Tema: Angst og arbejde - Angstforeningen

festligt startskud
til Landsindsatsen mod Angst
Af Marie-Louise Vandborg, cand.psych
og bestyrelsesmedlem i Angstforeningen
Den 8. november iværksatte Psykiatrifonden
ved en festlig konference
på Panum Instituttet Landsindsatsen
mod angst. Indsatsen har til formål
at tilvejebringe viden og information
til voksne og børn i Danmark og generelt
gøre det lettere at tale om og
forstå angstlidelser.
Konferencen blev overværet af HKH
Kronprinsesse Mary, der er protektor
for Psykiatrifonden. Kronprinsessen
deltog i hele konferencen.
Efter at Jes Gerlach havde præsenteret
projektet, fortalte skuespiller og
angstramte Farshad Kholghi meget
følelsesladet sin historie.
Som helt ung flygtede Farshad og
hans familie til Danmark fra Iran, hvor
Farshad i en meget tidlig alder blev
konfronteret med krigens grusomheder.
Han fortrængte sine oplevelser i
en sådan grad, at han udgav sig for
at være vokset op i USA. Han læste
engelsk om natten og talte dansk
med amerikansk accent om dagen.
Bedst som Farshad levede et godt
liv i Danmark, blev han overfaldet
af to mænd, der fik minderne til at
vælte ind over ham. Farshad udviklede
angst for færden på visse områder,
for visse typer mennesker, for
at miste dem han holdt af og være
alene med sine dæmoner. At han
ikke ville erkende og fortælle om sin
angst over for sig selv og over for
andre gjorde, at han blev urimelig,
gnaven og ubehagelig overfor dem,
han holdt af.
Efter et forsøg på at flygte fra angsten
ved en tur til Thailand, måtte
han ved sin hjemkomst erkende, at
det ikke virkede. Han vedkendte sig
angsten, græd i måneder og påbe-
gyndte et terapeutisk behandlingsforløb.
Det tog Farshad 6 år at finde
ud af, hvor vigtigt det er at være ærlig
over for sig selv og over for andre
med sin angst, og han opfordrede
på det kraftigste andre med angst til
ikke at vente så længe.
Efter Farshads følelsesvækkende historie
fulgte et par mere informative
oplæg af Raben Rosenberg og Michelle
Ulrichsen vedrørende angstlidelser
og behandlingsformer. Jes
Gerlach fortalte endvidere om selve
projektets udformning og videreførelse.
Desuden stod det klart, at kommuner,
regioner, ministerier og patientforeninger
(herunder Angstforeningen,
som er med i en arbejdsgruppe
i forbindelse med indsatsen) må gå
sammen om at tilvejebringe information
om angstlidelser og skabe
en åbenhed omkring dem. Både i familien,
skolen og på arbejdspladser.
Dette skal bevirke, at flere får lyst og
mod til at fortælle om deres angst,
hvilket forhåbentlig vil føre en længe
ventet aftabuisering af lidelserne
med sig. Børn og voksne med angst
skal ikke længere gå alene med den,
men kunne tale åbent om den.
Under arrangementet fungerede Kgl.
Skuespiller Henning Jensen som
konferencier. Henning Jensen har
tidligere været ramt af en depression.
Afslutningsvist afrundes konferencen
af Asger Baunsbak Jensen, forfatter
og præst, der tidligere har haft angst
og en depression.
Det anslås at omtrent 300 mennesker
deltog i arrangementet, og der
er god grund til at tro, at Landsindsat-
sen mod angst vil føre samme positive
resultater med sig som Landsindsatsen
mod depression, som
Psykiatrifonden har kørt gennem de
seneste 7 år.
HKH Kronprinsesse Mary i selskab med Jes Gerlach,
overlæge dr.med., formand for PsykiatriFonden
bivirkninger
ved lægemidler
De fleste lægemidler har nogle uønskede bivirkninger .
Bivirkningerne kan optræde hyppigt eller sjældent og være mere eller
mindre alvorlige . Mange bivirkninger er kendt allerede på det tidspunkt,
hvor lægemidlet bliver godkendt . Disse bivirkninger bliver som led i godkendelsen
afvejet over for den tilsigtede virkning .
Nye bivirkninger kan vise sig
Først når lægemidlet er blevet godkendt og kommer på markedet, bliver
det anvendt i stor skala . Hvis det så viser sig, at lægemidlet har flere
eller mere alvorlige bivirkninger end dem, der var kendt på godkendelsestidspunktet,
kan det få betydning for godkendelsen . I værste fald kan
godkendelsen blive tilbagekaldt .
Derfor er det vigtigt for såvel Lægemiddelstyrelsen som den virksomhed,
der fremstiller lægemidlet, at følge med i forekomsten af bivirkninger .
indberetning af bivirkninger
Læger og tandlæger kan – og skal i en vis udstrækning – indberette
bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen .
De første to år efter, at et lægemiddel er blevet godkendt, skal lægen/
tandlægen indberette alle bivirkninger ved lægemidlet . Derefter er det
kun alvorlige eller uventede bivirkninger, der skal indberettes . Men det er
også muligt at indberette alle andre bivirkninger på frivillig basis .
Ud over læger og tandlæger kan bl .a . patienterne selv indberette bivirkninger
til Lægemiddelstyrelsen .
indberetningsskema
Indberetning af bivirkninger skal foretages på et særligt skema, der sikrer,
at alle nødvendige oplysninger kommer med i indberetningen . Skemaet
ligger bl .a . som e-blanket på Lægemiddelstyrelsens netsted på Internettet
.
bivirkningsdatabase
Alle indberetninger samles i en bivirkningsdatabase i Lægemiddelstyrelsen
. Oplysningerne videregives endvidere til det europæiske lægemiddelagentur,
EMEA, i London og til den enkelte lægemiddelvirksomhed .
Fra Faktablad fra Lægemiddelstyrelsen, 15.03.2006
Jeg tror, at mange af mine
problemer skyldes, at jeg er vokset
op uden nogen til at vejlede mig -
hjælpe mig til at forstå verden.
Waris Dirie: Ørkenblomsten
vender tilbage
14 15