Med netværket på arbejde - Akademisk Opgavebank

Med netværket på arbejde
Om magtperspektiver i forbindelse med planlægningen af
interkulturelle medieprodukter
Skrevet af:
Gunilla Lindevall Hansen
Nina Westergaard
Vejleder: Iben Jensen
Roskilde Universitetscenter, Kommunikation modul 2
Efterår 2003
1

Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse .....................................................................................................................2
1. Forord ........................................................................................................................................4
2. Indledning og Problemfelt........................................................................................................5
2.1 Problemstilling.......................................................................................................................6
2.2 Afgrænsning..........................................................................................................................6
2.3 Begrebsafklaring...................................................................................................................7
3. Videnskabsteoretisk forståelsesramme og valg af teori.......................................................8
3.1 Tilgang til feltet....................................................................................................................10
4. Pierre Bourdieu – en teori om konstruktionen af det sociale rum .....................................11
4.1 Kapitalbegreberne...............................................................................................................11
4.2 Menneske og habitus..........................................................................................................12
4.3 Feltbegrebet........................................................................................................................13
4.4 Overblik over praksisser i rekrutteringsfeltet .......................................................................14
5. Empiriske overvejelser i forbindelse med case ...................................................................17
5.1 Kvalitativ interviewundersøgelse som hjælpemetode til casestudiet...................................18
5.2 Generaliserbarhed ..............................................................................................................19
5.3 Udvælgelse af case ............................................................................................................20
6. Præsentation af case..............................................................................................................21
7. Diskursanalyse som operationalisering af Bourdieus praktikteori....................................22
7.1 Diskursanalytiske begreber.................................................................................................23
7.1.1 Diskurs .........................................................................................................................24
7.1.2 Diskursorden................................................................................................................25
7.1.3 Magt og hegemoni .......................................................................................................26
8. Analyse af konteksten............................................................................................................26
8.1 Et kontroversielt genstandsfelt............................................................................................27
8.2 Klientliggørelse af etniske minoriteter .................................................................................27
8.3 Personligheden i centrum ...................................................................................................28
8.4 Danskkundskaber ...............................................................................................................30
8.5 Tilpasning ...........................................................................................................................31
8.6 Mangfoldighed ....................................................................................................................31
8.7 Strukturelle og politiske processer ......................................................................................33
8.8 Opsamling, mulige positioner for etniske minoriteter ..........................................................35
9. Kommunikationsindsatser.....................................................................................................37
10. Analyse af website................................................................................................................38
10.1 Formål, budskab og målgruppe ........................................................................................39
10.2 Sprog og tekst...................................................................................................................41
2

10.2.1 Henvendelsesform .....................................................................................................41
10.2.2 Diskursivt udtryk.........................................................................................................42
10.3 Det visuelle udtryk.............................................................................................................44
10.3.1 Overordnede designprincipper og layout ...................................................................45
10.3.2 Struktur og navigation ................................................................................................46
10.3.3 Farvevalg ...................................................................................................................48
10.3.4 Typografi ....................................................................................................................49
10.3.5 Links...........................................................................................................................49
10.3.6 Illustrationer og billedvalg...........................................................................................50
10.3.7 Grafisk staffage..........................................................................................................51
10.3.8 Sammenhængen mellem de visuelle delelementer....................................................52
10.4 Opsamling: Produktets udformning...................................................................................53
11. Konklusion og afsluttende kommentarer ...........................................................................55
12. Litteraturliste.........................................................................................................................60
3

1. Forord
Dette projekt udspringer af en interesse for kommunikation mellem mennesker med forskellige
kulturelle erfaringer. Danmark har igennem de senere år modtaget større grupper af flygtninge og
indvandrere fra store dele af verden, hvilket også afspejler sig i sammensætningen af
arbejdsstyrken, der er blevet mere etnisk differentieret. Situationen er imidlertid således, at
beskæftigelsen blandt etniske minoriteter er betydelig lavere end blandt den øvrige del af
befolkningen. Grundlaget for denne situation er yderst kompleks, og ofte handler det i
nyhedsmedierne om en række ’kulturelle barrierer’, der skal overskrides eller overvindes.
Når vi betragter situationen fra et kommunikationsperspektiv, mener vi, at det må være muligt at
forholde sig til de mere overordnede strukturer i samfundet, der kan siges at påvirke
kommunikationssituationen. I udarbejdelsen af medieprodukter ser vi, at man ofte undlader at
forholde sig til de magtrelationer, der kan have afgørende indflydelse på de
udfoldelsesmuligheder, der er tilgængelige i arbejdet med formidlingen. Særligt i forbindelse med
interkulturel kommunikation giver det mening at medtænke magtstrukturer, idet man kan
argumentere for, at kommunikationssituationen er underlagt et dominansforhold, en
minoritets/majoritetsrelation, der udstikker rammerne for de positioneringsmuligheder etniske
minoriteter, i rollen som afsendere, kan gøre brug af.
Det har været vores mål med dette projekt at anskueliggøre kontekstens indflydelse og vi har haft
en interesse i at efterforske, hvordan man i en konkret medieproduktion strategisk kan forholde
sig til og arbejde kommunikativt med at optimere højtuddannede etniske minoriteters position på
det danske arbejdsmarked. Vi retter i projektet således et særligt fokus mod kontekstrelaterede
aspekter, herunder magtrelationen mellem afsender og modtager, der kan siges at være
udstukket på et mere strukturelt plan (bl.a. gennem lovgivningen på området). Med udgangspunkt
i en Pierre Bourdieusk forståelse for positioner og positioneringer på sociale felter og en
diskursanalytisk tilgang, ønsker vi at undersøge de vilkår og spilleregler, der eksisterer i
forbindelse med udarbejdelsen af interkulturelle medieprodukter.
4

2. Indledning og Problemfelt
Som nævnt i forordet, står vi i disse år overfor at skulle manøvrere med en arbejdsstyrke, der er
blevet mere og mere etnisk mangfoldig. Vi ser i dag etniske minoriteter, der er i besiddelse af stor
uddannelsesmæssig kapital, komme til landet med ønsket om at indtræde på det danske
arbejdsmarked, - et ønske der kun i ringe grad indfries. De medbragte kompetencer får sjældent
fodfæste og derfor ender en stor del af disse danskere med at arbejde på grundniveau eller
derunder. Ligeledes ser man etniske minoriteter, med danske uddannelser, havne i situationer,
hvor uddannelserne ikke resulterer i ansættelse, og dermed forældes. Interessant er det, at
scenariet er det samme, selvom det er såkaldte eksakte jobs, som f.eks. ingeniørfaget, hvor
forskellige kulturelle betydningsskemaer ikke umiddelbart bør have indflydelse på de faglige
kompetencer.
En undersøgelse foretaget af Arbejdsmarkedsstyrelsen viser, at 39 % af de private virksomheder
i Danmark ikke umiddelbart er villige til at ansætte etniske minoriteter, og at stadig færre er
tilbøjelige til dette (Arbejdsmarkedsstyrelsen 2001). Samtidig viser en undersøgelse foretaget af
Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse, at 9 ud af 10 af de adspurgte ledige ingeniører med anden
etnisk baggrund har erhvervet sig uddannelsen i Danmark, samt at det for flere gælder, at der er
tale om deres anden ingeniøruddannelse (IAK 2000). Disse tal indikerer, at det ikke umiddelbart
er de faglige kompetencer, der afskærer dem fra at få job, og lægger op til en problematisering af,
om andre aspekter spiller ind, som eksempelvis ansøgernes kulturelle baggrund og
virksomhedernes rekrutteringspraksisser.
Der er altså tale om en arbejdsstyrke der, selv med en dansk uddannelse, til stadighed ikke får
adgang til arbejdsmarkedet, på trods af, at virksomheder i større og større omfang anskuer
mangfoldighed som en kompetence for virksomheden. Etnisk ligestilling på arbejdsmarkedet er
således en af de større udfordringer, vi står overfor i fremtiden.
Man kan tale om, at der i Danmark hersker en selvforståelse og forestilling om en relativ
kulturhomogen nationalstat. Eksempelvis er det tankevækkende at Danmark endnu ikke har
erklæret sig flerkulturelt, hvilket de andre fleste lande under Europarådet har gjort (Horst
2002:82). Således kæmper næsten 10 % 1 af befolkningen fra en position, der i udgangspunktet
er stillet uden for fællesskabet på et symbolsk plan, eftersom deres kulturelle erfaringer ikke
anerkendes.
Noget tyder altså på, at det danske arbejdsmarked anno 2003 stadig funderer sig i spilleregler,
der i udgangspunktet stiller etnisk danske i en stærkere position. Vi ser, at der kan være tale et
misforhold mellem virksomheders rekrutteringspraksisser og ansøgernes henvendelsesform,
ligesom vi forestiller os, at der kan være tale om en gensidig uvidenhed parterne imellem.
Således finder vi det også ræsonnabelt at tale om at fremme kommunikationen mellem to parter.
I nærværende projekt er det således vores intention, gennem et casestudie, at udarbejde en
1 8,2% (Danmarks Statistik 2003)
5

prototype på en sådan kommunikationskanal, der i praksis skal øge kontakten og gøre deres
gensidige ressourcer tilgængelige og synlige.
2.1 Problemstilling
• Hvordan kan man arbejde kommunikationsstrategisk med at fremme højtuddannede etniske
2.2 Afgrænsning
minoriteters adgang til det danske arbejdsmarked?
Dette ønskes undersøgt gennem et casestudie, der tager sit udgangspunkt i et
allerede eksisterende netværk af ingeniører med anden etnisk baggrund.
Projektet indtager et særligt perspektiv i forhold til arbejdsmarkedet, idet vi vælger at fokusere på
en bestemt faggruppe, - ingeniører. Således beskæftiger vi os med den del af arbejdsstyrken, der
går under betegnelsen højtuddannede. Vi indfanger derfor ikke den del af problemfeltet, der
omhandler agenter med mindre eller ingen uddannelsesmæssig kapital. Alligevel ser vi, at de
øvrige magtforhold mellem agenter inden for genstandsfeltet kan påvirke de positioner og
positioneringer, vi identificerer, forstået på den måde, at vi anskuer det sociale rum som
relationelt, og at de forskellige positioner kun kan forstås i relationen til øvrige positioner på
feltet. 2
I denne forbindelse er vi derfor bevidste om, at dikotomien minoritet/majoritet er en analytisk
forenkling af en kompleks magtrelation, idet gruppen af etniske minoritetsdanskere på ingen
måde er homogen (bl.a. i forhold til national og social baggrund). 3 Når vi alligevel har valgt at
anvende betegnelserne, hænger det sammen med, at vi ser, at man kan tale om, at der i
samfundet hersker en dikotomisk opfattelse af etniske danskere og danskere med anden etnisk
baggrund. Dette ser vi eksempler på både i den folkelige og den politiske debat. Anvendelsen af
kategorierne minoritet/majoritet er altså vores måde at undersøge og tage højde for
magtforholdet mellem de to grupper.
Dette fokus betyder dog, at vi afskærer os fra at belyse eller diskutere sociale forholds indvirkning
på vores problemstilling. Derfor vil vi ikke kunne udtale os om kapitalsammensætningens
betydning for den enkelte agents position. Dette hænger sammen med, at vi i stor udstrækning
bevæger os på et makroniveau, når vi diskuterer etniske minoriteters udfoldelsesmuligheder på
det danske arbejdsmarked. I casen belyses problemstillingen på et mikroniveau, men her
fokuserer vi igen på interaktionen med makroniveauet. Vores fokus er derfor på et
systemperspektiv frem for et aktørperspektiv, og vi belyser ikke hvorledes den enkelte ingeniør
oplever arbejdsmarkedets rummelighed. Dette skal betragtes som udtryk for den selektion vi har
foretaget for at indsnævre vores fokus.
2
For en nærmere redegørelse for positioner og det sociale rum se kapitel 4, hvor vi gennemgår Pierre Bourdieus
teoriapparat.
3
Se begrebsafklaring af minoritet/majoritet, i næste afsnit.
6

Metodisk indtager vi altså i udgangspunktet et magtperspektiv, idet vi ønsker at belyse, hvilken
indflydelse sådanne relationer har for de udfoldelsesmuligheder, der eksisterer i forbindelse med
interkulturelle medieprodukter. Vi foretager således en feltanalyse med udgangspunkt i en
diskursanalytisk tilgang 4 for at undersøge positioneringsmulighederne. På denne måde har vi et
skærpet fokus på sproget og diskursive forandringsprocesser, idet vi mener at sproget bliver et
udtryk for magterelationerne på feltet. På denne vis indfanger vi ikke feltets bredde og dybde i
Bourdieusk forstand 5 , idet vi selekterer i de teoretiske begreber og håndplukker dem, vi finder
brugbare til vores ærinde.
2.3 Begrebsafklaring
Vi vil i det følgende kort beskrive, hvordan vi gør brug af begreberne kultur, etnicitet samt
minoritet/majoritet. Dette grunder i, at begreberne er flertydige og ofte anvendes med forskelligt
semantisk indhold.
I projektet opererer vi med dikotomien minoritet/majoritet i forbindelse med kategorien etniske
grupper. Etniske minoriteter skal her forstås som indvandrere, flygtninge eller efterkommere af
disse. Vi forstår en etnisk minoritetsgruppe, som en gruppe mennesker, der på den ene side
udgør et mindretal i et samfund (det danske) og på den anden side kan siges at blive
diskrimineret eller have mindre magt på visse områder på grund af dette tilhørsforhold (Eriksen
og Sørheim 2001:57). Vi forstår derfor, at betegnelsen minoritet er defineret i forhold til en
majoritet, og kategorierne eksisterer altså kun i relationen til hinanden.
Samtidig ser vi, at der er en sammenhæng mellem social klasse og etnisk tilhørsforhold, idet man
kan tale om, at en eventuel diskriminering (f.eks. på arbejdsmarkedet) vil betyde en underordning
i et socialt hierarki. F.eks. underordnes de i forhold til social status, idet en diskriminering kan
betyde, at de ikke får job (eller hvad der betegnes som et ’godt job’), ligesom det kan betyde en
underordning i forhold til økonomisk status. Alligevel kan man ikke udelukkende betragte en
etnisk minoritets- eller majoritetsgruppe som et klasseforhold, eftersom etniske grupper kan
rumme flere forskellige socialklasser.
Vi forstår dog også minoritet/majoritets dikotomien på et mere symbolsk plan, idet man kan tale
om, at majoritetens kulturelle udtryk og betydninger ofte tillægges mere værdi end minoritetens,
hvilket også kan være medskaber af magtrelationen. Den analytiske opdeling af minoritet og
majoritet er i øvrigt også inspireret af vores hovedteoretiker, Pierre Bourdieu, der taler om,
hvordan man kan belyse magtforhold i samfundet ved at betragte relationen mellem en
dominerende og en domineret gruppe.
Når vi i projektet bruger kulturbegrebet, er det hovedsagligt i relation til etnisk tilhørsforhold,
altså kultur forstået som etnisk kultur. I tråd med Bourdieu forstår vi kultur som konstruerede
4 Se kapitel 7, operationalisering.
5 Eksempelvis taler Bourdieu om vigtigheden i at kende feltets historie. Se kap. 4.
7

etydninger og praksisser, der er foranderlige og sat til forhandling inden for og mellem grupper,
ligesom vi ser, at det både konstrueres inden for en gruppe og individuelt. Etniske tilhørsforhold
forstår vi derfor som oplevede kulturforskelle mellem mennesker. En etnisk gruppe opretholdes
ved at kulturforskelle kontinuerligt gøres relevante i relationen til andre etniske grupper (Eriksen
og Sørheim 2001:57). Således ser vi, at der eksisterer en abstrakt grænse mellem grupperne, der
består i, at de netop opfatter sig som etnisk forskellige, og, at der inden for fællesskabet er en
bred tilslutning til det, f.eks. ud fra en forestilling om fælles traditioner, historie, religion, herkomst
og oprindelsesland. Kulturer betragter vi altså ikke som ensartede, homogene størrelser idet de
kontinuerligt skabes og genskabes mellem mennesker (Eriksen og Sørheim 2001:47). I tråd med
Bourdieu tillægger vi os yderligere det perspektiv, at visse kulturelle betydninger og praksisser
kropsliggøres, dvs. indoptages på en sådan måde, at de virker naturlige og rigtige, hvilket vi vil
komme nærmere ind på i forbindelse med teorigennemgangen. I projektet vil vi ikke direkte
arbejde med etnisk tilhørsforhold forstået som konstruktionen af et bestemt kulturelt fællesskab,
men blot tale om det i de forbindelser, hvor etnicitet kan siges at blive forskelsmarkør mellem
forskellige grupper mennesker.
3. Videnskabsteoretisk forståelsesramme og valg af teori
Vi vil i det følgende afsnit tydeliggøre vores videnskabsteoretiske forståelsesramme, idet den
danner udgangspunkt for vores valg af teori og efterfølgende hvilket undersøgelsesdesign, vi
vælger at anvende. Afsnittet består i overvejelser af epistemologisk og ontologisk 6 karakter,
igennem hvilke vi vil søge at anskueliggøre vores videnskabsteoretiske ståsted.
Indledningsvis finder vi det afgørende at anlægge nogle videnskabsteoretiske rammer for
hvorledes vi forstår aktør/struktur dialektikken. I udgangspunktet er det vores overbevisning, at
aktørers forståelse af den virkelighed, der omgiver dem, og dermed produktionen af deres tanker
og handlinger er socialt konstrueret. Vi indskriver os således i en konstruktivistisk forståelse, hvor
aktører, gennem sproget, skaber betydning om deres væren (Jørgensen og Phillips 1999:13-14).
På denne måde indtager vi et socialkonstruktivistisk eller poststrukturalistisk standpunkt. 7
Alligevel ser vi, at denne tilgang ikke medtænker den kropsliggjorte viden, som individer lærer og
tilegner sig gennem ikke-verbaliserede socialiseringsprocesser. 8 Af denne grund, ser vi det
nødvendigt at integrere konstruktionstanken med en ontologisk retning, der forstår menneskelig
handlen som både kropsliggjort og sprogligt konstrueret.
Som overordnet teoretisk forståelsesramme, finder vi det derfor anvendeligt at tage
udgangspunkt i Pierre Bourdieus relationelle begrebsapparat, 9 idet han taler om, at der både
6 Epistemologi eller erkendelsesteori beskæftiger sig med menneskets erkendelse og, om hvordan man kan opnå
viden om verden. Ontologi er læren om det værende, altså, hvad verden består af og dermed, hvad der
eksisterer.
7 Vi betragter socialkonstruktivismen som en del af poststrukturalismen.
8 Her tænker vi eksempelvis på den viden et barn tilegner sig ved at se på sine omgivelsers sociale praksisser.
9 Se gennemgangen af Bourdieus begreber i kapitel 4.
8

findes kognitive (mentale) og objektive (socialt producerede) strukturer. Begge forhold har
indflydelse på individers handlen. Med Bourdieu bliver det således muligt at tale om en
konstruktivistisk strukturalisme 10 , hvor agenterne er underlagt nogle objektive strukturer, som de
dog selv er med til at konstruere og reproducere (Bourdieu 2001:24). Metateoretisk kan man
derfor tale om, at Bourdieus forståelse for menneskelig handlen er ’dispositionel’, idet sociale
agenter rummer en række potentielle handlemuligheder, som kan blive sat i værk i relationen til
en given social situation (Bourdieu 2001:11).
Vi fortolker Bourdieu ud fra et poststrukturalistisk perspektiv 11 og tager således afstand fra en
rigid, traditionel strukturalisme, der forstår strukturer som ensbetydende med ydre begrænsninger
af individets handlemuligheder (Järvinen 2001:346). Vores individopfattelse er derfor inspireret af
Bourdieus: ”...de sociale agenter [er] ikke partikler der er underlagt mekaniske kræfter, og som af
bestemte årsager er tvunget til at handle som de gør. Men de er heller ikke bevidste og vidende
subjekter der handler fornuftsbetinget og i fuld bevidsthed om årsag og virkning...” (Bourdieu
2001:44). Sociale agenter konstruerer og rekonstruerer således de ’objektive’ strukturer, men vi
skal også forstå individers handlinger i relation til disse strukturer, da vi ser, at de i visse
sammenhænge fungerer bag om ryggen på agenterne. Således frakender vi os også den mest
yderliggående konstruktivisme, hvor alle mønstre i social handlen opløses (Jørgensen og Phillips
1999:14). Forestillingen om sociale konstruktioner skal derfor i nærværende projekt indfange to
ting: 1. Produktionen af tanker og handlinger og 2. Produktionen af sociale (objektive) strukturer
(Jf. Bourdieu kap. 4.).
Direkte i relation til vores undersøgelsesområde, finder vi Bourdieus praktikteori særligt velegnet,
idet den retter sig mod at påvise magtrelationer inden for felter i det sociale rum. I vores arbejde
med at udvikle en kommunikationskanal, ønsker vi netop at begribe og medtænke de
konstruktioner af magt, der kommer til udtryk på arbejdsmarkedet i relation til etniske minoriteter.
Med Bourdieus praktikteori bliver det muligt at begrebsliggøre og manøvrere med disse
magtrelationer, og da vi i udgangspunktet ser, at vores adgang til verden går gennem sproget,
finder vi diskursanalysen velegnet til at operationalisere en Bourdieusk feltanalyse til vores
ærinde. 12 Diskursanalyse gør det muligt for os at påvise magtrelationerne gennem konkrete
sproglige konstruktioner. Vi vil senere argumentere for og forklare, hvordan vi mener at kunne
sammentænke Bourdieu og diskursanalyse i forhold til konkrete begreber. 13
10 Bourdieus egen definition af sit videnskabsteoretiske ståsted (Järvinen 2001:360).
11 Ved en poststrukturalistisk tilgang, forstås en opfattelse af virkeligheden som en sproglig konstruktion, modsat i
den rigide strukturalisme, hvor sproget opfattedes som strukturer i virkeligheden (Kjørup 2000:60)
12 En feltanalyse i Bourdieusk forstand findes i en række forskellige afskygninger og indebærer eksempelvis
omfattende indsamlinger af oplysninger om de mennesker, der virker på det pågældende felt. Fremgangsmåden
kaldes af Bourdieu prosopografi. Ved hjælp af disse oplysninger er det muligt at optegne de forskellige positioner
på et kort gennem en korrespondanceanalyse (Broady 2002:482)
13 Se kapitel 7. Se også afgrænsning i forhold til feltanalyse afsnit 2.2.
9

