Livet på Nakskov Gymnasium - nakgym.dk

More documents

Recommendations

Info

Det forsømte forår er igen overstået. I det ganske land og selvfølgelig også på Nakskov Gymnasium afslutter hf´ere og gymnasieelever i disse dage deres eksaminer. Flere års slid har (forhåbentlig) båret frugt og dette års studenter kan springe ud i fuldt flor. Når hestevognskørsel, familiehalløj og diverse gilder er et overstået kapitel, og de værste tømmermænd har lagt sig, begynder hverdagen udenfor gymnasiets trygge rammer imidlertid at banke på. Da Shakespeare i sin tid skrev de berømte ord: to B or not to B, kunne han lige så godt have ladet 10 Beretning fra en student anno 1997: - sådan har jeg brugt mine sabbatår! Hamlet tale sit modersmål og sagt:“Jeg er på Herrens mark“, for de to udtryk er i virkeligheden to sider af samme sag. Hvad betyder det at være „på Herrens mark“? For nogle betyder det, at de er i vildrede om, hvad de skal gøre og for andre er det, som for Hamlet, et eksistentielt spørgsmål. Da jeg for omtrent to år siden blev sproglig student, var jeg virkelig i vildrede om, hvad jeg skulle gøre. Valget stod mellem at gå igang med en videregående uddannelse med det samme eller tage ét højst to „sabbatår“. Jeg valgte det sidste, men vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle give mig i lag med. Der var vel ikke meget arbejde at få på Vestlolland, tænkte jeg.Ved en tilfældighed snakkede jeg med en fra Hjemmeplejen i Ravnsborg kommune. Jo, de manglede da ferieafløsere, så jeg kunne begynde den følgende dag. I starten var det utrolig hårdt både fysisk og psykisk - jeg fik virkelighedens realiteter at sande, men lærte med tiden, at dem man kommer ud til sætter stor pris på ens arbejde. Efterhånden blev jeg faktisk ret glad for arbejdet med de ældre. Så glad at jeg nu har påbegyndt sygeplejerskeuddannelsen på Rigshospitalet i København. Efter et par måneder med dagvagt fik jeg et vikariat i aftenvagten. Her arbejdede jeg kun hveranden uge, så i friugerne fik jeg mulighed for at prøve mig selv af som lærervikar i den danske folkeskole. Efter et kort interview i København drog jeg i midten af januar mod det franske for at prøve lykken i den berømte disneypark, der ligger blot en halv times togtur fra byernes by, Paris. Jeg var spændt til bristepunktet og havde store forventninger om at se mig selv i et prangende Minnie Mouse kostume vinkende til en flok glade, hujende børn. - Virkeligheden var dog lidt en anden. Da jeg sammen med to norske piger ankom, var der ikke rigtig nogen, der vidste, hvem vi var, og hvad vi skulle, så vi rendte adskillige timer rundt fra sted til sted. Franskmænd er nemlig utrolig gode til at kaste bolden videre. Omsider kom der dog lidt orden i tingene. Vi fik en rundvisning i selve parken og på udenomsarealet, der mildt sagt er kæmpemæssigt. Bare det at man skal køre med bus et kvarter for at få kostume på eller
spise i kantinen siger lidt om størrelsen. Jeg skulle arbejde som parc support i Discoveryland, hvorfor jeg blev udstyret med et spaceagtigt kostume. Mit job bestod i at være behjælpelig, hvis parkens gæster havde spørgsmål og være med til oprydning efter de daglige disneyparader. Jeg kom hurtigt igang med det franske sprog. Der var hele tiden spørgsmål fra parkens besøgende, børn der blev væk fra deres forældre o.s.v. På en god dag er det ikke unormalt med 50.000 gæster. Efter en arbejdsdag på 9 timer, vel at mærke hvor man går rundt i parken hele tiden, var der ikke meget krudt tilbage, og når man endelig én gang hver fjortende dag havde en enkelt fridag, var der ikke overskud til de store ture i det franske terræn. Til trods for de mange arbejdstimer, bliver man ikke rig af at arbejde i Disneyland. Når husleje, mad, transport o.s.v. var betalt, var der ikke ligefrem overskud på kontoen, så i starten af april gjorde jeg op med mig selv, at jeg ikke ville bruge alle mine opsparede penge på at arbejde. Men det har da helt klart været en oplevelse. Efter et par måneder blandt eventyrfigurer, forlystelser og tilsyneladende glade børnefamilier var det lidt af en omvæltning at komme