Nr. 1 - Schæferhundeklubben for Danmark

More documents

Recommendations

Info

Debat siderne Schæferhunden som brugshund Lokket af blandt andet Hovedblad nr. 12- 2005 samt indlæg på vores hjemmeside, vil jeg kaste mig ind i debatten omkring schæferhunden som brugshund, faldende medlemstal m.m. Der er vel ingen af os, der er i tvivl om, at schæferhunden oprindelig var en hyrdehund, avlet til at hjælpe hyrden med at holde sammen på hjorden, hjælpe hyrden med at holde såvel 2 benede som 4 benede tyveknægte borte fra hjorden og om nødvendigt tage kampen op mod disse. At hunden derudover besad så gode egenskaber, at den hurtigt fandt indpas som tjenestehund ved militæret og politiet samt andre steder, hvor der var brug for en kvik og hurtig kollega, var jo kun glædeligt. Dette var vel starten. Vi hører tit og ofte, at vi er den største specialklub under DKK. Det er nok ganske korrekt, men er det et kvalitetstegn at være størst? Kunne schæferhunden måske ligefrem have glæde af, at vi ikke behøvede at være de største? Jeg ved godt, at så kommer der et grimt ord kaldet økonomi og blander sig, men skal det være det, der styrer, hvor vi vil hen med schæferhunden? Skal schæferhunden være en hund for alle? Ja, vi kan jo bl.a. læse på vores hjemmeside: ”Men samtidig er schæferhunden en af verdens populæreste familiehunde, og ikke uden grund. Den er både børnevenlig, rar og omgængelig - og den værner om sin familie. Hunden tilpasser sig hurtigt familiens dagligdag, den er intelligent, lærevillig og let at pleje - kort sagt den ideelle familiehund!” Så, ja - det skal den. Men kunne vi så forestille os, at vi som forening kunne stille nogen ”krav” til de, der vil have en schæferhund? Skal en brugshund være egnet i alle familier ligegyldigt, hvordan disse måtte være? Skal den absolut blot være en stor selskabshund? Eller er det kun det, den skal være? For så er det jo fint at være størst, og så kan vi jo droppe alt det med prøver og konkurrencer, for vil vi endelig se hvilken hund, der er ”bedst”, så kan vi jo blot måle og veje dem, og den, der måtte have den største og tungeste, er så årets vinder, ganske simpelt. Hvis en hanhund, der er over 65 cm, ikke er for stor, hvis blot den er pæn, hvornår er den så for stor? Men hvis en brugshund, der er over 65 cm, er for stor, hvorfor er den så det? Og det samme gør sig gældende ved tæverne, blot er målet 60 cm. En læser spørger på vores hjemmeside omkring størrelsesforhold: »Hvis man nu var ærlig og sagde, at en god hund aldrig kan blive for stor, når bare højde-/længdeforhold passer, så havde man noget at rette sig efter.« Er det ikke sådan, man bedømmer i dag, men blot ikke vil indrømme? Og når man så kan læse, at Fritz Bennedbæk/ Avlsrådet udtaler: ”Min opfattelse er, at der på skuerne placeres hunde, der ligger på den øverste størrelsesgrænse, men at der samtidig gøres opmærksom på, at man skal være opmærksom på størrelsen.” Jamen hvis der blandt såvel tæver som hanhunde placeres på den øverste størrelsesgrænse, så er det jo det, man som opdrætter skal gå efter, det er jo det, man vinder placeringer i, og så vil racen langsomt blive større og større. Det er jo dommerne, der ”bestemmer”, hvordan vore hunde skal se ud. Vi vil vel alle, der går op i en sport, gerne være blandt de bedste, og det bliver man kun ved at sælge den vare, der efterspørges af de, som bedømmer os. Så, så længe det er hunde i den øverste størrelsesgrænse, der topplaceres, hvorfor så være opmærksom på størrelsen? Jeg har endnu aldrig hørt om nogen dyrearter eller racer, der er blevet bedre ved, at man avler på deres ydre. I naturen går det således, at de med de bedste anlæg for overlevelse er de, der bringer deres gener videre. En helt simpel selektionsmetode, som sikrer artens stadige overlevelse. Hos husdyr avler man efter andre