3.1 Tilgang til feltet
Som beskrevet i ovenstående, har vi i foreliggende projekt valgt at udstyre os med en teoretisk
optik i forbindelse med tilgangen til det felt, vi undersøger. Dette støtter sig til vores
grundantagelse om, at man som forsker aldrig kan gå fuldstændig åbent til genstandsfeltet. Man
vil altid i en eller anden forstand være farvet af et videnskabsteoretisk standpunkt, ligesom man
vil have en række habitusrelaterede forforståelser af eksempelvis magtforhold i samfundet.
Værdiladede betragtninger finder vi imidlertid ikke problematiske i sig selv, når blot man
bevidstgør sig om sit standpunkt. I dette projekt har vi for eksempel valgt at stille os på den
’dominerede’ parts side. Dette har haft konsekvenser for vores valg af teori, ligesom det har
indflydelse i forbindelse med fortolkningen af materialet. Med en Bourdieusk optik beskriver vi
samfundet på baggrund af magtstrukturer og udelukker os således fra andre vinkler på
problemfeltet. Det betyder, at vores tilgang til feltet dels er præget af et personligt- og dels et
videnskabeligt perspektiv.
Når dette er sagt mener vi altså, at forholdet mellem empiri og teori altid vil rumme en eller anden
grad af deduktion, forstået på den måde at vi aldrig kan gå fuldstændig teoriløst til verden. Her
lægger vi stor vægt på, at Bourdieus begreber er relativt åbne og fleksible, og at de først får
betydning i relationen til et empirisk funderet grundlag: ”Løsrevet fra deres forskningsmæssige
sammenhæng giver teoretiske begreber ingen mening, hævder Bourdieu” (Järvinen 2001:342).
Således må der være en vis dialog mellem den teoretiske optik, vi har med os og den konkrete
kontekst, vi undersøger, og i den forstand kan man tale om, at vi også går abduktivt til værks.
Den teoretiske begrebsramme bliver i vores projekt vejen til at forstå de bagvedliggende
samfundsmæssige vilkår for vores problemstilling. Vi lader os inspirere af teorien, men sætter
den løbende i samspil med empirien gennem en revidering og fortolkning af delresultaterne, der
giver os en dynamisk brug af både teori og empiri.
Vi arbejder dermed også hermeneutisk med vores empiriske datamateriale. 14 I relation til den
hermeneutiske cirkel ser vi fortolkningen af vores empiri som en proces, hvori der skiftevis
fokuseres på betydningen af de enkelte dele af empirien, med henblik på at forstå dem i forhold til
den helhed, de er en del af (Gilje og Grimen 1999:153). I denne forbindelse finder vi det
afgørende at kommentere forholdet mellem hermeneutikken og konstruktivismen i vores projekt.
Gilje og Grimen forklarer den hermeneutiske cirkel ved at pege på, at fortolkningen af en tekst
altid vil ske på baggrund af henvisninger til fortolkninger af dele i teksten, ligesom disse dele
forklares og tolkes gennem teksten som helhed: ”Fortolkninger blir alltid begrunnet ved å vise til
andre fortolkninger, og det er ikke noen vei ut av denne sirkelen. Vi kan i begrunnelser av
fortolkninger ikke gå bak den hermeneutiske sirkel” (Gilje og Grimen 1999:154). I denne
forestilling ligger immanent en forståelse af en vidensproduktion, der er akkumulativ: Vi bliver
hele tiden klogere. Dette stemmer imidlertid ikke overens med vores konstruktivistiske
udgangspunkt, hvor vidensproduktion altid er relateret til en given kontekst og, at man derfor altid
14 Hermeneutik betyder fortolkningslære eller forståelseslære.
10

må være åben over for muligheden for andre tolkninger. Her indtager vi en position, der forstår
den hermeneutiske cirkel som en ’åbnende’ proces, der hele tiden medtænker den flertydighed
og kompleksitet, materialet rummer. Vi ser altså ikke, at fortolkningerne af de enkelte dele i
materialet lukker sig om sig selv og ekskluderer andre fortolkninger eller modsætninger i
materialet.
4. Pierre Bourdieu – en teori om konstruktionen af det sociale rum
I nærværende projekt manøvrerer vi med en forståelse for menneskelig handlen, der tager afsæt
i Pierre Bourdieus relationelle begrebsapparat. Som vi fremhævede i vores videnskabsteoretiske
overvejelser (kapitel 3.), gør Bourdieu op med ideen om, at en hvilken som helst menneskelig
praktik skulle finde sted for sin ’egen skyld’ uafhængigt af det univers af omskiftelige praktikker,
det befinder sig indenfor. Bourdieu anlægger dermed en anti-essentialistisk tilgang til den sociale
verden og tager på denne måde afstand fra biologisk determinisme. I stedet anskues samfundet
som et rum af sociale positioner, idet alle sociale agenter 15 (i kraft af sin kapitalvolumen) indtager
en relationel position i forhold til sin omverden. Således forstår vi de egenskaber, der
karakteriserer en bestemt gruppe på et bestemt tidspunkt i forhold til det sociale rum. En sådan
forståelse for de sociale relationer i samfundet er essentiel for vores undersøgelse, der netop
sigter mod at anskueliggøre magtforhold mellem forskellige sociale agenter.
I det følgende vil vi redegøre for Bourdieus mest centrale begreber, for sideløbende at vise,
hvordan vi tænker disse i forhold til vores ærinde.
4.1 Kapitalbegreberne
Hos Bourdieu er kapitalbegrebet en af de centrale sociologiske faktorer i forståelsen af
samfundet. Kapital, i Bourdieusk forstand, kan bedst beskrives ved de ressourcer eller
egenskaber, som enhver social agent i større eller mindre udstrækning er i besiddelse af. I
traditionel marxistisk forstand er kapital en økonomisk størrelse som er ensbetydende med magt.
Stor kapitalvolumen betyder stadig magt hos Bourdieu, men han udvider kapitalbegrebet til at
omfatte fire forskellige kapitalformer: 1) økonomisk kapital 2) kulturel kapital 3) social kapital og 4)
symbolsk kapital (Broady 2002:453).
Den økonomiske kapital repræsenterer kort sagt penge, velstand og materielle ressourcer. Men
herudover kan den også omfatte kendskab til de økonomiske spilleregler (Järvinen 2001:349).
Udover den økonomiske kapital opererer Bourdieu med en anden ikke-økonomisk magtfaktor i
samfundet: Den kulturelle kapital. Denne kapitalform indebærer et kendskab til kulturens
historie, sprog og politik i et sådant omfang, at man kan omgås finkulturen og få adgang til den
kulturelle kapital i form af bøger, videnskabelige teorier mv. Den kulturelle kapitalform omfatter
15 Bourdieu tenderer at anvende betegnelsen agent i stedet for f.eks. aktør, menneske, individ, subjekt osv. Dette
grunder i Bourdieus subjektsbegreb: handlende og vidende agent med en praktisk sans (Bourdieu 2001:44),
hvilket vi senere vil komme ind på.
11

derfor dels uddannelse, helt konkret i form af eksaminer og titler, og dels finkulturelle
færdigheder, dvs. evnen til at tolke kulturens referencesystem (Järvinen 2001:349).
Den tredje kapitalform kalder Bourdieu social kapital, som kommer til udtryk via de sociale
ressourcer agenten er i besiddelse af ved at være medlem af en bestemt (magtfuld) gruppe.
Således omfatter denne kapitalform forhold som slægt, venskab mv. Man vil typisk opnå en stor
social kapital ved at tilhøre en elitær uddannelse, et specifikt netværk eller være medlem af
eksempelvis politiske foreninger, loger el. lign. (Järvinen 2001:349).
Den fjerde og sidste kapitalform, den symbolske kapital, skal ses som overordnet de andre tre,
idet de andre tre kapitalformer alle kan undergå en transformation til symbolsk kapital, når de i et
socialt felt opfattes som særligt prestigefyldte, anerkendte eller legitime. Denne kapitalform står
derfor for det, der tillægges værdi. Den symbolske kapital afhænger følgelig af det pågældende
sociale felts 16 konsensus om, hvilke forhold/ressourcer, der er særligt værdifulde (Broady
1998:458). Her er det afgørende at bemærke sig, at man inden for forskellige felter vil tillægge
divergerende forhold værdi. Således vil eksempelvis et tilhørsforhold til en etnisk
minoritetsgruppe være prestigefuld på visse felter og det modsatte inden for andre. Den
symbolske kapital har således en distinktionsmekanisme i sig, idet den kan bruges til at skelne
mellem forskellige grupper i samfundet.
Som det fremgår af ovenstående, er der grundlæggende to forhold, der er afgørende for agenters
sociale position: Dels hvilke(n) kapitalform(er) agenten besidder og dels den samlede
kapitalvolumen. Således er samfundet inddelt i to dimensioner: For det første skelnes der mellem
de agenter, der er i besiddelse af en stor mængde samlet kapital: de dominerende og de, der er i
besiddelse af en lille mængde kapital: de dominerede. For det andet skelnes der mellem de
agenter, der er i besiddelse af kulturel kapital, og de, der er i besiddelse af økonomisk kapital. Det
er på grundlag af disse forhold, at samfundet, ifølge Bourdieu, er organiseret som et rum af
sociale positioner.
4.2 Menneske og habitus
I udgangspunktet kan habitus betragtes som kropsliggjort kapital forstået på den måde, at
habitus kan forklare relationen mellem de (objektive) sociale- og de kognitive strukturer, der ligger
immanent i det enkelte menneske. Habitus kan derfor bedst forstås som den enkeltes socialt
producerede dispositioner. Hvert menneske er, i kraft af dets kapitalvolumen, i besiddelse af en
række forskellige subjektive dispositioner og en praktisk sans. Den praktiske sans skal ses som
en form for kropsliggjort viden eller ”habitus omsat i praksis”, om man vil. ”Habitus er det
generative og samlede princip, der omsætter de indre og relationelle karakteristika i en position til
en samlet livsstil, dvs. til et samlet sæt af personvalg, valg af goder, valg af praktikker (…)
Agenternes habitus er de generative principper bag praktikker der på én gang er distinkte og
distinktive” (Bourdieu 2001:24).
16 Bourdieus feltbegreb vil blive gennemgået i afsnit 4.3.
12

De objektive strukturer inkorporeres i det enkelte menneske gennem eksempelvis opdragelse og
uddannelse, og et menneskes habitus grundlægges derfor, ifølge Bourdieu, primært gennem
familien og skolen og udmønter sig i et ofte ubevidst handlingsmønster, -agentens praktiske
sans. Den praktiske sans er derfor et kendskab til adfærdsmønstre, dvs. en fornemmelse for,
hvordan man i en given situation skal handle, hvordan valg og beslutninger træffes, samt hvordan
en given situation skal vurderes og opfattes (Bourdieu 2001:44-45). 17
Habitus er en fast forankret, men foranderlig størrelse, idet habitus er et uafsluttet projekt, der
gennem hele livet er under udvikling. Bourdieu lægger særlig vægt på ikke at indlæse en
determinisme i habitusbegrebet: ”… de sociale agenter [er] ikke partikler der er underlagt
mekaniske kræfter, og som af bestemte årsager er tvunget til at handle som de gør. Men de er
heller ikke bevidste og vidende subjekter der handler fornuftsbestemt og i fuld bevidsthed om
årsag og virkning…” (Bourdieu 2001:44).
Som det fremgår, er habitus i høj grad en differentieringsmekanisme, idet agenter adskiller sig på
baggrund af deres habitus: ”At skille sig ud og have betydning er to sider af samme sag”
(Bourdieu 2001:25). Årsagen til at mennesker handler, tænker og opfatter verden forskelligt, kan
derfor forklares ved hjælp af habitusbegrebet. Og det er på baggrund af denne differentiering, at
mennesker kan kategoriseres og inddeles i forskellige grupper. Således er habitusbegrebet også
et middel til at forklare eksempelvis kulturelle forskelle, divergerende norm- og handleskemata
mv. Vi kan således i vores undersøgelse bruge habitusbegrebet til at forstå- og argumentere for
at tale om, at visse agenter på feltet er dominerende og andre dominerede.
4.3 Feltbegrebet
De nævnte kapitaler og dispositioner er bestemmende for, hvilke felter man som menneske
kommer til at færdes indenfor. Et felt kan forstås som et netværk inden for hvilket, der eksisterer
et specifikt regelsæt. Med felt eller socialt felt mener Bourdieu et foranderligt, dynamisk område,
hvor mennesker kæmper om noget, de er fælles om. Det sociale rum, samfundet, består således
af sociale felter, nærmere betegnet eksempelvis kulturelle, religiøse, politiske og videnskabelige
felter (Järvinen 2001:355). Et hvert felt har sine egne regler, handlemåder og forskellige former
for kodeks, og for at kunne begå sig i et givent felt kræver det en fundamental viden om og
kendskab til eks. feltets historie. Feltets dynamik opstår når agenter med forskellig habitus
indtræder med et ønske om at forhandle dets betydning. Agenten indtager en position i feltet
afhængig af dennes kapitalvolumen i forhold til det, der på feltet udgør den symbolske kapital
(Bourdieu 2001:21). Hvis et givent felt tildeler kulturel kapital stor symbolsk værdi, vil de, der
besidder en stor mængde af denne kapital opnå mere magt inden for feltet end de, der ikke evner
at spille på denne kapital i samme omfang. Et felt udgøres dermed af dominerende og
dominerede positioner. I og med at der på alle sociale felter eksisterer denne magtstruktur,
17 Selvom den praktiske sans ofte er ubevidst, forstår vi, at den skabes diskursivt.
13

etyder også at særligt kapitalstærke agenter (dominerende agenter) sætter dagsorden
spillereglerne på feltet og dermed også for agenter i en mindre gunstig position 18 .
Inden for et hvert felt hersker en række interne regler og normer, både i sagt og usagt form. Dette
sæt spilleregler benævner Bourdieu feltets doxa. Man kan sige, at doxa dækker over en
fællesskabsforståelse for adfærd. Doxa iværksætter den symbolske kapital, idet feltets agenter
opnår en fælles forståelse for, hvad der skal tillægges symbolsk værdi. Doxa er under konstant
forhandling på feltet, idet der på feltet findes både ortodokse og heterodokse positioner (Broady
2002:481). Ortodokse agenter kan ses som en form for ”traditionens vogtere”, idet disse agenter
vil søge at fastholde det eksisterende magtforhold på feltet, mens de heterodokse vil forsøge at
konstruere og rekonstruere magtfordelingen. Det er disse divergerende positioner og
forhandlinger, der giver grundlag for feltets eksistens. Man tilskriver feltet en vis betydning, idet
man mener, at det der foregår på feltet er vigtigt og betydningsfuldt (Bourdieu 2001:151).
4.4 Overblik over praksisser i rekrutteringsfeltet
I dette projekt tager vi afsæt i, at arbejdsmarkedet (rekrutteringsfeltet) analytisk kan betragtes
som et magtfelt (- et rum af sociale positioner), hvor forskellige agenter indtræder. I kraft af disse
agenters divergerende habitus og kapitalvolumen, præges dette felt af hhv. mere eller mindre
magtfulde positioner. I dette felt kan man tale om, at virksomhederne repræsenterer den
dominerende part, idet virksomhederne i reglen sætter dagsorden for – og dikterer, hvem den
’gode’ ansøger er. Ansøgermassen må følgelig i varierende grad tilpasse sig virksomhedernes
krav. I det følgende vil vi derfor søge at vise, hvilke muligheder der ligger i de eksisterende
rekrutteringsformer. Vi må endvidere vurdere, i hvilket omfang vi mener, at nye
rekrutteringsformer kan vinde indpas, og om de kan få indflydelse på situationen for ingeniører
med anden etnisk baggrund. I det følgende afdækkes forskellige rekrutteringspraksisser og
sammenholdes med de jobsøgningspraksisser, ingeniører med anden etnisk baggrund har. Dette
vil give os en fornemmelse for, om der på dette område er tale om et misforhold.
Vi ser, at der på rekrutteringsfeltet er en opkomst af nye rekrutteringsformer, der udfordrer de
traditionelle former. Vi ønsker derfor med dette afsnit at afdække nye og traditionelle former, med
det formål at vurdere, hvilke former vi finder anvendelige til forbedring af mulighederne for
ingeniører med anden etnisk baggrund. I spændingsfeltet mellem nye og gamle praksisser, vi vil
altså, med udgangspunkt i de eksisterende vilkår, søge at afgøre, hvilke steder vi ser mulighed
for at gennemføre en vellykket kommunikationsindsats.
I det følgende præsenteres kort de mest anvendte rekrutteringsformer på det danske
arbejdsmarked, og de vurderes løbende ud fra ovenstående.
Vi gennemgår følgende rekrutteringsformer:
18 Denne ikke-fysiske magtudøvelse fra dominerendes side kalder Bourdieu symbolsk vold (Broady, 2003, s. 49).
14

• Annoncering, aviser og fagblade
• E-rekruttering
• Netværksrekruttering
• Rekrutteringsvirksomheder
• AF og arbejdsløshedskasser
Annoncering i aviser og fagblade er en af de ældste rekrutteringsmetoder, og er stadig en af
de mest anvendte. I en undersøgelse lavet af Arbejdsmarkedsstyrelsen fra 2001 fremgår det, at
næsten alle virksomheder rekrutterer på denne måde, hvor jobs lægges i offentligt udbud, og
hvor virksomhederne styrer processen (Arbejdsmarkedsstyrelsen 2001). Ingeniører med anden
etnisk baggrund søger primært job på denne måde, hvorfor vi ikke ser, at denne rekrutteringsform
skaber yderligere mulighed for kommunikation (IAK 2000).
E-rekruttering dækker groft sagt alle rekrutteringsformer, der foregår på Internettet. I det
følgende præsenterer vi to af de mest anvendte; jobbanker og CV-databaser 19 (Koefoed og
Mørkeberg 2002: 35).
Jobbanker minder i sin form om traditionel annoncering, der dog via Internettet har langt flere
muligheder på grund af omfang og tilgængelighed (Koefoed og Mørkeberg 2002: 68, Ziegler).
CV-databaserne derimod, gør det muligt for jobansøgere at få besked om et job i deres
jobkategori uden at søge aktivt, hvilket forøger konkurrencen om de gode jobs og medfører større
konkurrence kandidaterne imellem, gennem øget eksponering i forhold til virksomhederne
(Koefoed og Mørkeberg 2002: 34-36, 68). Med E-rekruttering ser vi et eksempel på, at
traditionelle rekrutteringsformer fungerer i samspil med nye, der lægger op til, at virksomhederne
bliver opsøgende. Her ser vi, at disse nye former komplementerer de traditionelle og skaber nye
muligheder for kommunikationen mellem virksomheder og kandidater.
For ingeniører med anden etnisk baggrund er annoncer på Internettet et af de mest anvendte
steder at søge job (IAK 2000). Dog har det ikke været muligt for os at finde ud af, hvor mange der
er registreret i åbne CV-databaser på nettet 20 . Vi ser tillige at virksomhedernes opsøgende
aktivitet primært vil begrænse sig til specielle og høje stillinger, hvorfor denne form ikke i
tilstrækkelig grad kan blive til gavn for mere ’almindelige’ stillinger.
Netværksrekruttering er en af de mest anvendte rekrutteringsformer i det private erhvervsliv og
anvendes ofte til rekruttering af højtuddannede. Med netværk menes, at en jobåbning formidles
ud til en skare af potentielle kandidater via virksomhedens ansatte og samarbejdspartnere 21
19
Andre rekrutteringsformer på Internettet er bl.a. gennem communities, Virksomhedens eget website, IPsegmentering,
Virtuelle rekrutteringsmesser m.fl. (Koefoed og Mørkeberg 2002: 34-47)
20
Primært fordi disse ikke oplyser etnisk tilhørsforhold i ansøgerprofilen, men kun angiver modersmål og
sprogkundskaber
21
Dette kan eksempelvis ske gennem personlige netværk - venner, familie o. lign, eller gennem faglige netværk –
bekendte fra studietiden, tidligere kollegaer.
15

(Ziegler, Arbejdsmarkedsstyrelsen 2001). Ifølge Holt Larsen kan der være tendens til
homosocial 22 rekruttering, når netværksrekruttering anvendes (Larsen 2001:262). Dette
begrænser adgangen til jobåbningerne allerede inden udvælgelsen går i gang, idet kandidater,
der ikke har et netværk inden for deres arbejdsområde, ikke får adgang til de ledige jobs.
For ingeniører med anden etnisk baggrund er denne form ikke udbredt, hvilket kan forklares ved
en mangel på personlige netværk (IAK 2000). Denne forskel i hhv. ansøgernes praksis og
virksomhedernes praksis er for os ganske væsentlig, idet en kommunikationskanal bør forholdes
til dette, ved at skabe en form, der kan erstatte eller kompensere for det manglende personlige
netværk.
Rekrutteringsvirksomheder anvendes især blandt private virksomheder som en ny måde at
rekruttere på (Arbejdsmarkedsstyrelsen 2001). Med Internettet er det blevet muligt for
rekrutteringsvirksomheder at sidde inde med en stor emnebase over potentielle ansøgere, og
tillige at søge på nye kandidater inden for et stort område. 23 Disse virksomheder står for en større
del af rekrutteringsprocessen, lige fra kandidatsøgning til samtaler og den endelige præsentation
af oftest 2-3 kandidater for virksomheden (Koefoed og Mørkeberg 2002: 71).
Vi finder denne form interessant, idet rekrutteringsvirksomheden fungerer som professionelt
mellemled mellem den jobsøgende og virksomheden, uden en egentlig personlig relation til
kandidaten. Når det imidlertid også forholder sig sådan, at ingeniører med anden etnisk baggrund
kun i meget ringe omfang anvender rekrutteringsvirksomheder, ser vi et område, der endnu ikke
til fulde er udnyttet.
Den offentlige arbejdsformidling (AF) varetager især jobformidlingsopgaver inden for den
offentlige sektor (Arbejdsmarkedsstyrelsen 2001). AF er en traditionel rekrutteringsform som
primært jobformidler til samfundets lavtuddannede, hvorfor AF ikke bliver synonymt med store
uddannelsesmæssige kompetencer. Hos private virksomheder ser vi, at dette kan give problemer
i forhold til det image virksomheden ønsker af opretholde.
En konkret arbejdsmetode hos AF og arbejdsløshedskasserne er aktiveringsprojekter og
jobtræningskurser for ledige (CASA 2002), hvilket imidlertid ofte tager udgangspunkt i de lediges
behov og endvidere kræver integrationsinteresse og velvillighed hos virksomhederne. Dette
mener vi derfor ikke danner et fordelagtigt udgangspunkt for kommunikationen, selvom ingeniører
med anden etnisk baggrund rent faktisk anvender AF (IAK 2000).
Efter at have gennemgået de primære rekrutteringsformer virksomhederne anvender, ser vi
muligheder i at arbejde videre med et par af dem. Netværksrekruttering er forholdsvis uudnyttet
22 Betyder at man tiltrækkes af noget der minder om én selv, begrebet ”similarity attraction” er et udtryk for det
samme (http://www.jobsamtalen.dk/mangfoldighed_enfoldighed.asp)
23 Der er ”opstået en række rekrutteringsfirmaer, som på den ene side udnytter Internettet til at skabe en stor
(lukket) CV-database, men på den anden side opererer som et traditionelt rekrutteringsfirma ved at gennemføre
det meste af rekrutteringsprocessen selv” (Koefoed og Mørkeberg 2002: 70).
16

praksis blandt ingeniører med anden etnisk baggrund, og vi ser potentiale i, at de gennem
netværk kan få adgang til jobs. Af denne årsag ser vi muligheder i rekrutteringsvirksomhedernes
praksis, idet disse fungerer som kompetent og professionelt mellemled virksomheder og
kandidater imellem. Det er netop ud fra denne position på feltet, vi ser, at
rekrutteringsvirksomheder kan udstyre ingeniører med anden etnisk baggrund med kapital, og på
denne vis kan de erstatte eller supplere den kernefunktion, som personlige og faglige netværk
ellers udfylder. Rekrutteringsvirksomheder er en allerede fungerende praksis, der ikke i udtalt
grad anvendes af ingeniører med anden etnisk baggrund, hvorfor vi har en formodning om, at
den kan åbne for nye muligheder.
På grundlag af ovenstående ønsker vi at inddrage rekrutteringsvirksomheder i forbindelse med
casestudiet, og afdække praksisser hos udvalgte virksomheder, for at kunne afgøre, i hvilken
forstand en forbedret kommunikation vil kunne etableres. Rekrutteringsvirksomhederne er
således at betragte som en mulig modtager i forbindelse med en kommunikationsindsats.
Virksomhederne er derfor udvalgt som maksimum variation cases, hvor udvælgelsen er foretaget
ud fra kriterier, vi mener kan have indflydelse på deres praksisser (Flyvbjerg 2000:150). Det
primære kriterium var, at de skulle have med ingeniørstillinger at gøre. Det sekundære, at de
skulle have forskellig størrelse, idet dette kan have indflydelse på arbejdsformer og
værdigrundlag. Valget faldt derfor på tre virksomheder: ét enkeltmandsfirma
(rekrutteringsvirksomhed1), ét mindre firma (rekrutteringsvirksomhed2) og ét større skandinavisk
firma (rekrutteringsvirksomhed3). 24
For konkret at kunne arbejde med kommunikationen, vil vi i det følgende foretage en kortere
metodisk udredning i forbindelse med inddragelsen af et casestudie.
5. Empiriske overvejelser i forbindelse med case
I dette projekt har vi valgt at inddrage et casestudie, ud fra en forestilling om, at en konkret og
kontekstrelateret tilgang til vores problemfelt vil kunne give en større og mere nuanceret indsigt i
det felt, vi arbejder med. Bent Flyvbjerg argumenterer i bogen Rationalitet og Magt, bd. 1 for, at
det er nødvendigt at kombinere teoretisk viden med viden, der har direkte forbindelse med
konteksten, idet man hermed kan producere en nuanceret forståelse af den problemstilling, man
beskæftiger sig med (Flyvbjerg 2000: 142-143). Vi vælger derfor at anskue feltet ud fra en
teoretisk optik, der kan blotlægge de tendenser, vi ser i rekrutteringsfeltet og sætte dem i spil
gennem en praktisk undersøgelse, en case. På denne måde tager vi udgangspunkt i Bourdieus
forståelse af felternes indbyrdes påvirkning, og ser således at casen er påvirket af og reflekterer
positioneringer og magtforhold i rekrutteringsfeltet. 25 Flyvbjergs argument for at kombinere
24 Se interview med rekrutteringsvirksomhederne i bilag 3.
25 Ligesom rekrutteringsfeltet reflekterer de diskurser, der findes i det sociale rum i øvrigt. jf. Bourdieus forståelse
af felternes indbyrdes påvirkning (afsnit 4.3)
17

