Livet på Nakskov Gymnasium - nakgym.dk

More documents

Recommendations

Info

Standarder og profiler - hvad er det? „Standarder og profiler“ er et kvalitets- og institutionsbeskrivelsesprojekt - iværksat af undervisningsministeriet. Målet er, at alle gymnasier og HF-kurser via en systematisk beskrivelse og evaluering af skolen skal blive bedre til at udvikle og styrke skolen. Samtidig kan beskrivelsen af skolen bruges til at synliggøre skolen overfor politikere, elever og deres forældre, aftagerinstitutioner etc. Det kommende skoleår går arbejdet med at udarbejde „Standarder og Profiler“ i gang for alvor, men allerede i indeværende skoleår tog vi på Nakskov Gymnasium fat på processen. Vi valgte at tage udgangspunkt i, hvad eleverne mener om skolen, og som eleverne vil kunne huske, iværksatte vi den 2. marts 1999 en større evalueringsprocedure, hvor eleverne klassevis skulle blive enige om: (a) De 5 højest prioriterede værdier som elev 6 (b) De 10 bedste ting ved Nakskov Gymnasium (c) De 10 ting, som især burde forbedres på Nakskov Gymnasium Meget bevidst valgt vi ikke at lave en spørgeskemaundersøgelse. Ved en sådan får man nemlig kun svar på de stillede spørgsmål - men vi følte, at vi netop havde brug for helt grundliggende at få noget at vide om, hvad der rumsterer i elevernes hoveder. Resultatet blev en stor bunke lister med prioriterede stikord, som et lærerudvalg sidenhen har forsøgt at sammenfatte. Det (A) VÆRDIER SOM ELEV: PÅ BASIS AF GENSIDIG TILLID OG RESPEKT: GOD UNDERVISNING SOCIALT SAMVÆR PERSONLIG OG FAGLIG UDVIKLING GOD BALLAST FOR VIDEREUDDANNELSE! (B) HVAD DER ER GODT PÅ NAKSKOV GYMNASIUM (top-ti-liste) spændende - men også besværlige - ved sådan en samling stikord er, at der kan anlægges mange vinkler på materialet. Det er et materiale, hvor budskabet i høj grad beror på fortolkning. Nedenfor bringes et enkelt eksempel på en fortolkning - blandt andet i det fromme håb, at andre - f.eks. elever - kunne blive inspireret til at studere materialet og give deres opfattelse til kende. Materialet kan lånes ved henvendelse i administrationen. Hovedresultatet af undersøgelsen fremlagde Ole Skibsted ved en morgensamling den 12. april, og det så sådan ud: 1.BYGNINGERNE - arkitektur, grønne omgivelser, god plads, vedligeholdelsestilstand, rengøring (18) 2. FACILITETERNE - IT, I-Center, musikhus, afsnittene, bibliotek og centerbibliotekar (17) 3. SKOLENS SOCIALE ARRANGEMENTER - det store skolebal, temadage, musical (16) 4. LEKTIEVÆRKSTED (13) 5. CENTERTANKEN - forskellige elevtyper samlet (8) 6. DET SOCIALE MILJØ I DAGLIGDAGEN (7) 7. KANTINEN (7) 8. FRIE AKTIVITETER - sport, formning, kor (6) 9. INFORMATION / VEJLEDNING FRA STUDIEVEJL. OG KONTOR (6) 10. DET PERSONLIGE FORHOLD MELLEM LÆRERE OG ELEVER - god kontakt til lærere, lærerengagement i det sociale liv (5) (C) HVAD DER KAN FORBEDRES PÅ NAKSKOV GYMNASIUM (top-ti-liste) 1. INDEKLIMAET (13) 2. FACILITETERNE - stole, kantinens madpriser, elevskabe, knagerækker i klasselokalerne (10) 3. SKOLENS EDB-FACILITETER - virker ikke (8) 4. SKOLENS EDB-FACILITETER - optaget af uvedkommende (7) 5. SERVICENIVEAUET I RECEPTIONEN (7) 6. BEDRE VEJLEDNING OG INFORMATION FRA ADMINISTRATIONEN (6) 7. SKEMALÆGNINGEN - elevindflydelse ønskes (6) 8. LÆRERNES PÆDAGOGIK - inddrager ikke alle, manglende evne til at reagere konstruktivt på kritik, dårlig tone overfor elever, chikane, manglende efteruddannelse (6) 9. FLERE IKKE-BOGLIGE AKTIVITETER (5) 10. STØRRE VALGFRIHED MELLEM FAGENE (5)
