Livet på Nakskov Gymnasium - nakgym.dk

Livet på Nakskov Gymnasium
2. årgang nr. 4 15. juni 1999

Nakskov
Gymnasium
Søvej 6
4900 Nakskov
Tlf. 54 91 43 00
Fax 54 91 42 99
e-mail:
gymnasiet@nakskov-gym.dk
Internet:
www.nakskov-gym.dk
Deadline for næste nummer er
1. september
Indlæg kan afleveres til et af
nedenstående redaktionsmedlemmer.
Livet på Nakskov Gymnasium
udkommer 4 gange i løbet af
skoleåret: nr. 1 den 15. september,
nr. 2 den 15. december, nr. 3 den
15. marts og nr. 4 den 15. juni.
Deadline er altid 2 uger før
udsendelsestidspunkt, d.v.s. 1.
september, 1. december, 1. marts
og 1. juni.
Layout, billed- og satsfremstilling
samt trykning: redaktionen og
Nakskov Gymnasium.
Oplag: 700 eksemplarer.
Redaktionen omfatter tre lærere og
tre elever/kursister på Nakskov
Gymnasium. For øjeblikket Lars
Boye Petersen, Torben Hermansen
og Finn Madsen (ansvarshavende
redaktør), Anders Poulsen, Charlotte
Nilsson og Marie Rahbæk
Andersen.
2
Kære læser
Det har været et forår, hvor Nakskov Gymnasiums elever på mange måder
har vist flaget: Flot farcespil i årets skolekomedie, masser af fantasifuld
kunstudfoldelse i forbindelse med Comenius-projekt og forårsudstilling, en
forårskoncert med rygrislende musikalske fryd-oplevelser - og så aktioner i
flere omgange. Der kan selvfølgelig være delte meninger om det fornuftige/berettigede
i aktionerne, som jo i hvert fald koster undervisningstid,
men at aktionerne har været uhyre velorganiserede, det kan ikke diskuteres.
På det punkt må vore elever have vundet mindst et amtsmesterskab!
Alt det sætter naturligvis et vist præg på dette nummer - men lad det
være sagt med det samme: slet ikke efter fortjeneste.
Det store evalueringsarrangement, som løb af stablen i marts, får en
relativt grundig omtale – det er en spændende ny og vigtig ting, at skolen
på denne måde har taget fat på et udviklingsprojekt - med afsæt i elevernes
vurdering af skolen. Vi håber i al stilfærdighed, at projektet også
kunne blive starten på en debat om godt og skidt på skolen - her i bladet.
To af redaktionens medlemmer er p.t. travlt optaget af studentereksamen,
og med meget, meget stor sandsynlighed forlader de redaktionen med
udgangen af dette skoleår: Vi takker Anders Poulsen og Marie Rahbæk
Andersen for en god indsats både med at skaffe stof til bladet og med det
sure manuelle samlearbejde. I ønskes af den tilbageværende redaktion
rigtig god vind fremover.
De to redaktionsmedlemmers afgang betyder, at redaktionen efter
sommerferien skal suppleres. Hold øje med stillingsopslag! Det skal ikke
være nogen hemmelighed, at vi meget gerne ville have fat i redaktionsmedlemmer
med en pressefototgraf og/eller en bladtegner i maven.
Til slut ønsker redaktionen alle læsere en rigtig god sommerferie!
Fra skolens kalender
Juni
fredag d. 18. Translokation i I-centret
August
mandag d. 9. 1. skoledag efter sommerferien
De „gamle“ klasser møder i teatersalen kl. 9.00,
de „nye“ møder kl. 9.30
tirsdag d. 10. Hyttetur for 1g’erne til onsdag d. 11. august
mandag d. 16. Hyttetur for 1HF’erne til tirsdag d. 17. august
tirsdag d. 24. Forældremøde for 1g og 1HF kl. 19.00
fredag d. 27. Kandidatlister vedrørende valg af elevrepræsentanter til
Nakskov Gymnasiums bestyrelse skal være indleveret
September
torsdag d. 2. Skolens fødselsdag
fredag d. 3. Evt. valg af elevrepræsentanter til bestyrelsen
tirsdag d. 14. Kl. 19.00 orienterings- og opstillingsmøde vedr.
valg af forældrerepræsentanter til Nakskov
Gymnasiums bestyrelse

Kære elever og forældre!
Først en tak til forældrene for stor
opbakning bag skolens aktiviteter.
Ved forårskoncerten i slutningen af
april var der som sædvanligt fuldt
hus. Ud over skolens elever optrådte
også voksenkoret. Efter den
imponerende, toenhalv timer lange
koncert benyttede mange forældre
sig af muligheden for at se udstillingen
af elevernes mange spændende
produkter i billedkunst. Det
er dejligt at kunne konstatere, at
skolen rummer så meget kreativitet!
I år var der yderligere en udstilling
at bese i forbindelse med forårskoncerten,
nemlig resultaterne af
Comenius-projektet i den foregående
uge, som blev udstillet i
elevkælderen. Det EU-finansierede
Comenius-projekt består af et
samarbejde mellem vor skole og
partnerskoler i England, Luxembourg
og Tjekkiet. Elever og lærere
fra de fire skoler arbejder på skift
hos hinanden med projekter,
blandt andet vedr. billedkunst og
historie. Når der har været projektuger
på samtlige partnerskoler, er
det planen, at der skal laves en
vandreudstilling. At dømme efter
kvaliteten af de udstillede produkter
i elevkælderen har vi noget at
se frem til! Tak til de forældre, som
har været værter for vore udenlandske
gæster under deres besøg i
Nakskov!
Der er indgået en ny overenskomst
for lærerne, som medfører
både et nyt lønsystem og nye
arbejdstidsregler for lærerne. Med
overenskomsten sker der en forskydning
fra centralt fastsatte
normer (fx med hensyn til
klassernes størrelse, lærernes
forberedelsestid og løn) til amtslige
prioriteringer af resurser og lokale
forhandlinger. Det er en udviklingstendens,
som på enkelte områder
allerede har været mærkbar, men
med den nye overenskomst slår
den markant igennem på mange
områder i skoleverdenen.