teoretisk viden med en konkret viden, inspirerer derfor til et undersøgelsesdesign, hvor en
overordnet problemstilling undersøges med udgangspunkt i et konkret eksempel. I nærværende
projekt ønsker vi at anvende et casestudie som stedet, hvor de overordnede tendenser, vi ser i
feltet (konteksten), bliver afprøvet og udfordret, og kan give ny viden om den overordnede
problemstilling.
Man kan altså tale om, at vi arbejder på to abstraktionsniveauer, hvor vi dels beskæftiger os med
en overordnet problemstilling og dels med en konkret problemstilling relateret til casen.
At arbejde med en case som del af en større sammenhæng medfører, at dens omfang
begrænses betydeligt i forhold til, hvis den var undersøgelsens overordnede fokus. Rent praktisk
er arbejdet udformet som en slags tragtmodel, hvor vi breder os ud til at starte med, og undervejs
indsnævrer vores fokus mere og mere. Det vil sige, at vi som udgangspunkt undersøger, hvilke
diskursive tendenser vi ser i feltet, og løbende forholder casen til disse. Casens indhold refererer
derfor til de overvejelser og valg, der er foretaget undervejs, og indgår som en meget integreret
og væsentlig del af undersøgelsen, der som kontekstafhængig viden kombineres med teoretiske
erfaringer, der danner grundlag for besvarelse af vores overordnede problemstilling.
5.1 Kvalitativ interviewundersøgelse som hjælpemetode til casestudiet
Som beskrevet ovenfor, ønsker vi en nuanceret og kontekstafhængig viden om agenter på feltet.
Vi mener, at den kvalitative interviewmetode kan give adgang til hertil, idet fokuseringen på
enkelttilfælde, ifølge Steinar Kvale, giver mulighed for, at man kan ”undersøge forholdet mellem
en bestemt adfærd og dens kontekst og finde ud af logikken i forholdet mellem individet og
situationen” (Kvale 1997:109). I vores undersøgelse, giver metoden os adgang til at undersøge
forholdet mellem udvalgte agenter på feltet, og deres kontekst, og finde ud af, hvordan disse
agerer i forhold til de magtstrukturer, der er på feltet. Samtidig ser vi, at denne viden kan udfordre
eller underbygge den teoretiske indsigt, vi opbygger i analysen af konteksten.
Vi vælger derfor at anvende Kvales kvalitative interviewmetode som hjælpemetode 26 til at
undersøge en case, der kan give os viden om specifikke områder og agenter på feltet, og
illustrere dem ved konkrete eksempler (Kvale 1997:105). Vi lader os inspirere af de syv stadier 27
Kvale opstiller i forbindelse med interviewundersøgelser, og redegør her for vores overvejelser i
forbindelse med gennemførelse af interviewene.
Kvale argumenterer for, at man må tematisere sine interviews, idet formålet med interviewet er af
afgørende betydning for, hvordan de skal gennemføres og hvilke spørgsmål, der skal stilles
26 Når vi vælger at anvende termen hjælpemetode, angiver det, at vores anvendelse af en teoretisk eller metodisk
tilgang er sekundær i forhold til vores overordnede teoriapparat. Metoden inddrages, da den giver os adgang til,
på kvalificeret vis at beskæftige os med dele af projektet, der ikke kan anskues ud fra vores overordnede
teoriapparat.
27 Stadierne er: 1. Tematisering, 2. Design, 3. Interview, 4. Transskribering, 5. Analyse, 6. Verificering, 7.
Rapportering (Kvale 1997:95). Vi inspireres primært af tematisering, design og interview i dette afsnit. De næste
stadier vil blive behandlet i andre sammenhænge i projektet.
18

(Kvale 1997:103). Vi har flere formål med interviewene i vores undersøgelse, idet vi på den ene
side ønsker at undersøge, hvorvidt hvordan magtstrukturer kommer til udtryk og italesættes af
agenterne på feltet. På den anden side ønsker vi viden om de disses praksisser, idet vi må have
en nuanceret viden om handlemuligheder og strukturer for at kunne udvikle en egnet
kommunikationskanal. Vi arbejder derfor dels hypotesetestene, og dels eksplorativt, hvilket i
kombination af Kvale kaldes en ”eksplorerende” tilgang (Kvale 1997:104).
Det er af afgørende betydning for vores undersøgelsesdesign, at vi ønsker en viden om
praksisser og hvad der tillægges værdi, idet det medfører at vores respondenter får rollen som
informanter, der er en del af og har professionel erfaring med problemstillingen, og direkte eller
indirekte italesætter de strukturer og bevægelser, der foregår på feltet. Informanterne er udvalgt
på baggrund af det forudgående overblik over rekrutteringsfeltet, og skal i interviewet sættes i
relation til feltet og vise deres rolle heri. Vi tilslutter os Kvales opfattelse af, at mængden af
interviewpersoner skal holdes op imod undersøgelsens formål, og idet vores formål er at
sammenholde informanternes udtalelser med andre tekster, begrænses mængden af informanter
derfor til relativt få. Overordnet skal undersøgelsen anvendes til nuanceret at vise konsistente
mønstre i feltet (Kvale 1997:108-109).
Når vi skal planlægger selve interviewforløbet, må vi både forholde os til, hvilken viden vi skal
producere, og til hvordan vi anskuer vores respondenter. Vi ønsker som udgangspunkt at være
eksplorative, gennem en brug af åbne spørgsmål, der opfordrer til fortælling. Vi må dog også
være opmærksomme på at få afklaret, hvorvidt de hypoteser vi har stemmer overens med
virkeligheden, hvorfor vi må kombinere med mere strukturerede og uddybende spørgsmål, der
blotlægger meningen i ordvalget.
I interviewguiden bygger udformningen af spørgsmålene på, at vi ønsker viden om magtstrukturer
og om, hvad der tillægges værdi på feltet. Derfor vi må være opmærksomme på, ikke at stille
spørgsmål, der er værdiladede eller lægger en bestemt ordbrug i munden på respondenterne.
Spørgsmålene indledes med hvad og hvordan, frem for hvorfor, da vi ønsker viden om
respondenternes erfaringer og ikke spekulative udtalelser (Kvale 1997:131).
Behandlingen af interviewmaterialet sker gennem grundig transskribering, idet sprog, ordvalg og
ordsammensætning er af væsentlig karakter, når diskursanalysen anvendes som tilgang til
materialet.
5.2 Generaliserbarhed
For at kunne vurdere, i hvilket omfang det er muligt for os at anvende vores casestudie i
besvarelsen af vores overordnede problemstilling, er det nødvendigt kort at behandle de vilkår
humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning er underlagt. Igen tager vi udgangspunkt i Bent
Flyvbjergs tilgang til det ’konkretes videnskab’, idet vi er enige i hans opfattelse af casestudiet
19

som yderst anvendeligt og videnskabeligt, hvis det vurderes ud fra de rette videnskabelige
forudsætninger.
”Forudsigende teorier og universaler findes ikke i studiet af menneske og samfund. Konkret,
kontekstafhængig viden er derfor mere værdifuld end forgæves søgen efter forudsigende teorier
og universaler” (Flyvbjerg 2000: 144). Casestudiet ser vi som en måde, hvorpå vi kan få adgang
til kontekstafhængig viden, hvorfor vi finder det nødvendigt at præsentere en række faktorer, som
vi ser særligt afgørende for, at et casestudie kan anvendes videnskabeligt.
I socialvidenskabelige undersøgelser beskæftiger man sig pr. definition med studieobjekter, der
direkte udspringer af konteksten. Dette betyder, at det ikke er muligt at opnå universelle svar,
eller at opstille universelle teoretiske problemstillinger, idet de hermed skulle være løsrevet fra
konteksten (Flyvbjerg 2000: 65). I vores undersøgelse betyder dette, at vi må forholde os til, og
tage stilling til, hvordan konteksten influerer på vores studieobjekt, og derfor anskue vores case, i
relation til den kontekst, den udspringer af.
Endvidere er socialvidenskabelig forskning underlagt en høj grad af forskerstyring, idet forskeren
selv agerer inden for det studieområde, der undersøges. Dette betinger megen stringens i det
videnskabelige arbejde, hvorfor denne type undersøgelser, ifølge Neergaard må vurderes ud fra
deres troværdighed og ikke på deres repræsentativitet (Neergaard, 2001: 36). Derfor søger vi
gennem alle faser, at argumentere for og påvise, hvilke valg vi har truffet, og hvad de bygger på.
På denne måde gennemsigtiggør vi vores metodiske og teoretiske valg gennem stringent og
systematisk arbejde.
Udvælgelsen af respondenter er derfor vigtig for, at casen opnår videnskabelig gyldighed,
ligesom det i selve interviewundersøgelsen er vigtigt, at vi undgår værdiladede begreber eller
stiller ledende spørgsmål. Dette for at opnå anvendelige og videnskabelige resultater, og for at
sikre at vores rolle som forskere er pålidelig.
Disse faktorer er afgørende for, om det er muligt for os at generalisere analytisk på de resultater,
vi frembringer, og bruge dem til at vise mønstre i feltet. Som Flyvbjerg tilslutter vi os opfattelsen
af, at generalisering kan foregå på flere måder, der alle bidrager med gyldig viden. ”I det hele
taget er termen ’videnskab’ bogstaveligt talt blot aktiviteten ’at skabe viden’. Og formel
generalisering er kun én måde ud af mange, hvorpå mennesker skaber og akkumulerer viden. At
viden ikke kan generaliseres formelt betyder ikke, at den ikke kan indgå i den kollektive
vidensopsamling i et fag eller i et samfund.” (Flyvbjerg 2000: 147). I vores undersøgelse veksler
vi mellem analyse af konteksten og fokus på udvalgte agenter på feltet. Ved at se på forholdet
imellem disse, mener vi at kunne anskue problemstillinger og tematikker, der ikke kun begrænser
sig til de enkelte agenter, idet deres spejling i, og brud med konteksten, samt deres rolle i feltet,
kan vise mønstre i det sociale rum, ud fra hvilke vi kan foretage en analytisk generalisering.
5.3 Udvælgelse af case
For at kunne anvende et casestudie i videnskabeligt øjemed, er det, som nævnt, nødvendigt at
udvælge studieobjektet ud fra kriterier, der er dikteret af det formål casen skal tjene (Neergaard
20

2001: 36). For os har det derfor været væsentligt at vurdere, hvad vi vil have ud af casen, og på
hvilken måde den skal bidrage til besvarelsen af vores overordnede problemstilling. Casen skal
for os give viden om relationerne mellem agenter på feltet og give mulighed for at afprøve de
hypoteser, vi har om magtstrukturer og positioneringer på feltet.
Da vi beskæftiger os med ingeniører med anden etnisk baggrund, er det gavnligt at tage
udgangspunkt i en afgrænset gruppe (et allerede etableret netværk), der i højere grad end
enkeltindivider kan fungere som den ene part i en professionel kommunikationssituation.
Udvælgelsesstrategien må derfor afspejle dette formål, og valget bør falde på det netværk, hvori
vi mener, en kommunikationsindsats vil kunne bære frugt. Netværket udvælges derfor som en
kritisk case, der kan identificeres ved at ”hvis det sker her, kan det ske alle steder” og omvendt
(Neergaard 2001: 26). At vælge et allerede eksisterende netværk, hvor motivationsgrundlag og
interessenter for problemstilingen allerede er tilstede, bygger på overvejelser om, at hvis en
kommunikationsindsats i et sådant netværk fungerer, bør erfaringer kunne overføres og
anvendes yderligere i lignende situationer.
Valget faldt på Netværk København, et netværk af ingeniører med anden etnisk baggrund, der
som selvstændigt netværk ikke er en del af kommunale eller statslige institutioner. Som eneste
netværk vi kunne finde, med fokus på ingeniører med anden etnisk baggrund, vil dette netværk
endvidere kunne tilføre os mest mulig viden på området.
6. Præsentation af case
Netværk København er en sammenslutning af ingeniører med anden etnisk baggrund end dansk,
der har eksisteret siden august 1997, og pt. har tilknyttet ca. 50 medlemmer. Netværket blev
oprettet af en gruppe ingeniører med anden etnisk baggrund i samarbejde med en
indvandrerkonsulent fra IAK 28 . Det fungerer i dag selvstændigt, uden egentlige økonomiske
ressourcer, og bygger på medlemmernes frivillige indsats. IAK støtter stadig op om netværket,
men på et praktisk niveau, hvor lokaler stilles til rådighed, og hvor en konsulent med anden etnisk
baggrund hos IAK både rådgiver i forbindelse med jobspørgsmål, og fungerer som kontakten til
IAK (Bilag 4: l.143-240).
Vi ser, at Netværket har målsætninger, der går i to retninger, dels interne målsætninger, der
angår medlemmerne, dels eksterne målsætninger, der vedrører netværkets ansigt udadtil.
Internt fungerer netværket som et forum for udveksling af erfaringer, hvor deltagerne kan
inspirere og styrke hinanden og skabe sociale og faglige kontakter, ligesom netværket konstant
søger at øge medlemstallet (Bilag 4: l. 190). Formand for Netværk København, Faris Abdali,
udtaler endvidere at netværket vejleder deres medlemmer i forbindelse med jobsøgning, men
udelukkende gennem erfaringsudveksling på et uformelt plan (Bilag 4: l. 239-241).
28 Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse
21

Udadtil er netværkets overordnede formål at synliggøre netværkets interesser, og gennem
kontakt til medierne og ingeniørorganisationer (IAK, IDA) at skabe et godt image for ingeniører
med anden etnisk baggrund. Netværket skal fungere som repræsentationsinstans for
højtuddannede etniske minoriteter og informere medierne om den stigende arbejdsløshed blandt
ingeniører med anden etnisk baggrund (Bilag 4: l. 195). Netværk København har tidligere
fungeret som bindeled mellem virksomheder og de ledige i netværket, ved at sende egnede
kandidater til jobsamtale. De seneste år er denne kontakt ikke blevet bevaret, og skal nu
genetableres, på grund af den stigende arbejdsløshed (Bilag 4: l. 271-277).
For at kunne belyse hvilke rammer, der er sat for Netværk Københavns kommunikation, vil vi, i en
analyse af konteksten, undersøge, hvilke positioneringsmuligheder, der er tilgængelige inden for
feltet. Denne analyse kræver imidlertid en operationalisering af Bourdieus begrebsapparat. Vi vil
derfor i nedenstående kapitel foretage en teoretisk ekskurs, for efterfølgende at vende tilbage til
analysen.
7. Diskursanalyse som operationalisering af Bourdieus praktikteori
Vi vælger at anvende diskursteoretiske begreber som redskaber til at påvise sproglige
konstruktioner og værditillæggelser i det materiale, vi beskæftiger os med. Dette grunder i, at
Bourdieus begrebsapparat 29 , som del af en sociologisk teori, savner konkrete redskaber til at
undersøge magtrelationer. Det er således ikke vores intention at foretage en egentlig
diskursanalytisk undersøgelse, men at dokumentere kompleksiteten i det problemfelt, vi arbejder
med, gennem konkrete sproglige eksemplificeringer. Diskursanalysen bliver dermed vores måde
at få adgang til praktikker og logikker inden for undersøgelsesfeltet. Som nævnt i afgrænsningen
(afsnit 2.2) indfanger vi på denne måde ikke feltets bredde og dybde på samme måde som en
feltanalyse i Bourdieusk forstand ville gøre, men da vores ærinde primært er at indfange
magtrelationerne på feltet finder vi diskursanalysen oplagt som metode. Vores anvendelse af
diskursanalyse bygger ikke på én bestemt diskursteoretisk retning, men trækker på begreber, vi
mener har en direkte anvendelighed i forhold til den undersøgelse, vi foretager. Gennemgangen
af de udvalgte begreber, vil derfor også udelukkende basere sig på den praktiske anvendelse.
Vi lader os primært inspirere af Marianne Winther Jørgensen og Louise Phillips’ Diskursanalyse
som teori og metode, idet de anskuer diskursanalytiske tilgange ud fra et anvendelsesorienteret
perspektiv, gennem en række analytiske demonstrationer, men derudover trækker vi ved enkelte
begreber på Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse. Kritisk diskursanalyse søger at indfange
dialektikken mellem sociale og diskursive forandringsprocesser gennem en tekstnær og let
operationaliserbar analyse: ”...samtidig orienterer tankegangen sig i retning af den
samfundsvidenskabelige tilgangs holistiske interesse for alle momenter i den kommunikative
proces, og sammentænker den sproglige analyse med nyere samfundsteoretisk analyse fra
29 jf. kap. 4
22

sociologer som Jürgen Habermas, Anthony Giddens, Ulrich Beck og Pierre Bourdieu” (Schrøder
2001:249). Fairclough lægger særligt vægt på social forandring i sin forskning, og mener at man
bør arbejde mod at tydeliggøre magtforhold i samfundet (Fairclough 1992:5). Dette udgangspunkt
finder vi i høj grad kompatibelt med vores undersøgelses ærinde, ligesom vi ser muligheder i at
sammentænke det med Bourdieus begrebsapparat. Hertil kommer, at Bourdieu i udgangspunktet
ser, at verden (selv de objektive strukturer) er diskursivt konstrueret. Eksempelvis udtaler han, i
forbindelse med konstruktionen af staten som institution: ”[agenterne], juristerne især, har
konstitueret sig som en statsadel ved at instituere Staten og i særdeleshed ved at skabe den
performative diskurs. Via denne diskurs fortalte juristerne tilsyneladende hvad Staten er, men i
virkeligheden fik de Staten til at eksistere ved at fortælle hvad den burde være, dvs. hvilken
position producenterne af denne diskurs burde have i de dominerende fraktioners indbyrdes
arbejdsdeling, dvs. i magtens felt.” (Bourdieu 2001:130).
7.1 Diskursanalytiske begreber
Konkret har vi håndplukket en række begreber, som vi mener i særlig grad kan eksplicitere
magtrelationer i det felt, vi arbejder med. Begreberne diskurs, diskursorden, magt og hegemoni er
de overordnede begreber, vi ser anvendelige og kompatible med Bourdieus praktikteori. Det er
vores intention løbende at vise, hvordan vi sammentænker Bourdieuske og diskursteoretiske
begreber.
Diskursanalysen bygger på en konstruktivistisk forestilling om, at sociale handlinger ikke er
bestemt fra naturens side, men konstrueres socialt gennem konkret sprogbrug (Jørgensen og
Phillips 1999:12). For vores anvendelse af begrebet diskurs medfører dette, at vi bruger termen
analytisk til at afgrænse en sproglig konstruktion, der rummer en bestemt betydning. Bourdieu
placerer også sproget helt centralt for, hvordan verden skal anskues og opdeles, men til forskel
fra diskursteoretikerne taler han også om en social virkelighed, der materialiserer sig i kroppen på
agenterne, og virker bag om ryggen på disse (Bourdieu 2001:45). Diskursanalysen beskæftiger
sig med det talte sprog, - den diskursive handlen, mens Bourdieu også forklarer praksisser i mere
fysisk forstand. Bourdieu lægger således mere vægt på, hvad han kalder, de objektive strukturers
betydning for identitetsskabelsen end diskursteoretikere vil gøre. Hvor diskursteoretikere taler
om, at menneskers identitet og virkelighedsforståelse udelukkende skabes gennem sproget,
argumenterer Bourdieu for, at agenters identitet, dvs. deres habitus, både konstrueres kognitivt
og socialt, dvs. af hhv. agenten selv (bevidst eller ubevidst) samt af mere objektive, sociale
faktorer. 30 I udgangspunktet ser vi, at diskursive processer er konstituerende for menneskelig
handlen, men vi finder det vigtigt også at medtænke agenters kropsliggjorte viden, idet vi ser, at
diskursiv handlen også materialiserer sig i kroppen på agenterne: ”Den praktiske sans er et
erhvervet system af præferencer, af principper for hvordan verden skal anskues og opdeles, (...)
30 Se også videnskabsteoretiske overvejelser kap. 3
23

af varige kognitive strukturer (...) og af handlingsskemata som orienterer opfattelsen af den givne
situation (...)” (vores understregning) (Bourdieu 2001:44). Således udtrykker man også kropsligt
den kulturelle kapitalvolumen, man rummer. På den måde kan man tale om, at diskurserne
kropsliggøres og udmønter sig i en viden om, hvordan man skal handle på et givent felt, - i mere
fysisk forstand. Dette er et forhold, som diskursanalysen alene ikke indfanger. Teoretisk ser vi
altså et dialektisk forhold mellem agenternes diskursive- og kropsliggjorte viden, men i praksis er
det nødvendigt at foretage en analytisk skelnen.
7.1.1 Diskurs
Jørgensen og Phillips kalder en diskurs for ”en overordnet måde at udlægge verden på”
(Jørgensen og Phillips 1999:148). Diskurser anskuer vi derfor som dynamiske konstruktioner, der
skabes og genskabes i sprogbrugen. I forbindelse med vores undersøgelse, er det vores
intention vi at vise, hvordan nye formuleringer eller reproduktionen af bestemte diskurser påvirker
vores konkrete problemstilling. Samtidig mener vi, at man kan tale om, at diskursbegrebet kan
supplere vores forståelse af positioner og positioneringer inden for sociale felter. Et menneske er,
i kraft af sin habitus, udstyret med en række socialt producerede dispositioner, der betyder, at
vedkommende i relationen til øvrige agenter vil positionere sig og blive positioneret på en bestemt
måde på et givent socialt felt. Således mener vi, at man kan tale om, at agenter altid vil tale ud fra
et bestemt perspektiv. Så når Jørgensen og Phillips taler om diskurser som ”en måde at tale på,
der giver betydninger til oplevelser ud fra et bestemt perspektiv” (Jørgensen og Phillips 1999:79),
giver det mening, at se dette i relation til Bourdieus forståelse af ortodokse og heterodokse
positioner. Samtidig finder vi det mere forsvarligt at tale om diskurser som udtryk for positioner på
feltet end om klasser af habitus (som Bourdieu måske ville kalde det, Bourdieu 2001:23). Dette
grunder i, at betegnelsen ’klasser af habitus’ let vil komme til at klinge som en homogen gruppe
mennesker. Vi vil i projektet ikke gå dybere ned i habitus, men blot medtænke dette som en
indvirkende faktor, når vi identificerer diskurser og positioner på feltet.
Konkret vil vores arbejde bygge på en skærpet opmærksomhed i forhold til sprogbrug. Det vil
være væsentligt for os at afdække, hvordan betydninger i ord og sætninger skabes, samt hvad
der tillægges værdi i en konkret sammenhæng. Således vil vi se på ordvalg og
betydningstilskrivelser i teksterne. Ved at identificere, hvad respondenterne præsupponerer, får vi
adgang til viden om, hvad der for respondenten er selvfølgeligt og dermed, hvilke normer og
værdier, der ligger til grund for det sagte. En analyse af diskursive artikulationer bliver derved
vores måde at tydeliggøre, hvilken position respondenten taler ud fra. Hertil skal vi selvfølgelig
kommentere, at diskursanalysen overser et nærmere kendskab til agentens praktiske sans, -
særligt den kropsliggjorte viden, idet denne i stor udstrækning kun er tilgængelig ’ikke-
diskursivt’. 31 Agenternes kropsliggjorte viden er imidlertid en afgørende del af doxa i form af ikke-
verbaliserede spilleregler.
31 Hermed ikke sagt, at den kropsliggjorte viden ikke er socialt konstrueret.
24

