Tema: Angst og arbejde - Angstforeningen

TemA - Angst og arbejde
4
stress på
grund af jobbet?
Af Marianne Breds Geoffroy,
speciallæge i psykiatri, PhD
Hvis man bruger ordet ’stress’ – og
bare mener, at man har travlt – vil
man ofte være tilfreds nok med sin
livssituation og ikke være ked af det
eller vred. Man kan være oplivet og
nyde, at man har gang i tilværelsen
– og man har ikke tid til at ’spilde
tid’. Man skal videre med dagens
dont. Det er normalt at være travl,
når man fx har børn, job og hjem,
der skal passes.
Ordet ’stress’ udtrykker et begreb,
som er meget overordnet og generelt,
og som vi bruger i alle mulige
sammenhænge. Som en parallel
kunne man nævne fænomenet ’feber’.
Hvis vi går til lægen og siger, vi
har feber, så vil lægen straks undersøge,
HVAD der har givet os feber: er
det en bakterieinfektion, en virus eller
noget helt tredje? Lægen behandler
årsagen til feberen, det er ikke feberen
som sådan, man behandler, den
er blot et symptom på, at kroppen
har et problem.
Derfor er det også misforstået, når
mange stressbehandlere får os til at
fokusere på vores stresssymptomer
i kroppen. Mange hjemmesider om
stress skriver, at man skal passe på
sit blodtryk og sin puls. Mange bliver
sendt til helbredsundersøgelser
og får lavet konditests eller lignende
i forbindelse med sygemelding for
stress. Men er det nu klogt? Er det et
optimalt tidspunkt i personens liv at
lave den slags undersøgelser?
Ved at overfokusere på vores hjerterytme
og indre kropsfornemmelser
risikerer mange af os at udvikle
helbredsangst. Selve det at være bekymret
over sit hjerte kan starte en
ond angstcirkel. Når man bekymrer
sig, vil det sige, at man bliver urolig,
hvilket medfører, at pulsen stiger –
og den onde cirkel er i gang.
Panikanfald eller stress
En anden ulykkelig fælde er, at et panikanfald
kan forveksles med stress.
Nogle mennesker tror, at deres første
angstanfald er udtryk for ’stress’.
Mange – især kvinder i tyverne – vil
kunne få deres første egentlige angstanfald
en dag på vej hjem fra jobbet.
Som regel kommer det første
anfald i en travl periode, men ikke
nødvendigvis for travl - blot travl. De
ved ikke, at de er disponeret for at
få udløst en ’kamp-flugt reaktion’ i
kroppen nemmere end andre.
Hvis de ikke får en korrekt udredning
for angstlidelse hos deres læge, risikerer
de at få forkert behandling.
Desværre er det de færreste behandlere
inden for stressbranchen
(såvel psykologer som andre), der
er uddannet til at stille diagnoser, og
derfor kan såvel en angstlidelse som
andre lidelser nemt blive overset.
Ord som ’udbrændt’, kronisk, farligt
og lignende florerer og skræmmer
livet af folk. Et panik-anfald vil blive
tolket af både personen selv og af
uvidende behandlere som tegn på
snarlig udbrændthed og medfører,
at man kommer til at tjekke sin puls
konstant. Og i virkeligheden har man
blot arvet en krop, der let ’trigger af’.
Få timer med kognitiv terapi burde
kunne hjælpe én til at takle sådanne
’krusninger’ i kroppen, så man ikke
længere bliver bange for det.
Angst giver stress på jobbet:
Når man har ubehagelig ’stress’ kon-
stant gennem længere tid, er man
opfyldt af negative følelser: angst,
vrede, tristhed. Vi har en masse ord,
der beskriver nuancer af vredesfølelsen
og angstfølelsen fx:
• Angst: Uro, anspændthed, rastløshed,
’kedsomhed’, ’tankemyl der’.
• Vrede: Irritation, frustration, skuffelse,
surhed, bitterhed, hidsighed,
anspændthed, ’tankemylder’.
Vi kan have en oplevelse af, at vi ikke
håndterer dagliglivets situationer så
godt, som vi gerne ville.
Det kan derfor både være vores forventninger
til os selv, der er i spil, og/
eller det kan være, at vi oplever det
som om, vi ikke har mulighed for at
påvirke omgivelsernes krav til os. Når
man oplever stress, har det derfor
ofte ikke så meget med arbejds-
byrden at gøre, som det har at gøre
med vores oplevelse af os selv og
vores måde at tackle tingene på.