Den nye overenskomst er blevet
forhandlet på plads af Akademikernes
Centralorganisation, som er
paraplyorganisation for
gymnasielærerne i overenskomstsammenhæng.
Ved afstemningen
blandt gymnasielærerne blev den
forkastet med et massivt flertal,
men uden konsekvenser på grund
af det samlede AC’s accept af de
nye overenskomster.
I skrivende stund er der mange
uafklarede punkter med hensyn til
overenskomstens realisering. Der vil
i månederne fremover blive arbejdet
ihærdigt hermed. Jeg håber, at
det kan lykkes at føre overenskomsten
ud i livet uden at skade vor
velfungerende skolekultur.
Amternes større indflydelse på vore
uddannelser bør ikke resultere i, at
der bliver væsentlige amtslige
forskelle på kvaliteten af en studenter-
eller hf-eksamen. Eksamener fra
Tønder, Frederiksberg eller Nakskov
bør også fremover være sammenlignelige,
da de jo danner basis for
de samme videregående uddannelser.
Alt imens vore elever slider i det
med eksamener og årsprøver er
indeværende skoleår ved at rinde
ud. I det kommende skoleår har vi
på Nakskov Gymnasium udsigt til et
lidt lavere samlet elevtal end i
indeværende, idet vi siger farvel til
fem 3g-klasser, men kun opretter
fire nye 1g-klasser. I forhold til
sidste års optag er der dog tale om
nogenlunde uændret søgning til
vore uddannelser. Vi har lidt flere
ansøgere til gymnasiet end sidste år
og lidt færre til hf. Det svarer til
tendensen på landsplan, hvor
tilgangen til især det matematiske
gymnasium stiger i det kommende
skoleår. Da ungdomsårgangene er
små i disse år, er vi naturligvis glade
for, at vore uddannelser fortsat
virker tiltrækkende på de unge.
Med indeværende skoleår har
lektor Finn Madsen været ansat på
Nakskov Gymnasium i 25 år. Jeg
benytter lejligheden til at takke Finn
for stor indsats for skolen gennem
alle årene. Finns faglige engagement
har resulteret i efterhånden
mange bogudgivelser og forelæsninger
for forældre. Ikke mindst på
grund af sit hverv som skolens hfstudievejleder,
som han varetog i
mange år, er han kendt af mange
på Vestlolland. På det seneste
erindrer mange forældre ham
sikkert som det store skolebals
sherif, som iklædt bredskygget
cowboyhat sikrer, alt går for sig
som sig hør og bør. Finn er nemlig
også en ordensmand.
På Vordingborg Gymnasium er
Henrik Aaes ansat som ny rektor.
Han har tidligere arbejdet på
Metropolitanskolen og i Undervisningsministeriet.
Her på stedet har
Lollands Handelsgymnasium netop
ansat en ny direktør, nemlig Henning
Lindhardt Jensen. Jeg ser frem
til et godt samarbejde med begge
mine nye kolleger. Desuden ser jeg
frem til et fortsat godt samarbejde
med Nakskov Gymnasiums elever
og forældre i det kommende
skoleår.
God sommerferie!
V. Kjellberg Christensen
3

COMENIUSdage
Fire dage i april var vi nogle lærere og
elever, som havde en oplevelse, der
rykkede os helt ud af de daglige
folder. Vi fik besøg af lærere og elever
fra Tjekkiet, Luxemburg og England,
som vi havde truffet tidligere ved
arbejdsmøder i Luxemburg og Tjekkiet.
Nu var det så vores tur til at være
værter for et Comenius-projekt.
Vi elever og lærere fra alle fire lande
arbejdede sammen om nogle konkrete
projekter indenfor kunst, historie og
EDB fra tirsdag til og med fredag.
Resultaterne blev vist i elevkælderen
om fredagen og hele den følgende
uge, således at Gymnasiets elever og
gæsterne ved årets forårsudstilling fik
lejlighed til at se denne specielle
udstilling.
Det var stressende, men også spændende
at nå frem til den afsluttende
udstilling på så kort tid. På mit mellemniveauhold
i billedkunst havde vi
„varmet op“ på forhånd inden gæsterne
kom. Vi havde malet elevkælderen
hvid, så den kunne bruges
som værksted og udstillingslokale, og
vi havde arbejdet med maleri, skulptur,
installationer og computergrafik under
temaet: „Hvordan tror vi/ønsker vi, at
fremtiden vil se ud på den anden side
af år 2000 ?“
I løbet af Comenius-dagene blev
værkerne færdiggjort og nye ideer
afprøvet, mens vores gæster også
arbejdede på højtryk for at komme
videre med materiale/ideer, de havde
bragt med hjemmefra.
Billedkunstlæreren Margaret
Bolderson fra Keighley havde medbragt
tegninger, hendes elever havde
lavet af ting, de holdt af. Disse blev
fotokopieret, farvelagt og anbragt på
en baggrund af typisk nordengelsk
4
landskab og med elevernes navne
kalligrafisk malet og flettet ind i
hinanden på midten i en firkant.
Arbejdsholdet bag dette værk var
Shabana Azad (Keighley), Julie
Tesgaard (2y) og Jeanette Palka
(2y), som alle tre tidligere har
deltaget i Comenius-arbejdsmøder,
og derfor kendte hinanden på
forhånd.
Fra Sternberk havde billedkunstlæreren
Ivana Smolnikov medbragt
nogle skulpturer, som hendes elever
havde lavet derhjemme. Disse
skulpturer skulle vise nogle menneskelige
karaktertræk, som er fremherskende
idag. Under besøget malede
de tjekkiske elever så et smukt maleri
af de egenskaber, de ønsker skal
præge udviklingen fremover.
Det tjekkiske maleri blev styret ret
så håndfast af læreren, hvad vores
elever straks bemærkede og blev
noget forbavset over. Men dette er
jo netop en af tankerne bag
Comenius-projektet - de unge skal
lære hinanden at kende med de
kulturelle forskelle, der unægtelig er
mellem de fire involverede lande.
