Med netværket på arbejde - Akademisk Opgavebank

sociologer som Jürgen Habermas, Anthony Giddens, Ulrich Beck og Pierre Bourdieu” (Schrøder
2001:249). Fairclough lægger særligt vægt på social forandring i sin forskning, og mener at man
bør arbejde mod at tydeliggøre magtforhold i samfundet (Fairclough 1992:5). Dette udgangspunkt
finder vi i høj grad kompatibelt med vores undersøgelses ærinde, ligesom vi ser muligheder i at
sammentænke det med Bourdieus begrebsapparat. Hertil kommer, at Bourdieu i udgangspunktet
ser, at verden (selv de objektive strukturer) er diskursivt konstrueret. Eksempelvis udtaler han, i
forbindelse med konstruktionen af staten som institution: ”[agenterne], juristerne især, har
konstitueret sig som en statsadel ved at instituere Staten og i særdeleshed ved at skabe den
performative diskurs. Via denne diskurs fortalte juristerne tilsyneladende hvad Staten er, men i
virkeligheden fik de Staten til at eksistere ved at fortælle hvad den burde være, dvs. hvilken
position producenterne af denne diskurs burde have i de dominerende fraktioners indbyrdes
arbejdsdeling, dvs. i magtens felt.” (Bourdieu 2001:130).
7.1 Diskursanalytiske begreber
Konkret har vi håndplukket en række begreber, som vi mener i særlig grad kan eksplicitere
magtrelationer i det felt, vi arbejder med. Begreberne diskurs, diskursorden, magt og hegemoni er
de overordnede begreber, vi ser anvendelige og kompatible med Bourdieus praktikteori. Det er
vores intention løbende at vise, hvordan vi sammentænker Bourdieuske og diskursteoretiske
begreber.
Diskursanalysen bygger på en konstruktivistisk forestilling om, at sociale handlinger ikke er
bestemt fra naturens side, men konstrueres socialt gennem konkret sprogbrug (Jørgensen og
Phillips 1999:12). For vores anvendelse af begrebet diskurs medfører dette, at vi bruger termen
analytisk til at afgrænse en sproglig konstruktion, der rummer en bestemt betydning. Bourdieu
placerer også sproget helt centralt for, hvordan verden skal anskues og opdeles, men til forskel
fra diskursteoretikerne taler han også om en social virkelighed, der materialiserer sig i kroppen på
agenterne, og virker bag om ryggen på disse (Bourdieu 2001:45). Diskursanalysen beskæftiger
sig med det talte sprog, - den diskursive handlen, mens Bourdieu også forklarer praksisser i mere
fysisk forstand. Bourdieu lægger således mere vægt på, hvad han kalder, de objektive strukturers
betydning for identitetsskabelsen end diskursteoretikere vil gøre. Hvor diskursteoretikere taler
om, at menneskers identitet og virkelighedsforståelse udelukkende skabes gennem sproget,
argumenterer Bourdieu for, at agenters identitet, dvs. deres habitus, både konstrueres kognitivt
og socialt, dvs. af hhv. agenten selv (bevidst eller ubevidst) samt af mere objektive, sociale
faktorer. 30 I udgangspunktet ser vi, at diskursive processer er konstituerende for menneskelig
handlen, men vi finder det vigtigt også at medtænke agenters kropsliggjorte viden, idet vi ser, at
diskursiv handlen også materialiserer sig i kroppen på agenterne: ”Den praktiske sans er et
erhvervet system af præferencer, af principper for hvordan verden skal anskues og opdeles, (...)
30 Se også videnskabsteoretiske overvejelser kap. 3
23