1 Indledning Når jeg taler om popkunstens æstetiske objekt, taler ...

More documents

Recommendations

Info

* Popkunsten og det æstetiske objekt – BA-(Visuel Æstetik) Litt.vid. ES 03 – Martin Johannes Møller årg.2001 * fra fremtrædende teoretikeres begrebssfærer, heller ikke Kants egen. Selv siger han, ”Naturen er skøn, fordi den samtidig ser ud som kunst; og kunsten kan kun kaldes skøn, når vi er os den bevidst som kunst, men den ikke desto mindre ser ud som natur.” (Kant Kritik af dømmekraften §45 citeret i Svendsen pp.17-18). De lighedstegn der sættes hos Kant udviskes dog senere hos Hegel, der sætter kunsten højere end naturen, fordi ”Kunstens skønhed er åndens manifestation af sig selv for sig selv.” (Hegel citeret i Svendsen p.18). Om popkunsten kan man næsten sige det samme, bare med udelukkelse af ånden. Hvis Kant som filosof ikke fører sin egen tanke om kunstens autonomi helt igennem, så ser det anderledes ud med Baudelaire, der om nogen markerer begyndelsen på det moderne. Af Baudelaire bliver kunsten sat på den absolutte piedestal. Kun den kan være virkeligt skøn. Alt i alt forandrer billedet sig fra midten af 1500-tallet til midten af 1800-tallet således, at kunstneren synes at overtage den helt centrale plads i forhold til værket. En plads der ellers før var forbeholdt Gud. Da Marcel Duchamp i 1917, under pseudonymet R.Mutt 2 , udstiller en af verdens første ´readymades`, nemlig en pissekumme (bærende navnet Fontæne (ill. )), er han med til at rejse en række kritiske spørgsmål omkring hvor grænserne går, for hvad der er kunst, og hvem der er kunstner – eller hvornår man er det. Nu er det selve fremstillingen og ´repræsentationen` der er central, og ikke, som i middelalderen en ´wannabe-objektiv` 3 fremstilling af tingenes faktiske tilstand. Den modernismens subjektivitet 4 , der allerede var evident hos Baudelaire, kan siges at være blevet radikaliseret lige siden, selvom nogen nok vil mene det har toppet – eller har nået sine grænser med postmodernismen. 2 En interessant artikel, F for Fake – af Simon Sheikh. om signaturer, pseudonymer og auteur-rollen, findes i Apparatur – Tidsskrift for Litteratur og Kultur #7 (2003). Om fontæne skriver Sheikh bl.a. ”Værket og dets betydning bestod først og fremmest i et rygte, eller en myte, der handler om afsløring af kunstinstitutionen. Derfor er Duchamps værk også blevet kendt som begyndelsen på et institutionskritisk projekt og som et primært eksempel på anti-kunst.” (p.14). 3 Her menes den middelalderlige, institutionaliserede og ofte religiøst propaganderende kunst. Der var med andre ord tale om en kunst der, som jeg flere andre steder er inde omkring, fremstillede religiøse motiver, der, som det oftest er med sådanne, skulle repræsentere en uomtvistelig sandhed. Orden wannabe er altså hæftet på det faktum at det faktiske i virkeligheden kun er tilsyneladende. 4 Modernismens subjektivitet kan man også vælge at kalde avantgarde-tænkning. Men det vil blive diskuteret i et særskilt afsnit senere. 6
* Popkunsten og det æstetiske objekt – BA-(Visuel Æstetik) Litt.vid. ES 03 – Martin Johannes Møller årg.2001 * Baudrillard taler om æstetikken, som noget der genetablerer subjektets bemestring af verdens totale illusion. Man skal forstå det ganske bogstaveligt. Der er tale om muligheden for, via æstetikken, at komme til en erkendelse, der ellers er umulig. Æstetikken sidestilles således med de store religioner og politiske ideologier. Religiøse og politiske ledere har da også stort set til alle tider været ret godt klar over, hvor vigtigt det er at bemestre de æstetiske talerør, som kunsten kan udgøre, for ikke at skulle risikere, at folk får noget andet at høre end den ´sandhed` de selv står for. Popkunsten kan, vil jeg påstå, også sige nogle ´sandheder`, om verden – men især om illusionerne. Duchamp tager et af de første store skridt i den bevægelse, der har været gennemgående i hele det 20.århundrede, hvor kunsten i stadigt højere grad har fået sig selv som sit eget fremmeste objekt. Pre-poppen – forgængere og inspirationskilder Marcel Duchamps Fontæne (1917) er nok hans mest berømte og berygtede værk. Det er dog ikke hans første ´readymade` – et begreb som han overtog fra tekstilindustrien, hvor det blev brugt til at betegne eksempelvis one-size fit-all-skjorter. Allerede i 1913 laver han en skulptur bestående af et cykelhjul fastgjort til en køkkenstol (Cykelhjul 1913). Et værk der foregriber, eller inspirerer, hans umiddelbart efterfølgende serie af værker, bestående af eksempler på masseproducerede genstande taget ud af deres vante omgivelser og kontekster og fremstillet, uden nogen fysisk mediation, som kunstværker. Om sine readymades sagde Duchamp følgende i en tale på Museum of Modern Art den 19. oktober 1961, ”A point which I want very much to establish is that the choice of these ”ready-mades” was never dictated by esthetic delectation. This choice was based on a reaction of visual indifference with at the same time a totale absence of good or bad taste… in fact a complete anasthesia.” (Duchamp citeret i Livinstone p.10) 7
Page 1 and 2: * Popkunsten og det æstetiske obje
Page 5: * Popkunsten og det æstetiske obje

1 Indledning Når jeg taler om popkunstens æstetiske objekt, taler ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?