ind til selve Paris, hvor tiggere på gaden og i de alenlange metrogange ikke er et sjældent syn. Sammen med tre andre piger fra min gymnasieklasse var det nu tid til at gå på opdagelse i Frankrigs hovedstad, der har så utrolig meget at byde på. I flere uger gjorde vi den som turister og fik set Paris og omegn på kryds og tværs. Højskoleophold havde jeg egentlig aldrig haft op til overvejelse - denne idé blev dog taget op til revision efter jeg gang på gang ramlede ind i diverse tidligere højskoleelever, der stadig befandt sig i en lykkelig „rus“. På utallige opfordringer faldt valget på Brandbjerg Højskole - en almen grundtvigsk folkehøjskole, der ligger i den smukke Grejsdal mellem Vejle og vikingetidens kongeby, Jelling.80 elever var vi til start den sidste dag i august. Alle egne af Danmark var repræsenteret og så en 10 stykker fra det store udland. Den første dag blev vi delt i bogrupper og kastet ud i diverse navnelege, så vi lærte forbavsende hurtigt hinanden at kende - ikke mindst takket være skolens lærere, der alle er dybt engagerede og virkelig brænder for højskolelivet. Jeg havde på forhånd bestemt mig for, at jeg ville prøve noget andet end de almindelige skolefag og med mere end 50 forskellige fagmuligheder var der nok at gå igang med. Jeg kastede mig ud i fag som etnografi, dans, kunst og sammenspil. I faget journalistik fik jeg prøvet kræfter med skrivningen og i radiojournalistik sendte vi vores eget ugentlige radioprogram over Vejle Lokalradio. Jeg fik utrolig meget ud af undervisningen og har fået en masse nye interesser, jeg bestemt ikke er færdig med at dyrke. Hveranden weekend stod i temaets tegn. Vi havde bl.a. græsk tema, hvor vi afholdt olympiske lege og togafest og gangstertema med et stort rollespil, der involverede samtlige elever inddelt i fire familier. Musikken spiller en fremtrædende rolle på Brandbjerg - vi havde et væld af gode koncerter både med bands udefra og skolens egne elever. En ugentlig formiddag er afsat til foredrag. I efteråret havde vi bl.a. besøg af skolens tidligere forstander, Ebbe Lundgaard, TV-2 nyhedsvært Lotte Mejlhede om presseetik, Steffen Gram om situationen i Rusland og filminstruktøren Jonas Elmer om „Let´s get lost“. Efterårets temarejse gik til Tjekkiet. Først boede vi på slottet Hrúba Skala i det bøhmiske paradis i tre døgn, vandrede, klatrede, rapellede, cyklede på mountainbikes, løb orienteringsløb, spillede billard og hyggede i vinkælderen. Derpå indtog vi Prag med alle dens kulturelle muligheder - byen, som selv for en tredjegangsbesøgende er en stor oplevelse. De fire måneder fløj afsted og søndag den 20. december 1998 var afskedens time kommet - det var ikke uden fugtige øjenkroge, vi sagde på gensyn. Det har været fire pragtfulde måneder, hvor jeg udover at have lært en masse både fagligt og socialt også har haft tid til at tænke og filosofere lidt over mit videre livsforløb. Jeg har fået brudt en masse grænser og oplevet det fællesskab som nu engang opstår, når 80 mennesker er sammen om alle hverdagens glæder og sorger. Jeg føler, at jeg har rykket mig og har fået øjnene op for nye ting - og bedst af alt; jeg har fået en masse nye venner. - Nu forstår jeg så udmærket højskolefolkets begejstring. Går du i højskoletanker, kan jeg kun anbefale at bestige livet på Brandbjerg!! Det var lidt om, hvad jeg har brugt tiden siden gymnasiet på. Personligt har jeg haft megen glæde af at få nogle andre erfaringer, end dem man får på skolebænken. Du har sikkert også en masse idéer og drømme, du gerne vil have indfriet. Dertil kan jeg kun sige: Spring ud i det! Men husk altid at det er dig selv, der vælger - du er jo hovedpersonen i dit eget liv! Tillykke til årets studenter og held og lykke fremover! Lise Klingenberg student fra 1997 11
Page 1 and 2: Livet på Nakskov Gymnasium 2. årg
Page 3 and 4: Kære elever og forældre! Først e
Page 5 and 6: Det tjekkiske projekt. Julie (2y) o
Page 7 and 8: Hva’ med undervisningen? Som man
Page 9: Sommerfugle i maven Sommeren står

Livet på Nakskov Gymnasium - nakgym.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?