Årgang 5, Nummer 3, marts 2002 - nakgym.dk

Livet på
Nakskov Gymnasium
5. årgang nr. 3 15. marts 2002

Nakskov
Gymnasium
Søvej 6
4900 Nakskov
Tlf. 54 91 43 00
Fax 54 91 42 99
e-mail:
gymnasiet@nakskov-gym.dk
Internet:
www.nakskov-gym.dk
Deadline for næste nummer
er 23. maj.
Indlæg kan afleveres til et af
nedenstående redaktionsmedlemmer.
Livet på Nakskov Gymnasium
udkommer 4 gange i løbet af
skoleåret: nr. 1 den 15. september,
nr. 2 den 15. december,
nr. 3 den 15. marts og nr.
4 den 15. juni.
Deadline er altid 3 uger før
udsendelsestidspunkt, d.v.s.
23. august, 23. november, 23.
februar og 23. maj.
Layout, billed- og satsfremstilling:
redaktionen.
Tryk: Kolding Trykcenter.
2
Oplag: 700 eksemplarer.
Redaktionen omfatter tre
lærere og to elever/kursister
på Nakskov Gymnasium. For
øjeblikket Lars Boye Petersen,
Torben Hermansen og Finn
Madsen (ansvarshavende
redaktør), Rikke Pedersen og
Ann-sofi Olsen.
Ekstern medarbejder: Anna
Sofie Holme Hartmann.
Også du, min søn Brutus ...
„Idus martii, dvs. den 15. marts (år 44 f. Kr) døde Cæsar, gennemboret
af ikke mindre end 22 dolke. Jovist, det er en dato, der huskes
for Brutus forræderiske dolkestød. Men vi udsender alligevel uden
tøven skoleårets tredje og næstsidste nummer af vort skoleblad i dag
fredag den 15. marts.
Hver gang redaktionen sidder kort før deadline og drøfter, hvad der
nu bør omtales i bladet, så føler vi, at enten er det alt for længe
siden - det gælder f.eks. julekoncerten - eller også sker det først,
efter at bladet er sendt til trykkeren - det gælder f.eks. skolekomedien
og det besøg fra St. Petersborg der finder sted i uge 10. -
Øv!
Men noget stof har vi da fået fremskaffet og efter den hektiske
periode, som begyndelsen af marts er: frist for ansøgning til kvote 2 i
KOT, fagvalg og pensum - foruden censurering af større skriftlig opgave,
foruden altså skolekomedie og russerbesøg - ja, så håber vi, at
man vil finde fred til at blade i vores blad - og måske finde en lille
godbid.
Gad vist, hvor lang tid der gik, før man vidste ude i de yderste
hjørner af Romerriget, at Cæsar var død. Vi i redaktionen må se i
øjnene, at hvis mordet var sket i år - og vi skulle dække begivenheden
- så ville verden først få det at vide den 15. juni. For så udkommer
næste nummer!Til gengæld har I så alle lidt tid til at tænke over,
hvad I kunne tænke jer at skrive om i bladet.
Fra skolens kalender
Marts 2002
fredag d.15. til fredag d.22.: Terminsprøver.
mandag d.18. til fredag d.22.: Ekskursionsuge for 2g og 1HF.
mandag d.18 til fredag d.22.: Danskopgave 1g.
tirsdag d.19. Bestyrelsesmøde kl. 19.00 i lok. 2-68.
mandag d.25 til mandag d.1.april: Påskeferie.
April 2002
fredag d.19. Forårskoncert.
fredag d.26. Store Bededag.
Maj 2002
torsdag d.9. Kristi Himmelfartsdag.
tirsdag d.14. Bestyrelsesmøde kl. 19.00 i lok. 2-68.

Kære elever
og
forældre!
Nakskov Gymnasiums ansøgning
om forsøg på den sproglige
linje er blevet meget positivt
modtaget i undervisningsministeriet.
Sammen med nogle af
de lærere, som har fostret
forsøgsideerne, nemlig Jørn
Jepsen, Anne Kurup og Lone
Vinum, var jeg på besøg i undervisningsministeriet
i midten af
januar måned. Vi skulle uddybe
nogle detaljer, men fik i øvrigt
ros for strukturforsøgets hovedideer.
