26.07.2013 Views

Lektion 2 – Omregning

Lektion 2 – Omregning

Lektion 2 – Omregning

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Matematik på Åbent VUC Eksempler<br />

<strong>Lektion</strong> 2 <strong>–</strong> <strong>Omregning</strong><br />

Indholdsfortegnelse<br />

Indholdsfortegnelse .........................................................................<br />

Kg-priser ..........................................................................................<br />

Tid og hastighed ..............................................................................<br />

Valuta ..............................................................................................<br />

Rente og værdipapirer .....................................................................<br />

<strong>Lektion</strong> 2 Side 1


Matematik på Åbent VUC Eksempler<br />

Kg-priser<br />

De eksempler, som er vist herunder, kan ofte regnes og skrives op på flere måder.<br />

Vær også opmærksom på at man kan skrive division på to måder:<br />

Med et divisionstegn og med en brøkstreg. Det er ofte lidt tilfældigt, om man<br />

bruger den ene eller den anden skrivemåde.<br />

Eksempel på opgave<br />

Oksefars koster 59 kr. pr. kg. Find prisen på 1,7 kg oksefars.<br />

Man får: 1 , 7 59 = 100,30 kr.<br />

Eksempel på opgave<br />

Oksefars koster 59 kr. pr. kg. Find prisen på 450 g oksefars.<br />

Opgaven kan regnes på flere måder:<br />

- Man kan (fordi 1 kg = 1.000 g) sige:<br />

1.000 g koster 59 kr.<br />

59<br />

1 g koster = 0,059 kr.<br />

1.<br />

000<br />

450 g koster 450 0,059 = 26,55 kr.<br />

Eksempel på opgave<br />

- Man kan i en beregning sige:<br />

59 450<br />

1.<br />

000<br />

= 26,55 kr.<br />

- Eller man kan (fordi 450 g = 0,450 kg) sige:<br />

0 ,450 59 = 26,55 kr.<br />

Oksefars koster 59 kr. pr. kg. Hvor meget oksefars kan man få for 40 kr?<br />

Opgaven kan regnes på flere måder:<br />

- Man kan (fordi 1 kg = 1.000 g) sige:<br />

1.000 g koster 59 kr.<br />

59<br />

1 g koster = 0,059 kr.<br />

1.<br />

000<br />

40<br />

For 40 kr. kan man få: = 678 g.<br />

0,<br />

059<br />

- Eller man kan i en beregning sige:<br />

40 : 59 = 0,678 kg eller 678 g<br />

<strong>Lektion</strong> 2 Side 2


Matematik på Åbent VUC Eksempler<br />

Eksempel på opgave<br />

2,5 kg kartofler koster 9,95 kr. Find kg-prisen.<br />

Man får: 9 , 95:<br />

2,5<br />

= 3,98 kr. pr. kg.<br />

Eksempel på opgave<br />

325 g leverpostej koster 11,75 kr. Find kg-prisen.<br />

Opgaven kan regnes på flere måder:<br />

- Man kan (fordi 1 kg = 1.000 g) sige:<br />

325 g koster 11,75 kr.<br />

11,<br />

75<br />

1 g koster = 0,03615… kr.<br />

325<br />

1.000 g koster 0 , 03615 1.<br />

000 = 36,15 kr.<br />

Eksempel på opgave<br />

- Man kan i en beregning sige:<br />

11,<br />

75<br />

225 g leverpostej koster 7,95 kr. Hvad vil 325 g koste?<br />

Opgaven kan regnes på flere måder:<br />

- Man kan sige:<br />

225 g koster 7,95 kr.<br />

7,<br />

95<br />

1 g koster = 0,03533… kr.<br />

225<br />

325 g koster 0 , 03533 325 = 11,48 kr.<br />

1.<br />

000<br />

<strong>Lektion</strong> 2 Side 3<br />

325<br />

= 36,15 kr.<br />

- Eller man kan (fordi 325 g = 0,325 kg) sige:<br />

11 , 75:<br />

0,<br />

325 = 36,15 kr.<br />

- Eller man kan i en beregning sige:<br />

7,<br />

95 325<br />

225<br />

= 11,48 kr.<br />

Eksemplerne ovenfor drejer sig alle om vægtangivelser og kg-priser, men<br />

regnemetoderne kan let overføres til mange andre typer af opgaver.<br />

Det er f.eks. den samme tankegang, som er brugt i eksemplerne i de<br />

efterfølgende afsnit om tid og valuta.


