You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Matematik på Åbent VUC Eksempler<br />
<strong>Lektion</strong> 2 <strong>–</strong> <strong>Omregning</strong><br />
Indholdsfortegnelse<br />
Indholdsfortegnelse .........................................................................<br />
Kg-priser ..........................................................................................<br />
Tid og hastighed ..............................................................................<br />
Valuta ..............................................................................................<br />
Rente og værdipapirer .....................................................................<br />
<strong>Lektion</strong> 2 Side 1
Matematik på Åbent VUC Eksempler<br />
Kg-priser<br />
De eksempler, som er vist herunder, kan ofte regnes og skrives op på flere måder.<br />
Vær også opmærksom på at man kan skrive division på to måder:<br />
Med et divisionstegn og med en brøkstreg. Det er ofte lidt tilfældigt, om man<br />
bruger den ene eller den anden skrivemåde.<br />
Eksempel på opgave<br />
Oksefars koster 59 kr. pr. kg. Find prisen på 1,7 kg oksefars.<br />
Man får: 1 , 7 59 = 100,30 kr.<br />
Eksempel på opgave<br />
Oksefars koster 59 kr. pr. kg. Find prisen på 450 g oksefars.<br />
Opgaven kan regnes på flere måder:<br />
- Man kan (fordi 1 kg = 1.000 g) sige:<br />
1.000 g koster 59 kr.<br />
59<br />
1 g koster = 0,059 kr.<br />
1.<br />
000<br />
450 g koster 450 0,059 = 26,55 kr.<br />
Eksempel på opgave<br />
- Man kan i en beregning sige:<br />
59 450<br />
1.<br />
000<br />
= 26,55 kr.<br />
- Eller man kan (fordi 450 g = 0,450 kg) sige:<br />
0 ,450 59 = 26,55 kr.<br />
Oksefars koster 59 kr. pr. kg. Hvor meget oksefars kan man få for 40 kr?<br />
Opgaven kan regnes på flere måder:<br />
- Man kan (fordi 1 kg = 1.000 g) sige:<br />
1.000 g koster 59 kr.<br />
59<br />
1 g koster = 0,059 kr.<br />
1.<br />
000<br />
40<br />
For 40 kr. kan man få: = 678 g.<br />
0,<br />
059<br />
- Eller man kan i en beregning sige:<br />
40 : 59 = 0,678 kg eller 678 g<br />
<strong>Lektion</strong> 2 Side 2
Matematik på Åbent VUC Eksempler<br />
Eksempel på opgave<br />
2,5 kg kartofler koster 9,95 kr. Find kg-prisen.<br />
Man får: 9 , 95:<br />
2,5<br />
= 3,98 kr. pr. kg.<br />
Eksempel på opgave<br />
325 g leverpostej koster 11,75 kr. Find kg-prisen.<br />
Opgaven kan regnes på flere måder:<br />
- Man kan (fordi 1 kg = 1.000 g) sige:<br />
325 g koster 11,75 kr.<br />
11,<br />
75<br />
1 g koster = 0,03615… kr.<br />
325<br />
1.000 g koster 0 , 03615 1.<br />
000 = 36,15 kr.<br />
Eksempel på opgave<br />
- Man kan i en beregning sige:<br />
11,<br />
75<br />
225 g leverpostej koster 7,95 kr. Hvad vil 325 g koste?<br />
Opgaven kan regnes på flere måder:<br />
- Man kan sige:<br />
225 g koster 7,95 kr.<br />
7,<br />
95<br />
1 g koster = 0,03533… kr.<br />
225<br />
325 g koster 0 , 03533 325 = 11,48 kr.<br />
1.<br />
000<br />
<strong>Lektion</strong> 2 Side 3<br />
325<br />
= 36,15 kr.<br />
- Eller man kan (fordi 325 g = 0,325 kg) sige:<br />
11 , 75:<br />
0,<br />
325 = 36,15 kr.<br />
- Eller man kan i en beregning sige:<br />
7,<br />
95 325<br />
225<br />
= 11,48 kr.<br />
Eksemplerne ovenfor drejer sig alle om vægtangivelser og kg-priser, men<br />
regnemetoderne kan let overføres til mange andre typer af opgaver.<br />
Det er f.eks. den samme tankegang, som er brugt i eksemplerne i de<br />
efterfølgende afsnit om tid og valuta.
