adoption - Retten til liv

More documents

Recommendations

Info

til generalforsamlingen blev ove Nielsen, plejehjemsleder i Skjern, nyvalgt til bestyrelsen. og til repræsentantskabet blev følgende 3 valgt: maria truelsen, esbjerg, elin donskov, Århus, og anne Grethe larsen, esbjerg. 4 Grundlæggende sidder jeg tilbage med den følelse efter årsmødet, at man kæmper sammen for noget, som er fundamentalt vigtigt, og som ikke mange andre italesætter med samme intensitet og iver, som Retten til Liv gør. Det er ikke den store erfaring, jeg udtaler mig med, for selvom jeg har været medlem længe, var det først for et par år siden, da konen skulle medvirke ved noget panel-debat, at vi som familie samlet kom af sted til årsmødet. Følelsen efter årsmødet dengang var den samme som i år, men det er så næsten også det eneste, som er uforandret. For hvor vi ikke var mange for et par år tilbage, så var vi jo virkelig mange i år. Og ikke nok med det: jeg var langtfra en af de yngste. Her tilhørte jeg pludselig de midaldrene, og det er en overraskende god fornemmelse, at der er yngre kræfter på vej ind i bevægelsen, som vil løfte med og oven i købet på nogle punkter tør gå foran og laver happenings inden selve årsmødet. *Næste årsmøde er den 24. marts 2012 ÅRsmøde de unges happening minder os om at ..... ”kampen for abort ikke kun skal føres bag computerskærmen og i trygge, kristne miljøer, men også derude hvor vi møder folk, der taler os imod og ryster på hovedet af os. det er stærkt opmuntrende og inspirerende.” På den måde minder de os andre om, at kampen for abort ikke kun skal føres bag computerskærmen og i trygge, kristne miljøer, men også derude hvor vi møder folk, der taler os imod og ryster på hovedet af os. Det er stærkt opmuntrende og inspirerende. Selve årsmødet i år var henlagt til Løs- ning Kirkecenter og bestod ud over de obligatoriske generalforsamlingspunkter om formiddagen - som midt i al sin formelle stil var inspirerende at være med til - af et foredrag af cand. teol. Leif Andersen, som var virkelig godt og tankevækkende at lytte til. Alligevel var det de gruppesamtaler, som var på programmet sidst på eftermiddagen, som jeg nok endte med at være mest begejstret over, fordi der her med udgangspunkt i forskellige udsagn for abort blev mulighed for sammen at finde på gode, gennemtænkte svar på de indvendinger, man tit hører brugt af fortalerne for den fri abort. Jeg gik fra samlingen med flere gode argumenter, end jeg havde, da jeg kom og oplevede det som en form, man med fordel kan bruge en anden gang, da det også sikrer, at man får snakket med andre end dem, man kender i forvejen. Dagen sluttede af inde i selve kirke- salen, hvor kirkens præst, Henrik Højlund, ledte os i liturgisk forbøn for de ufødte og abortkampen. Godt med den- ne afrunding at blive mindet om, at abortsagen også er en åndelig kamp, som vi må lægge i Guds hænder. Så det var igen en dejlig oplevelse at være med til årsmødet, og vi har som familie allerede booket næste årsmødedag* ind i vores kalender, for vi ønsker faktisk ikke at gå glip af fællesskabet med andre i kampen for det ufødte liv. Følelsen af at kæmpe for noget, som er fundamentalt rigtigt og vigtigt, har nemlig gjort os afhængige på den gode måde. Frimenighedspræst, Peter Rask
årsmøde Gud, hvorfor sover vi? et menneskesyns dødsstød lektor leif andersen leverede et engageret og dybtpløjende foredrag på årsmødet, hvor der ikke var plads til de enkle, lette løsninger på spørgsmålet om, ”Gud, hvorfor sover vi?”