7.1.2 Diskursorden
En diskursorden består af en samling diskurser inden for en bestemt social institution eller socialt
domæne. Diskursordnen sætter en ramme for, hvilke diskurser der er tilgængelige. Jørgensen og
Phillips beskriver diskursordnen som forskellige diskurser ”der delvist dækker samme terræn,
som de konkurrerer om at indholdsudfylde på hver deres måde” (Jørgensen og Phillips
1999:147). Det er særligt i denne forbindelse, vi finder diskursanalyse som metode anvendelig i
relation til Bourdieus feltbegreb. Bourdieu forstår et socialt felt som et dynamisk område, hvor
agenter med forskellig habitus forhandler et fælles anliggende: ”Hvilken retning en given
forandring tager, afhænger uden tvivl af hvordan systemet af historisk bestemte muligheder ser
ud. Disse muligheder bestemmer, hvad der er muligt og umuligt at gøre eller tænke på et givet
tidspunkt i et bestemt felt” (Bourdieu 2001:67). Når vi i vores undersøgelse vil pege på de
forandringsprocesser, som Bourdieu taler om, tilbyder diskursorden som analytisk begreb os
mulighed for at synliggøre rammerne for de tilgængelige diskurser. Hvor Bourdieus eget
begrebsapparat mangler redskaber til at indfange disse historisk betingede muligheder, gør
’diskursorden’ disse tilgængelige gennem sproget. Ligeledes bliver det muligt at identificere
forskellige positioner (diskursive udtryk) inden for feltet, når vi bestemmer de mere specifikke
diskurser, der kæmper om ’herredømmet’ inden for diskursordnen.
I relation til nærværende projekt afgrænser vi os til en diskursorden, der indeholder diskurser om
rekruttering af ingeniører med anden etnisk baggrund. Analytisk kan denne diskursorden ses som
et samspil mellem og forhandling af diskurser, der dels stammer fra en mere omfattende
arbejdsmarkedsdiskursorden og en diskursorden om etniske minoriteter. Vi kan således betragte
diskursordnen som det, der sætter rammerne for, hvad der er legitimt inden for feltet. Samtidig
forstår vi, i tråd med både diskursteoretikere og Bourdieu, at felter eller diskursordner påvirker
hinanden indbyrdes, og at vi således vil kunne identificere italesættelser af diskurser inden for
feltet, der ikke kun hæfter sig på dette, men som er konstitueret af øvrige processer i det sociale
rum.
Da vi i udgangspunktet antager at vores adgang til verden er diskursiv, mener vi ikke, at
Bourdieus begrebsapparat i tilstrækkeligt omfang prioriterer det sproglige. Ved at anskue feltet
gennem en analyse af den herskende diskursorden, kan vi, gennem intertekstuelle og
interdiskursive referencer i de forskellige tekster, finde diskurser, der udfordrer dominerende
(hegemoniske) diskurser, samt diskurser, der reproducerer de eksisterende magtrelationer.
Intertekstualitet og interdiskursivitet 32 forstår vi som den måde, tekster trækker på- eller forholder
sig til hinanden diskursivt (Jørgensen og Phillips 1999:84). Således vil vi kunne identificere
sproglige sammenhænge mellem de forskellige diskurser, vi ser italesat af respondenterne og i
udvalgte tekster. Ifølge Fairclough er intertekstualitet både udtryk for stabilitet og ustabilitet,
kontinuitet og forandring: ”Ved at trække på eksisterende diskurser på nye måder, skaber man
32 Interdiskursivitet er en form for intertekstualitet og henviser til det forhold, at alle tekster (i bred forstand) trækker
på tidligere tekster (Jørgensen og Phillips 1999:84). Interdiskursivitet henviser derved specifikt til når tekster
trækker på de samme diskurser.
25

forandring, men mulighederne for forandring begrænses af magtrelationer, som bl.a. sætter
rammer for forskellige aktørers adgang til forskellige diskurser” (Jørgensen og Phillips 1999:85).
Som det fremgår af citatet, skaber analysebegreberne diskurs og diskursorden en konkret tilgang
til positioner og positioneringer på feltet. Sammenhænge eller uoverensstemmelser i det sagte,
kan dermed give os en fornemmelse for ortodokse og heterodokse positioner.
7.1.3 Magt og hegemoni
Hegemonibegrebet er anvendeligt til at forklare, hvordan diskursive forandringer og reproduktion
foregår. Hegemoni er en betydnings-konsensus, hvori diskursive betydninger forhandles i en
konstant kamp om at få magt til at diktere den herskende diskurs i en diskursorden (Jørgensen
og Phillips 1999:88). Magtrelationen opretholdes på denne måde gennem en sproglig forhandling
og er under konstant forandring, idet der hele tiden foregår kampe om at fastholde eller ændre
magtrelationer. Hegemoni er derfor en ustabil ligevægt, hvorfor der altid vil foregå hegemoniske
kampe, der medfører, at diskurser og sociale strukturer forandres eller reproduceres (Fairclough
1992:93). Udgangspunktet for vores projekt har været en teoretisk forståelsesramme, der lægger
vægt på magtrelationer i forbindelse med rekruttering. Det er derfor helt centralt for os at have
analytiske værktøjer, der sætter os i stand til at identificere disse forhold. Ifølge Bourdieu
eksisterer der et bestemt regelsæt og en række logikker for handlen inden for ethvert felt, - feltets
doxa. Dette norm- og regelsæt er kontinuerligt sat til forhandling blandt feltets agenter og
eksisterer i en bestemt form, fordi det på dette tidspunkt er det, der tillægges symbolsk værdi
(Bourdieu 2001:128). Derfor kan man, ligesom med hegemonibegrebet, tale om doxa som en
”ustabil ligevægt”, fordi det netop er en midlertidig fastsættelse af magt. Hegemoniske diskurser
kan derfor for os anskueliggøre, hvad der er den legitimerede og accepterede måde at tale om et
givent emne på, og således får vi indblik i, hvorledes doxa er konstrueret, idet vi anskuer
diskurser som udtryk for konstruktion og rekonstruktion af doxa. I analysen vil vi således gennem
diskursive artikulationer søge at påvise forhandling af doxa, og hvordan der opnås hegemoni, og
på denne måde blotlægge magtrelationer inden for diskursordnen, som kan være bestemmende
for de inklusioner og eksklusioner af sociale agenter, der foregår på feltet.
8. Analyse af konteksten
I følgende kapitel søger vi at afdække de diskursive processer inden for rekrutteringsfeltet, som
kan være medvirkende til at sætte rammerne for de positioneringsmuligheder, der stilles til
rådighed for Netværk København. Afsnittet tager udgangspunkt i en række udvalgte artikler og
undersøgelser, der alle berører emnet ’etniske minoriteter og det danske arbejdsmarked’.
Ligeledes inddrager vi løbende de interviews vi har foretaget med rekrutteringsvirksomhederne,
da vi forstår, at de er dominerende agenter på feltet, som er i stand til at udstyre ansøgeren med
kapital. 33 En repræsentant for en af rekrutteringsvirksomhederne udtaler eksempelvis om sin rolle
33 De transskriberede interviews forefindes i bilag 3.
26

i forbindelse med en jobsamtale: ”Vi prøver i hvert fald at hjælpe folk til at få en god stemning og
snak og spørger sådan lidt ind til de ting, som er vigtige. Vi prøver at få en nuanceret og dybde-
dialog (...) fordi det også er os, der har ansvaret for, at vi får folk i spil, altså at folk kommer til at
snakke.” (Bilag 3.2: l. 504-506). Citatet her viser med al tydelighed, hvor afgørende en rolle
rekrutteringsvirksomheder spiller i ansættelsessituationen, og det er på den baggrund, at vi ser
muligheder i at skabe en mere vedvarende kontaktflade mellem sammenslutninger som Netværk
København og disse. Vi søger derfor også at eksplicitere, hvilke muligheder, der eksisterer for en
sådan kommunikationskanal.
8.1 Et kontroversielt genstandsfelt
Når vi beskæftiger os med danskere med anden etnisk baggrund som en marginaliseret gruppe,
er vi bevidste om, at vi bevæger os ind på et område, der på mange måder kan siges at være
kontroversielt, særligt når det handler om adgangen til det danske arbejdsmarked. Man behøver
blot at slå op i et tilfældigt tidsskrift, for at finde eksempler på, at ord som mangfoldighed og
diskrimination konnoterer etnicitet eller sættes i direkte relation til dette. Det betyder, at
virksomheder ofte udviser stor bevidsthed om ikke at fremstå diskriminerende. I interviewene
med rekrutteringsvirksomhederne stødte vi således ofte på ’politisk korrekte’ diskurser, - som
oftest udmøntet i en udtalt bevidsthed hos respondenterne om, at det er ’uprofessionelt’ at gøre
forskel. Eksempelvis: ”De steder, hvor man opfører sig alvorligt, hvor man opfatter sin
organisation professionelt, tror jeg ikke det er et problem [at have en anden etnisk baggrund],
fordi en professionel organisation leder efter kvalificerede medarbejdere, altså ligegyldigt hvor de
kommer fra, hvis blot de kan tilføre organisationen noget positivt” (Bilag 3.3: l. 371-374). Vi må
derfor i nedenstående analyse medtænke dette som en afgørende faktor i respondenternes svar.
Vi bemærkede i øvrigt en interessant tendens blandt respondenterne til at anvende kraftudtryk
(bandeord), når de udtalte sig om danskere med anden etnisk baggrund. Særligt Informant1
gjorde brug af denne diskursive strategi: ”Selvfølgelig er der nogen gange nogle
forståelsesmæssige problemer, men de [=etniske minoriteter] kommer oftest mere velforberedte
og lidt mere...de er sgu engagerede og positivt indstillede og pænt klædt på...” (Bilag 3.1: l. 465-
467). Vi har ikke nogen teoretisk forklaring på dette fænomen, men fornemmer, at der kan være
tale om en måde at distancere sig på, hvilket kan forklares ved den tabuisering, der knytter sig til
området. I citatet her ses ligeledes en tilbøjelighed til at udtale sig ’overpositivt’, når det handler
om etniske minoriteter, hvilket igen kan ses som en måde at dække sig ind i forhold til at fremføre
diskriminerende ytringer.
8.2 Klientliggørelse af etniske minoriteter
Vi ser i de udvalgte tekster en udbredt tendens til at omtale etniske minoriteter som en udsat
gruppe, der skal ”hjælpes”. I en undersøgelse foretaget af Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse
(IAK) kan vi finde flere eksempler på formuleringer som: ”Vi har med denne undersøgelse fået
nogle pejlinger på, hvad det er der skaffer folk i arbejde, og dermed hvordan IAK kan hjælpe
27

denne gruppe ingeniører” (vores understregning) (IAK 2000:2). Ligeledes ser vi formuleringer, der
mere indirekte bidrager til konstruktionen af denne diskurs. Eksempelvis: ”...(Mentorens) rolle er
primært at støtte den nyansatte og hjælpe med at afklare og løse problemer, der opstår i de
første 3 til 6 måneders ansættelse. Det kan være problemer omkring sprog/kultur eller
kvalifikationer og kompetencer.” (CASA 2002). Også i forbindelse med interviewene med
rekrutteringsvirksomheder kom denne diskurs til udtryk, idet Informant1, i forbindelse med
spørgsmålet om, hvorvidt han kunne forestille sig et samarbejde med et netværk af ingeniører
med anden etnisk baggrund, svarer: ”men jeg vil da meget gerne have adgang eller mulighed for,
på forskellige måder, at få adgang til at hjælpe nogen, med nogle job eller noget” (Bilag 3.1: l.
444-445). Eksemplerne viser, hvorledes der ikke tages udgangspunkt i de etniske minoriteters
kompetencer, og at de dermed stilles ude af stand til selv aktivt at tage vare på egne interesser.
Diskursen udtrykker et reelt ønske om at gøre livet lettere for en marginaliseret gruppe
mennesker i samfundet, men ikke desto mindre er diskursen med til at fastholde etniske
minoriteter i en klientposition, idet fokus fjernes fra de reelle faglige kvalifikationer og rettes mod
det faktum, at de skal hjælpes. Positioneret som klient, der ikke kan tage vare på egne interesser,
afskæres etniske minoriteter fra at udvise selvstændighed, fleksibilitet og engagement, som netop
er forhold der tilskrives symbolsk værdi på feltet. 34 Denne klientliggørelse kan således samtidig
forstærke forestillingen om ”os” og ”dem”, hvilket kan blive problematisk, når det sker i forbindelse
med en positioneringen som den svage (klienten).
I tråd med Bourdieus forståelse af dominerende og dominerede positioner, er vi her
opmærksomme på, at også gruppen af etniske minoriteter, som den dominerede part, selv kan
være medvirkende til at reproducere denne magtrelation. Det interessante er dog, at denne
gruppe, i kraft af klientliggørelsen, ikke tildeles nogen ”stemme”, der sætter dem i stand til at
udfordre den eksisterende magtrelation.
’Klientliggørelsen’ af etniske minoriteter ser vi muligheder i at dekonstruere. Vi mener i
udgangspunktet, at det må være muligt at skabe ’nyt sprog om etniske minoriteter’, hvor
hjælpediskursen erstattes af en diskurs, der i højere grad bygger på de ressourcer og
kompetencer, de etniske minoriteter besidder. En sådan diskurs vil i større udstrækning udstyre
disse med kapital og vil i praksis kunne skabe et mere inkluderende ”vi”. På denne vis vil de i
højere grad kunne positionere sig ved eksempelvis at trække på deres etnicitet som en styrke.
8.3 Personligheden i centrum
Vi ser en tendens til, at virksomheder i højere grad skaber sig et image på grundlag af et
værdisæt fastsat af ledelsen. Dette kommer i praksis til udtryk gennem et skærpet fokus på
velgørende og etiske formål. Vi ser dette som et udtryk for en tendens i samfundet, hvor
privatsfære og arbejdsliv flyder mere sammen, og hvor arbejdet også bliver en del af
identitetsskabelsen (Larsen 2001:255). For virksomheder og medarbejdere bliver det derfor mere
34 Jf. Afsnit 8.3: Personligheden i centrum
28

afgørende at parternes værdigrundlag og kulturelle koder er kompatible. Eksempelvis udtaler
Informant2 ”I dag vælger man en virksomhed, som man kan identificere sig med, nogen som står
for de rigtige værdier, som vil de rigtige ting, som gør et eller andet godt...” (Bilag 3.2: l. 667-668).
Dette forhold bliver også afgørende i rekrutteringen af nye kandidater, idet den jobsøgendes
personlighed får en betydelig vægt i vurderingsprocessen. Ydermere er det interessant, at
Informant2 her taler om, at man i dag vælger virksomheden, da det ikke er alle, der tilbydes et
sådant valg. Som vi ser det, er det i høj grad agenter med stor kulturel kapitalvolumen, der har
adgang en sådan frihed, i kraft af en bevidsthed om, hvad der tillægges symbolsk værdi på feltet.
Vi ser i denne forbindelse en høj grad af interdiskursivitet i interviewene i forbindelse med
personlighed som vurderingskriterium: ”Det er lige før virksomhederne, når vi taler faste stillinger,
går mere op i deres personlighed og om kemien passer end om de faglige ting er der” (Bilag 3.1:
l. 102-103), og ”Og mennesket eller personligheden er det vigtigste. Og der tænker vi sådan på
om kemien er der, om folk sådan går i spænd men denne her organisation, om folk går i spænd
med den kultur, om folk går i spænd med de værdier der hersker i denne organisation (...) hvis
folk er for langt fra hinanden værdimæssigt, overbevisningsmæssigt, eller med hvordan de mener
arbejdspladsen skal køre... så kan det være svært at føre dem sammen.” (Bilag 3.2: l. 159-162).
På den måde ser vi, at personlighed i mindst lige så stor udstrækning som faglighed tilskrives
værdi i en rekrutteringssituation. Faglighed danner udgangspunktet for, om kandidaten kommer i
betragtning til et job, men i udvælgelsesfasen bliver fagligheden tilnærmelsesvis nedprioriteret i
forhold til personligheden. At personlighed i det hele taget sættes i tale, kan fortælle os, at der på
feltet er skabt en form for hegemoni omkring begrebet i forhold til rekruttering.
Ansøgerens kendskab til de uartikulerede spilleregler bliver i denne forbindelse helt afgørende for
rekrutteringen. Informant2 lægger i interviewet stor vægt på ansøgerens fornemmelse for doxa:
”...der er nogen hvor det er tydeligt, at de ikke er specielt integreret i det danske samfund eller i
det danske, hvad kan man sige jobsamfund. De har ikke fat i de spilleregler, der er. Eller de ved
ikke helt, hvordan de skal gebærde sig og de er ikke helt tryg ved de forskellige situationer, altså
fra CV-ansøgning til at gebærde sig i en præsentation og sådan nogen ting...” (Bilag 3.2: l. 593-
596). Det forventes altså i et eller andet omfang, at kandidaten er bekendt med de praksisser, der
gør sig gældende i forbindelse med jobsøgning. Det er dog i høj grad ansøgerens praktiske sans
og dermed kropsliggjorte viden, der her bliver dikterende. Agentens praktiske sans er imidlertid
bestemt af dennes habitusrelaterede dispositioner, og er i vid udstrækning bundet op omkring
noget ikke-verbaliseret. Er agentens habitus sammensat på en måde, der afskærer ham eller
hende fra et sådant kendskab, kan det således blive problematisk at ’gøre sig’ på det danske
arbejdsmarked. I den forstand kan man tale om, at etniske minoriteter i udgangspunktet stilles i
en svagere position i adgangen til arbejdsmarkedet. Dette skal ikke forstås sådan, at vi betragter
etniske majoriteter som en homogen gruppe. Her handler det netop om
kapitalsammensætningen, og således er det i princippet ens for alle. Vi ser blot, at etniske
29

danskere gennem opvæksten udstyres med et habituelt privilegium, idet de gennem deres
socialiseringsproces får et kendskab til, hvordan man skal agere i forskellige sociale situationer.
Vi oplever i alle interview, at vurderingen af personlighed sker på grundlag af uklart definerede
kriterier, idet alle respondenterne udtaler, at kriterierne fastlægges på baggrund af den konkrete
stilling. Det handler derfor i høj grad om fornemmelse og intuition, når
rekrutteringsvirksomhederne ser en kandidat an. Denne praksis legitimeres diskursivt gennem
anvendelsen af en række testværktøjer, 35 der skal fungere som det objektive
vurderingsparameter. Til vurderingen af personlighed knytter respondenterne formuleringer som
’kemi’, ’hvordan de opfatter sig selv’, ’værdier og tankesæt’, om de kan ’passe ind’ osv., der alle
er indistinkte vurderingskriterier, som kræver en høj grad af subjektiv indholdsudfyldning.
Ydermere oplever vi, at personlighed ses som en afgrænset størrelse, hvor faktorer som kultur og
privatliv ikke synes at have indflydelse. Eksempelvis udtaler Informant3 ”Altså, jeg må jo sige, vi
tager jo meget, meget lidt stilling til, hvad folk de tror og tænker og gør i deres privatliv” (Bilag 3.3:
l. 404-405). Denne diskursive praktik mener vi kan blive problematisk, idet vi samtidig hører, at
forhold som ’kemi’ og ’evnen til at passe ind’ er helt central i ansættelsen. Det handler altså her
om, at have den ’rigtige’ personlighed, som ifølge Informant3 ikke funderer sig i kulturel baggrund
eller etnicitet. Kulturelle erfaringer underkendes således som en del af personligheden. Dette
skjuler imidlertid den magtrelation denne diskurs rummer. Vi kan nemlig tale om, at agenter med
mindre kulturel kapital (som eks. danskere med anden etnisk baggrund) bliver indskrevet i en
symbolsk magtudøvelse 36 , når de indtræder på det danske arbejdsmarked, idet disse agenter
ikke har fået adgang til den ’rigtige’ form for kulturel kapital gennem deres opvækst. Modsat står
mange etniske danske i en stærkere position, idet de er i besiddelse af et ’kulturelt privilegium’ og
dermed har et indgående kendskab til de vaner, holdninger, smagspræferencer og den viden
m.m., der tillægges symbolsk værdi på arbejdsmarkedet. Den ’rigtige’ personlighed bliver derfor
hurtigt til den etnisk danske, og således er der tale om, at visse kulturelle erfaringer er mere
værdifulde end andre.
8.4 Danskkundskaber
I forhold til etniske minoriteter ser vi respondenterne give udtryk for nødvendigheden i at opstille
målbare kriterier i en rekrutteringssituation. Sproget bliver i denne sammenhæng et fikspunkt, idet
respondenterne italesætter en diskursiv hegemoni, der legitimerer sproget som målbart kriterium.
Sproget italesættes således som noget, der knytter sig til den enkelte person og som samtidig har
betydning for jobfunktionen. Graden af ’danskkundskab’ bliver derfor ofte en afgørende
begrundelse for ikke at ansætte etniske minoriteter. Eksempelvis siger Informant1: ”Men det
handler om, om de kan sproget, altså hvis ikke de kan, så er der sgu’...” (Bilag 3.1: l. 175). Eller
Informant3: ”...man kunne nemt forestille sig et job, hvor det er væsentligt at de danske sprog
35 Testværktøjerne skal afdække menneskelige præferencer, selvopfattelse, holdninger mm.
36 Jf. Kap. 4.
30