Ud over arbejdsprogrammet foregik
der mange andre aktiviteter. Fælles
for lærere og elever var en byrundtur
med besøg på rådhuset, besøg på
Reventlow-museet og en tur til Fejø
kirke og kro i frisk blæsevejr og en
hyggelig aften med spisning og
socialt samvær i Ungdomshuset på
Elvej.
For eleverne var der desuden en tur
til Lalandia og naturligvis hjemlig
hygge hos de familier, der havde
været så venlige at lægge hus til
indkvartering af de udenlandske
elever. Der er ingen tvivl om, at der
blev knyttet nære venskaber i løbet af
disse dage og aftener.
For os lærere (Stefan Larsen, Henning
Johansen, Kirsten Greve og Birgit
Guldager Clausen) var besøget en stor
oplevelse både fagligt og kollegialt
Det tætte samarbejde med rare og
engagerede kolleger omkring en
fælles opgave gav os et løft, vi alle
var utroligt glade for. Den livlige
udveksling af ideer og synspunkter
foregik konstant - under arbejdet, på
en rask spadseretur langs Øsersøen
eller under spisningen på et af byens
madsteder. Da vores gæster drog
afsted, var der stor enighed om, at nu
havde vi ikke flere kræfter tilbage!
Vi kan imidlertid begynde at glæde
os til det næste arbejdsmøde, som
skal foregå i Keighley i Nordengland
fra den 5. til den 9. oktober. Også til
den tid vil indholdet dreje sig om
kunst og historie. Vi arbejder hen mod
en stor fælles udstilling af vores
resultater, som skal vises først i Nakskov
(i marts eller april 2000) og siden
i de tre andre byer.
Det sidste udstillingssted bliver en
smuk, stor sal (et tidligere fængsel!)
beliggende midt i Luxembourg. Så er
vi nået frem til år 2001, og der foreligger
et fyldigt katalog med tekst og
fotos af udvalgte værker og materiale.
Der er lang vej igen - heldigvis ?
På arbejdsgruppens vegne
Birgit Guldager Clausen

Det tjekkiske projekt.
Julie (2y) og Shabana
(Keighley) i fuld sving.
– og det endelige resultat.
Billedkunstlærer – og kunstner
– René Wiroth fra Luxembourg
forbereder udstillingen. Billedet
han hænger op er lavet af
Kirstine Hedensten Hansen
(3x).
Nyt fra
studievejledningen
Grundskolernes afgangselever har
i mange år været på introduktionskurser
på de forskellige skoler på
Nakskov Uddannelsescenter.
Nakskov Gymnasium har hidtil
tilbudt 2-dages kurser mandagtirsdag
eller torsdag-fredag. For at
give de kommende elever og
kursister et realistisk indtryk af
hverdagen på gymnasiet, har
eleverne haft 5 fag første dag, og
de samme 5 fag anden dag. De har
så haft lektier for i alle fagene.
Fagene har været dansk og matematik
samt et sprogfag, et naturvidenskabeligt
fag samt et fag fra
den humanistiske faggruppe.
Studievejlederne har efter hvert
besøg evalueret de 2 dage. I de to
år vi har været studievejledere, har
der været nogle kritikpunkter der
har været gennemgående. Eleverne
vil gerne have 3 dage, de vil gerne
prøve nogle kreative fag, og de har
haft mange lektier for til andendagen.
På baggrund af dette har vi i
samråd med rektor indført mulighed
for at vælge mellem 3-dages
kurser og 2-dages kurser til efteråret.
På 3-dageskurserne vil der
kunne indgå de kreative fag, og
mængden af lektier pr. dag vil
sandsynligvis falde. Vi håber, at det
vil være til de afleverende skolers
tilfredshed.
God sommerferie ønskes af
studievejlederne!
5

Standarder og profiler - hvad er det?
„Standarder og profiler“ er et kvalitets- og
institutionsbeskrivelsesprojekt - iværksat
af undervisningsministeriet.
Målet er, at alle gymnasier og HF-kurser via
en systematisk beskrivelse og evaluering
af skolen skal blive bedre til at udvikle og
styrke skolen. Samtidig kan beskrivelsen af
skolen bruges til at synliggøre skolen
overfor politikere, elever og deres
forældre, aftagerinstitutioner etc.
Det kommende skoleår går arbejdet med
at udarbejde „Standarder og Profiler“ i
gang for alvor, men allerede i indeværende
skoleår tog vi på Nakskov Gymnasium
fat på processen.
Vi valgte at tage udgangspunkt i, hvad
eleverne mener om skolen, og som
eleverne vil kunne huske, iværksatte vi
den 2. marts 1999 en større evalueringsprocedure,
hvor eleverne klassevis skulle
blive enige om:
(a) De 5 højest prioriterede værdier som
elev
6
(b) De 10 bedste ting ved Nakskov
Gymnasium
(c) De 10 ting, som især burde forbedres
på Nakskov Gymnasium
Meget bevidst valgt vi ikke at lave en
spørgeskemaundersøgelse. Ved en sådan
får man nemlig kun svar på de stillede
spørgsmål - men vi følte, at vi netop havde
brug for helt grundliggende at få noget at
vide om, hvad der rumsterer i elevernes
hoveder.
Resultatet blev en stor bunke lister med
prioriterede stikord, som et lærerudvalg
sidenhen har forsøgt at sammenfatte. Det
(A) VÆRDIER SOM ELEV:
PÅ BASIS AF GENSIDIG TILLID OG RESPEKT:
GOD UNDERVISNING
SOCIALT SAMVÆR
PERSONLIG OG FAGLIG UDVIKLING
GOD BALLAST FOR VIDEREUDDANNELSE!
(B) HVAD DER ER GODT PÅ NAKSKOV GYMNASIUM (top-ti-liste)
spændende - men også besværlige - ved
sådan en samling stikord er, at der kan
anlægges mange vinkler på materialet. Det
er et materiale, hvor budskabet i høj grad
beror på fortolkning.
