26.07.2013 Views

Lektion 2 – Omregning

Lektion 2 – Omregning

Lektion 2 – Omregning

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Matematik på Åbent VUC Eksempler<br />

<strong>Lektion</strong> 2 <strong>–</strong> <strong>Omregning</strong><br />

Indholdsfortegnelse<br />

Indholdsfortegnelse .........................................................................<br />

Kg-priser ..........................................................................................<br />

Tid og hastighed ..............................................................................<br />

Valuta ..............................................................................................<br />

Rente og værdipapirer .....................................................................<br />

<strong>Lektion</strong> 2 Side 1


Matematik på Åbent VUC Eksempler<br />

Kg-priser<br />

De eksempler, som er vist herunder, kan ofte regnes og skrives op på flere måder.<br />

Vær også opmærksom på at man kan skrive division på to måder:<br />

Med et divisionstegn og med en brøkstreg. Det er ofte lidt tilfældigt, om man<br />

bruger den ene eller den anden skrivemåde.<br />

Eksempel på opgave<br />

Oksefars koster 59 kr. pr. kg. Find prisen på 1,7 kg oksefars.<br />

Man får: 1 , 7 59 = 100,30 kr.<br />

Eksempel på opgave<br />

Oksefars koster 59 kr. pr. kg. Find prisen på 450 g oksefars.<br />

Opgaven kan regnes på flere måder:<br />

- Man kan (fordi 1 kg = 1.000 g) sige:<br />

1.000 g koster 59 kr.<br />

59<br />

1 g koster = 0,059 kr.<br />

1.<br />

000<br />

450 g koster 450 0,059 = 26,55 kr.<br />

Eksempel på opgave<br />

- Man kan i en beregning sige:<br />

59 450<br />

1.<br />

000<br />

= 26,55 kr.<br />

- Eller man kan (fordi 450 g = 0,450 kg) sige:<br />

0 ,450 59 = 26,55 kr.<br />

Oksefars koster 59 kr. pr. kg. Hvor meget oksefars kan man få for 40 kr?<br />

Opgaven kan regnes på flere måder:<br />

- Man kan (fordi 1 kg = 1.000 g) sige:<br />

1.000 g koster 59 kr.<br />

59<br />

1 g koster = 0,059 kr.<br />

1.<br />

000<br />

40<br />

For 40 kr. kan man få: = 678 g.<br />

0,<br />

059<br />

- Eller man kan i en beregning sige:<br />

40 : 59 = 0,678 kg eller 678 g<br />

<strong>Lektion</strong> 2 Side 2


Matematik på Åbent VUC Eksempler<br />

Eksempel på opgave<br />

2,5 kg kartofler koster 9,95 kr. Find kg-prisen.<br />

Man får: 9 , 95:<br />

2,5<br />

= 3,98 kr. pr. kg.<br />

Eksempel på opgave<br />

325 g leverpostej koster 11,75 kr. Find kg-prisen.<br />

Opgaven kan regnes på flere måder:<br />

- Man kan (fordi 1 kg = 1.000 g) sige:<br />

325 g koster 11,75 kr.<br />

11,<br />

75<br />

1 g koster = 0,03615… kr.<br />

325<br />

1.000 g koster 0 , 03615 1.<br />

000 = 36,15 kr.<br />

Eksempel på opgave<br />

- Man kan i en beregning sige:<br />

11,<br />

75<br />

225 g leverpostej koster 7,95 kr. Hvad vil 325 g koste?<br />

Opgaven kan regnes på flere måder:<br />

- Man kan sige:<br />

225 g koster 7,95 kr.<br />

7,<br />

95<br />

1 g koster = 0,03533… kr.<br />

225<br />

325 g koster 0 , 03533 325 = 11,48 kr.<br />

1.<br />

000<br />

<strong>Lektion</strong> 2 Side 3<br />

325<br />

= 36,15 kr.<br />

- Eller man kan (fordi 325 g = 0,325 kg) sige:<br />

11 , 75:<br />

0,<br />

325 = 36,15 kr.<br />

- Eller man kan i en beregning sige:<br />

7,<br />

95 325<br />

225<br />

= 11,48 kr.<br />

Eksemplerne ovenfor drejer sig alle om vægtangivelser og kg-priser, men<br />

regnemetoderne kan let overføres til mange andre typer af opgaver.<br />

Det er f.eks. den samme tankegang, som er brugt i eksemplerne i de<br />

efterfølgende afsnit om tid og valuta.