specifikke egenskaber, det kan være høj mælkeydelse, høj fedtprocent, magert og lækkert kød til vores middagsbord eller høns, der lægger mange æg, og som kun æder lidt. Er der nogen, der kan forestille sig, at en malkeko ville se ud, som den gør, hvis det var skønhed, der styrede avlen? Nej vel, men for os, der holder af brugshundeavl, der er det udseendet, der har største prioritet, og brugshundeegenskaberne er der et hav af mere eller mindre dårlige undskyldninger for, at de skal til sidesættes eller forenkles, eller overlæggeren skal sænkes, eller hvad man nu bruger af vendinger. Der er set flere eksempler på, at man har ødelagt eller i hvert fald forringet kvaliteten af forskellige brugshunderacer, dels fordi hundene blev populære hunde blandt almindelige mennesker som familiehund, 6 Schæferhunden · 1-2 · januar/februar 2006 og som ikke havde brug for racens gode brugsegenskaber, og/eller fordi hunden blev en populær udstillingshund. Det er sket for flere jagthunderacer, hvor der så efterfølgende er sket det, at nogle fanatiske elskere af racen som brugshund arbejder videre med den, som det den oprindeligt er avlet til, men så er det ikke givet, at de registreres i DKK. Og de kan risikere at løbe ind i andre problemer, fordi de er for få. Der er jo også set mange eksempler på, at menneskets ønske om det ”perfekte” ydre har skabt racer, hvor idealet ikke selv kan føde deres hvalpe, har vejrtrækningsproblemet og andre menneskeskabte skavanker. Blandt de brugshunde, vi sammenligner os med, er det vel ikke nogen overdrivelse, at det nu kun er Malinois, som udgør en konkurrence på det brugshundemæssige område. Og hvis vi ikke passer på, er der om få år måske kun dem tilbage at dyrke konkurrence med, ville det ikke være trist for schæferhunden? Når vi i vores eget blad kan læse, at man med 35 års erfaring ikke mener, at det er til at aflægge en BHP I prøve, at det er lige meget, om hunden går foran eller bagved, om den smider apportbukken eller fjanter rundt med den, om den springer eller løber uden om springbrættet, hvad skal så bedømmes og hvorfor? At det er vigtigere at have en glad hund end en lydig hund, behøver der være forskel på det? Kan en lydig hund ikke være glad? Er en hund, der blot fjanter rundt på må og få mere glad end en hund, der arbejder sammen med sin fører? En ganske anden side i den sag er, at der nok er mange hunde med en bestået BHP I prøve, som er blevet meget dygtigt uddannet eller har fået en ”købeprøve”, der nok ville dumpe med et brag, hvis man var ærlige og gik ind og bedømte deres anlæg for brugshundearbejde. Men det gør vi da heldigvis ikke, eller det gør vi desværre ikke, det afhænger jo af øjnene, der ser. Men er det svært at bestå en BHP I prøve? For ganske få dage siden hørte jeg igen om en prøve et sted i Jylland, hvor man ikke kunne melde til med ”almindelige” hunde, man var ikke interesseret i tilskuere, det var jo ”bare nogle uddannelsestæver” primært af svensk oprindelse,
der skulle have deres prøver, og de skulle efter sigende kun have været under uddannelse i 3-5 uger i Danmark, så der er jo nogen, der kan. Herefter er disse kønne schæferhunde ellers rede til at avle hvalpe, til glade og forventningsfulde brugshundemennesker, for det er vi jo alle, der har schæferhund. Det er vel et bevis på, at det ikke er svært at bestå en BHP I prøve. Hvis vi i stedet vælger at tænke, der er tale om en svindelprøve - ja, det var et groft ord at bruge - så er det vel et bevis på, at det ikke er sikkert, det er blevet sværere at bestå en BHP I prøve, men man har ladet de forkerte hunde komme gennem systemet. Deres eneste gode egenskab er måske, at de er rigtigt gode til at være pæne. Hvis vi nu vælger at tænke, der er tale om en svindelprøve, så er der jo en brugsprøvedommer, der ikke er helt ren i kanten, kan