Nedenfor bringes et enkelt eksempel på
en fortolkning - blandt andet i det fromme
håb, at andre - f.eks. elever - kunne blive
inspireret til at studere materialet og give
deres opfattelse til kende. Materialet kan
lånes ved henvendelse i administrationen.
Hovedresultatet af undersøgelsen fremlagde
Ole Skibsted ved en morgensamling
den 12. april, og det så sådan ud:
1.BYGNINGERNE - arkitektur, grønne omgivelser, god plads, vedligeholdelsestilstand, rengøring (18)
2. FACILITETERNE - IT, I-Center, musikhus, afsnittene, bibliotek og centerbibliotekar (17)
3. SKOLENS SOCIALE ARRANGEMENTER - det store skolebal, temadage, musical (16)
4. LEKTIEVÆRKSTED (13)
5. CENTERTANKEN - forskellige elevtyper samlet (8)
6. DET SOCIALE MILJØ I DAGLIGDAGEN (7)
7. KANTINEN (7)
8. FRIE AKTIVITETER - sport, formning, kor (6)
9. INFORMATION / VEJLEDNING FRA STUDIEVEJL. OG KONTOR (6)
10. DET PERSONLIGE FORHOLD MELLEM LÆRERE OG ELEVER - god kontakt til lærere, lærerengagement i det sociale
liv (5)
(C) HVAD DER KAN FORBEDRES PÅ NAKSKOV GYMNASIUM (top-ti-liste)
1. INDEKLIMAET (13)
2. FACILITETERNE - stole, kantinens madpriser, elevskabe, knagerækker i klasselokalerne (10)
3. SKOLENS EDB-FACILITETER - virker ikke (8)
4. SKOLENS EDB-FACILITETER - optaget af uvedkommende (7)
5. SERVICENIVEAUET I RECEPTIONEN (7)
6. BEDRE VEJLEDNING OG INFORMATION FRA ADMINISTRATIONEN (6)
7. SKEMALÆGNINGEN - elevindflydelse ønskes (6)
8. LÆRERNES PÆDAGOGIK - inddrager ikke alle, manglende evne til at reagere konstruktivt på kritik, dårlig tone
overfor elever, chikane, manglende efteruddannelse (6)
9. FLERE IKKE-BOGLIGE AKTIVITETER (5)
10. STØRRE VALGFRIHED MELLEM FAGENE (5)

Hva’ med
undervisningen?
Som man spørger, får man svar -
men stiller man slet ingen spørgsmål,
så risikerer man ingenting at få
at vide.
Sådan ku’ man godt tænke ved
gennemlæsningen af de lister, som
blev resultatet af vores elevevaluering
den 2. marts i år.
Inventar og edb-maskiner og
bygninger - og fester og rejser -
spiller en forbavsende stor rolle.
Måske er det ikke så mærkeligt, når
vi nu bor i måske Danmarks bedste
skolebyggeri og faktisk har en
meget veludstyret skole - og i øvrigt
prioriterer fælles arrangementer
uden for undervisningstiden meget
højt. Men alligevel spørger man sig
selv: Hvad siger materialet om
elevernes vurdering af det, der
trods alt er institutionens hovedopgave:
undervisningen? For en
umiddelbar betragtning ingenting!
Bevares eleverne angiver bredt og
uforpligtende, at de ønsker „god
undervisning“, men hvad vil det
sige? Og man leder forgæves efter
udsagn om undervisningsformer
(bortset fra et enkelt pip om
tværfaglighed), - principper, -
metoder, eller om fagenes indhold,
den lokale toning af fagene, det
faglige niveau.
Set med lærerøjne er det måske
lidt nedslående, men jeg tror, at
problemet er, at elever tænker helt
anderledes om undervisning, end
lærerne gør. Og at indse det er
måske en vigtig forudsætning for en
meningsfuld dialog.
Den første og største forskel er, at
lærere foretager en sondring
mellem læreren og undervisningen,
som eleverne ikke foretager.
For der står rent faktisk en del om
lærerne i materialet! Min første
pointe er derfor, at for eleverne er:
God undervisning = god lærer
De nyeste pædagogiske trends -
„ansvar for egen læring“ osv. -
præger ikke elevernes tænkemåde.
Hverken samspillet mellem eleverne
indbyrdes eller mødet mellem elev
og det inspirererende stof eller
elevernes medbragte motivation
spiller nogen rolle. Læreren, og vel
at mærke læreren som person, har
det fulde ansvar for undervisningen.
En dårlig lærer laver dårlig undervisning,
en god lærer laver god
undervisning.
Men hvad er så en god lærer?
Igen tror jeg, at materialet rummer
nogle holdninger, som adskiller sig
så markant fra gængse læreropfattelser,
at materialet bliver
svært at læse for lærere: Bevares,
der står nogle ganske få steder
antydet, at lærere bør være fagligt
dygtige - men det svarer slet ikke til
en gymnasielærers vægtning af sin
faglighed, af at en god lærer er en,
der underviser i „det rigtige“ stof på
det rigtige faglige niveau, at lære-
ren først og fremmest er formidler
af et slidsomt tilegnet fag, som har
en vigtig placering i den almene
dannelse, som det er skolens
opgave at overlevere.
Min anden pointe er nemlig, at for
eleverne gælder det snarere at:
En god lærer = en flink og underholdende
lærer!
Næsten alle klasser nævner et
eller andet sted noget om gensidig
respekt, dels mellem eleverne
indbyrdes, men især mellem lærere
og elever. De sociale relationer
mellem lærer og elev skal være
gode, lærerne skal behandle
eleverne som voksne mennesker -
og ikke chikanere dem. Undervisning
skal være tovejs-kommunikation.
Det er godt ved Nakskov
Gymnasium, at man har et personligt
forhold til lærerne, og at
lærerne gider at snakke med
eleverne og engagerer sig i det
sociale liv (= fester etc?).