Matematik på Åbent VUC Eksempler<br />
Tid og hastighed<br />
Opgaver med tid er besværlige, fordi tids-enhederne ikke passer ind i vores talsystem.<br />
Det er let at regne med meter og cm, fordi der er 100 cm i en meter, og det er let at regne<br />
med kg og gram, fordi der er 1.000 gram i et kg. Men når der er 60 sekunder i et minut og<br />
60 minutter i en time, kan man let lave fejl.<br />
Eksempler på opgaver<br />
Hvor mange minutter er<br />
4 timer og 17 minutter?<br />
Man får:<br />
4 60<br />
240<br />
17<br />
17<br />
257minutter<br />
Eksempler på opgaver<br />
Det koster 45 kr. i timen at leje en båd.<br />
- Hvad koster det at leje båden i<br />
2 timer og 30 minutter?<br />
Man kan sige:<br />
2 t. og 30 min. = 2 60 30 150minutter<br />
45<br />
1 min. koster = 0,75 kr.<br />
60<br />
2 t. og 30 min. koster: 150 0,<br />
75=112,50<br />
kr.<br />
Eksempel på opgave<br />
Omregn 310 sekunder<br />
til minutter og sekunder.<br />
Man siger først: 310 : 60 5,<br />
16...<br />
Det betyder, at der er 5 hele minutter,<br />
som svarer til 5 60 = 300 sekunder.<br />
Derfor er:<br />
310 sekunder = 5 minutter og 10 sekunder<br />
- Hvor længe har man haft båden,<br />
når man skal betale 105 kr?<br />
Man kan sige:<br />
45<br />
1 min. koster = 0,75 kr.<br />
60<br />
105<br />
For 105 kr. kan man få: =140 min.<br />
0,<br />
75<br />
140 min. = 2 t. og 20 min.<br />
En håndværker tager 780 kr. for 3 timer og 15 minutter. Hvad er timelønnen?<br />
Man kan sige:<br />
3 t. og 15 min. = 3 60 15 195minutter<br />
Prisen pr. minut er: 780 : 195=<br />
4 kr.<br />
Prisen pr. time er: 4 60=<br />
240 kr.<br />
<strong>Lektion</strong> 2 Side 4
Matematik på Åbent VUC Eksempler<br />
Eksempler på opgaver<br />
Omregn 2 timer og 50 minutter<br />
til decimaltal.<br />
Man får:<br />
2 t. og 50 min. = 2,83 time.<br />
50<br />
Det er fordi 50 min. = time = 0,83 time.<br />
60<br />
Du må aldrig sige at:<br />
2 t. og 50 min. = 2,50 time.<br />
Omregn 1,2 time<br />
til timer og minutter.<br />
Man får:<br />
1,2 time = 1 t. og 12 min.<br />
Det er fordi 0,2 t. = 0, 2 60 min. = 12 min.<br />
Du må aldrig sige at:<br />
1,2 time = 1 t. og 20 min.<br />
En hastighed er den afstand, som noget bevæger sig (kører, cykler, går….) pr. tidsenhed.<br />
Hvis en bil kører 100 km/time, så vil den på en time kunne køre 100 km.<br />
Hastighed måles oftest i km/time, men man bruger også andre enheder. Fx m/sekund.<br />
Eksempler på opgaver:<br />
En bil kører 240 km<br />
på 3 timer.<br />
Hvad er bilens hastighed?<br />
Man får:<br />
240<br />
= 80 km/time<br />
3<br />
Hvor langt kan du gå<br />
på 2 timer, når din<br />
hastighed er 5 km/time?<br />
Man får:<br />
5 2 = 10 km<br />
Hvor lang tid tager det<br />
at cykle 60 km, når man<br />
kører 15 km/time?<br />
Man får:<br />
60<br />
= 4 timer<br />
15<br />
Man kan altid finde hastigheden med formlen til højre.<br />
Afstand<br />
Hastighed<br />
Formlen kan omskrives som vist herunder. Tid<br />
Afstand Hastighed Tid eller<br />
Afstand<br />
Hastighed<br />
Prøv selv at sætte tallene fra eksemplerne ovenfor ind i de tre udgaver af formlen.<br />
Eksempel på opgave<br />
Hvad er hastigheden i km/time, når man cykler 36 km på 1 time 30 minutter?<br />
- Da 1 time og 30 min. = 1,5 time,<br />
kan man sige:<br />
36<br />
= 24 km/time<br />
1,<br />
5<br />
<strong>Lektion</strong> 2 Side 5<br />
Tid<br />
- Eller man kan finde hastigheden i km/min. og<br />
gange med 60. Det kan gøres i en beregning:<br />
36 60<br />
90<br />
= 24 km/time
Matematik på Åbent VUC Eksempler<br />
Valuta<br />
Kursen på en fremmed valuta er prisen i kroner for 100 stk. af den fremmede valuta.<br />
I disse eksempler og de tilhørende opgaver er der brugt valutakurser fra sommeren 2001,<br />
men valutakurser ændrer sig hele tiden.<br />
Kursen på svenske kr. er 83,91. Det betyder, at 100 svenske kr. koster 83,91 danske kr.<br />
En svensk krone er altså mindre værd end en dansk krone. Helt præcist: 0,8391 kr. eller 83,91 øre.<br />
Kursen på US-dollars er 856,91. Det betyder, at 100 US-dollars koster 856,91danske kr.<br />
En US-dollar er altså mere værd end en dansk krone. Helt præcist: 8,5691 kr. eller 856,91 øre.<br />