Matematik på Åbent VUC Eksempler<br />

Tid og hastighed<br />

Opgaver med tid er besværlige, fordi tids-enhederne ikke passer ind i vores talsystem.<br />

Det er let at regne med meter og cm, fordi der er 100 cm i en meter, og det er let at regne<br />

med kg og gram, fordi der er 1.000 gram i et kg. Men når der er 60 sekunder i et minut og<br />

60 minutter i en time, kan man let lave fejl.<br />

Eksempler på opgaver<br />

Hvor mange minutter er<br />

4 timer og 17 minutter?<br />

Man får:<br />

4 60<br />

240<br />

17<br />

17<br />

257minutter<br />

Eksempler på opgaver<br />

Det koster 45 kr. i timen at leje en båd.<br />

- Hvad koster det at leje båden i<br />

2 timer og 30 minutter?<br />

Man kan sige:<br />

2 t. og 30 min. = 2 60 30 150minutter<br />

45<br />

1 min. koster = 0,75 kr.<br />

60<br />

2 t. og 30 min. koster: 150 0,<br />

75=112,50<br />

kr.<br />

Eksempel på opgave<br />

Omregn 310 sekunder<br />

til minutter og sekunder.<br />

Man siger først: 310 : 60 5,<br />

16...<br />

Det betyder, at der er 5 hele minutter,<br />

som svarer til 5 60 = 300 sekunder.<br />

Derfor er:<br />

310 sekunder = 5 minutter og 10 sekunder<br />

- Hvor længe har man haft båden,<br />

når man skal betale 105 kr?<br />

Man kan sige:<br />

45<br />

1 min. koster = 0,75 kr.<br />

60<br />

105<br />

For 105 kr. kan man få: =140 min.<br />

0,<br />

75<br />

140 min. = 2 t. og 20 min.<br />

En håndværker tager 780 kr. for 3 timer og 15 minutter. Hvad er timelønnen?<br />

Man kan sige:<br />

3 t. og 15 min. = 3 60 15 195minutter<br />

Prisen pr. minut er: 780 : 195=<br />

4 kr.<br />

Prisen pr. time er: 4 60=<br />

240 kr.<br />

<strong>Lektion</strong> 2 Side 4


Matematik på Åbent VUC Eksempler<br />

Eksempler på opgaver<br />

Omregn 2 timer og 50 minutter<br />

til decimaltal.<br />

Man får:<br />

2 t. og 50 min. = 2,83 time.<br />

50<br />

Det er fordi 50 min. = time = 0,83 time.<br />

60<br />

Du må aldrig sige at:<br />

2 t. og 50 min. = 2,50 time.<br />

Omregn 1,2 time<br />

til timer og minutter.<br />

Man får:<br />

1,2 time = 1 t. og 12 min.<br />

Det er fordi 0,2 t. = 0, 2 60 min. = 12 min.<br />

Du må aldrig sige at:<br />

1,2 time = 1 t. og 20 min.<br />

En hastighed er den afstand, som noget bevæger sig (kører, cykler, går….) pr. tidsenhed.<br />

Hvis en bil kører 100 km/time, så vil den på en time kunne køre 100 km.<br />

Hastighed måles oftest i km/time, men man bruger også andre enheder. Fx m/sekund.<br />

Eksempler på opgaver:<br />

En bil kører 240 km<br />

på 3 timer.<br />

Hvad er bilens hastighed?<br />

Man får:<br />

240<br />

= 80 km/time<br />

3<br />

Hvor langt kan du gå<br />

på 2 timer, når din<br />

hastighed er 5 km/time?<br />

Man får:<br />

5 2 = 10 km<br />

Hvor lang tid tager det<br />

at cykle 60 km, når man<br />

kører 15 km/time?<br />

Man får:<br />

60<br />

= 4 timer<br />

15<br />

Man kan altid finde hastigheden med formlen til højre.<br />

Afstand<br />

Hastighed<br />

Formlen kan omskrives som vist herunder. Tid<br />

Afstand Hastighed Tid eller<br />

Afstand<br />

Hastighed<br />

Prøv selv at sætte tallene fra eksemplerne ovenfor ind i de tre udgaver af formlen.<br />

Eksempel på opgave<br />

Hvad er hastigheden i km/time, når man cykler 36 km på 1 time 30 minutter?<br />

- Da 1 time og 30 min. = 1,5 time,<br />

kan man sige:<br />

36<br />

= 24 km/time<br />

1,<br />

5<br />

<strong>Lektion</strong> 2 Side 5<br />

Tid<br />

- Eller man kan finde hastigheden i km/min. og<br />

gange med 60. Det kan gøres i en beregning:<br />

36 60<br />

90<br />

= 24 km/time


Matematik på Åbent VUC Eksempler<br />

Valuta<br />

Kursen på en fremmed valuta er prisen i kroner for 100 stk. af den fremmede valuta.<br />

I disse eksempler og de tilhørende opgaver er der brugt valutakurser fra sommeren 2001,<br />

men valutakurser ændrer sig hele tiden.<br />

Kursen på svenske kr. er 83,91. Det betyder, at 100 svenske kr. koster 83,91 danske kr.<br />

En svensk krone er altså mindre værd end en dansk krone. Helt præcist: 0,8391 kr. eller 83,91 øre.<br />

Kursen på US-dollars er 856,91. Det betyder, at 100 US-dollars koster 856,91danske kr.<br />

En US-dollar er altså mere værd end en dansk krone. Helt præcist: 8,5691 kr. eller 856,91 øre.<br />