Ud over at være flink går det så
også igen i materialet, at læreren
også helst skal være inspirerende,
underholdende, afvekslende,
spændende, morsom. Showpædagogik
tænker enhver ordentlig
gymnasielærer! Undervisning er
for lærere noget med, at eleverne
arbejder med stoffet, det er bestemt
ikke underholdning.
Det er ikke mange gange, at der i
materialet tages stilling til problemet
med at afveje ønsket om højt
fagligt niveau overfor hensynet til
de svage elever. Men når det sker,
er det klart hensynet til den enkelte
elev, der vejer: Den gode lærer har
alle med og tager hensyn til den
enkelte elev. Aner man det
„narcisistiske“ lærerideal, sådan
som jeg en eftermiddag i radioen
hørte en folkeskoleelev udtrykke
det så præcist: „En god lærer er en
lærer, der forstår mig“?
(fortsættes på næste side)
7

Et sidste karakteristisk træk ved
materialet er ønsket om valgmuligheder
og indflydelse. Den enkelte
elev skal kunne beskæftige sig med
sine interesser, der skal være flere
valgfag og større valgfrihed mellem
fagene. Sat lidt på spidsen opfattes
skolen ikke som et sted, hvor man
ærbødigt tilegner sig den visdom,
som af samfundet anses for at være
vigtig - skolen opfattes snarere som
et supermarked, hvor viden skal
kunne vælges frit på alle hylder
efter sin umiddelbare fascinationskraft.
Engang fandtes der kun ét
universitetsfag i verden: teologi, og
al gymnasieundervisning tog sigte
på at kvalificere til dette studium.
Siden skabtes (bl.a. af Grundtvig i
forrige århundrede) en forestilling
om en almen dannelse, en sum af
viden og holdninger som i hvert
fald de herskende klasser anså som
et indiskutabelt grundlag både for
vores samfund og specielt for vores
uddannelser. At dannelsesbegrebet
i en postmoderne verden er dybt
problematisk, er alle sådan set
enige om, men alligevel præger det
både vores uddannelse og lærernes
måde at tænke på - men altså
måske netop ikke vores elever - og
deres forældre?
Som sagt, dette indlæg handler
ikke om, at nogen har rigtigere
meninger end andre. Men jeg tror,
at en dialog bliver væsentligt mere
frugtbar, når man indser og accepterer,
at parterne gensidigt tænker
forskelligt, ikke bruger ordene på
samme måde.
Og kvalificeret dialog - i gensidig
respekt - om, hvordan vi gør en
god undervisning bedre, det ønsker
vi jo alle!
8
Lars Boye Petersen
Vi i 1y har dette skoleår været
med i et IT-forsøg. Som det første
fik vi alle en Internet-opkobling, og
dem der ikke havde et modem, fik
lov til at låne et sådant. Desuden
stillede skolen 3 computere til
rådighed for de 3 elever, der ikke
selv havde en. Efter en del problemer
med installationen af modemerne
m.m. lykkedes det dog alle at
blive opkoblet.
Forsøget består først og fremmest
af en elektronisk lektiebog på
Internettet, hvor lærerne skriver
vores lektier ind. Denne kan derfor
læses både på skolen og derhjemme.
Egentligt skulle lærerne
have haft en deadline for indskrivning
af næste dags lektier, men det
blev vist aldrig til noget. Men ellers
fungerer lektiebogen fint - man har
en ‘god’ undskyldning for ikke at
forberede sig, hvis der ikke står
noget i lektiebogen.
Men det er jo ikke det hele: Hele
klassen fik adgang til SkoleKom, et
kombineret konference og emailsystem.
På SkoleKom fik vi
vores helt egen konference, et sted
hvor man kan komme med indlæg,
som alle andre brugere af denne
konference kan læse. Desuden fik
en del af skolens lærere adgang til
konferencen. Vi har også fået plads
til en hjemmeside på skolens server,
hvor alle kan læse om 1y. Der er
bl.a. lagt en ‘blå bog’, billedgalleri
og gæstebog ind. Man kan enten
komme ind via intranetforsiden eller
IT-forsøget i 1y
1998/99
via adressen intra.nakskov-gym.dk/
1y.
EDB - og især Internettet - har
indgået en del i undervisningen, lidt
i nogle fag, mere i andre: I fysik og
biologi skulle vi selv hente og
udskrive forsøgsvejledninger fra
skolens intranet. Det var egentligt
en udemærket ide, men den er
ikke længere så god nu, hvor man
personligt har en begrænset
udskriftskvote - en stor del af de 50
sider vi har til rådighed til udskrifter
vil hurtigt blive brugt på et par
forsøgsvejledninger. I historie har vi
lige haft et projekt en to ugers tid,
hvor vi via Internettet skulle finde
materialer om Vikingetiden. Desuden
har vi i et par engelsktimer
søgt på Internettet efter tekster, der
kunne relateres til det emne vi
havde på det pågældende tidspunkt.
Da vi skulle til at skrive danskopgave,
fik vi lidt specielle betingelser:
Vi skulle møde op mandag
morgen, men ellers kunne vi sidde
derhjemme hele ugen. Hver formiddag
skulle vi så sende en e-mail til
vores dansklærer med det vi har
lavet siden sidste gang vi sendte
noget. Selvfølgelig skulle vi også
møde op om fredagen for at
aflevere det færdige resultat.
Vi har nok ikke brugt Internettet så
meget som ventet. Navnet
„computerklasse“ gav mange
indtryk af at al undervisning ville
foregå foran computerskærmen,
men sådan er det slet ikke. Man er
faktisk frit stillet, om man vil benytte
Internettet eller ej.
Toke, Anja og Kristine 1y

Sommerfugle i maven
Sommeren står for døren og
dermed den tid på året, hvor
stressfaktoren og nervøsiteten
tegner sig tydeligere og tydeligere
for de fleste elever og lærere på
gymnasierne landet over. Prøver og
eksaminer skal forberedes og
overstås med et forhåbentlig godt
resultat og planlægningsmæssigt
skal det ene skoleår afsluttes
samtidig med, at forberedelserne til
det kommende er godt i gang.