Når man skal regne om mellem danske kroner og fremmed valuta, kan man bruge denne formel:<br />
F K<br />
D D = Antal danske kroner F = Antal fremmed valuta K = Valutakursen<br />
100<br />
Formlen kan også skrives således:<br />
Eksempler på opgaver:<br />
Hvor meget koster<br />
250 US-dollars,<br />
når kursen er 856,91?<br />
Man får:<br />
250 856,<br />
91<br />
= 2.142 kr.<br />
100<br />
Eller blot:<br />
250 8,<br />
5691=<br />
2.142 kr. fordi<br />
hver dollar koster 8,5691 kr.<br />
D 100<br />
F eller<br />
K<br />
<strong>Lektion</strong> 2 Side 6<br />
K<br />
Hvor mange svenske kr. kan<br />
man få for 800 danske kr.,<br />
når kursen er 83,91?<br />
Man får:<br />
800 100<br />
= 953 sv. kr.<br />
83,<br />
91<br />
Eller blot:<br />
800<br />
= 953 sv. kr.<br />
0,<br />
8391<br />
D<br />
fordi hver svensk krone<br />
koster 0,8391 dansk krone.<br />
100<br />
F<br />
Hvad er kursen på pesetas,<br />
når 70.000 pesetas,<br />
koster 3.139 kr.?<br />
Man får:<br />
3.<br />
139 100<br />
70.<br />
000<br />
= 4,484<br />
100 pesetas koster altså kun<br />
cirka 4,50 kr.<br />
Man kan meget let få stillet valuta-regnestykker forkert op, men brug din sunde fornuft til at<br />
vurdere, om resultatet er rimeligt.<br />
I eksemplet til venstre må man forvente, at krone-tallet er en del større end dollar-tallet.<br />
I eksemplet i midten må man forvente, at antal svenske kr. er lidt større end antal danske kr.<br />
I eksemplet til højre må man forvente, at kursen er lav (langt under 100), fordi antal pesetas<br />
er langt større end antal kr.
Matematik på Åbent VUC Eksempler<br />
Rente og værdipapirer<br />
Hvis man sætter penge i banken, får man renter. Hvis man låner penge, betaler man renter.<br />
Renten opgives som et bestemt antal procent pr. år (kaldet pro anno), men pengene står<br />
sjældent i netop et år. Derfor beregnes renten efter det præcise antal dage.<br />
Der er 365 dage på et år - og normalt er der 29, 30 eller 31 dage på en måned.<br />
R<br />
K r d<br />
100 365<br />
Eksempler på opgaver<br />
R = beregnet rente i kr.<br />
K = kapital i kr.<br />
r = renten pr. år i procent<br />
d = antal dage (kaldet rentedage)<br />
Der står 5.000 kr. fra 1. april til 1. juni på en konto med en rente på 3% pro anno.<br />
Beregn renten, hvis man regner…<br />
- …med 30 dage i hver måned. - …med det præcise antal dage.<br />
Der går 2 måneder ≈ 60 dage, så man får:<br />
5.<br />
000 3 60<br />
100 360<br />
25,<br />
00<br />
kr.<br />
Aktier og obligationer er eksempler på værdipapirer.<br />
Der går 61 dage (tæl selv efter), så man får:<br />
5.<br />
000 3 61<br />
100 365<br />
25,<br />
07<br />
Aktier er andele i virksomheder (aktieselskaber). Hvis virksomheden giver overskud, får aktieejerne<br />
del i overskuddet (udbytte). En aktie har en pålydende værdi, men handelsprisen kan<br />
være højere eller lavere afhængig af kursen <strong>–</strong> handelsværdien kaldes kursværdien og afhænger af,<br />
hvor godt virksomheden går.<br />
Kursen på en aktie er handelsprisen for<br />
hver 100 kr. i pålydende værdi.<br />
Formlen viser sammenhængen:<br />
Kursværdi<br />
<strong>Lektion</strong> 2 Side 7<br />
kr.<br />
Pålydendeværdi<br />
Kurs<br />
100<br />
Obligationer er gældsbeviser. Hvis man ejer en obligation har man en sum penge til gode.<br />
Dette beløb kaldes obligationens pålydende værdi. Man får hvert år udbetalt en bestemt<br />
procentdel af disse penge i rente, og ved slutningen af obligationens løbetid får man udbetalt<br />
penge svarende til den pålydende værdi.<br />
Obligationer kan købes og sælges. Man køber og sælger retten til at få de årlige renter samt - til<br />
sidst - den pålydende værdi. Renten på en obligation er fast gennem hele løbetiden (mange år),<br />
mens den varierer andre steder. Derfor svinger handelsprisen på obligationer på samme måde<br />
som handelsprisen på aktier. Er renten på en obligation højere end renten andre steder, så vil<br />
kursen på obligationen være høj - og omvendt.Udbytte og rente opgives altid som en procentdel af<br />
den pålydende værdi (ikke af kursværdien).