Med netværket på arbejde - Akademisk Opgavebank

etniske minoriteters fodfæste på arbejdsmarkedet. Artikler som ”Jeg kan ikke gøre mere” og ”Man
må snyde med navnet” (Bilag 1.6) forstår vi således som en strategi (om end ikke bevidst), der
taler den dominerendes sprog. Uheldigvis skaber forfatterne på denne vis et fokus på etniske
minoriteter som den svage part, der er blevet uretfærdigt behandlet/diskrimineret. Om dette er
tilfældet, er for så vidt mindre væsentligt i denne sammenhæng. Det afgørende er, at historien
bliver fortalt i det forkerte forum, hvis formålet er at positionere sig stærkere.
Når vi tager udgangspunkt i, at websitet mere aktivt skal henvende sig til eks.
rekrutteringsvirksomheder (som i denne forbindelse kan siges at udgøre den dominerende part)
bliver det tilsvarende vitalt, at netværket gør brug af diskurser, der positionerer modtageren på en
måde, som harmoniserer med dennes selvforståelse. Formuleringer som: ”De har altid været nr.
2 i en ansættelse tilfælde hvor der har været mange fordommer om dem hos de danske
virksomheder og derfor bliver de i mange tilfælde sorteret fra i virksomhedernes rekrutterings
proces” eller ”Afvisning af ingeniører med anden etnisk baggrund...” (Bilag 1.2), skaber ikke et
fordelagtigt billede af modtageren, idet de positioneres som ’skurken’, der er skyld i den
manglende beskæftigelse. På denne måde taler man til virksomheders dårlige samvittighed og
sociale ansvar, - et ’sprog’, der ikke i særlig stor udstrækning gavner formidlingen af de
pågældende ingeniørers kompetencer. Modtageren efterlades med en dårlig smag i munden og
incitamentet til en eventuel ansættelse kommer til at handle om at hjælpe ’de svage’.
I denne forbindelse finder vi det derfor højst afgørende, at man på websitet arbejder sig væk fra
brugen af denne diskurs. Fokus bør ligge på ingeniørernes kompetencer og ressourcer og
tilskyndelsen til ansættelse skal ligeledes handle om, at de er en interessant og værdifuld
arbejdskraft.
Hertil kommer, at vi flere steder ser, at man taler om at ”kæmpe mod arbejdsløsheden” og at
dette skal ske ved bl.a. at ”bryde barrierer og fordomme hos både arbejdsgivere og de ledige
ingeniører” (Bilag 1.4). Netværk København ønsker her i deres målsætning at rette blikket mod
de fordomme, der eksisterer hos hhv. arbejdsgivere og de ledige, hvilket vi ser er et godt
udgangspunkt, idet man således diskursivt skaber et ligeværdigt ansvar for situationens tilstand.
En ligeværdig position er vigtig for at blive ’hørt’, men når der fokuseres på forskelle mellem
grupper i sammenhæng med eksempelvis klientdiskursen, trækkes positionerne klart op, og
os/dem dikotomien forstærkes i en negativ retning, hvor det bliver forskellene frem for ligeværd,
der tilskrives størst betydning.
Vi må i denne forbindelse naturligvis forholde os til, at netværket som udgangspunkt er
kendetegnet ved at bestå af ingeniører med anden etnisk baggrund. Således bliver deres ansigt
udadtil hurtigt etableret i relationen til etniske danskere. I denne forbindelse finder vi det vigtigt, at
etniciteten ikke bliver det eneste fikspunkt. Med dette forstår vi ikke en usynliggørelse af kulturel
baggrund, men snarere at etniciteten indgår som en del af en række andre forskelsmarkører.
Dette kan operationaliseres ved at lade personligheden komme mere i centrum. Vi så i analysen
af konteksten, hvordan personligheden hos den jobsøgende er helt central i
43