Med netværket på arbejde - Akademisk Opgavebank

More documents

Recommendations

Info

nye medlemmer om Netværk København, men begge indsatser står til at skulle revideres og opdateres inden for den kommende tid (Telefoninterview Abdali d. 27-12-03 og Bilag 4: l. 233- 234) 43 . Når netværket på denne måde skal fungere som repræsentationsinstans, der udover henvendelse til nuværende og nye medlemmer også henvender sig til medier, virksomheder og ingeniørorganisationer og arbejdsløshedskasser som IAK og IDA, må de informationer, der præsenteres konstant være opdaterede. Derfor må vi vurdere, hvordan de medieformer, Netværk København opererer med, giver mulighed for løbende at have opdaterede informationer tilgængelige. Vi mener umiddelbart, at en folder tilbyder relativt begrænsede muligheder, idet den kun kan rumme oplysninger, der ikke kræver konstant revidering. En folder kan derfor ikke anvendes til løbende at holde pressen orienteret om netværkets aktiviteter og aktuelle problemstillinger, ligesom den ikke vil være umiddelbart tilgængelig. Endvidere kræver en folder, af en vis kvalitet, økonomiske midler, der ikke er en selvfølge for Netværk København. Til gengæld ser vi muligheder i at anvende folderen i funktionen som visitkort, der ikke kræver ændringer, men som henviser til, hvor den ønskede information er tilgængelig. Websitet derimod, ser vi andre muligheder i, idet dette medie netop tilbyder mulighed for konstant at opdatere indhold og udseende, med forholdsvis begrænsede midler. Da Netværk København er organiseret af frivillige ingeniører med andre jobs, er et website velegnet, idet det konstant er tilgængeligt via Internettet og kan indeholde store mængder af information. Supplerende kommunikationsindsatser, som eksempelvis en folder, kan referere til websitet, der som netværkets primære ansigt udadtil, kan uddybe og problematisere netværkets interesseområder. Af denne årsag vælger vi at lægge fokus på websitet, og gennem en analyse af Netværk Københavns nuværende website at vurdere, hvordan et site skal udformes, så det kan danne baggrund for en fordelagtig positionering på feltet, hvilket vi på sigt ser som udgangspunktet for en mere ligeværdig kommunikation. Websitet kan derfor fungere som eksempel på den positioneringsform, vi mener Netværk København må stræbe efter, og kan endvidere danne grundlag for, hvordan supplerende materiale skal udformes både sprogligt og visuelt. 10. Analyse af website I analysen af Netværk Københavns website – www.ingmeb.dk, må vi forholde os til, hvilke former for kommunikative udtryk sitet består af. Vi ser et sprogligt/indholdsmæssigt udtryk (indholdssiden) – der består af ordvalg og indhold og diskursive betydninger i disse. Derudover ser vi et visuelt/grafisk udtryk (udtrykssiden) – der består af grafiske og layoutmæssige delelementer. Disse to kommunikative udtryk, har hver for sig, og i fællesskab afgørende betydning for, hvordan Netværk København præsenterer sig. 43 Det har ikke været muligt for os at anskaffe folderen, idet Netværk København ikke er i besiddelse af flere eksemplarer. 38
Det sproglige og indholdsmæssige udtryk, ønsker vi at sætte i relation til de diskurser, vi har identificeret på feltet, hvorfor analysen af websitets tekst vil foregå på baggrund af vores overordnede begrebsapparat. 44 Det visuelle udtryk – design og forskellige grafiske delelementer, har derimod har en anden kommunikativ karakter, idet de ikke direkte italesættes. Derfor kan denne type kommunikative udtryk som udgangspunkt ikke indfanges gennem en sproglig, diskursanalytisk tilgang. Alligevel anser vi dog visuelle udtryk som diskursive, idet de konstrueres gennem forhandlinger mellem agenterne Derfor forstår vi, at der også for disse er en doxa, der dikterer, hvordan man kan udtrykke sig visuelt. Vi ser denne som konstrueret på baggrund af de smagspræferencer, der på det pågældende tidspunkt er dominerende på feltet, hvorfor nogle visuelle udtryk i et givent felt, vil blive tilskrevet større værdi end andre. Vi ønsker derfor at