For årets studenter og HF’ere er
netop juni 1999 særlig vigtig. Den
eksamen, som nu skal overstås,
betegner med eksamensbevis og
rektors håndtryk afslutningen på
mange års skolegang, og dermed
afsluttes samtidig ikke kun de
seneste to til tre års slid og slæb i
skolen, men også et grundlæggende
kapitel i forbindelse med en
fremtidig forhåbentlig god og
succesrig uddannelses- og erhvervskarriere.
Den skoleuddannelse årets studenter
og HF’ere får og kan bygge
videre på, har de senere år opnået
en succes, som på flere måder
vinder beundring og anerkendelse i
mange sammenhænge - også uden
for landets grænser. Erhvervslivet
efterspørger unge mennesker med
netop en af disse eksaminer,
ligesom uddannelsesinstitutioner
såvel nationalt som internationalt
respekterer den brede faglighed og
fordybelse, der ligger i dem. Der er
virkelig noget at bygge videre på.
Foreløbig gælder det dog om at få
det hele gjort færdigt. Endnu i
nogen tid skal der ofres energi,
svedige håndflader, „sommerfugle i
maven“ og måske en del af nattesøvnen
på at nå det bedst opnåelige
resultat for den enkelte.
For lærerne og skolens ledelse
kendetegnes tiden ikke kun af
„eksamenssommerfugle“ m.v., idet
det skoleår, som skal føre skolen
ind i det næste årtusinde, skal
forberedes. Som på mange andre
områder, kommer udfordringerne til
gymnasieskolen i en jævn strøm -
man får ikke længere lov til blot at
„gøre som man plejer“. Vi lever i en
stadig mere kompliceret og teknologisk
præget verden. Der går
næsten ikke en dag, uden nye
ideer, krav og forventninger til
fremtiden bliver formuleret - den
tid, hvor det statiske samfund
kunne fungere til de flestes tilfredshed
i flere år, er forbi. Det er også
den situation årets dimittender
uddannes til.
Den virkelighed har man naturligvis
på gymnasiet erkendt og for
længst begyndt at arbejde med.
Således har der for nylig været
afholdt et møde med repræsentation
fra samtlige bestyrelser på ucenteret,
forvaltningsledere og
politikere, hvor netop fremtiden og
videreudviklingen af centeret stod
på dagsordenen.Hvad de indledende
drøftelser resulterer i, kan
der ikke siges noget om endnu,
men der var og er en meget positiv
vilje til at tage udfordringerne op,
så man bl.a. kan udnytte de
fordele, der kan være i at ucenteret
indeholder så mange
forskellige skoleformer og dermed
skoleuddannelser på et videregående
niveau. I den sammenhæng er
det for nogle interessant, at det
netop er i Nakskov og dermed
Vestlolland udfordringerne tages op
i en skolemæssigt set bredere
sammenhæng.
Skolens bestyrelse er parat til at
gå konstruktivt ind i den fornyelsesdebat,
som nu er sat i gang. Mange
timers arbejde og drøftelser forestår,
men gennem en positiv samarbejdsvilje
alle parter imellem tyder
meget på, at den grundige „prøveforberedelse
og endelige eksamen“
kan ende med at give en karakter,
som i hvert fald kommer til at ligge
over middel.
Fra bestyrelsens side skal der
hermed over for skolens ledelse og
lærere siges tak for et godt samarbejde
i skoleåret 1998/99 og
samtidig håbes på et fortsat godt
samarbejde i det kommende.
Arbejdet i skolens bestyrelse
fortsætter, men årets dimittender
stopper med translokationen den
18. juni deres arbejde på skolen.
Flere års slid og forhåbentlig gode
som festlige oplevelser er slut, et
kapitel er læst færdigt og et nyt
kan begynde. I har alle fået en god
grundlæggende ballast at arbejde
videre på, nu er det op til den
enkelte at udnytte den på en god
måde, ikke kun set gennem
karriereræsets „briller“, men så
absolut også, så hver enkelt får den
livskvalitet, man som enkeltindivid
ønsker sig. Verden er stor, lær den
at kende, brug den menneskeligt
og eftertænksomt.
Bestyrelsen ønsker alle dimittender
til lykke med eksamen og god
sommerferie.
Henri Håkansson
formand for
Nakskov Gymnasiums bestyrelse
9

Det forsømte forår er igen overstået.
I det ganske land og selvfølgelig
også på Nakskov Gymnasium
afslutter hf´ere og gymnasieelever i
disse dage deres eksaminer. Flere
års slid har (forhåbentlig) båret
frugt og dette års studenter kan
springe ud i fuldt flor. Når hestevognskørsel,
familiehalløj og
diverse gilder er et overstået
kapitel, og de værste tømmermænd
har lagt sig, begynder hverdagen
udenfor gymnasiets trygge rammer
imidlertid at banke på.
Da Shakespeare i sin tid skrev de
berømte ord: to B or not to B,
kunne han lige så godt have ladet
10
Beretning fra en student anno 1997:
- sådan har jeg brugt mine sabbatår!
Hamlet tale sit modersmål og
sagt:“Jeg er på Herrens mark“, for
de to udtryk er i virkeligheden to
sider af samme sag. Hvad betyder
det at være „på Herrens mark“? For
nogle betyder det, at de er i
vildrede om, hvad de skal gøre og
for andre er det, som for Hamlet, et
eksistentielt spørgsmål. Da jeg for
omtrent to år siden blev sproglig
student, var jeg virkelig i vildrede
om, hvad jeg skulle gøre. Valget
stod mellem at gå igang med en
videregående uddannelse med det
samme eller tage ét højst to „sabbatår“.
