tema: angst og fysisk sygdom - Angstforeningen

tEMa – angst og fysisk sygdom
4
angst og hjertelidelser
Af Alice Rasmussen, Ph.D, klinikchef, Psykiatrisk Center Bispebjerg
Der findes ingen præcise tal for,
hvor mange danskere, der lider af
en psykisk sygdom. Men beregninger
viser, at op mod 20 pct. af den
danske befolkning har en lidelse af
ikke-psykotisk karakter i løbet af et år.
Lige nu er der fx:
• Mindst 250.000 mennesker med
en depression
• Mindst 250.000 mennesker med
angst
• Ca. 75.000 med spiseforstyrrelser
Undersøgelser peger på, at halvdelen
af disse behandles i almen praksis,
ca. 10 pct. behandles hos en
psykiater i enten speciallægepraksis
eller sygehusregi, ca. 10 pct. hos en
psykolog, mens ca. 30 pct. ikke modtager
behandling.
Angst og OCD (tvangstilstande)
kan behandles både medicinsk og
med psykoterapi, herunder eksponeringsterapi
og kognitiv adfærdsterapi.
Forskning viser, at psykoterapi –
særligt kognitiv adfærdsterapi – har
en længere effekt end medicinsk behandling,
og at det mest effektive er
at kombinere medicin og psykoterapi.
De bedste behandlingsresultater
ses blandt personer med panikangst,
hvor ca. 2/3 helbredes inden for en
periode på 8 år. Andelen er ca. 1/3
ved social angst, og der er gode behandlingsmuligheder
ved specifikke
fobier fx angst for dyr, højder, lukkede
rum og synet af blod. Også for angst
gælder det, at jo tidligere behandlingen
igangsættes, jo bedre effekt er
der. Da en del personer, som lider
af angst, også har et alkoholmisbrug,
er det nødvendigt at indtænke dette
i behandlingen for angst og tilbyde
kombinationsbehandling.
Så hvorfor er der mindst 30 %,
der ikke behandles?
Det skyldes formentlig at angsten
har mange ansigter, og angsten i sig
selv primært er fysisk.
De fysiske symptomer ved forskellige
former for angst er:
• Hjertebanken, brystsmerter
• Åndenød, kvælningsfornemmelse
• Svimmelhed, hedeture, kulderysten
• Svedtendens, rødmen, mundtørhed
• Rysten eller sitren
• Muskelspændinger og –smerter
• Sovende fornemmelser eller dødhedsfornemmelse
• Øvre dyspepsi (mavesmerter, halsbrande,
kvalme, synkebesvær)
• Fornemmelse af klump i halsen
• Diarré/forstoppelse, evt. vekslende
• Hyppig vandladning
• Akkommodationsforstyrrelser
(uklart syn)
Patienten med angst tror sig ved første
bekendtskab med angsten ofte
fysisk syge og præsenterer sig som
sådan hos den praktiserende læge.
Lecrubier opgjorde i 2002 henvendelsesårsagen,
som angste og depressive
angav, når de søgte deres
praktiserende læge for tilstanden.
Som det ses, angav de fleste en
form for uspecifik smerte som formentlig
skyldes anspændthed og
utryghed, mens selve angsten stort
set ikke nævnes.
Det fører til, at patienten primært
udredes fysisk før og hvis, der overhovedet
kommer fokus på selve
angsten.
Patienten vil herefter ofte gå hjem
med besked om, at han/hun ikke
fejler noget. Der er selvfølgelig også
rigtigt i de fleste tilfælde, hvad angår
fysisk sygdom, men realiteten er, at
de fejler noget andet end både de
selv og lægen tror, nemlig en angsttilstand,
som så i mange tilfælde
overses.
Ved opgørelser over angst hos hospitalsindlagte
patienter findes op mod
30 % at have en angstlidelse, hvilket
skyldes, at der ved visse fysiske sygdomme
er stor samsygelighed. Det
gælder især stofskiftesygdomme,
lungesygdomme, Parkinsons syndrom
og angst efter blodprop i hjernen
samt angst ved hjertesygdom.
De høje tal skyldes to faktorer, for
det første mistolkning af angsten
som fysisk sygdom og for det andet,
at den fysiske sygdom medfører et
øget angstniveau.
Symptomerne ved angsten er de
samme, uanset om denne er enkeltstående,
eller om den forekommer
sammen med fysisk sygdom. Den
store udfordring er så, at skelne de
to tilstande fra hinanden.
I første omgang er der en stor opgave
i forhold til at skelne mellem
fysisk sygdom, som kompliceres af
angst og angst, der primært manifesterer
sig i kroppen.
Har man alle symptomerne på
et angstanfald, jf. ovenfor, for første
gang, kan man formentlig ikke skelne
dem fra et hjerteanfald.
Symptomer kombineret med
dødsangst får patienten til at opsøge
skadestuen akut.
Derfor er 50 % af alle nyhenviste
patienter til hjerteafdelinger primært
patienter, der har en angstlidelse.
Langt størsteparten lader sig afslutte
efter en kort udredning, der ikke giver
mistanke om hjertesygdom.
For de patienter, der fejler noget
med hjertet, er situationen en anden.
Det er i sig selv angstprovokerende,
at fejle noget alvorligt med hjertet,
og mange hjertesyge patienter har
en familiesygdomshistorie, der omfatter
en forælder, der er død af hjertesygdom.
Der ses da også en overhyppighed
af hjertepatienter, der har
angst. Ca. 5-10 % af alle patienter
med akut blodprop i hjertet har en
angsttilstand.