vi gøre noget ved det? Hvis der er en sådan dommer, tør vi så gøre noget, eller er der for mange, der vil have en sådan dommer fredet? Men så har vi da heldigvis et kåringssystem og et avlsråd, der gerne skulle forhindre, at sådanne hunde kan komme gennem kåringen, men gør de det? Jeg tror det ikke, hvis hunden bare er rigtig god til at være køn. Det var en række postulater, kan jeg bevise dem? Næ, det kan jeg ikke, men jeg vil vove den påstand, at der er mange andre i vores forening, der har hørt de samme historier igen og igen, og der vil fortsat blive snakket om dem, for der er penge i skidtet. Og så har vi jo også begrebet ”Tysklands”-prøver, hvad er nu det for noget? Ja, man har hørt Fritz Bennedbæk udtale sig om Tysklandsprøverne på Opdrætter- og hundeførermøde, hvor han kommenterede tæverne på HAS. Her dannede man sig et billede af, at de ikke var helt gennemarbejdet, de havde måske fået prøve i Tyskland, hvilket han gav udtryk for ikke var nok. Ejerne skulle sikre, at hundene fik grunduddannelsen på plads, så dette års HAS ikke gentager sig. Han snakkede lidt omkring de tyske tilstande, hvor netop denne grunduddannelsesmangel er udtalt. Men hvad, hvis det ikke er manglende grunduddannelse, men de forkerte linjer man satser på? Der er vel to måder at lave forbedringer på, den ene - som ikke holder i længden - er at fjerne/lempe alle krav, så alle nu er lige gode. Den anden er at selektere efter de ønskværdige egenskaber og ikke gå på kompromis, at hele tiden stille større og større krav til sit avlsmateriale og det både på ekstriør og brugsegenskaber. Hvis vi sætter standarden, så de dårligste er med, vil kvaliteten fortsat falde, det er et faktum - den vil ikke være status quo. Hvis vi i stedet hele tiden hæver standarden i takt med, at vores hundemateriale bliver bedre, så vil hundene også hele tiden blive bedre i den retning, vi vælger at gå. Med hensyn til økonomien, som også nævnes i vores hovedblad af en læser, hvalpepris, HD, AA, vaccinationer, DNA, og hvad vi ellers bruger af penge på vores sport, så er der da intet her, der indikerer, at vi skulle have ret til at slippe lettere gennem systemet. I stedet kunne vi som forbrugere/hvalpekøbere prøve at stille nogen større krav omkring de egenskaber, vi mener, der skal være i en rigtig schæferhund. Vi bestemmer jo selv, hvad og hvor vi vil købe, og der er da mange store som små opdrættere, der laver rigtigt gode og ganske pæne schæferhunde, som også kan fungere i en almindelig familie. Der er vel ingen, der ville købe en bil, hvor forhandleren vil prøve at overbevise os om, at det er da lige meget, om bilen drejer den ene vej eller den anden vej rundt i en rundkørsel, bare den har anlæg for at kunne dreje og ellers er pæn i lakken. Hvem er det, der ikke er seriøse nok, når en ny hvalpekøber banker på og spørger om råd i forbindelse med et hvalpekøb? Er det ham med ”leistungshunden”, der tilråder et brugshundekøb? Eller er det udstilleren, der hævder, at han da også opdrætter brugshunde, for schæferhunden er jo pr. definition en brugshund, og en hund over brugslinjer er da ikke noget for en ny? Det er ikke kun ”leistungsfolk”, der er skurke. Har lige hørt om et eksempel med et medlem af Schæferhundeklubben med en hund over udstillingslinjer, hvor hunden helt umotiveret bed en træner i armen, og det var ikke i sjov. Ejeren blev naturligvis skeptisk ved situationen, men var også ked af at aflive hunden, så den fik en chance hos militæret. Her viste den sig også at være ustabil, så nu har den fået en plads i den store hundegård, nok det bedste for det enkelte individ. Det kunne også sagtens være sket med en hund over brugslinjer. Ejeren kontaktede opdrætteren for at orientere om det passerede, det var jo trist at høre, men opdrætteren skulle gerne hjælpe med en ny hund, hvortil der blev svaret, at det var da pænt af ham, men han (hvalpekøberen) ville nu prøve over brugshundelinjer, det var nok mere ham. Hertil udbrød højavlsopdrætteren: »Nej, nej, det må du endelig ikke, brugshunde bider til højre og venstre.