eherskes i skrift og tale. Og så vil der være nogen, der så ergo ikke er så kvalificerede” (Bilag
3.3: l. 348-350). Det er imidlertid temmelig valent, hvad der ligger i ’tilstrækkelige’
danskkundskaber, og det er måske netop derfor, at denne diskurs har vundet indpas som legitim
afvisningsgrund.
8.5 Tilpasning
I en analyse foretaget af CASA hedder det, at kandidaternes ansøgning til et job er helt
udslaggivende, for den ”signalerer graden af integration” (CASA 1997:89). Igen ser vi altså, at
kendskabet til spillereglerne bliver afgørende, idet det ikke nærmere uddybes, hvordan man
signalerer dette. Det handler altså om at tilpasse sig en doxa, som ikke umiddelbart er
tilgængelig. Gennemgående ser vi, at ’integration’ bliver en flydende betegner, dvs. en term, der
tilskrives forskellige betydninger i forskellige sammenhænge. 37 Som det blev tydeligt i
ovenstående bliver sproget ofte indikator for graden af integration. Informant1 udtaler i denne
forbindelse: ”...Specielt hvis de, for at vise de er sku rimelig...de taler sproget og de er sådan
rimelig integrerede i samfundet og ikke skiller sig ud...” (Bilag 3.1: l. 327-328). Her handler
integration i høj grad om assimilation. Integration bliver således ensbetydende med at tilegne sig
viden om danske normer og værdier. Andre gange handler integration særligt om etniske
minoriteters tilknytning til arbejdsmarkedet: ”Erfaringerne viser, at når først de etniske minoriteter
er blevet integreret på arbejdsmarkedet, er der efterfølgende ingen problemer.” (Vejledning: 30).
Ligesom det var tilfældet i forbindelse med graden af danskkundskaber rummer integration
således mulighed for flere betydningstilskrivelser og på denne vis etableres hegemoni omkring
begrebet. Det interessante her er, at integration handler om etniske minoriteters aktive tilpasning
til en dansk doxa, som i udgangspunktet ikke er tilgængelig, idet den ofte ikke verbaliseres. Når
etniske minoriteter ikke er i besiddelse af denne kulturelle kapital, fastholdes og reproduceres
styrkeforholdet mellem etnisk minoritet og majoritet. I diskurser som ovenstående spores på
denne måde en ortodoxi, dvs. en position på feltet, der ’vogter over den traditionelle
magtrelation’ 38 .
8.6 Mangfoldighed
Noget kunne dog tyde på, at der foregår en hegemonisk kamp på mangfoldighedsområdet, hvor
også heterodokse positioner kommer til udtryk. Eksempelvis ses det flere steder, at der tales om
’mangfoldighed på arbejdspladen’ som en kompetence. Her bliver forskelle sat i tale som noget
værdifuldt, som bør tydeliggøres og udnyttes, hvilket står i direkte modsætning til den
’tilpasningsdiskurs’ vi anskueliggjorde i ovenstående. Eksempelvis: ”Kulturel mangfoldighed –
hvad enten det handler om køn, race, etnicitet, sprog, religion, handicap, seksuel orientering eller
social baggrund – er en uvurderlig ressource for ethvert samfund…” (Røde Kors: http://drk.dk)
37 Flydende betegnere forstår vi som ord eller begreber, der ikke rummer en bestemt denotation. Dvs.
betegnelsens ’semantiske liv’ opstår først i forbindelsen til den enkelte agent.
38 Jf. Bourdieu om ortodokse og heterodokse positioner – afsnit 4.3.
31

eller: ”Forskelle mellem mennesker er en overset guldgrube i danske virksomheder” (Jacobs,
Lützen og Plum 2001).
I denne forbindelse er det særligt begreberne ”globalisering” og ”internationalisering”, der bliver
argumenterne, selvom det imidlertid ofte handler om beherskelsen af et fremmedsprog: ”Der er jo
flere og flere organisationer i Danmark som begynder at have internationale tilsnit, fordi vores
flade udadtil er stor. Mange virksomheder (...) kommunikerer på et andet sprog end dansk.” (Bilag
3.3: l. 411-413). Samtidig er der tydeligvis skabt en symbolsk værdi omkring det at ”følge med
udviklingen”. Eksempelvis skriver Torben Møller-Hansen: ”Mangfoldighedsledelse er et spejl af
de krav, der stilles til en dynamisk og engageret moderne virksomhed…” (Møller-Hansen). Dette
kommer også til udtryk ved diskursivt at sammenligne forhold i Danmark med internationale
forhold. Her fremhæves særligt de nordiske og europæiske lande, samt USA og Canada (Jacobs,
Lützen og Plum 2001). Det interessante for os er i denne forbindelse, at der bliver skabt grundlag
for at tillægge forskellighed symbolsk værdi, og således skabes der, inden for diskursordnen,
rammer for at kunne positionere sig som ’forskellig”. Mangfoldighedsdiskursen kommer også til
udtryk i interviewene med rekrutteringsvirksomhederne. Således taler Informant2 om, at de, i
præsentationsrunden af mulige kandidater, ofte lægger vægt på at inkludere en ”lidt skæv
person” i forhold til stillingen: ”Tit så...når vi kommer til præsentationen (...) så tager vi 3
forskellige kandidater med eller 2 som er lige i øjet (...) og så én som er skæv i præsentationen.
Altså en eller anden, som har en anden baggrund, eller som har andre ting i sig end de lige
umiddelbart forestiller sig...og det er også sådan lidt at udfordre selve rekrutteringssituationen...”
(Bilag 3.2: l. 367-371). Citatet vidner om, at der er et skærpet fokus på den dynamik og de
perspektiver, forskellighed kan bidrage med.
Mangfoldighedsdiskursen eksisterer dog stadig side om side med, og er påvirket af, en
assimilationsdiskurs, som vi demonstrerede i ovenstående, og svækkes således i styrke. Vi må
altså forholde os til homosocial rekruttering som et vilkår – også i forbindelse med etniske
minoriteters positionering på feltet. 39
Også andre diskurser inden for diskursordnen har indflydelse på mangfoldighedsdiskursens
styrke. Ofte ser vi eksempler på, at etniske minoriteter italesættes som en homogen gruppe. 40
Som oftest opstår dette i sammenligningen med etniske danskere: ”men de kommer oftest mere
velforberedte og (...) de er sku mere engagerede og positivt indstillede og pænt klædt på...” (Bilag
3.1: l. 466-467) eller: ”jeg vil sige, vi møder da mange mænd med anden etnisk baggrund hvor vi
kan fornemme, at (...) de opfatter dem selv som et centrum i deres verden” (Bilag 3.3: l. 406-407).
Hvad enten formuleringerne tilskrives positive eller negative konnotationer, reproducerer de
forestillingen om det særligt danske og dermed os/dem dikotomien.
39 Se også afsnit 4.4 om homosocial rekruttering.
40 Vi er i denne forbindelse opmærksomme på, at dikotomien minoritet-majoritet (som vi opererer med) kan siges
at reproducere denne forestilling, idet den ikke favner ”rummet af forskelle”. Analytiske forenklinger vil imidlertid
altid reducere virkelighedens kompleksitet og skabe kategorier, som ikke er givne, men nogle der eksisterer i en
mulig tilstand, idet de kan skabes analytisk (Jf. Bourdieu om de sociale klasser 2001:29).
32

8.7 Strukturelle og politiske processer
I ovenstående afsnit har vi blotlagt en række diskurser, der indvirker på vores
undersøgelsesområde. I det følgende vælger vi at rette et blik mod de lovgivninger, der eksisterer
i tilknytning til integration og arbejdsmarkedet. Dette grunder i, at vi i tråd med Bourdieu forstår, at
staten som institution ”i betragtelig grad [bidrager] til produktionen og reproduktionen af de
redskaber, der tages i anvendelse når man konstruerer den sociale verden. I sin egenskab af
organisationel struktur og som instans der regulerer agenternes praktik, udøver staten til
stadighed en social påvirkning der går i retning af at skabe vedvarende dispositioner hos
agenterne” (Bourdieu 2001:124). Dette forstår vi således, at lovgivninger kan siges at udtrykke
hegemoniske diskurser i samfundet eller rettere: lovgivning har symbolsk indflydelse på de
diskurser, der er til rådighed inden for forskellige diskursordner, bl.a. inden for arbejdsmarkedet.
Udtrykt med Bourdieuske termer er staten (og dermed lovgivning) medskaber af agenters
kognitive strukturer: ”At statens påbud kan forekomme så selvindlysende, er et forhold der kun
kan sætte sig igennem med så stor en kraft fordi staten selv har sat de kognitive strukturer
igennem som den opfattes på basis af” (Bourdieu 2001:126). Således ser vi også, at der er en
dialog mellem de diskurser vi fremhævede i ovenstående og vi vil i det følgende søge at
anskueliggøre denne relation. Afsnittet tager udgangspunkt i integrationsloven (Lov nr. 316), lov
om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.(Lov nr. 459) samt tilhørende
vejledning.
I udgangspunktet bliver etnicitet italesat forskelligt i de to lovgivninger. Dette grunder naturligvis i
deres divergerende fokus. Integrationsloven vedrører i en eller anden forstand måder, hvorpå
forskellige etniske grupper kan leve side om side. Således handler det her om at få skabt et
fælles grundlag. Loven om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet udstikker derimod
et skærpet fokus mod de forskelle, der eksisterer i samfundet. Således ser vi, at etnicitet på den
ene side bliver et spørgsmål om ’ensliggørelse’ eller ’tilpasning’ og på den anden side et forhold,
man skal tage særligt hensyn til. Man kan altså tale om en forhandling af hhv. synliggørelse og
usynliggørelse af etnisk tilhørsforhold. Således hedder det i integrationsloven: ”Udlændinge (...)
skal tilbydes et af den ansvarlige kommunalbestyrelse tilrettelagt introduktionsforløb” og videre
”Et introduktionsprogram omfatter kursus i samfundsforståelse, danskundervisning og aktivering”
(Integrationsloven kap. 4:§16). Her handler det tydeligvis om etniske minoriteters tilpasning i det
danske samfund, idet der lægges vægt på, at vejen til det danske samfund går gennem
kendskabet til de ’særligt danske’ normer og værdier (jf. vigtigheden i kendskabet til doxa på det
danske arbejdsmarked, afsnit 8.3) og via tilegnelsen af sproget (jf. Danskkundskaber afsnit 8.4).
Etnicitet bliver i denne forbindelse slet ikke sat i tale og tillægges således heller ingen værdi.
I vejledningen til lov om forbud mod forskelsbehandling, er der imidlertid et helt andet fokus på
etnicitet: ”Ofte er der en række kvalifikationer forbundet med at tilhøre en minoritetsgruppe, men
disse kvaliteter er typisk ikke synlige. Derfor er det væsentligt at vise de etniske minoriteters
33

kvalifikationer og potentialer, så de anerkendes som en del af virksomhedens ressourcer”
(Vejledning: 28). Som vi demonstrerede i forbindelse med mangfoldighedsdiskursen ser vi her,
hvordan etnisk tilhørsforhold italesættes som en kompetence. Alligevel skabes der en
interdiskursiv relation til klientdiskursen, når det i samme åndedrag fremhæves: ”den etniske
dimension [er] ikke alene et supplement til det finansielle regnskab, men signalerer også
virksomhedens værdigrundlag til omverdenen” (Ibid.:28). Her hedder det altså, at det gavner
virksomhedens image at ansætte etniske minoriteter. Argumentationen baserer sig her på
hjemmelen: Det er politisk korrekt at hjælpe marginaliserede grupper i samfundet ind på
arbejdsmarkedet. Det er altså ikke etniciteten i sig selv, der er værdifuld, men snarere den
anerkendelse virksomheden opnår. Når argumentationen bygges op omkring et socialt ansvar,
ser vi, at etniske minoriteter positioneres svagere end etniske danskere.
I paragraf 4 i lov om forbud mod forskelsbehandling kommer det imidlertid også til at handle om
usynliggørelse af etnicitet, idet loven siger: ”En arbejdsgiver må ikke i forbindelse med eller under
ansættelsen af en lønmodtager anmode om, indhente eller modtage og gøre brug af oplysninger
om dennes race, hudfarve, religion, politiske anskuelse, seksuelle orientering eller nationale,
sociale eller etniske oprindelse”. For det første er det interessant, at ’forskellene’ her særligt bliver
hængt op på forhold som race, hudfarve og religion. Dette kan vidne om den særlige bevågenhed
etnicitet som forskelsmarkør får (jf. Et kontroversielt genstandsfelt, afs. 8.1). Derfor kan man også
læse i vejledningen til loven, at ”Arbejdsmarkedets parter har udsendt klare signaler om, at de
støtter ønsket om at fremme etnisk ligestilling...” (Vejledning: 24). Alligevel handler lovgivningen
her særligt om, at forskelle ikke må have indflydelse i forbindelse med en ansættelse. Således er
usynliggørelsen også til stede her. Vi mener dog at kunne argumentere for, at man på denne vis
reducerer etnisk tilhørsforhold til noget mindre væsentligt.
Også andre argumenter kommer på banen, når der argumenteres for inklusionen af etniske
minoriteter på arbejdsmarkedet. Som vi påviste i afsnittet om mangfoldighed (afs. 8.6) kan det
læses ud af vejledningen, at det er afgørende, at Danmark også på dette område følger med
udviklingen, i forhold til de ’lande vi normalt sammenligner os med’: ”Det drejer sig også om
globalisering og internationalisering, hvor de forskellige kulturelle ressourcer, hvis de udnyttes,
kan give Danmark konkurrencefordele og dermed være med til at skabe bedre service” (Ibid.:22).
Atter ser vi, hvordan etnicitet italesættes som en uudnyttet ressource i samfundet, som bør
synliggøres. Det er imidlertid temmelig uklart, hvordan en anden etnicitet eller anderledes
kulturelle erfaringer er en styrke. Virksomheder, som er modtagere af denne vejledning, oplyses
således ikke om, hvordan de konkret skal ’gøre brug’ af disse kompetencer. Dette kan hænge
sammen med, at der stadig i stor udstrækning fokuseres på ’kultur’ som en barriere i lovgivningen
om etnisk ligestilling: ”Derfor skal den enkelte virksomhed også være forberedt på at håndtere de
problemer, der eventuelt kan opstå, når virksomheden rekrutterer mangfoldigt” (Ibid.:25). Der
spores her en klar forestilling om, at forskellighed i sig selv indeholder et problematisk element.
Således modtager etnicitet også uforholdsmæssig stor opmærksomhed set i forhold til andre
34

forskelsmarkører (eks. social baggrund). Denne diskursive konstruktion så vi også udtrykt i
forbindelse med rekrutteringsvirksomhedernes italesættelse af personlighed som central i
rekrutteringen. Diskursen bliver dog først rigtig eklatant, da det i vejledningens afsluttende
bemærkninger lyder: ”Erfaringerne viser, at når først de etniske minoriteter er blevet integreret på
arbejdsmarkedet, er der efterfølgende ingen problemer” (Ibid.:30).
8.8 Opsamling, mulige positioner for etniske minoriteter
Som det fremgår i ovenstående, har vi kunnet identificere en stor grad af interdiskursivitet i det
behandlede empiriske materiale. Dette manifesterer i hvor høj grad, der er opnået hegemoni
særligt om de diskurser, der kan siges at positionere etniske minoriteter svagere end etniske
danskere. Det betyder en begrænsning i omfanget af etniske minoriteters
positioneringsmuligheder, som de stilles til rådighed inden for diskursordnen. Doxa er således
stærkt funderet, om end den baserer sig på en række logikker, der til tider er kontrasterende.
Disse positioneringsmuligheder vil vi søge at udpinde i nedenstående.
Men først vil vi lige vende tilbage til en omstændighed, som vi fremhævede i forbindelse med
lovgivningen på området: nemlig hvorvidt og i hvilken forstand vi skal arbejde med hhv.
synliggørelse eller usynliggørelse af etnisk tilhørsforhold i kommunikationssammenhænge, da vi
forstår, at det særligt er dette aspekt, der bliver afgørende i forbindelse med positioneringen.
Dette kræver imidlertid en kort teoretisk ekskurs. Fra et teoretisk udgangspunkt kan man nemlig
sige, at vi skal tage stilling til, hvor vi placerer os i forhold til hhv. en kulturrelativistisk og en
etnocentrisk kulturforståelse. Med udgangspunkt i et Bourdieusk begrebsapparat, må vi
nødvendigvis bevæge os væk fra etnocentrismen, idet vi ud fra konstruktionstanken ikke kan
argumentere for, at visse kulturer er bedre eller mere værd end andre. Derfor tilskriver vi os i
første omgang et kulturrelativistisk standpunkt. Med udgangspunkt i Bourdieu mener vi derfor
også, at det giver mening at tale om at forandre magtforhold, således at kulturelle erfaringer og
betydninger som udgangspunkt skal betragtes som ligeværdige. Samtidig må vi også forholde os
til, at det ikke giver mening at forestille sig et dansk arbejdsmarked, hvor alle kulturelle værdier er
lige gode og kan fylde lige meget. På den måde er vi også normative i vores udgangspunkt,
hvilket kan siges at indebære en snert af etnocentrisme, idet vi ud fra det, vi opfatter som vores
kulturelt betingede værdier, vurderer hvad, der er ’gode værdier’ og hvad, der ikke er det.
Med vores forholdsvis kulturrelativistiske afsæt siger vi altså, at alle kulturer i udgangspunktet er
ligeværdige, og at de således også i praksis er lige berettigede til at være repræsenteret og
synliggjorte på det danske arbejdsmarked. Men det positive i synliggørelsen er jo ikke entydigt.
Fortalere for mindre fokus på forskellige kulturelle erfaringer, argumenterer ved at pege på
opblomstringen af fordomme. Som vi så det i forbindelse med lovgivningen på området, handler
det meget ofte om, at etnicitet skal gøres usynlig, - dette med udgangspunkt i demokratiske
principper om ligeværd og ligestilling på arbejdsmarkedet og præmissen om, at en synliggørelse
35

vil skærpe fokus mod det negative i forskelle. 41 Man kan imidlertid tale om, at der ligger et
paradoks i den umiddelbare homogenisering, der ligger i usynliggørelsen: Man undgår måske i
udgangspunktet at skabe fokus på forskelle og barrierer, men man skjuler samtidig det ulige
magtforhold, vi ser eksisterer mellem etnisk danske og danskere med anden etnisk baggrund. På
denne vis kommer visse danskeres værdier til at fremstå som mindre værd end andres (Jf. afsnit
8.3 om symbolsk magtudøvelse: Personligheden i centrum).
Når dette er sagt, må vi forholde os til de vilkår disse magtforhold på feltet skaber. De
identificerede diskurser har ledt os frem til at kunne tale om fem mulige positioner for etniske
minoriteter:
1) Klient (negativ synliggørelse)
2) Assimileret (usynliggørelse)
3) Mangfoldig (positiv synliggørelse)
4) For ’etnisk’ (negativ synliggørelse)
5) For dansk (negativ usynliggørelse)
Den første og meget gennemgående tendens var at positionere etniske minoriteter som klienter.
Vælger vi at reproducere denne diskurs i forbindelse med kommunikationskanalen, må vi tænke i,
at vi således taler til virksomhedernes dårlige samvittighed og satser på deres goodwill i forhold til
ansættelse af etniske minoriteter. Om end det er en mulig måde at skaffe mennesker i job, ser vi
det problematisk bevidst at svække visse agenters position på feltet, idet vi satser på en reel
etnisk ligestilling, hvorfor vi vælger at tale om dette som en negativ synliggørelse. Ordninger, der
tager sit udgangspunkt i denne diskursive konstruktion, ser vi allerede i offentligt regi, og der er
ikke noget, der tyder på, at det på længere sigt vil løse den markant højere arbejdsløshed blandt
etniske minoriteter. 42 Derfor ser vi store muligheder i at bryde med denne diskurs.
Et andet vilkår bliver skabt, når det diskursivt udstikkes, at etniske minoriteter skal tilpasse sig en
dansk doxa i form af sprog, normer og værdier samt aspekter som spillereglerne i forbindelse
med jobsamtaler, CV-skrivning etc. På feltet ser vi, at der hersker en ikke-formuleret forestilling
om det ’særligt danske’, som danskere med anden etnisk baggrund må føje. Således må vi også
medtænke det faktum, at det pågældende kommunikationsprodukt skal forholde sig til denne del
af doxa på feltet. Vi så i ovenstående analyse, hvor afgørende det er, at den etniske minoritet
positionerer sig som integreret, hvilket ofte konnoterer assimileret. I udarbejdelsen af
kommunikationskanalen bliver det derfor også vigtigt at den afspejler bevidsthed om kendskabet
til spillereglerne på feltet – og herigennem til den danske doxa. En synliggørelse af etnicitet skal
altså i givet fald akkompagneres af et tilnærmelsesvis ’tilpasset’ image.
41 Deraf lov om forbud mod forskelsbehandling
42 Jf. Afsnit 4.4 om den offentlige arbejdsformidling.
36

En tredje positioneringsmulighed, som mangfoldig, så vi i forbindelse med
mangfoldighedsdiskursen, hvor der bliver skabt rum for fremhævelse af forskelle som en
kompetence. Vi så, hvorledes rekrutteringsvirksomheder ofte vælger at præsentere den
pågældende virksomhed for en lidt ’skæv’ skikkelse i rekrutteringsprocessen. Her ser vi gode
muligheder for en styrket positionering af etniske minoriteter. En synliggørelse vil måske for en tid
være medvirkende til at fastholde stereotyperinger og etnificeringer, men det kan også være
medvirkende til at bryde med visse fordomme og forestillinger om de forskellige kulturer og
således skabe et nyt og inkluderende sprog om etniske minoriteter.
Alligevel må vi dog kommunikationsstrategisk overveje, at positionen som ’den anderledes’ ikke
fungerer i sig selv på et felt, der foreskriver en dansk doxa, for her ligger faren for at positionere
sig for etnisk. Samtidig ser vi, at etniske minoriteter på feltet i forvejen tilskrives positionen som
’den forskellige’, og således ville der være en immanent problematik forbundet med at positionere
sig for dansk, hvilket vi ser er den femte mulighed. Hvis etniske minoriteter skal optimere deres
position, må det altså i en eller anden forstand forholde sig til etniciteten, eftersom der eksisterer
et skærpet fokus på det ’etnisk anderledes’ på feltet.
Vi må således skabe en form for hybrid positioneringsform, der dels synliggør etnicitet som en
ressource og dels bygges op om kendskabet til den danske doxa. For ikke at tillægge etniciteten
uforholdsmæssig stor betydning i forhold til andre forskelsmarkører, må vi overveje at synliggøre
etniciteten i kombination med en synliggørelse af forskellige andre kapitalformer, således at
etnicitet ikke er den eneste måde for etniske minoriteter at være forskellige eller interessante på.
Som vi har vist i ovenstående analyse, er der i stor udstrækning tale om, at agenter som
eksempelvis rekrutteringsvirksomheder sætter dagsorden for, hvilke positioneringsmuligheder,
der stilles til rådighed inden for feltet. Således kan man tale om, at rekrutteringsvirksomheder vil
udfylde den dominerende position i kommunikationssituationen, idet de er indehavere af evnen til
at udstyre agenter med kapital. Når der på denne vis eksisterer en så fremtrædende magtrelation
i et potentielt afsender/modtagerforhold, ser vi os nødsaget til at tage stilling til, at det i høj grad
vil handle om, at gøre Netværk København en attraktiv og ligeværdig kommunikationspartner.
Dette kræver imidlertid et nærmere blik på deres nuværende kommunikationsindsatser.
9. Kommunikationsindsatser
Vi har nu set på, hvilke positioneringsmuligheder etniske minoriteter har på det danske
arbejdsmarked, og vil i det følgende indskærpe vores fokus til en analyse af, hvordan Netværk
København arbejder kommunikativt med deres budskaber.
Netværk København opererer pt. med to slags kommunikationsindsatser, hhv. en folder og et
website. Begge har til formål at formidle netværkets budskab til ’omverdenen’, og idet netværket,
som nævnt i kap. 6, ønsker at fungere som repræsentationsinstans for højtuddannede med
anden etnisk baggrund, anser vi det for nødvendigt, at kommunikationen udadtil er gennemtænkt
og målrettet. Ifølge Abdali er formålet med folderen og websitet primært at oplyse nuværende og
37

nye medlemmer om Netværk København, men begge indsatser står til at skulle revideres og
opdateres inden for den kommende tid (Telefoninterview Abdali d. 27-12-03 og Bilag 4: l. 233-
234) 43 .
Når netværket på denne måde skal fungere som repræsentationsinstans, der udover
henvendelse til nuværende og nye medlemmer også henvender sig til medier, virksomheder og
ingeniørorganisationer og arbejdsløshedskasser som IAK og IDA, må de informationer, der
præsenteres konstant være opdaterede. Derfor må vi vurdere, hvordan de medieformer, Netværk
København opererer med, giver mulighed for løbende at have opdaterede informationer
tilgængelige.
Vi mener umiddelbart, at en folder tilbyder relativt begrænsede muligheder, idet den kun kan
rumme oplysninger, der ikke kræver konstant revidering. En folder kan derfor ikke anvendes til
løbende at holde pressen orienteret om netværkets aktiviteter og aktuelle problemstillinger,
ligesom den ikke vil være umiddelbart tilgængelig. Endvidere kræver en folder, af en vis kvalitet,
økonomiske midler, der ikke er en selvfølge for Netværk København. Til gengæld ser vi
muligheder i at anvende folderen i funktionen som visitkort, der ikke kræver ændringer, men som
henviser til, hvor den ønskede information er tilgængelig.
Websitet derimod, ser vi andre muligheder i, idet dette medie netop tilbyder mulighed for konstant
at opdatere indhold og udseende, med forholdsvis begrænsede midler. Da Netværk København
er organiseret af frivillige ingeniører med andre jobs, er et website velegnet, idet det konstant er
tilgængeligt via Internettet og kan indeholde store mængder af information. Supplerende
kommunikationsindsatser, som eksempelvis en folder, kan referere til websitet, der som
netværkets primære ansigt udadtil, kan uddybe og problematisere netværkets interesseområder.
Af denne årsag vælger vi at lægge fokus på websitet, og gennem en analyse af Netværk
Københavns nuværende website at vurdere, hvordan et site skal udformes, så det kan danne
baggrund for en fordelagtig positionering på feltet, hvilket vi på sigt ser som udgangspunktet for
en mere ligeværdig kommunikation. Websitet kan derfor fungere som eksempel på den
positioneringsform, vi mener Netværk København må stræbe efter, og kan endvidere danne
grundlag for, hvordan supplerende materiale skal udformes både sprogligt og visuelt.
10. Analyse af website
I analysen af Netværk Københavns website – www.ingmeb.dk, må vi forholde os til, hvilke former
for kommunikative udtryk sitet består af. Vi ser et sprogligt/indholdsmæssigt udtryk
(indholdssiden) – der består af ordvalg og indhold og diskursive betydninger i disse. Derudover
ser vi et visuelt/grafisk udtryk (udtrykssiden) – der består af grafiske og layoutmæssige
delelementer. Disse to kommunikative udtryk, har hver for sig, og i fællesskab afgørende
betydning for, hvordan Netværk København præsenterer sig.
43 Det har ikke været muligt for os at anskaffe folderen, idet Netværk København ikke er i besiddelse af flere
eksemplarer.
38

