Med netværket på arbejde - Akademisk Opgavebank

vil skærpe fokus mod det negative i forskelle. 41 Man kan imidlertid tale om, at der ligger et
paradoks i den umiddelbare homogenisering, der ligger i usynliggørelsen: Man undgår måske i
udgangspunktet at skabe fokus på forskelle og barrierer, men man skjuler samtidig det ulige
magtforhold, vi ser eksisterer mellem etnisk danske og danskere med anden etnisk baggrund. På
denne vis kommer visse danskeres værdier til at fremstå som mindre værd end andres (Jf. afsnit
8.3 om symbolsk magtudøvelse: Personligheden i centrum).
Når dette er sagt, må vi forholde os til de vilkår disse magtforhold på feltet skaber. De
identificerede diskurser har ledt os frem til at kunne tale om fem mulige positioner for etniske
minoriteter:
1) Klient (negativ synliggørelse)
2) Assimileret (usynliggørelse)
3) Mangfoldig (positiv synliggørelse)
4) For ’etnisk’ (negativ synliggørelse)
5) For dansk (negativ usynliggørelse)
Den første og meget gennemgående tendens var at positionere etniske minoriteter som klienter.
Vælger vi at reproducere denne diskurs i forbindelse med kommunikationskanalen, må vi tænke i,
at vi således taler til virksomhedernes dårlige samvittighed og satser på deres goodwill i forhold til
ansættelse af etniske minoriteter. Om end det er en mulig måde at skaffe mennesker i job, ser vi
det problematisk bevidst at svække visse agenters position på feltet, idet vi satser på en reel
etnisk ligestilling, hvorfor vi vælger at tale om dette som en negativ synliggørelse. Ordninger, der
tager sit udgangspunkt i denne diskursive konstruktion, ser vi allerede i offentligt regi, og der er
ikke noget, der tyder på, at det på længere sigt vil løse den markant højere arbejdsløshed blandt
etniske minoriteter. 42 Derfor ser vi store muligheder i at bryde med denne diskurs.
Et andet vilkår bliver skabt, når det diskursivt udstikkes, at etniske minoriteter skal tilpasse sig en
dansk doxa i form af sprog, normer og værdier samt aspekter som spillereglerne i forbindelse
med jobsamtaler, CV-skrivning etc. På feltet ser vi, at der hersker en ikke-formuleret forestilling
om det ’særligt danske’, som danskere med anden etnisk baggrund må føje. Således må vi også
medtænke det faktum, at det pågældende kommunikationsprodukt skal forholde sig til denne del
af doxa på feltet. Vi så i ovenstående analyse, hvor afgørende det er, at den etniske minoritet
positionerer sig som integreret, hvilket ofte konnoterer assimileret. I udarbejdelsen af
kommunikationskanalen bliver det derfor også vigtigt at den afspejler bevidsthed om kendskabet
til spillereglerne på feltet – og herigennem til den danske doxa. En synliggørelse af etnicitet skal
altså i givet fald akkompagneres af et tilnærmelsesvis ’tilpasset’ image.
41 Deraf lov om forbud mod forskelsbehandling
42 Jf. Afsnit 4.4 om den offentlige arbejdsformidling.
36