anskue websitet i relation til andre websites på rekrutteringsfeltet, og se på, hvordan visuelle udtryk i form af enkeltelementer og sitet som helhed, forholder sig til de dominerende visuelle udtryk. Endvidere ser vi at grafiske udtryk ikke har en denotativ betydning, idet de er sammensat af formmæssige udtryk, og derfor ikke refererer til konkrete genstande. De kan derfor, som hovedregel kun beskrives gennem deres konnotative betydninger, hvilket medfører, at de som enkeltelementer ikke har en egen- betydning, men først får betydning i relation til de elementer, de står i forhold til. Derfor ser vi intertekstuelle referencer som den eneste måde, hvorpå det visuelle kan undersøges diskursivt. Dette betyder i praksis, at analysen af det visuelle løbende vil trække på intertekstuelle referencer til andre æstetiske udtryk inden for samme felt, og at websitets æstetiske udtryk får diskursiv betydning, når det sættes i relation til denne intertekstuelle kæde 45 . 10.1 Formål, budskab og målgruppe Som nævnt i kap. 6 opererer Netværk København med en række formål, der både knytter sig til netværkets kommunikation udadtil, og til deres arbejde med at styrke netværket indadtil, og som både bygger på at være en repræsentationsinstans for etniske minoriteter med højere uddannelse, og samtidig at fungere som samlingspunkt for en gruppe ingeniører med anden etnisk baggrund. På websitet bliver det dog uklart, hvordan netværket skelner mellem intern og ekstern kommunikation, idet både interne og eksterne målsætninger præsenteres samlet som en række overordnede mål, der både omhandler netværkets ønske om at styrke medlemmerne gennem erfaringsudveksling i netværket og om forbedre deres image udadtil (Bilag 1.4). Denne uklarhed forstærkes, idet Abdali ikke præcist formulerer formålet med websitet: ”Altså hjemmesiden det er jo en informationskanal, for at formidle vores budskab til brugere og læsere og tiltrække nogen ledige ingeniører, eller ingeniører i beskæftigelse. Og visuelt at synliggøre vores sag. Så det er en kontaktkanal mellem os og samfundet. Det er det vi bruger vores hjemmeside på, og det er jo måden at kommunikere med vores omverden, gennem vores 44 Jf. Operationaliseringen af Bourdieu i kap. 7. 45 I tråd med Bourdieu ser vi, at vi gennem intertekstuelle referencer kan vise positioner på feltet, idet disse er relationelle og først får betydning i relationen til andre positioner. Jf. Kap. 4. 39
Page 1 and 2: Med netværket på arbejde Om magtp
Page 3 and 4: 10.2.1 Henvendelsesform ...........
Page 5 and 6: 2. Indledning og Problemfelt Som n
Page 7 and 8: Metodisk indtager vi altså i udgan
Page 9 and 10: findes kognitive (mentale) og objek
Page 11 and 12: må være åben over for muligheden
Page 13 and 14: De objektive strukturer inkorporere
Page 15 and 16: • Annoncering, aviser og fagblade
Page 17 and 18: praksis blandt ingeniører med ande
Page 19 and 20: (Kvale 1997:103). Vi har flere form
Page 21 and 22: 2001: 36). For os har det derfor v
Page 23 and 24: sociologer som Jürgen Habermas, An
Page 25 and 26: 7.1.2 Diskursorden En diskursorden
Page 27 and 28: i forbindelse med en jobsamtale:
Page 29 and 30: afgørende at parternes værdigrund
Page 31 and 32: eherskes i skrift og tale. Og så v
Page 33 and 34: 8.7 Strukturelle og politiske proce
Page 35 and 36: forskelsmarkører (eks. social bagg
Page 37: En tredje positioneringsmulighed, s
Page 41 and 42: Vi mener, det er afgørende at få
Page 43 and 44: etniske minoriteters fodfæste på
Page 45 and 46: kommunikation også består af ikke
Page 47 and 48: Ser vi Netværk Københavns website
Page 49 and 50: Overordnet hænger de grønne farve
Page 51 and 52: hvor billederne tydeligt afspejler
Page 53 and 54: Vi finder derfor ikke websitets vis
Page 55 and 56: 11. Konklusion og afsluttende komme
Page 57 and 58: nuværende tidspunkt, eftersom majo
Page 59 and 60: majoriteten, der har magten til at
Page 61 and 62: Larsen, Henrik Holt: Virksomhedens

Med netværket på arbejde - Akademisk Opgavebank

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?