Det sproglige og indholdsmæssige udtryk, ønsker vi at sætte i relation til de diskurser, vi har
identificeret på feltet, hvorfor analysen af websitets tekst vil foregå på baggrund af vores
overordnede begrebsapparat. 44
Det visuelle udtryk – design og forskellige grafiske delelementer, har derimod har en anden
kommunikativ karakter, idet de ikke direkte italesættes. Derfor kan denne type kommunikative
udtryk som udgangspunkt ikke indfanges gennem en sproglig, diskursanalytisk tilgang. Alligevel
anser vi dog visuelle udtryk som diskursive, idet de konstrueres gennem forhandlinger mellem
agenterne Derfor forstår vi, at der også for disse er en doxa, der dikterer, hvordan man kan
udtrykke sig visuelt. Vi ser denne som konstrueret på baggrund af de smagspræferencer, der på
det pågældende tidspunkt er dominerende på feltet, hvorfor nogle visuelle udtryk i et givent felt,
vil blive tilskrevet større værdi end andre. Vi ønsker derfor at anskue websitet i relation til andre
websites på rekrutteringsfeltet, og se på, hvordan visuelle udtryk i form af enkeltelementer og
sitet som helhed, forholder sig til de dominerende visuelle udtryk. Endvidere ser vi at grafiske
udtryk ikke har en denotativ betydning, idet de er sammensat af formmæssige udtryk, og derfor
ikke refererer til konkrete genstande. De kan derfor, som hovedregel kun beskrives gennem
deres konnotative betydninger, hvilket medfører, at de som enkeltelementer ikke har en egen-
betydning, men først får betydning i relation til de elementer, de står i forhold til. Derfor ser vi
intertekstuelle referencer som den eneste måde, hvorpå det visuelle kan undersøges diskursivt.
Dette betyder i praksis, at analysen af det visuelle løbende vil trække på intertekstuelle referencer
til andre æstetiske udtryk inden for samme felt, og at websitets æstetiske udtryk får diskursiv
betydning, når det sættes i relation til denne intertekstuelle kæde 45 .
10.1 Formål, budskab og målgruppe
Som nævnt i kap. 6 opererer Netværk København med en række formål, der både knytter sig til
netværkets kommunikation udadtil, og til deres arbejde med at styrke netværket indadtil, og som
både bygger på at være en repræsentationsinstans for etniske minoriteter med højere
uddannelse, og samtidig at fungere som samlingspunkt for en gruppe ingeniører med anden
etnisk baggrund. På websitet bliver det dog uklart, hvordan netværket skelner mellem intern og
ekstern kommunikation, idet både interne og eksterne målsætninger præsenteres samlet som en
række overordnede mål, der både omhandler netværkets ønske om at styrke medlemmerne
gennem erfaringsudveksling i netværket og om forbedre deres image udadtil (Bilag 1.4). Denne
uklarhed forstærkes, idet Abdali ikke præcist formulerer formålet med websitet: ”Altså
hjemmesiden det er jo en informationskanal, for at formidle vores budskab til brugere og læsere
og tiltrække nogen ledige ingeniører, eller ingeniører i beskæftigelse. Og visuelt at synliggøre
vores sag. Så det er en kontaktkanal mellem os og samfundet. Det er det vi bruger vores
hjemmeside på, og det er jo måden at kommunikere med vores omverden, gennem vores
44 Jf. Operationaliseringen af Bourdieu i kap. 7.
45 I tråd med Bourdieu ser vi, at vi gennem intertekstuelle referencer kan vise positioner på feltet, idet disse er
relationelle og først får betydning i relationen til andre positioner. Jf. Kap. 4.
39

hjemmeside.” (Bilag 4: l. 304-307). Rækken af målsætninger, kommer dog ikke til udtryk på
websitet, hvor en stor del af sitet omhandler arbejdsløshed blandt ingeniører med anden etnisk
baggrund, hvorfor man får indtryk af, at den primære målsætning er at få ingeniører med anden
etnisk baggrund ud på det danske arbejdsmarked.
At Netværk København arbejder i flere retninger, ser vi umiddelbart ingen problemer i, men
problemet opstår, når disse formål ikke tydeligt afgrænses og formuleres på websitet. Dette
kommer til udtryk, idet budskabet ikke er entydigt og ikke direkte relateres til netværkets formål.
Websitet skaber derfor hverken grundlag for et stærkt eller positivt image, som en af
målsætningerne lyder, men giver derimod et billede af en række ingeniører med anden etnisk
baggrund, der bliver overset på det danske arbejdsmarked. Budskabet bliver derfor noget i
retning af: Vores kompetencer bliver overset i Danmark, fordi vi har en anden etnisk baggrund. Et
eksempel er dette citat fra websitet, hvor netværket ikke præsenterer egne kompetencer, men i
stedet lægger fokus over på de danske virksomheder: ”Netværk København har vist sig at være
en effektiv samlingspunkt for mange ledige Ingeniører, der mistede troen på de officielle
jobformidler.” (Bilag 1.2). Budskabet rummer derfor et negativt syn på det danske arbejdsmarked,
og de begrænsninger det giver ingeniører med anden etnisk baggrund, i stedet for et budskab
formuleret ud fra de formål netværket har.
Vi ser behov for, at Netværk København formulerer formål og budskab klart, og bliver bevidst om,
hvem de primært henvender sig til. Af denne årsag, må vi undersøge den målgruppe websitet er
stilet mod.
I udgangspunktet opereres der på websitet (primært) med målgrupperne nuværende - og
fremtidige medlemmer. Dette kommer tydeligt til udtryk, når man retter blikket mod startsiden
(hjemmesiden), hvor teksten umiddelbart under overskriften lyder: ”Netværk København
(IngMEB) har fået egn sekretær som hotline konsulent, ring til Majid (halvtid Netværk København
Konsulent) kun om torsdagen” (Bilag 1.1). Formuleringen retter sig mod brugere, der søger råd
og vejledning i forbindelse med jobsøgning, da dette er konsulentens primære funktion (Bilag
6.1). Også linkene på denne side afspejler dette, da de udelukkende skaber kontakt til diverse
jobdatabaser, samt websites som ingeniørnet.dk, nydansker.dk, tucows, IDA, IAK og AF.
Websitets øvrige sider bærer ligeledes præg af fokus på de interne funktioner såsom vedtægter,
mødereferater, job/kursus, tilmelding mv.
Det eneste element på websitet, der aktivt tænker i en mere ekstern modtagerskare, er den CV-
bank, der stilles til rådighed. Her kan virksomheder hente oplysninger om de forskellige
jobsøgende medlemmer. Så når Abdali fortæller os, at deres målgruppe (udover nuværende- og
mulige nye medlemmer) også indbefatter eksterne virksomheder (dvs. mulige jobudbydere) og
’medierne’, kan det undre, at dette ikke i større udstrækning kommer til udtryk på sitet (Bilag 4: l.
315-318).
40

Vi mener, det er afgørende at få formuleret, hvem den primære målgruppe skal udgøres af. Som
kommunikationen fungerer p.t. savner sitet en opmærksomhed og en indsats rettet mod de
eksterne modtagere. Vi ser derfor i udgangspunktet ingen problemer i, at sitet henvender sig til
flere interesseparter; dette skal blot fremgå tydeligt.
Således må formålet også afgrænses i forhold til målgrupperne. Man kunne da tydeliggøre, at
netværket arbejder med to formål:
• Internt: At udruste ingeniører med anden etnisk baggrund, til at indgå på det danske
arbejdsmarked, gennem en synliggørelse af spillereglerne.
• Eksternt: At oplyse udadtil om, at ingeniører med anden etnisk baggrund er en kompetence
på det danske arbejdsmarked, med den tilsigtede effekt at flere kommer i arbejde.
Budskaberne må derfor relateres til disse formål:
• Internt: Der hersker nogle spilleregler på det danske arbejdsmarked, som man må kende for
at optimere sine muligheder for at få job.
• Eksternt budskab: Vi er et professionelt og kompetent netværk af ingeniører med anden
etnisk baggrund, der er bevidste om styrkerne i vores personlige og faglige ressourcer.
I det følgende vil vi, gennem analyse af enkeltelementer på sitet, vise, hvordan kommunikationen
kan målrettes, så den ikke peger i flere retninger, både sprogligt og visuelt.
10.2 Sprog og tekst
Ser vi nærmere på den sproglige del af websitet, bærer det først og fremmest præg af en
begrænset korrektur. Der findes mange stave- og slåfejl, ligesom det grammatiske ofte halter en
smule. 46 Dette bliver problematisk, idet vi i analysen af konteksten påviste, hvorledes gode
danskkundskaber er helt centralt for anerkendelsen af skriftligt materiale. Særligt vigtigt er det, at
etniske minoriteter udviser bevidsthed om retskrivning, da der i forvejen er et stort fokus på deres
sprogkundskaber. Som vi viste i analysen af konteksten bliver sproget endda i visse
sammenhænge forbundet med graden af integration, og vi finder det derfor som udgangspunkt
substantielt at optimere korrekturen på websitet. Som sitet fremstår nu, bekræfter det nemlig i en
vis udstrækning fordomme om etniske minoriteters danskkundskaber. 47 Ved at udvise bevidsthed
om vigtigheden i gode danskkundskaber, vil Netværk København derfor positionere sig stærkere.
10.2.1 Henvendelsesform
I analysen af websitets sproglige udtryk, finder vi det væsentligt at se på, hvilken sproglig stil
Netværk København gør brug af, idet dette er afgørende i forhold til, hvem sitet er tiltænkt.
Overordnet er sitet skrevet i et afslappet og uformelt sprog, som bærer præg af primært at
henvende sig til netværkets egne medlemmer. Eksempelvis ser vi i dette citat, hvordan tillægsord
bliver udtryk for et mere internt sprog: ”Efter en lang periode med hæftige diskussioner, blev
46 Se website: www.ingmeb.dk, eller bilag 1 (1.1 – 1.10)
47 Jf. Afsnit 8.4, om danskkundskaber som legitimeret afvisningsgrund.
41

gruppen enige om netværkets mål og strategi” (Bilag 1.2). Dette står dog i modsætning til, at der
informeres om netværkets opståen, og årsagerne til oprettelsen, hvilket kan formodes at være
tiltænkt folk uden for netværket. At der på denne måde ses et misforhold mellem
henvendelsesform og indhold, mener vi medfører, at henvendelsen i sin helhed virker en smule
uprofessionel. Netværk København må derfor sammentænke sproglig stil og indhold mere
bevidst, og vælge et sprog, der passer til det, der siges og dem de henvender sig til. Et uformelt
sprog vil derfor ikke være problematisk på en intern side, men bør blive skarpere og mere
professionelt, når de henvender sig til rekrutteringsvirksomheder og medier.
10.2.2 Diskursivt udtryk
Særligt i det diskursive udtryk ser vi det essentielt, at Netværk København ’skildrer’ sin position
mindre fordelagtigt. Særligt er det bemærkelsesværdigt, at klientdiskursen (jf. afsnit 8.2) i stor
udstrækning reproduceres. Første formulering på siden, under menupunktet Hvem er vi, lyder
eksempelvis: ”Ledige ingeniører med anden etnisk baggrund der har problemer med at finde job i
Danmark” (Bilag 1.2). Her fortæller man, at det særlige kendetegn ved medlemmerne i netværket
er, at de er ledige/ikke kan finde job i Danmark. Dette kan undre, når vi nederst på siden kan
læse, at over halvdelen af de 50 medlemmer, har fået job, siden netværket blev stiftet. I stedet for
at præsentere sig som et kompetent netværk, der er i stand til at skaffe folk i job, fokuseres der
på et problem, der hersker generelt blandt danskere med anden etnisk baggrund. 48 Endvidere ser
vi her, hvordan det positive ved, at de reelt er medvirkende til at skaffe folk i arbejde, falder i
baggrunden, når klientdiskursen anvendes, hvilket bliver et udtryk for at denne diskurs er særlig
dominerende.
Vi kan forstå denne reproduktion af klientdiskursen som et udtryk for, hvad Bourdieu kalder
symbolsk vold. Denne ikke-fysiske magtudøvelse handler om, hvordan de særligt kapitalstærke
agenter på feltet (de dominerende agenter) har indflydelse i forhandlingen af doxa (jf. Kap. 4).
Magtrelationen anerkendes og accepteres imidlertid både af dominerede og dominerende
agenter, da den betragtes som naturlig eller selvfølgelig: ”Den symbolske vold institueres ved
hjælp af den tilslutning, den dominerede ikke kan undgå at give den dominerende (altså
dominansen). Det sker, når den dominerede, for at tænke den dominerende eller for at tænke sig
selv, eller snarere for at tænke sig selv i forhold til den dominerende, kun råder over
erkendelsesredskaber, som deles med den dominerende...” (Bourdieu 2001:49). Således kan
begge parter siges at være medvirkende til at reproducere det eksisterende magtforhold. Dermed
kan vi også forstå klientdiskursens forekomst på websitet ud fra dette perspektiv. Når de
diskurser, der stilles til rådighed inden for diskursordnen, særligt tillader positioneringen som den
svage, kan det ikke undre, at man på websitet søger opbakning med udgangspunkt i denne
diskurs; vi må ikke glemme, at den logik, der legitimerer klientdiskursen handler om at styrke
48 Ligeledes er det mindre heldigt, at man under posten Tillykke med nyt job til medlemmer slet ikke præsenteres
for nogen navne (Bilag 1.6).
42

etniske minoriteters fodfæste på arbejdsmarkedet. Artikler som ”Jeg kan ikke gøre mere” og ”Man
må snyde med navnet” (Bilag 1.6) forstår vi således som en strategi (om end ikke bevidst), der
taler den dominerendes sprog. Uheldigvis skaber forfatterne på denne vis et fokus på etniske
minoriteter som den svage part, der er blevet uretfærdigt behandlet/diskrimineret. Om dette er
tilfældet, er for så vidt mindre væsentligt i denne sammenhæng. Det afgørende er, at historien
bliver fortalt i det forkerte forum, hvis formålet er at positionere sig stærkere.
Når vi tager udgangspunkt i, at websitet mere aktivt skal henvende sig til eks.
rekrutteringsvirksomheder (som i denne forbindelse kan siges at udgøre den dominerende part)
bliver det tilsvarende vitalt, at netværket gør brug af diskurser, der positionerer modtageren på en
måde, som harmoniserer med dennes selvforståelse. Formuleringer som: ”De har altid været nr.
2 i en ansættelse tilfælde hvor der har været mange fordommer om dem hos de danske
virksomheder og derfor bliver de i mange tilfælde sorteret fra i virksomhedernes rekrutterings
proces” eller ”Afvisning af ingeniører med anden etnisk baggrund...” (Bilag 1.2), skaber ikke et
fordelagtigt billede af modtageren, idet de positioneres som ’skurken’, der er skyld i den
manglende beskæftigelse. På denne måde taler man til virksomheders dårlige samvittighed og
sociale ansvar, - et ’sprog’, der ikke i særlig stor udstrækning gavner formidlingen af de
pågældende ingeniørers kompetencer. Modtageren efterlades med en dårlig smag i munden og
incitamentet til en eventuel ansættelse kommer til at handle om at hjælpe ’de svage’.
I denne forbindelse finder vi det derfor højst afgørende, at man på websitet arbejder sig væk fra
brugen af denne diskurs. Fokus bør ligge på ingeniørernes kompetencer og ressourcer og
tilskyndelsen til ansættelse skal ligeledes handle om, at de er en interessant og værdifuld
arbejdskraft.
Hertil kommer, at vi flere steder ser, at man taler om at ”kæmpe mod arbejdsløsheden” og at
dette skal ske ved bl.a. at ”bryde barrierer og fordomme hos både arbejdsgivere og de ledige
ingeniører” (Bilag 1.4). Netværk København ønsker her i deres målsætning at rette blikket mod
de fordomme, der eksisterer hos hhv. arbejdsgivere og de ledige, hvilket vi ser er et godt
udgangspunkt, idet man således diskursivt skaber et ligeværdigt ansvar for situationens tilstand.
En ligeværdig position er vigtig for at blive ’hørt’, men når der fokuseres på forskelle mellem
grupper i sammenhæng med eksempelvis klientdiskursen, trækkes positionerne klart op, og
os/dem dikotomien forstærkes i en negativ retning, hvor det bliver forskellene frem for ligeværd,
der tilskrives størst betydning.
Vi må i denne forbindelse naturligvis forholde os til, at netværket som udgangspunkt er
kendetegnet ved at bestå af ingeniører med anden etnisk baggrund. Således bliver deres ansigt
udadtil hurtigt etableret i relationen til etniske danskere. I denne forbindelse finder vi det vigtigt, at
etniciteten ikke bliver det eneste fikspunkt. Med dette forstår vi ikke en usynliggørelse af kulturel
baggrund, men snarere at etniciteten indgår som en del af en række andre forskelsmarkører.
Dette kan operationaliseres ved at lade personligheden komme mere i centrum. Vi så i analysen
af konteksten, hvordan personligheden hos den jobsøgende er helt central i
43

ansættelsessituationen. Denne del af doxa afspejler sig ikke på ingmeb.dk, der fremstiller
ingeniørerne som en forholdsvis homogen gruppe, hvor der lægges vægt på, hvordan de som
gruppe har svært ved at gøre sig på det danske arbejdsmarked, - lige med undtagelse af de
forskellige faglige kompetencer (Bilag 1.8). Men som vi tidligere demonstrerede er personlighed
og kemi mindst ligeså afgørende som fagligheden (hvis ikke mere). Man bør derfor på websitet
rette et fokus mod de personlige profiler og de forskellige erfaringshorisonter, der er
repræsenteret. I praksis kunne dette udmønte sig i et indblik i de enkelte medlemmers
individuelle kapitalsammensætning på siden medlemmer, der på nuværende tidspunkt kun viser
faglige ressourcer i form af CV’er. På denne vis ville man bevæge sig væk fra en negativ
synliggørelse af etniciteten (klientpositionen) til en positiv (den mangfoldige position). Dette
hænger i øvrigt sammen med Netværk Københavns egen intention om at ”synliggøre og
afmystificere” (Bilag 1.4). Det er dog vigtigt, at synliggørelsen kommer til at fungere mere
’inkluderende’, forstået på den måde, at den ikke reproducerer os/dem dikotomien. Dette kan
opnås ved samtidig at fremhæve en tilnærmelsesvis ’tilpasset’ position ved at vise, at de har
kulturel kapital. Den hybrid, som vi her beskriver, rummer altså både en synliggørelse og en
usynliggørelse af etnisk tilhørsforhold, idet det handler om, hverken at positionere netværket ’for
dansk’ eller ’for etnisk’.
Den måde vi har set, at der ofte argumenteres for mangfoldighed, var ved at pege på udviklingen
internationalt (jf. afsnit 8.6). Det handler om, at moderne virksomheder skal være dynamiske,
flerfacetterede størrelser, og de ”skæve personer” som Informant2 taler om, bliver således
interessante for virksomheder, der ønsker at følge med fremskridtet. På sitet kan man derfor med
fordel arbejde med at generere en profil omkring det globale, tekstligt såvel som visuelt, da
forestillingen om det globale forum legitimerer og værdisætter det ’forskellige’.
10.3 Det visuelle udtryk
Vi vil nu se nærmere på det visuelle udtryk på Netværk Københavns website, da det afgørende
for den måde netværket positionerer sig på. Som nævnt vil vi løbende henvise til, hvordan en
række rekrutteringsvirksomheder 49 præsenterer sig visuelt, idet disse dels er kapitalstærke
agenter på feltet, og dels kan stå som potentielle modtagere af websitet.
I det følgende inddrager vi en række begreber til analyse af visuelle medieprodukter, udvalgt fra
Lisbeth Thorlacius bog Visuel kommunikation på websites, idet vi mener, at disse begreber kan
give os mulighed for, at begrebsliggøre og analysere det visuelle udtryk. Thorlacius opstiller en
model til analyse af visuelle medieprodukter, der består af afsender, modtager, produkt, kontekst,
medium og kode (Thorlacius 2002: 50). Vi inspireres primært af de begreber, der knytter sig
produktet og mediet. Thorlacius anvender begrebet kommunikationsfunktioner til at signalere, at
49 Vi har foretaget en gennemgang af en række rekrutteringsvirksomheders websites, og har forsøgt at danne os
et overblik over, hvilke designprincipper og elementer, der går igen på mange sites. Nogle udvalgte kan ses i
bilag 2.
44

kommunikation også består af ikke-artikulerede udtryk (som eksempelvis visuelle) såvel som af
sproglige funktioner (Thorlacius 2002: 50).
I forbindelse med kommunikationsfunktioner, der relateres til produktet, argumenterer Thorlacius
for, at en gruppe mennesker kan opnå enighed om, at ét bestemt æstetisk udtryk er at foretrække
frem for et andet (Thorlacius 2002: 115), hvilket med Bourdieuske termer kan betegnes som de
dominerende smagspræferencer på et felt. De to æstetiske kommunikationsfunktioner: den
formale funktion og den uudsigelige funktion, indfanger på hver sin måde de æstetiske udtryk, der
kan analyseres ud af produktet (Thorlacius 2002: 103). I kraft af intertekstuelle referencer, vil vi
søge at vurdere, om de æstetiske udtryk på websitet kan danne grundlag for samme fælles
oplevelse.
Mediet beskriver Thorlacius som mellemleddet mellem afsender og modtager, og som følgelig er
en betingelse for, at der kan opstå et fællesskab i kommunikationssituationen (Thorlacius 2002:
160). Kommunikationsfunktionerne, der knytter sig til mediet, omhandler derfor kontakten til
modtageren, både gennem navigation, og gennem sammenhængen mellem de enkelte led på
siden.
Vi vil i analysen af det visuelle udtryk løbende præsentere udvalgte analyseredskaber fra
Thorlacius model.
I arbejdet med netmedier, finder vi det endvidere givtigt at inddrage litteratur om den praktiske
udformning af websites, og som derfor på et mere konkret niveau behandler enkeltelementer
såsom farvevalg, typografi mm. I analysen inddrages derfor Design for WWW af Simon Heilesen
og Niels Erik Wille, som supplement til de mere abstrakte begreber, Thorlacius stiller til rådighed.
Kapitlet struktureres ved, at vi løbende analyserer enkeltelementer på siden. Derefter vurderer vi
disse i forhold til den position, vi mener, Netværk København skal stræbe mod. Analysen vil
danne grundlag for det, der senere kommer til at stå i kommunikationsplanen til Netværk
København.
I bilag 1.11 viser vi vores forslag til et redesign af Netværk Københavns website.
10.3.1 Overordnede designprincipper og layout
Netværk Københavns website er enkelt opbygget, med menuen i venstre side, og med
netværkets navn øverst på siden. På sitet er ingen brug af grafiske elementer, såsom
baggrundsgrafik, logo eller andre designelementer, der udfordrer sitets grundopbygning. Dette
bærer præg af, at afsenderen (Netværk København) udelukkende præsenterer det nødvendige
på et website – en menu, en titel, et tekstfelt og en baggrund og ikke har gjort et arbejde ud af at
formidle sitet visuelt. Her finder vi det anvendeligt at inddrage et af Thorlacius begreber, den
formale æstetiske funktion, der betegnes som ”det visuelle udtryks evne til at formidle den
æstetiske oplevelse, der kombinerer det sanselige og det erkendelsesmæssige, og som kan
klassificeres” (Thorlacius, 2002: 115). Vi ser, at designet har en formal æstetisk funktion, idet sitet
med sin traditionelle opbygning kan klassificeres som ’gammeldags’, hvor manglen på visuelle
45