Jeg valgte det sidste, men
vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle
give mig i lag med. Der var vel ikke
meget arbejde at få på Vestlolland,
tænkte jeg.Ved en tilfældighed
snakkede jeg med en fra Hjemmeplejen
i Ravnsborg kommune. Jo,
de manglede da ferieafløsere, så
jeg kunne begynde den følgende
dag. I starten var det utrolig hårdt
både fysisk og psykisk - jeg fik
virkelighedens realiteter at sande,
men lærte med tiden, at dem man
kommer ud til sætter stor pris på
ens arbejde. Efterhånden blev jeg
faktisk ret glad for arbejdet med de
ældre. Så glad at jeg nu har påbegyndt
sygeplejerskeuddannelsen på
Rigshospitalet i København.
Efter et par måneder med dagvagt
fik jeg et vikariat i aftenvagten. Her
arbejdede jeg kun hveranden uge,
så i friugerne fik jeg mulighed for at
prøve mig selv af som lærervikar i
den danske folkeskole.
Efter et kort interview i København
drog jeg i midten af januar mod det
franske for at prøve lykken i den
berømte disneypark, der ligger blot
en halv times togtur fra byernes by,
Paris. Jeg var spændt til bristepunktet
og havde store forventninger
om at se mig selv i et prangende
Minnie Mouse kostume vinkende til
en flok glade, hujende børn. -
Virkeligheden var dog lidt en
anden. Da jeg sammen med to
norske piger ankom, var der ikke
rigtig nogen, der vidste, hvem vi
var, og hvad vi skulle, så vi rendte
adskillige timer rundt fra sted til
sted. Franskmænd er nemlig utrolig
gode til at kaste bolden videre.
Omsider kom der dog lidt orden i
tingene. Vi fik en rundvisning i selve
parken og på udenomsarealet, der
mildt sagt er kæmpemæssigt. Bare
det at man skal køre med bus et
kvarter for at få kostume på eller

spise i kantinen siger lidt om
størrelsen. Jeg skulle arbejde som
parc support i Discoveryland,
hvorfor jeg blev udstyret med et
spaceagtigt kostume. Mit job
bestod i at være behjælpelig, hvis
parkens gæster havde spørgsmål
og være med til oprydning efter de
daglige disneyparader. Jeg kom
hurtigt igang med det franske
sprog. Der var hele tiden spørgsmål
fra parkens besøgende, børn der
blev væk fra deres forældre o.s.v.
På en god dag er det ikke unormalt
med 50.000 gæster. Efter en
arbejdsdag på 9 timer, vel at
mærke hvor man går rundt i parken
hele tiden, var der ikke meget
krudt tilbage, og når man endelig
én gang hver fjortende dag havde
en enkelt fridag, var der ikke
overskud til de store ture i det
franske terræn. Til trods for de
mange arbejdstimer, bliver man
ikke rig af at arbejde i Disneyland.
Når husleje, mad, transport o.s.v.
var betalt, var der ikke ligefrem
overskud på kontoen, så i starten
af april gjorde jeg op med mig selv,
at jeg ikke ville bruge alle mine
opsparede penge på at arbejde.
Men det har da helt klart været en
oplevelse.
Efter et par måneder blandt
eventyrfigurer, forlystelser og
tilsyneladende glade børnefamilier
var det lidt af en omvæltning at
komme ind til selve Paris, hvor
tiggere på gaden og i de alenlange
metrogange ikke er et sjældent syn.
Sammen med tre andre piger fra
min gymnasieklasse var det nu tid til
at gå på opdagelse i Frankrigs
hovedstad, der har så utrolig meget
at byde på. I flere uger gjorde vi
den som turister og fik set Paris og
omegn på kryds og tværs.
Højskoleophold havde jeg egentlig
aldrig haft op til overvejelse -
denne idé blev dog taget op til
revision efter jeg gang på gang
ramlede ind i diverse tidligere
højskoleelever, der stadig befandt
sig i en lykkelig „rus“. På utallige
opfordringer faldt valget på Brandbjerg
Højskole - en almen grundtvigsk
folkehøjskole, der ligger i den
smukke Grejsdal mellem Vejle og
vikingetidens kongeby, Jelling.80
elever var vi til start den sidste dag
i august. Alle egne af Danmark var
repræsenteret og så en 10 stykker
fra det store udland.
Den første dag blev vi delt i
bogrupper og kastet ud i diverse
navnelege, så vi lærte forbavsende
hurtigt hinanden at kende - ikke
mindst takket være skolens lærere,
der alle er dybt engagerede og
virkelig brænder for højskolelivet.
Jeg havde på forhånd bestemt mig
for, at jeg ville prøve noget andet
end de almindelige skolefag og
med mere end 50 forskellige
fagmuligheder var der nok at gå
igang med. Jeg kastede mig ud i
fag som etnografi, dans, kunst og
sammenspil. I faget journalistik fik
jeg prøvet kræfter med skrivningen
og i radiojournalistik sendte vi
vores eget ugentlige radioprogram
over Vejle Lokalradio.
Jeg fik utrolig meget ud af undervisningen
og har fået en masse nye
interesser, jeg bestemt ikke er
færdig med at dyrke. Hveranden
weekend stod i temaets tegn. Vi
havde bl.a. græsk tema, hvor vi
afholdt olympiske lege og togafest
og gangstertema med et stort
rollespil, der involverede samtlige
elever inddelt i fire familier. Musikken
spiller en fremtrædende rolle
på Brandbjerg - vi havde et væld af
gode koncerter både med bands
udefra og skolens egne elever. En
ugentlig formiddag er afsat til
foredrag. I efteråret havde vi bl.a.
besøg af skolens tidligere forstander,
Ebbe Lundgaard, TV-2 nyhedsvært
Lotte Mejlhede om presseetik,
Steffen Gram om situationen i
Rusland og filminstruktøren Jonas
Elmer om „Let´s get lost“.
Efterårets temarejse gik til Tjekkiet.
Først boede vi på slottet Hrúba
Skala i det bøhmiske paradis i tre
døgn, vandrede, klatrede,
rapellede, cyklede på mountainbikes,
løb orienteringsløb, spillede
billard og hyggede i vinkælderen.
Derpå indtog vi Prag med alle dens
kulturelle muligheder - byen, som
selv for en tredjegangsbesøgende
er en stor oplevelse.