« Hvor seriøst er det? Og sådan er der sikkert 1000 historier i begge lejre, og hvor gode historierne er, afhænger vel kun af, i hvilken side man selv hører til, og hvem fortælleren er. Det er nok netop her, vores forening har sit største problem. Vi bruger så uendelig meget krudt på at bekrige hinanden i hver vores lejr, med hver vores særinteresser, og det er hele foreningen igennem, inklusive ham selv, sagde hunden. Der går jo stort set ikke en dag, hvor man ikke hører om ”købeprøver”, om kammerateri, om hunde, der af den ene eller anden årsag aldrig burde være gået i avlen, og hvad der ellers fyger gennem luften af mere eller mindre dokumenterede rygter, almindelig brok og direkte uforskammetheder. Er bare en brøkdel af alt det rigtigt, så er der ikke mange ærlige mennesker, der beskæftiger sig med schæferhunde, og så er det altså svært at prøve at skulle være ny i klubben. Der findes jo nok ingen opdrætter, der ikke mener, at han/hun hver især laver det bedste, og handler du så et andet sted, så har du allerede gjort en brøler. Så længe vi har det på den måde, og hvis vi skal generalisere, hvad man ikke må, så gælder det nok os alle. Så tror jeg ikke på nogen fremgang, og er der nogen, der ikke mener, jeg har ret i min påstand, så prøv at tage med på et Repræsentantskabsmøde og oplev alle grupperingerne og særinteresserne, oplev oprøret, hvis nogen måtte hævde, at andre går over grænsen og prøver at gøre noget ved det, prøv at høre på, hvem der vil ”lege” med hvem, og ikke mindst, hvem der ikke vil ”lege” med hvem. Den, der kan få nye schæferhundeejere til at føle sig velkomne i sådan en forening, skulle måske være noget ved musikken i vores herlige klub. Ja, jeg har nok sparket nogen over benet og placeret mig selv på øretævernes holdeplads, men sådan er det jo. Hvis nogen skulle være i tvivl, så er jeg til brugshunde, og mine fordomme gælder primært hunde over udstillingslinjer. I håbet om, at vi sammen kan lave den rigtige schæferhund, til glæde for os alle. Debatindlæg skal være af bred almen interesse og må ikke virke anstødelige, indeholde personangreb, have et racistisk eller ærekrænkende indhold eller virke mod Schæferhundeklubbens interesser. Indlæg skal være redaktøren i hænde senest 14 dage før redaktionsfrist. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæg. Debat siderne Finn Kristiansen Kreds 52-Ullerslev Schæferhunden · 1-2 · januar/februar 2006 7
Page 1 and 2: Schæferhunden Udgivet af Schæferh
Page 3 and 4: Schæferhunden ISSN 0900-6338 33.
Page 5: Nyt livsstilsmagasin til dig og din
Page 9 and 10: Repræsentantskabsmødet 2006 sønd
Page 11 and 12: Verdensmesterskab i Randers bliver
Page 13 and 14: prøveaspiranter, som er ”kørt
Page 15 and 16: Avlsrådets beretning 2005 Det blev
Page 17 and 18: Udstillingsstatistik Der har på 25
Page 19 and 20: HD undersøgelser det er meget posi
Page 21 and 22: gerne takke mine rådsfæller for g
Page 23 and 24: at også denne gren af schæferhund
Page 25 and 26: Det er så surt, når det sker... T
Page 27 and 28: HD-statistik - Sportslinier 2005 (E
Page 29 and 30: 10. Møde med SV ang. dommere - for
Page 31 and 32: Nye avlsvejledere Ved avlsrådsmød
Page 33 and 34: Anmeldte brugsprøver Til hundefør
Page 35 and 36: med WUSV om deres besøg her i Danm
Page 37 and 38: Haus Wieners Erwin Brocks og Jannie
Page 39 and 40: Mierelle Dorte Mierelle ...........
Page 41 and 42: Dato Arrangement LD Kreds Dommere F
Page 43 and 44: Kreds 84 Skovbo Skærtorsdag 13. ap

Nr. 1 - Schæferhundeklubben for Danmark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?