Der er tale om et forsøg på
den sproglige linje med ny
fagsammensætning, idet fagene
samfundsfag, erhvervsøkonomi
og psykologi er obligatoriske,
hvorimod fagene latin og oldtidskundskab
udgår som obligatoriske
fag. Desuden præges
forsøget af nye undervisningsformer,
idet eleverne kommer til
at arbejde mere selvstændigt
både alene og som del af en
gruppe. Projektarbejde prioriteres
højt, hvilket også kommer til
udtryk i form af forsøg med nye
prøveformer. I skrivende stund
har vi altså som et af de få
gymnasier i landet fået tilladelse
til at iværksætte et strukturforsøg.
Nu venter vi spændt på,
om de kommende elever er
interesserede i dette tilbud.
Vort forsøg vil sammen med
erfaringer fra mange andre
gymnasier danne baggrund for
den gymnasiereform, som kan
ventes i 2004. Men faktisk sker
der i disse år en løbende ændring
af gymnasieuddannelsen.
Det skyldes blandt andet nye IT
muligheder og nye arbejdsformer
i vort vidensamfund generelt.
Som skole skal vi ruste
eleverne til et arbejdsliv med
vedvarende forandringer, konstant
nye udfordringer og
livslang læring. De tider er forbi,
hvor man kunne nøjes med „at
sidde på skolebænk“ i sine
unge år.
Pædagogisk set har udviklingen
den konsekvens, at den traditionelle
klasseundervisning, hvor
eleverne indoptager et fast
pensum formidlet via læreren
ved tavlen, ikke længere alene
er tilstrækkelig. Klasseundervisningen
har fortsat sin berettigelse
i visse perioder og i visse
fag, men den må suppleres med
andre undervisningsformer, så
eleverne opøves i selvstændighed
og ansvar for deres læring.
Den større skriftlige opgave,
som vi efterhånden har haft i en
del år i afgangsklasserne, er for
længst indarbejdet som et
naturligt selvstændigt element i
de gymnasiale uddannelser. Nu
gælder det om på tilsvarende
vis at få indarbejdet projektarbejde
på en måde, så vi
udnytter fordelene herved
uden at afskære os fra klasseundervisningens
fordele.
Med Nakskov Gymnasiums
indførelse af 14-dags skema og
projekt-/fleksdage for to år
siden har vi høstet en del
erfaringer med tværfagligt
samarbejde og projektarbejde.
For at fremme den positive
udvikling holdt skolens lærere
pædagogisk dag i begyndelsen
af januar, hvor vi med inspiration
udefra drøftede muligheder
for projektarbejde. Som
opfølgning af den pædagogiske
dag laver lærerne hver især og
faggruppevis skitser til projektarbejde.
Herved får skolen
tilvejebragt en inspirerende
idébank og en del af de frugtbare
tanker vedrørende projektarbejde
kan afprøves i det
kommende skoleår.
Ud over nye undervisningsformer
præges den igangværende
udvikling i vore uddannelser
af de nye IT-muligheder.
John Povlsen, Allan Jensen og
jeg deltog den 21. januar i
præsentationen af undervisningsministeriets
nye spændende
rapport, Det Virtuelle
Gymnasium, som udreder en
rækker problemstillinger vedrørende
IT/netbaseret undervisning.
Rapportens hovedsigte er
at fremme såkaldte virtuelle
læringsmiljøer, hvor undervisning
via nettet bruges hvor det
er fordelagtigt - og kun i de
situationer. Rapporten bygger
på den opfattelse, at vort
3

uddannelsessystem fortsat skal
være baseret på det personlige
møde mellem mennesker med
hermed forbundet dialog og
pædagogik. Kun i begrænset
omfang lægger rapporten op til
fjernundervisning.
På Nakskov Gymnasium ser vi
positivt på undervisningsministeriets
ønske om, at vi som gymnasieskole
pædagogisk og
fagligt må satse endnu mere på
IT/netbaseret undervisning. Det
gælder blandt andet om at have
gode edb-værktøjer, herunder
adgang til nyttige programmer
og konferencer. Men det gælder
måske først og fremmest
om, at lærerne har den fornødne
viden og erfaring til
kvalificeret brug af netbaseret
undervisning.