De fire måneder fløj afsted og
søndag den 20. december 1998 var
afskedens time kommet - det var
ikke uden fugtige øjenkroge, vi
sagde på gensyn. Det har været fire
pragtfulde måneder, hvor jeg
udover at have lært en masse både
fagligt og socialt også har haft tid
til at tænke og filosofere lidt over
mit videre livsforløb. Jeg har fået
brudt en masse grænser og oplevet
det fællesskab som nu engang
opstår, når 80 mennesker er sammen
om alle hverdagens glæder og
sorger. Jeg føler, at jeg har rykket
mig og har fået øjnene op for nye
ting - og bedst af alt; jeg har fået
en masse nye venner. - Nu forstår
jeg så udmærket højskolefolkets
begejstring. Går du i højskoletanker,
kan jeg kun anbefale at
bestige livet på Brandbjerg!!
Det var lidt om, hvad jeg har brugt
tiden siden gymnasiet på. Personligt
har jeg haft megen glæde af at få
nogle andre erfaringer, end dem
man får på skolebænken. Du har
sikkert også en masse idéer og
drømme, du gerne vil have indfriet.
Dertil kan jeg kun sige: Spring ud i
det! Men husk altid at det er dig
selv, der vælger - du er jo hovedpersonen
i dit eget liv!
Tillykke til årets studenter og held
og lykke fremover!
Lise Klingenberg
student fra 1997
11

Elevorganisationerne i Danmark
har i skoleåret 98/99 forsøgt at vise
politikerne at den danske gymnasieskole,
ja hele uddannelsessystemet,
ikke er så gennemarbejdet og
godt som politikerne gerne vil have
det til at se ud. Faktisk er det ved
at nå bunden både hvad fagligt
niveau og fysiske rammer angår. I
stedet for at satse på en uddannelse
der har et højt fagligt niveau,
bliver de ved med at skære ned så
forholdene bliver dårligere og
dårligere.
I det forgange skoleår har kampagnen
„Nu er det nok“, som var
landsdækkende, været den største
markering fra eleverne i mange år.
Alle studenterorganisationerne gik
sammen for at vende udviklingen
og stille store, men rimelige krav, til
politikerne. Desværre gav „Nu er
det nok!“ aldrig anledning til at
forbedre noget. I stedet stoppede
man aktionerne og håbede herefter
på at politikerne „havde fået nok“
og ikke turde skære mere.
Men nej - allerede da gymnasielærernes
overenskomst skulle
forhandles, mente Amtsrådsforeningen
at der skulle skæres ned - igen.
Og det gjorde den - uden at havde
lærernes samtykke. Tværtimod:
96% af lærerne stemte imod. Men
gymnasielærerne i Danmark er i en
så uheldig situation at de er med-
12
Elevrådsmedlemmer
blev blokadevagter!
lem af det såkaldte Akademikernes
Centralforbund bestående af alle
højt uddannede i Danmark. De
kunne sjovt nok godt lide overenskomsten,
som i øvrigt aldrig ville
komme til at betyde noget for dem,
og stemte for. Når AC stemte for,
måtte gymnasielærerne ikke strejke.
Tværtimod kunne de risikere at
blive fyret, hvis de igangsatte en
overenskomststridig arbejdsnedlæggelse.
Men så sagde eleverne igen:
„Nu er det nok!“
Der havde været arbejdsnedlæggelser
i en uges tid, da Amtsrådsforeningen
igen afslog at forhandle.
Fredag den 23. april, mens vi havde
forårskoncert, var der telefonstorm
på DGS, Danske Gymnasieelevers
Sammenslutning. Efter én time
strejkede over 90% af alle Danmarks
gymnasier! Men det var også
vigtigt for eleverne at vise, at vi jo
gerne ville have undervisning, men
at det skulle være på ordentlige
vilkår. Derfor blev onsdag d. 28.
april til aktionsdag, hvor Nakskov
Gymnasium endelig fik markeret sig.
I modsætning til de andre skoler
iværksatte vi en blokade af afsnittene,
som pressen var ret begejstret
for. Derefter legede elevrådsmedlemmerne
blokadevagter resten af
dagen (lærerne skulle nemlig prøve
at komme ind til time hele dagen
igennem!), og størstedelen af
skolen tog til Nykøbing F. I Nykøbing
var vi med i den store demonstration,
som omfattede tre gymnasier
i vores amt. Selv om mange har
været utilfredse med TV Øst’s
dækning af begivenheden, er vi
trods alt blevet taget seriøst og har
vist, at vi er klar til og ikke bange
for vise vores utilfredshed når vi
bliver trådt på.
Demonstrationen i Nykøbing F.
viste at denne gang kunne vi ikke
røre politikerne eller få dem til at
genforhandle, men næste gang de
skærer ned - så strejker vi igen. Og
denne gang måske mange dage -
hvem ved?
Det er vigtigt at understrege, at
både elevrådet og eleverne på
Nakskov Gymnasium egentligt er
imod at strejke. Men som vi selv
siger - vi er for at strejke, hvis det
betyder at vi kan aktionere. Det
hjælper ikke noget at sidde i
kantinen og råbe skældsord efter
politikere, som i øvrigt sidder et
helt andet sted i landet. For at få
indflydelse skal vi aktionere og
forene kræfterne. Vi skal vise, at
også gymnasieleverne vil tages
alvorligt - trods alt er vi jo også en
del af arbejdsmarkedet - på lang
sigt den vigtigste af arbejdsmarkedets
parter!
Elevrådet har haft travlt og får
endnu mere at lave til næste år. Vi
skal have det nye projekt med
etablering af en café i den nuværende
elevkælder op at stå. Der
bliver indrettet en flot café som et
samarbejde mellem de tre skoler på
NUC, og den vil være åben hver
fredag som fredagscafé.
Desuden skal vi jo være klar, når
der igen skal råbes: „Nu er det
nok“.
Peter Larsen, 2.a
elevrådsformand Nakskov
Gymnasium