Med netværket på arbejde - Akademisk Opgavebank

må være åben over for muligheden for andre tolkninger. Her indtager vi en position, der forstår
den hermeneutiske cirkel som en ’åbnende’ proces, der hele tiden medtænker den flertydighed
og kompleksitet, materialet rummer. Vi ser altså ikke, at fortolkningerne af de enkelte dele i
materialet lukker sig om sig selv og ekskluderer andre fortolkninger eller modsætninger i
materialet.
4. Pierre Bourdieu – en teori om konstruktionen af det sociale rum
I nærværende projekt manøvrerer vi med en forståelse for menneskelig handlen, der tager afsæt
i Pierre Bourdieus relationelle begrebsapparat. Som vi fremhævede i vores videnskabsteoretiske
overvejelser (kapitel 3.), gør Bourdieu op med ideen om, at en hvilken som helst menneskelig
praktik skulle finde sted for sin ’egen skyld’ uafhængigt af det univers af omskiftelige praktikker,
det befinder sig indenfor. Bourdieu anlægger dermed en anti-essentialistisk tilgang til den sociale
verden og tager på denne måde afstand fra biologisk determinisme. I stedet anskues samfundet
som et rum af sociale positioner, idet alle sociale agenter 15 (i kraft af sin kapitalvolumen) indtager
en relationel position i forhold til sin omverden. Således forstår vi de egenskaber, der
karakteriserer en bestemt gruppe på et bestemt tidspunkt i forhold til det sociale rum. En sådan
forståelse for de sociale relationer i samfundet er essentiel for vores undersøgelse, der netop
sigter mod at anskueliggøre magtforhold mellem forskellige sociale agenter.
I det følgende vil vi redegøre for Bourdieus mest centrale begreber, for sideløbende at vise,
hvordan vi tænker disse i forhold til vores ærinde.
4.1 Kapitalbegreberne
Hos Bourdieu er kapitalbegrebet en af de centrale sociologiske faktorer i forståelsen af
samfundet. Kapital, i Bourdieusk forstand, kan bedst beskrives ved de ressourcer eller
egenskaber, som enhver social agent i større eller mindre udstrækning er i besiddelse af. I
traditionel marxistisk forstand er kapital en økonomisk størrelse som er ensbetydende med magt.
Stor kapitalvolumen betyder stadig magt hos Bourdieu, men han udvider kapitalbegrebet til at
omfatte fire forskellige kapitalformer: 1) økonomisk kapital 2) kulturel kapital 3) social kapital og 4)
symbolsk kapital (Broady 2002:453).
Den økonomiske kapital repræsenterer kort sagt penge, velstand og materielle ressourcer. Men
herudover kan den også omfatte kendskab til de økonomiske spilleregler (Järvinen 2001:349).
Udover den økonomiske kapital opererer Bourdieu med en anden ikke-økonomisk magtfaktor i
samfundet: Den kulturelle kapital. Denne kapitalform indebærer et kendskab til kulturens
historie, sprog og politik i et sådant omfang, at man kan omgås finkulturen og få adgang til den
kulturelle kapital i form af bøger, videnskabelige teorier mv. Den kulturelle kapitalform omfatter
15 Bourdieu tenderer at anvende betegnelsen agent i stedet for f.eks. aktør, menneske, individ, subjekt osv. Dette
grunder i Bourdieus subjektsbegreb: handlende og vidende agent med en praktisk sans (Bourdieu 2001:44),
hvilket vi senere vil komme ind på.
11