. vi bringer her er referat. Foredraget tog udgangspunkt i et afsnit fra ”Harry Potter and the Half-Blood Prince”, hvor en person i en bestemt sammenhæng spørger, hvordan man splitter sin sjæl ad i adskilte dele. Og han får svaret fra én, der kender de magiske kilder: ”At dræbe flår sjælen i stykker. Det er et overgreb, en krænkelse af selve naturen.” Dette udtrykker en sandhed om det særlige ved drabet, det der adskiller det fra andre former for forbrydelser: Den, der dræber, dræber også noget i sig selv. Ikke dermed sagt, at enhver som har fået foretage en abort eller selv foretaget en abort nødvendigvis og altid er et splittet menneske. Men en kultur, der bygger på drab, har splittet sig selv op. Og de mennesker, den sætter til det, står i fare for at dræbe noget i sig selv, splitte sig selv op. Og dermed er spørgsmålet, om der stadig findes en sammenhængskraft i samfundet, også relevant. Det er nemlig ikke blot konkrete ufødte, vi slår ihjel: Det er alles iboende menneskesyn, vi slår ihjel. Og dermed fremmes den rodløshed, den mangel på følelse af værdi, som præger det (post)moderne menneske. Hvis man er vokset op med bevidstheden om, at man lige så godt kunne have været en abort, at det var et tilfælde, at man ikke blev valgt fra, hvordan skal man så kunne tage imod, at man er af uendelig værdi? ... en kultur, der bygger på drab, har splittet sig selv op. og de mennesker, den sætter til det, står i fare for at dræbe noget i sig selv, splitte sig selv op. Det moderne menneskesyn er affødt af evolutionismen, der tager udgangspunkt i, at mennesket kun er et pattedyr, omend et avanceret af slagsen. Mennesket er i bund og grund ikke er andet end et transportredskab for det egoistiske gen, og det indebærer, at enhver appel til det gode i mennesket, til offervilje og til omsorg for den svage er meningsløs. Det kristne menneskesyn hævder på den ene side nedarvet syndighed, skyld, egoisme osv. På den anden side hævdes også en nedlagt evne til godhed, uselviskhed og offervilje. Mennesket er mao. ikke rendyrket ondskab efter syndefaldet! Ikke desto mindre har der i tidens løb også været et forvredent, kristent menneskesyn på spil, hvor syndighed er blevet forvekslet med værdiløshed med deraf følgende nedvurdering af mennesket. Og det kan have spillet ind i det menneskesyn, der lå bag den fri abort; et værdiløst menneske er også fravælgeligt! Udfordringen i dag ligger i det manglende syn for, at vi er skabt til fællesskab; skabt som en slægt, som sammenhæng og ikke bare som individer. Her har kristendommen måske igen lagt for megen vægt på den enkeltes uendelige værdi og glemt at understrege vores forbundethed med hinanden. Glemt at vi bærer hinandens liv i hænderne, og at vi ikke kan flå fostre i stykker uden at flå vores egen sjæl i stykker. Når sindet flåes i stykker og dermed opspaltes, så gør det det moderne menneske i stand til at leve i flere hinanden modstridene livs- og menneskesyn på én gang – uden at opdage hvordan det skriger imod hinanden. Den intelligente præsident Obama er et sørgeligt eksempel på dette: Fortaler for de svageste i samfundet – og går samtidig ikke bare ind for fri abort, men han gik også imod forbuddet mod ’partial-birth abortion’, den mest bestialske form for abort, der minder om simpelt barnemord! Fordi abortsagen netop har at gøre med et menneskesyn, der ikke bare er eksklusivt kristeligt, men også stemmer med dybe instinkter i ethvert menneske, så er abortsagen ikke håbløs. Derfor er den vigtigste kamp måske også mod et bestemt menneskesyn, snarere end mod en bestemt lovgivning. Og for et menneskesyn der ikke bare får os til at tale de svage ufødtes sag, men også driver os til dyb medfølelse med den svage mor og den svage kultur, som slår sine svageste ihjel. Men udfordringen må være – trods smerten på begge sider af stregen - at vi lærer samtidigt at sige: ’Det er synd for menneskene’, og ’Så tag jer dog sammen! Tag skyld og ansvar på jer’. leif andersens foredrag kan læses i sin fulde længde på www.rettentilliv. dk 5
Page 1 and 2: 14. åRgang nR. 2 juni 2011 Liv Med
Page 3: ”Bortadoption - nej, så hellere
Page 7 and 8: søn, som havde fået navnet Jon, f
Page 9 and 10: etteN tIl lIvS SkrIvekoNkurreNce re
Page 11 and 12: ung og Retten til Liv På Påskelej

adoption - Retten til liv

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?