Når man skal regne om mellem danske kroner og fremmed valuta, kan man bruge denne formel:<br />

F K<br />

D D = Antal danske kroner F = Antal fremmed valuta K = Valutakursen<br />

100<br />

Formlen kan også skrives således:<br />

Eksempler på opgaver:<br />

Hvor meget koster<br />

250 US-dollars,<br />

når kursen er 856,91?<br />

Man får:<br />

250 856,<br />

91<br />

= 2.142 kr.<br />

100<br />

Eller blot:<br />

250 8,<br />

5691=<br />

2.142 kr. fordi<br />

hver dollar koster 8,5691 kr.<br />

D 100<br />

F eller<br />

K<br />

<strong>Lektion</strong> 2 Side 6<br />

K<br />

Hvor mange svenske kr. kan<br />

man få for 800 danske kr.,<br />

når kursen er 83,91?<br />

Man får:<br />

800 100<br />

= 953 sv. kr.<br />

83,<br />

91<br />

Eller blot:<br />

800<br />

= 953 sv. kr.<br />

0,<br />

8391<br />

D<br />

fordi hver svensk krone<br />

koster 0,8391 dansk krone.<br />

100<br />

F<br />

Hvad er kursen på pesetas,<br />

når 70.000 pesetas,<br />

koster 3.139 kr.?<br />

Man får:<br />

3.<br />

139 100<br />

70.<br />

000<br />

= 4,484<br />

100 pesetas koster altså kun<br />

cirka 4,50 kr.<br />

Man kan meget let få stillet valuta-regnestykker forkert op, men brug din sunde fornuft til at<br />

vurdere, om resultatet er rimeligt.<br />

I eksemplet til venstre må man forvente, at krone-tallet er en del større end dollar-tallet.<br />

I eksemplet i midten må man forvente, at antal svenske kr. er lidt større end antal danske kr.<br />

I eksemplet til højre må man forvente, at kursen er lav (langt under 100), fordi antal pesetas<br />

er langt større end antal kr.


Matematik på Åbent VUC Eksempler<br />

Rente og værdipapirer<br />

Hvis man sætter penge i banken, får man renter. Hvis man låner penge, betaler man renter.<br />

Renten opgives som et bestemt antal procent pr. år (kaldet pro anno), men pengene står<br />

sjældent i netop et år. Derfor beregnes renten efter det præcise antal dage.<br />

Der er 365 dage på et år - og normalt er der 29, 30 eller 31 dage på en måned.<br />

R<br />

K r d<br />

100 365<br />

Eksempler på opgaver<br />

R = beregnet rente i kr.<br />

K = kapital i kr.<br />

r = renten pr. år i procent<br />

d = antal dage (kaldet rentedage)<br />

Der står 5.000 kr. fra 1. april til 1. juni på en konto med en rente på 3% pro anno.<br />

Beregn renten, hvis man regner…<br />

- …med 30 dage i hver måned. - …med det præcise antal dage.<br />

Der går 2 måneder ≈ 60 dage, så man får:<br />

5.<br />

000 3 60<br />

100 360<br />

25,<br />

00<br />

kr.<br />

Aktier og obligationer er eksempler på værdipapirer.<br />

Der går 61 dage (tæl selv efter), så man får:<br />

5.<br />

000 3 61<br />

100 365<br />

25,<br />

07<br />

Aktier er andele i virksomheder (aktieselskaber). Hvis virksomheden giver overskud, får aktieejerne<br />

del i overskuddet (udbytte). En aktie har en pålydende værdi, men handelsprisen kan<br />

være højere eller lavere afhængig af kursen <strong>–</strong> handelsværdien kaldes kursværdien og afhænger af,<br />

hvor godt virksomheden går.<br />

Kursen på en aktie er handelsprisen for<br />

hver 100 kr. i pålydende værdi.<br />

Formlen viser sammenhængen:<br />

Kursværdi<br />

<strong>Lektion</strong> 2 Side 7<br />

kr.<br />

Pålydendeværdi<br />

Kurs<br />

100<br />

Obligationer er gældsbeviser. Hvis man ejer en obligation har man en sum penge til gode.<br />

Dette beløb kaldes obligationens pålydende værdi. Man får hvert år udbetalt en bestemt<br />

procentdel af disse penge i rente, og ved slutningen af obligationens løbetid får man udbetalt<br />

penge svarende til den pålydende værdi.<br />

Obligationer kan købes og sælges. Man køber og sælger retten til at få de årlige renter samt - til<br />

sidst - den pålydende værdi. Renten på en obligation er fast gennem hele løbetiden (mange år),<br />

mens den varierer andre steder. Derfor svinger handelsprisen på obligationer på samme måde<br />

som handelsprisen på aktier. Er renten på en obligation højere end renten andre steder, så vil<br />

kursen på obligationen være høj - og omvendt.Udbytte og rente opgives altid som en procentdel af<br />

den pålydende værdi (ikke af kursværdien).

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!