Mange af skolens lærere er
allerede nået langt med hensyn
til netbaseret undervisning,
ligesom vi forsøger at udnytte
faciliteterne på skolens hjemme-
4
Fundet på Internettet:
side optimalt. Men når det
drejer sig om IT, må man hele
tiden se fremad. Der er nu
truffet aftale om, at Storstrøms
Amts gymnasielærere på skift
over en treårig periode gennemfører
et modulopbygget ITefteruddannelsesprogram,
GYM-
IT. Som del af GYM-IT tilvejebringes
en idébank med faglige
undervisningforløb med inddragelse
af IT. Dette efteruddannelsesprogram
bliver utvivlsomt
meget nyttigt også for vor skole.
I øvrigt har perioden siden
sidste kvartalsblad desværre
budt på også tragiske hændelser.
Lige efter nytår blev vi alle
dybt påvirkede af det trafikuheld,
hvor en af vore elever,
Kari Stokholm, mistede livet.
Vore tanker går fortsat til Karis
familie.
I både januar og februar måned
har mange forældre bakket
positivt op om vore arrangementer.
Der dukkede mange op
ved vort orienterende møde for
kommende elever i begyndelsen
af februar, ligesom forældrene
til vore nuværende elever
bakkede massivt op bag årets
skolebal. At deltage i skolebal
er vel også en slags projektarbejde,
da eleverne klassevis
selv er ansvarlige for deres
gallafestarrangement. Der
lægges stor energi i dette
fornøjelige projektarbejde, og
da der også i år var over 1.000
deltagere, må det siges at være
umagen værd.
I skrivende stund er en stor
gruppe elever under ledelse af
Liselotte Hansen og Bodil Bjerre
Danielsen travlt optaget af at få
årets skolekomedie, Hamlet går
til TV2, sat på skinner. Jeg er
sikker på, at det krones med
held og håber, at mange forældre
bakker op også bag dette
arrangement på skolen fredag
den 8. og lørdag den 9. marts!
Dette er et transkript fra en radiokonversation fra den 10. oktober 1995 mellem et amerikansk
hangarskib og den canadiske kystvagt ved Newfoundlands kyst:
____________________________________________________________________________________
Americans: Please divert your course 15 degrees to the North to avoid a collision.
Canadians: Recommend you divert YOUR course 15 degrees to the South to avoid collision.
Americans: This is the Captain of a US Navy ship. I say again, divert YOUR course.
Canadians: No, I say again, you divert YOUR course.
V. Kjellberg
Rektor
Americans: THIS IS THE AIRCRAFT CARRIER USS LINCOLN, THE SECOND LARGEST SHIP IN THE
UNITED STATES´ ATLANTIC FLEET. WE ARE ACCOMPANIED BY THREE DESTROYERS, THREE
CRUISERS AND NUMEROUS SUPPORT VESSELS. I DEMAND THAT YOU CHANGE YOUR
COURSE 15 DEGREES NORTH, THAT ´S ONE FIVE DEGREES NORTH, OR COUNTER-
MEASURES WILL BE UNDERTAKEN TO ENSURE THE SAFETY OF THIS SHIP!
Canadians: This is a lighthouse. Your call.

Hamlet er gået sin vej ...
Når dette blad udkommer, er
årets skolekomedie overstået.
Måneders arbejde er forbi, og
skuespillerne er blevet til ganske
almindelige skoleelever
igen!
Hvordan skolekomedien er
gået, vides ikke i skrivende
stund - men rygtet siger, at det
bliver morsomt.
Redaktionen er kommet i besiddelse
af nogle billeder, der
afgjort tyder i den retning - og
vi bringer dem til erindring om
en forhåbentlig rigtig god
oplevelse.
I skrivende stund må vi nøjes
med at sige tak til det hold, som
gider bruge massevis af tid på at
give os andre en oplevelse.
- men der er håb for de teatertossede
Mange ting kan ændre sig både
i den nære og den fjerne fremtid:
vejret, helbredet, planer,
regler, økonomi, tøjsmag osv.
Men det ligger helt fast, at
næste år skal vi lave musical!