Hva’ med undervisningen? Som man spørger, får man svar - men stiller man slet ingen spørgsmål, så risikerer man ingenting at få at vide. Sådan ku’ man godt tænke ved gennemlæsningen af de lister, som blev resultatet af vores elevevaluering den 2. marts i år. Inventar og edb-maskiner og bygninger - og fester og rejser - spiller en forbavsende stor rolle. Måske er det ikke så mærkeligt, når vi nu bor i måske Danmarks bedste skolebyggeri og faktisk har en meget veludstyret skole - og i øvrigt prioriterer fælles arrangementer uden for undervisningstiden meget højt. Men alligevel spørger man sig selv: Hvad siger materialet om elevernes vurdering af det, der trods alt er institutionens hovedopgave: undervisningen? For en umiddelbar betragtning ingenting! Bevares eleverne angiver bredt og uforpligtende, at de ønsker „god undervisning“, men hvad vil det sige? Og man leder forgæves efter udsagn om undervisningsformer (bortset fra et enkelt pip om tværfaglighed), - principper, - metoder, eller om fagenes indhold, den lokale toning af fagene, det faglige niveau. Set med lærerøjne er det måske lidt nedslående, men jeg tror, at problemet er, at elever tænker helt anderledes om undervisning, end lærerne gør. Og at indse det er måske en vigtig forudsætning for en meningsfuld dialog. Den første og største forskel er, at lærere foretager en sondring mellem læreren og undervisningen, som eleverne ikke foretager. For der står rent faktisk en del om lærerne i materialet! Min første pointe er derfor, at for eleverne er: God undervisning = god lærer De nyeste pædagogiske trends - „ansvar for egen læring“ osv. - præger ikke elevernes tænkemåde. Hverken samspillet mellem eleverne indbyrdes eller mødet mellem elev og det inspirererende stof eller elevernes medbragte motivation spiller nogen rolle. Læreren, og vel at mærke læreren som person, har det fulde ansvar for undervisningen. En dårlig lærer laver dårlig undervisning, en god lærer laver god undervisning. Men hvad er så en god lærer? Igen tror jeg, at materialet rummer nogle holdninger, som adskiller sig så markant fra gængse læreropfattelser, at materialet bliver svært at læse for lærere: Bevares, der står nogle ganske få steder antydet, at lærere bør være fagligt dygtige - men det svarer slet ikke til en gymnasielærers vægtning af sin faglighed, af at en god lærer er en, der underviser i „det rigtige“ stof på det rigtige faglige niveau, at lære- ren først og fremmest er formidler af et slidsomt tilegnet fag, som har en vigtig placering i den almene dannelse, som det er skolens opgave at overlevere. Min anden pointe er nemlig, at for eleverne gælder det snarere at: En god lærer = en flink og underholdende lærer! Næsten alle klasser nævner et eller andet sted noget om gensidig respekt, dels mellem eleverne indbyrdes, men især mellem lærere og elever. De sociale relationer mellem lærer og elev skal være gode, lærerne skal behandle eleverne som voksne mennesker - og ikke chikanere dem. Undervisning skal være tovejs-kommunikation. Det er godt ved Nakskov Gymnasium, at man har et personligt forhold til lærerne, og at lærerne gider at snakke med eleverne og engagerer sig i det sociale liv (= fester etc?). Ud over at være flink går det så også igen i materialet, at læreren også helst skal være inspirerende, underholdende, afvekslende, spændende, morsom. Showpædagogik tænker enhver ordentlig gymnasielærer! Undervisning er for lærere noget med, at eleverne arbejder med stoffet, det er bestemt ikke underholdning. Det er ikke mange gange, at der i materialet tages stilling til problemet med at afveje ønsket om højt fagligt niveau overfor hensynet til de svage elever. Men når det sker, er det klart hensynet til den enkelte elev, der vejer: Den gode lærer har alle med og tager hensyn til den enkelte elev. Aner man det „narcisistiske“ lærerideal, sådan som jeg en eftermiddag i radioen hørte en folkeskoleelev udtrykke det så præcist: „En god lærer er en lærer, der forstår mig“? (fortsættes på næste side) 7
Page 1 and 2: Livet på Nakskov Gymnasium 2. årg
Page 3 and 4: Kære elever og forældre! Først e
Page 5: Det tjekkiske projekt. Julie (2y) o
Page 9 and 10: Sommerfugle i maven Sommeren står
Page 11 and 12: spise i kantinen siger lidt om stø

Livet på Nakskov Gymnasium - nakgym.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?