Med netværket på arbejde - Akademisk Opgavebank

Det sproglige og indholdsmæssige udtryk, ønsker vi at sætte i relation til de diskurser, vi har
identificeret på feltet, hvorfor analysen af websitets tekst vil foregå på baggrund af vores
overordnede begrebsapparat. 44
Det visuelle udtryk – design og forskellige grafiske delelementer, har derimod har en anden
kommunikativ karakter, idet de ikke direkte italesættes. Derfor kan denne type kommunikative
udtryk som udgangspunkt ikke indfanges gennem en sproglig, diskursanalytisk tilgang. Alligevel
anser vi dog visuelle udtryk som diskursive, idet de konstrueres gennem forhandlinger mellem
agenterne Derfor forstår vi, at der også for disse er en doxa, der dikterer, hvordan man kan
udtrykke sig visuelt. Vi ser denne som konstrueret på baggrund af de smagspræferencer, der på
det pågældende tidspunkt er dominerende på feltet, hvorfor nogle visuelle udtryk i et givent felt,
vil blive tilskrevet større værdi end andre. Vi ønsker derfor at anskue websitet i relation til andre
websites på rekrutteringsfeltet, og se på, hvordan visuelle udtryk i form af enkeltelementer og
sitet som helhed, forholder sig til de dominerende visuelle udtryk. Endvidere ser vi at grafiske
udtryk ikke har en denotativ betydning, idet de er sammensat af formmæssige udtryk, og derfor
ikke refererer til konkrete genstande. De kan derfor, som hovedregel kun beskrives gennem
deres konnotative betydninger, hvilket medfører, at de som enkeltelementer ikke har en egen-
betydning, men først får betydning i relation til de elementer, de står i forhold til. Derfor ser vi
intertekstuelle referencer som den eneste måde, hvorpå det visuelle kan undersøges diskursivt.
Dette betyder i praksis, at analysen af det visuelle løbende vil trække på intertekstuelle referencer
til andre æstetiske udtryk inden for samme felt, og at websitets æstetiske udtryk får diskursiv
betydning, når det sættes i relation til denne intertekstuelle kæde 45 .
10.1 Formål, budskab og målgruppe
Som nævnt i kap. 6 opererer Netværk København med en række formål, der både knytter sig til
netværkets kommunikation udadtil, og til deres arbejde med at styrke netværket indadtil, og som
både bygger på at være en repræsentationsinstans for etniske minoriteter med højere
uddannelse, og samtidig at fungere som samlingspunkt for en gruppe ingeniører med anden
etnisk baggrund. På websitet bliver det dog uklart, hvordan netværket skelner mellem intern og
ekstern kommunikation, idet både interne og eksterne målsætninger præsenteres samlet som en
række overordnede mål, der både omhandler netværkets ønske om at styrke medlemmerne
gennem erfaringsudveksling i netværket og om forbedre deres image udadtil (Bilag 1.4). Denne
uklarhed forstærkes, idet Abdali ikke præcist formulerer formålet med websitet: ”Altså
hjemmesiden det er jo en informationskanal, for at formidle vores budskab til brugere og læsere
og tiltrække nogen ledige ingeniører, eller ingeniører i beskæftigelse. Og visuelt at synliggøre
vores sag. Så det er en kontaktkanal mellem os og samfundet. Det er det vi bruger vores
hjemmeside på, og det er jo måden at kommunikere med vores omverden, gennem vores
44 Jf. Operationaliseringen af Bourdieu i kap. 7.
45 I tråd med Bourdieu ser vi, at vi gennem intertekstuelle referencer kan vise positioner på feltet, idet disse er
relationelle og først får betydning i relationen til andre positioner. Jf. Kap. 4.
39