Teatersalen er reserveret, Jimmy
er reserveret, undertegnede og
andre kolleger er parat.
Spørgsmålet er kun: hvad skal
musicalen egentlig handle om.
Ja, den bør handle om noget,
der er vedkommende netop nu.
Den må godt rumme spøg og
skæmt - men det skal ikke være
pjat - den skal flytte noget!
Det kunne være skægt at høre
nogle bud på, hvad det skal
være. Derfor er det tanken, at
der kort før påske (og altså
efter at skolekomedien er forbi)
indkaldes både elever og
lærere til et arbejde med at
strikke en musical sammen med
bid, mening, fest og ballade
Har du mod på at gå ind i et
kreativt arbejde i en tænkeskrive-gruppe
så følg med på
opslagstavlen - og mød op, når
der indkaldes til første samling
(det bliver efter alt sandsynlighed
onsdag den 13 marts kl.
14.40 i 4.21). Det kan være, at
det bliver hårdt arbejde -
kedeligt bliver det i hvert fald
ikke!
BP
5

Fra æg til høne!
Der er nu gået 6 måneder af
skoleåret, og hvis ikke de
elever, der startede i august, har
fundet sig til rette nu - så gør de
det nok aldrig. Så det må være
tidspunktet, hvor man spørger
en typisk 1.g’er, hvordan det er
gået med at tilpasse sig stedet.
Redaktionen henvendte os altså
til Sofie fra 1x, der leverede
følgende svar:
Jeg har altid vidst, at jeg ville på
gymnasiet - for at komme et
sted, hvor folk interesserer sig
for kunst, politik, filosofi og
lignende - for at komme et sted,
hvor der var interesse i at få
arrangementer op at stå og lære
en masse nye mennesker at
kende. Den første dag var
underlig og forvirrende. Jeg var
næsten lige flyttet til byen og
havde aldrig været på uddannelsescentret
før, så den første
udfordring var at finde den
berømte teatersal. Der var en
masse mennesker samlet, en
masse, der stod og snakkede og
fortalte hinanden om den
forgangne sommerferie. Det
6
uheldige for mig var, at jeg
havde læst forkert på det brev,
vi havde fået tilsendt. Jeg var
kommet en time for tidligt, men
jeg trak mig over i et hjørne og
stod og observerede alle de
mennesker skulle jeg tilbringe
et, to eller tre år sammen med.
De følgende 14 dage var
hektiske: vi skulle vises rundt,
og det er ikke nemt at lære at
finde rundt i starten. Vi skulle
have bøger, møde vores nye
lærere, på introtur og meget,
meget mere.
Det var underligt at være et
sted med så mange mennesker.
Vi skulle alle være der hver dag,
og vi havde tilsyneladende intet
til fælles. Det var trist at gå på
gangene mellem to timer og
møde måske 100 mennesker og
ikke få ét smil. Godt nok var vi
nye og 1g’ere, men vi var og er
også mennesker.
Jeg kom til gymnasiet efter at
have gået på en efterskole. Dér
var vi 90 mennesker. Vi ankom
og var vidt forskellige og skulle
bo sammen i et år. Det var ikke
altid rosenrødt, men alle ydede
en indsats og et fællesskab blev
langsomt bygget op, så det var
for mig en underlig oplevelse at
komme til et sted, hvor jeg
følte, at folk havde nok i sig selv
og ikke havde lyst til at yde en
indsats.
Men som P. Benoist-Hanapier
har sagt: „Husk, at du, ubevidst
og ufrivilligt, øver indflydelse på
alle dem, du kommer i berøring
med, gennem dine ord, din
opførsel, dit smil, ja, endog din
tavshed, hele din personlighed.“
Som det vist altid går, når du
kommer ud i den store vide
verden: du finder de mennesker,
du har de samme interesser
som, og som du har det
godt med, og så holder du dig
til dem.
Jeg har nu gået på Nakskov
Gymnasium i 6 måneder., og
hvis jeg selv skal sige det, er jeg
faldet godt til. Jeg har lært
omgivelserne at kende og har
skabt mig en omgangskreds. Så
hvad mere kan jeg ønske mig.
