Med netværket på arbejde - Akademisk Opgavebank

denne gruppe ingeniører” (vores understregning) (IAK 2000:2). Ligeledes ser vi formuleringer, der
mere indirekte bidrager til konstruktionen af denne diskurs. Eksempelvis: ”...(Mentorens) rolle er
primært at støtte den nyansatte og hjælpe med at afklare og løse problemer, der opstår i de
første 3 til 6 måneders ansættelse. Det kan være problemer omkring sprog/kultur eller
kvalifikationer og kompetencer.” (CASA 2002). Også i forbindelse med interviewene med
rekrutteringsvirksomheder kom denne diskurs til udtryk, idet Informant1, i forbindelse med
spørgsmålet om, hvorvidt han kunne forestille sig et samarbejde med et netværk af ingeniører
med anden etnisk baggrund, svarer: ”men jeg vil da meget gerne have adgang eller mulighed for,
på forskellige måder, at få adgang til at hjælpe nogen, med nogle job eller noget” (Bilag 3.1: l.
444-445). Eksemplerne viser, hvorledes der ikke tages udgangspunkt i de etniske minoriteters
kompetencer, og at de dermed stilles ude af stand til selv aktivt at tage vare på egne interesser.
Diskursen udtrykker et reelt ønske om at gøre livet lettere for en marginaliseret gruppe
mennesker i samfundet, men ikke desto mindre er diskursen med til at fastholde etniske
minoriteter i en klientposition, idet fokus fjernes fra de reelle faglige kvalifikationer og rettes mod
det faktum, at de skal hjælpes. Positioneret som klient, der ikke kan tage vare på egne interesser,
afskæres etniske minoriteter fra at udvise selvstændighed, fleksibilitet og engagement, som netop
er forhold der tilskrives symbolsk værdi på feltet. 34 Denne klientliggørelse kan således samtidig
forstærke forestillingen om ”os” og ”dem”, hvilket kan blive problematisk, når det sker i forbindelse
med en positioneringen som den svage (klienten).
I tråd med Bourdieus forståelse af dominerende og dominerede positioner, er vi her
opmærksomme på, at også gruppen af etniske minoriteter, som den dominerede part, selv kan
være medvirkende til at reproducere denne magtrelation. Det interessante er dog, at denne
gruppe, i kraft af klientliggørelsen, ikke tildeles nogen ”stemme”, der sætter dem i stand til at
udfordre den eksisterende magtrelation.
’Klientliggørelsen’ af etniske minoriteter ser vi muligheder i at dekonstruere. Vi mener i
udgangspunktet, at det må være muligt at skabe ’nyt sprog om etniske minoriteter’, hvor
hjælpediskursen erstattes af en diskurs, der i højere grad bygger på de ressourcer og
kompetencer, de etniske minoriteter besidder. En sådan diskurs vil i større udstrækning udstyre
disse med kapital og vil i praksis kunne skabe et mere inkluderende ”vi”. På denne vis vil de i
højere grad kunne positionere sig ved eksempelvis at trække på deres etnicitet som en styrke.
8.3 Personligheden i centrum
Vi ser en tendens til, at virksomheder i højere grad skaber sig et image på grundlag af et
værdisæt fastsat af ledelsen. Dette kommer i praksis til udtryk gennem et skærpet fokus på
velgørende og etiske formål. Vi ser dette som et udtryk for en tendens i samfundet, hvor
privatsfære og arbejdsliv flyder mere sammen, og hvor arbejdet også bliver en del af
identitetsskabelsen (Larsen 2001:255). For virksomheder og medarbejdere bliver det derfor mere
34 Jf. Afsnit 8.3: Personligheden i centrum
28