Ca. 20 % af befolkningen vil i løbet
af livet opleve at have en eller flere
angstlidelser. Hvis man har en angstlidelse,
vil der være en række situationer
på arbejdet, der kan være belastende
- situationer som andre ikke
er klar over udgør en ’stressfaktor’ for
den, der har en angstlidelse.
Alle former for ’stress’, det vil sige
gode og mindre gode hændelser
i dagligdagen, er en del af vores
belastningsniveau, som svinger fra
dag til dag og nogle gange fra time
til time. Hvis vi er inde i en periode
med mange ’bolde i luften’ – skal
der relativt mindre til, at vi mærker
symptomer fra vores angstlidelse.
Når man har travlt, skal der mindre
... Det er kun med hjertet, man
kan se ordentligt. Det vigtigste er
usynligt for øjnene.
Antoine De Saint-Exupry:
Den lille prins.
til, at det limbiske system i hjernen
kan komme til at udløse en fejlalarm.
Typisk vil mange få det første egentlige
panikanfald en dag, hvor man
skal nå en masse, men bliver tvunget
til at vente. Den travle krop presses
til ikke at bevæge sig. Hvis man fx
står i kø i supermarkedet eller sidder
i en bus, der kører ’for langsomt’, så
vil man typisk have tid til at mærke,
at kroppen er urolig, og man har tid
til at tænke og til at begynde at få
katastrofetanker: ’Hvad er nu det for
noget, jeg mærker – det føles ’forkert’?
Det udløser panikanfaldet.
Men i virkeligheden har det jo ofte
ikke noget at gøre med, at man er for
’stresset’ – blot at man er disponeret
for, at almindelig travlhed kan udløse
en ’fejlalarm’? Vi har jo alle prøvet
at få panikanfald, når vi fx er ved
at blive kørt ned i trafikken og står
med hamrende hjerte på fortovet og
sunder os. I den situation er der da
ingen, der går op i, at hjertet hamrer,
eller hvordan vi har det i kroppen.
Det er ikke noget, vi synes er forkert
eller tegn på ’sammenbrud’. Det, at
vi tager det roligt på tankeplanet skyldes
ene og alene, at vi véd, hvorfor
kroppen har reageret. Med andre
ord – når travle mennesker får et
angstanfald – så behøver det ikke at
betyde noget som helst, der har relation
til deres job. Det kan ofte være
summen af forskellige tilfældigheder,
der kan spille sammen: Travlt og dejligt
liv, dårlig nattesøvn kombineret
med for meget kaffe OG for sent ud
af døren + genetisk disposition = et
panikanfald.
Så når stressbehandlere taler om udbrændthed,
og at man skal ’passe på’,
så er det vigtigt, at de ikke forveksler
panikanfald med tegn på ’udbrændthed’
og fare på færde. Først bør man
undersøge, OM der er reelle problemer
med at håndtere dagliglivet –
ofte vil man kunne nøjes med at få
undervisning i at håndtere panikanfald
og har ikke brug for sygemeldinger,
som blot forstærker angst og er
depressionsfremkaldende.
Det er klart, at nogle få mennesker
kalkulerer bevidst med at overarbejde
helt vildt. Det er typisk virksomhedsejere,
iværksættere og visse
hard-core konsulenter. Men de ved
godt, at de sætter deres helbred på
spil ved at sove for lidt, spise usundt
og være konstant bekymrede for,
om deres projekt lykkes eller ej. Lige
denne gruppe kan måske kun nås
ved, at man skræmmer dem med
dommedagsscenarier. Lige denne lille
gruppe mennesker vil måske kun
acceptere at arbejde mindre, hvis de
er tilpas bange for, at de ellers slet
intet vil kunne lave. Men vi andre betaler
en høj pris, det kan ikke være
meningen, at den samlede danske
arbejdsstyrke skal skræmmes fra vid
og sans for at nå de få, der bevidst
’gambler’ med deres krop.
Ligesom panikangst kan forveksles
med stress, så kan andre angstlidelser
også ligge bag stressoplevelser
på arbejdspladsen. I december udkommer
en lille bog om emnet på
Børsens Forlag, der beskriver sammenhængen
mellem psykiske lidelser
og stress på arbejdsmarkedet.
(Bogen hedder: Hvem får stress
– og hvorfor. Vi vil kigge nærmere
på den i et kommende nummer af
AngstAvisen”, red.)
5