Masterclass med Katrine Sadolin
Den 17. januar fik Nakskov
Gymnasium besøg af sangpædagogen
Katrine Sadolin.
Det blev til en fællestime hvor
den farverige dame fik selv
skeptikerne til at komme op
af stolene og holde sig på
maven under hendes måske
lidt grænseoverskridende
øvelser. Bagefter var der dømt
Masterclass (det er noget hun
selv kalder det) for koret og
de 2 højniveau musikhold. 5
timer med diverse sang-
teknikker, hvor hun begyndte
med en uddybning af det
gennemgåede fra fællestimen.
Derefter blev det højmusik
elevernes tur til vise hvad de
kunne, og hendes tur til at
hjælpe med de problemer
eleverne nu havde. Eleverne
skulle selv fortælle hende hvad
de ville gøre anderledes, i
stedet for at hun fortalte hvad
de gjorde galt. Hun hjalp så
med at nå det satte mål, hvilket
faktisk lykkedes hver gang. Ind
Sofie, 1x
imellem adresserede hun hele
klassen og forklarede hvilke
teknikker man kunne bruge,
hvis man havde det samme
problem.
Alt i alt en meget inspirerende
eftermiddag med fuld koncentration
hele vejen ... sådan da.
Anna Sofie Hartmann
PS! Katrine Sadolins bog kan
købes gennem Jimmy Pedersen.

Torsdag den 24. januar tog de
seje 3g’ere og 2hf’erne med
futtog til storbyen, hvor de
skulle ind og udforske vores
storslåede hovedstad København.
Klasserne havde forskellige
programmer, så vi kan kun
fortælle om vores eget (3a’s)
program. Torsdag aften var vi
inde i Tivolis Glassal og se
„Askepop“, som trods anmeldernes
kritik var en udmærket
forestilling med „go“ i.
Fredag formiddag mødte alle
op på Christiansborg, nogle
mere udhvilede end andre efter
nattens strabadser. Her var vi et
par timer, hvor vi snakkede med
Jørn Jespersen (SF) og Helge
Adam Møller (C). Deres oplæg
lagde op til både spørgsmål og
diskussioner, og vi blev en hel
del klogere på deres partiers
politik.
Derefter gik turen til Christiania,
hvor vi efter et kort foredrag
vandrede lidt rundt i
gaderne. Det var en kold og
dermed også en kort fornøjelse.
Til pigernes store glæde gav
dette også lidt ekstra tid til et
kig og et køb på Strøget. Senere
mødtes hele klassen til en
middag på restaurant Ankara,
hvor næsten alle andre klasser
også havde valgt at spise. Det
var en hyggelig aften med
krydret mad og eksotisk mavedans.
Den sidste dag, lørdag,
var vi på Statens Museum for
Kunst, hvor vi blev vist rundt af
diverse dansk- og billedkunst-
lærere. Vi så mange flotte
billeder, fx „En bjergbestigerske“
fra 1912. En varm McDonalds
burger trak alligevel mest, da vi
alle havde våde og kolde fødder
på grund af den nyfaldne
sne.
Et par timer senere var de
fleste med toget på vej hjem til
Nakskov - trætte men fulde af
ny inspiration og en masse
viden. Vi synes, københavnerekskursionen
er en god afveksling
i det daglige skoleliv både
på det sociale og lærerige plan.
Vi håber for de kommende
3g’ere, at det er en tradition,
som vil blive videreført mange år
endnu.
Ann-sofi Olsen
og
Rikke Pedersen, 3a
7

Sidste nyt fra
studievejledningen
Afgangsklasserne afleverede
den store skriftlige opgave i
januar måned og er nu ved at
forberede sig på, at de afslutter
deres ungdomsuddannelse til
sommer.
Vi afholdt STORM - STudie
ORienterende Møde - i november
og er nu gået i gang med
udslusning. Det betyder at alle
afgangselever og -kursister
inviteres til en personlig samtale
med deres respektive studievejleder.
Samtalen har til formål at
forsøge at lave en plan for de
næste 1-2 år efter eksamen.
Hf’erne er færdige med samtalerne,
mens 3g’erne snart inviteres
til en samtale med henholdsvis
Steffen Hummelmose
og Bodil Bjerre Danielsen.