Matematik på Åbent VUC Eksempler<br />

Tid og hastighed<br />

Opgaver med tid er besværlige, fordi tids-enhederne ikke passer ind i vores talsystem.<br />

Det er let at regne med meter og cm, fordi der er 100 cm i en meter, og det er let at regne<br />

med kg og gram, fordi der er 1.000 gram i et kg. Men når der er 60 sekunder i et minut og<br />

60 minutter i en time, kan man let lave fejl.<br />

Eksempler på opgaver<br />

Hvor mange minutter er<br />

4 timer og 17 minutter?<br />

Man får:<br />

4 60<br />

240<br />

17<br />

17<br />

257minutter<br />

Eksempler på opgaver<br />

Det koster 45 kr. i timen at leje en båd.<br />

- Hvad koster det at leje båden i<br />

2 timer og 30 minutter?<br />

Man kan sige:<br />

2 t. og 30 min. = 2 60 30 150minutter<br />

45<br />

1 min. koster = 0,75 kr.<br />

60<br />

2 t. og 30 min. koster: 150 0,<br />

75=112,50<br />

kr.<br />

Eksempel på opgave<br />

Omregn 310 sekunder<br />

til minutter og sekunder.<br />

Man siger først: 310 : 60 5,<br />

16...<br />

Det betyder, at der er 5 hele minutter,<br />

som svarer til 5 60 = 300 sekunder.<br />

Derfor er:<br />

310 sekunder = 5 minutter og 10 sekunder<br />

- Hvor længe har man haft båden,<br />

når man skal betale 105 kr?<br />

Man kan sige:<br />

45<br />

1 min. koster = 0,75 kr.<br />

60<br />

105<br />

For 105 kr. kan man få: =140 min.<br />

0,<br />

75<br />

140 min. = 2 t. og 20 min.<br />

En håndværker tager 780 kr. for 3 timer og 15 minutter. Hvad er timelønnen?<br />

Man kan sige:<br />

3 t. og 15 min. = 3 60 15 195minutter<br />

Prisen pr. minut er: 780 : 195=<br />

4 kr.<br />

Prisen pr. time er: 4 60=<br />

240 kr.<br />

<strong>Lektion</strong> 2 Side 4


Matematik på Åbent VUC Eksempler<br />

Eksempler på opgaver<br />

Omregn 2 timer og 50 minutter<br />

til decimaltal.<br />

Man får:<br />

2 t. og 50 min. = 2,83 time.<br />

50<br />

Det er fordi 50 min. = time = 0,83 time.<br />

60<br />

Du må aldrig sige at:<br />

2 t. og 50 min. = 2,50 time.<br />

Omregn 1,2 time<br />

til timer og minutter.<br />

Man får:<br />

1,2 time = 1 t. og 12 min.<br />

Det er fordi 0,2 t. = 0, 2 60 min. = 12 min.<br />

Du må aldrig sige at:<br />

1,2 time = 1 t. og 20 min.<br />

En hastighed er den afstand, som noget bevæger sig (kører, cykler, går….) pr. tidsenhed.<br />

Hvis en bil kører 100 km/time, så vil den på en time kunne køre 100 km.<br />

Hastighed måles oftest i km/time, men man bruger også andre enheder. Fx m/sekund.<br />

Eksempler på opgaver:<br />

En bil kører 240 km<br />

på 3 timer.<br />

Hvad er bilens hastighed?<br />

Man får:<br />

240<br />

= 80 km/time<br />

3<br />

Hvor langt kan du gå<br />

på 2 timer, når din<br />

hastighed er 5 km/time?<br />

Man får:<br />

5 2 = 10 km<br />

Hvor lang tid tager det<br />

at cykle 60 km, når man<br />

kører 15 km/time?<br />

Man får:<br />

60<br />

= 4 timer<br />

15<br />

Man kan altid finde hastigheden med formlen til højre.<br />

Afstand<br />

Hastighed<br />

Formlen kan omskrives som vist herunder. Tid<br />

Afstand Hastighed Tid eller<br />

Afstand<br />

Hastighed<br />

Prøv selv at sætte tallene fra eksemplerne ovenfor ind i de tre udgaver af formlen.<br />

Eksempel på opgave<br />

Hvad er hastigheden i km/time, når man cykler 36 km på 1 time 30 minutter?<br />

- Da 1 time og 30 min. = 1,5 time,<br />

kan man sige:<br />

36<br />

= 24 km/time<br />

1,<br />

5<br />

<strong>Lektion</strong> 2 Side 5<br />

Tid<br />

- Eller man kan finde hastigheden i km/min. og<br />

gange med 60. Det kan gøres i en beregning:<br />

36 60<br />

90<br />

= 24 km/time


Matematik på Åbent VUC Eksempler<br />

Valuta<br />

Kursen på en fremmed valuta er prisen i kroner for 100 stk. af den fremmede valuta.<br />

I disse eksempler og de tilhørende opgaver er der brugt valutakurser fra sommeren 2001,<br />

men valutakurser ændrer sig hele tiden.<br />

Kursen på svenske kr. er 83,91. Det betyder, at 100 svenske kr. koster 83,91 danske kr.<br />

En svensk krone er altså mindre værd end en dansk krone. Helt præcist: 0,8391 kr. eller 83,91 øre.<br />

Kursen på US-dollars er 856,91. Det betyder, at 100 US-dollars koster 856,91danske kr.<br />

En US-dollar er altså mere værd end en dansk krone. Helt præcist: 8,5691 kr. eller 856,91 øre.<br />