effekter, giver sitet et skrabet udtryk. Også layoutet har et traditionelt udtryk, idet sitet er opbygget
som A4, der ikke udnytter computerskærmens form, og derfor kommer til at fremstå ude af takt
med mediets muligheder. De enkelte designelementer som menu, links osv., fremstår ikke som
dele af et overordnet design, idet disse ikke følger klare sammenhængende linier, hvilket får hele
designet til at fremstå tilfældigt (Bilag 1.1).
Ser vi på rekrutteringsvirksomhedernes designs, er et gennemgående karakteristika i vedrørende
design, at alle dele fungerer i en helhed, der får sitet til at fremstå sammenhængende,
velovervejet, stilrent og professionelt. Det medfører at designet bliver afgørende for menuens og
enkeltelementernes placering. Dette designstil bliver udtryk for, at agenterne foretrækker er en
sammenhæng i det overordnede design. Eksempelvis ser vi hos Berning og Leonhard, at alle
linierne i designet hænger sammen, og udgør en helhed på siden. Menuen kommer derfor ikke til
at fremstå som en selvstændig designenhed, men som en del af et hele, ligesom også designet
er bygget op omkring skærmens form (Bilag 2.1).
Netværk København positionerer sig ikke designmæssigt i overensstemmelse med de
smagspræferencer, vi ser som dominerende, hvorfor websitet kommer til at fremstå ude af trit
med tiden og med målgruppen, der designmæssigt er længere fremme i sin visuelle
præsentation. Dette medfører at når Netværk København, som nævnt i analysen af sproget,
positionerer sig svagt diskursivt, bliver designets visuelle udtryk af noget traditionelt og
gammeldags en forstærkende faktor i dennr positionering. Den interdiskursive reference mellem
det sproglige og det visuelle gavner derfor ikke netværkets positionering på feltet. Endvidere ser
vi en sammenhæng mellem indholdsside og udtryksside i produktet, idet netværkets uklare
formål afspejles i et tilfældigt design. Netværk København må derfor forholde sig til, hvilket
diskursivt udtryk websitet har og om det er fordelagtigt i deres positionering. Vi mener derfor, at
de må arbejde mod et mere minimalistisk og stilrent udtryk, der fordelagtigt kan indskrive dem
som kapitalstærke agenter på feltet, og fremhæve positioneringen som kompetent og stærkt
netværk. I det følgende vil vi analysere delelementer og undersøge, hvordan de hver for sig
indvirker på den måde Netværk København positionerer sig på.
10.3.2 Struktur og navigation
Strukturen på websitet viser et stort fokus på information om netværkets interne organisation, idet
Vedtægter, MåI, og Hvem er vi-siderne, står øverst på menuen. Dette valg afspejler en
henvendelse fokuseret mod potentielle og nuværende medlemmer. Som nævnt, er det
overordnede formål at synliggøre netværket og relevante tematikker til ’omverdenen’, og med
dette in mente kan det undre, at sider som Sidste nyt og CV bank figurerer i bunden af menuen,
hvilket igen giver indtryk af, at sitet primært skal fungere som informationsenhed medlemmerne
imellem. Strukturen bekræfter altså, hvordan sitets visuelle udtryk ikke i tilstrækkelig grad
medtænkes i kommunikationen udadtil, da den information, der præsenteres, ikke prioriterer den
information netværkets eksterne målgruppe (rekrutteringsvirksomhederne) kan have glæde af.
46

Ser vi Netværk Københavns website som en del af en intertekstuel kæde, bliver det tydeligt,
hvordan websitets struktur adskiller sig, idet menupunkterne hos rekrutteringsvirksomhederne
afspejler målgruppens interesser, og kun giver adgang til information denne kan have glæde og
nytte af. Hos eksempelvis Flexwork, ser vi, hvordan der udelukkende præsenteres informationer
om, hvad virksomheden kan tilbyde, og ikke om virksomhedens interne politik (Bilag 2.2). At
Netværk København ikke har kommercielt formål, er selvfølgelig væsentligt at medtænke, men at
prioritere det, der må formodes at have målgruppens interesse, kan uden tvivl overføres hertil.
Vi finder det derfor nødvendigt at adskille intern og ekstern kommunikation i websitets struktur,
gennem prioritering af indholdet i menuen. Dette kunne ske ved, at websitets tilgængelige menu
omhandler den eksterne kommunikationsindsats, og at ét menupunkt leder videre til
medlemmernes interne site, som har begrænset adgang via en login funktion, som illustreret
nedenfor. (se fig. ill. Struktur på website)
Fig. ill. Struktur på website
Menu til ekstern målgruppe Menu til ekstern målgruppe
Præsentation af NK
Nyheder
- Presse
- Mødereferater
CV-Bank
Jobannoncering
- Indryk annonce
- Jobopslag
Hvem er vi?
Bliv medlem
Medlemslogin
Kontakt
47
Velkommen
Medlemsnyt
- Mødereferater
- Undersøgelser
Rekruttering
Diskussionsforum
Gode råd
Mål og vedtægter
Logud

På denne måde undgås unødvendig sammenblanding af informationer, og den del, der er tiltænkt
ekstern kommunikation kan fokuseres mere på medier og virksomheder, ligesom den interne side
kan give mulighed for erfaringsudveksling medlemmerne imellem, på et mere uformelt niveau.
I forhold til websitets opbygning, finder vi det endvidere relevant at se på, hvordan navigationen
på websitet er opbygget. Dette skyldes, at navigationen specielt i forbindelse med webmediet har
afgørende betydning for brugerens oplevelse af det pågældende site. Thorlacius betegner dette
som den navigative funktion, og påpeger, at navigationsfunktionen på websites er altafgørende
for, om kontakten til brugeren opretholdes (Thorlacius, 2002: 168). På ingmeb.dk tager
navigationen udgangspunkt i en hovedmenu, der leder til en række undersider, hvoraf enkelte
indeholder links til artikler eller andre websites (Bilag 1.1). Dette betyder, at vi har at gøre med en
hierarki-struktur, der af Thorlacius sammenlignes med organisationsoversigter, og derfor virker
genkendelig for de fleste (Thorlacius 2002: 171). Denne navigationsstruktur ser vi meget anvendt
hos rekrutteringsvirksomheder, hvor hierarkierne dog præsenteres på forskellige måder, men
med udgangspunkt i en hovedmenu, hvor hvert enkelt menupunkt giver adgang til et lavere
niveau i hierarkiet (Bilag 2.1 og 2.3). På ingmeb.dk hierarkiinddeles på undersiderne ved hjælp af
en række links i forskellige kategorier, der giver samme adgang. På Sidste nyt-siden er denne
form mest udtalt, og indeholder underpunkter som Netværk i media, projekt/kursus,
mødereferater osv. (Bilag 1.6). Med den begrænsede mængde information på ingmeb.dk
fungerer denne navigationsstruktur udmærket, idet den hverken vildleder brugerens færden på
websitet, eller giver uklare signaler om indholdet på de enkelte undersider. Vi mener derfor, ikke
at denne navigationsstruktur umiddelbart er problematisk at bevare, men det må tilføjes, at en
hierarkisk navigationsstruktur som denne, også bør kunne udvides til at menuinddele de lavere
niveauer i hierarkiet, hvis sitet skal kunne rumme større mængder information. Menupunkterne i
hovedmenuen må endvidere direkte eller indirekte logisk påvise, hvor en bestemt oplysning er at
finde.
10.3.3 Farvevalg
Netværk Københavns website består overordnet af farver med en grøn tone. Baggrundsfarverne
er en støvet gulgrøn som baggrund for hele sitet, og en lys olivengrøn som baggrund for
tekstfeltet. 50
50 En støvet grønblå anvendes som baggrund for menuknapperne, i titelbaren øverst på siden og som tekstfarve
på forsiden. Dette føres dog ikke igennem på hele siden, hvor teksten på resten af siden er sort. Ydermere
anvendes en hvid til menupunkterne og titel, en klar blå der anvendes til links og en blå streg i titelbaren (Bilag
1.1).
48

Overordnet hænger de grønne farvetoner godt sammen, men sitet har tendens til at blive
uinteressant at se på, eftersom farverne ikke udfordrer eller komplimenterer hinanden
tilstrækkeligt. Man kunne eventuelt vælge at kombinere med rød, der som komplementær farve til
grøn, vil give den grønne farveskala mere karakter.
Det er vanskeligt at udtale sig om farver som en formal funktion, eftersom de ikke kan forklares
ud fra deres denotative betydning, men først får betydning i den enkeltes konnotation. Derfor
vælger vi igen at anskue andre websites, for vurdere hvilke farvesammensætninger målgruppen
foretrækker. Hos flere ser vi basisfarverne grå og sort, der ofte kombineres med enten røde eller
blå støvede nuancer til at bryde med det grå. Billeder på disse sites tones da i den valgte farve,
og indgår dermed som en del af designet (Bilag 2.1, 2.2 og 2.3). At de grå nuancer brydes med
en anden farve, vidner om en bevidsthed om, at sitet som designenhed, også skal fremstå
interessant for brugeren. Vi ser altså en anvendelse af neutrale grå farvetoner, som vi formoder
tilfredsstiller målgruppens smagspræferencer, og konnoterer den professionalisme og stil de
ønsker. Vi ser her en doxa omkring farvevalg, som Netværk København må gøre sig bevidst, og
ser derfor ingen egentlige problemer i at bevare en grøn tone, kombineret med en forholdsvis
neutral farve, der samtidig skaber energi imellem farverne. Vi anser farvevalget, som en mulighed
for at Netværk København kan vælge en mere heterodoks position, som ikke følger alle
tendenser i feltet. Er Netværk København bevidst om de overordnede smagspræferencer, mener
vi at de har mulighed for at udfordre disse, ved at vælge en dyb violet, som relativt neutral
basisfarve, kombineret med en mere karakteristisk grøn. Brugen af disse to farver kan give sitet
mere dynamik og æstetisk karakter.
10.3.4 Typografi
På ingmeb.dk anvendes typografien Verdana i str. 7,5 på forsiden, og str. 10 på de fleste af de
resterende (Bilag 1.1). Dette spring skaber i sig selv uro på sitet, og giver indtryk af sjusk.
Typografien anser vi dog ikke som et dårligt valg, eftersom denne skrifttype ifølge Wille og
Heilsen er en almindelig typografi til brug på skærmen, og da de fleste computere er udstyret
med denne typografi, kan man langt hen af vejen sikre sig, at sitet vil blive vist som intenderet
(Wille og Heilesen 2001). Også på rekrutteringsvirksomhedernes websites ser vi typografierne
Arial og Helvetica, der har samme enkle og stilrene kvalitet som Verdana (Bilag 2.1, 2.2), hvorfor
Netværk København med fordel kan bevare denne stil på websitet.
10.3.5 Links
Når vi vælger at gå nærmere ind på den måde websitets links er udformet, skyldes det at disse i
høj grad er medvirkende til at give hele websitet et utidssvarende udtryk. De tekstlinks, der er at
finde på siden, er udformet som standard i diverse programmer til design af websites, blå med
understregning (Bilag 1.1). Denne udformning anvendes sjældent på professionelle websites,
hvor links indgår som en del af designet, og derfor er udformet specielt til det enkelte site.
Eksempelvis ser vi hos Flexwork, hvordan links er designet i samme røde farve som også
49

anvendes i baggrundsgrafikken (Bilag 2.2). Dette designelement gavner altså ikke Netværk
Københavns positionering på feltet. Vi mener derfor, at de links, der indgår på sitet, må have
samme farvetoner som resten af sitet.
10.3.6 Illustrationer og billedvalg
Vi finder det meget væsentligt at se på de illustrationer og billeder Netværk København har valgt
at placere på websitet, eftersom disse har et stort selvstændigt betydningspotentiale, og derfor
indirekte bliver udtryk for diskurser. Tegninger indgår som illustrationer på en række undersider,
ligesom man kan finde billeder af medlemmerne på medlemssiden (Bilag 1.1 og 1.9).
På sitet er to tegninger, der begge rummer en række træk, der kan klassificeres, og som derfor
kan betegnes formale funktioner.
Den første tegning forestiller en mand med sort hår og overskæg, der jonglerer med en række
ting (computer, fisk, rødgrød, mobiltelefon osv.), iført posede, ternede bukser (Bilag 1.1). Der er
tale om en formal funktion, fordi vi kan beskrive, at tegningen forestiller en smilende mand, der
med sit mørke hår og overskæg, i denne sammenhæng kan klassificeres som en mand med
anden etnisk baggrund, der kan håndtere flere ting på samme tid uden problemer.
Den anden tegning forestiller en lille sorthåret mand, der har en taleboble med arabisk tekst, som
står over for en stor huleboer, med en kølle og en lovsamling (Bilag 1.2). Den formale funktion i
dette billede er, at huleboeren forestiller danskerne (virksomhederne?), der ikke er i stand til at
tale med den lille mand, der forestiller ingeniørerne i Netværk København. Af flere årsager finder
vi tegninger problematiske, da de betydningstilskrivelser vi ser i disse er af afgørende for deres
diskursive betydning. For det første forstærker denne tegning den oplevelse den begrænsede
korrektur dannede basis for, idet diskursen om, at etniske minoriteter ikke kan tale dansk nu
reproduceres både sprogligt og visuelt (jf. afsnit 8.4 om danskkundskaber). Endvidere fremstilles
danskere som huleboere, hvilket sandsynligvis ikke stemmer overens med virksomhedernes
selvforståelse, og kan derfor formodes at blive opfattet som stødende. En fremstilling som denne
forstærker os/dem dikotomien, idet der lægges vægt på de forskelligheder, der gør det svært at
kommunikere. Tegningerne, der sandsynligvis er valgt ud fra et humoristisk synspunkt, står i
denne sammenhæng direkte i modstrid til netværkets målsætninger om at skabe kontakt mellem
grupperne (Bilag 1.4). Her ser vi igen et udtryk for, hvordan den dominerede part på feltet er med
til at reproducere magtrelationen.
Billederne der anvendes på websitet rummer samme problemstilling, hvilket dog kommer til
udtryk på anden vis. Billederne er portrætter, og varierer meget i stil og kvalitet.
Bemærkelsesværdigt er her fototeknikken, idet en række billeder skiller sig ud ved, at den
portrætterede ikke kigger ind i kameraet, og dermed ikke udtrykker kontakt og nærværd.
Endvidere er det værd at bemærke baggrunden, idet nogle billeder har en kraftig rød farve (Bilag
1.9). Denne komposition adskiller sig fra, hvad vi ser på rekrutteringsvirksomhedernes websites,
50

hvor billederne tydeligt afspejler den professionelle funktion, den portrætterede har. Ser vi
eksempelvis på Berning Leonhardts website, fremstår billederne som en del af den personlige
præsentation, og giver indtryk af professionalisme og effektivitet (www.berning-leonhardt.com).
Denne fotostil kan ses som en del af doxa, hvorfor billeder, der signalerer en bevidsthed om,
hvordan man præsenterer sig på billeder, vil være nødvendige for en fordelagtig positionering. I
tråd med Bourdieu forstår vi, at ’kropslig’ forskellighed, dvs. forskellige måder at fremstille
kroppen på, også bliver symbolsk, idet forskelle i eksempelvis billedkomposition vil blive
forbundet med og forstærke forestillinger om etnisk forskellighed. Billederne på ingmeb.dk må
derfor i højere grad ensrettes, og det må overvejes, hvad formålet med dem er. Ønsker Netværk
København at fremstille medlemmerne professionelt, bør også billeder og fotostil relatere sig til
den måde, andre agenter på feltet præsenterer sig.
En detalje på medlemssiden bør nævnes i samme åndedrag. Når man klikker sig ind på et CV
fremkommer en lille globus oppe i venstre hjørne, og teksten ”international samfund” kommer
frem, når musen føres hen over (Bilag 1.9.1). Denne detalje finder vi væsentlig at nævne, fordi
den som formal funktion bliver udtryk en globaliseringsdiskurs, hvor Netværk København
indskriver sig på feltet, ved at synliggøre en bevidsthed om deres kompetence som bindeled til
verden uden for Danmark. De bruger hermed deres etnicitet som en styrke, til at skabe en global
profil, der indgår fordelagtigt i den globaliseringsproces som optager mange virksomheder. Vi ser
globusen som intertekstuel reference til rekrutteringsvirksomhederne, idet den som symbol for
globalisering og internationalisering, er rigt anvendt. Hos Flexwork ser vi eksempelvis globusen
anvendt som baggrundsbillede på sitet (Bilag 2.2). Globusen bliver altså et udtryk for, hvordan
ingeniører med anden etnisk baggrund kan indgå på det danske arbejdsmarked, og blive en
styrke for virksomheden, gennem en positiv synliggørelse af deres etnicitet.
10.3.7 Grafisk staffage
Netværk Københavns website, omfatter i meget ringe grad brug af grafiske elementer i baggrund,
menu osv. Ligeledes findes intet logo knyttet til websitet, der kan signalere netværkets
målsætninger, ligesom netværkets navn heller ikke er præsenteret som grafisk udtryk. Websitet
bærer ikke præg af at være tænkt som en grafisk præsentation, som vi eksempelvis ser det hos
Berning og Leonhardt, hvor websitet som helhed fremstår som en grafisk helhed (Bilag 2.1). Vi
ser muligheder i, at Netværk København gennem grafiske formelementer, kan skabe et website,
hvor det visuelle forbindes med deres målsætninger, eksempelvis gennem et logo, der signalerer
de kvaliteter netværket står for. Den grafiske staffage er en måde, hvorpå man med stilrene
udtryk kan signalere ambitiøsitet og professionalisme, hvorfor vi finder det væsentligt at gøre
noget ud af det grafiske udtryk på sitet.
51

10.3.8 Sammenhængen mellem de visuelle delelementer
Efter gennemgangen af de forskellige delelementer, der anvendes på ingmeb.dk, ønsker vi at
vurdere, hvordan sitets visuelle udtryk som helhed fungerer. I denne sammenhæng vil vi først
præsentere Thorlacius anden æstetiske kommunikationsfunktion – den uudsigelige funktion.
Denne funktion beskrives af Thorlacius som ”det visuelle udtryks evne til at formidle den
æstetiske oplevelse, der primært tager udgangspunkt i det, der opleves gennem sanserne og
følelserne (det erkendelsesmæssige er sekundært), og som ikke kan klassificeres” (Thorlacius,
2002: 115). Vores anvendelse af begrebet angår den måde, hvorpå elementerne på websitet
spiller sammen og danner grundlag for en subjektiv oplevelse hos modtageren. Vi vælger at
anskue den uudsigelige funktion, som en række semantisk tomme pladser, som modtageren må
indholdsudfylde og subjektivt tillægge værdi. Altså, hvordan kombinationen af delelementer
fremkalder et formmæssigt samspil, der formidler en æstetisk oplevelse, der kun kan forstås
sanseligt. I denne sammenhæng må vi igen trække på de intertekstuelle referencer, vi løbende
har anskuet de enkelte elementer i forhold til, og søge at danne os et billede af, hvilken oplevelse
disse tilsammen kan skabe hos målgruppen. Vi har tidligere pointeret, at vi ønsker at arbejde
målrettet med Netværk Københavns kommunikation udadtil. Den primære målgruppe er da
rekrutteringsvirksomhederne, hvorfor det visuelle udtryk må tilgodese denne gruppe. Overordnet
kan vi se, at Netværk København visuelt adskiller sig en del fra rekrutteringsvirksomhedernes
websites, idet ingmeb.dk består af en række delelementer, der som formale funktioner kan
klassificeres som utidssvarende og gammeldags. Tegningerne må formodes direkte at tale imod
rekrutteringsvirksomhedernes positionering på feltet, og vil derfor sandsynligvis ikke falde i smag
hos disse. Konstellationen af disse elementer, mener vi derfor ikke danner grundlag for en
gavnlig uudsigelig oplevelse hos målgruppen, men snarere vil forstærke de diskurser, der er
dominerende på feltet, som ikke giver gode positioneringsmuligheder for Netværk København.
I vurderingen af, hvordan de visuelle delelementer spiller sammen, finder vi det gavnligt at
inddrage endnu et af Thorlacius begreber – den fatiske funktion. Denne funktion beskriver
måden, hvorpå mennesker, gennem sproget opretholder kontakten til hinanden (Thorlacius 2002:
162). Hun argumenterer for, at denne tankegang kan overføres til visuel kommunikation, hvor det
er brugen af visuelle udtryk, der skaber rytme og sammenhæng, og vedligeholder kontakten
mellem afsender og modtager (Thorlacius 2002: 165). Som vi tidligere har nævnt, bærer
ingmeb.dk ikke præg af at være designet ud fra formidlingsperspektiv, idet de visuelle elementer
på sitet ikke i tilstrækkelig omfang fremstår som en helhed med et stilmæssigt udtryk. Strukturen
er ikke udformet i forhold til den eksterne målgruppe, hvorfor sitet nemt kan fremstå irrelevant for
modtagere uden for netværket. Navigationen derimod fungerer som den skal, ligesom der ikke er
deciderede fejl på siden i form af skiftende design el.lign. Dette mener vi dog ikke er nok til at
modvirke den fælles oplevelse, der er basis for i kombinationen af alle delelementerne, og som
kan forventes at afholde en stor del af målgruppen fra en egentlig anvendelse af websitet.
52