Efter udslusningssamtalen har
de fleste fået ideer til, hvad der
skal ske efter eksamen. Minimum
er man blevet mere afklaret
om, hvad et eventuelt
sabbatår skal bruges til. Vi
studievejledere er selvfølgelig
behjælpelig med at få svar på
afklarende spørgsmål; dog
lægger vi vægt på, at I selv
finder svarene.
Vi skriver løbende Åbent Husarrangementer
ind i kalenderen,
så hold øje med den. Kik også
på opslagstavlerne. Det kan
være fornuftigt at aflægge en
kommende uddannelsesinstitution
et besøg. På den måde
bliver jeres valg så kvalificeret
som muligt. Ligeledes er det
oplagt at studere uddannelsesinstitutionernes
hjemmesider
nærmere.
8
Langt de fleste glæder sig til at
lægge skolen bag sig, da de nu
har gået 12-13 år i skole, men
det forbindes almindeligvis også
med en smule vemod og måske
utryghed, for hvad nu? Forældre
og andre voksne har måske
svært ved at forstå, at det kan
være svært at vælge, når man
tilsyneladende har så mange
valgmuligheder. Til jeres trøst
kan vi sige, at mange føler
valgsituationen svær. Derfor
afholder vi disse udslusningssamtaler.
Vi oplever, at det
hjælper - måske ikke til at
vælge uddannelse/job, men til
at blive bevidst om, i hvilken
retning ønskerne går. Det gavner
altid med en snak om, hvad
der skal til for at drømmen kan
opfyldes. Andre oplever endda
at få set i øjnene, at valget
måske ikke kan lade sig gøre.
En hel del afgangselever/kursister
ønsker at holde pause
fra skolen, fordi de gerne vilæ
arbejde, tjene penge og ønsker
måske også at rejse, i hvert fald i
en periode. Det kan lade sig
gøre at kombinere disse ønsker,
så I både arbejder, tjener penge
og rejser på samme tid, f.eks.
ved at arbejde i udlandet. Gå fx
ind på www.eures.dk, en
hjemmeside som arbejdsformidlingerneseuromedarbejdere
har lavet. Der står hvad
I skal være opmærksom på,
inden I tager af sted og meget
mere. Gå på opdagelse; enkelte
lande har mange spændende
jobtilbud. Det er klart, at I med
jeres (ufaglærte) baggrund ikke
tjener de største penge. Til
gengæld kommer I ud og får
mange spændende oplevelser
og erfaringer med jer tilbage.
I løbet af foråret vil vi studievejledere
også orientere om KOT,
det vil sige den Koordinerede
Tilmelding; KOT-skemaerne er
allerede kommet.
Mandag den 18. marts afholder
vi jobsøgningskursus i 6. og
7. lektion i auditoriet. Alle
afgangsklasser har skrevet en
ansøgning som afleveringsopgave
i dansk. Nogle af disse
ansøgninger vil vi sende til
salgsdirektør Søren Fossing fra
Sparekassen Lolland. Vi slører
naturligvis, hvem der har skrevet
ansøgningen. Søren Fossing vil
på kurset give råd og vejledning
i, hvad der er formålet med en
ansøgning og hvad der skal stå i
en sådan.
Alle 1. klasser har i løbet af
årets første måneder fået introduktion
til fagvalg. Vi har undersøgt
hvilke faglige og niveaumæssige
krav, der stilles for at
gå i gang med forskellige uddannelser.
Vigtigt er det, at
fagvalget bliver så kvalificeret
som muligt. Efter at I har afleveret
fagvalgsskemaerne i uge 9,
undersøger skolens administration
hvilke ønsker der kan blive
til virkelighed.
Det var alt for denne gang
Bodil Bjerre Danielsen
Steffen Hummelmose
Gitte Leth

Reza Safari udfolder sig som gæstelærer i 3a billedkunst
og skaber lidt afveksling i det mørke efterår.
Han sætter eleverne til at tegne en opstilling (eller dele
af den) lynhurtigt nogle gange, og bagefter tegner de
det samme meget langsomt ...