Når man skal regne om mellem danske kroner og fremmed valuta, kan man bruge denne formel:<br />

F K<br />

D D = Antal danske kroner F = Antal fremmed valuta K = Valutakursen<br />

100<br />

Formlen kan også skrives således:<br />

Eksempler på opgaver:<br />

Hvor meget koster<br />

250 US-dollars,<br />

når kursen er 856,91?<br />

Man får:<br />

250 856,<br />

91<br />

= 2.142 kr.<br />

100<br />

Eller blot:<br />

250 8,<br />

5691=<br />

2.142 kr. fordi<br />

hver dollar koster 8,5691 kr.<br />

D 100<br />

F eller<br />

K<br />

<strong>Lektion</strong> 2 Side 6<br />

K<br />

Hvor mange svenske kr. kan<br />

man få for 800 danske kr.,<br />

når kursen er 83,91?<br />

Man får:<br />

800 100<br />

= 953 sv. kr.<br />

83,<br />

91<br />

Eller blot:<br />

800<br />

= 953 sv. kr.<br />

0,<br />

8391<br />

D<br />

fordi hver svensk krone<br />

koster 0,8391 dansk krone.<br />

100<br />

F<br />

Hvad er kursen på pesetas,<br />

når 70.000 pesetas,<br />

koster 3.139 kr.?<br />

Man får:<br />

3.<br />

139 100<br />

70.<br />

000<br />

= 4,484<br />

100 pesetas koster altså kun<br />

cirka 4,50 kr.<br />

Man kan meget let få stillet valuta-regnestykker forkert op, men brug din sunde fornuft til at<br />

vurdere, om resultatet er rimeligt.<br />

I eksemplet til venstre må man forvente, at krone-tallet er en del større end dollar-tallet.<br />

I eksemplet i midten må man forvente, at antal svenske kr. er lidt større end antal danske kr.<br />

I eksemplet til højre må man forvente, at kursen er lav (langt under 100), fordi antal pesetas<br />

er langt større end antal kr.


Matematik på Åbent VUC Eksempler<br />

Rente og værdipapirer<br />

Hvis man sætter penge i banken, får man renter. Hvis man låner penge, betaler man renter.<br />

Renten opgives som et bestemt antal procent pr. år (kaldet pro anno), men pengene står<br />

sjældent i netop et år. Derfor beregnes renten efter det præcise antal dage.<br />

Der er 365 dage på et år - og normalt er der 29, 30 eller 31 dage på en måned.<br />

R<br />

K r d<br />

100 365<br />

Eksempler på opgaver<br />

R = beregnet rente i kr.<br />

K = kapital i kr.<br />

r = renten pr. år i procent<br />

d = antal dage (kaldet rentedage)<br />

Der står 5.000 kr. fra 1. april til 1. juni på en konto med en rente på 3% pro anno.<br />

Beregn renten, hvis man regner…<br />

- …med 30 dage i hver måned. - …med det præcise antal dage.<br />

Der går 2 måneder ≈ 60 dage, så man får:<br />

5.<br />

000 3 60<br />

100 360<br />

25,<br />

00<br />

kr.<br />

Aktier og obligationer er eksempler på værdipapirer.<br />

Der går 61 dage (tæl selv efter), så man får:<br />

5.<br />

000 3 61<br />

100 365<br />

25,<br />

07<br />

Aktier er andele i virksomheder (aktieselskaber). Hvis virksomheden giver overskud, får aktieejerne<br />

del i overskuddet (udbytte). En aktie har en pålydende værdi, men handelsprisen kan<br />

være højere eller lavere afhængig af kursen <strong>–</strong> handelsværdien kaldes kursværdien og afhænger af,<br />

hvor godt virksomheden går.<br />

Kursen på en aktie er handelsprisen for<br />

hver 100 kr. i pålydende værdi.<br />

Formlen viser sammenhængen:<br />

Kursværdi<br />

<strong>Lektion</strong> 2 Side 7<br />

kr.<br />

Pålydendeværdi<br />

Kurs<br />

100<br />

Obligationer er gældsbeviser. Hvis man ejer en obligation har man en sum penge til gode.<br />

Dette beløb kaldes obligationens pålydende værdi. Man får hvert år udbetalt en bestemt<br />

procentdel af disse penge i rente, og ved slutningen af obligationens løbetid får man udbetalt<br />

penge svarende til den pålydende værdi.<br />

Obligationer kan købes og sælges. Man køber og sælger retten til at få de årlige renter samt - til<br />

sidst - den pålydende værdi. Renten på en obligation er fast gennem hele løbetiden (mange år),<br />

mens den varierer andre steder. Derfor svinger handelsprisen på obligationer på samme måde<br />

som handelsprisen på aktier. Er renten på en obligation højere end renten andre steder, så vil<br />

kursen på obligationen være høj - og omvendt.Udbytte og rente opgives altid som en procentdel af<br />

den pålydende værdi (ikke af kursværdien).

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!