Vi finder derfor ikke websitets visuelle udtryk umiddelbart egnet for en vellykket kommunikation,
idet et utidssvarende og gammeldags design, som det Netværk København præsenterer, ikke i
tilstrækkelig grad forholder sig til målgruppens smagspræferencer, og dermed ikke vil danne
grundlag for en opretholdelse af den fatiske funktion.
10.4 Opsamling: Produktets udformning
I dette afsnit præsenterer vi kort pointer fra analysen, med det formål at redegøre for den
praktiske udformning af Netværk Københavns website.
Overordnet finder vi det afgørende at få formuleret, hvem den primære målgruppe skal udgøres
af, og foreslår et øget fokus mod den eksterne målgruppe (virksomheder og medier), parallelt
med kommunikationen internt. Der må derfor opereres med to sideløbende formål, og to
budskaber, alt efter, hvem kommunikationen er rettet mod.
I udformningen af websitet beskæftiger vi os med to overordnede områder, det sproglige og det
visuelle.
Det sproglige udtryk, omfatter korrekturen på siden, der bør være i orden, og sprogets stil, der
med en vis formel tone, må afspejle professionalisme i den eksterne kommunikation. Sprogligt
må Netværk København i højere grad rette opmærksomheden mod de diskursive betydninger,
der ligger i sproget, og på denne måde undgå at anvende diskurser, der fastholder dem i en svag
position. Fokus bør derfor ligge på ingeniørernes kompetencer og ressourcer og rette et fokus
mod de personlige profiler og de forskellige erfaringshorisonter, netværket repræsenterer.
Netværket må diskursivt bevæge sig væk fra en negativ synliggørelse af etniciteten
(klientpositionen) til en positiv (den mangfoldige position). Dette kan opnås ved samtidig at
fremhæve en mere ’tilpasset’ position ved at vise, at de har kulturel kapital. Den hybrid, som vi
her beskriver, rummer altså både en synliggørelse og en usynliggørelse af etnisk tilhørsforhold,
idet det handler om, hverken at positionere netværket ’for dansk’ eller ’for etnisk’.
Det visuelle udtryk på websitet omfatter en række områder, der alle er dele af det visuelle udtryk.
Designet, mener vi, som helhed må udformes på en måde, så det fremhæver Netværk
København som et kompetent og stærkt netværk, og dermed refererer til det diskursive udtryk i
sproget. Således mener vi, at Netværk København må arbejde mod et mere minimalistisk og
stilrent udtryk. I relation til det overordnede design, finder vi det nødvendigt at adskille intern og
ekstern kommunikation i websitets struktur, gennem en målrettet prioritering af indholdet på sitet i
hhv. intern og ekstern kommunikation. Denne struktur skal endvidere afspejles i navigationen på
sitet. Vi ser ingen problemer i at bevare hierarki-strukturen på sitet, men mener, at denne skal
udvides på en måde, så underniveauerne i hierarkiet bliver tilgængelige i menuen.
Hvad angår enkeltelementerne på websitet, vælger vi at en enkel farvesammensætning af grøn
og dyb violet, hvor den dybe violette som relativt neutral og varm basisfarve, kombineres med en
mere karakteristisk grøn. Typografien i både brødteksten og links er standarden Verdana, som
holdes i sitets grundfarver. Hvad angår illustrationer og billeder som enkeltelementer på sitet,
mener vi, at disse i høj grad skal vælges med omhu, da disse indeholder et stort selvstændigt
53

etydningspotentiale både denotativt og konnotativt. Skal der indgå billeder på sitet, må de derfor
vælges ud fra en grundig vurdering af, hvilken betydning målgruppen kan forventes at tilskrive
dem. Vi mener, at Netværk København af denne årsag som hovedregel skal anvende billeder og
illustrationer som grafisk udtryk eller som logo på sitet. Denne anvendelse finder vi derimod
meget velegnet og nødvendig at arbejde med, idet stilrene grafiske elementer kan konnotere
ambitiøsitet og professionalisme.
For at se vores bud på den praktisk udformning, henviser vi til vedlagte kommunikationsplan, der
også indeholder en CD-rom med vores forslag til websitets udformning. Se også bilag 1.11, hvor
vi viser vores forslag til et redesign af Netværk Københavns website.
Kommunikationsplanen har vi valgt at udforme som en vejledning, hvor vi løbende forklarer
overvejelser og forslag for Netværk København. Grundet det forhold at Netværk København
drives af frivillige ingeniører, der ikke umiddelbart har viden og kompetencer inden for
kommunikationsplanlægning, har vi valgt et uformelt, men sagligt og vejledende sprog.
54

11. Konklusion og afsluttende kommentarer
I dette projekt har det været vores mål, gennem et casestudie, at kaste lys over, hvordan man
kan arbejde kommunikationsstrategisk i forbindelse med interkulturelle medieprodukter. I
udgangspunktet ser vi, at forskellige kommunikationsopgaver kræver forskellige prioriteringer i
planlægningen, alt afhængig af de forhold, der omgiver kommunikationssituationen. Siden det
kommunikationsmiljø (- interkulturel kommunikation), vi har bevæget os indenfor, i stor
udstrækning kan siges at være påvirket af mere samfundsmæssige magtstrukturer, har vi følgelig
lagt stor vægt på kontekstens betydning for de kommunikative udfoldelsesmuligheder. Således
har vi undersøgt de diskursive vilkår, der udstikkes af centrale agenter på det danske
arbejdsmarked og belyst, hvordan man kan medtænke disse i planlægningen af interkulturelle
kommunikationsindsatser, der skal fremme etniske minoriteters adgang til arbejdsmarkedet.
Vores undersøgelse har taget afsæt i et allerede etableret netværk af ingeniører med anden
etnisk baggrund, Netværk København, og igennem arbejdet med deres website, har vi
demonstreret, hvordan man sprogligt og visuelt kan etablere et mere gunstigt udgangspunkt for
en ekstern kommunikation. For at få en fornemmelse for, hvilke forhold, der tillægges symbolsk
værdi på feltet, har vi foretaget interviews med tre rekrutteringsvirksomheder, som i kraft af deres
magtfulde position kan siges at kunne kompensere for de personlige netværk, som etniske
minoriteter ofte ikke er i berøring med, og som kan være helt afgørende for adgangen til
arbejdsmarkedet. Gennem disse interviews og via udvalgte tekster, er det blevet muligt at
anskueliggøre de diskursive processer, som kan siges at udstikke rammerne for
kommunikationen. Således udpindede vi fem positioneringsmuligheder, som var betinget af de
tilgængelige diskurser på feltet:
1) Klient (negativ synliggørelse af etnisk tilhørsforhold)
2) Assimileret (usynliggørelse af etnisk tilhørsforhold)
3) Mangfoldig (positiv synliggørelse af etnisk tilhørsforhold)
4) For ’etnisk’ (negativ synliggørelse af etnisk tilhørsforhold)
5) For dansk (negativ usynliggørelse af etnisk tilhørsforhold)
På baggrund af disse vilkår, har vi foreslået en hybrid positioneringsform, der skal gøre det muligt
for etniske minoriteter dels at agere som integrerede, professionelle danskere (en tilnærmelsesvis
’tilpasset’ position) og dels som danskere med en anden kulturel erfaringsbaggrund (en
mangfoldig position). Formålet med dette har været at tage højde for og anerkende det faktum, at
netværket som udgangspunkt er kendetegnet ved at være en sammenslutning af danskere med
anden etnisk baggrund. Den ’tilpassede' position er også blevet indkalkuleret, idet vi har fundet
det afgørende ikke at tilskrive det etniske tilhørsforhold uforholdsmæssig stor betydning som
forskelsmarkør, hvor en ren mangfoldig position kan tendere at vægte etniciteten for etnicitetens
skyld.
55

På denne måde har vi i projektet både argumenteret for en synliggørelse og en usynliggørelse af
etnisk tilhørsforhold. Dette kan umiddelbart forekomme en smule paradoksalt, men hænger
sammen med, at vi har befundet os i et etisk dilemma, idet vores datamateriale til en vis grad har
foreskrevet en mere etnocentrisk kulturforståelse, mens vi selv, med udgangspunkt i
konstruktionstanken, hælder mere mod en kulturrelativistisk forståelse af kulturelle fællesskaber.
Alligevel er vi selv normative i tilgangen til kommunikationen, idet vi som udgangspunkt forstår, at
alle kulturer er ligeværdige og derfor er ligeberettigede til repræsentation og synliggørelse på det
danske arbejdsmarked.
Baggrunden for vores dilemma kan bedst forstås, når vi ser det i lyset af konsekvenserne ved
hhv. en synliggørelse og en usynliggørelse af kulturel baggrund i kommunikationen, idet vi i
princippet ser, at begge strategier kan virke diskriminerende. Her forstår vi diskriminering som
praksisser, der medfører at etniske minoritetsgrupper ikke har samme muligheder og rettigheder
som den øvrige befolkning (Eriksen og Sørheim 2001:97).
Den etnocentriske kulturforståelse kommer til udtryk, idet vores datamateriale viser tendenser til
at betragte andre kulturelle praktikker ud fra et ’dansk’ perspektiv, idet vurderingskriterierne i
rekrutteringen meget ofte tager udgangspunkt i, hvor meget de etniske minoriteter ’ligner’
majoriteten, eller med andre ord, hvor tilpassede eller integrerede (læs: assimilerede) de er. Man
kan tale om, at den dominerende part, majoriteten, er i besiddelse af et kulturelt privilegium i kraft
af beherskelsen af de kulturelle udtryksmåder og gennem en bevidsthed om, hvad der er ’den
rigtige måde at leve på’, og dermed, at nogle kulturelle praksisser er mere rigtige end andre.
Eksempelvis blev det nævnt flere gange, at det er vigtigt, at den etniske minoritet forstår at begå
sig på en dansk arbejdsplads og er bekendt med de spilleregler, der eksisterer. Etniske
minoriteter kan på den måde kun blive en mere eller mindre god udgave af majoriteten. Ligeledes
blev det fremhævet, at det kan være svært for en arbejdsplads at tolerere kulturelle praksisser,
der er ”for langt fra de danske”. 51 Når man således ikke tager højde for eller anerkender de
forskellige kulturelle erfaringspositioner, som er til stede på arbejdsmarkedet, kan man også sige,
at en usynliggørelse ville camouflere de eksisterende magtrelationer, vi her skitserer.
Alligevel mener vi, at man fra et diskursteoretisk perspektiv kan argumentere for, at en
usynliggørelse af kultur kan have visse fordele. For eksempel er der ikke på samme måde fokus
på forskelle, hvor nogle forskelsmarkører tillægges uforholdsmæssigt meget værdi. På denne
måde vil man også kunne undgå, at etniske minoriteter marginaliseres gennem fastholdelse i en
bestemt kultur eller gennem skabelsen af stereotype etnificeringer, som kan forstås som den
proces, hvor man synliggør en forvrænget forestilling om en bestemt kultur som en statisk,
homogen og udynamisk størrelse. Men ved udelukkende at usynliggøre kulturen risikerer vi, at
etniske minoriteter bliver ofre for en symbolsk vold fra majoritetssamfundet, og at etniciteten ikke i
tilstrækkelig grad anerkendes. En udelukkende assimileret position, ser vi dog ikke er muligt på
51 Jf. Afsnittene 8.3, 8.4, 8.5 samt 8.7
56

nuværende tidspunkt, eftersom majoriteten ikke i tilstrækkelig grad anerkender ’fremmede’
etniciteter.
Kommunikationsstrategisk har vi derfor været nødt til at medtænke usynliggørelse som et vilkår
for planlægningen, idet en delvist tilpasset position er nødvendig for at begå sig på
arbejdsmarkedet.
Men da vi ikke, på nuværende tidspunkt, ser, at der i en ’assimileret’ position i tilstrækkelig grad
gives mulighed for en anerkendelse af etniciteten, og når vi samtidig ønsker at skabe grundlag for
en mere ligeværdig kommunikation, er vores argumentation på dette område langt fra entydig.
For at opnå anerkendelse af etnicitet, ser vi, at en synliggørelse er den eneste måde at opnå en
ligeværdig og professionel kommunikation. Dette skyldes, at vi ser, at en synliggørelse på sigt vil
kunne blive medvirkende til at bryde med visse fordomme og forestillinger om forskellige kulturer.
Vi ser derfor, at en anerkendelse først finder sted, når disse fordomme og forestillinger er
nedbrudt. Vores ærinde er således ikke at argumentere for etnicitet som en kompetence i sig
selv, men at skabe et kommunikativt grundlag for en anerkendelse af forskellige kulturelle
erfaringer.
Vi mener derfor også, at vi i planlægningen af interkulturel kommunikation nødvendigvis må
forholde os til de utilsigtede effekter kommunikationen kan have. Således finder vi det væsentligt
at overveje, hvordan andre mulige positioner kommunikativt ville fremstille etniske minoriteter, og
om de på sigt ville kunne bidrage positivt til at fremme etniske minoriteters adgang til
arbejdsmarkedet. For eksempel ser vi, at en reproduktion af klientpositionen muligvis for en tid
ville skaffe flere i arbejde, eftersom virksomheder i dag i en vis udstrækning begynder at tage
højde for deres sociale ansvar. Vi har imidlertid gennem projektet rettet en stærk kritik mod
brugen af denne positioneringsform. I kommunikationsøjemed har vi derfor spurgt os selv om det
etisk forsvarlige i at reproducere diskurser, der kan positionere etniske minoriteter i en svagere
position, eller som fungerer diskriminerende.
Vores løsning kommer således til at handle om at skabe en ny kommunikationsform, et nyt sprog,
der tager højde for den eksisterende doxa, men samtidig rummer mulighed for at fremstille
etniciteten på lige fod med andre personlighedsmarkører, og dermed ikke positionerer etniske
minoriteter svagere end majoriteten.
Det interessante er, at når vi taler mangfoldighed og synliggørelse er det ikke rigtigt muligt at
gennemskue, hvad den egentlige styrke består i. Vi kan flere steder læse, at mangfoldigheden
skal bidrage med anderledes perspektiver og dynamik på arbejdspladserne, men det er ikke helt
til at blive klog på, hvordan forskelsmarkører som alder, køn, seksuel orientering eller etnicitet er
mere ’forskellige’ end andre sociale forhold og personlige ressourcer. Dette besværliggør
kommunikationen, idet argumentationen for styrken i den mangfoldige position ikke umiddelbart
er tilgængelig i sproget. Ikke desto mindre er det den eneste diskurs, der muliggør en positiv
synliggørelse af etnisk tilhørsforhold. Vi foreslår derfor en hybrid, hvor synliggørelsen af etnisk
57

tilhørsforhold, kommer til at fungere sideløbende med en fremstilling af professionelle og
menneskelige kompetencer, hvor etniciteten ikke bliver usynliggjort, men derimod bliver en
integreret del af det professionelle og kompetente individ.
Med inspiration fra Eriksen og Sørheim forstår vi, at kultur rummer flere niveauer. Vi ser derfor, at
kultur på den ene side kan forstås som hverdagskultur, der indebærer forskellige praktikker,
traditioner og vaner og på den anden side som en slags politisk kultur, der i Danmark indebærer
begreber som ligestilling, demokrati og menneskerettigheder. Man kan på den måde tale om, at
der i Danmark foregår en kulturel ensretning inden for den politiske kultur samtidig med en etnisk
fragmentering, hvilket kan skabe grundlag for en ny dialogsituation: ”Deltagelse i en moderne stat
med demokratisk forfatning kan måske skabe en dialogsituation, hvor en kulturelt tilpasset
version af rettighedstankerne bliver den centrale fællesnævner for de mange forskellige grupper,
der deltager” (Eriksen og Sørheim 2001:140). Pointen er her, at man i forhold til begreber som
assimilation og integration kan tale om det positive i, at mennesker, der lever inden for staten
Danmark, har en tilnærmelsesvis ens opfattelse af begreber inden for den politiske kultur, og at vi
alle samtidig har retten til at være forskellige, idet vi alle har forskellige opfattelser af, hvad der
udgør vores hverdagskultur (Eriksen og Sørheim 2001:35-54). Denne argumentation kan vi bruge
i forbindelse med den hybride positioneringsform, som vi foreslår Netværk København. I sig selv
er en ’assimileret’ position problematisk, men hvis vi forstår den i relation til at skabe en række
fælles spilleregler, kombineret med en anerkendelse af forskellige hverdagskulturer, favner vi
både kravet om lighed og retten til at være forskellig.
Ovenstående argumentation vil kunne blive en måde at bevæge os væk fra den dikotomiserede
opfattelse i samfundet af etnisk minoritet og majoritet. Christian Horst 52 taler i sin artikel,
Demokratiske udfordringer til det flerkulturelle samfund, om, at vi, for at skabe etnisk ligestilling,
må konstruere et nyt flerkulturelt ’vi’, men at indholdet i dette ’vi’ endnu er ukendt, eftersom det
kun er ”konturerne vi kan se” på nuværende tidspunkt. Dette mener vi netop kan være kimen i
forbindelse med etniske minoriteters begrænsede positioneringsmuligheder. Sprogligt er der
nemlig ikke basis for en reel inklusion i fællesskabet, - det danske arbejdsmarked. Dette hænger i
følge Horst sammen med, at diskursordnen om dansk selvforståelse i stor udtrækning er præget
af dikotomiseringen os/dem (Horst 2002:80). Således er etniske minoriteter i udgangspunktet af
majoriteten positioneret som ’dem’, og må følgelig i kommunikationssammenhænge agere på
baggrund af dette. Diskursivt er der dog mulighed for at gøre op med dette, idet det er gennem de
tilgængelige diskurser, vi skaber betydning. På baggrund af en fælles politisk kultur, vil vi kunne
skabe et nyt sprog, der fungerer mere inkluderende i relation til forskellige kulturelle grupper.
Som kommunikationsplanlægger må man derfor, i forbindelse med interkulturel kommunikation,
tage højde for magtrelationen mellem minoritet og majoritet, og foretage et valg, der vedrører
fremstillingen af parterne i kommunikationen. Det er vigtigt at bevidstgøre sig om, at det er
52 Lektor i kultursociologi ved DPU
58

majoriteten, der har magten til at definere denne relation. I udarbejdelsen af
kommunikationsindsatser kan og bør vi derfor tage stilling til, hvordan vi forholder os til denne
komplekse magtrelation. Diskursivt såvel som visuelt står vi derfor over for valget: Vil vi legitimere
assimilation og eksklusion i kommunikationen eller vil vi prøve at gå nye, uprøvede veje om end
disse er mere usikre.
Horst formulerer det som følger: ”vi kan ikke vælge om vi vil have et flerkulturelt samfund eller en
arbejdsstyrke der er etnisk mangfoldig, ligesom vi ikke kan diskutere, om det er ønskværdigt eller
ej. Det er her allerede” (Horst 2002:82). I forbindelse med interkulturel kommunikation kan vi
vælge at etablere et nyt og mere inkluderende sprog, der skaber et mere gunstigt udgangspunkt
for etniske minoriteters positionering og således adgangen til arbejdsmarkedet. Kommunikationen
handler her ikke kun om at få folk i job, - det handler om, hvordan minoritetsgrupper kan
positionere sig stærkere på arbejdsmarkedet.
59

12. Litteraturliste
Bøger:
Bourdieu, Pierre: Af praktiske grunde, omkring teorien om menneskelig handlen (1994), Hans
Reitzels Forlag A/S, København, 2001, 2. oplag
Broady, Donald: Kapitalbegrebet som uddannelsessociologisk værktøj, (1998) I: Pædagogik – en
grundbog til et fag (Red. Jens Bjerg), Hans Reitzels forlag A/S, København, 2002, 2. udgave
Eriksen, Thomas Hylland og Sørheim, Torunn Arntsen: Kulturforskelle – kulturmøder i praksis
(1999), Nordisk forlag A/S, København, 2001, 1. udgave, 1. oplag
Fairclough, Normann: Discourse and social change (1992), Polity Press, Cambridge, 1992
Flyvbjerg, Bent: Rationalitet og magt bind 1 (2000), Akademisk Forlag A/S, Århus, 2000, 1.
udgave, 9. oplag
Gilje, Nils og Grimen, Harald: Samfunnsvitenskapenes forutsetninger (1993), Universitetsforlaget
AS, Oslo, 1999, 6. oplag
Heilesen, Simon og Wille, Niels Erik: Design for www (2001), Dansk Design Center, København,
2001
Jacobs, Benedikte og Lützen, Dorte Cohr og Plum, Elisabeth: Mangfoldighed som
virksomhedsstrategi. På vej mod den inkluderende organisation (2001) Gyldendal Uddannelse
2001
Jacobsen, Jan Krag: 25 spørgsmål (1997), Roskilde Universitetsforlag, Frederiksberg, 2001, 1.
udgave, 2. oplag
Järvinen, Margaretha: Pierre Bourdieu (1996) I: Andersen, Heine og Kaspersen, Bo Lars (red.):
Klassisk og Moderne Samfundsteori (1996), Hans Reitzels Forlag, København, 2001, 2. oplag
Jørgensen, Marianne Winther og Phillips, Louise: Diskursanalyse som teori og metode (1999),
Roskilde Universitetsforlag/Samfundslitteratur, Frederiksberg, 1999, 1. udgave
Kjørup, Søren: Menneskevidenskaberne (1996), Roskilde Universitetsforlag/Samfundslitteratur,
Frederiksberg, 2000, 1. udgave, 4. oplag
Koefoed, Ulrik Schultz og Mørkebjerg, David: E-rekruttering (2002), Nyt fra
samfundsvidenskaberne, Frederiksberg, 2002
Kvale, Steiner: Interview – en introduktion til det kvalitative forskningsinterview (1994), Hans
Reitzels Forlag A/S, København, 1997, 6. oplag
60

Larsen, Henrik Holt: Virksomhedens vigtige værktøjer – tiltrækning, fastholdelse og udvikling af
medarbejdere (2001) I: Larsen, Henrik Holt (red.): Noget for noget (2001), Berlingske
annoncecenter, København, 2001, 1. udgave, 1. oplag
Neergaard, Helle: Udvælgelse af cases (2001), Samfundslitteratur, Frederiksberg, 2001, 1.
udgave
Schrøder, Kim: Corporate advertising (2001) I: Nielsen, Mie Femø (red.): Profil og offentlighed
(2001), Samfundslitteratur, Frederiksberg, 2001, 1. udgave
Thorlacius, Lisbeth: Visuel kommunikation på websites (2002), Roskilde Universitetsforlag,
Frederiksberg, 2002, 1. udgave
Rapporter/undersøgelser:
Artikler:
Arbejdsmarkedsstyrelsen: Undersøgelse af flaskehalse på det danske arbejdsmarked 2001
(http://www.ams.dk/publikationer/pub0170/)
CASA: Ipsen, Sanne: Evaluering af et forsøg med en montorordning for ingeniører med anden
etnisk baggrund end dansk (http://www.casa-analyse.dk) 2002
CASA: Laghaei, Shahin: barrierer mod ansættelse af senioringeniører og ingeniører med
indvandrerbaggrund, København 1997
Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse (IAK): Undersøgelse af ingeniører med en anden etnisk
baggrund end dansk, 2000 (http://www.iak.dk/indhold/tal-
analyser/analyser/analyse1/analyse1.htm)
Sultan, Khurshid Ahmad: Etnisk ligestilling og ansættelsespraksis (1998) Dokumentations- og
Rådgivningscenteret om Racediskrimination, København, 1998
Dansk Røde Kors: Dansk Røde Kors’ holdning til kulturel mangfoldighed
(http://drk.dk/sw3638.asp)
Hildebrandt, Steen: Den inkluderende organisation – en bog om ledelse af mangfoldighed
(http://www.steenhildebrandt.dk/Default.asp)
Horst, Christian: Demokratiske udfordringer til det flerkulturelle samfund I: Ufe-nyt – undervisere
for tosprogede elever, Ufe-tema 2002
61

Jobsamtalen: Rekrutterer du mangfoldigt eller ’enfoldigt’?
(http://www.jobsamtalen.dk/mangfoldighed_enfoldighed)
Møller-Hansen, Torben: Seriøs mangfoldighed ønskes (http://www.foreningen-
nydansker.dk/brevet/2002/oktober/oktbrevet.html)
Ziegler, Mette: Rekrutteringsformer (http://www.lederne.dk/Test/rekrutteringsformer.html#intern)
Lovsamlinger
Statistikker
Lov nr. 316 af 28/04/2003 (Gældende) Bekendtgørelse af lov om integration af udlændinge i
Danmark (Integrationsloven)
Lov nr. 459 af 12/06/1996 (gældende) Lov om forbud mod forskelsbehandling på
arbejdsmarkedet m.v.
Vejledning til lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet
(http://www.bm.dk/publikationer/2000/vejledning/vejledning.asp)
Nyt fra Danmarks Statistik: nr. 469, 11/11/2003, Danmarks statistik, 2003
Samfundsstatistik 2002, Arbo-Bähr, Henrik, Christensen, Allan og Grubb, Ulrik (red.), Columbus,
2002
Statistisk årbog 2002, Nov. 2002, 106. årgang, Danmarks Statistik, 2002
62