Reza Safrai er kunstner og bor på Falster i nærheden af
Nykøbing. Oprindeligt stammer han fra Iran, hvor han er
født og opvokset.
Gæstelærer i
billedkunst
9

Scener fra et skolebal
10

Den danske vinter
findes
– som en drøm
Endnu en vinter er ved at gå på
hæld - uden at vi har oplevet
gjaldende frostdage med skøjteløb
eller mødt hvirvlende
snefnug og stumme spurve.
Gråvejr, regn, regn - og musvitsang
i utide er det blevet til.
Hvor er vinteren blevet af?
spørger man. Og svaret er
måske, at den aldrig har været
der, at vores forestilling om den
danske vinter kun er erindringsforskydning
og kunstnerisk
falsum. Den danske vinter er
måske bare noget, der findes i
vore hoveder og i virkeligheden
kun kan beses på Statens
Museum for Kunst eller findes
beskrevet i guldalderlitteraturen.
I Højskolesangbogen (nr. 304)
findes følgende lille vinterdigt af
Christian Winther med en smuk
melodi af Ad. Riis Magnussen:
1. Sneen dækker mark og mose,
skoven står så mørk og brun,
blank i vest går dagens rose
bort af vintrens blå paulun
2. Tavshed bor på eng og høje,
stjernen tindrer klart i luft,
hver en busk har lukt sit øje,
hver en stilk har gemt sin duft.
3. Alle blomsterbørn derude
sove nu så sødt og tæt,
ej den hvide vuggepude
trykker deres åndedræt.
4. Poppelpilens hoved hælder
tankefuldt, med sne belagt,
ak, den drømmer vist! - hvad
gælder?
Om sin rige sommerdragt.
Digtet stammer fra Chr. Winthers
gennembrudsdigtsamling:
„Digte“ (1828), og det rummer
efter min mening i fortættet
form den erindringsskabte myte
om VINTEREN.
I begyndelsen af 1820-erne
opholdt Chr. Winther sig mere
eller mindre ufrivilligt i Købelev
Præstegård. Hans stedfar, den
strenge Rasmus Møller, forlangte,
at Chr. Winther omsider
gjorde sine studier færdige langt
fra storbyens fristelser. Faktisk
blev Christian Winther cand.
theol. i 1824, men han nåede
samtidig at deltage energisk i
herregårdsballer på egnen og
charmere de giftefærdige
godsejerdøtre. For mig er der
ingen tvivl om, at digtet er
skrevet på mindet om tiden på
Nordlolland: det flade landskab
med det vide udsyn og de
stynede popler vidner herom.
Og det er netop et idealiseret
erindringsbillede: her er ingen
stinkende vintergylle eller det
mylder af hungerbørn, som en
senere såkaldt „realistisk“ litteratur
befolkede landskabet
med.
Digtet er bygget op over nogle
grundmodsætninger: På den
ene side sneen, den hvide
vuggepude, natten, den blå
nattehimmel, stjernen, tavsheden
- og eftertanken. På den
anden side alt det, der midlertidigt
er borte, gemmer sig,
sover: nemlig dagens rose,
duften, blomsterbørnene, den
rige sommerdragt, kort sagt
kærligheden og (drifts-)livet.
Samtidig er der en bevægelse i
teksten fra det fjerne, åbne
landskab, solen og himlen til
det nære: spirerne under sneen
- og via den besjælede poppel
ind i poetens sindstilstand. For
selvfølgelig er poplen et billede
på digteren selv - og hele digtet
er erindringen om den tankekontrollerede,
rene, hvidtuskyldige
drømmen om kærligheden.
Måske sådan som Chr.
Winther selv oplevede sin
legende dans gennem de
lollandske baller. Men samtidig
vores allesammens forestilling
om tilstanden før kroppen ta’r
kontrollen, før sexualitetens
kaos og støj fylder vores liv.
Drømme har man lov at have,
siges det. Hvis det er rigtigt, så
kan jeg kun anbefale at synge
Chr. Winthers og Riis Magnussens
sang.
Men måske skulle man istedet
glæde sig over virkelighedens
tidlige forår: blomstrende
løgplanter, forvirrede harer,
mjavende hunkatte i løbetid -
og gyllen.
Lars Boye Petersen
11