeg havde i forbindelse dermed
er helt væk. Desværre er angsten
der stadig i visse situationer. Jeg har
svært ved at være sulten og tørstig,
fordi det at være sulten for mig er forbundet
med angst. Sult får mig til at
føle mig skidt tilpas, og jeg er bange
for at besvime af sult. Derfor er jeg i
gang med at eksponere for at være
sulten og tørstig. Jeg har også ofte
givet stofskiftet skylden, når jeg har
været angst. Det gør jeg stadig; især
når jeg sveder og ryster, er det lettere
at sige til andre, at det bare er pga.
min stofskiftesygdom. Så stofskiftet
har givet mig undskyldninger for at
”opføre mig nervøst”.
Jeg har så småt accepteret angsten
som en uønsket livsledsager, et
tvunget ægteskab som jeg skal have
det bedste og det mest positive ud
af. Jeg priser mig lykkelig over, at min
familie, min kæreste og mine venner
har været så forstående og altid har
hjulpet mig i min kamp; de har ikke
blot været en støtte, men også et
ekstra redskab til at håndtere angsten
og stofskiftesygdommen. Somme tider
er det absolut bedste at få sat
ord på sine følelser, få dem vendt og
så få mod og ny energi til at arbejde
videre.
Jeg er glad for, at mit stofskifte igen
er normalt og tænker, at de erfaringer,
jeg har høstet i forbindelse med
sygdommen, har gjort mig stærkere
til at håndtere angsten fremover. Jeg
trøster mig desuden med min søsters
ord ”du får ikke flere byrder, end du
kan bære”. Selvom det til tider stadig
virker meget uretfærdigt, at man
skal have så meget at kæmpe med,
kan det lade sig gøre at komme op
af hullet og videre i livet. Jeg har fået
færdiggjort en toårig videregående
uddannelse og er i gang med at søge
mit første rigtige job siden 2005,
hvor det gik helt galt. Jeg er langt om
længe kommet ud af sygedagpengesystemet
og har lært at håndtere
mine sygdomme.
Det er jeg stolt af.
23

ID-Nr . 47993
Peter Bangsvej 1, D, 3 .
2000 Frederiksberg
Tlf .: 70 27 13 20
selvhjælpsgrupper
sjælland
Bagsværd. Blandet angst
Torsdage i lige uger 19–21
frederiksberg. Blandet angst I
Onsdage i lige uger 19–21
frederiksberg. Blandet angst II
Torsdage i ulige uger 19–21
frederiksberg. Socialfobi I
Mandage i lige uger 19–21
frederiksberg. Socialfobi II
Mandage i ulige uger 19–21
hillerød. Blandet angst I
Torsdage i ulige uger 19–21
hillerød. Blandet angst II
Onsdage i lige uger 19–21
Vanløse. Blandet angst
Mandage i lige uger 18.30–20.30
Vanløse. Socialfobi
Mandage i ulige uger 19–21
Østerbro. Socialfobi
Onsdage i ulige uger 19–21
fyn
odense. Blandet angst
Mandage i ulige uger 19–21
Jylland
hjørring. Blandet angst
Onsdage i lige uger 19–21
randers. Blandet angst
Mandage i lige uger 19–21
aalborg. Blandet angst
Tirsdage i ulige uger 19–21
aalborg. Socialfobi
Mandage i ulige uger 19–21
Århus. Blandet angst
Torsdage i lige uger 19–21
Århus. Socialfobi I
Onsdage i lige uger 17.30–19.30
Århus. Socialfobi II
Onsdage i ulige uger 19.00–21.00
oPsLagstaVLEN
foredrag i greve
Torsdag den 28. januar kl. 19.00 i
Greve Borgerhus, Greveager 9, 2670
Greve
Dorthe Pedersen, ophavskvinden
til armbåndet ”Vis din angst”, fortæller
sin historie.
Billetter à 50 kr. (inkl. kaffe og kage)
kan bestilles via hjemmesiden www.
visdinangst.dk . De kan også købes i
Klædeskabet i Greve Center eller på
tlf. 43694141.
Arrangør: Dorthe Pedersen, som
donerer et evt. overskud til Angstforeningen
god jul
og godt
nytår
Angstforeningen
ønsker alle
en rigtig
god jul
og et
godt
nytår!
www .angstforeningen .dk
støt angstforeningen
gratis på nettet
Når du i forvejen handler på Internettet,
kan du støtte os via ”Det
gode program”, som gratis kan
hentes ned på computeren. Varerne
bliver ikke dyrere, når du handler via
”Det gode program”, da det er butikkerne,
som donerer pengene.
”Det Gode Program” hentes her:
www.kortlink.dk/engodsag/78gc
telefonrådgivningen
70 27 13 20
Mandag kl. 13–16
Tirsdag, torsdag kl. 10–16
Onsdag kl. 10–13
Nye rubrikker
på forum
På Angstforeningens forum (gå ind
via www.angstforeningen.dk) har vi
oprettet følgende nye rubrikker:
Dobbeltdiagnose:
angst og fysisk sygdom
Hvis du kæmper med en dobbeltdiagnose
i form af angst og fysisk
sygdom (hjertesygdom, stofskiftesygdom,
diabetes eller andet), hvor
symptomerne fra den fysiske sygdom
og angstsymptomerne er svære
at skelne fra hinanden, kan du dele
dine tanker og erfaringer med ligestillede
her.
Pårørende
Er du pårørende til en person med
angst, og savner du andre pårørende
at dele dine tanker og erfaringer
med, kan du skrive her